Meteorologen undervisningsmateriale - BaggårdTeatret

Indhold
Meteorologen
undervisningsmateriale
Forord side 2
Kapitel 1 – ”Alle taler om vejret…” side 3
Kapitel 2 – Almen meteorologi og klima side 6
Kapitel 3 – Årstiderne side 7
Kapitel 4 – Skyer, tåge og dis side 20
Kapitel 5 – Nedbør side 22
Kapitel 6 – Vind, blæst og stormflod side 26
Kapitel 7 – Lyn og torden side 29
Kapitel 8 – Folkelige varsler og meteorologi side 31
Kapitel 9 – Vejret og livet side 33
1
BaggårdTeatret den 10. februar 2005

Forord
Med teaterstykket ”Meteorologen” sætter BaggårdTeatret fokus på vejrets og livets generelle
uforudsigelighed. Meteorologen henvender sig til folkeskolens mindste klasser (1.- 4. klasse) og
undervisningsmaterialet er rettet til læreren. Det indeholder både teoretiske afsnit og praktiske
opgaver, som børnene kan være med til at lave, enten i skolen eller sammen med forældrene
derhjemme. Der findes også sange og digte, der handler om vejret. Desuden indeholder
undervisningspakken to pdf-filer med henholdsvis fotografier og malerier af vejrmotiver samt
opgaveforslag til disse, som kan downloades parallelt med dette materiale og inddrages i
undervisningen.
God fornøjelse!
Lars Christiansen, cand.mag., og Aslak Gottlieb, lærer og pædagogisk konsulent
2

”Alle taler om vejret…”
Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det. Sådan lyder en lidt forslidt vittighed. I dag ved vi
godt, at vejret arter sig som det vil, uden at vi kan gøre noget ved det. Men i gamle dage troede
man, at mennesker kunne gøre noget ved vejret. Vi har for eksempel alle hørt om de ”primitive”
folkeslags regndans. Man troede også på, at det var guderne, der skabte vejret. Vikingerne troede, at
tordenvejret kom når tordenguden Thor kørte over himlen på sin vogn, der var trukket af to
gedebukke. De gamle ægyptere troede, at solguden Ra rejste over himlen hver dag i sin solbåd. Om
natten var han på besøg i underverdenen og hver morgen vendte han tilbage.
I nyere tid i Europa har man forsøgt at skyde med kanoner mod skyerne for at få dem til at give
regn. Og det er ikke mere end 100 år siden, at landmændene skød med kanoner fyldt med grus op
mod skyerne, for at forhindre dem i at danne hagl, der kunne ødelægge afgrøderne.
I dag kan vi faktisk skabe lidt lokalt regnvejr vha. såkaldt ”sky-podning”: Det foregår ved, at man
fra et fly strør tør-is eller kemikaliet sølv-jodid ud over skyerne, hvorefter det begynder at regne.
Det vi skal beskæftige os med her, er imidlertid ikke hvordan vi skaber og påvirker vejret, men
hvordan naturen skaber vejret, og hvordan det påvirker os. Med andre ord: Meteorologi.
Allerede i det gamle Grækenland levede der naturfilosoffer, der kunne forklare og forudsige vejret,
ikke vha. magi, myter og sagn, men via rationel tænkning og observationer, altså videnskab. Den
første kendte græske filosof, Thales fra byen Milet, forbløffede sine landsmænd ved at forudsige en
måneformørkelse, der indtraf d. 28. maj 585 fvt. Han lærte også de lokale søfolk at sejle med kurs
mod Nord vha. stjernebilledet ”lille bjørn”. Som mange filosoffer var han lidt verdensfjern og
distræt. En gang blev han drillet af en tjenestepige, fordi han faldt ned i en brønd, mens han gik og
studerede stjernehimlen. Mange folk så også ned på ham, fordi han var så fattig. Men Thales vidste
også, hvordan han kunne bruge sin viden om vejret til noget praktisk nyttigt. Aristoteles fortæller, at
Thales ved at studere stjernerne om vinteren var i stand til at forudsige en meget rig olivenhøst.
Thales opkøbte derfor samtlige olivenpressere i Milet til en meget lav pris. Da høsttiden så var inde
ville alle have fat i hans olivenpressere, og Thales lejede dem ud meget dyrt. Sådan tjente han en
formue og beviste, at filosoffer (og meteorologer) sagtens kan blive rige, hvis de vil, men at de bare
ikke interesserer sig for penge. Derefter var der ikke flere, der lo ad Thales.
3

