Undgå løbeskader - Kaiser sport

Ortopædiske fodindlæg til idrætsskader
af triathlonlandsholdets fysioterapeut Henning Langberg
og bandagist/fysioterapeut Thomas Kaiser,
Kaiser Sport og Ortopædi, tlf 3828 6989.
Ved at vælge den rette sko evt. suppleret med et indlæg, er det muligt at nedsætte risikoen for
at blive skadet væsentligt. Hver gang du er ude at løbe, ja ved hvert eneste skridt du tager,
udsætter du din krop for en belastning. I forbindelse med fodisættet opstår der således et stød,
som vil fortsætte op igennem kroppen, hvis ikke det blev dæmpet af en række støddæmpere i
kroppen. En af de vigtigste støddæmpere er pronations bevægelsen. Pronations bevægelsen er
den bevægelse, der sker i foden fra det øjeblik yderkanten af foden rammer jorden til
indersiden af foden (svangen) belastes. Under pronations bevægelsen bliver svangen lavere,
og det er med til at dæmpe støddet. For at støddæmpningen skal fungere optimalt er det
imidlertid vigtigt at pronationen er “tilpas”. Hvis pronations-bevægelsen bliver for stor eller
for lille, kan det resultere i at kroppen udsættes for overbelastning. I det følgende vil vi
gennemgå hvordan foden fungere under fodisæt, hvordan for stor eller for lille pronation kan
være den udløsende faktor ved overbelastningsskader, samt hvordan en individuel tilpasset
indlægssål kan være med til at afhjælpe problemet.
Fodtyper
Foden kan groft inddeles i tre hovedtyper:
1. foden med den normale svangbue,
2. foden med den lave svangbue (pes plano valgus eller platfoden),
3. foden med den høje svangbue (pes cavus eller hulfoden).
De tre fodtyper reagerer biomekanisk forskelligt på påvirkninger og belastning, og
skadesmønsteret er derfor også forskelligt afhængigt af fodtype.
I det følgende beskrives de mest typiske mønstre for belastningsskader i fod og underben.
Symptomerne vil blive beskrevet i relation til løbeskader, men ses også i forbindelse med
andre idrætsgrene.
1. Platfoden (pes plano valgus)
Platfoden er kendetegnet ved en affladet svangbue og valgusstilling af bagfoden (figur 1).
Foden er som oftest blød og flexibel, og til trods for at kropsvægten fordeles på et stort areal,
er fodens evne til at dæmpe støddet i forbindelse med fodisæt nedsat på grund af den
nedfaldne svang (overpronation). Overpronation medfører at underbenet indaddrejes i den
fase hvor foden har kontakt med jorden, og det er en væsentlig årsag til mange af de skader,
der rammer denne fodtype. De typiske skader for platfoden er:
Svangseneirritation (plantar fascitis), fordi svangsenen udsættes for et permanent træk pga
den “for lange” fod det giver irritation der hvor senen sidder fast på hælbenet.
Forfodssmerter, idet forfodens tværbue ligesom svangen ofte kollapser , hvorved
trædepuderne under de midterste tæer udsættes for forøget belastning, og det udløser smerter.
Achillesseneirritation eller slimsækirration. Når foden pronerer knækker achillessenen
indad og det udsætter senen for en belastning. Hvis pronationen og dermed knækket på
achillessenen bliver for stor belastes senevævet mere end det kan tåle. Smerten kan sidde ned
på indersiden af hælbenet hvor senen sidder fast ligesom slimsækken mellem senen og
knoglen kan være irritateret. Samtidig kan “svippet af achillessenen” i sig selv udløse en

irritations tilstand i senen.
Skinnebensirritation (traktionsperiostit eller shinsplint) i muskulaturen på forsiden af
skinnebenet (m. tibialis anterior) eller på indersiden af skinnebenet (m. tibialis posterior)
optræder bl.a. pga. den bundne indaddrejning af underbenet der sker ved pronation (Figur 1).
Herved “låses” foden i ankelledet og bagfoden falder nedad/indad (pronerer). Skinnebens
muskulaturen må derfor arbejde extra for at styre pronationsbevægelsen og undgå
overpronation. Det fører til overbelastning af skinnebensmuskulaturen specielt der hvor den
hæfter på knoglehinden.
