3F Kastrup - Blankholm | Kommunikation

Kastrup Nr. 1 Marts 2008 

Kuffert-kampagnen 

blev for alvor skudt 

i gang på Feriemessen 

i Bella Centret. 

Side 2 og 

midtersideplakat 

Dobbeltjob kan have 

mange og alvorlige konsekvenser. 

Læs kommentar. 

Side 5 

Har du arbejdet med et 

samme i mange år? 

Få papir på det, du kan. 

Side 10 

Pakket Magasinpost 

ID-nr. 46677 

B 

Alverdens varer samlet 

på et sted 

Spirit Air Cargo håndterer cirka 230.000 tons last om året. 

Lasten indeholder alt fra kælne tigre til det nyeste modetøj. Side 6

Nye regler for chauffører 

Stort set alle chauffører 

skal have et chaufføruddannelsesbevis, 

og det 

kommer til at berøre 

cirka 76.000 bag rattet. 

Det er chaufførens eget 

ansvar i samarbejde med 

virksomheden at blive 

meldt til efteruddannelsen 

– som alt efter 

ens fødselsdag skal være 

gennemført på en bestemt 

dato. 

Af Ulla Blankholm, journalist 

For mange ulykker på landevejene 

har fået EU til at indføre 

et chaufføruddannelsesbevis, 

som stort set alle nuværende 

chauffører skal have via 

efteruddannelse. 

Dem, der uddanner sig nu, 

kan vente fem år med at tage 

deres uddannelsesbevis. 

Chaufføruddannelsesbeviset 

er det samme som det, der 

tidligere er blevet kaldt EUkvalifikationsbeviset. 

Det man som chauffør især 

skal være opmærksom på er, 

at man selv skal holde øje 

med, hvornår man senest skal 

have gennemført uddannelsen. 

Man vil nemlig ikke automatisk 

blive indkaldt. 

På Færdselsstyrelsens 

hjemmeside www.fstyr.dk 

kan du se, hvilket årstal du 

senest skal have uddannelsesbeviset, 

alt efter din fødselsdag. 

Grunden til, at man ønsker 

at sprede uddannelsen 

over nogle år er, at cirka 76.000 

chauffører skal have efteruddannelsen. 

Kuffert-kampagnen, for 

at nedbringe antallet af 

kilo i de rejsendes kufferter, 

er for alvor skudt 

i gang. På rejsemessen 

i Bella Center i januar 

var der stor interesse 

for Kuffert-kampagnens 

stand. 


Målet er klart: Antallet er kilo 

i kufferterne skal ned, og det 

skal ske ved hjælp af oplysning. 

Thorbjørn fra R 98 og 76.000 andre chauffører skal have nyt uddannelsesbevis. Foto: Arkiv. 

Alle nuværende og fremtidige 

erhvervschauffører skal 

gennemføre efteruddannelsen 

hvert femte år. Efteruddannelsen 

varer fem dage, 

hvoraf de tre af dagene indeholder 

obligatoriske fag. De 

sidste to dage kan man vælge 

imellem en række forskellige 

kurser som for eksempel 

avanceret køreteknik, køre/ 

hviletid og temperaturfølsomt 

gods. Der vil også være mulighed 

for brancherettede 

femdages kurser som færdige 

pakker, hvor man for eksempel 

kan tage international 

godstransport, tanktransport 

og international turistkørsel. 

Man kan vælge at dele efteruddannelsen 

op, så den løber 

over flere dage, men man skal 

samlet set have gennemført 

de fem dage inden for en periode 

på 12 måneder. 

Vil give højere status 

Hos Transporterhvervets Uddannelsesråd, 

TUR, mener 

sekretariatsleder Niels Henning 

Jørgensen, at det er en 

rigtig god idé med uddannelsesbeviset. 

- Det er vigtigt, at vi får en 

bedre sikkerhed på vejene, og 

så skal man heller ikke glemme, 

at det vil give professionelle 

chauffører en højere status. 

Ofte udfører de et job, 

som ikke er tilstrækkeligt 

værdsat, men her får de bevis 

for, at de har nogle konkrete 

kompetencer, siger Niels Henning 

Jørgensen, der dog godt 

kan se, at det i starten kan 

være irriterende at skulle uddanne 

sig hvert femte år. 

- Folk skal bare lige vænne 

sig til det, siger han. 

I 3F Kastrup er man overvejende 

tilfreds med initiativet. 

- Uddannelsesbeviset er 

blandt andet blevet indført på 

grund af nogle meget tragiske 

ulykker, som man skal gøre 

alt for at undgå. Og det har 

aldrig skadet at blive bedre 

uddannet, lyder det fra formand, 

Henrik Bay-Clausen. 

Nogle chauffører kan måske 

være i tvivl om, hvorvidt 

de falder ind under de nye 

regler, men i Færdselsstyrelsen 

henviser uddannelseskonsulent 

Ellen Ellehammer 

til de beskrevne undtagelser 

(se boks). 

Hvis man nu kører som chauffør, 

men det ikke er ens hovedbeskæftigelse 

– hører man så også 

ind under de nye regler? 

- Ja, så falder man også ind 

under de nye regler, lyder det 

fra Ellen Ellehammer. 

Man kan finde en liste over 

godkendte uddannelsescentre 

på Færdselsstyrelsen hjemmeside 

www.fstyr.dk i løbet 

af foråret. 

Undtagelser fra kvalifikationsuddannelsen: 

De fleste chauffører, der kører bus eller lastbil, vil være 

omfattet af kravet om kvalifikationsuddannelsen. Førere af 

følgende køretøjer er dog undtaget fra kravet: 

Køretøjer, der ikke kan køre mere end 45 km/t. 

Forsvarets, redningsberedskabets og politiets køretøjer 

Køretøjer under reparation mv. 

Køretøjer, der benyttes til køretimer 

Køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring 

og varetransport i privat øjemed 

Køretøjer, der bruges til at transportere materiel og udstyr, 

som føreren skal bruge til at udøve sit egentlige erhverv. 

Det er en betingelse, at kørslen ikke er førerens hovedaktivitet. 

Med kufferten fyldt af initiativer 

Derfor kan man lige nu se 

annoncer i MetroXpress for 

Kuffert-kampagnen, og allerede 

nu kan man se nogle af 

250S busserne, der kører til 

lufthavnen, med annoncerne. 

12 taxaer vil også blive reklamesøjle 

for det vigtige budskab. 

Udover annoncerne har et 

vigtigt tiltag været at informere 

på en stand på rejsemessen 

i Bella Center, der blev 

holdt sidst i januar. 

- Det var overvældende så 

mange, der var henne og 

spørge, og som var interesserede, 

siger Lars Brogaard, faglig 

sekretær i 3F Kastrup – 

med ansvar for Kuffert-kampagnen. 

Der var udskrevet en konkurrence 

med tre forskellige 

rejser, og over 1.000 mennesker 

deltog. 

I løbet af året regner Lars 

Brogaard med, at der vil blive 

lavet nogle flere events. 

