Åben blad som PDF - IPA Danmark

M e d l e m s b l a d f o r S e k t i o n D a n m a r k 

nyt 

INTERNATIONAL POLICE ASSOCIATION 

Nr. 3 • 2011 

Dejligt togt i dansk vejr 

Hektisk sommerlejr for de mindste 

Tværfaglig symposium i Ankara

Annonce

INDHOLD 

6 DEJLIGT TOGT i dansk vejr 

10 NORDISK MØDE går nye veje 

10 ROD OPTRÆKNINGS projekt 

11 KUNNE IKKE BLIVE betjent 

12 TIL TJEKKIET med forhindringer 

14 HEKTISK SOMMERLEJR 

for de mindste! 

18 IPA I TOSCANA 

fejrede 35 års jubilæum 

23 TÆT PÅ dyrene 

24 FAIRPLAYPRIS til Danmark 

26 EN FLYGTNING viser rundt 

31 GOURMET middag 

32 TVÆRFAGLIG SYMPOSIUM 

i Ankara 

36 HOVEDBANEVAGTEN i Berlin 

38 IPA JUBILÆUM i Ontario 

41 FRANSKE vine 

42 FLÅDENS FRISKE fyre 

42 FLYTTEMEDDELELSE 

IPA-NYT 

6 

UDGIVES AF: International Police Association, Sektion Danmark 

HJEMMESIDE www.ipa-dk.dk 

E-MAIL mail@ipa-dk.dk 

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Bjarne Davidsen 

Syd- og Sønderjyllands Politi, Beredskab Aabenraa, 

Haderslevvej 52, 6200 Aabenraa 

Tlf. +45 56423201, mobil +45 2550 2010 

e-mail: 2.vicepresident@ipa-dk.dk 

REDAKTIONSSEKRETÆR Svend Sandberg 

Vedbæksallé 76, 8700 Horsens 

Tlf. +45 7564 3781, mobil +45 2672 3781 

e-mail: editor@ipa-dk.dk 

14 

36 

26 

ANNONCEEKSPEDITION 

IPA-nyt, Agerbakken 21, 8362 Hørning, Tlf. 8793 3786 

e-mail: info@ipa-nyt.dk 

TRYK Zeuner • Eftertryk må kun ske med kildeangivelse. 

Indsendte artikler udtrykker ikke nødvendigvis bladets 

synspunkter, ligesom bladet ikke påtager sig ansvar for 

priser, annoncer mv. 

INDLÆG OG ARTIKLER til næste IPA-nyt 4/2011 skal indsendes 

til redaktionssekretæren inden d. 1. nov. 2011. 

FORSIDEBILLEDET Rasmus har fanget en stor krabbe på 

Ungdomslejren i Esbjerg. 

IPA-nyt • nr. 3 2011 

3

4 


Annonce

Vi skal sammen 

udvikle IPA 

Sommeren er vel overstået for de fleste af os. Eller var det sommeren – det spørgsmål kan man vel godt stille, såfremt man har 

afholdt sin ferie i Danmark i juli måned. Det var klart den vådeste måned i mands minde. Jeg håber dog, at alle har fået afholdt en 

god sommerferie – og måske benyttet nogle af de IPA kontakter som findes rundt omkring i den store verden, inden hverdagen 

igen kalder på os alle. 

Igen i år har IPA haft mange udenlandske gæster på besøg, og jeg har fået masser af positive tilkendegivelser for den åbenhed 

og hjælpsomhed, de har været udsat for af vore IPA medlemmer. Det er dejligt at høre, og vi skal blive ved med denne hjælpsomhed, 

idet vi helt sikkert får den samme hjælp, når vi rejser ud i verdenen. 

Denne sommer har IPA igen afholdt sine ungdomsture med stor succes. Ca. 80 ”IPA-børn og unge” har været på tur med gode 

IPA medlemmer som ledere for turene. Herfra skal lyde endnu en tak til lederne for deres store frivillige arbejde. 

IPA’s kommunikationskanaler er først og fremmest IPAnyt og vores hjemmeside www.ipa-dk.dk . 

Succes forpligter, hvorfor vi alle skal hjælpe vores redaktionssekretær og webmaster med artikler, ideer, tilbud osv. til videreudvikling 

af vores blad og hjemmeside. Derfor bør I kigge dette blad godt igennem, samt gennemgå hjemmesiden – og herefter 

komme med gode ideer til vores redaktionssekretær og webmaster. 

Vi skal alle forsat søge at udvikle IPA og derved være med til at skabe aktiviteter og udvikling for vore medlemmer. Vi skal blive 

endnu mere professionelle, hvilket vi bl.a. bliver ved at deltage i IPA’s seminarer på Gimborn, ligesom IPA i efteråret 2011 sender 

to unge IPA medlemmer til en uges seminar i Holland. 

IPA Danmark ser i øjeblikket fremad og specielt frem mod vores 50 års jubilæum, der skal afholdes i efteråret 2012, ligesom vi for 

IEC planlægger mødet, der skal afholdes i Danmark i 2013. I vil kunne læse mere om disse begivenheder på vores hjemmeside. 

Vi har afholdt Nordisk IPA møde i en udvidet version dette forår, idet de baltiske lande deltog. De baltiske lande har IPA Danmark 

jo stået fadder til i tidernes morgen, og flere af dem behøver fortsat vores støtte for at komme videre (se artiklen om Nordisk 

Møde inde i bladet). Dette møde var mere konstruktivt og professionelt end set igennem mange år, og giver umiddelbart et 

godt afsæt frem imod det internationale IEC møde, der skal afholdes i efteråret i Rumænien. I mødet deltog også webmasterne 

fra de nordiske lande, der havde et godt møde med udveksling af mange gode ideer og initiativ muligheder. 

Sluttelig vil jeg ønske alle et godt IPA efterår med mulighed for masser af IPA aktiviteter. 

Servo per Amikeco 

(tjene igennem venskab) 

Niels Henrik Bak 

generalsekretær 

Annonce 


L E D E R 

5

6 

Dejligt togt i dansk 

”LOG-BOG” skrevet af de unge ledere på årets togt med M/S Bien. 

I uge 29 var det tiden til den årlige sejltur med den 113 år gamle 

galease ”Bien”. De 23 unge i alderen 13 – 15 år mødtes i Korsør 

– Biens hjemhavn – søndag den 17. juli mellem kl. 15 og 18. Lederteamet 

bestod af Uffe, überleder og med for 12 gang, samt 

Trine, Susanne og Steen, der alle deltog for 1. gang, samt ikke 

at forglemme, skipper Jens og styrmand Kurt, der allerede var 

på båden. 

Det var ganske normalt dansk sommervejr, en anelse køligt. Det 

tænkte ingen dog på efterhånden som alle kom ombord, og der 

blev spist nogle af de medbragte kager. Der var mulighed for at 

gå lidt rundt i Korsør inden der kl. 20 blev holdt mandtal og lavet 

hold til de første opgaver. Især dæksvagterne á 2 timer fra 23 til 

07 var vigtige. 


15 drenge og 8 piger i stort set godt humør var mødt, og allerede 

her blev ”tøsebanden” dannet. Til flere drenges overraskelse var 

der nogle absolut habile fodboldspillere blandt pigerne. Aftenens 

spil på P-plads og kaj resulterede da også i en pigefod på bolden, 

da den røg i havnen. 

Natten blev ikke lige rolig for alle, bl.a. skulle Susanne lige finde 

sig til rette i det lille og ganske trange soverum. Det lykkedes 

hende at forskrække dæksvagterne, da hun i mørket sad og trak 

frisk luft. Senere tildeltes hun hæderspladsen i styrehuset og sov 

straks meget bedre. Hvem ville ikke have gjort det, når alternativet 

var at sove i rum med Steens sure tæer.

vejr! 

OVer bølgen blå! 

Mandag blev afgangen udsat en halv time til de sidste indkøb. Så 

gik det ud over bølgen blå, sydvestover i Storebælt mod Strynø. 

Det gamle skib og Scania-motoren med 1500 omdrejninger nød 

det lige så meget som alle ungerne. Nu var humøret i top hos alle, 

og rigtig mange fik smag for skumsprøjt i forstavnen på denne 

5-timers tur i pæn modvind. 

Efter ankomsten til Strynø blev frokosten indtaget på dækket i 

smukt vejr. Herefter var tiden til fri disposition, så unge og gamle 

kunne nyde den smukke og stille ø. Den lille lokale købmandsbutik 

nød godt af endnu købestærke unge med lommepengene i 

behold. Også Kurts 40 år gamle tjenestecykel blev brugt til nogle 

cykelture rundt på øen. 

Et par regnbyger var heldigvis hurtigt overstået, så der igen kunne 

spilles fodbold. Uffe havde indskærpet, at bolden ikke skulle i 

Gasterne på årets IPA-togt med ”M/S Bien” 

vandet, da den var skibets eneste. Det var dog også indskærpet, 

at ingen måtte bade uden voksne enten med i vandet eller som 

tilsyn. Uheldigvis røg bolden igen i vandet på et sted, hvor der var 

god fralandsvind, og hvor lederne var lidt på afstand. Nå, men så 

har en tilfældig sejler vel fået sig en fin bold i rum sø, for ungerne 

hoppede naturligvis ikke i vandet efter bolden. 

Aftensmaden bestod af Uffes på forhånd preparerede karrygryde. 

Den var dejlig stærk og med masser af kalkun og grønsager 

i. Ingen af de unge klagede over den kraftige karrysmag, men 

de drak blot lidt mere saft. Den nat blev der forholdsvis tidligt 

ro på skibet. 

KOlDKrIgsmInDer 

Tirsdag var der tidlig afgang mod Bagenkop på Sydlangeland. 

Forinden benyttede nogle morgenfriske øens gode og gratis 

badeforhold. 

Rigtig dejligt vejr var det, og formiddagens oplevelse var en sur 

lystsejler, der ikke kendte søfartsreglerne lige så godt som Jens 

og Kurt. Så selv den velovervejede Jens måtte sende et trut og 

et par Kaptajn Haddock’ske gloser efter ham. 

Efterhånden kunne man også se det tættere sammenhold mellem 

deltagerne, så det var en lyst at opleve en rolig 2-timers 

sejlads med smuk udsigt til Ærø og Langeland. 

Vel i land gik det mod Langelandsfortet på en 2 x 4 km’s fodtur 

i høj solskin. Eleverne fik lov til at gå frit rundt og se på koldkrigstidens 

våben og overvågningsudstyr. Som altid mindst to 

sammen. Det blev et par hyggelige timer, hvor Steen mindedes 

en uges praktik her i 1973 som officerselev. 

Tilbage på Bien tidligt på eftermiddagen blev der straks lagt fra, 

idet havet var roligt, så frokosten kunne indtages under sejladsen 

mod Marstal på Ærø. Det fortsat gode vejr indbød til en badetur, 

så kort efter ankomst gik Steen med en stor gruppe på 15 til 

fods mod badestranden. En skulle dog lige sminkes først – hmm 

sminke og saltvand?? – men selvfølgelig kunne man jo møde 

nogle flotte fyre undervejs. 

Antallet af badende blev reduceret med tre, da de første høje hyl 

havde lydt. Lidt noget pjat, der var da ikke is på vandet, selv om 

det umiddelbart godt kunne føles sådan. Godt nok også strengt, 

at solen valgte at gemme sig bag skyerne lige mens vi badede. 

Tilbage ved skibet oplevede vi flere og flere tilsvarende gamle 

træbåde lægge til uden på vores. I alt fire lå side om side på et 

tidspunkt. Det var hollændere og tyskere, men det gav nu ingen 

problemer, da folk er gode til at tage hensyn. 

Aftensmaden, kogt hamburgerryg havde allerede aftenen forinden 

givet svage dønninger, idet ikke alle ledere havde det som 

livret. Da Uffe – nok mest grundet hukommelsestab – havde 

valgt at lade dem ligge i fryseren, måtte et opvarmningsforsøg 

opgives. Uffe blev dog også aftensmadens redningsmand, idet 

han på forhånd havde stegt ca. 100 store frikadeller. Disse blev 

indtaget med stor appetit. 

På Ærø meD sAnD I buKserne 

En dejlig rolig nat blev det i Marstal. Ungerne fik lov at sove 

længe, faktisk næsten til kl. 9. Så gik det efter morgenmaden mod 

Drejø, hvor vi lagde til kl. 1230. Igen i nærmest superflot vejr, meget 

bedre end vi tidligere var blevet lovet i udsigterne. Det rolige 

og klare vejr gav et godt indtryk af de sydfynske øers placering, 

og forståelse for, hvorfor mange sejlere holder af farvandet. 

Der var kun lige akkurat plads til Bien i Drejøs meget lille havn. 


>> 

7

8 


Annonce

Resterne af fødselsdagslagkagerne. 

Men i land indbød det gode vejr til badning, både med udspring 

fra molen og senere i den lille vig bag havnen. Her fik Uffe lov at 

stå mål til en rigtig ”herretur”. En ordentlig flok drenge besluttede 

at han skulle have sand i badebukserne, og til sidst måtte han give 

fortabt. Der kom sand i badebukserne. 5-6 friske unge fik også 

prøvet redningsvestene og at hoppe i baljen fra skibet. 

Mens godt halvdelen badede, gik de øvrige en tur op til øens 

lille, men særdeles hyggelige by, hvor et par forfriskninger blev 

indtaget i æbletræernes skygge. Tilbage mod havnen kunne man 

fra det forholdsvis høje punkt nyde den endnu mere fantastiske 

udsigt, som imponerede unge såvel som ældre. 

Midt på eftermiddagen sejlede vi igen retur til Ærø, nu til det 

smukke Ærøskøbing, hvor der blev lejlighed til byture, boldspil 

og badning. Flere, der ellers ikke tidligere kunne lokkes i bølgerne 

tog nu mod til sig. 

Mangeårigt IPA medlem Lars Wøbbe og hustru mødtes med os 

til en rigtig hyggelig grillaften i det gode vejr. Lars bor på øen, 

hvor hustruen er dyrlæge, og hvor han tidligere har gjort tjeneste 

i nogle år. 

Ganske imponerende spillede en stor del unger fodbold i over 

en time inden maden, og da den var kommet indenbords kom 

spillet i gang igen til mørkets frembrud. Flere gange med bolden 

ekvilibristisk flyvende 5 cm hen over ledernes spisebord. Man 

forstår hvorfor ungerne har så glubende en appetit, med al den 

energi der brændes af. 

HAmburgerryg Og lAgKAge 

Torsdag morgen var vejret noget køligere, men stadig ganske 

dejligt. Af sted mod Faaborg gik det, mens Avernakø måtte droppes, 

da havneindløbet var under reparation. Endnu engang en 

nydelse at sejle i det smukke ø-hav. 

