Lemvig Feriecenter - ATRA Arkitekter A/S

Lemvig Feriecenter 

ATRA arkitekter a/s – Vestergade 6 – DK 7500 Holstebro – tlf +45 97 42 05 11 – fax +45 97 42 53 99 – cvr 29 20 22 65 – www.atra.dk – atra@atra.dk 

ATRA arkitekter a/s – Vestergade 6 – DK 7500 Holstebro – tlf +45 97 42 05 11 – fax +45 97 42 53 99 – cvr 29 20 22 65 – www.atra.dk – atra@atra.dk 

3D - visualisering _eksteriør 

MASTERPLAN 

Designmanual 

Eksemplesamling 

December 2007 Lemvig Feriecenter 1

Indhold Kontaktoplysninger 

kontaktoplysninger 

2 

Lemvig Feriecenter sag nr. 0738 

Lemvig Feriecenter December 2007 

ATRA arkitekter a/s 

Vestergade 6 

DK 7500 Holstebro 

tlf. +45 97 42 04 11 

fax +45 97 42 53 99 

atra@atra.dk 

www. atra.dk

INDHOLD 

indholdsfortegnelse Indhold 

Fremtidsperspektiver: 

indledning 04 

myndigheder 05 

Masterplan: 

eksisterende forhold 06 

fremtidige forhold 07 

Designmanual: 

farve og materialebrug 10 

fremtidige om- og tilbygninger 11 

Eksempelsamling: 

01 vinterhave 12 

02 inddragelse af altan 11 

03 balkon 13 

04 vertikal lejlighed 14 

05 horisontal lejlighed 14 

06 horisontal + vetikal lejlighed 16 

Konklusion 19 

Bilag 21 

December 2007 Lemvig Feriecenter 

3

Fremtidsperspektiver indledning 

4 


Baggrund 

Denne Masterplan, Designmanual og Eksempelsamling for Lemvig 

Feriecenter, er udarbejdet efter henvendelse fra feriecenterets ejerforening 

i september 2007, og derpå følgende møde med ejerforeningens 

repræsentant. 

ATRA Arkitekter sendte, på baggrund af ovennævnte, et tilbud 

til Feriecenterets ejerforeningen på udarbejdelse af Masterplan, 

Designmanual og Eksempelsamling for Lemvig Feriecenter. Ejerforeningens 

bestyrelse vedtog enstemmigt; på sit møde den 26. oktober 2007, at tage 

imod vores tilbud. 

Ejerforeningens fremtidsperspektiver 

Ved mødet blev der, fra Ejerforeningens side, fremlagt et dokument, 

”Fremtidsperspektiver, Lemvig Feriecenter”, som i hovedtræk omtalte 

følgende ønsker for fremtiden: 

1. Områdets sommerhusstatus ophæves og ændres til en kombination 

af fritidsboliger, helårsboliger og let erhverv. 

2. Der åbnes for at slå boligenheder sammen, horisontalt og/eller 

vertikalt. 

3. Modernisering af facader liberaliseres, og ændres fra at være et 

fælles anliggende, til at være op til ejerne af den enkelte boligenhed. 

4. Der åbnes for frit at vælge leverandør af el, tele, radio/tv, og 

internet, for den enkelte boligenhed. 

5. Svømmehallen ønskes udfaset, da de nuværende driftsomkostninger 

er høje og en fremtidig modernisering af anlægget vil 

være meget kostbar. 

6. Restaurant Marina har planer for modernisering af sine lokaler, 

og har i dag indgang via feriecenterets lobby som ejes af 

ejerforeningen. Der ønskes en samlet moderniseringsplan for hele 

feriecenteret. 

7. En landskabsarkitekt bør udarbejde planer for hele området. 

Vi vil i det følgende belyse disse ønsker, og anvise anbefalinger med 

principielle løsningsforslag og eksempler.

myndigheder Fremtidsperspektiver 

Indledende myndighedsdrøftelser 

ATRA Arkitekter har den 11. december 2007 holdt møde med Lemvig 

kommune ved planlægger Merete Nørby og leder af Plan og Byg, Kirsten 

Eldon. 

Ved mødet blev Ejerforeningens ønsker i deres dokument, 

”Fremtidsperspektiver, Lemvig Feriecenter”, drøftet i forhold til gældende 

kommuneplan og lokalplan for området. Kommunen henviste til at 

nævnte dokument allerede er behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, og at 

der er sendt svar til ejerforeningen i brev af 16. november 2007 (se bilag). 

Teknik- og Miljøudvalget fastholder i deres brev områdets sommerhusstatus, 

men er åben for en dialog omkring udvikling af området, når det gælder 

facadeudtryk og friarealer, samt opvarmningsform. Dette vanskeliggør 

en ophævelse af områdets sommerhusstatus. Kommunen mener også 

at erhverv der ikke er støttefunktioner for turisme, ikke hører hjemme i et 

sommerhusområde og anbefaler derfor ikke sammenlægning af enheder 

til erhvervsformål. 

En nedlæggelse af svømmehallen er ikke i strid med lokalplanen. 

Feriecenterets bygning skal ifølge lokalplanen anvendes til svømmehal, 

evt. udbygget med badeland, restaurant, serviceformål og lignende, 

hvilket begrænser brugen af området til f.eks. sommerhuse medmindre 

lokalplanen ændres. 

Generelt stiller Kommunen sig mere positive til ombygninger end til 

nybygninger i område for Ferieformål C.1. Der blev ved mødet antydet 

at inddragelse af eksisterende altaner og opsætning af nye balkoner, 

under visse forudsætninger kan tillades, under den gældende lokalplan 

for området. 

Kommunen er ellers meget positive overfor udarbejdelsen af en Designmanual, 

da Feriecenteret er meget synlig fra byen. 


