27.07.2013 Views

Undgå løbeskader - Kaiser sport

Undgå løbeskader - Kaiser sport

Undgå løbeskader - Kaiser sport

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Ortopædiske fodindlæg til idrætsskader<br />

af triathlonlandsholdets fysioterapeut Henning Langberg<br />

og bandagist/fysioterapeut Thomas <strong>Kaiser</strong>,<br />

<strong>Kaiser</strong> Sport og Ortopædi, tlf 3828 6989.<br />

Ved at vælge den rette sko evt. suppleret med et indlæg, er det muligt at nedsætte risikoen for<br />

at blive skadet væsentligt. Hver gang du er ude at løbe, ja ved hvert eneste skridt du tager,<br />

udsætter du din krop for en belastning. I forbindelse med fodisættet opstår der således et stød,<br />

som vil fortsætte op igennem kroppen, hvis ikke det blev dæmpet af en række støddæmpere i<br />

kroppen. En af de vigtigste støddæmpere er pronations bevægelsen. Pronations bevægelsen er<br />

den bevægelse, der sker i foden fra det øjeblik yderkanten af foden rammer jorden til<br />

indersiden af foden (svangen) belastes. Under pronations bevægelsen bliver svangen lavere,<br />

og det er med til at dæmpe støddet. For at støddæmpningen skal fungere optimalt er det<br />

imidlertid vigtigt at pronationen er “tilpas”. Hvis pronations-bevægelsen bliver for stor eller<br />

for lille, kan det resultere i at kroppen udsættes for overbelastning. I det følgende vil vi<br />

gennemgå hvordan foden fungere under fodisæt, hvordan for stor eller for lille pronation kan<br />

være den udløsende faktor ved overbelastningsskader, samt hvordan en individuel tilpasset<br />

indlægssål kan være med til at afhjælpe problemet.<br />

Fodtyper<br />

Foden kan groft inddeles i tre hovedtyper:<br />

1. foden med den normale svangbue,<br />

2. foden med den lave svangbue (pes plano valgus eller platfoden),<br />

3. foden med den høje svangbue (pes cavus eller hulfoden).<br />

De tre fodtyper reagerer biomekanisk forskelligt på påvirkninger og belastning, og<br />

skadesmønsteret er derfor også forskelligt afhængigt af fodtype.<br />

I det følgende beskrives de mest typiske mønstre for belastningsskader i fod og underben.<br />

Symptomerne vil blive beskrevet i relation til <strong>løbeskader</strong>, men ses også i forbindelse med<br />

andre idrætsgrene.<br />

1. Platfoden (pes plano valgus)<br />

Platfoden er kendetegnet ved en affladet svangbue og valgusstilling af bagfoden (figur 1).<br />

Foden er som oftest blød og flexibel, og til trods for at kropsvægten fordeles på et stort areal,<br />

er fodens evne til at dæmpe støddet i forbindelse med fodisæt nedsat på grund af den<br />

nedfaldne svang (overpronation). Overpronation medfører at underbenet indaddrejes i den<br />

fase hvor foden har kontakt med jorden, og det er en væsentlig årsag til mange af de skader,<br />

der rammer denne fodtype. De typiske skader for platfoden er:<br />

Svangseneirritation (plantar fascitis), fordi svangsenen udsættes for et permanent træk pga<br />

den “for lange” fod det giver irritation der hvor senen sidder fast på hælbenet.<br />

Forfodssmerter, idet forfodens tværbue ligesom svangen ofte kollapser , hvorved<br />

trædepuderne under de midterste tæer udsættes for forøget belastning, og det udløser smerter.<br />

Achillesseneirritation eller slimsækirration. Når foden pronerer knækker achillessenen<br />

indad og det udsætter senen for en belastning. Hvis pronationen og dermed knækket på<br />

achillessenen bliver for stor belastes senevævet mere end det kan tåle. Smerten kan sidde ned<br />

på indersiden af hælbenet hvor senen sidder fast ligesom slimsækken mellem senen og<br />

knoglen kan være irritateret. Samtidig kan “svippet af achillessenen” i sig selv udløse en


irritations tilstand i senen.<br />

Skinnebensirritation (traktionsperiostit eller shinsplint) i muskulaturen på forsiden af<br />

skinnebenet (m. tibialis anterior) eller på indersiden af skinnebenet (m. tibialis posterior)<br />

optræder bl.a. pga. den bundne indaddrejning af underbenet der sker ved pronation (Figur 1).<br />