Godt lagt til kaj blev vi mødt af Bjarkes uniformerede far, der er 

”Sherif” i området. Senere kom også Bjarkes mor forbi – hende 

skal vi lige have en snak med senere, hun lovede nemlig tørvejr 

fredag!! Faaborg, som er en smuk gammel færgeby, fik besøg i 

større og mindre flokke af Biens gaster. 

Her skulle handles ind til lagkage i anledning af tvillingerne Jesper 

og Simons 16 års fødselsdag. Tillykke til dem. På godt initiativ 

af Sofie H blev fire imponerende lagkager fremstillet og senere 

indtaget under så stor ihærdighed, at en enkelt fandt på at checke 

beredskabet for ofring til havguden. 

Til aftensmad inden de lækre lagkager fortærede vi de meget 

omtalte hamburgerrygge. Og med god appetit bør det nævnes, 

selv om visse havde rynket på næsen inden. Trine og Susanne 

havde nu også gjort dem ekstra lækre, resterne forsvandt nemlig 

lynhurtigt ved frokosten næste dag. 

Natten til fredag begyndte en vedvarende regn og en tiltagende 

blæst. Det gav nogle dryp i flere køjer, noget som hører sig til på 

gamle træskibe. Skarø blev fravalgt grundet vejret, men så blev 

Taasinge og Valdemar Slot tilvalgt. Regnen og vinden tog lidt af, 

så det blev trods alt en smuk tur gennem Svendborgsund, stille 

forbi Thurø om bagbord og Troense styrbord. 

Vi lagde til ved slottets lille færgeleje, og alle gik fra borde bortset 

fra skipper og styrmand. Så gik vi en dejlig tur, hovedsageligt 

langs stranden tilbage til Troense, hvor vi igen blev samlet op 

af Bien. 

Gustav, der kommer fra øen, fik hilst på nogle bekendte. Et hovedemne 

til samtale under gåturen var ikke den smukke natur, men 

derimod det faktum, at Svendborg har en McDonalds restaurant. 

Meget savl løb ud af især drengenes mundvige under gåturen. 

I Svendborg havn lagde vi til udenpå et meget smukt renoveret 

træskib, som Kurt i øvrigt havde sejlet med en hel sommer 

nogle år tidligere. Det kedelige vejr indbød ikke til de helt store 

byvandringer, men så blev der tæsket kort endnu engang. De 

adskillige medbragte kortspil var uden tvivl også udsat for turens 

største slid. 

Om aftenen blev ved skibets langborde indtaget spaghetti med 

kødsovs. Den imponerende mængde mad blev denne aften spist 

op – nå ja, der var jo en McD i byen. Et par drenge formåede i 

øvrigt at komme næsten en time for sent tilbage fra byturen. En 

god undskyldning om ikke at kunne finde vej, faldt til jorden, da 

den ene kom fra byen. Nå men så var der fundet ”frivillige” til 

kabystjans og toiletrengøring. 

I styrehuset blev der lagt sejlplaner for næste dag, og skipper 

Jens ville grundet vejret af sted tidligt. Blot en lille vindændring 

kunne betyde 1-2 timers længere sejlads først op til Nyborg og 

så stik øst til Korsør. 

Vores sidste dag, lørdag var fem voksne tidligt på benene. Både 

ungerne og Uffe fik lov at sove længe. 

Allerede et kvarter før planlagt, lagde vi fra i en let manøvre, da 

vinden var gunstig og hjalp til. Skibsmotorens svage dunken 

vækkede dog snart både Uffe og flere af ungerne. Så kunne man 

selv møde op i kabyssen og nappe lidt morgenmad. 

Lidt op ad formiddagen kom vi længere fra land og dermed i 

mere vind. Den kom ind agter fra bagbord og fik skibet til at rulle 

en del. Ofringer til havguden var uundgåeligt. Forsejlet blev sat 

tidligt for at stabilisere det gode skib lidt, men altså ikke uden 

nogen gyngeri. De søstærke, både børn og voksne, forsamledes 

i forstavnen. De sang og råbte til den store guldmedalje, og hyggede 

sig gevaldigt i bølger og skumsprøjt. 

Således kunne vi i højt humør stævne ind i Korsør Havn næsten 

præcis kl. 12. Forsejlet blev bjerget og Bien lagde til, og nu havde 

de fleste fået farver i kinderne. Søsygen blev glemt og der blev 

ryddet op, rengjort og pakket. Resterne af gårsdagens aftensmad 

blev slugt, og der måtte suppleres med brød og pålæg. 

Mange forældre var mødt op for at hente deres trætte, men glade 

børn. Der blev udvekslet mobilnumre og delt knus ud efter en 

uforglemmelig uge. Seks trætte ledere samledes i styrehuset til 

en kort evaluering og en kop farvelkaffe. Der taltes også her om 

et spændende togt med overvejende godt vejr, rigtig søde unger 

og et forhåbentligt gensyn. 


9

10 

Webmastrene foran ”Olde Hansa” 

AF generalsekretær Niels Henrik Bak. 

Danmark skulle i år afholde det nordiske møde mellem Finland, 

Island, Norge, Sverige og Danmark. 

For at holde priserne nede valgte IPA Danmark at afholde mødet 

i Estlands hovedstad Tallinn, hvor ikke mindst hoteludgifterne er 

lavere. Samtidig fik vi muligheden for at invitere de tre baltiske 

IPA præsidenter med til mødet. 


Nordisk Møde 

Mødet blev afholdt lørdag den 28. maj på hovedpolitistationen. 

Fra Danmark deltog præsident Michael Boolsen, generalsekretær 

Niels Henrik Bak og webmaster Jan Anton Jensen. 

Den danske IPA præsident overdrager 

dirigenthammeren til den svenske. 

Foruden de tre baltiske 

præsidenter var der to 

deltagere fra hvert af 

de nordiske lande. Ud 

over dette møde blev 

der samtidig afholdt et 

møde mellem de nordiske 

landes webmastere, 

som skulle udveksle erfaringer 

og ideer med 

hinanden for at optimere 

hjemmesiderne. 

På mødet blev bl.a. drøftet 

følgende emner: 

Drøftelse af det nye 

Nordeuropæisk møde fora, en udvidelse af Nordisk Møde til et 

Nordisk Baltisk møde, Gimborn, rekruttering af nye medlemmer, 

IEC mødet i Rumænien, ny international præsident, landenes IPA 

blade, ungdomsture, økonomi og meget mere. 

Der blev udvekslet mange ideer og erfaringer landene imellem, 

og set med mine øjne som førstegangs deltager må jeg nok sige, 

at de andre lande virkelig lytter efter hvordan Danmark gør tingene 

og forsøger at følge os på mange punkter. 

rod optræknings projekt 

På dansk ville vi måske sige “Omplantnings projekt”. 

Sidste efterår deltog 36 i IPA-Århus´s fantastiske rejse til Peru. I Lima blev vi modtaget 

af guiden Simon Brammer Hansen, der på forbilledlig vis førte os gennem Peru, 

fortalte om landets opbygning, kultur, natur og livsformer, samt bragte os sikkert 

med kærlig omhu gennem alle de udfordringer, den eventyrlige rejse medførte. 

Simon har sendt følgende information, som vi vælger at offentliggøre, fordi andre 

IPA-medlemmer kan være interesseret i at gøre brug af hans enorme viden og erfaringer 

med Sydamerika. 

Simon og familien med ”svigermor” 

foran huset i Peru. 

Efter 10 fantastiske år i Peru har vi, familien Hansen Pelayo, valgt 

at prøve noget nyt. Det er ikke p.g.a. naturkatastrofer eller politiske 

holdninger. Vi vil bare prøve noget nyt, for hvis vi ikke gør 

det, finder vi jo aldrig ud af, hvordan det kunne være… 

Vi, to voksne og to børn, har levet i Andesbjergende 3300 m.o.h 

de sidste 10 år, mens jeg arbejdede som rejseleder for flere af 

de vigtige rejseselskaber i Danmark, og min hustru Janice arbejdede 

med vores rejseselskab “Odin Adventure Travel” med at 

arrangere gruppe- og individuelle rejser i hele Sydamerika. 

Peru er kontrasternes land. Enhver der har lyst til at se enten

går nye veje! 

Pause i webmødet. 

De baltiske lande mangler stadig meget for at nå op på IPA 

Danmarks niveau, hvilket vi fortsat skal hjælpe og støtte dem i 

at nå. Det kan vi gøre bl.a. ved at invitere dem med til møder, 

kurser, fester o.s.v. i Danmark, og ved at ”invitere” os selv på besøg 

hos dem, samt deltage i de aktiviteter som de arrangerer. 

Jeg er sikker på at vi med tiden får udviklet deres IPA niveau 

og medlemstal. 

Efter mødet var der arrangeret guidet rundvisning i Tallinn 

med en lokal guide, der bl.a. kunne vise hvor Dannebrog faldt 

ned i 1319. Vi så også det olympiske sejl-stadion fra OL i 1980, 

ligesom vi blev vist rundt i det historiske centrum af Tallinn. 

Afslutningen foregik på den historiske restaurant ”Olde Hansa”, 

hvor deltagerne fik smagt mad og drikkevarer, som det blev 

serveret i det 13. århundrede. 

Sluttelig vil jeg opfordre de af jer der skulle have lyst til en 

weekend tur, til at smutte til Tallinn. Det er virkelig en dejlig og 

hyggelig by, som ligger meget tæt på Danmark. Prisniveauet 

er som tidligere nævnt noget under det danske – så tag et fly 

til Tallinn og nyd en dejlig weekend. 

Amazonas, Machu Picchu,, 

Galapagos, Iguazu eller Andesbjergene 

skal ikke være bange 

for at få denne oplevelse med. 

Befolkningen er meget venlig, 

hoteller og mad er billig, og så 

Simon (i midten) under 

besøget hos IPA-Peru. 

venter nok nogle af klodens 

mest facinerende naturoplevelser i Sydamerika. 

Vi er nu nybyggere i mit eget land, og det i sig selv er et spændende 

projekt. Vi ved ikke, hvor vi kommmer til at bo. Vi ved ikke, 

hvor vi kommer til at arbejde, og faktisk ved vi slet ikke, om vi for 

lov til at blive. Da min hustru er peruviansk statsborger, skal vi jo 

familiesammenføres, men det mener vi nu nok skal gå godt, og 

det tror vi jo også med resten, selvom det tager energi at vænne 

sig til mentalitet, mad og mennesker i et nyt land. 

Ellers er det kun tiden og erfaringen der vil vise hvad vores fremtid 

i Danmark bliver til. 

Vi har været glade for at bo i Peru, og det tror jeg også vi bliver 

for at bo i Danmark. Ellers må vi jo finde et andet sted. 

Bedste hilsner fra 

Janice Pelayo de Hansen og Simon Brammer Hansen. 

Har du fået lyst til at vide mere om Simon og hans rejser, så slå 

op på www.odinadventure.com/ 

Kunne ikke 

blive betjent 

Kaspers nye showroom. 

Igennem de seneste år har 

Jelling Rejser været teknisk 

arrangør for IPA´s ungdomsture 

til det Bøhmiske Paradis 

i Tjekkiet. Her får 30 – 35 børn 

af IPA-medlemmer hver som- Stolthed og spænding efter vellykket jagt. 

mer mulighed for at deltage i en rejse til et anderledes land 

med rigtig mange udfordringer og oplevelser. Og samtidig får 

de lidt indsigt i landets kultur og befolkningens levevilkår. 

Indehaveren af Jelling Rejser, Kasper Tornvig Andersen søgte 

efter endt læreruddannelse ansættelse i politiet. Men det var 

dengang man i højere grad lagde vægt på det udvortes, og han 

måtte til sin ærgrelse se sig kasseret. Han manglede 1½ cm i 

højden, og uagtet han var uddannet idrætslærer, kom han ikke 

gennem ”politiets nåleøje”. 

En tilfældig flirt med rejsebranchen, hvor han udarbejdede 

skolerejser for kolleger, udviklede sig til, at han i foråret 1991 

etablerede sig med sin virksomhed, Jelling Rejser. 

I starten koncentrerede han sig om skole- og studierejser, men 

op gennem 90.erne udviklede det sig til at arrangere alle typer 

af gruppe- og specialrejser samt firmarejser med mange 

forskellige temaer. 

De seneste år har Kasper kombineret sine rejseerfaringer med 

sin egen interesse og viden om jagt. Han har udviklet et jagtrejsekoncept 

og kan tilbyde jagtrejser til fem kontinenter. 

Kasper Andersen har etableret sig på ejendommen ”Kattrup 

Skovgård” ved Hovedgård lidt syd for Skanderborg, 

hvor han har tilplantet en stor del af jorden med vildtvenlig 

beplantning og anlagt en sø for at skabe et attraktivt 

tilholdssted for egnens fugle og dyr. 

På det sidste har han indrettet et showroom på 85 m² med 

mange jagttrofæer, hvor han kan få afløb for sit gamle ”skolelærer-gen” 

ved at invitere foreninger, venner og kunder og 

fortælle om sin rejseoplevelser af karsken bælg. 


11

12 

Til Tjekkiet med forhindringer 

AF Krim, Emma, Marie, Amanda, Kathrine og Søren. 

Årets ungdomstur for den ældste aldersgruppe gik igen i år til 

Tjekkiet i uge 26, startende med tre raske aktivitetsdage i det naturskønne 

nordøstlige Tjekkiet og sluttende med to dage i Prag. 

Som sædvanlig var der lidt småproblemer i starten – én missede 

toget og en anden havde glemt sit pas – men alligevel kom vi af 

sted næsten til den planlagte tid søndag aften. I Berlin skulle der 

komme en ny chauffør på bussen, men han var desværre ikke bestilt. 

Så vores i øvrigt udmærkede chauffør, John måtte fortsætte 

til den tjekkiske grænse, hvor der var en afløser klar. 

Vi skulle spise morgenmad kort efter grænsen, men den var så 

heller ikke lige blevet bestilt. Det blev dog klaret i Theresienstadt, 

hvor vi benyttede lejligheden til at fortælle lidt historie omkring 

koncentrationslejren, mens vi rullede langsomt forbi. Historien 

og synet gjorde tydeligvis et stort indtryk, og der var tavst i bussen 

i en kort periode, der dog heldigvis hurtigt blev afbrudt af 

forventningerne til de kommende udfordringer. 

Efter indkøb af lidt snold ankom vi til vores Camp kort før middag, 


Før starten på mountainbike-turen. 

og grundet det varme vejr gik der badeferie i den om eftermiddagen 

og lejrbål om aftenen. Trods alt en glimrende start på 

ferien! 