5

Masterplan eksisterende forhold 

6 

C1 

Parkering 

Parkering 

Tennis 

Situationsplan 1:2.000 

Beach volley 

Hoppepude 

C2 

Parkering 

Parkering 


Parkering 

Legeplads 

Renovation 

Parkering 

Svømmehal 

Tilladt udbygning 

1F 0.2 

Basket 

Restaurant 

Parkering 

Legeplads 

Sejlklub 

Renovation 

Petanque 

Renovation 

Roklub 

Marina 

Parkering 

Områdets forhold til Kommuneplanen 

Området er udlagt som område for Ferie- og fritidsbebyggelse i kommuneplanen. 

I kommuneplanens lokalplanramme for området, 1F 0.2 – Lemvig 

Feriecenter, Vinkel Hage, oplyses følgende: 

Zonestatus: 

Sommerhusområde / Byzone 

Status for udnyttelse 

Fuldt udbygget 

Anvendelse: 

Ferie- og fritid: 

Delområde I (sommerhusområde) - må kun anvendes til ferieformål. 

Delområde II (byzone) - må kun anvendes til svømmehal, restaurant, 

serviceformål og lignende. Herunder forretning der efter byrådets skøn har 

direkte tilknytning til områdets funktion. 

Bebyggelsesprocent for området som helhed – max 

25% 

Etageantal - max 

2 

Byggehøjde 

Bygningshøjden må ikke overstige 9,5 m over daglig vande. 

Lokalplan for området 

Området er omfattet af Lokalplan nr. 21a for areal til fritids- og ferieformål 

på Vinkel Hage, Lemvig, navnlig område for Ferieformål C.1 og område 

for Feriecenter C.2. (se bilag) 

Lokalplanens zonestatus 

Område for Ferieformål C.1 ligger i sommerhusområde og område for 

Feriecenter C.2 ligger i byzone. 

Områdets anvendelse 

Område for Ferieformål C.1 må anvendes til ejerlejligheder til ferieformål 

med dertil hørende udendørs aktiviteter og faciliteter. 

Område for Feriecenter C.2 må anvendes til svømmehal, evt. udbygget 

med badeland, restaurant, serviceformål og lignende. 

Bebyggelsens omfang og placering 

Område for Ferieformål C.1 må ikke bebygges yderligere, og antallet af 

ferieejerlejligheder – 148 i alt – må ikke forøges. Bygningernes placering er 

fastsat i lokalplanens kortbilag 2. Den maksimale tilladte bygningshøjde er 

8,5 m. 

På område for Feriecenter C.2 må den eksisterende svømmehal udbygges 

med op til 1000m 2 , til et badeland med dertil hørende faciliteter, som 

anvist i lokalplanens kortbilag 2.

C1 

Parkering 

Parkering 

Ny Renovation 

Tennis 


Beach volley 

Hoppepude 

C2 

Parkering 

Parkering 

Evt. ny 

parkering 

Parkering 

Legeplads 

Renovation 

Parkering 

Svømmehal 


Evt. ny 

parkering 

1F 0.2 

Restaurant 

Ny basket bane 

Parkering 

Sejlklub 

Renovation 

Legeplads Petanque 

Ny grillplads 

Renovation 

Roklub 

Marina 

Parkering 

fremtidige forhold 

Masterplan 

Områdets potentialer for udvikling og forandring 

Med baggrund i den gældende planlægning for området og de 

indledende myndigheds drøftelser, kan vi fastslå at potentialet for 

væsentlige ændringer, i forholdet til områdets anvendelse som sommerhusområde, 

er lille. Derimod giver kommunen signaler om, at de er mere 

fleksible i forhold til fremtidig udvikling og omdisponering, så længe 

områdets status som område til ferieformål og feriecenter respekteres. 

Lokalplanen lægger ikke op til en videre udbygning af ferielejligheder 

i område for Ferieformål C.1, selv om det skønnes at kommuneplanens 

maksimale udnyttelse på 25% ikke er fuldt udnyttet i dag (bebyggelsesprocenten 

er i dag ca. 17%, for hele område C). Der bør derfor være 

mulighed for, at kunne ændre de gældende forudsætninger inden for 

kommuneplanens rammer, især med hensyn til område C.2. Sammenholdt 

med ejerforeningens ønsker om at nedlægge svømmehallen af 

økonomiske årsager, gør dette at område for Feriecenter C.2 uudnyttede 

potentiale for udvidelse, bør ses på med nye øjne. 

Da svømmehallen sandsynligvis ikke bliver udbygget med et badeland 

men muligvis nedlægges, rejser dette spørgsmålet om, hvilke muligheder 

der så er for den videre drift og udvikling af anlægget. Den gældende 

kommuneplan er meget specifik angående område for Feriecenter C.2’s 

anvendelse, og kan reelt set, stå i vejen for en bæredygtig udvikling af 

området. 

Efter kommune-sammenlægningen er det planlagt at revidere kommuneplanen 

i perioden 2008-2009. Der er p.t. ikke fastlagt en endelig tidsplan 

for arbejdet. Med feriecenterets og ejerforeningens aktive deltagelse i 

denne proces, kan en revideret kommuneplan åbne for en mere fleksibel 

udnyttelse af område for Feriecenter C.2 og område for Ferieformål C.1. 


Masterplan 

8 

C1 

Parkering 

Parkering 

Ny Renovation 

Tennis 



Beach volley 

Hoppepude 

C2 

Parkering 


Parkering 

Evt. ny 

parkering 

Parkering 

Legeplads 

Renovation 

Parkering 

Svømmehal 


Evt. ny 

parkering 

1F 0.2 

Restaurant 

Ny basket bane 

Parkering 

Sejlklub 

Renovation 

Legeplads Petanque 

Ny grillplads 

Renovation 

Roklub 

Marina 

Parkering 

Indsatsområder for den fremtidige udvikling 

1. Moderniseringsplan for Feriecenterets bygninger C.1 

Med henblik på at Lemvig Feriecenters ferieboliger forbliver 

sommerhusområde, anbefales det at bevare områdets nuværende 

kvaliteter hvor det fremstår som en formmæssig helhed i både i form, 

materialer og farvebrug. 