I dag er det ikke filosofferne, der forudsiger vejret, men meteorologerne/vejrmændene. De arbejder
med store computere, der regner med en masse forskellige oplysninger, som de får fra satellitvejrstationer,
vejrballoner og mennesker, der iagttager vejret. Vha. disse oplysninger kan de ikke
bare fortælle, hvordan vejret ser ud i Danmark lige nu (man kan jo bare kigge ud af vinduet), men
også hvordan det bliver i fremtiden. Hvis der f.eks. er overskyet i Jylland og skyfrit på Fyn og
Sjælland, samtidig med, at det blæser fra vest, så kan meteorologen regne ud, at der vil blive
overskyet på Fyn og Sjælland, da blæsten vil føre skyerne østpå. I virkeligheden er der langt flere
størrelser, der spiller ind, og jo længere ud i fremtiden man vil se (prognoser), jo mere usikker
bliver vejrudsigten.
De danske landmænd i dag er lige så afhængige af vejret som de gamle græske olivendyrkere. Om
sommeren vil landmanden gerne have sol og nogen regn, så afgrøderne kan gro. I høstmånederne
august og september vil han gerne have tørvejr, da regn og hagl kan ødelægge kornet.
4

ØVELSER
Der er mange mennesker, der er afhængige af vejret:
• Fiskere og sejlere
• Windsurfere, drageflyvere og svæveflyvere
• Campingpladsejere og turistchefer
• Dem, der vil holde havefest om sommeren
• Find selv på flere og forklar hvorfor
5

Kapitel 2 – Almen meteorologi og klima
”Grundlaget for vor jordiske eksistens vil stadig vedblive at være solens varme,
regnens væde, vår og høst.”
R. Broby Johansen (1900-1987)
Kunsthistoriker og forfatter
Solens stråler opvarmer jorden hele året. Solen er betingelsen for, at planterne kan gro og at der
overhovedet er liv på jorden. Vejret er ikke ens på hele jorden. Ved ækvator rammer solens stråler
lige ind på jorden og gør det meget varmt, mens der omvendt er koldt ved de to poler, hvor
solstrålerne rammer jorden i en skrå vinkel.
Danmark ligger sådan ca. mellem ækvator og nordpolen, altså mellem et meget varmt og et meget
koldt klima. Derfor er vejret i Danmark hverken udpræget koldt eller varmt, men midt imellem. Det
kaldes tempereret klima.
Ud over solen er også vindene, skyerne og havet med til at bestemme vores vejr/klima. Vindene og
skyerne dannes i det luftlag omkring jorden, der kaldes atmosfæren. Atmosfæren ligger omkring
jorden som skrællen omkring en fersken. Her laves skyerne, som giver os regn eller sne. Det er også
i atmosfæren, at blæsten dannes, og det er vindene, der fører den varme luft nordpå fra ækvator og
kold luft fra polerne sydpå. På den måde udjævnes temperaturforskellene mellem polerne og
ækvator. Når den kolde luft møder den varme luft på vores breddegrader, kan der opstå storme. Det
danske vejr er præget af meget blæst og regn. Det er bl.a. fordi Danmark ligger ubeskyttet ud mod
havet og vestenvinden. Vi har ingen bjerge og kun få bakker til at give læ mod blæsten. Til gengæld
bevirker den varme golfstrøm, der transporterer varmt vand helt fra Mexico, at den danske vinter er
forholdsvis mild sammenlignet med andre steder på samme breddegrader.
6

Kapitel 3 – Årstiderne
I Danmark har vi fire forskellige årstider: Forår, sommer, efterår og vinter. De fremkommer, fordi
jorden bevæger sig rundt om solen en gang om året. Om sommeren er der varmt, fordi den nordlige
del af jordkloden, hvor Danmark ligger, er tæt på solen. Om vinteren er der koldt, fordi den nordlige
del af jordkloden er langt fra solen. Samtidig er dagene meget lange om sommeren. Det er lyst, når
vi står op og lyst, når vi går i seng. Årets længste dag kaldes sommersolhverv og falder d.21. juni.
Om vinteren er dagene meget korte og det er mørkt, når vi står op og mørkt. når vi går i seng. Årets
korteste dag kaldes vintersolhverv og falder d. 21. december. Derimellem ligger forår og efterår.
Den 20. marts er der forårsjævndøgn og d. 23. september er der efterårsjævndøgn. Det vil sige, at
dag og nat er lige lange.
Foråret er månederne marts, april og maj. Om foråret vågner naturen til live igen efter vintersøvnen.
Det vil sige, at træerne får blade, græsset gror, blomsterne dukker op og fuglene begynder at synge.
Dagene bliver lysere og varmere, selv om det stadig kan være rigtig koldt en gang imellem.
Sommeren har vi i juni, juli og august. Ved midsommer er der lyst næsten hele døgnet og nætterne
er lyse. Vi håber alle på varmt sommervejr med masser af solskin og klar blå himmel. Så kan vi
nemlig tage til stranden og nyde ferien. Men landmændene vil gerne have, at det regner lidt om
sommeren, så kornet kan gro inden høsten i august. I gamle dage sagde man, at ”enkelte dage med
tørke, gør bønders tanker mørke”.
Efteråret er månederne september, oktober og november. Nogle gange kan det være meget varmt i
september. Så kalder man det sensommer. Men ellers bliver det koldere i løbet af efteråret og
dagene bliver kortere. Træerne gør sig klar til at smide deres blade og de begynder at skifte farve fra
grøn til gul og rød. Efteråret er derfor meget farverigt og smukt. Det begynder også at blæse mere
og mere og der kan godt komme storm. Det er også om efteråret, at æblerne bliver modne og falder
af træerne og vi kan plukke velsmagende brombær.
Vintermånederne er december, januar og februar. Vejret bliver koldere, dagene bliver kortere og
træerne står helt nøgne uden blade. Det kan blive så koldt, at det sner og jorden dækkes af is. Så kan
man stå på ski og kælke. Hvis det er en rigtig streng vinter, fryser alt vandet til is og skibene kan
7