Løberknæ og irritation af meniskerne ses ofte som en følge af den beskrevne
indaddrejning af underbenet (figur 1). Løberknæet er en irritationstilstand med smerter på
ydersiden af knæet, og opstår fordi senehæftet for den lange sene på ydersiden af låret
(tractus iliotibialis) i forbindelse med indaddrejningen af underbenet flyttes resulterer i at
senen gnider henover kanten af lårbensknoglen. Meniskirritationen opstår fordi knæet i
forbindelse med pronationen af foden klemmer sammen på menisken og samtidig strækker
sideledbåndet på indersiden af knæet.
Hallux valgus (knyst på ydersiden af storetåens grundled) er som andre fodstillinger arveligt
betinget, men problemerne forværres ved platfodethed, idet afviklingen primært foregår hen
over storetåen, hvorved storetåens grundled belastes/vrides i forbindelse med hvert afsæt.
Brug af indlæg ved platfødder
Platfodens typiske skader vil effektivt kunne behandles med et ortopædisk fodindlæg.
Til idræt vil et dynamisk fodindlæg, som flexibelt arbejder både med fod og fodtøj være at
foretrække. For at normalisere svangbuen understøttes foden på indersiden vha. et svangløft,
og hælen omsluttes og stabiliseres med en dyb hælskål. Svangløftet vil nedsætte og
normalisere overpronationen, og dermed give muskler og sener bedre arbejdsbetingelser.
Hælpuden vil kunne fungere stødabsorberende under foden istedet for at blive skudt til siden.
For at teste om der er virkning af behandlingen kan et præfabrikeret indlæg eller løs
svangstøtte benyttes en periode, men optimal support og funktion opnåes bedst med et
individuelt fremstillet fodindlæg.
2. Hulfoden (pes cavus)
Hulfoden er kendetegnet ved en høj, stram vrist (figur 2).

Kropsvægten fordeles på et lille areal, hvilket giver en stor belastning på fodens strukturer.
Hulfoden har ofte nedsat pronationsbevægelse under afvikling, og dermed en dårlig
stødabsorberende funktion, hvilket øger muligheden for stress-relaterede skader højere oppe i
systemet. Bevægeligheden i resten af foden og forfoden er ligeledes hyppigt nedsat, hvilket
sammen med en kort svangsene gør denne fodtype meget rigid og uflexibel. Dette disponener
til følgende skader:
Svangseneirritation (plantar fascitis) pga. den stramme svangsene, som konstant bærer
kroppens vægt og herved udspændes og overbelastes. Der ses især smerter ved svangsenens
tilhæftningen på hælbenet, idet senen her er smallest.
Hæl- og forfodssmerter optræder, fordi kropsvægten optages på et lille areal under hæl og
forfod. Trykket i vævet bliver derfor meget højt, og smerter i og omkring hælpuden er derfor
hyppige. Hulfoden disponerer til forfodsplatfod, hvilket beskrives særskilt i næste afsnit.
Achillessene irritation på grund af hulfodens stive og ueftergivelige opbygning. Dette giver
achillessenen dårlige arbejdsbetingelser, da den skal arbejde med en meget lang vægtarm.
Samtidig er achillessenen ofte i sig selv ueftergivelig hos personer med hulfod.
Skinnebensirritation (traktionsperiostit eller shinsplint) ses hyppigt i forbindelse med
hulfod. Årsagen er for megentlig at skinnebensmuskulaturen kompenserer for hulfodens
manglende støddæmpning og herved overbelastes.
Stressfrakturer (træthedsbrud) især i tredie, fjerde og femte mellemfodsknogle (metatars)
ses især i forbindelse med idrætsaktiviteter med betydelige træningsmængder, f.eks triathlon.
Mellemfodsknoglerne skal på grund af hulfodens stive opbygning optage store
energimængder, og hvis belastningen overstiger vævets styrke opstår der små revner.
Brug af indlæg ved hulfødder
Hulfodens typiske skader behandles bedst med et individuelt udformet dynamisk fodindlæg,
som både er stødabsorberende og korrigerende. En hælskål vil kunne aflaste hælpuden, og
mellemfoden/svangsenen aflastes med en øget vægtbæring under svang/midtfod. Dette vil
mindske den samlede belastning på foden, give en blødere og mere normal afvikling over
foden.