Da den nuværende kommune- og lokalplan ikke tillader nybyggeri af flere 

ferieboliger i området, samtidig med at Kommunen ikke stiller sig positivt 

overfor en plan-ændring som tillader nybyggeri, anbefales det ikke at 

lave de store nye udbygninger på feriecentrets nuværende ferieboliger. 

Dette understøttes af at boligens planløsning ikke skaber optimale rammer 

for funktionelle udbygningsmuligheder, da boligenhederne er meget 

langstrakte, samtidige med at der ikke er muligt at bygge ud i gavlsiden, 

på grund af pladsmangel. 

Kommunen stiller sig generelt mere positive til ombygninger end til 

nybygninger i området. Der blev ved mødet med Kommunen antydet 

at inddragelse af eksisterende altaner og opsætning af nye balkoner, 

under visse forudsætninger kan tillades, under den gældende lokalplan 

for området. Derfor anbefales det at forsøge at ombygge og udbygge 

ferieboligerne inden for disse rammer, som diskrete om- og tilbygninger 

der ikke ødelægger feriecentrets overordnede formmæssige helhed. 

Der er ingen hindringer for at slå boligenheder sammen både horisontalt og 

vertikalt, eller en som en kombination til større mere luksuriøse lejligheder, 

så længe disse forbliver sommerboliger og ikke bruges til erhverv. 

Facadeændringer anbefales at være diskrete tilpasset det nuværende 

byggeri, gerne i ensartede materialer med et fælles udtryk der beriger 

områdets nuværende arkitektur. Derfor anbefales der at der laves 

detaljeret planer for alle valgte facadeændringer, så disse fremstår 

ensartethed og i samme materialer og farver selvom de evt. ikke opføres 

på samme tid. 

2. Moderniseringsplan for Feriecenterets bygninger C.2 

Det anbefales at der igangsættes en samlet moderniseringsplan for 

feriecenteret område C.2. I arbejdet med moderniseringsplanen bør 

forhold omkring fremtidige behov, kontraktlige forpligtigelser, økonomi og 

tekniske forhold for Feriecenterets bygninger og anlæg først kortlægges. 

Udviklingen af område C.2 er afhængig af denne kortlægning, da der i 

grove træk er to forskellige alternativer der kan komme på tale, alt efter 

om der er eventuelle forpligtigelser overfor tredje part eller ej eller andet. 

Alternativ 1: Da ejerforeningen ønsker at nedlægge svømmehallen er det 

ene alternativ at genanvende svømmehallens bygninger til andre formål. 

Denne løsningsmodel understøttes, hvis der er forpligtigelser overfor tredje 

part, der gør at hele feriecenteret ikke umiddelbart kan nedlægges. 

Ulemperne ved at genanvende svømmehallens lokaler er at de er 

meget store og derfor kræver et fremtidigt formål med behov for meget 

rummelige lokaler. Hvis sådanne rentable genanvendelses muligheder 

ikke kan findes, kan svømmehallen som skitseret evt. ombygges til små 

ferielejligheder mod syd, og mindre weekend -/overnatningslejligheder 

mod gården. Mens resten af svømmehallen, laves om til spabad/wellnesscenter, 

så omklædningsområdet og børnebassinet genanvendes. 

Restaurant marina beholder i denne løsningsmode deres nuværende 

lokaler.

Planudsnit 1:1.000 

Kontor 

Wellness 

Restaurant 

Overnatning 

Små ferielejligheder 

Alternativ 1 Alternativ 2 

Privat grøn ’have’ 

Evt. udvidelse 

af parkering Nye træer 

Renovation 

Lav hæk - 50 cm høj 

Høj hæk - 120 cm høj 

Ny barsket bane 

Legeplads 


Luksus ferielejligheder 

Privat grøn ’have’ 

Nyt grillområde 

Nye træer 

Nye træer 

Renovation 

4-5 etager 

2000-2500 m 2 

1 etage 

800 m 2 

Høj hæk - 120 cm høj 

Restaurant 

Kontor 

Service mv. 


Nye træer 


Masterplan 

Alternativ 2: Hvis der ikke er forpligtigelser overfor tredje part, eller andet der 

forhindre at bygningen nedrives kan dette anbefales da det umiddelbart 

vurderes at ombygningen af svømmehallen er bekosteligt i forholdet til 

den ringe arkitektoniske værdi, der vindes ved en ombygning. Medmindre 

der kan finde egnede genanvendes muligheder til svømmehallens store 

bygningsvoluminer, som kun kræver få eller ingen ombygning og derfor 

er rentabel. Nybyggeriet kan som skitseret evt. bestå at et volumen i en 

etage på ca. 800 m²., indholdene restaurant, udlejningskontor, kiosk el. 

andet servicerelateret erhverv. Koblet sammen med et højere volumen 

som en 4-5 etages stang med 15-20 luksus sommerlejligheder på 100 m², 

dette ville skabe en bygning udnytter den fantastiske udsigt, samtidig med 

at den markere sig i området og danner nyt varetegn og samlingspunkt 

for feriecenteret. 

Begge alternativer vil kræve markedsanalyse for at vurdere om der er 

et stort nok kundegrundlag for flere ferieboliger eller andre formål, samt 

en detaljeret beregning af, om det er økonomisk rentabelt at ombygge 

feriecentrets bygninger, frem for at nedrive dem og bygge nyt. 

