Undervis. til folkes. Terning. - BaggårdTeatret

Terningerne er kastet
Undervisningsmateriale til folkeskoler
Udarbejdet af Hanne Brixtofte Petersen og Anne Grethe Andersson,
pæd. konsulenter, DPU og
Mattias Andersson,
B.A. i Idéhistorie og stud. ved Pæd. Filosofi, DPU
Forestillingen spiller i Farinen, Odense Teater, 4. april – 3. maj 2002
En samproduktion mellem BaggårdTeatret, Odense Teater og Skuespillerskolen ved Odense Teater

2
Paris i 40’erne.
En rig overklassekvinde og en revolutionær anfører for en
arbejderopstand mødes og forelsker sig lidenskabeligt i
hinanden. De er begge nyligt afdøde og havnet i dødsriget,
men kan vende tilbage til livet, hvis de i 24 timer uforbeholdent
kan elske hinanden ...
teaterforestillingen
terningerne er kastet
Frit efter Jean Paul Sartres Nobelpris-belønnede roman
Kan kærligheden overvinde døden?
Kan kærligheden overvinde de sociale forskelle?
Kan den lidenskabelige kærlighed dræbe kærligheden
til kammeraterne?
Den berømte forfatter og filosof Jean Paul Sartre viser i
sin kærlighedshistorie eksistentialismens grundtanke: At
et valg også er et fravalg. At et valg altid har konsekvenser
– og sommetider dødelige.
Instruktøren Kim Nørrevig og scenografen Susanne Juul,
der tidligere har gæstet Odense Teater med Holbergs
vanvittige komedie Ulysses fra Itachia, skaber en smuk
og filmisk forestilling frit efter Sartres elegante tekst fra
1947.
Terningerne er kastet er en samproduktion mellem
BaggårdTeatret, Odense Teater og Skuespillerskolen ved
Odense Teater.

Medvirkende
Annfinnur
Heinesen
Jacobsen*
Bo
Larsen
Brian
Kristensen*
Erik
Hovby
Jørgensen
Jesper
Bull
Petersen*
Kristine
Nørgaard
Sørensen*
Lane
Lind
Maria
Wilton
* 3. års elever ved Skuespillerskolen ved Odense Teater
Morten
Hebsgaard
Peter
Michaelsen
Steffen
Eriksen*
Stine
Prætorius
Clausen*
Tanja
Strøier
Overgaard*
Billetter
Farinen, Odense Teater
4. april - 3. maj 2002
Formiddagsforestillinger kl. 12
Aftenforestillinger kl. 19.30
Ring og hør nærmere om de
enkelte forestillinger.
Forfatter
Jean Paul Sartre
Dramatisering
Mê Michelsen
Instruktion
Kim Nørrevig
Scenografi
Susanne Juul
Lysdesign
Bjarne Olsen
Komposition
Christian Baltzer
Billetter
Odense Teaters Billetkontor
Tlf. 6612 0052
Åbningstider: Mandag – fredag kl. 12 – 19.30
Skoleforestillinger kl. 12
BaggårdTeatret
Tlf. 6221 4043
Åbningstider: Mandag – fredag kl. 10 – 14
3

4
Forord
Dette undervisningsmateriale henvender sig lærere og
elever i folkeskolen og andre lignende undervisningsinstitutioner,
der ønsker at beskæftige sig med Jean-Paul
Sartres tekst Terningerne er kastet og teaterforestillingen
af samme navn.
Materialet er tænkt som en øjenåbner i forhold til de
mange synsvinkler, som Terningerne er kastet kan anskues
fra og de forskellige fag, som teksten og forestillingen
kan indgå i. Mest oplagt er dansk, fransk og naturligvis
drama.
Undervisningsmaterialet er udarbejdet Hanne Brixtofte
Petersen og Anne Grethe Andersson, pæd. konsulenter,
DPU og Mattias Andersson, B.A. i Idéhistorie og stud.
ved Pæd. Filosofi, DPU. Vi skal her rette en stor tak til
Hanne, Anne Grethe og Mattias for et meget spændende
og inspirerende undervisningsmateriale!
Vi skal også rette en stor tak til forlaget Tiderne Skifter og
forfatter Sidsel Falsig Pedersen for retten til at trykke
novellen ”Liv”, der findes i samlingen Ejerskifte fra
(Tiderne Skifter 2000).
Materialet kan downloades gratis på
www.baggaardteatret.dk og kopieres til undervisningsbrug
mod angivelse af forfatterne.
Rigtig god fornøjelse med materialet og Terningerne er
kastet!
BaggårdTeatret & Odense Teater
indhold
Pædagogiske overvejelser . . . . . . . . . . . . 5
I. Hvad er et godt liv? . . . . . . . . . . . . . . . 6
a. Eksistentialisme: frihed og forbandelse.
En kort indføring i Sartres
filosofiske grundlag . . . . . . . . . . . . . . 6
b. Situationsspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
II. Valg og autoritet . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
a. Valgdagbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
b. Andres valgsituationer . . . . . . . . . . . . 12
III. Valg og frihed . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
a. Uddrag fra ”Terningerne er kastet” . . . 16
b. Sidsel Falsig Knudsens novelle ”Liv” . 17
c. Aktiviteter med ”Liv” . . . . . . . . . . . . . 20

Materialet tager udgangspunkt i centrale begreber inden
for eksistentialismen. Begreber som spørgsmålet om det
gode liv, valg, frihed og autoritet. Vi er klar over at eleverne
sandsynligvis ikke kender til eksistentialisme i forvejen,
og derfor bringer vi artiklen ”Eksistentialisme: frihed
og forbandelse”, der på forståelig og pædagogisk vis
giver en kort indføring i det filosofiske grundlag for
Terningerne er kastet.
Undervisningsmaterialet lægger sig ikke tæt op af forestillingen
og vi forventer ikke, at eleverne læser hele Sartres
manuskript. Vi har derimod tilstræbt gennem konkrete
aktivitetsforslag at omsætte tematikken fra Terningerne er
kastet til nutidige problemstillinger, som eleverne kan forholde
sig direkte til.
Vi har desuden fået lov til at bringe Sidsel Falsig
Pedersens lille novelle Liv, der på sin egen måde berører
tematikken i Terningerne er kastet.
Pædagogiske
overvejelser
Materialet kan bruges både før og efter teaterforestillingen.
Vi har inddelt materialet i tre dele der hver især kan fungere
som selvstændige indfaldsvinkler, men centralt for
alle tre dele er diskussionen mellem eleverne på et konkret
grundlag.
Hanne Brixtofte Petersen,
Anne Grethe Andersson og Mattias Andersson
Februar 2002
5