Herved “låses” foden i ankelledet og bagfoden falder nedad/indad (pronerer). Skinnebens<br />

muskulaturen må derfor arbejde extra for at styre pronationsbevægelsen og undgå<br />

overpronation. Det fører til overbelastning af skinnebensmuskulaturen specielt der hvor den<br />

hæfter på knoglehinden.<br />

Løberknæ og irritation af meniskerne ses ofte som en følge af den beskrevne<br />

indaddrejning af underbenet (figur 1). Løberknæet er en irritationstilstand med smerter på<br />

ydersiden af knæet, og opstår fordi senehæftet for den lange sene på ydersiden af låret<br />

(tractus iliotibialis) i forbindelse med indaddrejningen af underbenet flyttes resulterer i at<br />

senen gnider henover kanten af lårbensknoglen. Meniskirritationen opstår fordi knæet i<br />

forbindelse med pronationen af foden klemmer sammen på menisken og samtidig strækker<br />

sideledbåndet på indersiden af knæet.<br />

Hallux valgus (knyst på ydersiden af storetåens grundled) er som andre fodstillinger arveligt<br />

betinget, men problemerne forværres ved platfodethed, idet afviklingen primært foregår hen<br />

over storetåen, hvorved storetåens grundled belastes/vrides i forbindelse med hvert afsæt.<br />

Brug af indlæg ved platfødder<br />

Platfodens typiske skader vil effektivt kunne behandles med et ortopædisk fodindlæg.<br />

Til idræt vil et dynamisk fodindlæg, som flexibelt arbejder både med fod og fodtøj være at<br />

foretrække. For at normalisere svangbuen understøttes foden på indersiden vha. et svangløft,<br />

og hælen omsluttes og stabiliseres med en dyb hælskål. Svangløftet vil nedsætte og<br />

normalisere overpronationen, og dermed give muskler og sener bedre arbejdsbetingelser.<br />

Hælpuden vil kunne fungere stødabsorberende under foden istedet for at blive skudt til siden.<br />

For at teste om der er virkning af behandlingen kan et præfabrikeret indlæg eller løs<br />

svangstøtte benyttes en periode, men optimal support og funktion opnåes bedst med et<br />

individuelt fremstillet fodindlæg.<br />

2. Hulfoden (pes cavus)<br />

Hulfoden er kendetegnet ved en høj, stram vrist (figur 2).


Kropsvægten fordeles på et lille areal, hvilket giver en stor belastning på fodens strukturer.<br />

Hulfoden har ofte nedsat pronationsbevægelse under afvikling, og dermed en dårlig<br />

stødabsorberende funktion, hvilket øger muligheden for stress-relaterede skader højere oppe i<br />

systemet. Bevægeligheden i resten af foden og forfoden er ligeledes hyppigt nedsat, hvilket<br />

sammen med en kort svangsene gør denne fodtype meget rigid og uflexibel. Dette disponener<br />

til følgende skader:<br />

Svangseneirritation (plantar fascitis) pga. den stramme svangsene, som konstant bærer<br />

kroppens vægt og herved udspændes og overbelastes. Der ses især smerter ved svangsenens<br />

tilhæftningen på hælbenet, idet senen her er smallest.<br />

Hæl- og forfodssmerter optræder, fordi kropsvægten optages på et lille areal under hæl og<br />

forfod. Trykket i vævet bliver derfor meget højt, og smerter i og omkring hælpuden er derfor<br />

hyppige. Hulfoden disponerer til forfodsplatfod, hvilket beskrives særskilt i næste afsnit.<br />

Achillessene irritation på grund af hulfodens stive og ueftergivelige opbygning. Dette giver<br />

achillessenen dårlige arbejdsbetingelser, da den skal arbejde med en meget lang vægtarm.<br />

Samtidig er achillessenen ofte i sig selv ueftergivelig hos personer med hulfod.<br />

Skinnebensirritation (traktionsperiostit eller shinsplint) ses hyppigt i forbindelse med<br />

hulfod. Årsagen er for megentlig at skinnebensmuskulaturen kompenserer for hulfodens<br />

manglende støddæmpning og herved overbelastes.<br />

Stressfrakturer (træthedsbrud) især i tredie, fjerde og femte mellemfodsknogle (metatars)<br />

ses især i forbindelse med idrætsaktiviteter med betydelige træningsmængder, f.eks triathlon.<br />

Mellemfodsknoglerne skal på grund af hulfodens stive opbygning optage store<br />

energimængder, og hvis belastningen overstiger vævets styrke opstår der små revner.<br />

