27.07.2013 Views

Fiskeæg og fiskelarver i Mariager Fjord foråret 2000

Fiskeæg og fiskelarver i Mariager Fjord foråret 2000

Fiskeæg og fiskelarver i Mariager Fjord foråret 2000

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

9<br />

Den indre del af fjorden er væsentlig dybere end den ydre del. Bunden i den ydre fjord<br />

danner en tærskel mellem Kattegat <strong>og</strong> den indre fjord. Dette betyder, at <strong>Mariager</strong> <strong>Fjord</strong><br />

er det danske vandområde, der har den mest stabile lagdeling af vandmasserne (Århus<br />

Amt <strong>og</strong> Nordjyllands Amt, 1990).<br />

Den ydre fjord er karakteristisk ved lavvandede bugter gennemskåret af et smalt løb.<br />

Den strækker sig fra mundingen ved Als Odde ind til den tidligere cementfabrik Dania.<br />

Den ydre del af fjorden udgør 59% af fjordens samlede overflade, men kun 9% af<br />

fjordens totale vandmængde ved normal vandstand (Århus Amt <strong>og</strong> Nordjyllands Amt,<br />

1990).<br />

Den indre fjord, der strækker sig fra Dania til Hobro, er karakteriseret ved et smalt<br />

lavvandet bælte langs land med en svagt skrånende sandbund ned til 2 meters dybde,<br />

hvorefter dybden hurtigt tiltager. Neden for skrænten hælde bunden igen svagt ud mod<br />

fjordens midte.<br />

Grundet forskelle i temperatur <strong>og</strong> saltholdighed er vandet i inderfjorden altid opdelt i en<br />

øvre opblandet del <strong>og</strong> en nedre stillestående del; vandets opholdstid ved Hobro er<br />

omkring 6 måneder. Den beregnede gennemsnitlige, månedlige vandudveksling med<br />

Kattegat fra 1985 til 1989 var 30 mio. m 3, set i forhold til fjordens samlede volumen på<br />

234 mio. m 3 (Århus Amt <strong>og</strong> Nordjyllands Amt, 1990).<br />

Vandudvekslingen er meget lav set i forhold til de fleste andre, danske fjorde (Århus<br />

Amt <strong>og</strong> Nordjyllands Amt, 1990).<br />

2.2. Prøvetagning<br />

Prøvetagningerne var tilrettelagt under hensyn til specielt skrubbens <strong>og</strong> torskens<br />

gydesæson. Endvidere var der lagt vægt på at belyse tilstedeværelsen af pelagiske æg <strong>og</strong><br />

larver af andre forårsgydere. Prøvetagningerne foregik sideløbende med amtets øvrige<br />

rutinemæssige opgaver på ”Dybet”.<br />

Der blev i <strong>foråret</strong> <strong>2000</strong> ved hjælp af et ringtrawl taget prøver af større mesozooplankton<br />

på station 5503 (Dybet) i den indre del af <strong>Mariager</strong> <strong>Fjord</strong>. Der blev foretaget i alt 9<br />

rutinemæssige prøvetagninger på Dybet med 14 dages intervaller fra den 17/2-00 til den<br />

8/6-00.<br />

Ved hver prøvetagning blev der foretaget et horisontale træk i 0-4 meters dybde med et<br />

prøvetagningsvolumen på 50-100 m 3 samt et vertikalt træk fra 10-0 meters dybde.<br />

Den 25/4 blev der foretaget horisontale træk på 5 stationer i <strong>Mariager</strong> <strong>Fjord</strong> fra Hobro<br />

til Als Odde.<br />

Trækhastigheden var 1-1,5 knob, ved hvilken hastighed fiskeæggene <strong>og</strong> larverne er<br />

intakte efter prøvetagning. Ved en trækhastighed på 1 knob vil de største (<strong>og</strong> hurtigste)<br />

pelagiske <strong>fiskelarver</strong> d<strong>og</strong> til en vis grad kunne undslippe trawlet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!