6
1. Hvad er et godt liv?
I.a Eksistentialisme:
Frihed og forbandelse
Artikel af Mattias Andersson, B.A. i Idéhistorie og stud. på
Pæd. Filosofi, DPU
Jean-Paul Sartre (1905 – 1980) var en fransk filosof. At
være filosof er at undre sig. Man kan undre sig over
mange ting, og alt efter hvilket felt der fanger ens interesse,
vil man blive kategoriseret som den ene eller den
anden type filosof. Er man interesseret i hvordan vi sanser
og forstår verden, så er man erkendelsesfilosof. Er
man interesseret i hvordan vi behandler hinanden, så er
man moralfilosof, osv.
Sartre var eksistensfilosof, dvs. at han var interesseret i
hvad det vil sige at eksistere som menneske? Inden for
eksistensfilosofien er der tillige forskellige retninger. Den
retning som Sartre tilhørte, kalder man for eksistentialismen.
For eksistentialister er det muligheden for at vælge
som gør mennesket specielt. Modsat dyr, planter og genstande,
så kan mennesket vælge hvad det vil være.
Selvfølgelig ikke sådan at man pludselig kan blive fire
meter høj eller få vinger, men mennesket kan vælge hvad
det vil med sit liv. Vil jeg være politibetjent eller narkopusher?
Vil jeg være et godt eller et skidt menneske? Og
hvad er et godt menneske egentlig?
Essens og eksistens
Til at forklare forskellen mellem menneskers og tings
mulighed for at vælge bruger Sartre to begreber. Det er
begreberne essens og eksistens: At eksistere vil sige at
være til, mens essens er meningen med noget.
En knivs essens er at den er god til at skære, en saks’ at
den er god til at klippe osv. Men hvad er et menneskes
essens? Hvad er meningen med et menneskeliv? Ja, det
ved vi netop ikke før det enkelte menneske har valgt
hvad det vil være. Forskellen mellem kniven og mennesket
er at hvor knivens essens kommer før dens eksistens,
så kommer et menneskes eksistens før dets
essens. Når man laver en kniv, ved man på forhånd hvad
der skal til for at den bliver god. Den skulle jo gerne være
god til at skære, da det er dens essens. Med mennesket
er det omvendt, for man ved ikke på forhånd hvad dets
essens er. Kniven får sin essens ”proppet i sig”, mens
mennesket selv må ”fylde på”.
Det spørgsmål, som eksistentialismen forsøger at
besvare, er derfor: Hvad er et menneskeliv? Og endnu
vigtigere: Hvad er et godt menneskeliv?
Sagen er nemlig den at vi som mennesker ikke bare vil
overleve. Vi vil leve, og det skal helst være et liv hvor vi
har noget meningsfuldt at lave. Spørgsmålet om hvad der
er et godt liv, kan imidlertid ikke stå alene, for vi lever i
samfund – altså sammen med andre mennesker. Man må

derfor spørge hvordan man lever et godt liv samtidig
med at andre også kan leve deres liv godt.
Eksistentialismen var meget populær i tiden efter anden
verdenskrig. Der var et generelt behov for at stoppe op
og tænke over det der med det gode liv, såvel ens eget
som de andres. At folk tænkte meget over dette, skyldtes
de hændelser man havde oplevet under 2. verdenskrig,
specielt nazisternes koncentrationslejre og atombomben
over Hiroshima. Hvad havde fået nogen til systematisk at
slå seks millioner mennesker ihjel? Og hvorfor havde
man lavet så mange atombomber at man kunne udrydde
alt liv på jorden? Hvad er meningen? spurgte man, og det
var det som eksistentialismen kunne forsøge at svare på.
Men kunne man spørge, hvorfor man ikke lyttede til de
svar som var givet før i tiden. Eksempelvis var Sartre ikke
den første eksistentialist. 100 år før ham, dvs. for 150 år
siden, levede den danske filosof og eksistentialist Søren
Kierkegaard. Sartre overtog mange af Kierkegaards tanker,
men Sartre adskilte sig fra Kierkegaard på et væsentligt
punkt. Modsat Sartre troede Kierkegaard nemlig på
Gud.
Søren Kierkegaard
Søren Kierkegaard (1813 – 1855) var ligesom Sartre optaget
af hvad det vil sige at være menneske. Faktisk bliver
han af mange regnet for eksistentialismens ”opfinder”.
Kierkegaards filosofi kan lidt forenklet forklares ved at
skelne mellem tre forskellige måder at leve på. Hos
Kierkegaard taler man om tre forskellige stadier. De tre
stadier er:
1: Det æstetiske
2: Det etiske
3: Det religiøse
De tre stadier repræsenterer tre forskellige måder at
opfatte meningen med livet på.
Den der lever det æstetiske liv, æstetikeren, mener at
livets mening er at opnå sanselig nydelse (æstetik = det
at noget er behageligt og skønt for sanserne). For æstetikeren
er det meningsløst at skulle opleve sorg, smerte,
uretfærdighed og ikke mindst kedsomhed. Vi kender alle
æstetikeren: Det er ham scorekarlen som synes det
sjove er altid at kysse en ny pige, altid at feste og altid at
spise god mad. Hvorfor skal jeg lave matematik? Det er
jo keeeedeligt, siger æstetikeren.
Overfor æstetikeren står etikeren.
Den som lever det etiske liv, vil mene at livets mening er
at leve fornuftigt. Etikeren er den fornuftige og gode (etik
handler om hvad der er gode og dårlige handlinger). Han
er den der altid laver sine lektier, fordi det er vigtig for
fremtiden. Han er venlig og snyder ikke andre mennesker.
Forskellen på æstetikeren og etikeren handler om de valg
de hver især foretager. Æstetikeren vælger det sjove, etikeren
det fornuftige, og netop valget er som bekendt vigtigt
i eksistentialismen. Kierkegaard sammenlignede
æstetikeren med en sten der smutter på vandet; det går
godt så længe der er fart på, men på et tidspunkt mister
stenen farten og synker til bunds. Situationen er ikke
svær at oversætte, for æstetikeren der ikke ville lave
matematik, han kan måske ikke få den uddannelse han
gerne vil have – og så er det lige pludseligt ikke så sjovt
længere.
7