Brug af indlæg ved hulfødder<br />

Hulfodens typiske skader behandles bedst med et individuelt udformet dynamisk fodindlæg,<br />

som både er stødabsorberende og korrigerende. En hælskål vil kunne aflaste hælpuden, og<br />

mellemfoden/svangsenen aflastes med en øget vægtbæring under svang/midtfod. Dette vil<br />

mindske den samlede belastning på foden, give en blødere og mere normal afvikling over<br />

foden.<br />

3. Forfodsplatfoden (pes planus transversus)<br />

Forfodsplatfod er kendetegnet ved at fodens tværbue er affladiget. Den naturlige<br />

spændstighed og fleksibilitet i forfoden nedsættes, og hermed udsættes de midterste tæers<br />

trædepuder for et stort tryk. Pladsforholdene mellem forfodsknoglerne aftager, hvorved<br />

nerver og blodkar til tæerne risikerer at komme i klemme. En vedvarende irritation af<br />

nerveenderne kan fremkalde små udposninger på nerven (Mortons neurom), som forværrer<br />

irritationen. Forfodsplatfoden giver flest gener i forbindelse med hulfod. Symptomerne<br />

forværres ofte ved høje hæle, og kan variere fra snurrende, sovende fornemmelser i en eller<br />

flere tæer, til følelsen af at få stukket en kniv ned mellem tæerne.<br />

Brug af indlæg ved forfodsplatfødder<br />

Forfodsplatfod kan i langt de fleste tilfælde behandles effektivt med en forfodspelotte lige


ag forfodens trædeflade suppleret med et svangløft, hvorved fodens tværbue gendannes.<br />

4. Forfodspronation (forfodsvarus)<br />

Forfodsproantion er en variation som oftest ses sammen med platfoden. Forfodspronationen<br />

bevirker, at bagfoden under afvikling tvinges ned i en overpronation, for at storetåen skal<br />

kunne opnå fuld kraft i afsætsfasen. Derfor opstår ofte samme symptomer som set ved<br />

platfoden, nemlig medial traktionsperiostit (shinsplint) og achillesproblemer.<br />

Brug af indlæg ved forfodsvarus<br />

Symptomer kan behandles med ortopædisk fodindlæg, som har et kileformet stød under<br />

tæernes grundled (forfods-varusstød)<br />

5. Hælspore<br />

Hælsporen (knogletilvækst på hælbenet, kan ses på røntgen) ses oftest i forbindelse med<br />

hulfodens stramme svangsene, og forveksles hyppigt med svangseneirritation, der imidlertid<br />

også giver gener længere fremme under svangen. Det traditionelle behandlingstilbud med<br />

hesteskoformet indlæg under hælen yder kun ringe gavn, idet man samtidig med aflastning af<br />

det irriterede hælområde mindsker fodens i forvejen lille bæreflade og dermed øger trækket i<br />

svangsenen, som er den egentlige årsag til smerterne.<br />

Brug af indlæg ved hælsporer<br />

I stedet bør generne afhjælpes med et individuelt udformet fodindlæg som aflaster trækket på<br />

svangsenen ved at understøtte denne. Dette øger samtidig fodens vægtbærende flade og<br />

nedsætter dermed trykket på hæl og forfod. Hvis dette kombineres med en stødabsorberende<br />

hælskål som omslutter og komprimerer hælpuden, kan gener fra hælsporen afhjælpes<br />

forbløffende effektivt.<br />

Løbesko<br />

En anden vigtig faktor der kan mindske risikoen for belastningsskader er fodtøjet.<br />

I løb er forkerte eller uhensigtsmæssige løbesko nok en af de hyppigste årsager til skader.<br />

Løbesko er delt op i forskellige typer sko (feks. neutral/supination/moderat antipronation<br />

/kraftig antipronation/let træning/konkurrence/track osv.), og det er derfor af yderste<br />

vigtighed, at den rette type sko vælges, hvis skader skal undgåes. Ofte er den rådgivning og<br />

vejledning man tilbydes i traditionelle <strong>sport</strong>sforretninger og stormagasiner ikke god nok, og<br />

det må derfor tilrådes, at man sikrer sig kvalificeret rådgivning ved køb af fodtøj til<br />

idrætsbrug.<br />

Konklusion:<br />

De beskrevne skader har ofte en biomekanisk årsag, som bunder i fodens forskellige<br />

fejlstillinger - store som små. For at opnå den bedste effekt er det vigtigt at forsøge at<br />

forebygge at det går galt. Derfor er det vigtigt at få vurderet din fodtype og på baggrund af<br />

det at få kortlagt dine behov ved valg af sko og indlægssåler. Hvis skaden er sket er det<br />

ligeledes vigtigt, at skaden behandles så tidligt som muligt, idet kroniske/subkroniske<br />

tilstande er langt vanskeligere at behandle. I forbindelse med både sko og indlæg er det<br />

vigtigt at der er stor forskel på kvaliteten. Så se dig for, og stil dig ikke tilfreds, før du har fået<br />

den ønskede effekt.<br />

Held og lykke.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!