- Jeg går og drømmer om, 

at vi kan lave en lastrumssimulator 

på Rådhuspladsen i 

en af sommermånederne, 

hvor rigtig mange skal ud og 

rejse. Så kan folk se, hvordan 

forholdene er for bagageportørerne 

– og forhåbentlig putte 

mindre i kufferterne, siger 

han. 

Standen i Belle Center var rigtig godt besøgt. 1.000 mennesker deltog i 

en konkurrence om tre rejser. Foto: Lars Brogaard.

På nytårsdag – Menzies Aviation første dag i lufthavnen – demonstrerede ansatte fra de andre 

handlingselskaber – for lige vilkår. Og det kom der med den overenskomst, 3F Kastrup har indgået med firmaet. 

Foto: Jørgen Westerberg. 

3F Kastrup-formand: 

Nej tak til flere aktører 

i lufthavnen 

3F Kastrups formand, 

Henrik Bay-Clausen, 

mener, at lufthavnen 

har nået smertegrænsen 

med antallet af handlingselskaber. 

Fra Københavns 

Lufthavn, CPH, 

lyder det, at alle selskaber, 

der ønsker det, må 

udføre handling i Københavns 

Lufthavn. 


Fra årsskiftet trådte et nyt 

handlingselskab ind ad døren 

i Københavns Lufthavn. Menzies 

hedder det, og er ét i rækken 

af handlingseskaber i 

lufthavnen. En lidt for lang 

række, hvis man spørger 3F 

Kastrup. 

I 1997 gennemførte EU et 

Groundhandling Direktiv, 

som kræver, at der skal være 

flere handlingsselskaber. Et 

direktiv, som åbnede op for, 

at alle selskaber kunne byde 

ind på handling. 

- Det er en realitet, at der er 

fri konkurrence, men man må 

godt stoppe op, hvis der ikke 

er plads til flere, lyder det fra 

Henrik Bay-Clausen, som 

fortsætter: 

- Nok er nok. Der er simpelthen 

ikke tilstrækkelig 

plads i lufthavnen. Det gælder 

kontorer, opholdslokaler, 

bad, omklædning osv. men 

også plads til det nødvendige 

grej. 

I Københavns Lufthavn 

svarer den administrerende 

direktør på en mail via sin 

kommunikationschef, at Københavns 

Lufthavn stiller faciliteter 

til rådighed for handlingselskaberne, 

men at det er 

flyselskaberne, der har de 

kontraktretlige aftaler med 

dem. 

- Vi skal tage imod de handlingselskaber, 

som flyselskaberne 

vælger som deres samarbejdspartner. 

I henhold til 

bekendtgørelsen (fra EU, red.) 

kan alle selskaber, der ønsker 

det, i princippet udføre handling 

i Københavns Lufthavn, 

lyder det i mailen. 

Det mener Henrik Bay- 

Clausen ikke er rigtigt. 

- EU reglerne giver mulighed 

for at sige nej, når der 

ikke er plads til flere selskaber 

rent fysisk. Den grænse er 

nået, i hvert fald for rute- og 

chartertrafik. Derfor mener vi 

faktisk, at man burde sige 

stop nu. 

- Vi ved godt, at lufthavnen 

har en økonomisk interesse i 

at løn- og arbejdsvilkår er 

presset konstant. Dermed håber 

de nok at tiltrække lavprisselskaber, 

uden at de skal 

give efter for det pres, de selv 

er udsat for netop fra lavprisselskaberne. 

3F holder åbent hus for 

alle PC interesserede 

Har du brug for mere viden, eller er din PC gået i stykker? 

Så tag den under armen og kom ned og snak med os. Vi kan helt sikkert hjælpe dig. 

Der vil også være lidt te og kaffe, en bid brød, øl og vand. 

Åbent hus foregår i afdelingen den 13. marts 2008 

kl. 16-20, Saltværksvej 68 i kælderen 

Leder ... 

Højsæson for 

kamporganisationer 

Stærke faglige organisationer, på alle niveauer, er en 

forudsætning for at opretholde og udvikle løn- og arbejdsvilkår. 

Det ved de fleste, der læser denne leder alt 

om. Lige for tiden er der syn for sagn. 

Menzies Aviation kom som nyt udenlandsk handlingselskab 

og troede, de kunne underbyde de bestående 

forhold. Et synspunkt, de fastholdt til det sidste. Tæt 

og aktivt samarbejde mellem faglige klubber og fagforeninger 

gjorde det klart for Menzies, at sådan spiller 

klaveret ikke i Danmark. Det konkrete resultat er 

nu synligt og dokumenterbart, nemlig en kollektiv 

overenskomst, der er fuldt ud på niveau med de øvrige. 

Fri konkurrence er en kendsgerning i luftfarten, men det er 

andre parametre end løn og arbejdsvilkår, der konkurreres 

på. Det sikrer vi med et stærkt fagligt sammenhold. 

SAS traf ikke de beslutninger, vi helst havde set, da de den 

5. februar valgte strategi. Det virkede oplagt, igen at integrere 

SGS i selve SAS Airlines og måske endda at gøre det 

samme med Spirit Aicargo. Omvendt traf de heller ikke den 

forkerte beslutning, nemlig at sælge eller outsource Cleaningen 

eller bagagehandlingen. Konsekvenserne af sådan en 

beslutning er uoverskuelig og harmonerer i hvert fald ikke 

med begreber som ro og stabilitet. 

Spirit Aircargo er efterladt i et vakuum: Beslutning om at 

sælge, men ingen konkret køber. 

Vores medlemmer er beskyttet på forskellig 

vis, blandt andet med den særlige 

Integrationsaftale. Men nu som 

før er der én klar forudsætning for 

kollegernes fremtid: Et stærkt fagligt 

sammenhold. 

Henrik Bay-Clausen 

Formand, 3F Kastrup 

Forbedring og udvikling sker i en 

konstant og nødvendig proces. Faglig 

styrke og sammenhold bruger vi som 

basis for at være medspillere i processen. 

Det er vigtigt, at de gode kræfter byder 

ind, hvor de har idéer og forslag, 

og det er vigtigt, at ledelserne realitetsbehandler 

de forslag, der kommer 

fra enkeltpersoner, faglige klubber med flere. For der er bestemt 

potentiale for forbedringer. 

Kommunerne er omfattet af de generelle KTO forhandlinger 

i OK 2008 og omfattet af et stort og berettiget, forventningspres 

fra de ansatte. Danmark har, med Thor Petersens 

ord, råd til at købe hele verden, og vi har råd til skattestop. 

Mon så ikke der bliver råd til en anstændig overenskomst 

for de offentligt ansatte. I modsat fald kommer konflikten til 

at gå sin gang. Vi er klar. 

Kontant værdi er også noget af det, man får i en rigtig fagforening. 

3F Kastrup inddrev i 2007 mere end 27.000.000 kr. 

til medlemmerne. Det er mange penge, og langt mere end vi 

har fået ind i kontingenter, men det er også ærgerlige penge. 

Størstedelen kommer nemlig fra arbejdsskader, vi meget 

hellere så forbygget. 

Senest har vi set skift i den forkerte retning fra Sterling Airways, 

der afskaffer det vigtige tekniske hjælpemiddel, der 

hedder Sliding Carpet. Igen bliver det et nært samarbejde 

mellem klubber og fagforening, som skal vende den udvikling. 