Næste morgen startede dagen med et KÆMPE HURRA for Amanda 

Cecilie Sørensen. Efter en flot fødselsdagssang, og en utrolig 

god gave indeholdende en meget irriterende and (efter Kathrines 

mening), gik turen til Malá Skála, hvor riverraftingen skulle starte 

i bragende solskin. 

Her blev vi introduceret omkring, hvordan sørøvere tér sig på det 

store og vilde hav, hvorefter der hurtigt blev lagt op til en blodig 

og dødbringende krig… flere både blev kapret, piftet og sank 

derefter ned på den kolde bund. Krokodillerne fik resterne af det 

fortabte mandskab. 

Så gik turen videre på mountainbikes, i hvert fald for nogle af os 

– ”de sejeste”. Det var en meget hård tur. Der blev cyklet i møde, 

men folk kom ”helskindet” igennem cykelturen. Vi manglede dog

Prag´s Eifeltårn. 

Aftenhygge ved grillen. 

tre personer, da vi kom i mål. De mente de sagtens kunne finde 

vejen selv. Mon ikke de lærte en lektie efter deres ”vi skal lige vise 

hvor seje vi er – nummer”. Det var heldigvis kun cyklerne, der var 

slået halvt ihjel. 

Aftenen sluttede med hygge omkring bålet og lidt grillmad til 

dem der var trængende 

Så blev det onsdag, hvor vi startede med en tur til drypstenshulerne 

”Bozkovské Caves”. Vi blev delt op i to hold, hvor det ene hold 

fik alle informationerne fra en kassettebåndoptager (moderne i 

80’erne), hvor der blev talt gebrokken dansk, dog med tydelig 

Tjekkisk accent. Det andet hold fik en guide der snakkede tysk. 

Men stadig en meget spændende oplevelse. 

Efter de smukke huler stod det på en hjemmelavet frokost, og 

efterfølgende gik turen til ”Bobslæderæs”! Det var fantastisk sjovt, 

og alle havde en god oplevelse - dog med et enkelt (knap så 

slemt) styrt. 

Efterfølgende kørte bussen ud til den lækreste badesø, hvor alle 

fik chancen for at slikke sol og ta’ en dukkert. Da klokken blev 

17 gik turen tilbage til vores udmærkede Camp, hvor det stod 

Pigerne venter på pizza. 

IPA-piger i Prag. 

Årets lederteam. 

på beachvolley, badning i poolen og afslapning. Sidst men ikke 

mindst en lækker aftensmad der bestod af grillmad og en lækker 

salat. Nu står det på dåse skjul så vi smutter igen! 

De sidste par dage gik med sightseeing i Prags centrum, hvor 

lederne trak os rundt i Metroen, Sporvogne, ”Prags Eiffeltårn”, 

hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen, samt Det Gule Marked, 

hvor der blev lavet nogle fantastiske handler. Der var også 

nogen, der tog til et kæmpe shoppingcenter, hvor ”Visakortet” 

vist nok blev kørt varmt. Alt i alt et par gode dage! 

Fem minutter før vi skulle vende næsen hjemad fredag aften 

ringede vores chauffør og fortalte, at bussen var brudt sammen. 

Efter laaang ventetid blev vi hentet af en ældre tjekkisk bus med 

en chauffør, der stort set kun kunne sit hjemlands sprog. På en 

klassisk ucharmerende rasteplads lidt uden for Berlin ventede vi 

midt om natten i halvanden time på en dansk bus, der var sendt 

af sted hjemmefra. En stor ny flot bus fragtede os helskindet 

hjem med kun 3 timers forsinkelse! Vi er dog klar til at gentage 

succesen næste år. 


13

14 

Hektisk sommerlejr for de 

Kirsten, der kommer fra ”Center for alm. Jura”, var fra den 26.juni til den 2. juli sammen 

med Margit, Berith, Lars og Niels Erik frivillig leder på IPAs Ungdomslejr i Esbjerg. 

UDDRAG af Kirsten Kirk´s dagbog. 

DAg 1 

Jeg mødtes med to drenge ved navn Rasmus i Høje-Taastrup, og 

i Sorø og Slagelse stødte Sara, Berith, Christian, Julie og Marc til, 

så var sjællænderne samlet. Vi rejste med tog til Kolding, hvor vi 

blev hentet af Margit, og Lars, som transporterede os videre til 

IPA-centeret i Hjerting. 

Her mødte vi de andre deltagere og blev trakteret med saftevand, 

kaffe, te og hjemmebagte kager, som Margit havde sørget for. 

Efter præsentation, blev vi fordelt på værelserne, og derefter gik 

mændene – Lars og Niels Erik sammen med børnene ud og kigge 

på omgivelserne. Vi andre og enkelte børn tog ud og handle ind 

til de første dage. 

Vi blev delt i fem grupper, således at alle kom til at lave noget på 

et eller andet tidspunkt. 

Børnene skulle i seng senest kl. 22, og der skulle være ro på værelserne 

en halv time efter. 

DAg 2 

Hold 3 skulle sørge for morgenmaden, men da både Berith og jeg 

er A-mennesker, var vi tidligt ude af fjerene og gjorde klar, mens 

de andre fik lov at sove lidt længere. Der var dømt flaghejsning 

kl. 8.45, og vi sang de to første vers af ”I østen stiger solen op”. Så 

til morgenmaden, der bestod af cornflakes, havregryn, rosiner, 

toastbrød, rundstykker, ymer og rugbrød med diverse tilbehør, 

og her til juice eller saftevand. 

Niels Erik havde planlagt orienteringsløb, og lagde poster ud, 

medens vi andre spillede rundbold. 

Orienteringsløbet var tilrettelagt således, at der var syv poster, 

hvor børnene skulle løse en opgave. 

Først skulle de uden at kigge gætte hvor mange penge der var 

i en pose. 

Ved næste post var et tæppe lagt over 10 ting, som de fik et glimt 

af og derefter huske, hvad de havde set. 

Tredje udfordring var fem regnestykker, og det lykkedes for de 

fleste. 

På post 4 skulle de gætte antallet af glaskugler. Det var ikke så 

let, som det lyder. 

Post 5 var lidt om vores eget lille land, idet de skulle finde et danmarkskort 

på posten. Her var der afbilledet 30 byer, som de skulle 

sætte navn på. Det bedste resultat blev her 11 byer. 

På post 6 skulle børnene kaste ring og ramme en pind, der var 

stukket ned i sandet nede på stranden. 

Sidste udfordring var hjemme ved IPA-huset, hvor de skulle spise 

flødeboller på tid, løbe rundt om en afmærkning og slå mindst 3 

seksere med terninger. 

Vinderne blev Hold 2, - og så var det endelig blevet tid til tur ved 

vandet. Det var da en herlig flok vandhunde, vi havde fået med. 


De var stort set alle ude i bølgerne før vi fik set os om, og de der 

blev på badebroen, var hurtigt i gang med at fange krabber og 

samle muslinger. 

Sidst på eftermiddagen gik turen til ”Is-boden”, men nogen af os 

måtte hjem til IPA-huset og lave aftensmad samt smøre madpakker 

til næste dag. 

DAg 3 

Tidligt ud af dynerne og af sted til Legoland. 

Lige efter indgangen fandt vi en krog med borde og bænke, som 

blev vores samlingspunkt. Vi var fordelt i fem grupper, og børnene 

blev informeret om, at ingen overhovedet måtte gå alene 

med fare for at blive væk. 

Vi aftalte at mødes til spisning kl. 12.30, og så var der ellers gang 

i den med at prøve aktiviteterne. 

Vandlandet med River-rafting var et herligt mål for alle, og mange 

af børnene ville gerne have vi voksne med. Det kunne jo være rigtig 

sjovt, hvis vi blev våde, og det kunne vi næsten ikke undgå. 

Dagen fløj af sted, og kl. 17.30 tog vi tilbage til Esbjerg for at spise 

inde i byen. Nogen sværmede for Mc Donalds og andre for Sunset 

Boulevard, men alle ville have burger. 

Vel hjemme i IPA-huset igen tog stort set alle sammen til stranden 

for at bade. Det var dejligt ovenpå en støvet dag med 28º 

varme. 

Børnene var trætte efter en lang dag i den friske luft, men flere af 

dem var friske til at hjælpe med at ælte pizza-dej og bage boller 

til morgenmaden – så det blev da sent for nogen af os.

mindste! 

Hele gruppen i Legoland. 

DAg 4 

Blev sådan lidt en ”dalre-dag”. Børnene var trætte ovenpå gårsdagens 

strabadser, hvor nogen kom lidt sent i seng. Så ikke alle 

var lige morgenfriske. 

Selv fik jeg serveret morgenkaffe på sengen af Berith, som jeg 

delte værelse med - og det var jo en luksus. 

Bollerne, som vi bagte, forsvandt som dug for solen, efterhånden 

som børnene dukkede op. Og så smurte vi madpakker til 

dagens tur. 

Dagens første destination var Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. 

Vi kom lige i rette tid til at se sælerne blive fodret. Og så blev det 

minkenes tur. 

Efter et par interessante timer i Søfartsmuséet drog vi til det 

lokale Legeland , hvor der var en masse aktiviteter for børn. 

Hoppebolde, oppustelige borge, rutsjebaner i oppusteligt plast, 

minigolf og meget andet. Og efter at have indtaget frokosten 

kom der gang i aktiviteterne hos alle børnene. 

Egentlig skulle vi bagefter have været ud at bowle, men blev 

enige om at udskyde det til dagen efter og kombinere bowlingen 

med shoppingturen. 

Tilbage i IPA-huset var krudtet ikke brugt endnu, og der blev 

fanget krabber og bagt pizza til den store guldmedalje. 

De unge mennesker var vældig gode til at sørge for underholdningen, 

og der var musik både i baren og i den store spisestue, 

hvor der er et klaver. 

DAg 5 

Nogen sov lidt længe, men vi skulle ud af døren lidt tidligt for 

at nå frem til bowlingbanerne kl. 12.00. Her blev børnene delt i 

fire hold, og det var ikke de største børn der nødvendigvis kom 

bedst igennem turneringen. Således var vores yngste deltager 

Sille en af de bedste piger – hun er bare 7 år. 

Sarah og Laura skaffer madding til krabbefiskeri. Josefine, Victorie, Mikkel, Emma og Mette på køkkentjans. 


>> 

15

16 


Annonce

Sille, Mette og Anne får en ordentlig skylle om lidt. 

Efter bowlingen spiste vi resten af pizzaerne på den lokale parkeringsplads, 

og herefter gik turen til Esbjerg Storcenter med 

mange spændende butikker. Her blev rigtig handlet ind, og vi 

købte også det fornødne til om aftenen - turens festaften. 

Tilbage i IPA-huset skulle vi selvfølgelig have grill-mad. Da vi 

havde spist første ret, var der underholdning af børnene, og pigegruppen 

havde lavet et rigtig flot rollespil, hvor man kårede 

stort set alle deltagere på turen til noget IPA-et-eller andet. Det 

var rigtig flot og kreativt fundet på. 

Dernæst var der et lille dansenummer, og til sidst havde drengegruppen 

sørget for at vi skulle spille dart med hyben-bær på 

en dartskive. 

Til sidst blev der serveret is, og der var dømt slut kl. 24.00, men 

de fleste var nu gået til køjs tidligere. 

Vi voksne fik så lige sat lidt styr på det sidste og fik lige en lille 

snak på falderebet. 

DAg 6 

I dag sov vi længe, og efter morgenmaden var der dømt oprydning 

og rengøring, inden vi drog ind til byen, hvilket vi først 

gjorde efter frokost. Vi var først i biffen og derefter i svømmehallen. 

Dagen sluttede med spisning på en asiatisk restaurant - en 

herlig afslutning på en dejlig uge. 

Aftenen gik med at rydde ud i diverse slikposer, is, vafler og chips, 

og alle trængte til at komme lidt tidligt i seng. 

DAg 7 

Så var det tiden at pakke ned til hjemturen. Vi skulle af sted senest 

kl. 11.00 for at nå toget i Kolding, og efter indtagelse af morgenmaden, 

var der hektisk aktivitet på alle værelserne, hvor alt skulle 

findes og pakkes ned. 

Forældre og bedsteforældre var meget præcise med afhentningen, 

og kl. 11.00 var vi på vej mod Kolding. 

De søde folk, der hentede os ved stationen, var også søde at 

lægge biler til tilbageturen. Det var jo lidt vemodigt at skulle sige 

farvel til sin nye ”familie” og til de andre voksne. 

Men jeg tror og håber på, at andre end jeg synes turen var en 

oplevelse. For mit eget vedkommende, vil jeg rigtig meget gerne 

med igen til næste år. Armene er kommet ned til kroppen nu, 

men de kan hurtigt komme i vejret igen. 

Forhåbentlig gensyn til nogle af børnene, og til deres forældre - 

en stort TAK for lån! 

Annonce Annonce 

Annonce 

Annonce 


17

18 

IPA i Toscana fejrede 

35 års Jubilæum 

AF Peter Bøg Berthelsen, IPA Århus. 

I anledning af 35 års dagen for grundlæggelsen af ”IPA Toscana 

Øst” i byen Chinciano Terme blev der udsendt indbydelse worldwide 

til IPAs medlemmer. Festlighederne afvikledes fra 23. - 29. 

maj 2011. 

Vi deltog to par fra Danmark – Mikhael Andersen og Peter Berthelsen, 

begge fra lokalforeningen Århus. 

Mikhael og Lene fløj til Piza og fortsatte videre derfra i lejet bil til 

Chinciano Terme, en tur på ca. 240 km, mens Annie og jeg valgte 

at flyve til Firenze og fortsatte videre derfra i lejet bil til Chinciano 

Terme og kunne nøjes med ca. 160 km. 

Ved ankomsten blev vi modtaget i rejsebureauet Toscana Tour, 

betalte endeligt for opholdet og blev herefter ført hen til vores 

hotel, som lå i nærheden. 

Omkring 200 gæster - overvejende fra europæiske lande, men 

også fra Canada og USA var troppet op og blev fordelt på tre 

hoteller i byen. 

Der var sammensat et overmåde stort program, og lad det være 

sagt med det samme, det var ikke nogen hvileferie. 

FrAns AF AssIsI Og KurbADe 

Tirsdag skulle vi være klar kl. 0800 til afgang efter morgenmaden 

på hotellet. Vi mødtes med vores guide, den engelsksprogede 

og meget charmerende Laura, som i øvrigt var englænder, men 

gift med en italiener. De havde bosat sig lidt uden for Chinciano 

Terme på et landsted med vinmarker og olivenlunde. Vi kørte i 

bus forbi hendes hjem på én af udflugterne og vinkede til hele 

familien, som havde taget opstilling ved vejen. 

