Fiskeæg og fiskelarver i Mariager Fjord foråret 2000
Fiskeæg og fiskelarver i Mariager Fjord foråret 2000
Fiskeæg og fiskelarver i Mariager Fjord foråret 2000
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
9<br />
Den indre del af fjorden er væsentlig dybere end den ydre del. Bunden i den ydre fjord<br />
danner en tærskel mellem Kattegat <strong>og</strong> den indre fjord. Dette betyder, at <strong>Mariager</strong> <strong>Fjord</strong><br />
er det danske vandområde, der har den mest stabile lagdeling af vandmasserne (Århus<br />
Amt <strong>og</strong> Nordjyllands Amt, 1990).<br />
Den ydre fjord er karakteristisk ved lavvandede bugter gennemskåret af et smalt løb.<br />
Den strækker sig fra mundingen ved Als Odde ind til den tidligere cementfabrik Dania.<br />
Den ydre del af fjorden udgør 59% af fjordens samlede overflade, men kun 9% af<br />
fjordens totale vandmængde ved normal vandstand (Århus Amt <strong>og</strong> Nordjyllands Amt,<br />
1990).<br />
Den indre fjord, der strækker sig fra Dania til Hobro, er karakteriseret ved et smalt<br />
lavvandet bælte langs land med en svagt skrånende sandbund ned til 2 meters dybde,<br />
hvorefter dybden hurtigt tiltager. Neden for skrænten hælde bunden igen svagt ud mod<br />
fjordens midte.<br />
Grundet forskelle i temperatur <strong>og</strong> saltholdighed er vandet i inderfjorden altid opdelt i en<br />
øvre opblandet del <strong>og</strong> en nedre stillestående del; vandets opholdstid ved Hobro er<br />
omkring 6 måneder. Den beregnede gennemsnitlige, månedlige vandudveksling med<br />
Kattegat fra 1985 til 1989 var 30 mio. m 3, set i forhold til fjordens samlede volumen på<br />
234 mio. m 3 (Århus Amt <strong>og</strong> Nordjyllands Amt, 1990).<br />
Vandudvekslingen er meget lav set i forhold til de fleste andre, danske fjorde (Århus<br />
Amt <strong>og</strong> Nordjyllands Amt, 1990).<br />
2.2. Prøvetagning<br />
Prøvetagningerne var tilrettelagt under hensyn til specielt skrubbens <strong>og</strong> torskens<br />
gydesæson. Endvidere var der lagt vægt på at belyse tilstedeværelsen af pelagiske æg <strong>og</strong><br />
larver af andre forårsgydere. Prøvetagningerne foregik sideløbende med amtets øvrige<br />
rutinemæssige opgaver på ”Dybet”.<br />
Der blev i <strong>foråret</strong> <strong>2000</strong> ved hjælp af et ringtrawl taget prøver af større mesozooplankton<br />
på station 5503 (Dybet) i den indre del af <strong>Mariager</strong> <strong>Fjord</strong>. Der blev foretaget i alt 9<br />
rutinemæssige prøvetagninger på Dybet med 14 dages intervaller fra den 17/2-00 til den<br />
8/6-00.<br />
Ved hver prøvetagning blev der foretaget et horisontale træk i 0-4 meters dybde med et<br />
prøvetagningsvolumen på 50-100 m 3 samt et vertikalt træk fra 10-0 meters dybde.<br />
Den 25/4 blev der foretaget horisontale træk på 5 stationer i <strong>Mariager</strong> <strong>Fjord</strong> fra Hobro<br />
til Als Odde.<br />
Trækhastigheden var 1-1,5 knob, ved hvilken hastighed fiskeæggene <strong>og</strong> larverne er<br />
intakte efter prøvetagning. Ved en trækhastighed på 1 knob vil de største (<strong>og</strong> hurtigste)<br />
pelagiske <strong>fiskelarver</strong> d<strong>og</strong> til en vis grad kunne undslippe trawlet.