Vi er klar til kamp. 

Første marts 2008 vil de fleste medlemmer af 3F Kastrup 

kunne se på deres lønseddel, at der er kontante fordele 

ved at være medlem af 3F Kastrup. 

Lønnen vil de fleste steder stige fra 800 til 1.000 kr. 

om måneden. 

Derudover stiger tillæg, pension og særlig opsparing 

også indenfor de kommende måneder. 

Medlemmerne i R98, kommune og stat må vente til 

overenskomst 2008 er på plads. 

Gå ind på www.3fkastrup.dk og se den nye lønstatistik. 

3

Da Thora Petersen gik og 

vaskede op og dækkede 

bakker i flykøkkenet hos 

det, der dengang hed 

SAS Service Partner, havde 

hun ikke forestillet 

sig, at hun en dag ville 

sidde på en toppost i HK 

med ansvar for 37.000 

medlemmer. 


Elevatoren går målrettet efter 

tredje sal i HK´s bygning på 

Weidekampsgade på Amager. 

Der er fri udsigt ud over 

bygningen fra elevatoren, og 

det er her, 59-årige Thora Petersen 

hver dag tager turen op 

til sit kontor. 

Men i dag blev det en noget 

anderledes tur. 

Hjertet hamrede, og hun 

havde svært ved at finde ro, 

da hun stod i elevatoren. På 

sin daglige cykeltur herhen 

blev hendes baghjul ramt af 

en taxa, og hun mistede kontrollen 

over cyklen. Heldigvis 

slap hun uskadt, og nu tager 

hun imod med overskud og et 

venligt smil. 

Her er en kvinde, som godt 

nok kan blive bragt ud af fatning 

et øjeblik – men som hurtigt 

rejser sig med fornyet 

kraft. 

Hun har siden sine unge 

arbejdsår fra begyndelsen af 

1980’erne været tillidsrepræsentant, 

og har siddet som 

faglig sekretær i KAD indtil 

1987, hvor hun blev væltet. 

Derefter tog hun arbejde 

hos Service Partner fra 1989 

frem til 1994 som ufaglært 

KAD’er med at vaske op og 

dække bakker i flykøkkenet. 

Med hendes egne ord var det 

hard-core akkordarbejde. 

- Men jeg kunne lide det. 

Det var nok også på grund af 

stemningen, der var mellem 

kollegerne på arbejdspladsen, 

fortæller hun. 

I 1990 opfordrede nogle af 

4 

Hvad blev der af? 

I hvert nummer af 3F Kastrup 

Avisen gives stafetten 

videre til én, der er 

kendt af mange 3F Kastrup. 

Denne gang er det Thora 

Petersen. 

Thora Petersen kan kun opfordre alle til at prøve noget nyt, hvis de er løbet surt i deres nuværende arbejde. 

Foto: Nils Lund Pedersen 

Fra fabriksarbejde 

til toppost i HK 

hendes kollegaer hende til at 

stille op som tillidsrepræsentant, 

og det gjorde hun og fik 

posten efter forgængerens afgang. 

- Jeg kan godt lide den indflydelse, 

det giver til at skabe 

nogle gode rammer på arbejdspladsen. 

Og så har jeg 

svært ved at se på uretfærdighed. 

Jeg vil ikke acceptere, at 

folk siger, at man ikke kan 

ændre på tingene, for det kan 

man, siger hun. 

Tid til et skifte 

Ved udgangen af 1993 stoppede 

hun hos Service Partner. 

Der var mange konflikter med 

ledelsen, men også interne 

problemer mellem klubberne, 

som vanskeliggjorde hendes 

fortsatte engagement i det 

faglige arbejde. Det var en 

væsentlig grund til, at hun 

søgte væk. 

- Og så har jeg aldrig været 

bange for at skifte platform, 

og jeg vidste, at nu skulle jeg 

videre, siger hun. 

Thora Petersen mener, at 

det er utroligt vigtigt, at man 

stiller sig selv det spørgsmål: 

Om man er tilfreds eller glad 

for at være på den arbejdsplads, 

hvor man er. 

Hun mener, at man for eksempel 

kan snakke det igen- 

nem med gode venner eller 

kolleger, hvis man har brug 

for at skifte spor ved at tage 

en uddannelse eller søge et 

nyt job. 

- For mig viste der sig gode 

muligheder for at få et nyt job 

som AF-konsulent. Arbejdsformidlingen 

skulle bruge 

mange nye kræfter til at løbe 

Arbejdsmarkedsreformen i 

gang, og det ville jeg gerne 

være med til. Dér kunne jeg 

gøre en forskel. 

Det var en kæmpeudfordring 

og personligt meget tilfredsstillende 

og forhåbentlig 

også til gavn for de mange arbejdsløse, 

som fik en individuel 

handlingsplan med uddannelse 

og nye muligheder. 

Men allerede efter et par år 

begyndte det at ændre sig, 

fordi det ifølge Thora Petersen 

blev mere bureaukratisk. 

- Vi skulle knække kurven 

med antallet af ledige – men 

folk er jo ikke bare et tal – og 

det gavnede ikke den enkelte, 

siger Thora Petersen, som synes, 

hun i al for stor udstrækning 

skulle sende de arbejdsløse 

i jobtræning og aktivering 

uden perspektiv, frem for at 

fortsætte linien med at give de 

mange ufaglærte arbejdsløse 

en faglig uddannelse eller en 

omskoling til nye områder. 

Som et resultat af sit faglige 

engagement stillede hun op 

og blev valgt som regional 

fællestillidsrepræsentant i 

København i 1995, og det var 

hun frem til 2000, hvor hun 

blev landsformand for alle 

AF-ansatte. 

Derefter gik turen til HK/ 

Stat i 2004, hvor hun blev 

valgt som sektornæstformand 

for HK/Stat. Siden oktober 

2007 har hun været konstitueret 

sektorformand for de 

37.000 medlemmer af HK/ 

Stat, som hun lige nu sidder 

og forhandler ny overenskomst 

for. 

- Jeg tænkte absolut ikke 

på, at jeg ville sidde her i dag 

– dengang jeg arbejdede i flykøkkenet. 

Men jeg er glad for, 

at jeg gennem tiden har skiftet 

arbejde og ikke har været bange 

for at prøve noget nyt. 

HK/Stat har fokus på løn, uddannelse og arbejdsmiljø 

HK/Stat, der er en sektor i HK, er en faglig organisation, der 

varetager interesserne for 37.000 ansatte i staten. 

De organiserede faggrupper tæller kontorfunktionærer, ITmedarbejdere, 

laboranter, jobkonsulenter, biblioteksassistenter, 

tandklinikassistenter, miljømedarbejdere og teknisk 

personale og ledere. 

HK/Stats vigtigste opgave er at varetage medlemmernes 

løn-, arbejds- og uddannelsesmæssige interesser.