Den første tur gik gennem et meget naturskønt landskab til Assisi 

i provinsen Perugia. Byen rummer rester af byggeri fra romertiden. 

Fra middelalderen stammer Palazzo dei Priori, der rummer 

rådhus og kunstmuseum og borgen Rocca Maggiore. 

Byen er nok bedst kendt for den hellige Frans af Assisi, der er født 

og begravet i byen. Han var grundlægger af Franciskanerordenen 

og blev kåret til helgen i 1228. Byen blev p.g.a. sin religiøse og 

kulturelle betydning skånet under 2. verdenskrig. 

Efter et par timer i byen, som vi syntes var alt for lidt, da stedet 

havde så mange interessante ting at byde på, kørte vi tilbage 

til vore respektive hoteller i Chinciano Terme, hvor der ventede 

os en bedre 4 retters menu med vin, vand eller øl, som man nu 

havde lyst til. Der var afsat 1½ time til ”frokosten”, inden vi skulle 

ud i busserne igen, hvor turen nu gik til den gamle middelalderbjergby 

Radicofani og Bagno Vignoni, der er et kendt kursted 

med sine svovlbade. 

Kildevandet er ved sit udspring ca. 40 grader varmt og ledes gennem 

kanaler, anlagt af det gamle romerrige ned ad bjergsiden og 


opsamles længere nede i et naturligt bassin, hvor vandtemperaturen 

nu er faldet til ca. 25 grader. Her kan der bades kvit og frit 

i modsætning til kurbadehotellerne, hvor priserne er temmelig 

pebrede. 

Naturen er dramatisk og fra toppen er der en fantastisk milevid 

udsigt over de pragtfulde vin- og valmuemarker. 

Efter en oplevelsesrig dag kørte vi tilbage til hotellet og indtog 

igen en 4 retters menu med tilhørende vine. 

Næste dag var vi på en heldagstur til Firenze, hvor vi blev guidet 

rundt og fik set byens største seværdigheder. 

Floden Arno løber gennem byen. Den mest berømte bro Ponte 

Vecchio (14. årh.) er den eneste af de gamle broer, som blev 

skånet under 2. verdenskrig. 

Domkirken Santa Maria del Fiore, som blev bygget i perioden 

1296–1436, er karakteristisk med sin kuppel og fritstående klokketårn. 

En anden berømt kirke er Santa Maria Novella, hvor den 

verdensberømte Michelangelo ligger begravet. 

Byen er rig og byder på mange kunstskatte, kirker og paladser for 

ikke at glemme rådhuset Palazzo Vecchio fra ca. 1300 tallet. 

Der er overordentlig mange turister i byen – også i maj måned, 

så det anbefales, hvis man vil besøge byen at gøre det i lavsæsonen. 

Frokosten blev serveret nede i en hyggelig og gammel kælderrestaurant. 

Busturen tilbage til Chinciano Terme tog godt to timer, og endnu 

en gang kunne vi sætte os til bords og indtage en lækker, 4 retters 

menu på hotellet. 

Torsdag gik turen til Siena, der med sine mange tårne er en sand 

gotisk by. Katedralen blev påbegyndt i 1220 som en romansk 

rundbuet kirke, men fik senere et gotisk præg med sine facader 

med små tårne i guirlander og striber af sort, hvid og grøn marmor. 

Nogen vil kalde det en smagløs, overbroderet kage med 

glasur, men imponerende var den. 

Byens mangfoldige butikker i den gamle bydel var både spændende 

og fristende at gå på opdagelse i, og så var byen heller ikke 

så overrendt af turister som Firenze. 

Frokosten blev indtaget i Siena og derefter gik turen til fæstningsbyen 

Sangunignano, der ligger ca. 40 km derfra. Her er en 

sand toscansk idyl, hvor byens middelaldertårne dukker frem bag 

oliventræer, cypresser og vinranker. 

En dag mere var gået, og aftensmaden på vores hotel var igen 

en kulinarisk oplevelse.

nOgeT ”uD OVer DeT sÆDVAnlIge” 

Fredag var der om formiddagen bustur til fæstningsbyen Cortona, 

der ligger i provinsen Arezzo, 650 m over havet på et klippefremspring, 

som man kun kan nå frem til ad svimlende, snoede 

veje mellem olivenlunde og vinstokke på terrasser. 

Tilbage til vores hotel, hvor frokosten blev indtaget, og igen blev 

der disket op med nye og spændende retter. 

Derefter kørte vi til vinbyen Montepulciano, hvor den berømte 

Brunelli vin fremstilles. 

Bilkørsel er forbudt inden for byens mure. Vi skulle gå op gennem 

byens hovedgade til toppen, hvor torvet Piazza Grande ligger. 

Det var en rigtig ”strabadstur”, hvor det bare gik opad og opad 

hele tiden. For gangbesværede, og dem var der nogle stykker 

af i vores flok, var der dog mulighed for at tage en minibus til 

toppen. 

Udsigten fra toppen var dog alle strabadser værd. Man betages 

overvældende af det skønne og frodige landskab. 

På pladsen overværede vi et meget fascinerende og farvestrå- 

Lagkagen ved afslutningsfestens buffet 

lende flagshow ”sbanndieratori” ledsaget af et stortrommende 

orkester. Fanerne blev kastet højt op i luften og grebet igen eller 

sendt videre til en anden griber. 

På vejen op besøgte vi flere spændende specialbutikker og vinforretninger, 

hvor der var smagsprøver, og et par steder var der 

adgang til de enorme vinkældre, som lå dybt under de gamle 

bygninger. 

Kl. 1930 samledes vi alle i en gammel borghal til renæssancemiddag 

med et væld af typiske lokale retter. 

Jeg havde fødselsdag denne dag, og Mikhael var ikke sen til at 

få de 200 mennesker til at synge fødselsdagssangen for mig. En 

pensioneret engelsk kollega kom efterfølgende hen til mit bord 

og sang en gammel engelsk hyldestsang solo for mig. 

Det blev en aften ud over det sædvanlige, og stemningen var høj, 

da vi meget forsinket kørte hjem til hotellet omkring midnat. 

OVerDåDIg AFsluTnIng 

Lørdag var den sidste officielle dag med arrangementer. 

Toscansk landskab Flagopvisning på torvet i Montepulciano 


>> 

19

20 


Annonce

Endelig havde vi en dag i vores egen dejlige by Chinciano Terme. 

Stedet kan prale med det sundeste og rigeste klima i Toscana 

og er kendt for deres kursteder. Ved indfaldsvejene til byen er 

flere steder skiltet med – oversat: ”Tag til Chinciano og plej din 

lever”. 

Vi spadserede med guiden Laura til byens torv Piazza Italia. 

Nogle af deltagerne havde deres lands galla-politiuniform på. 

Det lokale politiorkester spillede for os, og nogle skoleklasser gik 

sammen med politiorkesteret og de uniformerede politifolk fra 

ind- og udland ned ad hovedgaden til en stor park, hvor der var 

taler og mere musik. Lidt senere gik forsamlingen ind i en stor hal, 

hvor der blev holdt flere taler – på italiensk, så Annie og jeg fandt 

nu tidspunktet inde til at gå egne veje og fandt en nødudgang, 

hvor vi så ubemærket som muligt listede ud. 

I det skønne vejr slog vi os ned ved en scene ude i parken, bestilte 

en iskaffe og lyttede til skøn italiensk, klassisk musik. Nogle 

af byens ældre borgere var mødt op og trådte dansen til den 

inciterende musik. 

De sidste indkøb blev også gjort. 

Om eftermiddagen var der arrangeret bustur til Valdichiana Outlet 

Village, men her var vi nogle stykker, der lavede vores egne 

ture. 

Annie og jeg tog tilbage til Bagno Vignoni, hvor vi havde været 

tirsdag eftermiddag. Vi tog os et dejlig varmt svovlbad i det tidligere 

omtalte bassin. Pragtfuldt! 

Om aftenen var der udendørs buffet i parken, hvor vi havde været 

tidligere på dagen med masser af lækre italienske specialiteter 

og tilhørende dejlige vine ad libitum. 

Til sidst blev der serveret en kæmpe lagkage på størrelse med en 

bordplade dekoreret med jordbær og andre frugter. Senere blev 

der spillet op til dans, og aftenen afsluttede en uforglemmelig tur 

til et vidunderligt område. 

Tak til værterne for et stort og veltilrettelagt program. 

Vi nød så meget lækker mad og vin og fik et rigtig godt indblik i 

den skønne egn, dets kultur og seværdigheder, at vi helt sikkert 

vil vende tilbage og lave vores egen tur for dels at gense gamle 

steder, men også for at udforske nye. Ideerne er født. Maj måned 

vil være det ideelle tidspunkt at komme, hvor alt står så grønt og 

frodigt, og valmuemarkerne blomstrer så smukt. 

Når IPA Toscana skal fejre deres 40 års jubilæum, kan jeg kun 

anbefale, at læserne tilmelder sig, hvis der igen skulle blive udsendt 

en invitation. 

Cyprestræer og valmuemarker 


Annonce 

Annonce 


21

22 


Annonce

Tæt på dyrene 

AF Christian Pii, IPA Vejle. 

Lokalforeningen i Vejle afholdt et super arrangement torsdag den 

9. juni 2011 med besøg i Givskud Løvepark. 

Parken åbnede første gang i 1969 og har løbende udvidet, så 

der i dag er 40 forskellige dyrearter og over 700 individer i det 

spændende område. 

Der er rigtig meget at byde på for de besøgende. Du kan køre 

rundt i din egen bil eller i safari-busser. Der er mulighed for at 

parkere inde i parken og gå rundt. Der er mange legepladser og 

spisesteder. Du kan selv tage madpakken med eller spise i parkens 

restauranter, og frem for alt har du mulighed for at komme 

tæt på dyrene. 

Dagen var præget af solskin og lette skyer, hvilket var en god 

start på sommeren. 42 voksne og 27 børn troppede op ved indgangen 

sidst på eftermiddagen, hvor to safari-busser holdt og 

ventede. Aftenens program lød på fodring af kameler, næsehorn, 

berberaber, desmerdyr og besøg hos løverne og gorillaerne. Der 

var en meget kompetent dyrepasser/biolog til at guide os suppleret 

godt af den tidligere nu pensionerede landbetjent Hans 

Refsgaard. 

Stedets restaurant havde arrangeret fællesspisning med grillmad 

efter rundvisningen. 

Grundet den sene adgang til parken fik vi en unik mulighed for 

at komme tæt på løverne. I løvestalden stod vi ca. ½ meter fra 

burene, hvor løverne lå og hvilede sig efter en lang dag i solen. 

Det var meget intenst, idet flere hunløver havde unger, hvorfor 

de knurrede en del. Den høje knurren rungede i brystkassen og 

børnene havde store øjne og synlig respekt for de store katte. 

Bagefter fik vi mulighed for at røre ved løveskind, en udstoppet 

pote samt et løvekranie. 

Kamelerne fik også vores besøg og blev 

fodret med gulerødder. Børnene fik lov til 

at række gulerødderne ind over rækværket, 

hvor der blev hugget sultent efter lækkerierne. 

Der hang store uldtotter på kamelerne, 

idet de var ved at skifte vinterpelsen ud. 

Desmerdyrene fik besøg og blev fodret med 

melorme. De var meget nysgerrige og åd 

ormene med stor appetit. Efterfølgende 

gik vi samlet ind til berberaberne, der frit 

løb rundt imellem os. Dyrepasseren havde 

jordnødder med. Vi måtte ikke fodre aberne, 

da de hurtigt betragter parkens gæster som 

en fødekilde, hvilket udvikler en nærgående adfærd. I det åbne 

anlæg er der normalt en fast dyrepasservagt, der holder øje med 

de frække aber. Nogle gange må de skræmmes væk med en rive, 

så de lader gæsternes lommer være i fred. 

Næsehornene var lidt dovne i deres stalde. De plejer normalt at 

være helt ekset med æbler, men de var næsten ikke til at drive 

hen til staldportene. En enkelt stor han opdagede fidusen og åd 

de fleste af æblerne. Børnene fik lov at fodre dem med flad hånd. 

De flotte horn og den ru hud kunne røres, uden at næsehornet 

følte sig generet. 

På denne sommerdag var forholdene perfekte og den arrangerede 

grillmad i top. De fleste deltagere holdt ud til kl. 21, så 

ungerne var godt trætte. Enkelte familier blev endda til kl. 22, da 

vejret stadig var lunt og stemningen høj. 

Et sådant arrangement kan varmt anbefales til andre IPA foreninger. 

Jon Martin Rasmussen og Hans Refsgaard kan kontaktes 

med detaljer og priser. 


23

24 

Fairplaypris Fairplaypris til Danmark Danmark 

Annonce 

Annonce 

Annonce 


Annonce 

Annonce 

Det danske hold, FCLynpol

AF cheftræner Kenneth Vinkler, IPAs lokalforening Syd, Nordsjælland. 

Først i juni var det igen blevet tiden til vores årlige IPA fodboldtur 

til Tarragona i Spanien. 

Turneringen er en 7 mands turnering med 40 deltagende hold 

fra hele Europa, så der var fodboldspillere blandt andet fra lande 

som, England, Italien, Spanien og Danmark. 

Vi deltog med 12 spillere, som mødtes i Københavns Lufthavn 

onsdag formiddag og lettede kl. 1435 . Ved ankomsten til Barcelona 

blev vi hentet i bus og kørt til hotellet i centrum af Tarragona. 

Her blev vi indkvarteret i dobbeltværelser – fint hotel 

med en dejlig stor tagterrasse med pool og spa. 

Hotellets restaurant havde specialiseret sig i treretters 

menúer til både frokost og aftensmad. Forretten var hver 

dag udkogte ærter i forskellige afskygninger og hovedretten 

var udkogt kød med en smagløs sovs. Morgenmaden 

var rigtig god og havde et udvalg af fx røræg, forskellige 

pølser, havregryn, mysli og frisk frugt… 

Om aftenen gik vi ud og så lidt på byen, men da vi skulle 

spille fodbold dagen efter var vi hjemme før det blev 

lyst. 

Torsdag formiddag blev vi afhentet i bus og kørt til det 

lokale stadion, hvor turneringen skulle foregå. 

Vi var så ”heldige” at komme i gruppe med tre hold 

fra Spanien, som alle stillede op i stærkeste opstilling. 

Efter tre jævnbyrdige kampe måtte vi indse at et nederlag i den 

første kamp resulterede i, at vi ikke kom blandt de to hold som 

gik videre til finalerunden om lørdagen. 