ikke sejle. Engang for flere hundrede år siden, da Danmark var i krig med Sverige, frøs alle de
danske farvevande til is. Derfor kunne den svenske hær gå over Lillebælt fra Jylland til Fyn og
overraske den danske hær. Vinteren kan også være meget smuk på en dag med klar sol, snedækkede
landskaber, rimfrost på træerne og isblomster på ruden.
8

ØVELSER
1. Læseforslag: H.C. Andersens ”Snemanden”
2. Sange til årstiderne
Opgaveforslag til arbejdet med årstidssange:
Der kan arbejdes med teksterne med eller uden melodi.
1) Før sangen introduceres, udvælges enkelte linier, som eleverne præsenteres for en
af gangen. Ud fra disse linier skal eleverne gætte hvilken årstid sangen handler om.
Se eksemplificering med faldende sværhedsgrad i Vintertid
2) Syng/gennemgå teksten. Klip linierne ud og bland to eller flere sange fra
forskellige årstider. Prøv at samle linierne igen (som klasseaktivitet eller
gruppearbejde afhængig af alderstrin).
3) Lad elever i forskellige grupper ”få” lyde, der relaterer til de enkelte årstider. Alle
grupper siger deres lyd samtidig med lukkede øjne. Hent inspiration i teksterne (fx
”ravne skrige, ugler tude”).
4) Lad eleverne illustrere hvert vers i en eller flere sange. Lad evt. illustrationerne
danne en udstilling om årstiderne.
9

VINTER
VINTERTID
Tekst: Lisbet Torp
Melodi: Kurt Larsen
Fra ”Rytmiske Julesange”, Wilhem Hansen, 1979.
Det var en morgen ved vintertid,
jeg vågned’ op til en jord så hvid,
og luften mødte mig frisk og ren, (2)
og der lå rimfrost på hver en gren.
Selv solen skinned’ med gråhvidt skær
som et papirklip stod havens træ’r
og tørre kviste og vissent løv (3)
var dækket fint af et snehvidt støv.
Jeg glemte måneders regn og slud (1)
det var en glæde at komme ud
og glæden voksed’ sig stærk og stor
mens jeg gik tur på den hårde jord. (4)
DET ER HVIDT HERUDE
Tekst: St. St. Blicher, 1838
Melodi: Thomas Laub, 1914
Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
10

som udi min abildgård.
Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.
Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.
Hanen sig opsvinger
på en snemand, sine vinger
klaskende han sammenslår.
Krummer halsen stolt og galer -
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!
Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!
11

FORÅR
FORÅR
Tekst: John Halskov, 1991
Musik: Torben Brink
Trykt i ”...eller hva’ med den her?”, Folkeskolens Musiklærerforening, 1993
Gule erantis titter op af sneen,
krokus har tændt sit forårslys.
Spurve i flok på fuglebræts-cafeen
mindes det vinterkolde gys.
Åh ja, hurtigt blir det forår,
solen blir varm og god igen,
Åh ja, hurtigt blir det forår,
nu går det lige frem mod sommeren.
Dryppende grene blinker op i solen,
søen har lagt sin vinteris.
Frosten er træt og er rejst hjem til polen,
skoven gør klar til paradis
Åh ja, hurtigt blir det forår,
solen blir varm og god igen,
Åh ja, hurtigt blir det forår,
nu går det lige frem mod sommeren.
DEN GRØNNE SØDE VÅR
Tekst: Johs. V. Jensen, 1920
Melodi: Otto Mortensen
Den grønne søde vår igen på jorden går.
Se, solen drypper ild, og vinden er mild.
12