Dobbeltjob har konsekvenser 

Er dobbeltarbejde en 

god idé? Det er et 

spørgsmål, mange beskæftiger 

sig med til 

dagligt, enten via en 

politisk stillingtagen - eller 

fordi man som menneske 

af en eller anden 

personlig årsag er kommet 

ud i dobbeltarbejde 

på grund af økonomien 

i det. Men som regel vil 

et dobbeltjob altid have 

konsekvenser. 

Af Frank Boye, faglig sekretær, 

3F Kastrup 

Jeg vil skitsere nogle af de 

problemstillinger, der kan 

være og også gøre denne debat 

legal blandt alle rundt omkring 

på arbejdspladserne, så 

man i fremtiden kan få en fornuftig 

dialog blandt medarbejderne 

og ledelsen. Det er 

ikke min hensigt at starte en 

politisk hetz mod dobbeltjobbere 

blot at anskueliggøre 

problematikken. 

Der er en nedslidningsrisiko 

for personer, der er ansat i 

fysisk krævende job. Med det 

mener jeg, at når man udsætter 

kroppen for den fysiske 

belastning i to krævende job, 

har man ikke den samme restitution, 

som andre der passer 

et almindeligt 37 timers 

arbejde. 

Det kan også være, at man 

har et fuldtids og et deltidsarbejde, 

det behøver ikke være 

to jobs på fuld tid, man udfører. 

Men spørgsmålet er, om 

man overhovedet overholder 

11 timers reglen, der siger, at 

vi skal have 11 timers hvile 

indenfor 24 timer. Hvad med 

sikkerheden i ens arbejde? 

Det kan gå galt, når man ikke 

er frisk på arbejdet, og risikoen 

for at lave en ulykke forøges 

væsentligt i jobbet, når 

man ikke er udhvilet, frisk, 

ovenpå osv. 

At have to jobs slider godt på kræfterne. Foto: Ole Donbæk Jensen. 

Pas på dine kolleger og sluk 

motoren. Sådan lyder det enkle 

budskab fra 3F Kastrup og en 

gruppe virksomheder i Københavns 

Lufthavn, som sammen 

har sat en række aktiviteter i 

gang for at forbedre luftkvaliteten 

på forpladsen og dermed 

sikre et bedre arbejdsmiljø. 

Af Styregruppen CPH 

En uvildig undersøgelse viser, at lufthavnen 

ligger væsentligt under Arbejdstilsynets 

grænseværdier. Dog 

viser undersøgelsen også, at medarbejdere, 

der arbejder på forpladsen i 

Københavns Lufthavn, er udsat for 

luftforurening i form af ultrafine partikler 

– en påvirkning der bør reduceres 

mest muligt. 

Efter en drøftelse blandt en lang 

række lufthavnsrepræsentanter i Airline 

Operators Committee blev der 

sidste år nedsat en styregruppe, som 

fik til opgave at sikre, at der løbende 

gennemføres aktiviteter og foran- 

staltninger, som bidrager til en forbedring 

af luftkvaliteten. Styregruppen 

sætter netop nu en handlingsplan 

i gang med såvel tekniske som adfærdsmæssige 

initiativer. 

En stor, fælles opgave 

Styregruppen, der består af en række 

lufthavnsvirksomheder og 3F Kastrup, 

har drøftet, hvad der skal til for 

at minimere den negative påvirkning 

af arbejdsmiljøet på forpladsen. De 

fandt i fællesskab frem til en række 

kort- og langsigtede initiativer, der 

kan bringe lufthavnen et vigtigt stykke 

af vejen mod et bedre arbejdsmiljø 

på forpladsen. 

Det har fra initiativets start været 

vigtigt at slå fast, at forbedring af luftkvaliteten 

kun kan lykkes, hvis alle 

som færdes i lufthavnen bidrager positivt. 

Første aktivitet i handlingsplanen 

er en fælles kampagne for hele lufthavnen, 

som særligt retter sig mod de 

mange medarbejdere, der dagligt fører 

motorkøretøj på lufthavnens område. 

Det handler om at være opmærksom 

på reglerne for tomgangskørsel 

Normale tanker er, at man 

er skabt til at arbejde, og at 

man er ung, stærk og smuk 

lige nu. At tænke 5-10 år frem 

er jo helt utopi i forhold til det 

enkelte individ. Men fakta er, 

at lige pludselig kan kroppen 

sige stop, og det kan ramme 

os alle, selv om man ikke tror 

det. 

Starter med et par år 

Det starter med, at man har 

tænkt sig at have et ekstra arbejde 

i et år eller to, og derefter 

er man økonomisk kommet 

på fode igen. Men virkeligheden 

er en anden, for så 

har man sat forbruget op og 

sat økonomien efter, at man er 

vant til at få indtjening for to 

jobs. Derfor hænger man fast 

i dobbeltarbejdet, og selv om 

kroppen bliver mere og mere 

træt, har man svært ved at 

stoppe, fordi økonomien er 

spændt hårdt for. Derfor skal 

man have et mål med dobbeltarbejdet 

og sikre sig, at man 

kan komme ud af det igen. 

Der kan være mange grunde 

til at tage et ekstra arbejde. 

Der kan være personlig årsager 

som skilsmisse, sygdom 

og andre forhold, der gør, at 

man bliver tvunget til at tage 

et ekstra job - og det er vel 

også reelt nok, bare man lige 

tænker sig om og har et formål 

med ekstra arbejdet. Når 

man så har opnået det formål, 

er det vigtig at kunne stoppe 

igen. 

Hvad med de arbejdsløse? 

Vi kan gå lidt videre, for hvad 

med de arbejdsløse og de personer, 

der er på overførselsindkomst? 

De skal jo også 

Frank Boye til venstre mener, man skal tænke sig grundigt om, før man 

kaster sig ud i dobbeltarbejde. Foto: Ole Donbæk Jensen. 

have muligheden for at komme 

i arbejde igen, og hvis de 

jobs bliver taget af andre, der 

i forvejen har et arbejde, bliver 

det jo ikke nemmere. 

Mange vil sige, at der ikke er 

problemer med at finde arbejde 

i dagens Danmark, men 

så let er det heller ikke, for vi 

lever i en zapper kultur, hvor 

alle springer rundt på hylderne 

og tager for sig af retterne. 

Hvem vil en arbejdsgiver ansætte? 

En med fast arbejde i 

forvejen, eller en der kommer 

fra arbejdsløshed eller overførselsindkomst? 

Stil jer selv 

det spørgsmål og på den måde 

finder I jo nok svaret. 

Mit eget synspunkt er, at 

dobbeltarbejde ikke er nogen 

Alle kan bidrage til en bedre luftkvalitet 

under det enkle budskab: Pas på dine 

kolleger – sluk motoren. 

Vælg det grønne grej 

Med sluk motoren kampagnen indledes 

med at høste de lavthængende 

frugter – en relativt lille adfærdsændring 

hos den enkelte kan give en 

stor effekt for mange kolleger, vurderes 

det. Men en mere nidkær overholdelse 

af tomgangsreglerne gør det 

naturligvis ikke alene. Gruppen har 

herudover igangsat en række andre 

initiativer, herunder registrering og 

mærkning af såkaldt grønt grej, det 

vil sige arbejdsredskaber og køretøjer, 

som er enten eldrevne eller har en 

motor, som er produceret efter 1. januar 

2003 (EU-2 industrimotor). Denne 

type grej mærkes med en blomstermærkat, 

så den enkelte medarbejder 

kan identificere det miljøvenlige 

grej og vælge det, hvor det er muligt. 

