Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 - Lemvig Gymnasium

Velkommen 

Dimittender 2013 

Rektors dimissionstale 

Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 

Rejsegilde og byggeri 

Det nye elevråd 

Fællesarrangementer 

Innovationscamp 

Introdage i august 

Ferieplan 2013-2014 

Upcoming + Stand up 

Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 

Talentakademiet 

Bioethanol 

Ny Nordisk Skole 

Forskningens Døgn 

Forårskoncert 

& billedkunstudstilling 

Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 





Velkommen 

Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 2 

2013 er et fantastisk år! 

2013 er 200-året for Søren Kierkegaards fødsel og 100-året for Niels Bohrs 

verdensændrende atommodel. Begge arbejdede de med bestemte tilstande, stadier 

for mennesker og stationære tilstande for atomer. Det kræver et stort og momentant 

spring at komme fra den ene tilstand til en anden, et såkaldt kvantespring. 

Lemvig Gymnasium har nu været i tilstanden almen gymnasium over 35 kalenderår 

siden 1979 med kun ét produkt, nemlig studentereksamen, STX. I den tilstand har vi 

nu nær lavet 3000 studenter fra Lemvig kommune. 

Her i 2013 foretager vi nu til august et kvantespring til en ny tilstand, hvor vi får tre 

produkter, nemlig STX, HHX og HG, idet vi er fusioneret med Lemvig Handelsskole. 

Lemvig Handelsskole er en gammel skole fra 1891, som har uddannet mange nuværende 

Lemvigere og som har haft en meget stor betydning for Lemvig. Det er derfor 

med stor ydmyghed, vi går til opgaven. 

Forberedelserne til fusionen har strukket sig over mange år, og resultatet er godt. 

Vedtægt for den nye institution blev godkendt 19. juni 2013 med virkning fra 1. januar 

2013. Lærere, ledelse, sekretærer, pedeller, køkkenpersonale og rengøringsassistenter er 

på plads. Vi bliver 75 ansatte med en indtægt fra staten på 50 mio. kr./år til 525 elever. 

Det bliver en stor og vigtig arbejdsplads for kommunen. 

Om- og tilbygning er i fuld gang og færdiggøres i løbet af sommerferien. Her i sommer 

er arbejdet så stort, at vi ikke kan have kvierne på græs, men rolig, de kommer næste 

år! 

Sideløbende med ombygningen er store dele af bygningen renoveret, og der er opsat 

solceller til Lemvigs største solcelleanlæg. 

Personalet på de to skoler har været meget sammen, og stemningen er i top. Vi glæder os alle til det nye år. 

30. august holder vi åbent hus for kommunens borgere, så man kan se den nye institution i arbejde. Jeg håber, at mange vil benytte 

sig af lejligheden! 

Dette nyhedsbrev er således det sidste i det gamle Lemvig Gymnasiums historie, og jeg håber, at I hermed vil få mange oplysninger 

om skolen, og at I vil sende linket videre til venner og bekendte. 

Det ny Lemvig Gymnasiums mål er tredelt: 

1. - at uddanne dygtige unge 

2. - at lave en god arbejdsplads 

3. - at stå til rådighed for egnen 

Lars Ebbensgaard, rektor

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






3a 

Cathrine Nicoline Bisgaard 

Peder Bülow Borg 

Christian Bundgaard 

Ivan Kalungi Clausen 

Thomas Lindholm Dyring 

Benjamin Døj 

Jens Sig Helms 

Nicolai Holmgaard 

Nicolai Tatt Jakobsen 

Jesper Wang Jensen 

Lasse Ean Jensen 

Simon Borg Kuipers 

Lisa Dokkedahl Lausten 

Beate Maciule 

Line Pallestoft Madsen 

Asbjørn Koldsø Mortensen 

Bjarke Koldsø Mortensen 

Marie Høgsberg Nadhazi 

Jacob Nedermark 

Nikolaj Kirkeby Niebuhr 

Julie Bang Nielsen 

Mikkel Bjertrup Nielsen 

Rasmus Riis Nielsen 

Sofie Brunsgaard Pedersen 

Jens Kjeldager Rask 

Niels Kjeldager Rask 

Benjamin Bo Stigaard 

Camilla Toft 

Malene Toft 


3b 

Marie Brask Andersen 

Sofie Krarup Andersen 

Mette Kvistgaard Christensen 

Line Korsholm Eskesen 

Alberte Jensen 

Camilla Sønderby Jensen 

Johanne Røn Jensen 

Malene Helligsø Kirkeby 

Emilie Møller Kjærgaard 

Helle Vejlgaard Kobberholm 

Simone Hallstrøm Larsen 

Mathilde Wisbech Liebum 

Pernille Mikkelsen 

Emma Kallerup Pedersen 

Line Rønn Rølmer 

Emma Witte Thomassen 

Sara Vang 

Solveig Østergaard 

3c 

Cecilie Willumsen Boel 

Erik Buur Bruntse 

Jesper Dahl 

Emma Ring Damgaard 

Jannie Kousgaard Hansen 

Lasse Rask Hansen 

Linette Yde Hansen 

Kristian Westergaard Jensen 

Christian Jespersen 

Sofie Møller Johnsen 

Danny Brandt Kattenhøj 

Kristian Damgaard Lyng 

Mads Stagis Nielsen 

Emma Robinson 

Søren Ellegård Skovbakke 

Nikolaj Houmann Steensen 

Thøger Jens Hviid Thøgersen 

Anne-Margit Hviid Villadsen 

3d 

Pernilla Abildtrup 

Camilla Saugmandsgaard 

Andersen 

Mathilde Emilie Hunskjær 

Dyhrberg 

Marc Dahl Knudsen 

Camilla Rosenbjerg 

Kobberholm 

Odga Ganaa Kristiansen 

Nicolai Margon Madsen 

Sophie De Giorgi Madsen 

Louise Markussen 

Maja Marie Pedersen 

Esben Stensgaard Røn 

Gizala Sidiki 

Alexander Egholm Stagis 

3h 

Julie Lund Abildtrup 

Anders Agger 

Anne Louise Agger 

Mads Kruse Andreasen 

Cecilia Dalgaard Bjerrum 

Jonas Rønn Bohnsen 

Kristian Raunkjær Borre 

Emil Brandsborg 

Mette Graversgaard 

Christensen 

Johanne Sønderby Didriksen 

Martin Højland Hansen 

Sisse Favrholt Hauskov 

Jens Hedegaard 

Emilia Mølgaard Henriksen 

Niels Kjærsgaard Kristensen 

Søren Koustrup Kristiansen 

Andreas Kvist 

Rasmus Kvist 

Troels Sønderby Larsen 

Mette Kallesøe Madsen 

Jakob Nelander Petersen 

Emil Hauge Steffensen 

Mette Vejlgaard Tofting 

Laura Lystbæk Vinther

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 







Af: Lars Ebbensgaard 

Vestjysk tillid og virketrang. Den skandinaviske gåde 

Kære studenter. 

Tillykke med jeres eksamener. Og tak for de tre pragtfulde år, som I har givet Lemvig Gymnasium, siden I sad godt smurt ind i jeres 

fine frisurer af de stygge 3.g’ere på første skoledag i 2010. 

Det er i nu i denne stund efter herlige festdage med familie og venner, og inden I i nær fremtid siger farvel til Vestjylland, at I skal 

give jer tid til erindringer. 

Med gode erindringer kan man nemlig bedre skue ind i fremtiden. 

Prøv at holde fast i en ting fra jeres hjemegn! Som eksempel kunne det for mig være en mærkelig bygning, som jeg hilser på hver 

dag på vej til skole. Det er Lemvig kommunes smukkeste bygning. Den står så skarpt og fast mod himlen. Har I gættet det? 

Den er lavet af granit, som gennem mange år samlet ind uden maskinkraft fra markerne af Heldums beboere. Den er bygget af kvadrer 

af bevidst forskellige størrelser og farver sat sammen af en stenmester. Det er Heldum Kirke, der snart har ligget der i 1000 år. 

Bemærk, at den lige er blevet gjort fri af bevoksning så man så smukt kan ane den ligger frit. Det renoverede kirkegårdsdige er stablet 

op af en person med stenøje, som man kalder det. 

Det er en skønhed uden lige, og den slags findes der mange af i den egn, I kommer fra. Så smukt kunne man bygge dengang! 

I kan også bide fast i en anden slags erindring. Her får jeg lyst til at fortælle jer om en ganske særlig erindring fra min tid på Lemvig 

Gymnasium. En erindring, som også siger noget om Vestjylland. 

Jeg tager jer derfor med til New York. Det er FN’s ungdomsår i 1985. Man havde besluttet at lade to vidt forskellige grupper af unge 

mødes på hinandens hjemsteder. Det blev en klasse lyse elever fra Lemvig og Harboøre Tange, som skulle mødes med en gruppe 

gadebørn af alle racer fra Manhattan, såkaldte CityKids. Sammen med grønlænderteatret Tûkak i Fjaltring rejste vi til New York, 

hvor vi studerede sammen med disse CityKids. Vi elskede dem, og jeg nød, hvor godt vore vestjyske unge klarede sig. Mange amerikanske 

børn har aldrig været ude af deres egen stat. De vestjyske elever var verdensborgere. De var perfekte til engelsk, sang i kor og 

kunne stå op og fortælle om deres land og hjemegn. Men 5.th Avenue med skyskraberne imponerede dem dog. Det måtte dem fra 

Harboøre lige have et ekstra stykke tyggegummi på. 