Søndenvind, vnadresind!
Træk vogn af hus, tag kæp af krog!
Følg med på forårstog,
med knark af hjul og knirk af åg
- Vidt ud i verden
Det gamle vinter-øg
i stalden indeføg
blandt spindelvæv og møl -
nu har hun føl!
Spring, raske svend, på hingstekrop!
Galop, galop i ryttertrop,
med op og ned og ned og op -
- Vidt ud i verden
Og vil du gå med mig?
Til døden, du og jeg!
Mit skønne unge liv,
min rejseviv!
Kærlighed, herlighed!
At være to, ved nat og dag,
to åndedrag, et velbehag!
Lyst efor og mørkt ebag -
- Vidt ud i verden
Den grønne frie skov
har givet os forlov.
Vi kender ej vort sted -
men svalen er med.
Svalesind, vårvind!
Følg med den fuglefrie vår!
Mod syd, mos syd, hvor solen står
13

vi går og går og går og går -
- Vidt ud i verden
14

SOMMER
SENSOMMERVISE
Tekst: Kirsten og Finn Jørgensen
Musik: Finn Jørgensen
Trykt i ”Sangbogen”, Wilhem Hansen 1988
Æbler lyser rødt på træernes grene,
høsten går ind.
Går igennem skoven ganske alene,
stille i sind.
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik,
går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.
Sommerbrisen danner krusning på søen,
mystisk og sort.
Stæreflokke svæver højt over øen -
snart tager de bort.
Gyldne farver...
Duft af brænderøg blandt brunlige bregner,
blåsorte bær.
Stille summen mellem blade som blegner -
af’tnen er nær...
Gyldne farver...
Modne rønnebær bag dybgrønne grene
rødt titter frem -
Går igennem skoven ganske alene -
nu må jeg hjem!
15

Gyldne farver...
SE, DET SUMMER AF SOL
Tekst: Holger Drachmann, 1897
Musik: P. Helmuth, 1916
Se, det summer af sol over engen,
honningbien vil fylde sin kurv,
og der pusles ved bordet og sengen
af den fattigste sisken og spurv:
og der jubles hele dagen,
men mod kvælden bli'r alting så tyst,
våren synger sin sang, det er sagen,
og mit hjerte bli'r voks i mit bryst.
Der er sølvklang i majbækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang:
disse bølger, o, de stiger
med min sjæl over solskyens rand,
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!
16

EFTERÅR
SKOVEN ER SÅ UNDERFULD
Musik: John Høybye 1990
Tekst: Eva Chortsen
Trykt i ”... eller hva’ med den her?”, Folkeskolens Musiklærerforening 1993
Skoven er så underfuld
af dis og sære dampe.
Se, min kurv er også fuld
af efterårets svampe.
La la la la la.
La la la la la.
Se, min kurv er også fuld
af efterårets svampe.
Alle fugle rejser bort
derhen, hvor tanken ender.
Jeg har gemt et vingesus
imellem mine hænder.
La la la...
Jeg har gemt et vingesus
imellem mine hænder.
Jeg har tømt min rigdom ud
og sætter mig og tæller
fuglefløjt og troldedrøm
og gule kantareller.
La la la...
fuglefløjt og troldedrøm
og gule kantareller.
17

NU FALMER SKOVEN TRINDT OM LAND
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1844
Melodi: Tysk, ca. 1640
Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler,
nu storken flyver over strand,
ham følge viltre svaler.
Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.
Men i vor lade, på vor lo,
dér har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver.
Og han, som vokse lod på jord
de gyldne aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper.
Ham takke alle vi med sang
for alt, hvad han har givet:
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet!
Da over os det hele år
sin fred han lyser gerne,
og efter vinter kommer vår
18

med sommer, korn og kærne.
Og når til sidst på herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i paradis vi finder.
Da høste vi, som fugle nu,
der ikke så' og pløje,
da kommer aldrig mer i hu
vi jordens strid og møje.
For høsten her og høsten hist
vor Gud ske tak og ære,
som ved Vorherre Jesus Krist
vor fader vilde være!
Hans ånd, som alting kan og véd,
os i de korte dage
med tro og håb og kærlighed
til paradis ledsage!
19

Kapitel 4 – Skyer, tåge og dis
Skyerne gør, at himlen hele tiden forandrer sig. Hvis man ser op på himlen, kan den være helt grå
og overskyet eller helt blå og skyfri. Skyerne kan også antage mange forskellige former. De kan
ligne vattotter, mennesker, dyr og fantasivæsner. Nogle er tynde og lange, andre er korte og tykke.
Mange mennesker, der tror de har set UFO’er, har i virkeligheden blot set mærkelige
skyformationer.
Når solen skinner på vore have, søer, moser o.l., bliver vandet opvarmet, så det fordamper.
Vanddampen stiger til vejrs (varm luft stiger opad, da det er lettere end kold luft, dette udnyttes af
luftballoner), afkøles af luften og bliver til en sky. Skyerne består af bittesmå vanddråber, der er så
lette, at de kan svæve. Når mange af dem støder sammen, bliver de større og ender med at falde ned
som regn. Faktisk skal der flere tusinde vanddråber til at danne en enkelt regndråbe. Man kan se,
hvordan det foregår på en våd rude, hvor dråberne først begynder at falde nedad, når de bliver store
og tunge nok. Hvis der er meget koldt oppe i skyen, bliver vanddampen ikke omdannet til dråber,
men til iskrystaller.
Tåge og dis er faktisk også skyer, som blot bliver liggende langs jordens overflade. Hvis man går
igennem tæt tåge, klæber de små vanddråber til ens tøj og man bliver våd. Der er ofte tåget i
nærheden af søer, åer og moser, fordi vandet hele tiden fordamper og så afkøles af luften. Det
kalder man mosekonebryg. Hvis man bor tæt på havet, kan man også opleve, at der dannes tåge ude
over vandet, som blæser ind på land og lægger sig tæt omkring husene. Det kaldes havgus. Det er
særligt morgen og aften der er tåget. Når solen begynder at skinne forsvinder tågen nemlig hurtigt
igen. Det kan være svært at se igennem tågen, afhængigt af hvor tæt den er. Man siger, at
sigtbarheden er lav. I sådanne situationer kan det være farligt at køre bil og sejle. Derfor skal bilerne
have tændt de lange lys og skibene skal bruge deres tågehorn, så man i det mindste kan høre dem.
Hvis man kan se mere end en km. frem kaldes det ikke tåge, men dis.
20