8
Nu ville Kierkegaard ikke sige at æstetikeren er en skidt
fyr, men han vil nok mene at livets mening er mere end
piger og fest. Pointen hos Kierkegaard er at man må
kunne stå ved sine valg, ellers er man uærlig over for sig
selv og andre. På den måde kan man sige at eksistentialisme
handler om at kunne se sig selv og andre i øjnene.
Men hvad nu hvis nogen i ens familie dør, hvad er meningen
med det? Æstetikeren vil næppe kunne se det
meningsfulde i det, og kan etikeren argumentere for at
det er fornuftigt eller godt at far dør af kræft? Eller kan
han forklare det fornuftige i at 6 mill. jøder blev gasset i
koncentrationslejrene? Næppe, for døden falder ikke ind
under kategorierne sjov eller fornuftig. For at kunne forholde
sig til døden, må man vende sig mod det tredje
stadie hos Kierkegaard, nemlig det religiøse.
Den religiøse vil sige at meningen med livet er at vi er sat
i verden af Gud for at opleve sorg og glæde, retfærdighed
og uretfærdighed. Og meningen er ikke at det skal
forstås! Meningen med livet er ikke at vi skal skånes for
uretfærdighed og sorg. Meningen er at vi skal møde uretfærdigheden
for at lære at tackle den og derved bliver
gladere for det liv som er givet af Gud. Livet er en gave,
og der er ikke sat byttemærke på det som når man køber
en cd i Fona. Det betyder ikke at man bare skal acceptere
uretfærdigheder når de sker, men det betyder at uretfærdigheder
ikke nødvendigvis er meningsløse – vi kan
bare ikke lige se meningen, for den sidder Gud inde
med.
Gud er død, I er selv blevet guder!
Nu kan man dertil sige at hvis det er tilfældet, så kunne
Sartre vel svare på spørgsmålene efter 2. verdenskrig
ved at henvise til Gud. Problemet er bare at Sartre ikke
troede på Gud. Det skyldes bl.a. at den tyske filosof
Friedrich Nietzsche (1844 – 1900) 50 år efter Kierkegaard
skriver til menneskene: ”Gud er død, I er selv blevet
guder!”. Nietzsche kunne selvfølgelig ikke bestemme at
Gud skulle død, men han kunne påpege at Gud ikke længere
blev brugt som forklaringsmodel for hvad meningen
med livet er. Men hvad er så meningen med livet?
Eller rettere: Hvorfor skal vi dø?
Tager vi Kierkegaards tre stadier, så kunne de alle forklare
meningen med livet, men det var kun den religiøse
som kunne forklare meningen med døden. Det var jo det
Gud kunne, det der med at give mening og bestemme
hvad der er rigtigt og forkert. Men nu er han med ét slag
væk, og hvad så? Heldigvis gav Nietzsche en slags
løsning på problemet, for han slog ikke bare Gud ihjel.
Pointen var jo at Gud er død, men til gengæld er menneskene
blevet guder. Skal man se lidt logisk på det så ser
det ud som følgende:
1. En Gud er sådan én som skaber mening og bestemmer
hvad der er rigtigt og forkert (Den slags kalder
man også for en autoritet).
2. Uheldigvis er Gud død, men
3. vi er selv blevet Guder, dvs. vi er selv blevet sådan
nogle som skaber mening og bestemmer hvad der er
rigtigt og forkert (altså er vi selv blevet autoriteter).

Vender vi nu tilbage til Sartre, hvordan forklarede han så
det specielle ved at være menneske? Jo, han mente at
menneskets eksistens kom før dets essens. Mennesket
måtte selv skabe dets essens, eller hvad der her er pointen:
Menneskets måtte selv skabe meningen (essensen)
med sig selv. Mennesket kan ikke, som hos Kierkegaard,
læne sig op af Gud når det vil have en forklaring.
Vi er blevet fri! Fri for Gud og alle hans befalinger, og det
er vel i grunden ganske godt. Hvis man nu har lyst til at
lyve, så er det da rart at Gud er død, så han ikke længere
kommer og siger at det er forkert at lyve. Det er lidt ligesom
når man er lille, og ens mor siger at man ikke må få
en nutella-mad mere. Så er det at man råber efter hende:
Når jeg bliver stor, vil jeg flytte for mig selv, spise nutellamadder,
se 8 timers tv og drikke 4 liter cola….hver dag!
Okay, siger moren og smiler for hun ved godt at når man
flytter for sig selv så bliver man hurtigt træt af nutella, colaen
gør at man skal til tandlæge og får en regning på
1000 kr., man har ikke tid til at se så meget tv, og endelig
skal man selv vaske sit tøj. Man kan med andre ord sige
at når mor er væk (eller Gud er død), ja så smager nutellaen
bare ikke så godt længere!
Problemet når Gud er død, er at det ikke giver sig selv
hvad der er rigtigt og forkert. Da man var lille, så fik man
måske en is hvis man hjælp sin far med at vaske bilen,
og i gamle dage kom man i himlen hvis man opførte sig
godt. Men når man flytter hjemmefra, ja, så får man ikke
en is for at vaske bilen, og hvis man har været god så
kommer man bare ned i jorden i en pæn kiste.
Hvorfor skal jeg handle godt, kan man spørge? Sartres
svar vil være at det skal du ikke nødvendigvis, men du
skal handle sådan at du kan stå inde for de konsekven-
ser som handlingen har, og du skal samtidig vide at dine
handlinger gør at andre med god ret kan gøre det
samme. ”Hvis han kan, så kan jeg også”.
Som nævnt i starten så handlede eksistentialisme jo
netop om hvordan man lever et godt liv – samtidig med
at de andre også gør det.
Sartre formulerer situationen efter Guds død således: Vi
er dømt til at være fri og dermed dømt til at vælge. Det
betyder ikke at det at være menneske er forfærdeligt fordi
vi nu er dømt til at vælge. Men det betyder at selv i situationer
hvor ingen af vores valgmuligheder er særlig tiltrækkende,
ja så er vi stadig tvunget til at vælge. Og vælger
vi ikke at vælge, så har vi alligevel valgt; det kalder
man bare et fravalg.
Man kan sammenligne det med at sidde i en båd midt på
en flod. Foran deler floden sig, og spørgsmålet er så
hvad du gør. Drejer du til højre eller venstre? Styrer du
lige ud? Eller lukker du øjnene og håber på det bedste?
Under alle omstændigheder så vil dit valg få visse konsekvenser.
Og hvad nu hvis du har passagerer med i
båden? Så har dit valg også konsekvenser for andre. Du
er nødt til at deltage i livet, ellers glider det bare forbi.
Sartre vil nok mene at livet er for kort til at man bare kan
sidde med hænderne i skødet – men omvendt er det
langt nok til at man kan stoppe op og tænke sig om.
Man kan med Sartre sige at vi har fået fuld frihed til at
bestemme om noget er godt eller dårligt, men til
gengæld må vi så også acceptere at bordet fanger – eller
som Sartre ville sige: Terningerne er kastet!
9