Da Citykids besøgte os havde jeg dem ude med fiskekuttere på Vesterhavet – de glemmer det aldrig. På vej med VLTJ til Lemvig 

havde jeg fået hjemmeværnet til at lægge røg ud over jernbaneskinnerne i Vrist. Vi standsede toget. Skuespillerne fra Tukak-teatret 

agerede et overfald med masker og maskinpistoler. Selv de sorteste CityKids blev blege. For dem var det uforglemmeligt at have 

været i Vestjylland, hvor man kunne standse et tog for sjov. 

Da vi under genbesøget i New York skulle med undergrundsbanen til Twin-Towers, hvor deres kontor lå, blev vi belært om, at hvis 

vi undervejs blev overfaldet, så var det ikke for sjov!! 

CityKids viste os under overvågning rundt i alle neighborhoods på Manhattan. De elskede Vestjylland og sagde, at de ville bygge en 

skyskraber til deres organisation, hvis formål var at uddanne rollemodeller, som skulle holde unge væk fra stoffer og arbejdsløshed. 

Det var der brug for, fik vi at se i bl.a. Haarlem. Nederste etage i deres skyskraber skulle være en tro kopi af Lemvig Gymnasium. 

De var så imponerede af den tillid, der herskede hos os. De kunne ikke forestille sig et bedre sted at være end i Vestjylland. De var 

imponerede over den åbenhed og tillid vi havde i vores dagligdag. Ingen låste døre, alt kunne ligge frit fremme og der var direkte adgang 

til rektors kontor for alle. Der herskede en dyb respekt mod rengøringsdamer, pedeller og sekretærer. Sådan ville de også lave 

det i New York. Den jødiske organisation i NY gav os en dag med rundrejse om Manhattan, som tak for at vi i oktober 1943 havde

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






reddet så mange jøder til Sverrig. Organisationen hed ”Tribute to the Danes”. Vi var utroligt stolte. 

En sådan erindring giver glæde og stolthed – og peger fremad. 

Senere forskning har vist, at netop den tillid, som CityKids observerede, er grundlaget for at vores samfund er et af verdens rigeste. 

Mere om det om lidt, men først må jeg lige afslutte erindringerne med en helt anden udveksling. Det var med Rungsted Gymnasium 

i det såkaldte whiskybælte nord for København. 

Det var en anden historie. Her fik vi lært om fordommene mod Vestjylland. Den første aften, hvor vi havde arrangeret en fest, 

spurgte en Rungstedpige: ”Holder I også fest? ”. For dem ville det være livsødelæggende at skulle bo i Vestjylland. Københavnerunge 

tror, at vi alle står med en greb eller en sort bibel i hånden. Deres syn på vestjyder er, at vi er mørkemænd, autoritetstro, hjemmefødninge, 

skatteunddragere og opflasket med Janteloven, som holder os alle nede i et kedsommeligt skyggeliv – som de i hvert fald ikke 

skal nyde noget af. 

Efter en uge fik de et helt andet syn på Vestjylland og blev gode ambassadører for vores pragtfulde område. Hvis alle hovedstadsunge 

fik en uges ophold i Vestjylland, ville vi have håb om at standse den skævvridning af landet, som vi nu er ude for og som er 

accelereret efter finanskrisen og den megen spektakel i Folkekirken. Når I nu kommer ud på uddannelsesstederne, må I bevidst 

fortælle noget andet om jeres hjemsted. 

Fortæl, at der er to slags vestjyder. De lukkede og de åbne. Begge slags vidunderlige mennesker, men jeg håber, at I i gymnasiet har 

lært at høre til de åbne. Det er dem, der var med til at bygge demokratiet under politikere som I.C. Christensen fra Hee og Chresten 

Berg fra Fjaltring. De var skolelærere, men styrede både Folketinget og riget fra Vestjylland. 

Vi i Vestjylland – mere end i andre såkaldt udkantsområder – er nemlig gode til at finde på nyt – innovere hedder det i dag – gode 

til at tjene penge, gode til at få vore børn uddannede og gode til at rationalisere og effektivisere. Dygtigere og smidigere smede end 

dem på havnen i Thyborøn findes ikke. De sælger fangstudstyr til hele verden, og de fornyr deres produkter uafladeligt, ofte for at 

holde trit med dyre brændstofpriser og nødvendige miljøkrav. Klimapolitik og ressourcemangel er blevet vores hverdag. 

Vi var i sin tid selvejere i stedet for fæstebønder, vi startede Folkehøjskolebevægelsen med andelsselskaber, mejerier, elværker og 

aktieplantager mmm. Det er baggrunden for og rygraden i vores virketrang. 

Vi har effektiviseret, så der snart kun er to gårde tilbage i hvert sogn, den ene er kirkegården. På kvægfarmen, der leverer mælkeprodukter 

til hele verden, malkes køerne ikke af menneskehænder, men af sindrige robotter, der nøje kender hver enkelt kos yver. På 

svinefarmen passes grisene om natten af en fra Østeuropa. Og der er også i høj grad folk derfra, som maskinpelser vore mink og ser 

efter vore høns. Med fangstkvoterne har fiskerne efterlignet landbruget. 

Vi er gode til at handle, fordi vi har indbygget en kolossal tillid. ”Et ord er et ord” er et kendt udtryk fra Vestjylland, og så er den 

aftale indgået. Måske med en rituelt spytklat i den fremstrakte hånd før håndslag. Et levn fra vikingetiden, at spytblanding giver 

fred. En ordentlig handel er god for begge parter! 

Tillid, hvor Danmark scorer højest i Verden, er ifølge professor Gert Tinggaard Svendsen en væsentlig grund til at vi bor i så rigt 

et land, skønt vi ikke har stor adgang til råvarer. Her er svaret på den såkaldte skandinaviske gåde, at vi i Norden klarer os så godt. 

Tinggaard, hvis forskning i tillid - i fortsættelse af Løgstrup - er kendt over hele verden. Han har et dejligt slogan: ”Kontrol er godt, 

men tillid er billigere”. Tillid er Danmarks usynlige brændstof, der giver ekstra opdrift i krisetid. 

I Vestjylland er vi Danmarksmestre og i Danmark er vi verdensmestre i at have tillid til hinanden, viser internationale undersøgelser. 

Alligevel stiger kontrollen i samfundet. Lærere klager over test af elever, og i hjemmeplejen skal man ofte tidsregistrere alt. Tillidsforsker 

Gert Tinggaard Svendsen mener, man skal huske at passe godt på tilliden, der er en af samfundets grundsten. Men nu er 

man ved at tidsregistrere og kontrollere, at hele den danske lærerstand bliver ’normaliserede’. Stemple ud og stemple ind! Har man 

kendt magen? For en ordentlig åndsarbejder flyder arbejde og fritid naturligvis sammen.

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






Det er frygteligt, at vi i Danmark for tiden har så lav tillid til vore skolelærere, som vi har sat til at give dannelse og viden videre til 

næste generation. Ansvaret for det ringe Folkeskoleprodukt ligger hos politikerne. Intet vil give mere ro i klasserne og tillid til 

lærerne end det, at vi som lærere kan vores kram. Hvor svært kan det være? 

Det er skammeligt, at staten har måttet ty til at lockoute den danske skolelærer i stedet for at forhandle sig frem. Det var ikke sket 

med vestjyske politikere som I.C. Christensen fra Hee og Chresten Berg fra Fjaltring. Mere end nogen sinde fristes jeg af Bergs 

udtryk: ”Den regerer bedst som regerer mindst”. 

Demokratiet lider under at folket og lærerne er fraværende. Lærerne skal have større anseelse, og skolelederne og skoledirektørerne 

må ikke være anonyme. De skal kendes uden for skolernes og rådhusenes mure. Og i Undervisningsministeriet skal vi have erfarne 

lærere tilbage, som Asger Baunsbak-Jensen for nylig krævede det i en kronik i Information. 

Det er jo ikke velfærdsstaten, der giver os råd til at have noget så tåbeligt og blåøjet som tillid. Det er snarere tilliden blandt os, der 

giver os råd til at have velfærden. Tillid er simpelt hen en god forretning. Det er betryggende om en dansker at vide, at hun aldrig 

trækker kniven, uden at hun har en gaffel i den anden hånd. 

Og endelig er den vigtigste følge af tillid på en skole eller i et land fornyelseskraften. I en organisation, hvor tillid hersker, kommer 

masser af fornyende idéer og initiativer nedefra. Det har I studenter så sandelig bevist med Upcoming, StandUp, revyer, Suna, 

FLOS, samarbejde med erhvervslivet, frivillighed og medbestemmelse i undervisningen. 

