Undervis. til folkes. Terning. - BaggårdTeatret
Undervis. til folkes. Terning. - BaggårdTeatret
Undervis. til folkes. Terning. - BaggårdTeatret
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
8<br />
Nu ville Kierkegaard ikke sige at æstetikeren er en skidt<br />
fyr, men han vil nok mene at livets mening er mere end<br />
piger og fest. Pointen hos Kierkegaard er at man må<br />
kunne stå ved sine valg, ellers er man uærlig over for sig<br />
selv og andre. På den måde kan man sige at eksistentialisme<br />
handler om at kunne se sig selv og andre i øjnene.<br />
Men hvad nu hvis nogen i ens familie dør, hvad er meningen<br />
med det? Æstetikeren vil næppe kunne se det<br />
meningsfulde i det, og kan etikeren argumentere for at<br />
det er fornuftigt eller godt at far dør af kræft? Eller kan<br />
han forklare det fornuftige i at 6 mill. jøder blev gasset i<br />
koncentrationslejrene? Næppe, for døden falder ikke ind<br />
under kategorierne sjov eller fornuftig. For at kunne forholde<br />
sig <strong>til</strong> døden, må man vende sig mod det tredje<br />
stadie hos Kierkegaard, nemlig det religiøse.<br />
Den religiøse vil sige at meningen med livet er at vi er sat<br />
i verden af Gud for at opleve sorg og glæde, retfærdighed<br />
og uretfærdighed. Og meningen er ikke at det skal<br />
forstås! Meningen med livet er ikke at vi skal skånes for<br />
uretfærdighed og sorg. Meningen er at vi skal møde uretfærdigheden<br />
for at lære at tackle den og derved bliver<br />
gladere for det liv som er givet af Gud. Livet er en gave,<br />
og der er ikke sat byttemærke på det som når man køber<br />
en cd i Fona. Det betyder ikke at man bare skal acceptere<br />
uretfærdigheder når de sker, men det betyder at uretfærdigheder<br />
ikke nødvendigvis er meningsløse – vi kan<br />
bare ikke lige se meningen, for den sidder Gud inde<br />
med.<br />
Gud er død, I er selv blevet guder!<br />
Nu kan man der<strong>til</strong> sige at hvis det er <strong>til</strong>fældet, så kunne<br />
Sartre vel svare på spørgsmålene efter 2. verdenskrig<br />
ved at henvise <strong>til</strong> Gud. Problemet er bare at Sartre ikke<br />
troede på Gud. Det skyldes bl.a. at den tyske filosof<br />
Friedrich Nietzsche (1844 – 1900) 50 år efter Kierkegaard<br />
skriver <strong>til</strong> menneskene: ”Gud er død, I er selv blevet<br />
guder!”. Nietzsche kunne selvfølgelig ikke bestemme at<br />
Gud skulle død, men han kunne påpege at Gud ikke længere<br />
blev brugt som forklaringsmodel for hvad meningen<br />
med livet er. Men hvad er så meningen med livet?<br />
Eller rettere: Hvorfor skal vi dø?<br />
Tager vi Kierkegaards tre stadier, så kunne de alle forklare<br />
meningen med livet, men det var kun den religiøse<br />
som kunne forklare meningen med døden. Det var jo det<br />
Gud kunne, det der med at give mening og bestemme<br />
hvad der er rigtigt og forkert. Men nu er han med ét slag<br />
væk, og hvad så? Heldigvis gav Nietzsche en slags<br />
løsning på problemet, for han slog ikke bare Gud ihjel.<br />
Pointen var jo at Gud er død, men <strong>til</strong> gengæld er menneskene<br />
blevet guder. Skal man se lidt logisk på det så ser<br />
det ud som følgende:<br />
1. En Gud er sådan én som skaber mening og bestemmer<br />
hvad der er rigtigt og forkert (Den slags kalder<br />
man også for en autoritet).<br />
2. Uheldigvis er Gud død, men<br />
3. vi er selv blevet Guder, dvs. vi er selv blevet sådan<br />
nogle som skaber mening og bestemmer hvad der er<br />
rigtigt og forkert (altså er vi selv blevet autoriteter).