De giver deres kroppe til dansen - Camilla Rønde
De giver deres kroppe til dansen - Camilla Rønde
De giver deres kroppe til dansen - Camilla Rønde
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
planlægningen i gang: <strong>De</strong> skal finde en reserve, castinglisten<br />
skal ændres, chefen skal have besked. Birgitta ser <strong>til</strong><br />
på afstand.<br />
”Når en anden bliver skadet, bliver jeg ked af det på hendes<br />
vegne, og jeg tænker selvfølgelig: Heldigvis er det<br />
ikke mig”<br />
Hun slår tre gange ud i luften med knyttet hånd og mimer<br />
‘7-9-13’.<br />
”<strong>De</strong>t er psykisk hårdt at blive skadet. Man vil jo være med,<br />
man vil danse! <strong>De</strong>t er frygteligt.”<br />
Birgitta har endnu ikke haft nogen afgørende skade. Hun<br />
kalder det heldigt og understreger, at hun laver rigtig<br />
mange øvelser for at holde styrken ved lige.<br />
”<strong>De</strong>t bliver jeg nødt <strong>til</strong>, for at danse ballet er noget af det<br />
mest umenneskelige, man kan gøre.”<br />
Kroppen er <strong>De</strong>t vigtigste i ver<strong>De</strong>n<br />
Spejlene går igen på <strong>De</strong>t Kongelige Teater. <strong>De</strong> er overalt:<br />
I øvesalene, på gangene og bag scenen. <strong>De</strong> minder balletdanserne<br />
om at rette ryggen og strække tæerne. Og om<br />
at se godt ud.<br />
”Vi er jo nok lidt selvoptagede herinde,” griner Birgitta,<br />
der ser sin egen krop mange gange dagligt.<br />
”Jeg har det fint med mine kvindeformer, men nogle<br />
gange ville jeg ønske, at jeg var lidt mindre, for det er<br />
sådan, det er, i denne her verden.”<br />
<strong>De</strong>t ene ben hæver sig op i luften, strakt, tæerne krummer,<br />
og musklerne spænder. Kragebenet træder frem, som<br />
om huden skal <strong>til</strong> at briste, da hun bøjer sig forover, og hele<br />
<strong>kroppe</strong>n vibrerer. Men hendes ansigt viser intet tegn på<br />
udmattelse, kun mild fornøjelse og lysende koncentration.<br />
Øjnene følger hånden, der peger væk, ind i spejlet mod et<br />
punkt, der er usynligt for alle andre end Birgitta.<br />
”Jeg elsker det,” siger hun, da benene atter er samlet<br />
på jorden. ”Min hobby er mit arbejde, og det må aldrig<br />
stoppe, så jeg skal altså lytte <strong>til</strong> min krop. <strong>De</strong>n er det<br />
vigtigste, vi har i den her verden.”<br />
“Min store drøm er at<br />
få min egen balletskole<br />
i Paris,” fortæller<br />
Birgitta Lawrence om<br />
sine fremtidsplaner. Til<br />
sommer starter<br />
hun på HF-enkeltfag<br />
i fransk.<br />
‘‘<br />
Jeg skal lytte <strong>til</strong> min krop.<br />
<strong>De</strong>n er det eneste, vi har i<br />
den her verden<br />
‘‘<br />
Til hver opsætning på<br />
teateret hører nye kostumer,<br />
der skal prøves og<br />
rettes <strong>til</strong>. Kostumeprøverne<br />
foregår i systuen,<br />
hvor de i øjeblikket gør<br />
klar <strong>til</strong> ‘Et folkesagn’.