10
I.b Situationsspil
Formål:
At lade eleverne iscenesætte nogle valgsituationer som
de kan identificere sig med – for her igennem at undersøge
at der bag den enkeltes udtalelser og handlinger,
ligger nogle antagelser om forholdet mellem valg og
ansvar
Her er en række udsagn:
1. Bordet fanger!
2. Nu må du tage dig sammen og vælge hvad du vil!
3. Du kan ikke både blæse og have mel i munden.
4. Du har selv været med til at vælge, og så kan du ikke
bare springe fra.
5. Du har jo din frie vilje til at gøre hvad du vil.
6. Du kan kun vælge én gang.
7. Hvad du vælger nu, har konsekvenser for din fremtid.
8. Du fik selv lov til at vælge, så må du også selv tage
konsekvensen.
9. Når man har sagt A, må man også sige B.
10. Du må lære at tage konsekvenserne af dine valg.
• Lad eleverne læse udsagnene igennem hver for sig.
• Lad dem vælge 5 ud som de hver især har hæftet sig
ved.
• Dan grupper med tre eller fire i hver.
• Lad gruppedeltagerne fortælle hinanden hvilke
udsagn de hver især har valgt – og hvorfor.
Hver gruppe skal nu i gang med at forberede et situationsspil
hvori udsagnet indgår som en replik. Gruppen
skal blive enige om ét udsagn og i fællesskab fastlægge:
• Hvem siger det?
• Hvem siges det til?
• Hvilken situation siges det i?
• Hvor og hvornår siges det?
• Hvorfor siges det?
• Hvad er gået forud for situationen?
• Hvad sker der efterfølgende?
• Spillet skal have en titel
Efter hvert spil skal tilskuerne undersøge og diskutere:
• hvad spillet egentlig drejer sig om
• hvad konflikten/uenigheden egentlig går ud på
• hvilke holdninger personerne egentlig er bærere af.
Hver gruppe udfylder skemaet:
Personernes holdninger
Spillets titel Personen der siger Personen som
udsagnet, mener at: udsagnet retter sig
mod, mener at:
Jeg mener at alle Jeg mener at alle
mennesker... mennesker...
Skemaet hænges på opslagstavlen og bruges som
udgangspunkt for en samtale om elevernes egne holdninger.

II.a Valgdagbog
II. Valg og autoritet
Formål:
At fokusere på:
• at hverdagen er forbundet med en række valg.
• at de valg den enkelte foretager sig altid bliver
til i en bestemt sammenhæng.
• at den enkeltes valg er influeret af forskellige
autoriteter.
Bed eleverne om at skrive dagbog for nogle dage. De
skal være indstillet på at andre skal høre/læse dagbogen.
Eleverne skal vide at dagbogen skal bruges til at sætte
fokus på de konkrete situationer hvor den enkelte foretog
et valg.
Individuelt eller i grupper
Eleverne skal læse deres dagbog igennem og ramme
konkrete steder ind idet de spørger:
• Hvilke reelle valg havde jeg? (det vil sige: Hvor kunne
jeg i virkeligheden vælge fra eller til?)
Individuelt
Hver elev skal lave en liste med de reelle valg
Valgsituationer
Konkret Valgmulighed Valg Hvilke
situation autoriteter
bestemte?
(mig selv, mine
forældre, andre)
Fx. om Stå op? Fx blev Jeg selv
morgenen Blive liggende? liggende
i min seng Kalde på min
mor og sige at
jeg var syg?
Grupper:
I grupper skal eleverne nu undersøge hvilke autoriteter
der har indflydelse på deres valg:
• Lad eleverne fremlægge deres liste for gruppen –
med fokus på hvem der reelt bestemte (autoriteten) –
og lad resten af gruppen spørge ind til listen
• Lad gruppen vælge et par valgsituationer ud og
komme med bud på hvad der kunne være konsekvensen
af et anderledes valg
Klassen:
Diskussion: Hvem bestemmer over os?
11

12
II.b Andres valgsituationer
I materialet er der nedenfor trykt nogle svar fra forskellige
personer på spørgsmålene:
• Når du tænker tilbage på dit liv, hvilke vigtige valgsituationer
husker du så særligt?
• Hvem havde indflydelse på dine valg?
Lad eleverne supplere disse udtalelser med korte interviews
de selv indsamler. De kan vælge:
• personer der alle har samme alder
• personer fra forskellige kulturer
• jævnaldrende
Individuelt eller parvis:
Lad eleverne udvælge et par af de besvarelser de har til
rådighed. Lad dem læse besvarelserne igennem og så
vidt muligt notere eller strege under:
• Hvad handlede valgsituationen om?
• Hvori bestod valget?
• Hvad havde indflydelse på valget?
• Hvem havde indflydelse på valget?
• Hvem havde valget konsekvenser for?
Grupper:
Dan grupper således at så mange/alle personers besvarelser
er repræsenteret.
Lad eleverne – på grundlag af deres notater:
• Sammenligne personernes valgsituation, dvs. notere
ligheder og forskelle
• Hvad har været vigtige valgsituationer for disse personer
– og hvorfor?
Klasse (diskussion):
Er der forskel på den valgsituation disse mennesker har
stået i, og den vi står i?
Her følger en række udsagn fra forskellige personer på
spørgsmålene:
Når du tænker tilbage på dit liv,
hvilke vigtige valgsituationer husker du så særligt?
Hvem havde indflydelse på dine valg?