Det grønne grej registreres, og målet 

er at øge mængden år for år, og styregruppen 

vil i takt med den tekniske 

udvikling løbende skærpe de krav, 

der skal stilles til det grønne grej. 

Et andet initiativ er en kortlægning 

af, hvilke typer af materiel der med 

god idé. Jeg anerkender dog, 

at der kan være personlig årsager, 

der gør, at man er tvunget 

til at tage et ekstra arbejde 

for en periode. Men hvis ekstra 

arbejdet er taget ud fra 

grådighedsprincippet om, at 

mere vil have mere, står jeg 

helt af. Jeg tænker på os alle 

sammen, og tænker på at vi 

skal være her på jorden så 

længe som muligt, og der er 

ingen grund til at forkorte vores 

muligheder selv. 

Tænk jer om og lad dette 

være et oplæg til en saglig debat 

på arbejdspladserne. 

God vind til jer alle, der 

holder hjulene i gang. 

fordel kan eftermonteres med partikelfiltre. 

Der er nedsat en gruppe, 

som indhenter og udveksler viden 

om den nyeste teknik, som alle lufthavnens 

virksomheder kan trække 

på, når de skal vurdere deres udstyr 

eller købe nyt. 

Aftalte aktiviteter og mål er også 

forpligtende for fremtidige handlingfirmaer 

og underleverandører, der 

udfører opgaver i Københavns Lufthavn. 

5

En gang opladning og så er postbilerne igen klar til at køre. 

6 

Alt – undtagen giraffer 

Dennis Andersen er vant til den hårde tone i hallen. Han må især høre for 

sin manglende højde, men han tager det med et smil og er ikke bleg for 

at give tilbage af samme skuffe. 

Thomas Arvidsen mener, det halter med kommunikationen mellem 

ledelsen og de ansatte. 

Fragthandlingselskabet 

Spirit Air Cargo har alle 

typer varer igennem sine 

haller i lufthavnen: Modetøj, 

tigre, grøntsager 

og radioaktive ting til 

hospitaler. 3F’erne nyder 

stemningen og arbejdet, 

selv om det er hårdt. 


Foto: Ole Donbæk Jensen 

- Du må ikke stå op på den 

truck, lyder det højt fra en kollega 

til Dennis Andersen – og 

grinene larmer i den store lagerhal 

lige ved lufthavnen. 

Dennis Andersen er ikke 

den højeste blandt Spirit Air 

Cargos ansatte, og det må han 

høre for. Men det lader til, at 

han er vant til det. 

- Det er en mandearbejdsplads, 

men tonen er altid sjov, 

og man kan sagtens holde til 

det, siger han. 

285 mænd arbejder med at 

håndtere den last, der kommer 

ind fra lufthavnen – cirka 

230.000 tons kan man klare 

om året. De tons fordeler sig 

på alverdens ting i papkasser, 

poser og mere sjældent i 

bure. 

Thomas Sparby er ikke i tvivl om, at Spirit Air Cargo er den bedste 

arbejdsplads, han nogensinde har været på. 

- Jeg har engang hevet en 

tiger i knurhårene, lyder det 

fra tillidsrepræsentanten Morten 

Jørn Larsen. 

Men folk bliver meget sjældent 

for interesseret i, hvad 

lasten indeholder. Folk ryger 

simpelthen ud med det samme, 

hvis de bliver lidt for 

langfingrede. 

Morten Jørn Larsen har været 

ansat i Spirit Air Cargo i 21 

år, og de seneste 14 måneder 

har han været fuldtidstillidsrepræsentant. 

- Det er en god, velorganiseret 

arbejdsplads, som behandler 

medarbejderne rimelig 

godt. Men når det er så stor 

en arbejdsplads, er der helt 

naturligt også nogle steder, 

hvor der bliver begået nogle 

fodfejl. Det er dem, jeg kommer 

i berøring med, siger 

Morten Jørn Larsen. 

Fri hver anden weekend 

Efter 20-30 år er den seneste 

store ændring for de ansatte, 

at de nu har fri hver anden 

weekend. Det er Thomas Arvidsen, 

der står og laster, godt 

tilfreds med. 

- Det er helt perfekt, lyder 

det fra ham. 

Men det er ikke alt, der er 

lige så positivt: 

- Det halter med kommunikationen 

mellem os og ledel-

sen. Vi er altid de sidste, der 

får tingene at vide – det kan 

ikke være rigtigt, lyder det. 

Tillidsrepræsentanten er 

enig, og han mener, det kommer 

helt konkret til udtryk 

med de hjælpemidler, som er 

til rådighed i hallerne: Det er 

langt fra dem alle, som virker 

optimalt. 

- De investerer gerne i hjælpemidler, 

men de vedligeholder 

dem ikke, og så er de af og 

til ubrugelige, siger Morten 

Jørn Larsen og demonstrerer 

et vacuum-hjælpemiddel, der 

suger kasserne op, så kollegaerne 

er fri for at løfte dem – og 

som virker. 

Men på trods af utilfredsheden 

har mange været hos 

Spirit Air Cargo i mange år. 

Selvstændighed i 

højsædet 

Nick Elliort Petersen har været 

hos Spirit i 24 år – i den 

samme afdeling, hvor de læsser 

varer af. 

- Jeg er „tryghedsnarkoman” 

og kan godt lide mine 

kollegaer her. Så selv om det 

er en afdeling med hårdt arbejde, 

vil jeg helst være her, 

siger han. 

Dennis Andersen kommer 

kørende på sin truck. Han er 

glad for, at arbejdet er meget 

selvstændigt. 

- Jeg er oplært til at kunne 

være mange forskellige steder, 

og derfor bliver arbejdet 

aldrig ensformigt, siger han. 

Truckene i hallen kører 10 

kilometer i timen, og det er 

meget sjældent, der sker uheld 

i hallerne, hvor truckene suser 

rundt hele tiden. Spirit Air 

Cargo har også en anden del, 

der handler posten. Den afdeling 

ligger i en anden hal, og 

bringer nærmest én ind i en 

helt anden verden. 

- Det her er den bedste ar- 

Der er ikke meget plads i containerne, når de skal tømmes. 

bejdsplads, jeg har været på, 

siger Thomas Sparby, der ikke 

kunne drømme om at komme 

„over på den anden side” og 

arbejde. 

- Her er det helt nede på 

jorden, og der er ikke nogle 

chefer med løftede pegefingre. 

Sådan virker det mere på 

den anden side, siger han. 

Uanset om man er på den 

ene eller anden side i Spirit 

Air Cargo, så virker det som 

om, at det sted, hvor man rent 

faktisk er – er et sted, man er 

rigtig godt tilfreds med at arbejde. 

Spirit Air Cargo har de seneste 14 måneder haft Morten Jørn Larsen som 

tillidsrepræsentant. 

Der er tekniske hjælpemidler i hallen, men det er ikke altid, de virker. Her er ét dog i fuld funktion. 