Tillid er oprindelig. Tillid ligger nær kærlighed og lægger en religiøs tydning nær. Her er stof til eftertanke. 

Men desværre giver den vestjyske foretagsomhed og innovationskultur os nogle meget store udfordringer, som vi som gymnasium 

er stærkt indblandet i. 

Vestjylland affolkes. 

Da jeg begyndte på Struer Statsgymnasium var det kun 4% af vestjyderne, der kom i gymnasiet. I Lemvig i dag er det 42%. Vi har 

opsuget de unge, som der ikke mere var plads til i landbrug og fiskeri. Nu uddanner vi jer, og så siger I farvel – med god grund, for I 

skal videreuddannes, og vi har intet universitet og snart heller ikke hospital i Vestjylland. 

For 5 år siden var der dobbelt så mange nyfødte i Lemvig som 80-årige. Om fire år er der lige mange. Det går hurtigt og kræver en 

ekstraordinær indsats. Vi skal lære af fremtiden og ikke lukke øjnene for den. 

Samtidig har regeringen skrællet det kulturbærende lag af offentlige arbejdspladser væk. I min tid er forsvundet op mod tusinde 

sådanne arbejdspladser i Lemvig. Vi har nu ikke mere overlæger ved vores sygehus med dertil hørende stab. Dommeren er væk, 

politimesteren er væk og det samme gælder postmesteren med mange arbejdspladser samt Jydsk Telefons (TDC) store arbejdsplads. 

Her bør Folketinget lave et modtræk. Motorvej er sikkert godt, men IT-motorvej helt ud til Vesterhavet er bedre! Vi må fremme 

folkeoplysning og fantasi. 

Vestjylland med Vesterhavet, Limfjorden, morænebakkerne og heden er Danmarks smukkeste egn. Vi er kendte for et stærkt erhvervsliv 

og gode skoler. Udvikling af turisterhvervet kan med naturen, havnene, masser af kronvildt og bævere samt kirkerne blive 

en guldgrube. Folk skal blive kloge på kysten! 

Jernbanenettet skal elektrificeres til Thisted og ikke standse i Vejle eller Herning. Vi og vore børn vil kunne køre fra Nordvestjylland 

til Hovedstaden på den mest avancerede og hurtigste måde. Forbindelsen til Internettet i togene skal selvfølgelig fortsætte, når 

togene kører på vores side af højderyggen. 

Vel er velfærdsstaten ændret til konkurrencestaten, men i det store regnskab vil det være uklogt at udsætte Vestjylland for konkur-

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






rencestatens junglelov. Vi må bekæmpe svækkelsen af folkestyret og vise vestjysk styrke og stædighed. Vi skal hverken forarmes eller 

bruges til social dumping. 

Et succeskriterium for den kommende tid, og for at vi kan bevare vores vestjyske stolthed vil være, at vi sammen med Folketinget 

skaber flere arbejdspladser og tiltrækker tilflyttere. 

Den kendte vestjyske gæstfrihed skal udvikles, så alle føler sig velkomne. Også folk fra fremmede lande, som gerne tager de job, som 

vi kan tilbyde. Der bliver kraftigt brug for os alle. Læger til vore trængte lægepraksisser og ingeniører til maskinfabrikkerne skal 

være velkomne, selv om de er første generations vestjyder. Væk med lukkethed og jantelov, så får vi Vestjylland til at blomstre. 

Som de gamle, der skabte Vestjylland, må også vi arbejde til folkegavn og grøde med tillid og i solidaritet. 

Om få sekunder dimitterer jeg jer som studenter i håb om, at I vil være med til at udbrede den tillidskultur, som I nu har været del 

af. I kan med rette være stolte af at være vestjyder. 

Så skal vi der bliver her, nok passe på vores skole. Denne dimission er den sidste i det gamle Lemvig Gymnasium, - næste år bliver 

vi meget større ved at fusionere med Lemvig Handelsskole og Handelsgymnasium. Derved bevarer vi alle tre ungdomsuddannelser i 

Lemvig. Forberedelserne går meget fint, alle glæder sig og I har taget byggerodet flot, - tak for det. 

Mens I drak champagne og fik studenterhuerne på, flyttede OLS med Jørgen Jensen i spidsen bjerge af muld og ler herude. Prøv at 

tænke på, hvor lang tid det ville tage med skovl og trillebøre. Og tænk så også på, 

hvor mange arbejdspladser det har revet med sig. Jo, effektivitet er et dobbeltsværd. 

Selv har jeg haft det svært med en ting: Kvierne på marken må vi undvære pga. byggerodet. 

Men næste år går de igen rundt på marken og spreder den skønhed, ro og 

styrke, som køer nu gør siden den første ko Ødhumle gav mælk til titanen Ymer, så 

han kunne danne hele verden. 

Og så slutter jeg af med den historie, jeg altid slutter af med: 

Der var engang en mand, der kom til en by for at bo der. Ved byporten sad en vismand. 

Og manden spurgte vismanden om, hvorledes den by var? 

Hvordan var den by, du kommer fra? 

Det var desværre en dårlig by, svarede manden. 

Det er også en dårlig by, du går ind i, svarede vismanden 

Næste dag kom en anden mand til byen for at slå sig ned der. Også han så vismanden, 

og spurgte om, hvorledes byen var? 

Hvordan er den by, du kommer fra, spurgte vismanden igen. 

Det var en dejlig by, svarede manden. 

Det er også en dejlig by, du går ind i. 

I kommer fra noget godt, og derfor vil I også komme til noget godt! 

Og med de ord dimitterer jeg jer som studenter fra Lemvig Gymnasium årgang 

2013! 

Tillykke!

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






Elevtalen 2013 

Af: Anne-Margit Hviid Villadsen 

Så blev det endelig vores tur til at sidde med huen på! 

En hue som vi alle ser forskellige muligheder i, men som vi alle sammen elsker! 

Vi elsker den især, fordi den er symbolet på, at vi har overvundet kampen mod 3 års hårdt slid og nu endelig kan kalde os studenter. 

Når jeg tænker på, hvad I alle sammen er for nogle dejlige mennesker, der under huerne, så kan jeg ikke lade være med at hæfte mig 

ved, hvor forskellige, vi alle sammen er. Vi er ikke alle sammen gjort af det samme stof, og vi har forskellige drømme og ønsker for 

vores fremtid. Og det er der en god grund til. Eros Ramazzotti, en italiensk sanger, som jeg lærte at kende i det år, jeg var på udveksling 

i Italien, synger i en sine sange, ”Il Cammino,” vejen: 

Ognuno di noi, 

Ha il suo pezzo di strada da fare, 

Segui il passo di un sogno che hai, 

Chi lo sa dove può arrivare. 

Hver af os 

Har vores egen vej at gå 

Følg skridtene i den drøm, du har 

Hvem ved hvor det fører hen. 

Jeg er sikker på, at når vi kan se nogenlunde klart igen, og studenterugen sygner hen, vil være i stand til at følge skridtene i de 

drømme vi har og forme vores vej. Måske, vil det være kun de første skridt på vejen, men de næste skridt og resten af vejen, har vi et 

helt liv til at danne. Det kan virke skræmmende eller fantastisk lige nu ikke at vide, hvor vores vej fører os hen. Den vil sikkert blive 

fyldt med overraskelser, gode som dårlige, men det er alle disse oplevelser, der gør vejen til vores. 

Når vi så har gået de første skridt på vores vej, kan vi vende os om og se tilbage på vores gymnasietid. Mange vil sikkert huske den 

for de gode fester, studietuerne, første skoledag, SUNA osv. Når jeg tænker tilbage på de oplevelser, bliver et ord ved med at poppe 

op i mit hoved: fællesskab. 

Alle de uforglemmelige oplevelser vi har haft, har vi haft sammen. På tværs af klasser og studieretninger, kan vi alle sammen tænke 

tilbage og minde hinanden om, at det var fordi vi var sammen, det var sjovt. 

Alle de her oplevelser har også gjort, at vi har mødt nye mennesker og fået nye venner, som vi aldrig havde mødt, hvis det ikke var 

for gymnasiet. I starten var vi mange der holdt os til dem, vi kendte i forvejen, men som tiden er gået har vi alle sammen åbnet os 

op og givet plads for nye venskaber. Venskaber, som vi helt sikkert kommer til at beholde, også selvom vi ikke længere kommer til at 

se hinanden hver dag. 

Selvom det helt uundgåeligt har været hårdt og til tider svært at gå her på stedet, har jeg tit tænkt tilbage på det år, jeg boede i Italien 

som udvekslingsstudent efter 9. klasse. På hvor hårdt mine italienske venner havde det! Nok har de sol og verdens lækreste pizzaer, 

men vi har noget, de savner meget: friheden. 

Friheden til os uddanne os til det vi vil. Vi har alle døre åbne foran os, vi kan gøre hvad vi vil, uafhængigt af vores forældres indkomst 

og erhverv. Hvis vi har viljen og bruger vores gode hoveder, så har vi den frihed, der skal til for at forme vores vej. For vores

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






forældre skal ikke betale for vores uddannelse, vi får oveni købet penge for det! 