3. Forfodsplatfoden (pes planus transversus)
Forfodsplatfod er kendetegnet ved at fodens tværbue er affladiget. Den naturlige
spændstighed og fleksibilitet i forfoden nedsættes, og hermed udsættes de midterste tæers
trædepuder for et stort tryk. Pladsforholdene mellem forfodsknoglerne aftager, hvorved
nerver og blodkar til tæerne risikerer at komme i klemme. En vedvarende irritation af
nerveenderne kan fremkalde små udposninger på nerven (Mortons neurom), som forværrer
irritationen. Forfodsplatfoden giver flest gener i forbindelse med hulfod. Symptomerne
forværres ofte ved høje hæle, og kan variere fra snurrende, sovende fornemmelser i en eller
flere tæer, til følelsen af at få stukket en kniv ned mellem tæerne.
Brug af indlæg ved forfodsplatfødder
Forfodsplatfod kan i langt de fleste tilfælde behandles effektivt med en forfodspelotte lige

ag forfodens trædeflade suppleret med et svangløft, hvorved fodens tværbue gendannes.
4. Forfodspronation (forfodsvarus)
Forfodsproantion er en variation som oftest ses sammen med platfoden. Forfodspronationen
bevirker, at bagfoden under afvikling tvinges ned i en overpronation, for at storetåen skal
kunne opnå fuld kraft i afsætsfasen. Derfor opstår ofte samme symptomer som set ved
platfoden, nemlig medial traktionsperiostit (shinsplint) og achillesproblemer.
Brug af indlæg ved forfodsvarus
Symptomer kan behandles med ortopædisk fodindlæg, som har et kileformet stød under
tæernes grundled (forfods-varusstød)
5. Hælspore
Hælsporen (knogletilvækst på hælbenet, kan ses på røntgen) ses oftest i forbindelse med
hulfodens stramme svangsene, og forveksles hyppigt med svangseneirritation, der imidlertid
også giver gener længere fremme under svangen. Det traditionelle behandlingstilbud med
hesteskoformet indlæg under hælen yder kun ringe gavn, idet man samtidig med aflastning af
det irriterede hælområde mindsker fodens i forvejen lille bæreflade og dermed øger trækket i
svangsenen, som er den egentlige årsag til smerterne.
Brug af indlæg ved hælsporer
I stedet bør generne afhjælpes med et individuelt udformet fodindlæg som aflaster trækket på
svangsenen ved at understøtte denne. Dette øger samtidig fodens vægtbærende flade og
nedsætter dermed trykket på hæl og forfod. Hvis dette kombineres med en stødabsorberende
hælskål som omslutter og komprimerer hælpuden, kan gener fra hælsporen afhjælpes
forbløffende effektivt.
Løbesko
En anden vigtig faktor der kan mindske risikoen for belastningsskader er fodtøjet.
I løb er forkerte eller uhensigtsmæssige løbesko nok en af de hyppigste årsager til skader.
Løbesko er delt op i forskellige typer sko (feks. neutral/supination/moderat antipronation
/kraftig antipronation/let træning/konkurrence/track osv.), og det er derfor af yderste
vigtighed, at den rette type sko vælges, hvis skader skal undgåes. Ofte er den rådgivning og
vejledning man tilbydes i traditionelle sportsforretninger og stormagasiner ikke god nok, og
det må derfor tilrådes, at man sikrer sig kvalificeret rådgivning ved køb af fodtøj til
idrætsbrug.
Konklusion:
De beskrevne skader har ofte en biomekanisk årsag, som bunder i fodens forskellige
fejlstillinger - store som små. For at opnå den bedste effekt er det vigtigt at forsøge at
forebygge at det går galt. Derfor er det vigtigt at få vurderet din fodtype og på baggrund af
det at få kortlagt dine behov ved valg af sko og indlægssåler. Hvis skaden er sket er det
ligeledes vigtigt, at skaden behandles så tidligt som muligt, idet kroniske/subkroniske
tilstande er langt vanskeligere at behandle. I forbindelse med både sko og indlæg er det
vigtigt at der er stor forskel på kvaliteten. Så se dig for, og stil dig ikke tilfreds, før du har fået
den ønskede effekt.
Held og lykke.