Samme aften var der officiel indmarch, hvor landene præsenterede 

sine uniformer. Vi stillede selvfølgelig to mand i stiveste 

puds. Selve indmarchen skete med Dannebrog i spidsen og til 

tonerne af ”Der er et yndigt land”. 

Efter indmarchen bød borgmesteren og de lokale IPA arrangører 

os alle velkommen og ønskede os nogle gode kampe. 

Vi tog herefter tilbage til hotellet og spiste aftensmad. 

Efter en lang og begivenhedsrig dag var der ro på ”stuerne” kl. 

23.00….men det var mest fordi vi ikke var der. 

Vi tog ned til havnen, hvor der lå flere diskoteker og barer ved 

siden af hinanden. Det holdt de fleste af os 

vågne til den lyse morgen. 

Indmarch med Dannebrog Holdlederen Ole modtog ”Fairplayprisen” 

Næste dag var der ingen officielle planer på programmet, så den 

stod på hygge og afslapning. Uden at gå for meget i detaljer, så 

blev aftenen og natten endnu en stor oplevelse, og det var ikke 

alle som nåede i seng, inden vi skulle med bussen til lørdagens 

første placeringskamp. 

Lørdagens fodboldkampe foregik efter et cupsystem, hvor en 

sejr betød endnu en kamp. Efter sejr i de to første kampe måtte 

vi se os slået ud i den tredje. Et enkelt mål i sidste kamp ville have 

bragt os videre som ”bedste taber”. 

Bussen bragte os retur til hotellet, hvor vi spiste frokost og fik 

os en middagslur. Herefter gjorde vi os så småt klar til aftenens 

gallamiddag og præmieuddeling. 

Det blev en aften, hvor der blev delt præmier ud til alle 40 hold, 

og der var engageret brasilianske dansere til underholdning. Der 

var også lejlighed til at bytte slipsenåle, kasketter, skjorter osv, så 

der var rig mulighed for at få nogle souvenirs fra de andre landes 

uniformsgenstande. 

I fodboldturneringen blev vi placeret som nr. 26, men kunne 

glæde os over at få tildelt fairplayprisen. 

Om det var vores ”fairplay”, der gjorde det, vides ikke, men under 

gallamiddagen blev en repræsentant fra vores hold inviteret 

hen til den italienske IPA-chef. Han var arrangør af en lignende 

turnering i Milano, Italien og ville gerne selv håndplukke sine 

deltagere. Han inviterede os til at deltage i midten af september 

til en uhørt lav pris. 

Gallamiddagen sluttede godt midnat, hvorefter vi tog med 

Scotland Yard til Solou og festede endnu engang til den lyse 

morgen. 

Søndag stod på afslapning og hygge. Om aftenen tog vi ned til 

vandet sammen med et Italiensk hold, samt en af arrangørerne. 

Her blev serveret så meget Paella, at vi måtte efterlade rester på 

tallerknerne. Desserten var nu heller ikke så tosset. 

Efter fem dage i det spanske fløj vi fra Barcelona mandag morgen 

efter en super tur, som nok bliver gentaget 

mange år frem. 

IPA-nyt • nr. 3 2011

Széchenyi Badene. 

26 

en flygtning viser rundt 

AF lokalforeningsformand Finn Janniche, IPA-Helsingør. 

Allerede på vej hjem fra lokalforeningens seneste udlandstur til 

Prag for 2 år siden blev det aftalt, at næste tur skulle gå til Budapest. 

Planen var en bustur med overnatninger i Berlin og Prag. 

Den endelige planlægning blev lagt i hænderne på næstformanden 

Morten Lykke Larsen, som ret hurtigt forkastede planerne om 

en bustur, men i stedet satsede på en tur med fly. Så ventede vi 

blot på, at der blev frigivet billige flybilletter. 

I oktober 2010 åbnede billetsalget hos Norwegian. Næsten 50 

personer havde i forvejen tilkendegivet deres deltagelse, så der 

blev indkøbt billetter til den store guldmedalje. De første kostede 

ca. 600 kr., men billetterne steg hurtigt til ca. 1.600 kr. I 

gennemsnit kostede billetterne 1.000 kr. t/r, så det var da overkommeligt. 

Turen blev planlagt til 7 dage med afrejse søndag den 1. maj, 

og nu skulle der findes hotel, arrangeres bustransport osv. En 

pensioneret kollega fra Helsingør, der skulle med på turen, kom 

på en morgenbadetur i vinter til at fortælle om turen til Sandor, 

der i 1955 som 16-årig flygtede fra Ungarn til Danmark, kort før 

russerne brutalt rykkede ind i Ungarn og knuste al modstand fra 

befolkningen. 

Sandor, der fortsat taler flydende ungarsk, tilbød straks at være 

vores guide dernede og hjælpe til med planlægningen af turen. 

Han tilkendegav også, at 7 dage i Budapest ville være lidt for 

meget, og gik straks i gang med at arrangere en tur til puszta’en 

(de store græssletter syd for Budapest) med overnatning i det 

sydlige Ungarn. 


Så oprandt dagen, hvor vi skulle af sted. Vi blev 55 deltagere og 

fyldte ret meget i flyet med kun 150 pladser. Flyveturen på knap 

to timer forløb uden problemer, og vi landede i Budapest Lufthavn, 

som er meget lille, sammenlignet med Kastrup. 

Sandor var taget til Budapest dagen før og godt for det. Da han 

ville checke bussen der skulle hente os i lufthavnen, fik han den 

besked, at bussen var brudt sammen i Krakow. Der havde formentlig 

ikke været nogen bus til os, hvis ikke Sandor havde talt 

med store ord til repræsentanten for busselskabet. Nu ventede 

bussen og Sandor planmæssigt og kørte os ind til centrum, hvor 

vi fik en sightseeing i bussen med Sandor som guide. Vi sluttede 

ved det 4-stjernede ”Hotel Fiesta”, hvor vi blev indlogeret. 

Da vi havde checket ind på hotellet, mødtes samtlige deltagere 

til en velkomstmiddag på en mondæn kælderrestaurant lidt fra 

hotellet. Det var et forholdsvis dyrt sted, hvor vi stiftede bekendtskab 

med et lille husorkester, bestående af en violinist, en saxofonist 

og en der spillede på cembalo. Dette instrument blev vi 

præsenteret for flere gange på turen, og det var mere reglen end 

undtagelsen, at hatten gik rundt til indsamling af drikkepenge 

bagefter. 

Wellness Og InDKøb 

Dagen efter ankomsten havde Sandor arrangeret tur til Széchenyi 

Badene, et kæmpestort inden- og udendørs badeområde. Hovedparten 

af badene bestod af omkring 30º varmt kildevand, hentet 

direkte fra Budapest’s undergrund. Herligt for en nordboer, og 

flere af os benyttede da også muligheden for at få en gang af- 

Parlamentet set fra Donau.

slappende og efter danske forhold billig wellness-massage. Vi 

brugte 3-4 timer på at bade, gå i sauna eller dampbad og slikke 

sol udendørs. Entréen var ca. 85 kr., men så kunne man også 

benytte faciliteterne hele dagen, hvis man ønskede det. 

Tirsdag var dagen til fri afbenyttelse. Det var rigtig dejligt vejr – 

næsten skyfrit og omkring 20 grader. De fleste gik rundt i byen 

eller benyttede det velfungerende sporvognssystem. 

Nogen besøgte den kæmpestore markedshal, der ligger for enden 

af byens strøg Váci. På markedet kunne man købe alt, hvad 

hjertet kunne begære af mad, tøj og turistmerchandise i form 

af T-shirts og alskens skrammel. Af det mere politirelevante blev 

vi blandt andet tilbudt at købe en strømpistol. Sælgeren havde 

også en bod med alskens springknive, knojern, dolke osv. 

Andre tog på sejltur på floden Donau og atter andre besøgte 

Buda – byen er jo delt op i bydelene Buda og Pest, adskilt af 

Donau. 

PuszTA´en 

Onsdag var det afrejsedag til Puszta’en og det sydlige Ungarn. 

Ved middagstid ankom vi til ”Varga Tanya Hesteshowcenter”. 

Det var overskyet og noget køligt, men det forhindrede os ikke 

i at se et rigtigt flot hesteshow, kulminerende med et 10-spand, 

hvor rytteren stod med et ben på hver af de bageste heste – 

meget flot. 

Efterfølgende var der mad og drikke i rigelige mængder på 

centrets spisested, hvor der igen var et husorkester med bl.a. 

cembalo. 

Efter spisningen blev vi i fem hestevogne kørt rundt på puszta’en 

og hen til en lokal gård, hvor vi kunne købe lokale ting i form af 

honning, pølser, paprika m.m. Vi havde god underholdning af en 

stor kalkun, som gik frit omkring blandt alle gæsterne. 

Efter besøget på gården kørte vi i bussen videre sydpå til byen 

Baja, hvor vi skulle overnatte. Vi blev indlogeret på ”Hotel Duna”, 

hvor der var dækket op til middag. Men enkelte valgte i stedet at 

gå ud i byen for at spise. Vi erfarede, at prisniveauet i provinsen 

var noget lavere end i Budapest, hvor alt i forvejen var meget 

billigt. 

”Rejseholdet” foran Politiskolen. 

tiskolens chef og NK fortæller. 

Hesteshow med et 10-spand. 


>> 

27

28 


Annonce

Den ungarske Politiskoles 

chef med IPA gaver. 

Sandor havde arrangeret, at vi om torsdagen skulle køre rundt i 

Baja og omegn i hestevogn. 

Udenfor hotellet var der linet tre hestevogne op med to heste 

foran hver vogn. Hvert hestespand skulle således slæbe rundt 

på 17-18 voksne personer. Om det var grunden vides ikke, men 

de to bageste heste var lidt genstridige og blev pisket livligt af 

kusken. Til sidst steg han ned på jorden til hestene for at få lidt 

gang i dem. Pludselig fandt de ud af, at de godt ville arbejde, og 

kusken, der jo stod på jorden, kunne ikke holde dem, men blev 

slæbt af sted og måtte til sidst slippe hestene. Vi havde nu et 

herreløst hestespand med 16-17 IPA-medlemmer som last. Heldigvis 

var vores pensionerede kollega Tage Christensen ombord, 

og han greb straks tøjlerne og fik standset ekvipagen. Alle på 

vognen valgte at gå tilbage til hotellet, de skulle ikke nyde mere 

spænding med heste. 

Tilbage ved hotellet i Baja holdt vores bus klar, og nu gik turen videre 

sydpå til vinbyen Villany, hvor vi besøgte en vingård, smagte 

lidt vin i vinkælderen, hvorefter vi på stedet indtog en delikat 

frokost med både rød- og hvidvin. 

De fleste var meget overraskede over, at ungarsk vin smager så 

godt, og flere købte vin med hjem, selvom transportmidlet fly til 

Danmark lagde en naturlig begrænsning for, hvor meget vin der 

kunne bringes med hjem. 

Efter besøget på vingården, der er beliggende mindre end 50 

km fra Kroatien, satte vi kursen tilbage mod Budapest. Udenfor 

hovedstaden besøgte vi et stort supermarked, hvor der til 

yderst lave priser kunne købes diverse fornødenheder til resten 

af turen. 

POlITIsKOlen 

Omtalte Tage Christensen havde på eget initiativ kontaktet IPA 

Ungarn og aftalt et besøg på Politiskolen, der ligger i Budapest 

på Buda-siden i et meget eksklusivt kvarter, højt over Donau. Det 

eneste, der manglede, var faktisk udsigt over floden. 

Vi blev modtaget af Politiskolens leder og hendes næstkommanderende, 

som via et powerpoint-show fortalte om politiets 

opbygning og uddannelse i Ungarn. Vi blev meget overraskede 

over, at uddannelsen af politielever på mange områder er længere 

fremme end i Danmark, hvor vi kun er i startfasen med 

hensyn til bachelor-uddannelse. 

Efter udveksling af gaver blev vi vist rundt på skolen, hvor vi så 

en avanceret skydebane, ligesom en ungarsk kollega viste det 

udstyr man bruger til at afsløre falske pas. Vi sluttede besøget 

på Politiskolen med frokost i skolens kantine. 

Ganske tæt på Politiskolen forløber en 12 km lang togbane, kaldet 

Børnetogbanen. Bortset fra lokomotivføreren betjenes alle 

job på og omkring toget af børn, som er specielt udvalgt. De 

bærer uniformer, og det er meget attraktivt at arbejde på dette 

tog, som har kørt på banen med dette koncept siden 1950. Alle 

deltagerne fra besøget på Politiskolen tog toget til endestationen 

Huvösvölgy, hvorfra de fleste kørte de godt 10 km ind til 

Budapest med bus eller sporvogn. Enkelte valgte dog at gå ind 

til byen i det gode vejr. 

Fredag aften og hele lørdagen var der frit slag for deltagerne, som 

lige skulle nå at se det sidste af Budapest, besøge Terrormuseet, 

sejle en tur på floden, besøge parlamentet og markeder rundt 

omkring osv. Lørdag var det igen superflot vejr, og om aftenen 

havde vi en fælles afslutningsmiddag på et spisested, tæt ved 

hotellet. 

Under middagen takkede formanden for lokalforeningen sin 

næstformand Morten Lykke Larsen, der havde lagt et kæmpe 

arbejde i at arrangere turen. Derudover var der også stor tak til 

vores guide Sandor, samt vores pensionist Tage Christensen, der 

havde haft kontakten til IPA Ungarn. 

Søndag skulle vi først flyve hjem om eftermiddagen, så der var 

en sidste chance for at se det af Budapest, som man ikke havde 

nået de andre dage. 

Vores buschauffør kørte os til lufthavnen, hvor han, formentlig 

for at minimere vores afstand til check-in, parkerede ulovligt 

lige udenfor afgangshallen. To betjente havde tænkt sig at påtale 

forholdet eller gøre noget, der var endnu værre, men da de 

hørte, at der var tale om danske IPA-kolleger i bussen, undlod 

de at gøre mere ved det. Som et lille kuriosum kan nævnes, at 

buschaufføren var nødt til at kortslutte nogle tændingsledninger 

i bussen for at kunne køre. Tændingslåsen lå og flød oppe i bussens 

vindueskarm. 

Generelt kan det siges, at det er rimeligt billigt at bo og leve 

i Ungarn som turist. De fleste ungarere er venlige, høflige og 

ærlige folk. Et bevis på dette fik vi, da vores guide Sandor kort 

efter hjemkomsten blev kontaktet af busselskabet, der oplyste, 

at vi havde kørt 30 km mindre i bussen, end vi havde betalt for. 

Nu ville man gerne vide, hvortil man skulle sende pengene for 

de 30 km! 