På dette grundlag bør der, efter kortlægningen af forpligtigelser overfor 

tredje part, indledes en dialog mellem Feriecenteret/Ejerforeningen/ 

Restaurant Marina og Kommunen, med henblik på at finde en fremtidig 

bæredygtig anvendelse af Feriecenterets område. Således at disse snarest 

kan indarbejdes i den kommende revision af kommuneplanen og senere 

evt. lokalplansændringer, hvis det fra Kommunens side ikke vurderes at 

anvendelsen kan gå ind under ’… serviceformål og lignende’. 

3. Helhedsplan for Feriecenterets udendørsarealer 

Feriecenterets udendørsarealer er godt disponeret og har potentiale til, 

med få indgreb, at gøres endnu mere attraktive for områdets brugere. 

Det anbefales at der strammes op på linierne omkring de trafikale (veje 

og stier) og parkeringsmæssige forhold, samt at der skabes flere private 

rumligheder, på de nuværende store grønne friarealer. Som skitseret 

anbefales der en åben parkbeplantning med lave hække og flere træer. 

Denne beplantning indrammer nogle af de meget store grønne områder, 

og er med til at danne forskelligartede grønne rumligheder. Denne lave 

hæk vil desuden stramme op på oplevelsen af, hvad der er veje og hvad 

der er stier, da disse i dag har tendens til at flyde sammen. Endvidere 

anbefales det at boligens terrasse, mod syd/vest, udvides med et mere 

intimt grønt område omgivet at lav hæk, hvor beboerne i læ for vinden 

kan nyde privatheden. 

Udeinventar i form at belysning, affaldsstativer, skiltning mv. bærer præg 

af slid og ælde og det anbefales derfor at disse udskiftes i henhold til 

designmanualen. Desuden anbefales det at der opsættes borde og 

bænke på de grønne områder for at indbyde til ophold og et fælles 

socialt udendørs liv. 

Der anbefales at der udarbejdet en detaljeret grøn helheds- og 

vedligeholdelsesplan for Lemvig Feriecenters udendørsarealer, med 

henblik på at gøre de grønne udeområder mere attraktive. samt forbedre 

de trafikale og parkeringsmæssige forhold. 


Designmanuale 

10 


farve og materialebrug 

Designmanual 

Lemvig Feriecenter fremstår i dag som en formmæssig helhed i materialer 

og farvebrug. Designmanualen skal være med til at sikre at de fremtidige 

ændringer af Lemvig Feriecenter får et fælles formsprog og ensartet 

udtryk så denne formmæssige helhed opretholdes. 

Det anbefales at der til hver om- og tilbygninger laves et detaljeret 

tegningssæt, sammen med en detaljeret beskrivelse af alle anvendte 

materialer og farver, så en ensartethed sikres selvom alle tilbygninger 

eventuelt ikke opføres på samme tid. 

Farver 

En ensartede farveholdning af ferieboligernes er utrolig vigtig, for at skabe 

en helhed i bebyggelsen både på afstand; da feriecentret er meget 

synlighed fra Lemvig, men ikke mindst på tæt hold for at give et godt 

helhedsindtryk af området. 

Der er god helhed i bebyggelsens nuværende rød-hvide farveholdning, 

der gør at bygningerne fremstår som skarptskårne røde voluminer med 

fine stramme hvide linier. Derudover giver det røde træværk en god 

association til sommerhuse og det danske flag, samtidig med at det er en 

lys og venlig farve. Den eneste ulempe der er ved det røde træværk er at 

det ligger meget tæt op af den røde mursten, som danner husets base, 

uden helt at ramme denne. Dette bevirker at farven spiller lidt for øjet når 

man er tæt på, mens denne ensartethed i farven på afstand kun er en 

fordel, da bebyggelsen fremstår som en samlet rød helhed. 

Det anbefales derfor at det ikke tillades at ejerne af den enkelte 

boligenhed selv at bestemmer træværkets farve, men at den nuværende 

rød-hvide farve bevares og foreskrives. 

Som et alternativ til den røde farve, hvis farveskift absolut ønskes, 

anbefales en varm gul farve da denne ville virke lys og venlig, samtidig 

med at den vil stå godt til den røde mursten; der har lidt gult skær, og de 

hvide vinduer. 

Eventuelle mindre til- eller ombygninger i holdes i neutrale hvide eller lyse 

grå farver, så de ikke overdøver den valgte farveholdning (rød-hvid), eller 

begrænser eventuelle fremtidige farveskift. Til- elle ombygninger i træ 

holdes naturligvis i den valgte farveholdning. 

Materialer 

Belægninger: 

Det anbefales at der strammes op på overgangen mellem de nuværende 

udearealers belægninger. For at understrege formerne og skiftene mellem 

belægninger, anbefales det at overgange mellem veje og stier og de 

grønne områder understreges af en kant af brosten, der også er med til at 

definerer stiernes retninger og geometriske former. 

Vinduer og skyde-/terrassedøre: 

Det anbefales at eksisterende vinduer og glasdøre, som allerede 

beskrevet i bilag til ejerforeningens ordensregler, ved udskiftning erstattes 

med lignede i hvid træ/plast med samme udseende og inddeling som de 

eksisterende. Hvis ejerforeningen ønsker en bedre kvalitet bør der vælges 

et træ/alu. vindue. 

Yderdøre: 

Det anbefales at eksisterende yderdøre, ved udskiftning erstattes med 

lignende glatte træplade døre uden vinduer. 

Om- og tilbygninger: 

Det anbefales at om- og tilbygninger i materialevalg individuelt tilpasses 

den eksisterende facade, så der skabes en helhed i bygningen og i om- 

eller tilbygningen. Det anbefales at mindre om- og tilbygninger beklædes 

i zink eller tyndplade, som står godt til den nuværende murstens/træfacaden, 

mens større tilbygninger med fordel kan beklædes i træ. 

Vinduer og døre tilpasses den eksisterende om- eller tilbygning så denne 

fremstår som en helhed, samtidig med at der drages moderne paralleller 

til den eksisterende facade arkitektur. 