Vi er ikke tvunget til at bo hjemme til vi bliver 30, fordi kollegier ikke eksisterer eller fordi lejlighedspriserne er for dyre. 

Og noget af det, som de italienske elever og lærere var mest betagede af, er at vi har været så privilegerede at have gået på en skole 

hvor demokrati og vores mening betyder noget. 

Værdier, som vi nok tager for givet, fordi vi aldrig har været vant til andet, men det er ikke desto mindre værdier, som vi for alt i verden, 

skal huske at sætte pris på. I Italien bliver eleverne sjældent spurgt om hvad de mener og synes, men de bliver i stedet bedømt 

på hvor gode de er til at lære udenad og på hvor godt de klarer sig i tests. 

Derfor lyder det her sikkert meget kliché-agtigt, men noget af det vigtigste, jeg tog med mig fra det år i Italien, er man for alt i verden 

skal huske at værdsætte alt det man har, og ikke brokke os over alt det, man ikke har. For i sidste ende har vi alt, hvad der skal til 

for at vi kan forme vores vej. 

Her i 3.g har vi alle sammen kunne mærke hvordan håndværkerne har bygget løs og er ved at lave om, så der kan blive plads til 

Handelsskolen. Alle de forandringer der er på vej her til Gymnasiet, kommer vi jo ikke til at opleve, men samtidig med at skolen 

undergår forandringer, er der også store forandringer på vej i vores liv. Vi har sikkert mange af os gået rundt i vores eget byggerod 

og været meget i tvivl om, hvad vi skal lave, når vi er færdige her? For ligesom gymnasiet udvikler sig og skaber plads til nyt, så skal 

vi gøre det samme, og vi skal være klar på forandringer i vores liv, på vores vej, for når vi følger vores vej, vil omgivelserne også 

komme til at skifte i takt med, at vi kommer længere, for med udviklingen følger også forandringen. Men uanset hvor vores vej 

bærer os hen, vil vi altid have gymnasiet til at binde os sammen, også selvom det ikke til den tid vil ligne den skole, vi kender. 

Nu har de sidste uger handlet rigtig meget om vores karakterer, og vores forældre, familie og venner har nysgerrigt spurgt til, hvad vi 

har fået. Det er selvfølgelig forståeligt, for karaktererne betyder jo noget - for nogle mere end andre. 

Karaktererne hjælper os jo på de første skridt af vores vej, men resten af vejen kan vi ikke lade os styre af tal. Godt nok kan karaktererne 

give enten muligheder eller sætte begrænsninger mht. vores uddannelsesvalg, men karakterne giver hverken muligheder eller 

sætter begrænsninger ifht. at forme de mennesker, vi gerne vil være. 

Og det er måske i virkeligheden her, den almene dannelse, som lærerne så fint kalder det, kommer ind i billedet. For når alt kommer 

til alt, er det den almene dannelse, summen af de 3 år, der har været med til at forme os til dem, vi er i dag. De tre år vi har gået her 

på Lemvig Gymnasium har præget os, på den ene eller den anden måde, og lærerne har gjort deres bedste for, at vi i dag er parate til 

at møde det virkelige liv uden for gymnasiets trygge mure. 

Klar til at forme vores vej gennem tilværelsen. 

Held og lykke med det alle sammen og tillykke!

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 





Lærertalen 2013 

Af: Kirsten Ring Damgaard 


Mine damer og herrer. Kære, kære studenter… og rent undtagelsesvis: Kære Emma. 

Selvom dette ER en tale, så behøver I ikke at identificere ethos, logos og pathos, for det har jeg nemlig næsten ikke tænkt over. Før 

gymnasiereformen troede jeg personligt, at ethos, logos og pathos var navnene på de tre musketerer. Jeg tog fejl. Undskyld! 

Engang for mange år siden sad der næsten bogstaveligt talt en pige på 15 år i et skab under en trappe hos sin onkel og tante, to mennesker, 

der bestemt ikke havde nogen forståelse for den magi, der er forbundet med bøger, lærdom og uddannelse. Så dumpede der 

et brev ind gennem brevsprækken, der kundgjorde, at pigen var optaget på gymnasiet, og da onklen og tanten modsatte sig ideen 

om, at hun skulle have en studentereksamen, måtte deres veje skilles. Det var ikke nemt, men det endte godt – i hvert fald for pigen. 

Okay – her er der måske brugt en smule pathos! 

For tre år siden fik I sådan et brev om, at I var optaget på Lemvig Gymnasium. Godt nok var det ikke Hogwarts skole for hekse- 

kunster og magi, I blev optaget på, det var det heller ikke i pigens tilfælde, men alligevel er parallellerne tydelige. 

Vi ved jo alle, hvem der reelt bestemmer på Æ Gym, når rektor, Lasse Dumbledore Ebbensgaard, en stor del af tiden er bortrejst i 

forbindelse med ministerielle affærer. Det er nemlig skolens nøglebærer, Jørgen Hagrid Kielsholm, der selvom han ret beset ikke må 

bruge magi, måske nok engang imellem kommer til at trylle bare en lille bitte smule! 

Madam Elisabeth Hooch Moltke underviser heller ikke i Quidditch, men det betyder jo ikke, at man ikke kan få nogen tæv af sine 

lærere, når de svinger hockeystavene i stedet for koste, og efter en scoring kan man da næsten se Martin Flitwick Hansen gå på 

væggene. 

Det lyder jo alt sammen rigtigt godt, men vi må nok også se i øjnene, at mange elever, også her, nok har haft deres personlige version 

af Snape, den usympatiske, for slet ikke at tale om upædagogiske plageånd af en eliksir-lærer. 

Pigen fra fortidens Snape underviste i tysk og kunne kun lide piger med fletninger, og da pigen havde helt kort hår, der til tider også 

var farvet grønt eller pink, fik hun tit at vide, at hvis det ikke var fordi, hun var så god til grammatik, så burde hun henvende sig hos 

skolepsykopaten, da hun ellers var fortabt med de tjavser! 

Mange, mange år senere kan hun stadig de tyske bøjninger, hun storsvedende og skrækslagent (allitteration) lærte udenad, men 

aldrig senere har brugt. Dog forlyder det, at hun efter at have undervist i et andet sprog i tyve år, ironisk nok endelig har fundet ud 

af, hvad bøjningerne skal bruges til. Sig så ikke, at udenadslære ikke kan være magisk. 

Sidst men ikke mindst: Den vigtigste lærer i en elevs skoleliv er selvfølgelig den lærer, der underviser i forsvar mod mørkets magter, 

den lærer, der gør en forskel. Det er ikke sikkert, I ved, hvem det er for jer endnu; det kunne være Mads Smørhår Stidsen, men i 

føromtalte piges tilfælde, var det hendes engelsk- og historielærer. 

Nej, på Lemvig Gymnasium underviser vi ikke i magi og heksekunst, men jeg håber alligevel, I har fået en anvendelig trylleformular 

eller besværgelse med jer herfra, som I ikke vil bruge til at lokke ambitiøse skotter i fordærv!!! Indforstået engelsk – a joke! 

Jeg håber også, at jeres hjerter rent metaforisk vil banke for jeres snart gamle skole i en uendelig strøm af jamber. 

Her slutter første læsning. 

Den vej, jeg ikke valgte 

To veje skiltes i den gule skov, 

og suk, jeg kunne ikke følge dem begge 

og være én rejsende; der stod jeg længe

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






og fulgte den ene med blikket så langt jeg kunne 

til den drejede ind i underskoven 

Tog så den anden, som var lige så lovende 

og måske krævede mere 

fordi den var grønnere, manglede slid, 

selvom denne kommen og gåen 

havde slidt dem næsten lige meget ned. 

Og begge veje lå den morgen dækket 

af blade, ingen fod havde trådt sorte. 

Åh, jeg gemte den første til en anden dag. 

Dog, da jeg ved, at ét skridt tager det næste, 

troede jeg ikke, jeg nogen sinde kom igen. 

Engang, en evighed herfra, 

vil jeg fortælle dette med et suk: 

to veje skiltes i en skov, og jeg – 

jeg valgte den, færrest havde gået på, 

og det har gjort en verden til forskel. 

For tre år siden stod I ved sådan en symbolsk skillevej, hvor I skulle vælge, hvilken vej, I ville gå. Dengang valgte I gymnasievejen, 

og når I nu sidder her i dag som studenter, 3-4 dage efter sidste eksamen og sikkert allerede har glemt, hvor pressede og stressede I 

var, så er der forhåbentlig ikke mange af jer, der fortryder, at det netop blev denne vej, I valgte at gå. 

Dermed ikke sagt, at det bare har været lige ud ad landevejen. Der har været tidspunkter, hvor nogle af jer – og sikkert også nogle af 

os - reelt HAR overvejet, om I nu gik i den rigtige retning. Nogle har taget omveje, andre har gået i ring, enkelte har måske prøvet at 

tage nogle smutveje, der så viste sig at ende i en blindgyde. 

