Undervis. til folkes. Terning. - BaggårdTeatret

More documents

Recommendations

Info

18 morges, det var som om jeg havde sådan en kildren i maven lige fra starten. Som om der er noget på færde … Noget godt. Jeg ville virkelig sætte pris på hvis du gad kigge, bare så jeg er helt sikker.” Kvinden sukker, drejer stolen og ser lige på hende. ”Og hvad er det så du har søgt om?” ”Jo, jeg har jo søgt om et liv. Altså et af dem med arbejde og venner og fast bolig, sådan et hvor man holder middag og snakker om ugen der gik. Sådan et hvor man hvert år er inviteret til Sankthansfest hos dem man kender der bor ud til vandet. Altså gamle venner, sådan nogle har jeg også søgt om. Sådan et liv hvor man nogen gange har nogle problemer, og måske også skændes med sin kæreste, men man kommer over det, og opdager at man er blevet stærkere af det. Hvor man holder en fest, og holder tale til sine nærmeste, og alle får tårer i øjnene, fordi man endelig får sat ord på det man føler for hinanden. Sådan et liv kunne jeg virkelig godt tænke mig, altså jeg har jo været skrevet op længe, og så var det jeg følte, at måske i dag, at altså nu er jeg vel snart oppe på ventelisten?” Kvinden kigger i nogle papirer som ligger foran hende på bordet, ser ikke op da hun taler. ”Desværre, jeg har lige givet det sidste væk i denne måned. Kom igen til den første, så er der måske nogle ledige.” ”Jo, men jeg læste jo i avisen at de sætter kvoten op, altså at de uddeler flere end sædvanligt. At man måske ligefrem kunne vælge lidt, sidde stille og roligt og se i mapperne hvilket et man helst vil have.” ”Ja, det har jeg også læst, men det har vi altså ikke fået noget at vide om herinde. Så det er nok ikke vedtaget endnu.” ”Nå …” Pigen bliver siddende, falder lidt i staver, og kvinden ser irriteret ud. ”Ja, du kan jo bestille en tid om en måned, hvis du skynder dig. Men du bliver jo kontaktet når det er din tur.” ”Jo, jo det er klart.” Pigen rejser sig næsten op, men kommer i tanke om noget. ”Men kan du ikke se hvad nummer på listen jeg er, altså hvor længe jeg skal vente?” ”Det må jeg desværre ikke oplyse om.” Pigen rejser sig helt. Står stille. ”Nå, så var det altså ikke i dag. Det kan jeg ikke forstå. Det var som om der skulle ske noget særligt i dag.” ”Ja, man jeg kan altså ikke hjælpe dig. Hav en fortsat god dag.” Hun går mod døren, stopper, vender sig. ”Nå, men er der heller ikke bare sådan et kedeligt et, er der ikke bare sådan et kedeligt et tilbage. Altså sådan et med et dødssygt lortejob, en sur kæreste og hele tiden problemer med økonomien?” ”Desværre. Vi har slet ikke nogen tilbage for tiden. Som sagt, kom igen til den første. Men jeg kan ikke love dig noget, for der er jo først og fremmest den interne venteliste.” ”Den interne venteliste?” ”Nåja, det er klart. Det ville også være surt at have et kedeligt liv hele tiden.” Pigen er på vej ud igen, stopper. ”Men den ansøgning jeg har lavet …” ”Ja, den ligger i vores kartotek, og når der dukker et passende liv op, kontakter vi dig.” Hun nikker, bliver stående. ”Nå men så noget at lave, bare.” ”Beskæftigelse er kun for dem der allerede har et liv, når det bliver din tur får du det hele udleveret på en gang.”
”Jo, men jeg har da læst om at man gerne må få en sag at kæmpe for. Har I sådan nogen tilbage?” ”Jeg tror ikke der er mange tilbage, men tag plads, så ser jeg lige efter.” ”Ja, jeg kan jo tage hvad som helst, der er måske ikke mulighed for at vælge?” ”Nej, desværre, de fleste er jo optaget. Der kan godt være mange års ventetid. Medmindre altså at du lider af en livstruende sygdom, så er der nok mulighed for at rykke lidt op i rækken.” Pigen ryster stille på hovedet, ser ned i gulvet. ”Nej, nej det gør jeg desværre ikke.” ”Nej, men så er der ikke andet at gøre end at vente. I mellemtiden ser vi lige på hvad der er af sager ledige.” Kvinden bladrer i nogle papirer på skrivebordet, lader neglen køre ned over siden. ”Her er de: Bedre fodtøj til ældre pårørende til hunde med urinvejsinfektion. Og lad mig nu se, jo her er en til: Tyggegummi væk fra fortove.” Hun ser op. ”Ja, det er hvad der er. Er der noget af det du kunne tænke dig at gå op i?” ”Jo, jo det lyder da meget spændende. Det er næsten svært at vælge … Nej, det skal nok være det med tyggegummiet, det synes jeg jo selv er så grimt. Og det klistrer på skoene, ulækkert. Det har jeg faktisk altid gået meget op i.” ”Nå, men et var da heldigt at der lige var noget for dig.” Pigen smiler. ”Ja, så havde jeg alligevel ret, med den der fornemmelse i morges.” ”Ja,” smiler kvinden, ”men så melder jeg dig til der. Lad mig se: Der er møde i foreningen en gang om måneden, og så kræver det lidt arbejde ud over det.” ”Altså sådan noget med at holde øje med om folk smider deres tyggegummi?” ”Jeg ved ikke helt hvad det går ud på, der står ikke så meget her. Men det er jeg sikker på du vil høre mere om til møderne.” ”Nå jo, jeg har måske også nogle ideer selv.” ”Ja, det ville da være fint. Du skal lige udfylde denne her blanket, så får du udleveret nogle papirer i receptionen. Jeg skal gøre dig opmærksom på, at der er mødepligt til møderne, så hvis du ikke møder op mister du retten til at kæmpe for den sag.” ”Ja, jo selvfølgelig, men jeg skal nok møde op, det kan du tro.” 19
Page 1 and 2: Terningerne er kastet Undervisnings
Page 3 and 4: Medvirkende Annfinnur Heinesen Jaco
Page 5 and 6: Materialet tager udgangspunkt i cen
Page 7 and 8: derfor spørge hvordan man lever et
Page 9 and 10: Vender vi nu tilbage til Sartre, hv
Page 11 and 12: II.a Valgdagbog II. Valg og autorit
Page 13 and 14: Ung pige, 19 år Da jeg var 10 år
Page 15 and 16: Mand, 43 år På en måde er det m
Page 17: III.b Sidsel Falsig Pedersen og nov
Page 21 and 22: Elevernes arbejde med teksten Parar
Page 23 and 24: Opsamling Som opsamling på forløb

Undervis. til folkes. Terning. - BaggårdTeatret

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?