Balkon: Det anbefales at balkoner laves i stålkonstruktioner, så de synes så 

lette og elegante som muligt på den nuværende facade.

Muligheder og problematikker mht. til- og ombygning 

Da der fra Kommunens side ikke er tilslutning til at ændreområdets 

sommerhus status, samtidig med at lokalplanen ikke tillader udbygninger, 

er der ikke grundlag for at skabe store om- og tilbygninger der laver 

boligerne om til helårsboliger/erhverv. Dette understøttes af at den 

enkelte boligs meget langstrakte opbygning skaber dårlige rammer for 

funktionelle udbygninger, da disse vil give uharmoniske lange værelser 

og/eller skabe meget spildplads til fordelingsgange. 

Derfor anbefales det at der skabes mindre om- og tilbygninger hvor 

den funktionelle planløsning er i højsæde, hvilket Kommunen også ser 

positivt, og under visse forudsætninger, mener at de kan tillade under den 

nuværende lokalplan. 

Kriterierne for om- og tilbygning er at der skabes fleksible løsninger, i den 

forstand at de kan opføres når den enkelte ejer vælger det. Om- og 

tilbygningerne skal desuden kunne opføres med mindst mulig gener for 

nabo, og helst uafhængig af naboforhold. 

Enkelte af kriterier kan være vanskelige at opfylde, da feriecentret består 

af enheder af en helhed som gør at alle indgreb har vist sig at være 

afhængig af et eller andet naboforhold, medmindre lejlighederne er 

blevet slået sammen, så man ejer begge de boligenheder, som om- elle 

tilbygningen omhandler. 

Områdets skiltning 

Områdets nuværende skiltning er en broget blanding af forskellige 

skrifttyper, farver og ophæng. Det anbefales derfor at der skabes en 

ensartet standardiseret skiltning for området, således alle større skilte og 

mindre skilte har samme dimensioner, skifttype og -størrelser, samt samme 

ophæng. Der anbefales at benytte Modulex A/S, Compass serie, eller 

tilsvarende, til al udendørs skiltning. Desuden anbefales det at nuværende 

husnumre udskiftes med et kombineret lampe-nummerskilt, Solar Light, 

Bolero eller tilsvarende, så indgangspartiet får noget lys om aftenen, 

samtidig med at husnummeret bliver mere diskret end de nuværende 

meget blå husnumre. 

Udevendige belysning 

Områdets belysning bærer præg af ælde dato og at det er forholdsvist 

sparsomt fordelt, derfor anbefales det at der med jævne mellemrum 

opsættes lave pullerter langs stier, og parkbelysning langs områdets 

veje. Det anbefales at benytte Solar Light, DeKanon park og pullert, eller 

tilsvarende. 

Borde og bænke 

For at skabe mere liv på de store grønne friarealer mellem husene, 

anbefales det at sætte traditionelle træ borde og bænke op så der 

er mulighed for, og grund til at ophold sig der og mødes med sine 

naboer. Det anbefales at benytte Veksø-Taulov I/S, VD 1000 serie, eller 

tilsvarende. 

Affaldskurve 

Områdets affaldskurve bærer også præg af slid og ælde, så det 

anbefales det at der opsætte nye affaldsspande jævnt fordelt på alle 

fællesområderne. 

Miljøstationer 

Miljøstationerne er meget dominerende på de åbne græsplæner, 

og kan med fordel beplantes med en høj hæk der dækker det 

eksisterende grønne hegn, og gør at de indgår som en naturlig del af 

områdets beplantning. 

Sammenlægning af boligenheder 

Der er forskellige muligheder for sammenlægning af boligenheder til en 

100 m² ferielejlighed nemlig horisontalt eller vertikalt 

1. Horisontal sammelægning af boliger 

Den mest enkelte planløsning opnås ved sammenlægning af to 

yderlejligheder, horisontalt, da der skabes en harmonisk boligenhed 

med et stort fællesrum. 

2. Vertikal sammelægning af boliger 

Den vertikale sammenlægning af boliger er lidt mere indviklet, da den 

kræver en intern trappe for at kunne fungere. Dette gør at det kun er 

de to yderste lejligheder kan lægges sammen, da gavltrappen her kan 

inddrages til en intern lukket trappe. 

3. Kombineret vertikal og horisontal sammelægning af boliger 

En kombination af disse to boliger, horisontalt og vertikalt, danner en 

dejlig stor lejlighed på 150 m² i to plan også her med en intern lukket 

trappe i gavlen. 

fremtidige om- og tilbygninger 

Designmanual 

Tilbygning af balkon 

Der kan med fordel udbygges balkoner på bygningens nord/øst vendte 

karnapper, således at ejeren kan få mulighed for at nyde vandudsigt 

mod øst. Tilbygning af en ny balkon kræver en enighed mellem naboer, 

da den er afhængig af at begge boligenheder vil have en balkon. 

Kold løsning 

Varm løsning 

Kold løsning 

Varm løsning 

Ombygning af eksisterende altaner 

Boligernes eksisterende altaner kan med fordel inddrages i boligen, 

enten som en kold eller varm løsning. Ved ’den kolde løsning’ laver 

altanen nemt om til er en uisoleret vinterhave, mens altanen ved 

’den varme løsning’, inddrages i boligen og bliver til en naturlig del 

af stuen. Den varme løsning kræver enighed mellem naboer, da den 

er afhængig af at stueetagen og 1.salen begge vil have inddraget 

denne pga. isolering. 