Ung pige, 19 år
Da jeg var 10 år valgte jeg at blive langhåret. Det føltes
som et væsentligt valg dengang, og jeg valgte det faktisk
fordi min mor syntes at jeg skulle være korthåret. I dag er
jeg stadigvæk langhåret.
Jeg kom på efterskole i 10. klasse. Det var først da jeg
var begyndt på efterskolen at jeg egentlig begyndte at
tænke over hvorfor jeg var det. Jeg havde nemlig sådan
set ikke valgt at gå på efterskolen. Det har snarere været
en tradition i min familie. Men jeg var meget glad for mit
efterskoleophold.
Da jeg skulle i gymnasiet, valgte jeg at blive matematiker.
Det var der to grunde til. For det første synes jeg at matematik
er mere spændende end sprog, og for det andet
havde jeg hørt at det kræver mere at være matematiker
end sproglig, og det kan jeg godt lide. Der var ikke nogen
der sagde hvad de syntes at jeg skulle, men jeg tror nok
at det blandt andet har haft indflydelse at min storesøster
var begyndt i det sproglige gymnasium og så skiftede til
handelsskolen. Så snakkede jeg også en del med mine
kammerater på efterskolen – både for og imod. Så alt i alt
er det nok de diskussioner der havde stor indflydelse på
mit valg.
Ung kvinde 23 år
Da jeg gik i 3. klasse skulle min klasse der var 3. a, deles
i to. Nogle skulle i b-klasen og nogle i c-klassen. Vores
klasse havde idræt sammen med c-klassen, og fordi vi
kendte dem ville de fleste gerne i c. Mine lærere sagde at
hvis jeg ville vælge b-klassen så kunne jeg komme til at
gå dér sammen med mine to bedste veninder. De fik det
samme tilbud som mig. Vi snakkede meget om det, både
i pigegruppen og sammen med vores forældre, og jeg
besluttede at gå i c-klassen. Hvis jeg skal se på hvem der
havde indflydelse på mit valg, så var det mig selv, mine
veninder og min far og mor.
Da jeg gik i 8. klasse skulle jeg vælge om jeg ville spille
klaver eller basketball. Jeg havde nemlig ikke længere tid
til begge dele. Jeg valgte at spille klaver fordi det faktisk
var det jeg bedst kunne lide, og så fordi jeg var ret god til
det. Så var der ligesom mest fremtid i det.
Da jeg var færdig med 9. klasse skulle jeg vælge hvad
jeg så ville. Mit valg stod mellem 10. klasse på en efterskole
og så gymnasiet. Jeg kunne godt være blevet på
min gamle folkeskole og have taget 10. klasse dér, men
det havde jeg bare ikke lyst til. Jeg valgte gymnasiet fordi
jeg ikke havde lyst til at flytte væk hjemmefra.
Det valg havde min mor og far meget indflydelse på, og
så havde jeg selvfølgelig også selv nogen indflydelse,
ligesom jeg skelede til hvad mine venner valgte.
Det næste valg gjaldt hvilket gymnasium jeg skulle gå på.
Der var fire valgmuligheder, men jeg valgte det der lå tættest
på hvor jeg boede. Dels kendte jeg mange dér, og
dels kunne jeg bedst lide det gymnasium. Den kæreste
jeg havde dengang, havde valgt et andet gymnasium, og
det havde jeg bevidst valgt fra. Jeg ville nemlig gerne
have ’mit eget’ gymnasium, og så tænkte jeg også at det
ville være bedst ikke at gå på det samme hvis kæresteriet
gik over.
13

14
Jeg skulle også vælge mellem sprogligt og matematisk
gymnasium. Jeg valgte det matematiske fordi jeg er helt
vild med matematik. Jeg kan også godt lide sprog, men
det kunne man også godt få som matematiker. Man
kunne bare ikke få ret meget matematik som sproglig, så
det valg var ikke så svært. Det valg var jeg alene om at
have indflydelse på. men da min far hørte hvad jeg
havde v algt, så blev han glad. Jeg vidst jo godt hvad
mine forældre syntes at jeg skulle vælge, men valget var
altså helt mit eget.
Kvinde 54 år
Da jeg var 19 år skulle jeg i gang med en uddannelse.
Jeg havde bestemt mig for at jeg ville flytte til en større
by langt fra hvor jeg boede, men et par måneder før jeg
skulle søge om optagelse, døde min mor. Det ændrede
det hele. I stedet for besluttede jeg at søge ind på en
uddannelse i den nærliggende by og så blive boende
hjemme foreløbig. Der var ingen der blandede sig i mit
valg, men afgørende for valget var to ting. Dels syntes
jeg at jeg havde et ansvar for mine små søskende, specielt
min lillesøster der netop var fyldt 7 år. Dels syntes jeg
at min familie ville gå for meget i stykker hvis jeg flyttede
netop nu. Det kunne jeg ikke bære, hverken for mig selv
eller for de andre.
Senere har jeg tit startet på overvejelsen: Hvad nu
hvis…? Den overvejelse har ikke drejet sig om at jeg
kunne have valgt anderledes end jeg gjorde, for det
kunne jeg ikke. Det har snarere drejet sig om: ”Hvad nu
hvis min mor ikke var død, hvordan havde min tilværelse
så set ud?” Men af én eller anden grund har jeg ikke kunnet
forfølge overvejelsen alligevel, for sådan var det jo
bare. Det vilkår stod ikke til at ændre.
Ung mand, 25 år
Da jeg var 21 år boede jeg sammen med en kæreste. Vi
var meget etablerede, havde købt møbler og indrettet os
i en lejlighed og alt sådan noget. Jeg var under uddannelse
som kontorelev, men pludselig kunne jeg slet ikke se
mig selv i det liv mere. Derfor flyttede jeg fra hende og
hjem til mine forældre igen. Der boede jeg så et halvt års
tid til jeg flyttede for mig selv igen – alene.
Alle – ikke mindst mine forældre – var noget betænkelige
ved at jeg pludselig flyttede fra min kæreste når det nu så
ud til at alting fungerede for os. Men jeg tror at det var
min trang til frihed, til det at være mig selv, der gjorde at
jeg tog beslutningen. Min kæreste blev meget ked af det,
og jeg syntes at det var svært ikke at gå ind i forholdet
igen.
Ung mand, 21 år
Da jeg var 16 år vidste jeg ikke rigtig hvad jeg ville være.
Mine søskende havde valgt gymnasiet, så derfor valgte
jeg også at begynde der. Men det kedede mig. Jeg blev
simpelthen i så dårligt humør. Derfor overvejede jeg om
der ikke kunne være noget andet jeg hellere ville. På et
tidspunkt opsøgte jeg den lokale elektriker og fik lavet en
aftale om læreplads. Så først fortalte jeg det til mine
forældre. De blev lidt overraskede, men de accepterede
min beslutning.
Det der havde størst indflydelse på min beslutning, var
da det gik op for mig at jeg jo ikke behøvede at gøre det
samme som mine søskende. Jeg kunne selv beslutte
hvad der var meningsfuldt for mig at lave – og så vælge
det.

