Racespecifik avls strategi for Bull Terriers - Engelsk Bull Terrier

More documents

Recommendations

Info

B u l l T e r r i e r s | R A S 2 0 0 8 V e r s i o n 1 . 1 | 9 . m a j 2 0 0 8 Nedarvning Mange nedarvede anlæg hos hunde er resultatet er interaktion mellem mange gener. Modificerende gener kan influere på i hvor høj grad, andre gener kommer til udtryk. Alleler på et locus kan også maskere effekten af et par alleler på et andet locus. Simpel nedarvning Anlæg styres af enkelt gen. Kvalitativ nedarvning: Egenskaber, der er styret af et eller få genpar kaldes kvalitative. Kendetegnede for disse er, at enten har hunden egenskaben eller også har den er fri for den. Kvantitativ eller polygen nedarvning: Når en egenskab styres af mange gener, tales der om kvantitativ nedarvning. Det kaldes også polygene eller tærskel egenskaber. Polygene anlæg styres af et ukendt antal gener. Anlægges udtryksgrad påvirkes af mange faktorer som f.eks. køn, ernæring, race, vækstkurve, motionsniveau. Arvelighed varierer inden for forskellige racer og inden for forskellige populationer af samme race. Da det er umuligt at fastlægge den præcise genotype for sådanne anlæg, er det meget svært at begræn- se sygdomme med polygen nedarvning. Autosomal recessiv nedarvning: Den mest udbredte nedarvning for arvelige sygdomme hos hunde. Autosomal betyder, at nedarvning er knyttet til andre kromosomer end kønskromosomerne. At en sygdom er recessivt nedarvet betyder, at hunden får det ”syge” genetiske anlæg fra begge foræl- dre. Har hunden kun fået anlægget fra en forældre, har den ikke sygdommen, men er ”skjult” bærer af sygdommen. Så længe frekvensen af det “syge” genetiske anlæg er lav i populationen, kan det nedarves gennem mange generationer uden at 2 bærere af anlægget bliver parret og der fødes en hund med sygdommen. Da det ”syge” anlæg kan bæres skjult, er det svært at eliminere disse sygdomme. Autosomal dominant nedarvning: Betyder, at nedarvning er knyttet til andre kromosomer end kønskro- mosomerne. At en sygdom er recessivt nedarvet betyder, at hunden ”kun” skal have det ”syge” genetiske anlæg for at få sygdommen. Det forældredyr, der videregiver genet, er således selv syg. Denne form for nedarvning er mere sjælden, hvilket blandt andet skyldes, at det er let at identificere bæ- rere, idet de selv er syge (om end ikke synligt) og dermed eliminere de genetiske anlæg fra populationen. Variabelt udtryk: I mange tilfælde er der tale om ukomplet dominans. D.v.s. at det genetiske anlæg nedarves dominant, men med variabel udtryk. Det betyder, at hvis et af forældredyrene har anlægget, er alle hvalpene modtagelige for sygdommen, men er påvirket i forskellig grad. Ukomplet gennemtrængning: Et dominant nedarvet genetisk anlæg kan have ukomplet gennemtræng- ning. Hvis gennemtræningen er 75 % betyder det, at ”kun” ¾ af de hvalpe, der arver anlægget, får sygdommen. B i l a g S i d e 1 6 4 a f 1 8 8
B u l l T e r r i e r s | R A S 2 0 0 8 V e r s i o n 1 . 1 | 9 . m a j 2 0 0 8 Kønsbundet nedarvning: Betyder, at nedarvning er knyttet til kønskromosomerne. F.eks. har arvegangen for familiær nefropati hos samojeder vist sig at være bundet til x-kromosomet. Hos samojeder er det derfor kun hannen, der kan få familiær nefropati, mens tæven kun kan være bærer af genet. ”Snydegener”: Gener opfører sig ikke altid efter den arvelighedslære, vi kender, der foreskriver, at indi- videt er sammensat af genpar, som stammer henholdsvis fra faderen og moderen. Generne fra den ene eller anden forældre kan så være dominerende eller vigende. Men der er gener, som snyder sig uden om de normale regler og disse geners opførsel er sandsynligvis medvirkende i flere forskellige sygdomme hos mennesker, som f.eks. kræft, diabetes og visse hjernesygdomme - og kan altså også tænkes at have det for hunde. Forenklet set er disse gener enten ”tændte” eller ”slukkede”. D.v.s. at hvor der normalt er to aktive gener med et indbyrdes ”magtforhold”, er det ved ”snydegener” det aktive gen, der er afgørende. Vanskeligheden ved forståelse af ”snydegener” er, at de ikke nødvendigvis fungerer som ”snydegener” alle steder i kroppen, men kun i nogle vævstyper. Samtidigt er den måde, de kommer til udtryk på, forskellig, alt efter om de stammer fra moderen eller faderen. B i l a g S i d e 1 6 5 a f 1 8 8
Page 1 and 2:
B u l l T e r r i e r s | R A S 2 0
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114: B u l l T e r r i e r s | R A S 2 0
Page 163: B u l l T e r r i e r s | R A S 2 0
Page 187: B u l l T e r r i e r s | R A S 2 0
show all

Racespecifik avls strategi for Bull Terriers - Engelsk Bull Terrier

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?