Eksempelsamling 

12 

Planer og facader 1:200 


01 vinterhave 

vinterhave vinterhave eksisternde 

vinterhave 

nye vinduespartier nyt vinduesparti 

vinterhave eksisterende eksisternde 

vinterhave 

nye terrassedøre 

nye terrassedøre 

1. sal 

Stue 

Vinterhave 

Boligernes eksisterende altaner kan enten inddrages i lejligheden som 

en kold eller varm løsning. Den kolde løsning forvandler den eksisterende 

altan til er en uisoleret vinterhave. Dette er en forholdsvis enkel løsning, 

der er uafhængig af naboforhold og kan laves til enhver tid. Den varme 

løsning derimod inddrager den eksisterende altan som en integreret del 

af stuen. Denne løsning kræver en større indgriben, da altanen her skal 

isoleres. Det medfører at naboer på stueetagen og 1.sal skal være enige 

om ændringerne, for at kunne isolere altanen. 

Planmæssige ændringer 

Den uisoleret vinterhave skabes ved at montere et ekstra lag vinduer/ 

terrassedøre i yderfacaden, magen til det eksisterende tilbagetrukne 

vinduesparti/terrassedørsparti. I stueetagen monteres der sidehængte 

vinduespartier i huld højde som skydedøre, mens der på 1. sal kun 

monteres et vinduesparti ved rækværket. Dette ændre altanerne fra at 

være uderum til, at være en uopvarmet del af boligenheden. 

Facadeændringer 

Da den nuværende opsprosning bevares ændres facaden ikke meget. 

Den eneste tydelige ændring er at vinduet/terrassedøre nu flugter 

facaden, og ikke danner en tilbagetrukket altan med en skygge, som 

ved de oprindelige altaner. 

Fordelene 

Da altanerne er syd eller vestvendt vil vinterhaven få rigelig med sol til, at 

det kan give et godt lille opholdsrum på kolde, men solrige sommerdage. 

I vinterhaven kan beboerne nu kan få mulighed for at sidde i læ for kølige 

briser. Desuden kan ombygningen foretages til enhver tid, da den er 

uafhængigt af naboforhold, og ikke kræver den store indgriben i hverken 

plan eller facader. 

Ulemper 

Ulempen ved vinterhaven er at den kan blive brugt til omfattende 

opmagasinering af diverse genstande, der set udefra, gennem vinduet, 

kan få området til at virke rodet. 

Materialer 

Sidehængte vinduer og altandøre, opdelt som eksisterende vinduer/ 

skydedøre, i hvid træ-plast (alternativt træ-aluminium).


inddraget altan inddraget altan eksisternde 

inddraget altan 

nye karnapper ny kanap 

inddraget altan inddraget altan eksisternde 

inddraget altan 

nye karnapper ny kanap 

1. sal 

Stue 

02 inddragelse af altan 


Inddragelse af altan 

Boligernes eksisterende altaner kan enten inddrages i lejligheden som 

en kold eller varm løsning. Den kolde løsning forvandler den eksisterende 

altan til er en uisoleret vinterhave. Dette er en forholdsvis enkel løsning, 

der er uafhængig af naboforhold og kan laves til enhver tid. Den varme 

løsning derimod inddrager den eksisterende altan som en integreret del 

af stuen. Denne løsning kræver en større indgriben, da altanen her skal 

isoleres. Det medfører at naboer på stueetagen og 1.sal skal være enige 

om ændringerne, for at kunne isolere altanen. 


Da altanen nu skal være del af opholdsstuen kræver dette et større 

indgreb i form af isolering. Den eksisterende altan skal isoleres mod top, 

bund, udad og mod naboens altan, medmindre denne også ønsker 

at inddrage sin altan. Da opholdsstuen gøres mere rummelig, ved at 

altanen inddrages, giver den en synlig planmæssig ændring og rig 

mulighed for møblering af den nye stue. Hvis naboerne til siden også 

ønsker at inddrage deres altan, er yderligere isolering i væggen mellem 

disse boligenheder ikke nødvendig. 

facadeændringer 

Inddragelsen af altanen til stuen medfører meget synlige facadeændringer, 

da altanen i dækadskillelsen skal isoleres udad til. Herved 

tilføres facaden en karnap på min. 200 mm. Denne danner et moderne 

fornyende element på den ellers lidt kedelige syd/vest facade. 

Karnappen er udformet som en ramme der understreger den nye 

ombygning og giver muligheder for at både stue og 1 sal hver kan få 

store vinduespartier. Vinduespartiernes opdeling har hentet inspiration i 

den nuværende facades horisontale linier, men med en mere moderne 

asymmetrisk horisontal opdeling. 

fordele 

Inddragelsen af altanen som en del af stuen har den klare fordel, at 

den skaber et større fællesrum i boligenheden, med flere udfoldelses- 

og indretningsmuligheder end den eksisterende stue. Desuden får 

lejlighederne en mere lys og luftig stue end før, da vinduespartiet ikke 

længere ligger tilbagetrukket og i skygge. Især 1 salen vil kunne mærke, 

dette da de ikke længer har et lukket gelænder. 

Ulemper 

Vanskeligheder ved at isolere i dækadskillelsen medfører, at ombygningen 

kræver enighed mellem overbo og underbo. En anden ulempe ved 

ombygningen er, at boligen ikke længer har en sydvendt altan. 

Materialer 

Den forholdsvise markante karnap er udformet som en grå ramme i zink 

der skaber helhed og klarhed i ombygningen. Karnappen kan stå alene 

eller indgå i sammenhæng med flere tilbygninger. Vinduer og altandøre 

udføres som sidehængte grå træ-plast (alternativ træ-alu.), der matcher 

farven på zinkbeklædningen. 

Det anbefales, at der udarbejdes detaljerede tegninger med tilhørende 

beskrivelse af ombygningen. De udarbejdede retningslinier skal følges, så 

alle ombygninger kommer til at fremstå ens. 



14 



03 balkon 

ny balkon 

ny balkon ovenover 

eksisternde 

eksisternde 

1. sal 

Stue 

Balkon 

Der kan med fordel udbygges balkoner på bygningens nord/øst vente 

karnapper, således at ejeren kan få mulighed for at nyde vandudsigt mod 

øst. Tilbygning af en ny balkon, kræver enighed mellem naboer, da den er 

afhængig af, at begge boligenheder vil have en balkon. 