ØVELSER
Man kan studere, hvor hurtigt vand fordamper ved simpelthen at stille en underkop
med vand i vindueskarmen og så holde øje med, hvor lang tid der går før vandet er
forsvundet.
I køkkenet (skole eller hjem) kan man også lave sin egen sky (med hjælp fra en
voksen). Når man sætter en kedel vand på et varmt komfur, kommer der vanddamp
ud af kedlen og køkkenet bliver overskyet/tåget.
Hvis man puster på et spejl, begynder det at dugge. Det sker, fordi der kommer
vanddamp ud af munden, når man puster, den afkøles af spejlet og dampen samler sig
i små dråber. Med andre ord: en sky dannes. Det er det samme der sker på en kold
vinterdag, hvor vores udånding hurtigt afkøles og bliver til en lille tågesky.
Tegn forskellige skyer og forklar, hvordan de ser ud.
21

Kapitel 5 – Nedbør
Regn
Når skyerne bliver mørke og grålige, er det et sikkert tegn på, at der kommer regn. De får den grå
farve, fordi de er blevet så høje og fulde af væde, at sollyset ikke kan trænge igennem dem. Jo mere
grå skyerne er, desto mere regn er der i vente. Omvendt giver helt hvide skyer aldrig regn.
Den regn, som falder ned fra skyerne. kommer på en måde bare tilbage igen, hvor den kom fra. Den
var jo oprindelig vand fra hav, sø eller mose, der fordampede og så blev til en sky. Vandet har altså
et kredsløb.
Regndråberne kan have mange forskellige størrelser. Hvis de er meget små og fine kalder vi det
støvregn eller finregn. Dråberne kan også være så store, at de sprøjter og bobler, når de lander i
vandpytterne. Hvis det kun regner i ganske kort tid kalder vi det en byge, men det kan også regne
hele dagen, selvom det er sjældent. Regnvejret kan også blive så voldsomt, at det styrter ned. Så er
der tale om et skybrud. Det afhænger af skyens art, hvordan regnvejret bliver. Forskellige slags
skyer giver forskellig slags regn.
Et meget sjældent slags regnvejr, der ikke forekommer i Danmark, er frøer og fisk, der bliver suget
op i luften af en tornado eller hvirvelvind for så at falde ned igen med regnen!
Hvis det regner samtidig med at solen skinner, kan man nogen gange være heldig at se en regnbue.
Den fremkommer, fordi solens stråler brydes i regndråberne og alle de farver, som indeholdes i
sollyset (7: rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og violet), adskilles og reflekteres på regndråbens
bagside. Regnbuer er meget smukke og har altid appelleret til menneskers fantasi. F.eks. fortælles
det, at der findes en guldskat der, hvor regnbuen ender.
22

ØVELSER
Man kan selv lave en regnbue på en solskinsdag vha. en haveslange: Stå med ryggen
mod solen, helst sent på dagen, når solen står lavt, og se på det vand du sprøjter op i
luften. Så fremkommer der en regnbue efter du har prøvet dig lidt frem.
Lav dit eget regnvejr. Du skal bruge en kedel, et komfur, en konservesdåse med
isterninger, en tang og hjælp fra en voksen. 1. Fyld kedlen op med vand og sæt den
over på højeste varme. 2. Når vandet koger og dampen begynder at stige op, kan du
lave regn. Du skal bruge tangen til at holde dåsen med isterninger hen over dampen,
så vil der efterhånden begynde at dryppe regndråber ned fra bunden af dåsen.
Lav en regnmåler og find ud af hvor meget det har regnet på en dag. Du skal bruge et
glas med lige sider, en lineal og gennemsigtigt tape. 1. Sæt linealen fast med tape på
glasset. 2. Stil glasset ud på en jævn overflade en dag, hvor det regner godt. 3. Når
regnen er hørt op kan du aflæse hvor meget regn, der er faldet.
23