Mand, 43 år
På en måde er det måske ikke et valg jeg selv har stået i,
men alligevel.
Da jeg var i 20’erne havde jeg mange kærester. Jeg var
ikke altid særlig omhyggelig med at bruge prævention,
og faktisk gjorde jeg i en periode på tre år to forskellige
piger gravide. Begge piger fik en abort. Jeg var begge
gange inddraget i beslutningen, men selvfølgelig var det
ikke mig der skulle tage den endelige beslutning.
De to gange har der været en del ting der har spillet ind
på afgørelsen. Ville jeg overhovedet det forhold til pigen
som var gravid? Var jeg gammel nok? Havde jeg lyst til at
opgive min frihed? Det var vist nok meget hvad jeg selv
syntes der var afgørende for min beslutning, eller rettere
sagt for den indflydelse jeg havde på pigernes valg. Da
jeg var 28, var jeg kæreste med en pige, og da vi havde
kendt hinanden kort tid, blev hun gravid. Og så var jeg
den der pressede på. Og så er vi da også i dag en familie.
15

16
III.a Uddrag fra
Terningerne er kastet
III. Valg og frihed
I det følgende bringer vi et resumé af en scene fra
Terningerne er kastet, nemlig scenen i baglokalet. Herefter
følger Sidsel Falsig Pedersens novelle ”Liv”, der stammer
fra novellesamlingen Ejerskifte (Tiderne Skifter 2000).
”Liv” inddrages i undervisningsmaterialet fordi den, som
Terningerne er kastet, sætter spørgsmålstegn ved hvad
det gode liv egentlig er. Og så er der en konkret parallel i
scenen i baglokalet i Terningerne er kastet og det kontor
handlingen i ”Liv” foregår i.
Denne parallel mellem Terningerne er kastet og ”Liv” vil
med fordel kunne tages op enten efter at eleverne har
arbejdet med ”Liv” – den kommer da til at fungere som en
konkret introduktion til teaterforestillingen og dens tematik
– eller den kan tages op efter at eleverne har set forestillingen.
Den filosofiske baggrund for Sartres tekst og eksistentialismen
kan læses i den del af undervisningsmaterialet der
hedder: Eksistentialisme: frihed og forbandelse.
Her følger et resumé af scenen i baglokalet og af
hovedpersonernes reaktioner:
I Terningerne er kastet dør de to hovedpersoner, Pierre og
Eve. Som en overgang mellem liv og død skal de, ligesom
alle andre der for nyligt er døde, møde op i en bagbutik
for at blive registreres som døde.
I bagbutikken sidder en kvinde med en stor opslået protokol
foran sig. Heri registrerer hun alle de fremmødte og
tjekker deres data, navn, fødselsdato, stilling osv. Først
herefter er man formelt død.
Pierre er ikke klar over at han er død, da han ankommer,
men nu får han både det opklaret og hvem der har dræbt
ham. Kvinden med protokollen siger at hun synes Pierre
tager det pænt at han er død. Hun ville ønske at hun
kunne sige det om alle dem der kom hos hende. Der er
jo mange der tager det ret tungt, siger hun.
Pierre svarer hertil at han jo ikke efterlader sig nogen, så
han tager det roligt. Det som det kommer an på, siger
han, det er jo at man har udrettet noget i sit liv.
Da Eve møder op i bagbutikken, får hun også at vide
hvorfor hun er død, men hun tager det ikke så let som
Pierre. Kvinden involverer sig ikke i Eves følelser, men
beder hende blot om at skrive under på sin egen død.
Eve ved ikke hvad hun herefter skal gøre, men kvinden
med protokollen kan oplyse hende om, at hun må gå
hvorhen hun vil. De døde har jo deres frihed.
Efter officielt at være erklæret døde kan de døde gå rundt
mellem de levende og se og høre alt hvad der foregår.
De døde kan blot ikke gribe ind. Da Eve opdager at en
tyv er i færd med at stjæle penge fra en lille pige, forsøger
hun at advare pigen, men det nytter ikke. Hun bliver
oprørt over ikke at kunne gøre noget og udbryder:
Hvor er det modbydeligt ikke at kunne gøre noget.

III.b Sidsel Falsig Pedersen
og novellen ”Liv”
Kort biografi om Sidsel Falsig Pedersen
Født 1970 på Frederiksberg. Vokset op med en
storesøster og to forældre i en forstad til København.
Familien har rejst meget. Boede et år i USA som ti-årig.
Matematisk student i 1988. Forsøgte at begynde på en
videregående uddannelse flere gange, blev i stedet bartender
i København i 1992, bosat i Rom 1995-1997, nu
bosat i København, arbejder stadig som bartender af og
til, dog for tiden mest som skrivetolk på Københavns
Universitet. Debuterede med digte i Hvedekorn i 1994 og
med bogen En hel dags kærlighed i 1997. Novellen ”Liv”
er fra novellesamlingen Ejerskifte (Tiderne Skifter 2000).
Kilde: Forfatternet
Liv
Novelle af Sidsel Falsig Pedersen
fra Ejerskifte (Tiderne Skifter 2000)
Novellen bringes med tilladelse fra forfatteren og forlaget.
H un sidder og filer negle, løfter ikke hovedet da en
ung pige træder ind, men børster noget neglestøv af
benet.
”Ja. Du ønsker?”
Pigen sætter sig i stolen på den anden side af bordet, lidt
uroligt, smilende.
”Joh, altså, jeg synes jo jeg har ventet så længe, så jeg
tænkte at måske der alligevel var noget til mig, sådan helt
tilfældigt, i dag.”
Kvinden rejser sig op i stolen, betragter hende over
bordet.
”Er du blevet kontaktet?”
”Øj, nej, nok ikke lige på den måde, altså … men …”
Kvinden sætter sig igen, smiler. ”Ja, så er der desværre
ikke noget at gøre.”
”Jo, men jeg tænkte at du måske lige kunne se om der
skulle være noget.”
”Det er der ikke, hvis du ikke er blevet kontaktet.”
”Jo, men måske du lige kunne kigge. Bare så jeg er helt
sikker. Jeg havde bare sådan en fornemmelse da jeg
vågnede i morges. Altså at det måske var i dag … At jeg
kunne starte i dag. Altså sådan helt fra bunden. Så jeg
tænkte at der måske var noget om det, for sådan plejer jeg
ikke at have det når jeg vågner. Jeg plejer bare at tænke,
nå ja, i dag er jo en af de dage som alle andre. Men i
17