Balkonen er udformet, så den skygger så lidt som muligt for underboer. 

Dog skal den har en fornuftig størrelse med plads til et lille cafebord med 

stole, hvorfra man kan nyde udsigten til marinaen. 

Facademæssige ændringer 

Den lette stål balkon giver en ekstra dimension til facaden. Den 

understreger den eksisterende karnap og giver bebyggelsen et maritimt 

sommerhuspræg. 

Fordele 

Flere boliger på 1. sal får mulighed for udsigt til vandet. Særligt boliger 

med en udbygget facade mod nord vil have gavn af en balkon. Desuden 

er det en fordel, at der tilføjes et ekstra uderum til lejligheden, så der er 

mulighed for at vælge mellem den eksisterende altan eller balkonen alt 

efter sol, vejr og vindforhold. 

Ulemper 

Balkonen er placeret på et skyggefuldt sted enten mod nord eller vest, 

så det er ikke en altan hvor man sidder og nyder syd-solen hele dagen. 

Desuden skygger balkonen lidt for underboen. Dog ikke betydeligt da 

den mange steder vil vende mod nord, hvor der ingen direkte sollys er. 

Tilbygning af balkon kræver en enighed mellem naboer, da den på 

grund af sin konstruktion er afhængig af at begge boenheder vil have 

en balkon. 

Materialer 

Balkonen laves i en let stålkonstruktion, der diskret hægter sig på den 

nuværende facade. 



alle ombygninger kommer til at fremstå ens.


tilbygning 

tilbygning 

eksist. 

bad 

eksist. 

værelse 

bryggers 

depot 

eksist. 

værelse 

værelse 

m. hems 

stue 

værelse 

køkken 

alrum 

eksisterende 

eksisterende eksisterende 

eksisterende eksisterende eksisterende 

1. sal 

Stue 

04 vertikal lejlighed 


Vertikal 100 m² lejlighed 

Den vertikale sammenlægning af boliger kan kun lade sig gøre med de 

yderste lejligheder, i begge sider, da disse har en privat ydertrappe som 

kan benyttes til fordeling mellem etagerne. Den vertikale sammenlægning 

kræver nemlig, at den åbne gavltrappe inddrages som del af lejligheden 

med en tilbygning. Dette betyder, at der kun kan laves to af disse 

lejligheder pr. bygning. 


Den vertikale sammenlægning af to boligenheder, skaber en spændende 

lejlighed på 100 m² i to etager. Lejligheden er opbygget med et godt stor 

køkken alrum, bryggers, depot under trappen og to gode værelser i stuen, 

mens der på 1. sal er en stor stue, et lille badeværelse, samt yderligere to 

gode værelser. Tilbygningen i form at trapperummet er udformet med 

store vinduespartier, så det er gennemlyst og har kig til begge sider. 


Da den udvendige trappe bliver til en indre trappe ved hjælp af en 

tilbygning, ændres gavlens facade væsentligt. Denne nye tilbygning 

er udformet, så den har kraftige relationer til karnappen på den 

inddragede altan, både i formsprog og materialevalg. Tilbygningen er 

formet, så den set forfra og bagfra, danner en ramme omkring de store 

vinduespartierne. Vinduernes opdeling har referencer til den nuværende 

facades horisontale linier. 

Fordele 

Sammenlægningen har skabt en spændende stor sommerlejlighed i to 

etager med to store opholdsrum og fire gode værelse. 

ulemper 

Den vertikale sammenlægning af lejligheder har den ulempe, at den 

kræver en fordelingstrappe, som skal tilbygges bygningen. 

Materialer 

Trappetilbygningen udformes i zink, med glaspartier i enderne, for at 

skabe et lyst og venligt trapperum. 






16 



05 horisontal lejlighed 


bryggers 

eksist. 

værelse 

værelse 

køkken 

alrum/ stue 

værelse 

eksist. 

bad 

eksist. 

værelse 

bryggers 

eksist. 

værelse 

værelse 

m. hems 

køkken 

alrum/ stue 

værelse 

m. hems 

eksist. 

bad 

eksist. 

værelse 


1. sal 

Stue 

stue 

Horisontal lejlighed 100 m² 

Ved sammenlægning af to boligenheder horisontalt, opnås den bedste 

planløsning ved sammenlægning af to yderlejligheder da der derved 

skabes en lejlighed med et stort fællesrum i midten og mulighed for en 

stor god altan mod syd. Det anbefales ikke at de to midterste lejligheder 

lægges sammen, da dette vil give en meget ufordelagtig planløsning 

med meget spildplads og decentrale rum. Dette betyder, at der er 

muligheder for fire lejligheder på 100 m² i en bygning. 


Den horisontale sammenlægning af to boligenheder, skaber en funktionel 

lejlighed på 100 m² i et plan. Lejligheden er opbygget med et stor køkkenalrum/stue, 

bryggers, lille badeværelse, og fire gode værelser 


Den horisontale sammenlægning af lejligheder giver ingen facademæssige 

ændringer. 

Fordele 

Den horisontale sammenlægning giver en super god planløsning med et 

funktionelt stor fællesrum hvortil der knytter sig fire gode værelser, uden at 

det kræver de helt store bygningsmæssige ændringer.


1. sal 1:400 

Stue 1:400 

bad 

eksist. 

værelse 

bryggers 

eksist. 

værelse 

værelse 

m. hems 

stue 

værelse 

m. hems 

køkken 

alrum/ stue 

værelse 

m. hems 

eksist. 

bad 

eksist. 

værelse 

06 horisontal + vertikal lejlighed 

1. sal 

Stue 


Horisontal + vertikal lejlighed 150 m² 

Ved sammenlægning af tre boligenheder horisontalt og vertikalt, opnås 

den bedste planløsning ved sammenlægning af to yderlejligheder. Dette 

er en blanding af de to foregående eksempler, på sammenlægning 

af lejligheder. Disse kan kombineres på to forskellige måder, enten ved 

at slå to boligenheder sammen i stuen og en opad, eller ved at have 

en boligenhed i stueetagen, sammen med to enheder på 1. sal. Der er 

muligheder for to lejligheder på 150 m² i en bygning. 