Børnetoget klar til afgang. 

29

30 


Annonce

gourmet middag 

AF formand Bent Sørensen, IPA København. Køkkenchefen tv. 

og hans assistent 

To bestyrelsesmedlemmer fra IPA København fik i marts sidste 

år lejlighed til at deltage i en middag på den Amerikanske Ambassade. 

Det var så stor en oplevelse at de besluttede at lave et 

tilsvarende IPA arrangement. 

Planen blev sat i værk som ”Årets tilbud til livsnydere, en uforglemmelig 

aften på den Amerikanske Ambassade, hvor restaurant 

”The Diplomat” med køkkenchef Keld Johnsen vil stå for amerikansk 

mad”. 

Vi havde aftalt et deltagerantal på max 40, og prisen var 500,- kr. 

pr. person. (hertil skal lægges et pænt beløb som støtte fra IPA). 

De 40 pladser blev revet væk på en dag, så vi måtte efter aftale 

med køkkenchefen opgradere til 80 personer. De sidste 40 pladser 

blev besat næste dag, og så kom der ca. 20 på venteliste. De 

fleste af disse kom desværre ikke med. 

Men tirsdag den 29. marts kl. 1800 troppede vi firs mennesker op 

på den Amerikanske Ambassade på Dag Hammerskölds Allé 24, 

København for at besøge restaurant The Diplomat, som ikke er 

åben for offentligheden. 

Ved indgangen blev vi orienteret om, at det skulle opfattes som 

en flyvetur til USA - sikkerheden var lige så grundig som i lufthavnene. 

Personligt ID kort, kørekort eller andet ID skulle vises ved indcheck 

og navnene skulle passe lige præcis med dem på listerne. 

Der måtte ikke medbringes mobiltelefon, elektronik eller skarpe 

genstande. Herefter gik vi gennem en metaldetektor ligesom i 

lufthavnen. 

Ved indgangen var det Group 4 personale, der stod for kontrollen 

og inde på Ambassadens område var det amerikanske marinesoldater. 

Vi blev samlet i forhallen og af personalet fulgt ned til restaurationen 

i kælderen, som var pyntet meget fint til ære for os. 

Så startede den store Gourmetoplevelse med en Hawaii menu. 

Medens vi ventede, fik vi serveret røget vagtel lår som starters, 

og herefter stod menuen på to forretter, en hovedret og en dessert. 

• Havørred, Hawaii tun og scallops, grøn tangsalat, flyvefisk 

kaviar, dressing af grenadine og rød karry samt kold kokos 

mousseline. 

• Havtaske bagt med macadamianødder, puré af hvide bøn- 

ner og sauce af vanilje og mandarin saft. 

• Oksemørbrad og langtids bagt oksebryst, puré af kvæder 

og selleri, perlebyg og ærter samt sweet potato, majs, nød- 

der, squash og traneberg. 

• Mango/cheese cake, chokolade og sveske roulade, bourbon 

/ blåbær is, ananas muffin og rabarber ketchup. 

Dertil fik vi afstemte hvid- og rødvine fra hele Amerika – en fantastisk 

menu med meget dejlige vine. 

Vores kasserer lod sig rive med af stemningen og bestilte amerikansk 

portvin til desserten. 

Vi sluttede af med Puerto Rico Kaffe. 

I forbindelse med middagen deltog en amerikansk politiforbindelsesofficer 

William R. Plunkett som talte med dem, der havde 

lyst og fortalte om sit arbejde. Han var fra området omkring New- 

York og var norsk gift. 

Vi besluttede at forsøge at holde kontakt med ham, og inviterede 

ham også til at deltage i vores tur til Bryggeriet Braunstein i Køge 

senere på året. 

Vi sluttede omkring kl. 2200 og der var stor tilfredshed med arrangementet. 

Mange skulle hjem og se på køkkenchefens hjemmeside 

www.americanwine,dk, hvor man kan købe den vin, som 

vi netop havde fået. 

Aftenen var så stor en succes, at vi på et tidspunkt overvejer at 

gentage den. 




31

32 

Tværfaglig symposium 

AF Kathrine Alsholm, IPA København. 

Til daglig arbejder jeg som politifuldmægtig i Københavns Politi, 

Advokatur City, der ligger på Halmtorvet på Vesterbro i København. 

Narkotikamiljøet omkring Københavns Hovedbanegård og 

Istedgade leverer en del arbejde til advokaturen. 

Igennem mit arbejde som politifuldmægtig på Station City fik 

jeg muligheden for i påsken, fra den 20. til den 22. april 2011, at 

deltage i det ”3rd International Symposium on Children at risk 

and in Need of Protection” i Tyrkiets hovedstad, Ankara. Det overordnede 

tema for konferencen var, hvordan man beskytter børn 

fra misbrug, herunder misbrug af euforiserende stoffer. Målet 

med konferencen var at dele erfaringer og problemstillinger for 

så vidt angår børn og misbrug imellem konferencedeltagerne, 

idet børnene er et værdifuldt aktiv for nutiden og fremtiden. 

Derudover var det også en målsætning, at udvikle samarbejdet 

mellem Tyrkiet og andre lande for dermed at skabe en bedre og 

mere sikker verden for børnene. 

Konferencen var arrangeret af det tyrkiske parlament, det tyrkiske 

politi og Unicef i forening. Flere af de udenlandske gæster, 

herunder undertegnede, var inviteret af IPA Tyrkiet. Deltagernes 

kompetenceområder strakte sig bredt, og bestod af forskere, socialrådgivere, 

lærere, skuespiller, læger og selvfølgelig politifolk. 

Så vidt vides var der ikke andre anklagere med til konferencen. 

Der deltog ca. 600 i konferencen, hvoraf 60 var fra andre lande 

end Tyrkiet. De udenlandske deltagere var fra 40 forskellige lande. 

Af de udenlandske deltagere var der 7 deltagere fra IPA, der kom 

fra blandt andet Sverige, Hong Kong, Bulgarien, Polen, England 

og Irland. 

Udover de nævnte arrangører var der også tilknyttet et rejsebureau, 

som sørgede for at bestille hotel, fly m.v. til de udenlandske 

deltagere. Det eneste jeg skulle foretage mig var at tilmelde mig 

konferencen online, skrive et lille oplæg og så gik det hele af sig 

selv. 

Eller det vil sige, kommunikationen med arrangørerne gik lidt 

trægt til at starte med, men det viste sig, at jeg af mystiske årsager 

ikke modtog de mails, der blev sendt ud. Af arrangørerne fik jeg 

dog et reservationsnummer til flyet, og det var på et tidligere 

tidspunkt blevet oplyst, at jeg blev afhentet i lufthavnen i Ankara, 

så den 19. april pakkede jeg kufferten, og drog spændt af sted 

mod Ankara. 

Da jeg ankom til lufthavnen i Ankara stod der – heldigvis - et par 

ansatte fra rejsebureauet med et skilt, hvor konferencens logo 

var afbilledet. Sammen med blandt andet deltagere fra Ukraine 

blev vi kørt til vores hotel – Swissotel Ankara - der viste sig at være 

et rigtig lækkert fem-stjernet hotel, hvor konferencen ligeledes 

blev afholdt. På hotellet blev jeg indlogeret på et stort Business 

Executive club-værelse, med alt hvad hjertet begærer. Derudover 

var der swimmingpool, spa og wellness til fri afbenyttelse. Restauranten 

på hotellet bød på traditionelle tyrkiske retter kombineret 

med internationale retter, herunder schweiziske specialiteter. 

Tyrkiet er også kendt for deres omfattende desserter, som alle er 


meget søde, idet de hovedsageligt består af filodej med diverse 

nødder gennemvædet med sukkersirup. Kaffepauserne og desserten 

bød hver dag på et overdådigt kage/dessertbord med 

disse specialiteter. 

PAnelDebAT Om unges nArKOmIsbrug 

Efter den officielle velkomst blev konferencen skudt i gang med 

en åbningsdebat med hovedtemaet ”Protection of Children from 

Substance Abuse”. Efterfølgende var der over to dage en række 

personer, som skulle holde oplæg om deres tilgangsvinkel til 

emnet for konferencen. Oplægsholderne var inddelt i 23 forskellige 

paneler. Panelerne omhandlede for eksempel samarbejdet 

mellem forskellige institutioner, misbrug og medierne, børn i risikogruppen 

og lovgivningen. I hvert panel var der en ordstyrer og 

3 eller 4 indlæg af et kvarters varighed. De fleste indlæg foregik 

på tyrkisk, som blev oversat til engelsk. Indlæggene foregik i tre 

forskellige sale, så der var frit valg på alle hylder. 

John Tse fra IPA Hong Kong fortalte om, hvordan unge under 18 

år kan undgå straf for overtrædelser af reglerne om euforiserende 

stoffer, hvis de opfylder en række krav. De skal blandt andet undergive 

sig narkotest, hvor de skal kunne fremvise to rene tests 

i træk. Derudover har politiet i Hong Kong udviklet et projekt, 

der er målrettet mod unge og narkotika, hvor der er temauger, 

skuespil, sang og musik, samt et e-learingsprojekt, hvor de unge 

skal svare på et spørgeskema, som viser om de har gennemgået 

materialet vedrørende narko. Det minder på mange måder om 

det danske SSP-samarbejde. 

Andre deltagere fortalte om, hvilke unge der var i risikogruppen 

for at udvikle et misbrug, samt hvad der kan få unge til at prøve 

at tage narkotika. Social lærdom, dvs. at den unge er påvirkelig 

i forhold til narkotika fra venner, familie og socialt miljø, er et 

vigtigt fænomen i den forbindelse. Venner kan være vigtigere 

end familien, og narkotika kan få problemerne i hverdagen til at 

gå væk. Mange unge har endvidere den holdning, at ”en enkelt 

gang skader ikke” – og det kan senere udvikle sig til et egentlig 

misbrug for den unge. 

Derudover var der indlæg om erfaringer med behandling af unges 

misbrug. En professor fra Mimar Sinan Fine Arts University 

(Tyrkiet) fortalte om et projekt, hvor de unge efter behandling 

”udskrives” til half-way houses, hvor de går til ugentlig terapi og 

deltager i sociale aktiviteter. 

Jeg deltog i panelet ”Monitoring the Circulation of Substances 

Abuse”, hvor vi var fire deltagere; en kendt skuespiller, en 

narkobetjent og en tyrkisk embedsmand. Min tilgangsvinkel til 

konferencens tema var lidt anderledes end mange af de andre 

deltageres, idet jeg i mit daglige arbejde ikke direkte er involveret 

i at beskytte børn fra narkotika. Mit arbejde starter oftest, når

i Ankara 

Kathrine på sigthseeing 

politiet har sigtet en ung, og det skal vurderes om der skal rejses 

tiltale, herunder hvilken sanktion der skal nedlægges påstand om 

i retten. Mit indlæg blev indledt med en kort præsentation af mig 

selv, og om hvordan politiet og anklagemyndigheden samarbejder 

i Danmark. Derudover fortalte jeg om de specielle udfordringer, 

som primært Københavns Politi har i forhold til udbuddet af 

narkotiske stoffer, herunder unges eksperimentering med stoffer 

og receptpligtig medicin. Mit indlæg indeholdt endvidere en 

kort gennemgang af de danske regler på området, herunder 

hvilke sanktioner dommere kan benytte sig af, såfremt de finder 

en ung under 18 år skyldig i overtrædelse af lovgivningen om 

euforiserende stoffer. Det danske SSP-samarbejde var ligeledes et 

emne, jeg berørte i min præsentation, idet samarbejdet byder på 

mange gode muligheder for at præge de unge, inden de kommer 

ud i et egentlig misbrug. 

guIDeT AF TyrKIsK POlITI 

Torsdag aften blev vi inviteret på en sightseeingtur, arrangeret 

af de tyrkiske værter. Det var primært de udenlandske gæster og 

de tyrkiske politifolk, der deltog i arrangementet. Vi blev afhentet 

på hotellet sidst på eftermiddagen, og kørte blandt andet forbi 

præsidentpaladset og Atakule Tower, som er et udsigtstårn i Ankara. 

Tårnet kan ses fra stort set hele byen, og der er en restaurant 

i toppen af tårnet. Mari fra IPA Irland og jeg var i en bus med flere 

tyrkiske politifolk og kun få udenlandske gæster, så de tyrkiske 

politifolk kom til at fungere som vores personlige tourguider. De 

fortalte om alle bygninger m.v. som vi kørte forbi - og nok lidt til 

ære for mig, var de også så venlige at udpege byens forskellige 

retsbygninger. 

Turens sidste stop var Ankara Castle, hvor vi blev sat af ved foden 

af slottet, der ligger på et højdedrag. Vi gik gennem nogle gamle 

gader, hvor turismens indtog kunne ses. Der var små forretninger 

som solgte traditionelle tyrkiske souvenirs, men der var også 

kiosker som bl.a. solgte is og sodavand. Da vi nærmede os slottet 

var der flere ældre damer, som solgte hjemmelavede tasker og 

smykker. Udsigten fra slottet var helt fantastisk, og man kunne 

se udover byen til alle sider. 

Vi sluttede aftenen på restaurant Washington, der ligger ved 

foden af Ankara Castle. Der blev serveret traditionel tyrkisk mad, 

og under maden blev der spillet tyrkisk folkemusik. Nogle deltagere 

udnyttede musikken og gav deres fortolkning af tyrkisk 

folkedans, hvilket var ganske underholdende for alle os andre. 

Efter at vi havde spist os igennem de mange tyrkiske retter, blev 

vi kørt retur til hotellet. 

råDgIVnIng I sTeDeT FOr DOmme 

På konferencens sidste dag var en pensioneret politimand fra 

England én af dagens hovedtalere. Hans budskab var, at man skal 

slå ned på den organiserede kriminalitet og ikke misbrugerne. 

Han talte endvidere om udfordringerne med at ”jagte narko- 


>> 

33

34 


Annonce

Udsigt fra slotttet 

forbrydere”. Han omtalte i den forbindelse, at jeg havde nævnt, at 

en aggressiv indsats mod narkotika i nogle tilfælde flytter salgsstederne, 

eller at udbuddet på det pågældende sted blot fjernes for en 

kortere periode, indtil der kommer nye udbydere. Hans konklusion 

var, at der skal gøres en indsats på flere områder, og at én løsning 

kunne være at give rådgivning til misbrugere i stedet for domme. 

Endvidere mente han, at gode løsninger findes lokalt i form af øget 

samarbejde mellem forskellige organisationer og politiet. 

Næste års konferencetema er børn og internettet, som blev præsenteret. 