Der er nemlig ikke ret mange af os, der er udstyret med den der indbyggede GPS, hvor en indre stemme venligt men bestemt guider 

en i den rigtige retning, hele tiden frem mod målet uden tvivl, vaklen eller overspringshandlinger. Mindre kan også gøre det. Tænk 

bare på Odysseus, der var mange år om at komme hjem efter den trojanske krig, blandt andet fordi han lod sig distrahere og nød 

nogle af sine over- og ikke mindst sidespring. Alligevel er han en helt! 

Digtet jeg læste i en lidt svag oversættelse – ikke min egen – Robert Frosts The Road not Taken fra 1916, blev i 1989 brugt i den 

meget berømte film Dead Poets Society, som nok især forældregenerationen husker. 

Handlingen udspiller sig på den amerikanske konservative, dyre og snobbede drengekostskole Welton Academy i 1959, hvor den 

nye engelsklærer på utraditionel vis inspirerer sine elever gennem undervisning i poesi. Mr. Keating opfordrer sine elever til at leve i 

nuet og mærke efter, hvad de selv har lyst til og ikke bare leve op til andres krav, traditioner og forventninger, og selvfølgelig møder 

både lærer og elever modstand fra ledelse og forældre. 

Det overordnede tema i digtet og filmen, valget – belyses gennem det klassiske begreb Carpe Diem – Grib Dagen. Dette fik i denne 

forbindelse en renæssance og blev nærmest i enhver tænkelig og utænkelig sammenhæng brugt og misbrugt som en befriende og 

måske tiltrængt modvægt til slutfirsernes drøm om voldsom udvikling på alle fronter, koste hvad det koste ville 

Carpe Diem blev et mantra – en opfordring om at stoppe op og give sig selv tid til at glemme alle bekymringer og gribe de tilbud, 

livet også giver i en hverdag domineret af stress og jag.

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






Man skulle give sig selv lov til ikke at følge den slagne vej. 

Hvis solen skinnede, og der viste sig et bedre tilbud, så kunne man næsten helt legitimt smide alt hvad man havde i hænderne og 

løbe ud i solen og lege. 

I har nu erfaret, at ting tager tid, og nogle ting tager meget tid, og når tilbuddene er mange, så bliver tiden dyrebar og måske næsten 

den ting, man især har for lidt af. 

Grib dagen, lev livet, og tag imod tilbuddene, når de kommer, lød det! 

Hvordan skal man så vælge, når de fristende tilbud hober sig op? Skal man bide i det sure æble og blive ved det, man nu er i gang 

med, som måske er mindre attraktivt end det nye tilbud, eller skal man liiige smutte. 

Leve i nuet? 

Jo, det er da fint nok at tage på festival midt i eksamenstiden, når det nu er der festivalen ligger. Eller passe fritidsjobbet imens man 

skriver SRP, holde kæresten i hånden imens man laver et opvarmningsprogram, tælle likes på Facebook når man laver 

matematikaflevering, eller spille Tetris, indtil farvede klodser falder ned foran ens øjne, når man endelig går i gang med at læse 

Shakespeare! Men er det at gribe dagen? 

Carpe diem! Måske er at gribe dagen– at leve i nuet– jo netop også at gå i krig med de mere krævende tilbud, som fx uddannelse er, 

når tilbuddet reelt er der. 

I de sidste tre år har I gået her, nogle af jer fordi I næsten 100 % sikkert ved, hvad I vil. Andre er måske mere usikre i deres fremtidige 

valg, ja, højst sandsynligt er der rent faktisk også nogen af jer, der slet ikke ved, hvad I vil, men netop fordi studentereksamen 

i manges bevidsthed er det sikre valg på vejen til det gode liv, så gik I denne vej i håbet om, at mange døre ville åbne sig, og kun få 

ville lukke sig på den vej, I ikke valgte. 

Nu sidder her I med studenterhuer og lige om lidt med eksamensbeviser. I tog imod det 

tilbud, I fik for tre år siden, og man kan ikke gå baglæns. Det nu, der var gymnasietiden, 

er levet. Det kan I ikke gøre om. 

Tre år ældre, mange erfaringer rigere og bedre klædt på står I nu ved en ny skillevej, og 

midt i glæden over at være kommet i mål på denne etape af livet er der måske en lille 

angst, fordi det næste valg er et endnu vigtigere valg end det, I stod overfor dengang. 

Denne gang er det ikke et spørgsmål om at gå til højre eller venstre på en skovvej – 

denne gang holder I – nu har I nemlig fået kørekort til i hvert fald personbilen og begyndelsen 

på voksenlivet – ved en gigantisk rundkørsel med mange afkørsler. 

Nu gælder det om at holde tungen lige i munden og huske alt, I har lært. Måske føler I 

jer pressede af dytten fra bagvedholdende, utålmodige bilister, hvilket får jer til at tage 

en chance og komme for hurtigt ind i rundkørslen, eller måske mister I orienteringen og 

kommer ud af den forkerte afkørsel. 

Mit råd til jer i en tid med voldsom selviscenesættelse: tænk jer om, orienter jer om 

vejens beskaffenhed, tag farten af, hold øje med og vis hensyn til de andre bilister, giv 

signal i tide, og vælg så vejen for jeres fremtid. I når det nok! 

Skulle I komme til at tage en ekstra runde i rundkørslen, så sker der nok ikke noget ved 

det! Men jeg ønsker jer al mulig held og lykke med alle fremtidige valg. For tre år siden 

stod I ved en skillevej – I valgte gymnasievejen – og jeg håber, at det har gjort en verden 

til forskel! 

For resten hedder de tre musketerer Athos, Porthos og Aramis. Husk at læse bøger! 

Til lykke med eksamen.

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 





Personalenyt: 


LG har måttet sige farvel til tre lærere her ved skoleafslutningen. Ved samme lejlighed kan vi byde velkommen til to nye lærere og en 

it-supporter. 

Afgang: 

Per Godsk Petersen (biologi og idræt) går på pension efter 34 år på Lemvig Gymnasium. 

Jesper Munk Jakobsen (kemi og fysik) forlader gymnasiet til fordel for en stilling på Cheminova. Jesper kom til gymnasiet for tre 

år siden fra netop Cheminova. Hans efterfølger på Cheminova, Jannick Dupont, overtager hans job på gymnasiet. Jannick startede i 

januar. 

Sigrid Willads Petersen (tysk og dansk) har fået ansættelse på UCH, Holstebro. 

Ansættelser: 

Der ansat to gymnasielærere pr. 1. august. 

Poul Secher Henriksen er ansat med fagene biologi og idræt. Poul er nyuddannet fra Århus Universitet. 

Franka Gallas er ansat med faget matematik. Hun kommer fra en stilling på HTX i Skive, hvor hun har undervist i matematik på 

højeste niveau i syv år. 

Arnim Gallas er ansat pr. 1. august i en ny stilling som it-supporter. 

Armin og Franka kommer begge oprindeligt fra Dresden og er uddannet som civilingeniører. Franka Gallas har taget dansk 

lærereksamen. 

Pædagogikum 

I skoleåret 2012-13 har Benny Evan Madsen (dansk, filosofi), Stefan Agger (samfundsfag og erhvervsøkonomi) og Thomas Haunstrup 

(filosofi, oldtidskundskab, engelsk og græsk) taget pædagogikum på Lemvig Gymnasium. De er alle fastansatte på skolen. 

Det kommende år uddanner skolen tre kandidater i pædagogikum. Det er Martin Bjørn Hansen (historie og matematik), Ricky 

Billeskov Petersen (engelsk og historie) og Stinne Pulkkinen Schmidt (biologi).

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 







Den 28. maj markerede rejsegildet i den nye fløj nord for idrætshallen de nye tider for Lemvig 

Gymnasium med taler af rektor, bestyrelsesformand og arkitekten, som roste håndværkerne for 

deres faglige dygtighed og smidighed i forhold til at få skolens hverdag til at fungere trods byggerodet. 

De nye til- og ombygninger står klar i august til at tage imod de tre ungdomsuddannelser på 

det nye gymnasium og omfatter: 

• Nyt motionsrum i tilknytning til idrætshallen 

• Ny og større kantine 

• Ombygning af undervisnings- og administrationsområdet i det tidligere VUC mod 

sydøst 

• Nyt administrationsområde 

• Ny undervisningsfløj nord for idrætshallem med studieområde og billedkunstlokale

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 







Onsdag den 14. august 2013 bliver lidt af en historisk dag i Lemvig, hvor de 3 ungsdomsuddannelser STX, HHX og HG tager hul på 

det første skoleår under samme tag på Lemvig Gymnasium. Håndværkerne har som nævnt andre steder travlt med om- og tilbygninger, 

og lærerne fra de forskellige uddannelser har allerede haft flere møder med henblik på at de i fremtiden bliver kolleger. Men 

også på elevside er man i fuld gang med forberedelser til sammenlægningen: De to elevråd bliver til ét og udvides. 