Sne og hagl
Hvis luften er meget kold, dannes der iskrystaller i skyerne. Ligesom de små vanddråber i skyen
samles til regndråber, kan iskrystallerne samle sig til snefnug og falde ned på jorden. Hvis luften
under skyen er ligeså kold som luften inde i skyen, falder iskrystallerne ned som sne, men hvis
luften nedenunder er lidt varmere, smelter de lidt på vej ned og vi får tøsne. Hvis luften under skyen
er endnu varmere, vil iskrystallerne smelte helt og vi får en blanding af regn og sne: Slud.
Den ”rigtige” sne, frostsneen, er god til at stå på ski eller kælke i, men man kan ikke rigtig lave
snemænd eller snebolde af den. Tøsneen er våd og egner sig godt til at lave snebolde og snemænd
af. Slud kan man ikke bruge til noget, det er bare vådt og pjasket.
Meget kolde steder ved nord- og sydpolen har sne hele året. Men også på toppen af høje bjerge, selv
i varme land i Afrika f.eks., ligger der sne hele året. Danmark ligger som bekendt i et tempereret
klima, som hverken er særlig varmt eller særlig koldt. Vi har kun snevejr ca. 25 dage om året og det
er kun hver fjerde eller femte år, vi har hvid jul.
Hagl er regndråber, der er frosset til is. Når en frossen regndråbe falder ned fra skyen støder den ind
i flere regndråber, som lægger sig på den og fryser til is. Jo flere den støder ind i, jo større bliver
haglet. Hagl kommer altid i byger og er altså hurtig overstået, men kan alligevel gøre stor skade,
hvis det falder på en kornmark. I dag kan landmænd tegne forsikring imod haglbyger.
24

ØVELSER
1. Næste gang det sner kan du prøve at samle nogle snefnug på et stykke papir og
studere dem i et forstørrelsesglas. Du vil da kunne se de mange fantastiske former for
iskrystaller, som et snefnug består af. Der er ikke to snefnug, der er ens.
2. Diskuter hvad man skal gøre om vinteren. Hvordan skal man klæde sig på og hvad
skal man passe på? Hvordan gør dyrene? Nogle går i hi og sover vintersøvn for at
spare på energien. Nogle fuglearter trækker sydpå.
3. Fortæl om oplevelse i forbindelse med snevejr. Hvor mange har oplevet en hvid
jul?
25

Kapitel 6 – Vind, blæst og stormflod
Vind er simpelthen bare luft, der bevæger sig. Luften bevæger sig, fordi solen opvarmer nogle dele
af jorden mere end andre, og naturen er indrettet sådan, at den helst vil udjævne temperaturforskellene.
Derfor søger varm og kold luft imod hinanden. Hvis der er meget varmt et sted og
iskoldt et andet sted, kommer det til at blæse meget voldsomt. Derimod blæser det kun ganske lidt,
hvis luften det ene sted kun er lidt varmere end det andet sted. Hvis luften står helt stille, kalder man
det vindstille. Mange huse har vejrhaner på taget eller vimpler i flagstangen, så man kan se hvilken
vej vinden blæser. Man kan også bare slikke på en finger, stikke den i vejret og mærke, hvor den
bliver kold. Så ved man hvorfra vinden blæser.
Vinden blæser med forskellig styrke. Når meteorologerne under vejrudsigten skal sige noget om
vinden taler de f.eks. om ”svag vind”; det er, når man kun lige kan mærke vinden i ansigtet, når
man står helt stille. Hvis der er ”frisk til hård vind” kommer der skumtoppe på bølgerne og træerne
kan svaje lidt. Man kan sagtens mærke blæsten, når man går eller cykler i mod- eller medvind og
det kan være svært at holde fast i en paraply. Hvis meteorologerne varsler ”kuling til storm” er det
en god ide at blive inden døre. Udenfor kan træerne nemlig vælte og tagsten flyve ned på vejene.
På en kold vinterdag med lave temperaturer kan blæsten få det til at føles ekstra koldt. Man kan
faktisk hævde, at den danske vinter kan føles koldere pga. den megen blæst her i landet, end
vinteren i Moskva og Grønland, hvor temperaturerne er lavere, men hvor det ikke blæser nær så
meget som i Danmark.
Blæsten kan skabe store problemer for landmændene, når den blæser god muldjord væk fra
markerne, og sand fra strand og klit ind på markerne. Derfor planter man læhegn, der skal beskytte
markerne mod sandfygning. I Vestjylland og egne omkring kyster kan man se mange af den slags
læhegn, hvor træerne ser helt skæve ud. I virkeligheden er de ikke blevet bøjet skæve af vinden,
men den kraftige blæst har gjort, at der ikke kan gro noget på den side, der vender imod den
normale vindretning.
Hvis der blæser en kraftig storm ude over havet, kan vinden presse bølgerne så kraftigt op mod
land, at vandstanden stiger og vandet nogle steder oversvømmer landet. Der er bygget diger langs
26

