Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse
Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse
Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
237f Ovenstående tankegang forklarer nu <strong>og</strong>så, hvorfor <strong>Jesu</strong>s har ret til at forkynde den etiske<br />
fordring. Hans <strong>forkyndelse</strong> af Guds sande tilgivelse forudsætter jo, at den etiske fordring er<br />
Guds fordring som en fordring, der er opfyldelig. Det betyder, at ligesom vi i <strong>Jesu</strong><br />
<strong>forkyndelse</strong> af tilgivelsen møder Guds tilgivelse, så møder vi i <strong>Jesu</strong> <strong>forkyndelse</strong> af den<br />
etiske fordring Guds fordring til os. Og når det er Guds fordring, <strong>Jesu</strong>s forkynder, så er han i<br />
sin gode ret at forkynde den som en opfyldelig fordring, selv om han er et menneske. Han<br />
taler jo ikke på egne, men på Guds vegne.<br />
238 ’et nyt motiv’: <strong>Fordringens</strong> radikalitet består i, at den fordrer uselvisk kærlighed, intet<br />
mindre. Guds tilgivelse er tilgivelsen af vor ulydighed mod denne, radikale fordring. Bl.a.<br />
derfor forkynder <strong>Jesu</strong>s fordringen som en radikal fordring. Det er det nye motiv. Enhver<br />
afsvækkelse af fordringens radikalitet fornægter vor radikale synd (så gør det jo ikke n<strong>og</strong>et,<br />
at vi er lidt selviske), <strong>og</strong> dermed radikaliteten af Guds tilgivelse.<br />
3. Stillingen til <strong>Jesu</strong>s<br />
I det forrige afsnit (XII,2) har Løgstrup hævdet, at sandheden af <strong>Jesu</strong> <strong>forkyndelse</strong> af tilgivelsen<br />
afhænger af, om han taler på Guds vegne eller ej. Taler han blot på egne vegne, er hans <strong>forkyndelse</strong><br />
af tilgivelsen usand. Taler han derimod på Guds vegne (eller, som Løgstrup udtrykker det: hvis Gud<br />
gør hans ord <strong>og</strong> gerninger til sine), er hans <strong>forkyndelse</strong> sand. Det betyder, at <strong>Jesu</strong> <strong>forkyndelse</strong> stiller<br />
os foran et valg: enten ser vi <strong>Jesu</strong>s blot som et almindeligt menneske, <strong>og</strong> så er hans <strong>forkyndelse</strong><br />
usand, eller vi ser ham som et menneske, der taler på Guds vegne, <strong>og</strong> så er hans <strong>forkyndelse</strong> sand.<br />
Vor stilling til indholdet af <strong>Jesu</strong> <strong>forkyndelse</strong> kan ikke adskilles fra vor stilling til hans sendelse.<br />
I dette afsnit påpeger Løgstrup, at sådan forholdt det sig <strong>og</strong>så for hans samtidige, da de mødte <strong>Jesu</strong>s.<br />
Problemet er imidlertid iflg. Løgstrup, at sådan forholder det sig ikke længere for os. For os<br />
afhænger sandheden af <strong>Jesu</strong> <strong>forkyndelse</strong> ikke af, om han taler på Guds vegne eller ej. Vi adskiller<br />
spørgsmålet om sandheden af hans <strong>forkyndelse</strong> fra spørgsmålet, om han taler på Guds vegne. Vi<br />
kan udmærket danne os en mening om sandheden af hans <strong>forkyndelse</strong>, uden at det indebærer en<br />
stillingtagen til, om han talte på Guds vegne. Det er iflg. Løgstrup et problem, fordi vi dermed ikke<br />
når frem til den ægte tro, som er troen på, at vi i <strong>Jesu</strong>s møder Guds tilgivelse <strong>og</strong> Guds fordring.<br />
Baggrunden for disse betragtninger er Løgstrups opfattelse, at ægte tro er tro, vi selv må nå frem til<br />
ved at tage stilling til den historiske <strong>Jesu</strong>s, på lige fod med hans samtidige – ikke en tro, vi blot<br />
overtager fra kirkens tale om <strong>Jesu</strong>s Kristus.<br />
240 ’paradoksaliteten’: forargelsens grund er den tilsyneladende modsigelse (paradoks), at man i<br />
et menneske (<strong>Jesu</strong>s) møder Gud.<br />
’den så at sige rent formale påstand’: nemlig påstanden om, at man i <strong>Jesu</strong>s møder Gud,<br />
4
Change language