- Nu bliver vi 2 fra hver årgang på STX plus en repræsentant for HHX og en fra HG. Altså i alt 8 i stedet for de nuværende 6. Det 

afspejler fordelingen af elever på uddannelserne meget pænt, fortæller elevrådsrepræsentant Signe Marie Havskov Jakobsen fra 2.h 

på Lemvig Gymnasium, der understreger at fordelingen selvfølgelig vil blive ændret, hvis der sker forskydninger i elevtallene. 

Og det nye elevråd har allerede været i arbejdstøjet: 

- Ja, vi går meget op i at alle får en god start på skoleåret, så vi har nedsat et fælles udvalg med repræsentanter fra alle 3.g’erne her på 

stedet og HHXere, i alt en halv snes stykker, der planlægger første skoledag. Allerede dagen før vil man ude fra vejen kunne se, at 

noget er i gære, og jeg kan godt allerede nu afsløre, at temaet bliver noget med landbrug. Men det konkrete indhold skal de kommende 

3.g’ere stå for – dog tør vi godt love, at ingen vil komme til at opleve noget ubehageligt, siger Signe Marie. 

En anledning til nytænkning? 

I første omgang vil det nye elevråd arbejde i forlængelse af de rutiner, som allerede 

er etableret, men Signe Marie betragter også fusionen som en anledning til at se med 

friske øjne på elevrådsarbejdet: 

- Vi planlægger en fælles tur til Thisted Gymnasium til efteråret, der både skal fungere 

som en rystesammen-oplevelse og give os inspiration. Vi ved, at man i Thisted, 

hvor man også har flere ungdomsuddannelser under samme tag, griber tingene an 

på en lidt anderledes måde med flere udvalg, flere tovholdere og et uddelegeret ansvar. 

Så hvem ved? Måske bliver fusionen også startskuddet til en lidt anden struktur 

hos os. Vi vil også gerne have lidt mere kreativitet ind i billedet, f.eks. med highschoolagtige 

valgkampagner op til elevrådsvalgene, så det ikke bare kommer til at 

handle om almindeligt brok. 

Ikke mange bekymringer 

Adspurgt om de nye tilstande giver anledning til bekymringer trækker Signe Marie 

på skulderen: 

- Næh, egentlig ikke, men vi tænker da over, om f.eks. den nye kantine kan klare 

presset og om vi kan få mulighed for at betale med Dankort. Bortset fra det glæder 

vi os kun til at komme i gang, slutter elevrådsrepræsentanten. 

Mark Lefftes, HH2 på Lemvig Handelsskole og elevrådsrepræsentant fotograferet sammen med Signe Marie 

Havskov Jakobsen, 2h på Lemvig Gymnasium og ligeledes elevrådsmedlem. Som Signe Marie Glæder Mark sig 

til det nye skoleår, og han kender allerede mange af de nye skolekammerater, så han mener ikke at omvæltningen 

bliver så stor.

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 







14/1 Isbjørne i en varmere verden 

Som en del af festligholdelsen af Lasse 70 års fødselsdag fik vi et spændende 

om isbjørnen i Arktis. Erik W. Born, ansat ved Grønlands Naturinstitut, fortalte 

om, hvordan man indfangede isbjørnene og mærkede dem for derigennem 

at kunne følge deres færden. Denne viden bruges bl.a. til at forske i hvordan 

de ændrede klimaforhold på kloden påvirker isbjørnenes levevilkår. Oplægget 

var krydret med flotte og gode billeder fra Grønland, og festlige anekdoter 

om, hvordan det er at arbejde under de ekstreme forhold i jagten den store 

hvide bjørn. 

8/4 Einar Mar Gudmundson 

Einar Mar Gudmundson er efterhånden en kendt skikkelse på Lemvig Gymnasium. 

Vi havde fornøjelsen igen først i april, hvor han læste op fra forskellige 

udvalgte værker til et fællesarrangement for alle skolens elever. 

9/4 Dana LaCroix 

Gymnasiet havde d. 9. april koncert med singer/songwriter Dana LaCroix . 

Med sig havde hun et band bestående af medlemmer fra både New York, 

Sydney og Fjaltring! Med en blanding mellem country, soul og folk gav de en 

medrivende koncert – dog med udfordringer fra gymnasiets alamsystem!

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






Innovationscamp 2013 

Årets Innovations Camp omhandlede brugen af et 7000 m2 stort areal på Østhavnen i Lemvig. Kreativiteten var stor og rigtig mange 

spændende elementer kom i spil som fx en kabelbane til vandski, en skaterpark, multibaner, vandkanaler, musikscener, VLTJ-tog 

som spillescener, træskibe som legepladselementer, sejlende haver, multibaner til boldspil og skøjteløb, bakker og bålsteder. Campen 

bestod af en guidet tur på havnen af projektleder Michael Seidelin Haustrup med information om Kommunens planer for havnen. 

Et oplæg fra centerleder Jan Kvist Martinsen fra Handels- og ingeniørhøjskolen i Herning om kreativitet og ideudvikling, samt en 

travl dag med skitsetegning, modelbygning og udarbejdelse af andre præsentationsmaterialer til Kommunen. Elevernes ideer indgik 

efterfølgende i Kommunens videre udvikling af området, og som en del af et oplæg til et borgermøde om havnen i Lemvig. 

Forslag til udnyttelse af arealer på 

Østhavnen i Lemvig. Erik Buur 

Bruntse og Mads Stagis, 3.c

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






Introdage i august 2013 

Onsdag d 14.august 

Kl. 10.00: Velkomst 

Morgensamling: ”Den signede dag…” 

2. og 3. årgang får udleveret bøger og får derefter fri. 

1. årgang inddeles i klasser, præsentation af lærere og elever, udlevering af skema og bøger og rundvisning på skolen. 1. årgang får 

fri ca. 12.30 

Torsdag d 15. august 

Undervisningsminister Christine Antorini besøger skolen 

1. årgang har dobbeltlektion med studievejlederne 

2. og 3. årgang har almindelig undervisning 

Fredag d 16. august 

1. årgang har fælles billedkunst/ musikarrangement i 1. - 4. lektion 

Mandag d 19. august 

Morgensamling 

1. årgang fotograferes 

Tirsdag d 20. august 

1. årgang fotograferes 

1. årgang har 2. lektion med elevtutorer 

Onsdag d 21. august 

Teambuilding i klosterheden for hele 1. årgang

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






Ferieplan for skoleåret 2013 - 2014 

Sommerferie 2013: 

29/6 - 13/8 2013 

Efterårsferie: 

12/10 - 20/10 2013 

Juleferie: 

21/12 2013 - 5/1 2014 

Vinterferie: 

8/2 - 16/2 2014 

Påskeferie: 

12/4 – 21/4 2014 

St. Bededag: 

16/5 2014 

Kr. Himmelfartsferie: 

29/5 2014 

Grundlovsdag: 

5/6 2014 

Pinseferie: 

7/6 – 9/6 2014 

Sommerferie 2014: 

Starter 28/6 2014 

Nævnte datoer hører med til ferierne.

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






Upcoming og Stand up 

Lemvig Upcoming Festival 

Som elev på Lemvig Gymnasium har man mange muligheder for at feste i sin fritid! Ud over 

de mange Flosfester, den fremragende café Suna og det super fede stand up show, SUL, har vi 

på gymnasiet siden 2009 haft vores helt egen festival - Lemvig Upcoming Festival. 

I 2012 blev der satset på store navne som Veto og denne udvikling fortsatte i 2013 med p3 guld 

vinderne fra When Saints Go Machine - 2012 blev endnu en succes for Lemvig Upcoming Festival! 

Festivalen fik det år tildelt Kulturvækstprisen for sin indsats for musikkulturen i Vestjylland. 

Det er denne opbakning fra gymnasiets elever samt Lemvigs opland i form af sponsorer, 

men også mange udefrakommende 

gæster fra f.eks Holstebro, Thisted, Struer og Ringkøbing, der gør det muligt hvert 

år at udvikle festivalen. 

Af tidligere navne kan man nævne Turboweekend, Kiss Kiss Kiss, Treefight for Sunlight, The 

Floor Is Made of Lava. I 2012 var Veto på plakaten som hovednavn, og i februar 2013 var 

When Saints go Machine hovednavnet. 

Det bliver spændende at følge, hvad arrangørerne smider på plakaten næste år. Uanset hvad er 

Lemvig Upcoming Festival altid en fest, som du helt sikkert skal glæde dig til! 

Nikolaj Steensen – arrangør 2013 

Stand-up 

Stand-up på Lemvig Gymnasium er et godt eksempel på den iværksætterånd, selvstændighed 

og det engagement, der hersker på Lemvig Gymnasium. Arrangementet blev første gang afholdt 

i 2005 og har siden været en tilbagevendende årlig begivenhed. Arrangementet arrangeres 

100 % af gruppen SUL (Stand-up Lemvig), som består af fem elever fordelt på de tre årgange. 