en stor del af den danske kyst, da vi her stor risiko for efterårs- og vinterstorme. I gamle dage, da
man ikke havde diger, havde bondegårdene nær den jyske vestkyst meget høje tage, så bønderne
kunne gemme sig på loftet sammen med deres dyr i tilfælde af oversvømmelse. Nogle steder
byggede man også gårdene på forhøjninger; værfter.
Men blæsten har også en gavnlig virkning på naturen. Den er med til at sprede plantefrø over store
områder, så de kan sås. Nogle træer giver deres frø vinger, så de kan bæres rigtig langt væk af
vinden (ahorn f.eks.). Vinden sørger også for, at vores vindmøller producerer rigtig meget
elektricitet og den spreder skyer og tåge, så vi får klart vejr.
27

ØVELSER
1. Varm luft stiger opad, fordi den er lettere end den kolde luft. Det kan man ikke se
med det blotte øje, men hvis man hænger en uro op over radiator vil man se, at den
bevæger sig pga. den varme opadstigende luft.
2. Fortæl om oplevelser i forbindelse med orkanen i januar 2005 eller andet
blæsevejr. Har nogen oplevet en stormflod?
28

Kapitel 7 – Lyn og torden.
Lyn er elektriske gnister fra tordenskyerne, som efterfølges af et højt tordenbrag. En tordensky er
meget høj og mørk og forekommer mest om sommeren.
Et lyn er meget, meget varmt, faktisk er det varmere end solen. Derfor bliver luften omkring et lyn
lynhurtigt varmet op og udvidet. Det går så stærkt, at der sker en eksplosion. Det er tordenbraget.
Noget lignende sker, når man lukker kapslen af en sodavandsflaske. Så kommer der også en lyd,
måske en hvislen eller et lille ”pop”. Det er fordi luften udvider sig, når kapslen ryger af.
Tordenbraget kommer oftest efter lynet. Det er fordi lyset bevæger sig hurtigere end lyden. Når man
ser et lyn kan man prøve at tælle, hvor lang tid der går inden tordenbraget. Hvis man kan tælle 1-2-3
sekunder er lynet en kilometer væk. Hvis der går seks sekunder er lynet to kilometer væk osv. Hvis
tordenbraget kommer samtidig med lynet er tordenvejret lige oven over.
De fleste lyn foregår mellem skyerne, dem ser vi kun sjældent. Men lyn kan også slå ned i jorden,
og dem kan vi se. Et tordenvejr på en sommerdag kan være en meget stor oplevelse, men mest hvis
man er indenfor. Man skal nemlig ikke opholde sig på åbne steder og ikke søge ly under et træ –
træer tiltrækker lyn. Det er sikkert at køre bil, men sikrest at blive indenfor. I dag har alle huse
nemlig lynafledere.
Landmændene har altid været afhængige af de forskellige vejrfænomener og de tillagde også
tordenvejret særlige betydninger. De sagde, at ”torden vinter eller vår, giver et godt vækstår”. Et
helt specielt fænomen finder sted i høstmåneden august, hvor man kan se fjerne lyn i horisonten,
men ikke høre tordenbraget. Det kaldes kornmod. I gamle dage troede man nemlig, at det var lynet,
der modnede kornet.
29

ØVELSER
1. Fortæl om særlige oplevelser i forbindelse med tordenvejr.
2. Diskuter hvordan man skal forholde sig i tordenvejr.
30

Kapitel 8 - Folkelige varsler og meteorologi
Længe inden der fandtes rigtige meteorologer og vejrudsigter i fjernsynet mente man at kunne
forudsige vejret ved at iagttage naturen. Det har efterladt os en masse ordsprog og tommelfingerregler.
Nogle af dem er skrupforkerte og gammel overtro, men der er også en del, der faktisk
fungerer meget godt. Man må også huske på at vores moderne vejrudsigter heller ikke altid holder
stik.
Folk, der boede ved havet, hængte strimler af tang udenfor deres huse. Hvis tangen svulmede op og
blev fugtig, var der er et regnvejr på vej. I gamle dage sagde man også, at ”hvis solen går ned i en
sæk, står den op i en bæk”. Dvs. at hvis solen går ned bagved skyerne om aftenen, vil det blive
regnvejr ved solopgang. Fyrrekogler kan også varsle om regn: I tørt vejr står skællene lige ud til
siden, men hvis de lukker sig sammen, er der udsigt til regn. Det skulle også være tilfældet, når
poppeltræerne ruller bladene sammen.
Et varsel, som stadig bruges, er om asketræet eller egetræet springer ud først. ”Springer eg før ask,
går sommeren i vask”, dvs. sommeren bliver regnfyldt. Og omvendt: ”Springer ask før eg, bliver
sommeren hed”.
Ud over at tage varsler af solen, træerne og blomsterne, har man også iagttaget dyrene og deres
adfærd, for at finde ud af, hvordan vejret bliver. I USA er den 2. februar ”murmeldyrsdag”. Det
siges, at hvis et murmeldyr kaster skygge på denne dag, vil de næste seks uger blive meget kolde.
Pålideligheden af murmeldyrsdagen er dog meget tvivlsom.
Det siges også, at hvis man ser egern med særligt tykke haler, så bliver det en streng vinter. Og hvis
svalerne flyver lavt, får vi regnvejr. Det samme skulle gøre sig gældende, hvis køerne ligger ned på
markerne. De vil nemlig finde et tørt sted at hvile sig på inden det bliver vådt. I virkeligheden kan
køerne godt lide at ligge ned uanset vejret.
Og så lige en løjerlig en til sidst: Når myrerne går på række bliver det dårligt vejr, hvis de spreder
sig bliver det godt.
31

