Undervis. til folkes. Terning. - BaggårdTeatret

More documents

Recommendations

Info

6 1. Hvad er et godt liv? I.a Eksistentialisme: Frihed og forbandelse Artikel af Mattias Andersson, B.A. i Idéhistorie og stud. på Pæd. Filosofi, DPU Jean-Paul Sartre (1905 – 1980) var en fransk filosof. At være filosof er at undre sig. Man kan undre sig over mange ting, og alt efter hvilket felt der fanger ens interesse, vil man blive kategoriseret som den ene eller den anden type filosof. Er man interesseret i hvordan vi sanser og forstår verden, så er man erkendelsesfilosof. Er man interesseret i hvordan vi behandler hinanden, så er man moralfilosof, osv. Sartre var eksistensfilosof, dvs. at han var interesseret i hvad det vil sige at eksistere som menneske? Inden for eksistensfilosofien er der tillige forskellige retninger. Den retning som Sartre tilhørte, kalder man for eksistentialismen. For eksistentialister er det muligheden for at vælge som gør mennesket specielt. Modsat dyr, planter og genstande, så kan mennesket vælge hvad det vil være. Selvfølgelig ikke sådan at man pludselig kan blive fire meter høj eller få vinger, men mennesket kan vælge hvad det vil med sit liv. Vil jeg være politibetjent eller narkopusher? Vil jeg være et godt eller et skidt menneske? Og hvad er et godt menneske egentlig? Essens og eksistens Til at forklare forskellen mellem menneskers og tings mulighed for at vælge bruger Sartre to begreber. Det er begreberne essens og eksistens: At eksistere vil sige at være til, mens essens er meningen med noget. En knivs essens er at den er god til at skære, en saks’ at den er god til at klippe osv. Men hvad er et menneskes essens? Hvad er meningen med et menneskeliv? Ja, det ved vi netop ikke før det enkelte menneske har valgt hvad det vil være. Forskellen mellem kniven og mennesket er at hvor knivens essens kommer før dens eksistens, så kommer et menneskes eksistens før dets essens. Når man laver en kniv, ved man på forhånd hvad der skal til for at den bliver god. Den skulle jo gerne være god til at skære, da det er dens essens. Med mennesket er det omvendt, for man ved ikke på forhånd hvad dets essens er. Kniven får sin essens ”proppet i sig”, mens mennesket selv må ”fylde på”. Det spørgsmål, som eksistentialismen forsøger at besvare, er derfor: Hvad er et menneskeliv? Og endnu vigtigere: Hvad er et godt menneskeliv? Sagen er nemlig den at vi som mennesker ikke bare vil overleve. Vi vil leve, og det skal helst være et liv hvor vi har noget meningsfuldt at lave. Spørgsmålet om hvad der er et godt liv, kan imidlertid ikke stå alene, for vi lever i samfund – altså sammen med andre mennesker. Man må
derfor spørge hvordan man lever et godt liv samtidig med at andre også kan leve deres liv godt. Eksistentialismen var meget populær i tiden efter anden verdenskrig. Der var et generelt behov for at stoppe op og tænke over det der med det gode liv, såvel ens eget som de andres. At folk tænkte meget over dette, skyldtes de hændelser man havde oplevet under 2. verdenskrig, specielt nazisternes koncentrationslejre og atombomben over Hiroshima. Hvad havde fået nogen til systematisk at slå seks millioner mennesker ihjel? Og hvorfor havde man lavet så mange atombomber at man kunne udrydde alt liv på jorden? Hvad er meningen? spurgte man, og det var det som eksistentialismen kunne forsøge at svare på. Men kunne man spørge, hvorfor man ikke lyttede til de svar som var givet før i tiden. Eksempelvis var Sartre ikke den første eksistentialist. 100 år før ham, dvs. for 150 år siden, levede den danske filosof og eksistentialist Søren Kierkegaard. Sartre overtog mange af Kierkegaards tanker, men Sartre adskilte sig fra Kierkegaard på et væsentligt punkt. Modsat Sartre troede Kierkegaard nemlig på Gud. Søren Kierkegaard Søren Kierkegaard (1813 – 1855) var ligesom Sartre optaget af hvad det vil sige at være menneske. Faktisk bliver han af mange regnet for eksistentialismens ”opfinder”. Kierkegaards filosofi kan lidt forenklet forklares ved at skelne mellem tre forskellige måder at leve på. Hos Kierkegaard taler man om tre forskellige stadier. De tre stadier er: 1: Det æstetiske 2: Det etiske 3: Det religiøse De tre stadier repræsenterer tre forskellige måder at opfatte meningen med livet på. Den der lever det æstetiske liv, æstetikeren, mener at livets mening er at opnå sanselig nydelse (æstetik = det at noget er behageligt og skønt for sanserne). For æstetikeren er det meningsløst at skulle opleve sorg, smerte, uretfærdighed og ikke mindst kedsomhed. Vi kender alle æstetikeren: Det er ham scorekarlen som synes det sjove er altid at kysse en ny pige, altid at feste og altid at spise god mad. Hvorfor skal jeg lave matematik? Det er jo keeeedeligt, siger æstetikeren. Overfor æstetikeren står etikeren. Den som lever det etiske liv, vil mene at livets mening er at leve fornuftigt. Etikeren er den fornuftige og gode (etik handler om hvad der er gode og dårlige handlinger). Han er den der altid laver sine lektier, fordi det er vigtig for fremtiden. Han er venlig og snyder ikke andre mennesker. Forskellen på æstetikeren og etikeren handler om de valg de hver især foretager. Æstetikeren vælger det sjove, etikeren det fornuftige, og netop valget er som bekendt vigtigt i eksistentialismen. Kierkegaard sammenlignede æstetikeren med en sten der smutter på vandet; det går godt så længe der er fart på, men på et tidspunkt mister stenen farten og synker til bunds. Situationen er ikke svær at oversætte, for æstetikeren der ikke ville lave matematik, han kan måske ikke få den uddannelse han gerne vil have – og så er det lige pludseligt ikke så sjovt længere. 7
Page 1 and 2: Terningerne er kastet Undervisnings
Page 3 and 4: Medvirkende Annfinnur Heinesen Jaco
Page 5: Materialet tager udgangspunkt i cen
Page 9 and 10: Vender vi nu tilbage til Sartre, hv
Page 11 and 12: II.a Valgdagbog II. Valg og autorit
Page 13 and 14: Ung pige, 19 år Da jeg var 10 år
Page 15 and 16: Mand, 43 år På en måde er det m
Page 17 and 18: III.b Sidsel Falsig Pedersen og nov
Page 19 and 20: ”Jo, men jeg har da læst om at m
Page 21 and 22: Elevernes arbejde med teksten Parar
Page 23 and 24: Opsamling Som opsamling på forløb

Undervis. til folkes. Terning. - BaggårdTeatret

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?