Det er så elevernes opgave at stå for det hele, dvs. skaffe sponsorer, lave plakater, hyre komikere, 

holde styr på økonomien og alt, hvad der ellers hører til. Det er SUL, der afgør, hvilke komikere 

der skal optræde, dog vælges der oftest to upcoming komikere og et større navn. I 2013 resulterede 

det i Carsten Bang, Jesper Juhl og Anders Fjeldsted. Efter den sidste komiker går af, 

indtager et lokalt band scenen, og det er muligt at blive på gymnasiet og nyde den gode stemning 

med en øl eller sodavand indtil klokken 24, hvor der lukkes og slukkes. Vi kan fra egen side 

sige, at det har været en fed og kanon lærerig oplevelse, der virkelig giver én en ide om, hvor 

stort et ansvar det kræver at holde et sådant arrangement. Det har siden dag 1 været en kæmpe 

succes, og stemningen i hullet er fantastisk. 

Kristian Damgaard Lyng og Christian Jespersen, arrangører 2013

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 





Olevano 


Kulturberigelser og kulturchok – ti uforlignelige dage i Italien med 3. 

”Hvad nu, hvis min familie slet ikke kan tale engelsk? Og hvad nu, hvis vi ikke bryder os så meget om maden? Jeg håber, vi får noget 

ordentligt mad – jeg har hørt, at de bare spiser kage eller slet ingenting om morgenen…” 

Jo, forventningerne og bekymringerne var mange, da 3.h ankom til den italienske landsby Olevano sidst på eftermiddagen torsdag 

den 4. april. Byen, som ligger omkring 55 km øst for Rom, skulle de næste syv dage danne ramme for deres dannelsestur til støvlelandet 

mod syd. I oktober 2012 havde klassen været værter for de italienske elever, da de besøgte Lemvig. Nu var det blevet tid til at 

bytte roller for en stund. 

Olevano er en charmerende og idyllisk middelalderby, som udover at være på størrelse med Lemvig er grundlagt på et bjerg i det 

naturskønne landskab i Lazio-provinsen. Byen og dens omgivelser har i tidens løb betaget mange danske billedkunstnere, som af 

samme grund har boet og arbejdet der i kortere eller længere perioder. Det gælder blandt andre malere som Ditlev Blunck, Ernst 

Meyer, Martinus Rørbye. J.Th. Lundbye, P.C. Skovgaard, Johan Rode, Peter Hansen og ikke mindst Wilhelm Marstrand, hvis billede 

In Piazza (Politikere uden for et osteri på et italiensk torv) fra 1847, har spillet en central rolle i udvekslingsforløbet som symbol på 

den kulturelle forbindelse mellem de to lande. 

Skolepartnerskabet mellem de to gymnasier i henholdsvis Lemvig og Olevano er et såkaldt Cominius-program, og det overordnede 

tema har været frivillighed. Da de italienske elever gæstede Lemvig i fjor var de således med på besøg hos en række af de lokale institutioner 

og kultursteder, som i høj grad virker i kraft af frivilligt arbejde – det være sig Museet for Religiøs Kunst, Aktivitetshuset, 

Fyret på Bovbjerg samt Biohuset. 

Også i Olevano er der mange eksempler på frivilligt arbejde. Et af punkterne på programmet var således et foredrag på Olevanos 

Kunstmuseum, som udelukkende er baseret på frivillighed. En anden institution i byen, som nyder godt af frivilliges indsats, er den 

lokale kirke. Her fortalte en række ældre kvinder om deres glæde og bevæggrunde til at engagere sig uden at få løn for det. De understregede 

især kirkens store betydning for sammenhængskraften i lokalsamfundet. 

Endelig spillede frivillighed en rolle ved lørdagens ceremoni på torvet i Olevano, hvor en reproduktion af Marstrands ovenstående 

maleri In piazza blev afsløret. Her stod frivillige for bespisningen af festens deltagere, som blev trakteret med både pasta, pizza og 

kage, mens solen skinnede i sådan en grad, at solcremen måtte findes frem. 

De første syv dage var ikke kun begrænset til aktiviteter i Olevano, men bød også på en række kortere og længere udflugter. 

Allerede dagen efter ankomsten om fredagen tog vi til Tivoli, hvor den store seværdighed er Villa d´Este – villaen og den tilhørende 

park med de imponerende mange springvand i alle tænkelige størrelser, som inspirerede Georg Carstensen, da han grundlagde den 

københavnske udgave af Tivoli. Over 1000 skulle der efter sigende være – i hvert fald var der flere, end det var muligt at tælle. 

Søndagen var afsat til hygge og samvær med værtsfamilierne, inden turen mandag gik til Pompeji. Om tirsdagen var destinationen 

Assisi – den hellige Frans af Assisis fødeby, hvor han også byggede sin første kirke. Og onsdag var afsat til et besøg i det Benediktinerkloster 

i Subiaco, som er bygget oven på den klippegrotte, hvor Sankt Benedikt boede i hele tre år i 500-tallet. 

Efter syv spændende dage rige på både kulturberigelser og kulturchok var det blevet tid til at sige farvel til værtsfamilierne og sætte 

kurs mod Rom. Vejen dertil gik omkring gik den etruskiske by Tarquinia nord for Rom. 

Opholdet i Rom blev en fornøjelig opvisning i, hvor meget man kan nå at se på to dage plus en aften, hvis man er indstillet på, at 

prisen er ømme ben og et par nedslidte fodsåler. Under det forholdsvis korte ophold nåede vi at se blandt andet Santa Maria Maggiore, 

Roms domkirke San Giovanni in Laterano, San Clemente, Colosseum, Forum Romanum, Peterskirken, Vatikanmuseerne og

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 





Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 22 

Pantheon. Heldigvis skinnede solen ustandseligt fra en azurblå himmel, hvilket gav ekstra energi til anstrengelserne. 

Efter sådan en vandring gennem oldtidens, middelalderens, renæssancens og barokkens Rom valgte mange af eleverne – og et par af 

lærerne – at nyde en velfortjent is fra Gelateria Della Palma, der fører et sortiment på over 150 smagsvarianter. Alle kunne se tilbage 

på ti fantastiske dage, hvor mødet med nogle af verdenshistoriens mest storartede kulturelle frembringelser blev kombineret med en 

stigende anerkendelse af, at det indimellem kan være helt i orden at komme for sent. Ti uforlignelige dage, der således ikke kun var 

et møde med anden kultur, men også blev et møde med sin egen. 

Af Niels Ankerstjerne Rasmussen 

Borgmesteren og lokale olevanesere i forbindelse med 

afsløringen af Marstrandreproduktionen på torvet i byen 

Danske og italienske gymnasielever

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 





Aschaffenburg 


Aschaffenburg er formentlig ikke den første by i Tyskland, der falder én ind, når man skal diske op med et tysk bynavn, man kender. 

Her vil det for de fleste nok ligge snublende nært at navne som Berlin, München, Hamburg … popper op. Aschaffenburg i den nordvestlige 

del af Bayern er imidlertid alene af den grund en særlig by, at vi nu efterhånden i nogle år har haft udveksling med Kronberg 

Gymnasium, der er et af byens spændende gymnasier, med en lang tradition for f.eks. at dyrke noget så eksotisk som de klassiske 

sprog og i det hele taget have en stærk sproglig profil. 

Der er over tid udviklet venskaber, besøgs- og overnatningsmuligheder og mange elever på Lemvig Gymnasium har kunnet nyde 

godt af at få mulighed for at være tæt på en tysk hverdag, som man ikke lige møder i turistbrochurerne. 

Det har været vores egne sproglige elever i henholdsvis 2. og 3. g med tysk, der har kunnet profitere af denne mulighed. 2.g’erne har 

i forårssemestret været vært for de tyske elever, som de så i uge 39 det følgende skoleår har haft fornøjelsen af at besøge på deres 

hjemmebane. 

Vi vil fortsætte samarbejdet og udvekslingen med Kronberg Gymnasium og tilpasse begge dele til den struktur for studierejser og 

valgfagsekskursioner, der for næste skoleår kommer til at gælde på Lemvig Gymnasium. 

Og der er masser at se og opleve i Aschaffenburg og de nærmeste omgivelser: kultur, historie, natur. I samarbejde med os tilrettelægger 

vore værter et spændende og alsidigt program. Og det prøver vi også at gøre tilsvarende, når Aschaffenburgerne kommer på 

udveksling hos os. 

Her et par billeder fra 3.g TyA’s tur til Aschaffenburg i dette skoleår: Schloss Mespelbrunn, der ligger i en dal i det smukke Spessart 

mellem Frankfurt am Main og Würzburg og et glimt fra Frankfurt – Skyline og den gamle bydel

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 





Tynset 


Turen startede med en lang, men hyggelig færgetur til Oslo. Vi 

skulle bære al vores bagage i én taske, og den skulle vi slæbe rundt 

på fra sted til sted. Det var meget anderledes, da man er vant til 

den luksus, med at have en kuffert. Heldigvis fløj tiden af sted, da vi 

havde det super hyggeligt. 

Efter en lang tur ankom vi endeligt til skolen i Tynset, hvor vi skulle 

tilbringe de 3 første nætter. Den første dag var spændende, da det 

for næsten alle var helt nyt at stå på langren. Vi startede ud med 

en gåtur, men da vi alle var nybegyndere faldt vi på stribe og vi fik 

mange gode grin. Efter en lang og smertefuld tur, for Lasse Rask, 

nåede vi frem til dagens aktivitet. Vi skulle spille fodbold med 

langrendsski på. Her blev der gået til den, og der var dømt kamp til 

stregen. 