Alle de personer der havde holdt et indlæg, herunder un- 

Annonce 

I hotellets foyer 

dertegnede, blev herefter kaldt op på scenen, hvor vi fik overrakt 

en glasskulptur, som tak for vores bidrag til dette års konference. 

Konferencen blev herefter afsluttet med en reception. 

De øvrige IPA deltagere og jeg synes dog ikke helt, at konferencen 

skulle slutte der, så vi aftalte at mødes i hotelbaren til en enkelt 

drink, så vi kunne sige ordentlig farvel - på trods af at flere af os 

skulle checke ud fra hotellet i løbet af natten. Det var rigtig hyggeligt 

og meget interessant at have god tid til at tale med de øvrige IPA 

medlemmer, og der blev også udvekslet lidt gaver. 

Det var en rigtig spændende oplevelse at deltage i konferencen i 

Ankara. Til tider også udfordrende, idet alt foregik på tyrkisk eller 

engelsk. Nogle gange opstod der sprogvanskeligheder, hvor man 

måtte være kreativ og forklare tingene på en anden måde. Det er 

altid en dejlig oplevelse at blive vartet op på et lækkert hotel. Det 

var også rigtig interessant at høre om hvordan politiet og anklagemyndighederne 

er bygget op i andre lande. Der var betydelige 

forskelle IPA landene imellem. Alt i alt havde jeg en rigtig god tur til 

det ”Internationale Symposium”, og det kan varmt anbefales. 



35

36 

Hovedbanevagten i berlin 

De danske gæster sammen med tyske kolleger. 

AF Michael Vester, IPA København. 

Hovedbanegården i København er et trafikknudepunkt, hvor 

tusindvis af mennesker fra alle samfundslag dagligt kommer. 

Her ligger Politivagten, som med 14 fastansatte og nogle PG2 

elever dagligt tager sig af alle politiopgaver, lige fra assistance 

anmodninger fra DSB til straffeattester samt overtrædelser af 

straffeloven og anden lovgivning. 

Særligt fylder misbrugerne i og omkring området, lommetyve 

samt udlændinge mere og mere i arbejdsdagen. 

I håb om at få et nyt syn på problemstillingerne, besluttede personalet 

i politivagten at besøge politivagten på Berlins hovedbanegård 

for at høre, om de har lignende problemer og hvordan 

de løser dem. 

Ved ankomst til hovedbanegården i Berlin, oplevede vi en komplet 

renoveret og moderniseret banegård, som med sine flere 

niveauer gav indtrykket af fremtidens metropol. På det mellemste 

niveau lå politivagten, hvor vi blev mødt af presseansvarlig Nadine 

Marschner, som imødekommende tog imod os. 

Politivagten/ politistationen var næsten nyopført i forbindelse 

med renovering af hovedbanegården. Den var i to etager og 

var indrettet med uniformeret beredskab i stueetagen og efterforskning 

samt administrerende personale på 1. sal. Vi blev fulgt 

ind i deres mødelokale, hvor store glaspartier, gav en god udsigt 

ud over Berlin. Vi følte os meget velkomne og de tyske kolleger 

beværtede os med kaffe, vand og kager. 

Nadine Marschner fortalte om alle deres problemstillinger og 

ansvarsområder på banegårdene i Berlin. 


Et minde om besøget fra Danmark. 

Udsyn fra detentionen. 

Tysk politi er opdelt i Landespolizei og Bundespolizei, som hver 

har forskellige ansvarsområder. Bundespolizei er landsdækkende 

og er ansvarlige for statsligt ejede institutioner som banegårde 

og lufthavne ligesom de har politiopgaverne ved forskellige arrangementer. 

Landespolizei er regionsopdelt og assisterer Bundespolizei 

ved større sager og anholdte. 

Opdelingen betyder, at ved sager med anholdte på banegårdene 

starter Bundespolizei sagen, men overdrager den til Landespolizei, 

når de kommer frem. Forespurgt om dette kunne være et 

problem, svarede Nadine Marschner, at der var et godt samarbejde 

i Berlin, men at hun kendte til problemer i andre byer, hvor 

sagsopdeling og ansvarsområder tit fører til problemer mellem 

de to politiinstanser. 

Yderligere forklarede hun, at der er to slags betjente i Bundespolizei. 

Der er det operative personale, som kan kendes på deres blå 

distinktioner, og så er der det administrative/juridiske personale, 

som bærer sølv distinktioner. De to personaletyper har forskellig 

politiuddannelse. Men det operative personale er underlagt 

det administrative/juridiske personale, og derfor kan der opstå 

problemer, da en nyuddannet fra det administrative/juridiske 

personale, kendetegnet med 1 sølvstjerne, kan give ordre til en 

blåstjernet betjent med 4 stjerner, som måske har mange års 

erfaring. 

Personalet i politivagten på Berlins hovedbanegård er en del af 

Bundespolizei, og deres personalenormering på hovedbanegården 

samt på de tre større togstationer Zoologischer Garten, Frie-

Et kig ind i banegårdshallen i Berlin. 

drichstrasse og Spandau, tæller 254 mand. De arbejder i treholdsskift 

med en arbejdsuge på 41 timer. Stationen er i modsætning 

til Politivagten på KBH H. døgnbemandet. I forbindelse med den 

øgede terrortrussel er der konstant patruljering på Hovedbanegården. 

Patruljerne er iført skudsikre veste og bevæbnet med 

maskinpistoler. 

Angående deres arbejdsområder har de samme problemstillinger, 

som os. Årligt modtager de ca. 13.000 anmeldelser, hvoraf 

størstedelen vedrører tyverier. Men der er også en del hærværk, 

vold og unddragelse af gyldig billet, hvor identiteten skal konstateres. 

De har også adskillige bortvisninger af uønskede personer, men 

pga. et godt samarbejde med Deutsche Bane, som også patruljerer 

og laver inspektioner på banegården, var dette et forholdsvis 

lille problem. 

Det største problem, som politiet i Berlin har, er sager med illegal 

indvandring og ulovligt ophold. Tysk politi skønner, at der 

i Berlin er ca. 400.000 illegale indvandrere. Det betyder, at deres 

udlændinge afdeling og behandlingen af illegale udlændinge 

var brudt sammen. Kun i særlige tilfælde eller i sager med mange 

gentagelser vil udlændingeafdelingen overtage sagen og udvise 

en person. Dog viser erfaringen, at særligt vietnamesere hurtigt 

kommer tilbage til landet efter udvisning, da der fra smugleragenternes 

side gives garanti, således deres kunder gratis bliver 

smuglet tilbage til det ønsket land, hvis de blev udvist. 

Den samme problematik gør sig gældende for personer, som ikke 

ønsker at søge asyl i Tyskland, men vil til andre lande. Ved sager 

med konstatering af ID kan der ske anholdelse, hvorefter der optages 

fingeraftryk med efterfølgende løsladelse og en henstilling 

om at forlade landet inden for en måned. 

Men i øvrigt er der kun lidt konsekvens for udlændinge der stjæler. 

De første fem gange får de en bøde, og først efter 5-10 gange 

udløser det en fængselsstraf, men ingen udvisning. 

Det var meget tankevækkende for os, idet vi i Politivagten har 

haft udlændinge som netop fortalte lignende historier. Vi har 

ikke rigtigt troet på historierne, fordi de gældende konventioner 

tilskriver at personer, der befinder sig ulovligt i landet, og 

som ikke søger asyl, skal anholdes og sendes ud af EU. Vi kunne 

ikke undgå at tænke tanken, hvad kommer dette til at betyde i 

fremtiden, når vores naboland mod syd ikke har et udlændinge 

system, der virker? Er vores nuværende problemer her i Danmark 

med udlændige kun toppen af isbjerget? 

Vi forlod tysk politi med fornemmelsen af, at det danske retsvæsen 

og vores arbejdsgange er bedre end det tyske system, som 

desværre var brudt sammen på udlændige området. 

Udtrykket: ”Ordnung muss sein”, holder ikke i virkelighedens 

Tyskland. 


37

38 

IPA jubilæum i Ontario 


AF Tove og Erik Kragh Jensen, IPA København. 

IPA i Canada fejrede først i juni sit 50-års jubilæum med et arrangement 

for medlemmer fra hele verden. Fra Danmark deltog otte 

medlemmer m/påhæng, England deltog med 12 personer og så var der 

13 personer fra syv andre lande. 

Turen var tilrettelagt med tre byer som basis for ture rundt i områderne. Vi ankom 

til Toronto og blev kørt til London (ca.350.000 indb.), hvor de første dage skulle tilbringes. 

Derefter gik turen til Niagara Falls (ca. 30.000 indb.), og vi sluttede med nogle dage 

i Toronto (ca. 5 mill. indb). Afstandene mellem byerne er fra 150 km til 200 km, så det er kun 

en lille del af Canada, vi fik set. 

De fleste fra Danmark ankom dagen før selve arrangementet. Derfor kunne vi nå at deltage i en flodsejlads 

på Grand River med underholdning og frokost ombord. Sejladsen var afslutningen for de delegerede 

på IPA-Canadas årlige generalforsamling. Der var to busser af sted, men den ene brød sammen på vejen 

tilbage til London, så det var lige ved, at vi ikke nåede tilbage til en kombineret afskeds- og velkomstmiddag 

på hotel Hilton, hvor vi alle var indlogeret. 

Arrangementerne i og fra London stod i politiets tegn. Første dag begyndte med et besøg på den nyrenoverede 

politistation. Der var en imponerende indendørs skydebane og en kæmpe parkeringskælder, som alligevel ikke 

kunne rumme politiets godt 400 køretøjer. 

I kælderen kunne man køre arrestanter ind i en sluse, hvorfra den anholdte kunne bringes til afhøring. Arrestcellerne 

og detentionen var ikke så imponerende. De bestod af tre vægge uden vinduer og en tremmevæg ud mod gangen, 

og så var de møbleret med en cementkasse eller to som liggeplads og et WC uden bræt. 

POlITIsKOlen 

Næste dag kørte vi ud på landet til Ontario Police College, ca. en times kørsel fra London i Aylmer. Under 2. Verdenskrig 

var det en flyvestation. En hangar var bygget om til en stor sal, som kunne rumme 2000 personer. Hangaren blev også 

brugt som øverum for biler og politioperationer. En anden hangar var ombygget, så der udvendigt var lavet komplette 

forretningslokaler, bank, bar, købmand m.m. Inde i lokalerne var der tilskuerpladser oppe under loftet, så man kunne 

gennemgå f.eks. røverier eller andet, der blev figureret med skuespillere og politifolk fra skolen. 

Startbanen blev brugt til øvelseskørsel. 

Der var værelser til 500 politifolk på skolen, og så var der 12 faste lærerboliger og yderligere plads til at indkvartere 24 

andre personer. Der var reserveret plads til os i deres store kantine, hvor vi spiste frokost sammen med ”eleverne”. 

Efter et kort besøg i den historisk by St. Jacobs, drog vi videre til Waterloo. Her ejer den lokale politiforening et større 

område i et industrikvartér med idrætsfaciliteter, en campingplads og et stort forsamlingshus med flere lokaler. Politiforeningen 

driver det som en forretning. Politifolk kan låne lokaliteterne, mens andre kan leje sig ind. 

Vi blev beværtet med endnu et overdådigt måltid mad. 

Politikadetter viste rundt på Ontario Police College. 

Næste dag var vi på en byrundtur 

med en dobbeltdækker. Vi endte 

ved bryggeriet Labatt, hvor vi efter 

rundvisning og ølsmagning fik 

frokost. De havde en øl, India Pale 

Ale, med de tre kendte bogstaver 

på etiketten - IPA. Om aftenen fik vi 

middag i et flot lokale ude i byen tilhørende 

det ridende politi. En enkelt 

rødfrakke bød os velkommen. 

nIAgArA FAlls 

Fra London gik turen til Niagara 

Falls. Undervejs besøgte vi en vin-

Med båd under Hesteskovandfaldet. 

gård, hvor vi også spiste frokost. Halvøen mellem Ontario og 

Erie søerne, afgrænset af Niagara floden ind mod USA er et stort 

vinområde. 

I Niagara skulle vi bo på Oakes Hotel de næste tre nætter. Hotellet 

ligger lige ved Hesteskovandf 

og der var lovet udsigt til vandfaldene fra alle 

værelser. Men det var svært for de, der boede på 

anden sal, at se ret meget andet end parkeringspladsen. 

På 14. sal var der store udsigtsvinduer, 

hvorfra der var en rigtig flot udsigt. 

Vi kunne alle se de store vandstøvskyer, 

som rejste sig over vandfaldet. 

Første aften i Niagara spiste vi på 

en restaurant i toppen af Skylon 

Tower, hvor der fra udsigtsetagen 

var et flot kig hele vejen 

rundt. Dagen efter var vi på 

en fællestur til den historiske 

by ”Niagara on the Lake” 

ved udmundingen af floden 

i Ontario-søen . Her har man 

genopført Fort George, som 

spillede en stor rolle under krigen 

i 1812-14. 

Efter turen blev vi udstyret med 

rabatbilletter til de største seværdigheder 

og buskort til to dage. 

Herefter kunne vi på egen hånd og 

i eget tempo se det, vi var interesserede 

i. De fleste fik set vandfaldene fra 

de både, der sejler så tæt på som muligt. 

Man kunne også komme ind bag ved Hesteskofaldet. 

Der var mange andre ting, man kunne 

se, og enkelte fik endda set det hele fra oven på 

en helikoptertur. 

Sidste aften ved vandfaldet deltog vi i et show 

and dinner arrangement, ”Oh- Canada, Ye”. Her 

havde vi en dejlig aften sammen med en masse andre mennesker. 

Skuespillerne optrådte skiftesvis på scenen med en masse canadiske 

sange og med at servere. Den første sang var velkomst og 

menuen på vers. Det blev en meget festlig afslutning på Niagara- 

opholdet. 

Indmarch ved velkomstmiddagen. 


>> 

39

40 

TOrOnTO 

Så var der afgang 

mod Toronto. Undervejs 

besøgte vi et sporvognsmuseum 

i Halton County, Rockwood, lidt 

nord for highway 401. 

På P-pladsen fremviste en lokal politimand 

sin patruljevogn og sit udstyr. Det var ret imponerende, 

hvad der var med i bilen og i politimandens 

mange lommer. - I øvrigt havde hans 

datter været udvekslingsstudent i Holbæk. 

Efter en tur i sporvogn fik vi sandwich i en gammel 

stationsbygning. Derefter gik turen til ”Hotel Novotel” 

i Toronto. Denne ene aften var der ikke planlagt fællesmiddag, 

men vi havde alle fået 30 CAD, så vi selv kunne vælge 

et sted at spise. Til gengæld blev der oprettet et ”hospitality 

room” på 2. sal med fri bar, som blev bestyret af lokale IPA-folk. 