Åbent arrangement 

Kom og syng 

sange fra 

Arbejdersangbogen 

Torsdag den 13. marts kl. 17.45 

3F Kastrup, Saltværksvej 68 

Pianisten Jesper Holm, som mange kender fra kursuscenteret 

Smålandshavet, spiller op til sang, og giver garanteret 

også selv et par numre. 

Kom og vær med til at støve sangbogen af og lad os få en 

fornøjelig aften sammen. 

Alle er velkommen til at deltage i arrangementet. 

REN AFSLAPNING 

Sommerhuset i Nøddebo Huse ligger kun cirka 10 minutters gang fra 

havet. 

3F Kastrup har to feriehuse, 

som medlemmerne 

kan leje i ferier 

og weekender hele 

året rundt. I januar tog 

Susanne B. Jensen, der 

er servicemedarbejder i 

afdelingen, sin familie 

med på en weekend til 

Nøddebo Huse i Nordsjælland. 

Af Ulla Blankholm 

- Det kan anbefales, lyder 

det fra Susanne, som hentyder 

til en weekend i januar, 

hvor hun sammen med sin 

familie tog nordpå til Nøddebo 

Huse i Hundested. 

Selv om weekenden stort 

set stod på regn hele tiden, 

nød familien hyggen ved 

brændeovnen med gode bøger 

og brætspil. 

- Huset har en god indretning 

og ligger godt med 

10 minutters gang til havet, 

siger Susanne, der dog gerne 

ville have undværet regnen 

– og synes, huset er oplagt 

til solskinsfyldte sommerdage 

på grund af den 

nære beliggenhed til vandet. 

Man kan læse mere om 

huset på www.3fkastrup. 

dk. Her kan man også læse 

mere om afdelingens andet 

hus: Markaryd i Sverige. 

Nye priser for sommerhusene 

Ugeleje i højsæsonen *2.500 kr. 

Ugeleje uden for højsæsonen *1.500 kr. 

Dagspris første dag 400 kr. 

Dagspris anden dag 400 kr. 

Dagspris efterfølgende dage 300 kr. 

*Skoleferierne: Sommer-, efterårs-, jule-, vinter- og påskeferier. 

Er du på efterløn, arbejdsløs, folkepensionist/førtidspensionist 

eller langtidssyg på sygedagpenge: Så har 

bestyrelsen besluttet, at der gives ekstra rabat. 

Pensionister og efterlønnere: Halv pris uden for 

højsæsonen. 

Arbejdsløse og langtidssyge: Halv pris hele året. 

Man skal have været på arbejdsløshedsdagpenge/sygedagpenge 

mindst én måned for at være omfattet af den ekstra rabat. 

7


Foto Lilian Henneberg 

I juni inviterer 3F Kastrup alle 

medlemmer til møde om uddannelse 

og kompetenceafklaring. 

3F’s uddannelseskonsulent 

Lene Rosfort mener 

nemlig, det er vigtigt, man får 

papir på det, man kan. Så afdelingen 

holder informationsmøder 

for medlemmerne den 

2., 9. og 16. juni. 

3F har inviteret tre skoler til 

at komme og fortælle kort om, 

10 

Få papir på det 

du kan 

Lise Mundt mener, at det er blevet mere ok at tale om manglende 

færdigheder. 

Har du arbejdet i den 

samme branche eller 

det samme fag i mange 

år? Så har du samlet en 

masse viden og erfaringer. 

Og så er det på tide 

at få papir på det, du 

kan. Som medlem hos 

3F Kastrup kan du få 

klarhed over dine kompetencer. 

Tre dage i juni 

måned sætter fagforeningen 

fokus på dine 

ønsker til uddannelse og 

kompetenceafklaring. 

RKV – Realkompetencevurdering 

Fælles betegnelse for anerkendelse 

af de kompetencer, 

den enkelte har opnået gennem 

kurser, tidligere uddannelse 

og praktisk erfaring. 

Vurderingen finder sted på 

den skole eller uddannelse, 

hvor kompetencen udbydes, 

for eksempel på AMU, VUC, 

social- og sundhedsskolerne 

og de tekniske skoler. 

IKV – individuel 

kompetencevurdering 

IKV tilbydes på AMU-uddannelserne. 

Ved en IKV får 

den enkelte deltager vurde- 

hvordan de laver kompetenceafklaring, 

og hvad det kan 

føre til. 

- Vi har så mange medlemmer, 

der har arbejdet med det 

samme område i mange år, 

men som aldrig har fået papir 

på deres viden. Det er ærgerligt, 

for det er vigtigt at have 

uddannelses-papirer, siger 

hun. 

Lene fortæller også, at det 

vil stille dig bedre, hvis du for 

eksempel vil ud og søge et andet 

job på et tidspunkt – både 

i virksomheden eller et helt 

andet sted. 

- Der er mange af os, der 

mangler lidt rutine i matematik 

eller dansk. Når du opnår 

det, får du en helt anden selvtillid. 

Overfor dig selv, men 

måske også overfor dine børn, 

som du så kan hjælpe med 

lektierne. Når folk først går i 

gang, fortsætter de gerne med 

at søge endnu flere faglige udfordringer, 

slår hun fast. 

Lise Mundt er uddannelseskonsulent 

på VUC Hvidovre-Amager, 

og hun oplever, 

at det er blevet mere okay at 

tale om, at man for eksempel 

skal have genopfrisket sine 

ret og anerkendt de kompetencer, 

man har i forvejen. En 

IKV danner grundlag for en 

individuelt tilpasset uddannelse 

inden for AMU-lovens 

rammer. 

FVU – Forberedende 

Voksenundervisning 

FVU tilbydes i to fag: 

l FVU læsning – grundlæggende 

undervisning i at 

læse, stave og skrive tekster. 

l FVU matematik – grundlæggende 

undervisning i 

regning, talbehandling og 

matematik. 

Undervisningen er inddelt i 

færdigheder i matematik eller 

dansk. 

- Det er en kæmpe lettelse 

for mange at opdage, at det 

slet ikke er så svært, som de 

gik og troede. Det rykker virkelig 

noget, og deltagernes 

skuldre er meget bredere, når 

de er færdige, end da de startede, 

siger hun. 

På Hotel- og Restaurantskolen 

kan afdelingsleder Erik 

Ingerslev se, at der stadig er 

mange, der er nervøse, når de 

møder op for at efteruddanne 

sig. 

- Mange af dem har også 

haft nogle barrierer ved at 

lade sig kompetenceafklare, 

men de har gjort det. Når de 

starter, er de meget nervøse 

for, om de kan klare det, fordi 

de har store huller i deres 

dansk og matematik-viden. 

Men det falder hurtigt på 

plads, fordi de kan meget 

mere, end de troede, siger 

han. 

Godt kort 

Erik Ingerslev mener, at det er 

vigtigt at få papir på det, man 

kan, fordi arbejdsmarkedet er 

så fleksibelt, som det er. 

trin og tager udgangspunkt i 

de voksnes behov for at klare 

dagligdags læse- og regnekrav 

derhjemme, på arbejdspladsen, 

i uddannelse og i 

fritidslivet. 