Den kombinerede sammenlægning af tre boligenheder, skaber en 

interessant lejlighed på 150 m² i to plan. Lejligheden er opbygget enten 

med et stor køkken-alrum/stue, bryggers, lille badeværelse, og fire gode 

værelser i enten stuen, kombineret med en ekstra stue, stort bad og to 

ekstra værelse i på 1. sal. Eller med lille stue, brygger og to værelser i 

stuen, og et stor køkken-alrum/stue, stort badeværelse, lille badeværelse, 

og fire gode værelser på 1.sal. 


Da den udvendige trappe bliver til en indre trappe ved hjælp af en 

tilbygning, ændres gavlens facade væsentligt. Denne nye tilbygning 

er udformet, så den har kraftige relationer til karnappen på den 

inddragede altan, både i formsprog og materialevalg. Tilbygningen er 

formet, så den set forfra og bagfra, danner en ramme omkring de store 

vinduespartierne. Vinduernes opdeling har referencer til den nuværende 

facades horisontale linier. 

Fordele 

Denne kombinerede horisontale og vertikale lejlighed er en super stor 

lejlighed med rigelig plads. Den har et stort fællesrum i midten med 

mulighed for en stor god altan mod syd/vest, samt fire værelse plus en 

ekstra etage med en mindre stue og to ekstra værelser. 

ulemper 

Den vertikale sammenlægning af lejligheder har den ulempe, at den 

kræver en fordelingstrappe, som skal tilbygges bygningen. 

Materialer 

Trappetilbygningen udformes i zink, med glaspartier i enderne, for at 

skabe et lyst og venligt trapperum. 





18 

Lemvig Feriecenter December 2007

konklusion 

Konklusion 

Konklusion 

1. Områdets sommerhusstatus kan ikke ophæves og ændres til 

en kombination af fritidsboliger, helårsboliger og let erhverv, 

jfr. Lemvig kommunens udtalelse i brev af 16.11.2007 fra 

Byplanarkitekt Merete Nørby og gældende lokalplan og 

kommuneplan (se bilag). 

2. Der kan åbnes for at slå boligenheder sammen, horisontalt 

og/eller vertikalt, såfremt disse bruges til fritidsboliger og 

ikke til helårsboliger eller til erhverv. Konsekvenserne af en 

evt. sammenlægning af boligenheder er grundlæggende 

Ejerforeningens eget anliggende. Det anbefales at eksemplerne i 

Designmanualen og Eksempelsamlingen følges. 

3. Modernisering af facader kan godt liberaliseres og ændres 

fra at være et fælles anliggende til, at være op til ejerne af 

den enkelte boligenhed. Dette er et internt anliggende der, 

om nødvendigt, kan løses ved en evt. vedtægtsændring fra 

Ejerforeningens side. Det anbefales at Designmanualen og 

Eksempelsamlingen følges. 

4. Der kan åbnes for frit at vælge leverandør af el, tele, radio/tv, 

og internet, for den enkelte boligenhed. Dette er et internt 

anliggende der, om nødvendigt, kan løses ved en evt. 

vedtægtsændring fra Ejerforeningens side. 

5. En evt. nedlæggelse af svømmehallen er ikke i strid med 

lokalplanen. Der vides ikke om Feriecenteret har forpligtigelser 

til tredje part. Det anbefales at dette afklares fra Ejerforeningens 

side, før en samlet moderniseringsplan for hele feriecenteret 

udarbejdes. 

6. Det anbefales at der igangsættes en samlet moderniseringsplan 

for feriecenteret. I arbejdet med moderniseringsplanen bør 

forhold omkring fremtidige behov, kontraktlige forpligtigelser, 

økonomi og tekniske forhold for Feriecenterets bygninger 

og anlæg kortlægges. På dette grundlag bør der indledes 

en dialog mellem Feriecenteret/Ejerforeningen/Restaurant 

Marina og Kommunen, med henblik på at finde en fremtidig 

bæredygtig anvendelse af Feriecenterets område, der 

indarbejdes i den kommende revision af kommuneplanen. 

7. Der anbefales at få udarbejdet en detaljeret helhedsplan 

for Lemvig Feriecenters udendørsarealer, med henblik på at 

forbedre de trafikale og parkeringsmæssige forhold, samt at 

gøre de store friarealer mellem bygningerne mere attraktive. 


Bilag 

20 

Lemvig Feriecenter December 2007

BILAG 

indhold 

’Fremtidsperspektiver Lemvig Feriecenter’ 01 

Ejerforeningen - vedtægter 02 

Ejerforeningen - ordensregler 03 

Brev af 16. nov. 2007, Lemvig Kommune 04 

Kort - kommuneplankort 05 

Lokalplan nr. 21a 06 

Kort - lokalplan kortbilag 1 07 

Kort - lokaltplan kortbilag 2 08 

Fotogegistrering 09 


Bilag 

21

01 Bilag 

BILAG 01 

December 2007 Lemvig Feriecenter

02 Bilag 

BILAG 02 


03 Bilag 

BILAG 03 


04 Bilag 

BILAG 04 


05 Bilag 

BILAG 05 


06 Bilag 

BILAG 06 


07 Bilag 

BILAG 07 


08 Bilag 

BILAG 08 


09 Bilag 

BILAG 09 


10 Bilag 

BILAG 10

Lemvig Feriecenter - ATRA Arkitekter A/S

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?