I dag har en masse hjælpeudstyr til at forudsige vejret og alligevel kan vi ikke se mere end 6-7 dage
frem, og det er endda usikkert. Vi har satellitter, der kredser rundt højt oppe i luften og sender
oplysninger til jorden om skyformationer. Vi bruger radarstationer på jorden, der undersøger
skyerne for hvor meget regn eller sne de indeholder. Der findes også i Danmark flere hundrede
personer, der holder øje med vejret time for time. Alle disse oplysninger kommer man ned i en
computer, som så skal forudsige vejret.
Alligevel er det altså svært at gøre det præcist. Det skyldes, at vejret hele tiden forandrer sig overalt
og at alle små forandringer indvirker på helheden. Alle oplysninger er som små brikker, der skal
samles til et kæmpepuslespil, men brikkerne flytter og forandrer sig hele tiden. Et regnvejr, der er
på vej ind over land, kan pludselig gå i stå eller gå helt i opløsning. Eller det kan opstå helt uventet.
Vinden kan pludselig ændre retning osv. Vejret er altså et komplekst system med mange
uforudsigelige størrelser. Man kan hævde, at en sommerfugl der basker med vingerne i Danmark,
skaber et lille blæsevejr, der kan være med til at forårsage en orkan i Kina. Sommerfuglen er
naturligvis ikke nok i sig selv, men da den indvirker på vejret, er den også en brik i spillet.
Man kan også sige at vejret er ”kaotisk”: Selv om der er visse regler for, hvordan vejr dannes og
udvikles, vil det altid udvikle sig i en uforudsigelig retning og opføre sig på en måde, vi ikke
forstår.
32

Kapitel 9 - Vejret og livet
De gamle grækere og romere troede på orakler. I Delphi i Grækenland levede der et kvindeligt
orakel, som var berømt for at kunne se ind i fremtiden. Folk fra hele Grækenland besøgte hendes
helligdom for at lære om det, der skal ske. Hun var så vigtig, at man kaldte Delphi for ”verdens
navle”. I nyere tid i Europa havde kongen altid en astrolog ved sit hof, som rådgav ham, når han
skulle træffe vigtige beslutninger. Astrologer mener, at de kan se ind i fremtiden ved at studere
planeternes stilling. Aviser og ugeblade har i øvrigt stadigvæk ofte horoskoper.
Vi har altid gerne villet kende fremtiden. Fra gammel tid har man troet at hvert menneske har noget
der hedder en skæbne. Skæbnen er summen af alt det, der vil ske fremover i ens liv. Det vil altså
sige, at vores liv er bestemt på forhånd. Folk kan stadigvæk finde på at opsøge spåkoner for at lære
deres skæbne at kende.
Andre tror ikke på skæbnen og mener, at livet er lige så uforudsigeligt og ubestemt som vejret. Dvs.
at man kan forsøge at regne ud, hvad der sker i fremtiden, men der er så mange ting vi ikke kan
styre, så det bliver helt umuligt. Vi ved jo ikke, hvad vores venner og familie vil sige og gøre i
morgen. Det kan godt være vi synes, vi kender dem rimelig godt, og at nogle af dem, specielt
voksne, er blevet ret forudsigelige, men vi kan heldigvis stadig overraske hinanden. Vi kender det
også fra os selv: Vi kan beslutte os til at gøre noget og ende med at gøre noget helt andet. Hvis vi
vidste, hvordan vi ville opføre os, så ville vi jo være ligesom robotter. Men mennesker er ikke
robotter, vi har nemlig en fri vilje.
Måske ville livet være ulideligt kedeligt, hvis vi kendte fremtiden. Noget af det bedste ved livet er
jo overraskelser. Kan man forestille sig en jul, hvor man ved, hvilke julegaver man får? Eller en
fodboldlandskamp, hvor vi kender resultatet på forhånd?
33

FORSLAG TIL LÆSNING
Grimm ”Om drengen der gik ud for at lære frygt at kende”.
Diskuter hvad frygt vil sige. Hvad er drengen bange for og hvad er han ikke bange
for? Er der overhovedet noget at være bange for?
34