GVU – Grunduddannelse 

for voksne 

GVU giver mulighed for at få 

bevis på at være faglært for: 

l ufaglærte med praktisk erfaring. 

l faglærte med forældede 

uddannelser. 

l faglærte med udenlandske 

uddannelser, der ikke kan 

godkendes direkte. 

Et GVU-forløb består af kur- 

- Mange flytter tit arbejdsplads, 

og derfor er det vigtigt 

at have noget dokumentation 

på det, man kan. 

Lene Rosfort understreger, 

at det er et godt kort med et 

uddannelsesbevis, og for 

mange drejer det sig måske 

kun om seks-otte ugers efteruddannelse, 

før de kan blive 

faglært og få et svendebrev 

inden for deres branche. 

Men uanset om man stiler 

efter et svendebrev, eller vil 

Jens-Ole Redaz oplever, at folk bliver overraskede over, hvordan det er at 

sidde på skolebænken i dag. 

Det fleksible arbejdsmarked gør uddannelsespapirer vigtige i følge Erik 

Ingerslev. 

ser og enkeltfag, men normalt 

ikke praktik. Det er individuelt 

tilrettelagt, og deltageren 

indgår en uddannelsesaftale 

med uddannelsesstedet. 

Et GVU-forløb kan 

foregå på handelsskoler, tekniske 

skoler, AMU-centre, 

SOSU-skoler og landbrugsskoler. 

Merit 

Voksne over 25 år med arbejdserfaring 

kan indgå en 

uddannelsesaftale om merituddannelse 

med sin arbejdsgiver. 

Merituddannelsen tilrettelægges 

for den erfarne 

medarbejder. 

være bedre til dansk, så opfordrer 

hun til, at man lader sig 

kompetenceafklare. Det kan 

også være, at man går i helt 

andre uddannelsestanker – eller 

bare vil høre om ens muligheder. 

- Du forpligter dig ikke til 

noget ved at møde op til et af 

informationsmøderne eller 

lave en aftale om, at du vil 

lade dig kompetenceafklare. 

Det er helt op til dig selv, siger 

hun. 

Og Jens-Ole Redanz fra 

TEC – Teknisk Erhvervsskole 

Center – fortæller, at folk, der 

efteruddanner sig, bliver 

overrasket over, hvordan det 

er at sidde på skolebænken i 

dag i forhold til, da de var 

børn. 

- Man bruger nogle helt andre 

metoder i dag, og folk bliver 

overrasket over, hvor let 

og behageligt det er, siger han 

og opfordrer til, at man snakker 

med nogle af sine kollegaer, 

som har efteruddannet 

sig for at finde ud af, om det 

er noget for én selv. 

- De er lette at finde, for de 

går altid rundt med et stort 

smil, slutter han. 

Merit betyder, at uddannelsestiden 

enten forkortes, 

eller at man kan vælge andre 

fag i uddannelsen. 

Voksne kan få merit for: 

l relevant erhvervserfaring 

l relevant uddannelse eller 

relevante branchekurser 

(fx AMU). 

l almene fag (AVU eller lignende). 

Læs mere på www.ug.dk, 

www.vidar.dk, www.minkompetencemappe.dk 

Kilde: Uddannelsesguiden.dk, 

Vidar.dk

Michael Bo Petersen forandrede sit syn på sig selv på grund af efteruddannelsen. Foto: Privat. 

Nu tør jeg holde tale 

48-årige Michael Bo Petersen var ikke den, hans børn 

gik først hen til, når der skulle hjælpes med lektier 

– og han overlod det til sin kone at holde tale, når 

familiens yngste stod i konfirmationstøjet. En efteruddannelse 

forandrede hans syn på sig selv. 


En dag fik Michael Bo Petersen 

og de andre bagageportører 

i SGS udleveret en seddel 

med et tilbud om efteruddannelse. 

Efter 20 år hos SAS’ 

handlingselskab SGS trængte 

Michael Bo Petersen til, at der 

skulle ske noget andet. Det 

ville være godt med et lille 

break. 

- Det var svært at sige nej 

tak til at få noget uddannelse, 

siger han. 

Sammen med 39 andre på 

arbejdspladsen blev han valgt 

ud, og hans forløb kom til at 

vare cirka 22 uger. Michaels 

klare mål var at blive god til at 

stave, fordi det aldrig havde 

været hans stærke side. 

- På børnenes sidste klassetrin 

kunne jeg ikke hjælpe 

dem med lektierne. Det var 

ikke noget, der var et problem, 

for de spurgte min kone i stedet 

for. Jeg har ikke været flov 

over det – jeg havde bare lært 

at leve med det, siger han. 

De første 14 uger havde 

Michael engelsk, dansk, edb 

og matematik på 9. og 10. 

klasses niveau, og derudover 

tog han et buskørekort og fire 

ugers interne kurser i SGS. 

- Det var kanon. Jeg har 

kun positive ting at sige om 

Natarbejde er nu på 

WHO’s kræftliste 

Det er nu vurderet, at 

natarbejde kan give 

kræft. Det drejer sig om 

brystkræft, som er kommet 

på listens punkt 2a 

(sandsynligvis kræftfremkaldende). 

Af Janne Hansen, 3F Kastrup 

Andre kræftformer er mistænkt 

for at have en sammenhæng 

med natarbejde. Det 

drejer sig om prostatakræft, 

livmoderkræft og kræft i tyktarmen. 

Der mangler mere 

forskning indenfor disse områder. 

Forskere mener, at årsagen 

til kræft er, at man på arbejde 

om natten ikke producerer tilstrækkeligt 

af hormonet melatonin. 

Det er et hormon, der 

produceres i mørke, og som er 

et hormon, der forebygger 

kræft. 

Det anslås, at mellem 100 

og 300 kvinder vil få brystkræft, 

der skyldes natarbejde. 

Janne Hansen forklarer, at forskere mener, at natarbejde kan give kræft. 

Arbejdsskadestyrelsen oplyser, 

at der bør foretages anmeldelse 

af brystkræft, såfremt 

vedkommende har haft 

natarbejde i 20 år og derover. 

Forebyggelse 

Det er muligt at forebygge 

ved at nedsætte den tid, der 

arbejdes om natten. Det kan 

dels gøres ved at fordele natarbejdet 

mellem flere perso- 

ner dels ved at mindske det 

samlede antal år, der arbejdes 

om natten. 

Du kan læse mere på 

www.arbejdsmiljoforskning.dk 

og www.cancer.dk. 

det. Jeg satte mig godt nok et 

mål, som var for stort. Jeg 

kom ikke til at stave perfekt, 

men jeg er blevet meget bedre 

til det og har fået nogle gode 

redskaber til det, fortæller 

han. 

I det daglige arbejde betyder 

det ikke alverden for Michael, 

at han nu har papir på 

sin kunnen. Men til gengæld 

betyder det en hel masse for 

ham personligt. 

- Jeg har fået selvtillid. Nu 

tør jeg stille mig op på en talerstol 

og holde tale, og desuden 

er jeg blevet motiveret 

til at lære mere. Jeg er blandt 

Lige nu forhandles der 

på livet løs om de offentligt 

ansattes overenskomst. 