18
morges, det var som om jeg havde sådan en kildren i
maven lige fra starten. Som om der er noget på færde …
Noget godt. Jeg ville virkelig sætte pris på hvis du gad
kigge, bare så jeg er helt sikker.”
Kvinden sukker, drejer stolen og ser lige på hende. ”Og
hvad er det så du har søgt om?”
”Jo, jeg har jo søgt om et liv. Altså et af dem med arbejde
og venner og fast bolig, sådan et hvor man holder middag
og snakker om ugen der gik. Sådan et hvor man hvert
år er inviteret til Sankthansfest hos dem man kender der
bor ud til vandet. Altså gamle venner, sådan nogle har jeg
også søgt om. Sådan et liv hvor man nogen gange har
nogle problemer, og måske også skændes med sin
kæreste, men man kommer over det, og opdager at man
er blevet stærkere af det. Hvor man holder en fest, og
holder tale til sine nærmeste, og alle får tårer i øjnene, fordi
man endelig får sat ord på det man føler for hinanden.
Sådan et liv kunne jeg virkelig godt tænke mig, altså jeg
har jo været skrevet op længe, og så var det jeg følte, at
måske i dag, at altså nu er jeg vel snart oppe på ventelisten?”
Kvinden kigger i nogle papirer som ligger foran hende
på bordet, ser ikke op da hun taler. ”Desværre, jeg har lige
givet det sidste væk i denne måned. Kom igen til den
første, så er der måske nogle ledige.”
”Jo, men jeg læste jo i avisen at de sætter kvoten op,
altså at de uddeler flere end sædvanligt. At man måske
ligefrem kunne vælge lidt, sidde stille og roligt og se i mapperne
hvilket et man helst vil have.”
”Ja, det har jeg også læst, men det har vi altså ikke fået
noget at vide om herinde. Så det er nok ikke vedtaget
endnu.”
”Nå …” Pigen bliver siddende, falder lidt i staver, og kvinden
ser irriteret ud.
”Ja, du kan jo bestille en tid om en måned, hvis du skynder
dig. Men du bliver jo kontaktet når det er din tur.”
”Jo, jo det er klart.” Pigen rejser sig næsten op, men
kommer i tanke om noget. ”Men kan du ikke se hvad nummer
på listen jeg er, altså hvor længe jeg skal vente?”
”Det må jeg desværre ikke oplyse om.”
Pigen rejser sig helt. Står stille. ”Nå, så var det altså ikke i
dag. Det kan jeg ikke forstå. Det var som om der skulle ske
noget særligt i dag.”
”Ja, man jeg kan altså ikke hjælpe dig. Hav en fortsat
god dag.”
Hun går mod døren, stopper, vender sig. ”Nå, men er der
heller ikke bare sådan et kedeligt et, er der ikke bare sådan
et kedeligt et tilbage. Altså sådan et med et dødssygt lortejob,
en sur kæreste og hele tiden problemer med
økonomien?”
”Desværre. Vi har slet ikke nogen tilbage for tiden. Som
sagt, kom igen til den første. Men jeg kan ikke love dig
noget, for der er jo først og fremmest den interne venteliste.”
”Den interne venteliste?”
”Nåja, det er klart. Det ville også være surt at have et
kedeligt liv hele tiden.”
Pigen er på vej ud igen, stopper.
”Men den ansøgning jeg har lavet …”
”Ja, den ligger i vores kartotek, og når der dukker et
passende liv op, kontakter vi dig.”
Hun nikker, bliver stående. ”Nå men så noget at lave, bare.”
”Beskæftigelse er kun for dem der allerede har et liv, når
det bliver din tur får du det hele udleveret på en gang.”

”Jo, men jeg har da læst om at man gerne må få en sag
at kæmpe for. Har I sådan nogen tilbage?”
”Jeg tror ikke der er mange tilbage, men tag plads, så
ser jeg lige efter.”
”Ja, jeg kan jo tage hvad som helst, der er måske ikke
mulighed for at vælge?”
”Nej, desværre, de fleste er jo optaget. Der kan godt
være mange års ventetid. Medmindre altså at du lider af en
livstruende sygdom, så er der nok mulighed for at rykke
lidt op i rækken.”
Pigen ryster stille på hovedet, ser ned i gulvet. ”Nej, nej
det gør jeg desværre ikke.”
”Nej, men så er der ikke andet at gøre end at vente. I
mellemtiden ser vi lige på hvad der er af sager ledige.”
Kvinden bladrer i nogle papirer på skrivebordet, lader
neglen køre ned over siden. ”Her er de: Bedre fodtøj til
ældre pårørende til hunde med urinvejsinfektion. Og lad
mig nu se, jo her er en til: Tyggegummi væk fra fortove.”
Hun ser op. ”Ja, det er hvad der er. Er der noget af det du
kunne tænke dig at gå op i?”
”Jo, jo det lyder da meget spændende. Det er næsten
svært at vælge … Nej, det skal nok være det med
tyggegummiet, det synes jeg jo selv er så grimt. Og det
klistrer på skoene, ulækkert. Det har jeg faktisk altid gået
meget op i.”
”Nå, men et var da heldigt at der lige var noget for dig.”
Pigen smiler. ”Ja, så havde jeg alligevel ret, med den der
fornemmelse i morges.”
”Ja,” smiler kvinden, ”men så melder jeg dig til der. Lad
mig se: Der er møde i foreningen en gang om måneden,
og så kræver det lidt arbejde ud over det.”
”Altså sådan noget med at holde øje med om folk
smider deres tyggegummi?”
”Jeg ved ikke helt hvad det går ud på, der står ikke så
meget her. Men det er jeg sikker på du vil høre mere om til
møderne.”
”Nå jo, jeg har måske også nogle ideer selv.”
”Ja, det ville da være fint. Du skal lige udfylde denne her
blanket, så får du udleveret nogle papirer i receptionen.
Jeg skal gøre dig opmærksom på, at der er mødepligt til
møderne, så hvis du ikke møder op mister du retten til at
kæmpe for den sag.”
”Ja, jo selvfølgelig, men jeg skal nok møde op, det kan
du tro.”
19

