Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 - Lemvig Gymnasium

Velkommen
Dimittender 2013
Rektors dimissionstale
Elevtalen
Lærertalen
Personalenyt
Rejsegilde og byggeri
Det nye elevråd
Fællesarrangementer
Innovationscamp
Introdage i august
Ferieplan 2013-2014
Upcoming + Stand up
Olevano
Aschaffenburg
Tynset
Talentakademiet
Bioethanol
Ny Nordisk Skole
Forskningens Døgn
Forårskoncert
& billedkunstudstilling
Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 12
Man skulle give sig selv lov til ikke at følge den slagne vej.
Hvis solen skinnede, og der viste sig et bedre tilbud, så kunne man næsten helt legitimt smide alt hvad man havde i hænderne og
løbe ud i solen og lege.
I har nu erfaret, at ting tager tid, og nogle ting tager meget tid, og når tilbuddene er mange, så bliver tiden dyrebar og måske næsten
den ting, man især har for lidt af.
Grib dagen, lev livet, og tag imod tilbuddene, når de kommer, lød det!
Hvordan skal man så vælge, når de fristende tilbud hober sig op? Skal man bide i det sure æble og blive ved det, man nu er i gang
med, som måske er mindre attraktivt end det nye tilbud, eller skal man liiige smutte.
Leve i nuet?
Jo, det er da fint nok at tage på festival midt i eksamenstiden, når det nu er der festivalen ligger. Eller passe fritidsjobbet imens man
skriver SRP, holde kæresten i hånden imens man laver et opvarmningsprogram, tælle likes på Facebook når man laver
matematikaflevering, eller spille Tetris, indtil farvede klodser falder ned foran ens øjne, når man endelig går i gang med at læse
Shakespeare! Men er det at gribe dagen?
Carpe diem! Måske er at gribe dagen– at leve i nuet– jo netop også at gå i krig med de mere krævende tilbud, som fx uddannelse er,
når tilbuddet reelt er der.
I de sidste tre år har I gået her, nogle af jer fordi I næsten 100 % sikkert ved, hvad I vil. Andre er måske mere usikre i deres fremtidige
valg, ja, højst sandsynligt er der rent faktisk også nogen af jer, der slet ikke ved, hvad I vil, men netop fordi studentereksamen
i manges bevidsthed er det sikre valg på vejen til det gode liv, så gik I denne vej i håbet om, at mange døre ville åbne sig, og kun få
ville lukke sig på den vej, I ikke valgte.
Nu sidder her I med studenterhuer og lige om lidt med eksamensbeviser. I tog imod det
tilbud, I fik for tre år siden, og man kan ikke gå baglæns. Det nu, der var gymnasietiden,
er levet. Det kan I ikke gøre om.
Tre år ældre, mange erfaringer rigere og bedre klædt på står I nu ved en ny skillevej, og
midt i glæden over at være kommet i mål på denne etape af livet er der måske en lille
angst, fordi det næste valg er et endnu vigtigere valg end det, I stod overfor dengang.
Denne gang er det ikke et spørgsmål om at gå til højre eller venstre på en skovvej –
denne gang holder I – nu har I nemlig fået kørekort til i hvert fald personbilen og begyndelsen
på voksenlivet – ved en gigantisk rundkørsel med mange afkørsler.
Nu gælder det om at holde tungen lige i munden og huske alt, I har lært. Måske føler I
jer pressede af dytten fra bagvedholdende, utålmodige bilister, hvilket får jer til at tage
en chance og komme for hurtigt ind i rundkørslen, eller måske mister I orienteringen og
kommer ud af den forkerte afkørsel.
Mit råd til jer i en tid med voldsom selviscenesættelse: tænk jer om, orienter jer om
vejens beskaffenhed, tag farten af, hold øje med og vis hensyn til de andre bilister, giv
signal i tide, og vælg så vejen for jeres fremtid. I når det nok!
Skulle I komme til at tage en ekstra runde i rundkørslen, så sker der nok ikke noget ved
det! Men jeg ønsker jer al mulig held og lykke med alle fremtidige valg. For tre år siden
stod I ved en skillevej – I valgte gymnasievejen – og jeg håber, at det har gjort en verden
til forskel!
For resten hedder de tre musketerer Athos, Porthos og Aramis. Husk at læse bøger!
Til lykke med eksamen.