Undervis. til folkes. Terning. - BaggårdTeatret

More documents

Recommendations

Info

16 III.a Uddrag fra Terningerne er kastet III. Valg og frihed I det følgende bringer vi et resumé af en scene fra Terningerne er kastet, nemlig scenen i baglokalet. Herefter følger Sidsel Falsig Pedersens novelle ”Liv”, der stammer fra novellesamlingen Ejerskifte (Tiderne Skifter 2000). ”Liv” inddrages i undervisningsmaterialet fordi den, som Terningerne er kastet, sætter spørgsmålstegn ved hvad det gode liv egentlig er. Og så er der en konkret parallel i scenen i baglokalet i Terningerne er kastet og det kontor handlingen i ”Liv” foregår i. Denne parallel mellem Terningerne er kastet og ”Liv” vil med fordel kunne tages op enten efter at eleverne har arbejdet med ”Liv” – den kommer da til at fungere som en konkret introduktion til teaterforestillingen og dens tematik – eller den kan tages op efter at eleverne har set forestillingen. Den filosofiske baggrund for Sartres tekst og eksistentialismen kan læses i den del af undervisningsmaterialet der hedder: Eksistentialisme: frihed og forbandelse. Her følger et resumé af scenen i baglokalet og af hovedpersonernes reaktioner: I Terningerne er kastet dør de to hovedpersoner, Pierre og Eve. Som en overgang mellem liv og død skal de, ligesom alle andre der for nyligt er døde, møde op i en bagbutik for at blive registreres som døde. I bagbutikken sidder en kvinde med en stor opslået protokol foran sig. Heri registrerer hun alle de fremmødte og tjekker deres data, navn, fødselsdato, stilling osv. Først herefter er man formelt død. Pierre er ikke klar over at han er død, da han ankommer, men nu får han både det opklaret og hvem der har dræbt ham. Kvinden med protokollen siger at hun synes Pierre tager det pænt at han er død. Hun ville ønske at hun kunne sige det om alle dem der kom hos hende. Der er jo mange der tager det ret tungt, siger hun. Pierre svarer hertil at han jo ikke efterlader sig nogen, så han tager det roligt. Det som det kommer an på, siger han, det er jo at man har udrettet noget i sit liv. Da Eve møder op i bagbutikken, får hun også at vide hvorfor hun er død, men hun tager det ikke så let som Pierre. Kvinden involverer sig ikke i Eves følelser, men beder hende blot om at skrive under på sin egen død. Eve ved ikke hvad hun herefter skal gøre, men kvinden med protokollen kan oplyse hende om, at hun må gå hvorhen hun vil. De døde har jo deres frihed. Efter officielt at være erklæret døde kan de døde gå rundt mellem de levende og se og høre alt hvad der foregår. De døde kan blot ikke gribe ind. Da Eve opdager at en tyv er i færd med at stjæle penge fra en lille pige, forsøger hun at advare pigen, men det nytter ikke. Hun bliver oprørt over ikke at kunne gøre noget og udbryder: Hvor er det modbydeligt ikke at kunne gøre noget.
III.b Sidsel Falsig Pedersen og novellen ”Liv” Kort biografi om Sidsel Falsig Pedersen Født 1970 på Frederiksberg. Vokset op med en storesøster og to forældre i en forstad til København. Familien har rejst meget. Boede et år i USA som ti-årig. Matematisk student i 1988. Forsøgte at begynde på en videregående uddannelse flere gange, blev i stedet bartender i København i 1992, bosat i Rom 1995-1997, nu bosat i København, arbejder stadig som bartender af og til, dog for tiden mest som skrivetolk på Københavns Universitet. Debuterede med digte i Hvedekorn i 1994 og med bogen En hel dags kærlighed i 1997. Novellen ”Liv” er fra novellesamlingen Ejerskifte (Tiderne Skifter 2000). Kilde: Forfatternet Liv Novelle af Sidsel Falsig Pedersen fra Ejerskifte (Tiderne Skifter 2000) Novellen bringes med tilladelse fra forfatteren og forlaget. H un sidder og filer negle, løfter ikke hovedet da en ung pige træder ind, men børster noget neglestøv af benet. ”Ja. Du ønsker?” Pigen sætter sig i stolen på den anden side af bordet, lidt uroligt, smilende. ”Joh, altså, jeg synes jo jeg har ventet så længe, så jeg tænkte at måske der alligevel var noget til mig, sådan helt tilfældigt, i dag.” Kvinden rejser sig op i stolen, betragter hende over bordet. ”Er du blevet kontaktet?” ”Øj, nej, nok ikke lige på den måde, altså … men …” Kvinden sætter sig igen, smiler. ”Ja, så er der desværre ikke noget at gøre.” ”Jo, men jeg tænkte at du måske lige kunne se om der skulle være noget.” ”Det er der ikke, hvis du ikke er blevet kontaktet.” ”Jo, men måske du lige kunne kigge. Bare så jeg er helt sikker. Jeg havde bare sådan en fornemmelse da jeg vågnede i morges. Altså at det måske var i dag … At jeg kunne starte i dag. Altså sådan helt fra bunden. Så jeg tænkte at der måske var noget om det, for sådan plejer jeg ikke at have det når jeg vågner. Jeg plejer bare at tænke, nå ja, i dag er jo en af de dage som alle andre. Men i 17
Page 1 and 2: Terningerne er kastet Undervisnings
Page 3 and 4: Medvirkende Annfinnur Heinesen Jaco
Page 5 and 6: Materialet tager udgangspunkt i cen
Page 7 and 8: derfor spørge hvordan man lever et
Page 9 and 10: Vender vi nu tilbage til Sartre, hv
Page 11 and 12: II.a Valgdagbog II. Valg og autorit
Page 13 and 14: Ung pige, 19 år Da jeg var 10 år
Page 15: Mand, 43 år På en måde er det m
Page 19 and 20: ”Jo, men jeg har da læst om at m
Page 21 and 22: Elevernes arbejde med teksten Parar
Page 23 and 24: Opsamling Som opsamling på forløb

Undervis. til folkes. Terning. - BaggårdTeatret

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?