De efterfølgende dage, blev vi (næsten) naturtalenter til at stå på 

langrendsski. Vi var ude på lange ture og prøvede skihop. Vi begyndte 

så småt at blive klædt på til vores overlevelse tur i snehulerne 

senere hen på ugen. 

Om aftenen nød vi det gode sammenhold med spil, gæt og grimasser 

og andre underholdende ting. Afslapning var der også tid til 

og ja, pizzaerne er meget dyre i Norge! 

Efter overnatningerne på skolen, kom vi til et vandrehjem hvor vi 

fik god mad og her hyggede vi os igen. Det var ren luksus, at bo i 

en varm hytte, specielt for os piger som boede med Helle der havde 

overdrevet meget slik med. Klogt af hende. 

Nu var dagene kommet hvor vi skulle på udflugt med nordmændene. 

Vi skulle have to overnatninger i en snehule som vi selv 

skulle bygge. Det tog godt og vel 5 til 6 timer og var hårdere end 

forventet. Det var om at holde sig i gang for at holde varmen, ellers 

kunne timerne godt blive lange. 

Men da hulen så var færdig, var det nogle fede resultater vi havde 

fået. Det var en kold fornøjelse, men det var det hele værd da man 

kom ind i sin varme sovepose. Dagen efter blev brugt på ture i 

fjeldet og andre aktiviteter hvor vi skulle lave sneskulpturere ud af 

isblokke og bygge skihop. Det var igen en kold fornøjelse, men der 

var hele tiden varm kakao ved bålet og Mathis havde altid et stykke 

slik til os.

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






Det var en smule grænseoverskridende med de udendørs toiletter vi havde fået bygget. Her skulle man sidde i 20 graders frost og 

tisse for åben himmel. 

Om aften havde vi en helt fantastisk tur på langrend, hvor vi løb af sted i mørke og så en klar stjernehimmel. Dog glædede vi os alle 

sammen til, at vi skulle hjem til den varme hytte igen dagen efter. 

Oprydningen tog sin tid, men vi kom af sted og det tog ikke mange timer før vi ankom, helt udmattede til vores varme hytte. 

Senere mødtes vi atter med nordmændene. Vi skulle spise pizza, men vi danskere var bare klar til at komme hjem og sove ordentlig 

ud efter to nætter i snehulerne. Vores norske lærere havde lavet en sjov video fra turen, og den vækkede allerede gode minder frem 

i os. 

Turen til Norge var lærerig og grænseoverskridende men en super god oplevelse. Alle var glade for, at de tog med på turen, da man 

lærte nye ting om sig selv og sine grænser. Derudover havde vi et fantastisk sammenhold og det er en tur vi alle vil huske tilbage på 

som en fantastisk oplevelse. 

Maja Marie, 3d og Emilia, 3h

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






Akademiet for talentfulde unge 

Elever, der har interesse og overskud til at få udfordringer der ligger ud over den daglige undervisning, har mulighed for at søge om 

optagelse på Akademiet for talentfulde unge. Der er tale om et toårigt forløb, hvor de sammen med talentfulde unge fra hele regionen 

kommer til foredrag med en række forskere og på besøg på universiteter og spændende virksomheder. Forløbet ligger uden 

for skoletiden og kræver gode evner og en ekstra arbejdsindsats, men der er også meget fokus på det sociale – og de får masser af 

spændende oplevelser og ekstraundervisning med dygtige foredragsholdere. 

Ester og Lea fra 1.a og Frederik, Jens og Jeppe fra 1.x er blevet optaget i år, og de fortæller: 

– Det er et meget bredt program, forklarer Jens. – Det handler ikke kun om universitetsfagene fra kunst og medier til naturvidenskab, 

men også om erhvervsudvikling og meget andet. Vi skal høre på folk der har kompetencer inden for alle mulige områder, f.eks. 

også sporten. 

Det sociale aspekt er meget vigtigt: 

– Når man møder nye mennesker, lærer man også noget nyt, fremhæver Ester, og Frederik peger på at man kan skabe kontakter, der 

rækker ud over gymnasietiden. 

Om det er lidt nørdet? Om man frygter Janteloven? 

– Hvorfor dog det? Spørger de. Det er jo nøjagtig ligesom i fodbold, hvor man også gerne vil blive endnu dygtigere og rykke op – og 

det er der jo ingen, der har ondt af. 

Bo Larsen, pædagogisk inspektor og lokal tovholder på projektet, sammenligner Talentakademiet med f.eks. Musikalsk Grundkursus 

i Holstebro: 

– Hvis man er god til at spille på et instrument og gerne vil ind på et musikkonservatorium, opfattes det som noget ganske naturligt, 

at man søger ekstraordinære udfordringer for at blive bedre. Det samme her, hvor der bare er tale om et bredere interesseområde. 

Bo er også lidt stolt over at hele 5 elever fra vores lokale gymnasium er blevet optaget på Talentakademiet: 

– Vi blev oprindeligt stillet 2-3 pladser i udsigt, så det må have været nogle gode ansøgninger, I har skrevet, siger han til de fem, inden 

klokken ringer ind til den første matematiktime.

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 





Bioethanol 


3.a Bioteknologi har i år forsøgt at lave halm til alkohol! I projektet ”2. generations bioethanol-fremstilling fra halm” har eleverne 

produceret et CO2-neutralt alternativ til normale brændstoffer. Eleverne har lavet flotte postere over processen, som kan ses uden 

for kemi-lokalet.

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






Ny nordisk Skole (NNS) 

Christinelystskolen, Menighedsbørnehaven og Lemvig Gymnasium samarbejder nu ved deltagelse i Ny Nordisk Skole. 

Institutionerne ligger tæt sammen i et meget smukt område med to søer og et flot stisystem. Konkret er Lemvig Gymnasium 

involveret ved, at gymnasiets unge fortæller folkeskoleelever om deres fag, og vi modtager besøg af både folkeskoleelever og børnehavebørn. 

Og de tre skoler mødes jævnligt med hinanden og udveksler idéer. I april havde Lemvig Gymnasiums lærere eksempelvis 

besøg af Jens Pedersen og Charlotte Simmelkær til et møde om de nye pædagogiske tiltag – blandt andet den rullende indskoling 

– i forbindelse med renovering af Christinelystskolen. I det kommende år er der planer om fælles pædagogiske arrangementer og 

dialog om sprogundervisningen i folkeskole og gymnasium. 

Ved at studere hele skoleforløbet fra 0 til 18 år og smidiggøre overgangene er vi sikre på at kunne lave bedre undervisning for eleverne. 

Initiativerne skal komme fra skolerne selv, det er kerneidéen i Ny Nordisk Skole.

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






Forskningens døgn 

Torsdag den 2. maj drog 1.a og 1.d afsted til Lemvig Handelsskole for sammen med 1.hh at deltage i årets udgave af Forskningens 

Døgn. Temaet var samfundsfag, og det faglige grundlag for turen kredsede om emner som identitet, politik og ungdomsliv. Den 

officielle overskrift for arrangementet var ”Sociale mediers betydning for individet og den politiske debat”, og det bestod af både 

foredrag og projektarbejde. 

Formiddagen gik med to forskellige foredrag om sociale medier og deres betydning. Den første forsker, Malene Charlotte Larsen fra 

Aalborg Universitet, fortalte om sine undersøgelser af unges brug af sociale medier, mens Sander Andreas Schwartz fra IT Universitetet 

havde fokus på politikernes brug af sociale medier i hverdagen og i valgkampe. 

Efter frokost arbejdede eleverne fra 1.a, 1.d og 1.hh sammen i blandede grupper om selv at skabe en effektiv kampagne via de 

sociale medier. Gruppearbejdet var lagt an som en konkurrence hvor det bedste produkt blev belønnet med biografbilletter til den 

vindende gruppe. 

Forskningens Døgn er en landsdækkende begivenhed som sætter fokus på forskningen og dens betydning for det danske samfund. 

Arrangementet i Lemvig var arrangeret af Lemvig Gymnasium, Lemvig Handelsskole og Lemvig Kommune. 

Stefan Agger

Velkommen 



Elevtalen 

Lærertalen 

Personalenyt 








Olevano 

Aschaffenburg 

Tynset 


Bioethanol 






Forårskoncert og billedkunstudstilling 

17. april viste musik- og billedkunsteleverne prøver på deres talenter. Ved forårskoncerten blev der underholdt med et bredt udsnit 

af musik af både rytmisk og klassisk karakter – så forskellige navne som Debussy, Duke Ellington, Stevie Wonder og Niels Lan Doky 

var på programmet. 

I pausen kunne publikum studere billedkunstelevernes anstrengelser nøjere i sydfløjen. 

Elevarbejde af 

Laura Lystbæk Vinther, BKB: 

Indtryk fra Olevano m.m.

Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 - Lemvig Gymnasium

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?