Det fik rystet folk sammen. 

Om søndagen gik busturen (2 timer) til Sankt Maria blandt 

Huronerne. Stedet er en rekonstruktion af en missionslejr oprettet 

af franske jesuitter i 1639. Lejren blev kun drevet indtil 

1648, da jesuitterne opgav og brændte stedet ned. Derefter 

bosatte de sig sammen med de omvendte indianere på 

en nærliggende ø i Georgian Bugten. Herfra flyttede de 

senere til Quebeck, som de grundlagde. 

Guiderne var iført tøj fra 1600-tallet, og der blev arbejdet 

i området som dengang. I tilknytning til stedet 

var der et nyt flot museum om europæernes 

integration i Canada. 

I den nærliggende havn, Midland, gik vi 

ombord på en udflugtsbåd, som sejlede 

os igennem et meget ø-rigt 

område med masser af sommerhuse. 


Stor interesse for constable 

Maureen Andre´s patruljevogn. 

Aftenen sluttede med et overdådigt tag-selv-bord i en Mandarinrestaurant 

lidt nord for Toronto. 

Næste dag var der planlagt et besøg i Torontos store sportshal, 

Rogers Range, frokost i CN Tower (denne gang en roterende 

restaurant) og en sejltur mellem øerne ud for Toronto. Afskedsmiddagen 

blev holdt på hotellet, og Jørgen Johansen holdt en 

flot takketale på danskernes vegne. Han fik flettet ind, at der var 

kommet skandinaver til området, før franskmændene kom. 

Det var en meget veltilrettelagt IPA-tur. Hvert sted havde sin 

planlægger og guide. I London tog Joan Turner os med rundt. I 

Niagara var det Larry Sheppard, præsident for IPA- Canada, der 

havde planlagt turen, og i Toronto var Ernie Derby, præsident for 

Region 2, vært for os. Alle havde gjort et godt forarbejde, som vi 

havde stor glæde af. 

Den 14. juni sluttede den officielle tur. De danske deltagere delte 

sig i 4 grupper. Et hold tog hjem samme dag, andre blev i Toronto 

yderligere to dage, nogle lejede en bil og kørte nordpå til Algonquin 

Park, hvor de opnåede at se en rigtig moose, det canadiske 

elsdyr. Det sidste par fløj til Halifax, hvor de sammen med et 

belgiske par havde lejet en bil for at køre rundt og se lidt mere af 

Canada. 

Mættet af indtryk kom vi tilbage til 

Danmark. Inden vi rejste hjem forelå 

allerede indbydelse til næste års IPA- 

Canada-arrangement, som foregår i 

Rocky Mountain med start i Calgary, 

juni 2012. 

Annonce Annonce

Franske vine 

AF Jørgen Eskildsen, IPA København. 

Jeg ved ikke, hvordan de bærer sig ad, de gæve festarrangører 

i IPA - Frederiksberg, men de har gjort det igen. Den 1. april 

havde de inviteret til smagning af franske vine i klublokalerne 

på Frederiksberg Brandstation, og 32 forventningsfulde 

deltagere var mødt op. 

Et hurtigt kig ind i lokalet afslørede, at arrangørerne 

som sædvanligt havde gjort deres 

yderste, for at det skulle blive en rigtig 

”Fransk aften”, idet der på hver tallerken lå 

servietter i tricolorens farver – rødt, hvidt og 

blåt. Desuden lå der ved hver kuvert et menukort 

– naturligvis på fransk. Af hensyn til 

dem, der ikke lige kunne finde deres franske 

ordbøger, var der undertekster på dansk, så 

også ikke franskkyndige kunne se, hvad menuen 

stod på, og det var ikke småting. 

Efterhånden fandt de fremmødte plads ved 

bordet, og det viste sig, at der måtte sættes 

endnu et bord til, som hurtigt blev dækket 

lige så festligt. 

Forklaringen fik vi i formandens velkomsttale, 

hvori han indledte med 

at byde alle hjerteligt velkommen 

og håbede, at vi ville få en rigtig 

hyggelig aften i hinandens 

selskab. Om årsagen til den 

hurtige borddækning i sidste 

øjeblik forklarede han, at der 

til aftenens arrangement var 

tilmeldt 24 personer, men der 

kom 32. 

Det plagede ”køkkenpigerne”, 

fordi det kunne komme til at 

knibe med portionernes størrelse, 

men mon ikke der var 

mad nok til alle. 

Herefter tog Kæld Borup over. 

På sin sædvanlige underholdende 

og ikke mindst lærerige 

facon gennemgik han aftenens 

vine. Vi skulle smage på ni forskellige, 

så der var nok at tage 

fat på. Blandt andet forklarede 

han om de mange forskellige 

muligheder, franskmændene 

har for at lave udsøgte vine, om 

de forskellige klassifikationer – 

herunder en større redegørelse 

om, hvordan det hele hænger 

sammen og hvorfor man gør, 

som man gør, når man producerer 

vine i Frankrig. 

En vintype som Bordeaux opdeles i mange forskellige klassifikationer. 

Det bliver for omfattende at kommentere hver enkelt 

af de ni vintyper, men efter gennemgangen af hver enkelt vin, 

var vi alle blevet rigtig meget klogere på franske vine. Nu ved vi 

blandt andet hvad det betyder når en bordeauxvin er dyrket på 

enten det østlige eller det vestlige område – også kaldet højre 

eller venstre, og hvordan man finder ud af, hvad, der er højre, og 

hvad, der er venstre. Betegnelsen CRU er også mange ting, og en 

vin med betegnelsen CRU er ikke nødvendigvis en særlig god vin. 

Sådan fortsatte han med at kaste mange forskellige betegnelser 

for aftenens vine ud i lokalet, fortalte om 40 år gamle vinstokke 

om Pommerol, Madoq, Chardoney og hvidvin fra Chablis, som 

var den første vin, vi skulle smage, idet den blev serveret til den 

indledende ret, nemlig en særdeles fortrinlig løgsuppe, ”Soupe 

à l`oignon” med bondebrødscroutoner og ost. Så kan det nok 

være, der blev ro i lokalet. Tavsheden sænkede sig, og alle koncentrerede 

sig om suppen og ikke mindst hvidvinen. Man følte 

sig næsten hensat til en solbeskinnet fortovsrestaurant et sted 

i Frankrig. Man fornemmede næsten musette-musikken i baggrunden. 

Lidt forbrugeroplysninger fik vi også. Det bedste råd, Kæld kunne 

give om indkøb af vin, var, at man skal finde en vin, man synes 

om og til en pris, man er villig til at betale. Men prisen bør ikke 

være det afgørende. Man kan sagtens komme ud for dyre vine, 

man ikke kan lide, eller finde sin favorit-vin til en mindre pris. 

Hovedsagen er, at man finder en vin, man synes om. Ja, jeg kunne 

blive ved længe endnu med at fortælle om Kælds udlægninger 

af diverse vine, men kan kun anbefale, at man selv møder op og 

deltager. Husk tilmelding i god tid! 

Aftenens spisekort var også et studie værd. Løgsuppen er allerede 

nævnt. Derefter fulgte ”Rilettes aux canard ”– på salat med 

sorte oliven. Canard er and. Næste ret var ”Beuf à la Mode”, på 

dansk - marineret oksekød med gemûse efterfulgt af en ret, der 

hedder ”Boulettes de viande à la Bourgogne” med krydderurter 

og bacon, champigoner og perleløg i rødvinssauce. Hertil 

baguettes. Derefter fulgte ”Gateau Marcel”, men nu begyndte 

mætheden at melde sig. 

Men ikke desto mindre blev vi også præsenteret for ”Une selection 

de fromage francais”, hvilket vil sige et virkeligt velassorteret 

ostebord. Til aller, aller sidst blev der serveret kaffe eller the, og 

hertil en dejlig chokoladekage med appelsinmarmelade. 

Det hele blev naturligvis fulgt op med de forskellige vine, som 

Kæld fortalte om mellem retterne. 

Men så var det også slut. Ingen kunne rumme mere. Stemningen 

var helt i top, og snakken gik lystigt, hvad den i øvrigt havde gjort 

hele aftenen. Det skyldtes ikke mindst det meget vellykkede og 

særdeles veltilrettelagte arrangement. 

Deltagerne uddelte velfortjente, stående klapsalver til ”pigerne i 

køkkenet” som tak for en virkelig vellykket aften. 

Også en stor tak til Kæld for foredraget om vinene, og til alle 

hans øvrige hjælpere, uden hvis hjælp en sådan aften ikke havde 

været mulig. 


41

42 

56 forventningsfulde medlemmer af IPA-København og IPA- 

Frederiksberg havde sat hinanden stævne ved Mastekranen på 

Holmen tirsdag den 17. maj. IPAs lokalforening havde inviteret til 

forårsfrokost og guidet rundvisning på det gode skib, fregatten 

”Peder Skram”. Det er et af de gamle krigsskibe i fregatklassen, 

som nu aftjener den sidste del af sin værnepligt som museumsskib, 

hvor alle kan komme ind og se, hvordan et rigtigt krigsskib 

ser ud indeni. 

På grund af blæse- og regnvejr trak man mødestedet hen under 

indgangssportalen i den gamle bygning, der i daglig tale benævnes 

”Under Kronen”. Det lidt særegne navn udspringer af den tagudsmykning, 

der er øverst på taget i form af en stor kongekrone. 

I sin tid, da der var rigtigt liv på Holmen, og kasernen tjente som 

bolig for flere hundrede marinesoldater (mig selv inklusive), var 

det her kasernechefen og vagtkommandøren holdt til, og hvor 

man ved tilbagekomsten efter endt landlov skulle aflevere sit 

landslovskort. Man førte nemlig streng kontrol med, at alle gaster 

kom tilbage til kasernen til rette tid. Men nok om det. 

Værterne – Kæld og Jansson – trakterede de ventende deltagere 

med en lille skarp til næsen, mens vi ventede på, at guiden, der 

skulle vise os rundt på skibet, dukkede op. Da han kom, blev vi 

straks delt op i tre hold, hver med sin guide til at vise os rundt. 

Det var nødvendigt af hensyn til den begrænsede plads ombord 

på skibet. 

Guiden på vores hold hedder Jens. Han fortalte, at han blot er 

én af mange pensionister, der bruger en stor del af deres tid på 

dels at vise rundt på skibet, dels at holde det ved lige, så det er 

værd at se på. 

Han indledte rundvisningen med et lille foredrag om selve skibet 

og dets indretning. Vi fik også en hel del at vide om skibets gøren 

og laden gennem tiden fra, da det blev bygget i 1964 og til det 

blev lagt op efter lang og tro tjeneste i 1990. Hvem husker for 

eksempel ikke ”Hovsa-missilet” i Lumsås i 1982, hvor man ved en 

fejl, der egentlig ikke skulle kunne lade sig gøre, uforvarende fik 

affyret et HARPOON-missil, der ramte et sommerhusområde inde 

✂ ✂ 

Flyttemeddelelse 

Navn: ……………………………………………………………………………………………………………………………………… 

Gade: ……………………………………………………………………………………………………………………………………… 

Postnr.: ……………………… By: ……………………………………………………………………………………………………… 

Tjenestested: ……………………………………………………………………………………………………………………………… 

(Notér venligst navn og adresse som anført på adresselabelen på bagsiden af IPA-nyt) 

meddeler hermed at jeg pr. ………………………. flytter til: 

Korrekt navn: ……………………………………………………………………………………………………………………………… 

Gade: ……………………………………………………………………………………………………………………………………… 

Postnr.: ……………………………………… By: ……………………………………………………………………………………… 

Tjenestested: ……………………………………………………………………………………………………………………………… 

(Notér venligst det korrekte navn og adresse) 

Fremsendes til: Erling Kjær, Politistationen, Falkenborgvej 5, 3600 Frederikssund, E-mail: ass sec.general@ipa-dk.dk 


AF Jørgen Eskildsen, IPA København 

- fhv. orlogsgast. 

ved Lumsås. Heldigvis kom ingen personer til skade ved 

dette vådeskud, men flere sommerhusejere fik sig et helt nyt 

sommerhus. 

I sin tid, da skibet var næsten nyt, fik det installeret et hydraulisk 

gear, der gjorde, at skibet kunne gå fra fuld kraft frem til stop 

blot ved at dreje skruebladene. Det var ikke nødvendigt først at 

stoppe gasturbinerne, der drev skibet frem med næsten 32 knob 

(knap 60 km/t). Under afprøvningen slog man bare bak, så gik der 

ca. 45 sekunder, hvor skibet brugte ca. 125 m til at standse helt 

op. Der var bare en lille hage ved denne manøvre, som man ikke 

havde taget højde for. Man havde glemt at orientere kokken om 

denne form for afprøvning af skibets talenter, så efterfølgende 

måtte han og chefen have en lille drøftelse om, hvor og hvornår 

man fik tid til at indkøbe nyt porcelæn, for alt det man havde, lå 

smadret på dørken (gulvet). 

Under turen rundt på skibet, der fuldt bemandet havde ca. 200 

officerer, befalingsmænd og gaster ombord, så vi både kabyssen 

(køkkenet), messen, (lokalet hvor besætninger spiser), banjerne, 

(betegnelsen for mandskabets køjerum) radarrummet, ildledercentralen, 

hospitalet, radiorummet og ikke mindst kommandobroen, 

hvorfra man styrede skibet. Øverstkommanderende 

ombord på et flådefartøj hedder ikke ”Kaptajn”, men benævnes 

”Chefen” – uanset hans rang i øvrigt. Hans kahyt var vi også inde 

i. På turen rundt fik vi også meget at vide om skibets bevæbning, 

hvor hurtigt og hvor langt kanonerne kunne skyde og meget, 

meget andet. Alt sammen virkelig interessant, og alt sammen 

meget levende fortalt af vores guide. 

Til sidst blev vi alle samlet i mandskabsmessen, hvor der blev serveret 

dejlig biksemad med både spejlæg og rødbeder. Hertil en 

lille snaps og en øl. Til sidst en dejlig kop kaffe. Alt i alt en rigtig 

dejlig – og ikke mindst lærerig dag i godt selskab. 

Til slut fik vi alle bevilget landlov og kunne gå fra borde og overgå 

til andre gøremål. Tak til turens guider, og til arrangørerne, der 

benyttede lejligheden til at efterlyse forslag til lignende arrangementer.

Annonce

Annonce 

Annonce 

Al henvendelse til: IPA-nyt, c/o Erling Kjær, Politistationen, Falkenborgvej 5, 3600 Frederikssund 

MAGASINPOST SMP 

ID-NR. 46558

Åben blad som PDF - IPA Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?