20
III.c Aktiviteter med “Liv”
Formål:
At være med til at rejse en diskussion om hvad det gode
liv egentlig er?
Gennem forskellige meddigtende aktiviteter fokuseres der
på forholdet mellem menneske og samfund.
1. I dette arbejde fokuseres der dels på forskellen mellem:
• Forestillingen om det liv hvor det enkelte individ vælger
og tager ansvar for sit valg samt accepterer de fravalg
det medfører, og
• Forestillingen om det liv hvor ansvaret tages fra den
enkelte, og valgene foretages af instanser uden for
personen.
1. Og dels på forskellen mellem:
• Forestillingen om den personlige frihed forbundet
med friheden for den enkelte til at vælge og
• Forestillingen om den personlige frihed forbundet
med friheden til at ikke at skulle vælge
I de følgende forslag til aktiviteter er der ikke lagt vægt på
en egentlig litterær indfaldsvinkel til teksten, men snarere
på at tekstens indhold og tematik skal bruges i samtaler
og diskussioner i klassen. Novellen er sparsom med at
fastsætte tid og sted for handlingen, og derfor er den velegnet
til meddigtende aktiviteter.
Præsentation af teksten
Teksten præsenteres i flere dele. Eleverne får først udleveret
teksten når de har hørt hele novellen. Formålet
med at præsentere teksten i flere dele er at synliggøre
elevernes forforståelse om de instanser i samfundet der
har betydning for hvordan vores liv former sig.
Teksten læses op og afbrydes efter ”Kvinden sukker, drejer
stolen og ser lige på hende.” Og hvad er det så du har
søgt om?”
Eleverne skal nu individuelt notere deres bud på:
• Hvad mon pigen har søgt om?
• Hvilket kontor befinder pigen sig på?.
• Hvilket system/firma er kontordamen ansat i?
• Elevernes svar skrives på tavlen.
• Resten af teksten læses op.
• Teksten udleveres til eleverne som læser den igennem.

Elevernes arbejde med teksten
Pararbejde:
To og to samtaler eleverne nu om hvilket system kontordamen
repræsenterer.
De skal dels forholde sig til:
• Er det et privat eller offentligt kontor? – Og hvorfor?
• Er der flere af denne slags kontorer i den verden
novellen skildrer? – Og evt. hvilke?
• Parrene skriver deres bud på gule sedler der sættes
på tavlen.
• Klassen samles omkring tavlen og grupperer nu de
forskellige bud.
• Man enes så vidt muligt om to til tre bud.
• Det er ikke vigtigt at nå frem til enighed, men gerne at
nå ned i en række forslag.
• Disse forslag skal bruges i det følgende.
Gruppe:
Eleverne danner nu grupper med 4 – 5 i hver.
Grupperne sammensættes af elever der har nogenlunde
samme bud på hvilket system kontordamen repræsenterer.
Grupperne skal:
1. Beskrive det samfundssystem (gruppen har sat fokus
på). I beskrivelsen kan fx indgå: arbejde, bolig, tro,
familieforhold, m.m.
2. Opstille fordele og ulemper ved ”deres” system – set
både fra den enkelte og fra samfundets side.
Det skal gøres klart for eleverne at formålet med denne
aktivitet er at overveje sammenhængen mellem det
enkelte menneskes frihed til at vælge sit liv og samfundets
interesse og ret til at bestemme.
21

22
Følgende skema kan bruges: Og hvad så?
I plenum samtales derefter om ligheder og forskelle mel-
I vores system / samfund
lem de forskellige systemer.
Derefter skal grupperne give konkret udtryk for deres
Den enkelte:
opfattelse af ”deres system” gennem følgende aktivitet:
- bestemmer selv:
- skal selv:
- har selv lov til:
- må ikke selv:
Systemet / samfundet:
- tilbyder
- bestemmer
Fordele ved dette system:
Ulemper ved dette system:
Kontoret og dets indretning
Hver gruppe skal indrette et lille kontor hvor de hænger
følgende produkter op:
Hver gruppe skal:
• Lave en reklame for deres kontor og dets tilbud
• Lave den kontrakt personen udfylder- der skal indgå
betingelser
• Give kontoret et navn
• Lave en liste over de tilbud der findes på henholdsvis
liv og noget at gå op i.
Og hvad så?
Hver gruppe forbereder en lille dialog hvor en kunde
opsøger kontoret.
Derefter vælger gruppen en der skal være kontordame
og en der skal være kunde og fremfører dialogen som et
situationsspil.
Situationsspillet skal give resten af klassen et klart indtryk
af netop dette system og individets livsbetingelser.
Resten af klassen ser på – stiller efterfølgende evt.
spørgsmål til de agerende.
Derefter fremføres det næste situationsspil osv.

Opsamling
Som opsamling på forløbet skriver hver enkelt kort videre
på følgende:
Tre ting dette forløb har fået mig til at tænke på – i forhold
til mig selv?
1.
2.
3.
To ting fra dette forløb som jeg på en eller anden måde
blev forundret over.
1.
2.
En ting jeg kunne tænke mig at lære eller vide mere om
1.
2.
3.
Læreren samler elevernes besvarelser ind, skriver dem
sammen og sørger for at navnene slettes. Efterfølgende
får eleverne den samlede besvarelse tilbage. Denne
læses igennem og bruges som udgangspunkt for en
diskussion om ligheder og forskelle i opfattelsen af de
temaer og aktiviteter der er blevet arbejdet med.
Desuden kan denne opsamling tjene som udgangspunkt
for en diskussion efter at eleverne har set teaterforestillingen.
23

En samproduktion mellem BaggårdTeatret, Odense Teater og Skuespillerskolen ved Odense Teater