Lønnen er der 

langt fra enighed om. 


De offentligt ansattes overenskomst 

er lige nu til forhandling, 

og faglig sekretær i 

3F Kastrup, Lars Brogaard, 

mener, at det bliver svært at 

gøre alle tilfredse. 

- Der har været en utidig 

indblanding i de her forhandlinger 

fra politikernes side. 

Der blev lovet utopiske beløb 

i valgkampen, og jeg har svært 

ved at se, hvordan det skal 

Medlemskabet af 3F omfatter 

en gruppelivsforsikring, der 

kommer til udbetaling, hvis 

du dør før pensionering. For 

langt de fleste er der også en 

fritidsulykkesforsikring, der 

giver 200.000 kr., hvis du omkommer 

ved en ulykke. 

Hidtil er pengene gået til 

dødsboet, men med de nye 

arveregler er det nu ændret. 

Udbetalinger går nu til den 

først relevante i denne række: 

l ægtefælle 

l samlever (efter visse regler) 

Fyraftensmøde 

andet startet på fagforeningens 

tillidsmandskurser. 

Selv om han ikke bruger sit 

buskørekort i hverdagen, har 

det givet ham en sikkerhed. 

- Jeg har svært ved at se 

mig selv stå her og laste kufferter, 

når jeg bliver 60 år. Jeg 

ved jo ikke, hvor længe jeg 

kan blive ved. Men med 

buskørekortet har jeg andre 

muligheder, siger han. 

Michael kan kun anbefale 

til andre at efteruddanne sig. 

- Men man skal selvfølgelig 

have interessen og have motivationen 

for det. 

Lønnen ud 

til hjørnespark 

blive finansieret, siger Lars 

Brogaard. 

Lokalt kæmper 3F Kastrup 

for Ny Løn til ansatte i Røde 

Kors asylcentre. Men lønnen 

bliver det springende punkt. 

Ifølge en meningsmåling 

foretaget af analyseinstituttet 

Capacent Epinion for DR-magasinet 

Penge mener 64 procent 

af danskerne, at offentligt 

ansatte er lavtlønnede i forhold 

til privatansatte. 

- Det siger i sig selv en del. 

Jeg bliver ikke overrasket, 

hvis det her ender med konflikt, 

siger Lars Brogaard. 

Nye arveregler 

l livsarvinger: børn / børnebørn 

l testamentets opstilling 

l arveloven 

Dette kan du lave om på, hvis 

du vil have noget andet til at 

gælde, ved at lave en begunstigelseserklæring 

til ALKA. 

(Tidligere afleverede begunstigelseserklæringer 

gælder 

stadig.) 

Vil du vide mere, så få den fulde 

forklaring på www.3fkastrup. 

dk/medlemsfordele/forsikringer. 

Kom og hør om arbejdsmarkedspensionen 

Torsdag den 17. april kl. 17.00 

3F Kastrup, Saltværksvej 68 

Konsulenter fra pensionsselskaberne fortæller om de nye 

tiltag i arbejdsmarkedspensionerne, for eksempel højere 

betaling ved kritisk sygdom, fritvalgsordninger og den 

nye arvelov. Der bliver selvfølgelig også mulighed for at 

stille spørgsmål. 

Alle er velkommen til at deltage i arrangementet 

11

Efter regeringenss indgreb den 6. maj blev der holdt stormøde i Amagerhallen, hvor medlemmerne var oppe på 

barrikaderne. Foto: Ole Donbæk Jensen. 

Måske ser vi en ny storkonflikt i forbindelse med de 

offentlige overenskomster i foråret. 3F Kastrup har 

ikke glemt storkonflikten i 1998 og har en drejebog 

klar, hvis en ny storkonflikt skulle bryde ud. Tag med 

tilbage til 1998. 

Af Ole Donbæk Jensen, 

3F Kastrup 

Overenskomstforhandlingerne 

førte i foråret 1998 til et re- 

SAS har meldt ud, at SGS 

fortsætter under deres 

vinger – mens Spirit Air 

Cargo er sat til salg. På 

begge arbejdspladser betyder 

det en forlængelse 

af skrappere og skrappere 

krav. 


SGS og STS bliver – imens 

Spirit Air Cargo er sat til salg. 

Så kort kunne det være sagt, 

da SAS’ præsident Mats Jansson 

den 5. februar fremlagde 

de fremtidige planer for SAS’ 

virksomheder. 

Udmeldingen havde længe 

været ventet hos Kell Bidstrup, 

der er tillidsmand i 

SGS. Han mener, at beslutningen 

er god. 

- Det er fornuftigt at fortsætte. 

Et frasalg ville have været 

en skandale, men allerhelst 

ville vi have været helt ind 

under SAS i stedet for at køre 

selvstændigt som nu. Det ville 

spare en masse administrationsomkostninger, 

siger Kell 

Bidstrup. 

SAS-udmeldingen om at 

beholde SGS kom ikke uden 

krav: Der skal forbedringer 

12 

sultat, der efterfølgende blev 

stemt ned ved urafstemningerne 

på LO området. 

Den 25. april til 6. maj var 

Danmark derfor præget af 

til, som skal kunne ses på 

bundlinjen. Helt nøjagtig skal 

omkostningerne sættes ned – 

med cirka 400 millioner svenske 

kroner. 

- Det er der ikke noget nyt 

i. Det er bare en forlængelse 

af, hvad vi hele tiden har været 

oppe imod, hvor vi har 

sparet mange millioner kroner, 

siger Kell Bidstrup, der 

dog mener, at det er frustrerende 

for kollegaerne, at der 

hele tiden kommer nye ledere 

med nye, gode idéer til besparelser. 

Han mener, det er vigtigt, 

at medarbejderne i SGS bliver 

ved med at være positivt indstillet. 

Overenskomsten bliver der 

ikke rykket ved, hvis det står 

til Kell Bidstrup. 

- Den står vi fast på. Den får 

de ikke lov at ændre ved, siger 

han. 

I 3F Kastrup mener formand, 

Henrik Bay-Clausen, 

at det er vigtigt, at ledelsen 

melder klart ud, hvad deres 

mål er, så det ikke skaber 

usikkerhed blandt medarbejderne. 

- Men uanset hvad, så vil 

medarbejderne være under 

konstant pres. Det var de i 

går. Det er de i dag. Og det vil 

Klassekamp i leve 

storkonflikt - den første siden 

Påskestrejkerne i 1985. 

Storkonflikten endte som 

de fleste storkonflikter i det 

20. århundrede med, at regeringen 

greb ind med en lov, 

der lå tæt op ad det, arbejdsmarkedets 

parter var blevet 

enige om – men som altså var 

blevet nedstemt ved urafstemningerne. 

I SiD Kastrup nu 3F Ka- 

de også være i morgen, siger 

han og fortsætter: 

- Det er vigtigt, at ingen lader 

sig presse og giver køb på 

vores mål om, at der skal være 

så mange faste fuldtidsjobs 

som muligt, og så skal ledelsen 

i SGS give medarbejderne 

indflydelse. 

Overhørt 

I Spirit Air Cargo er stemningen 

mere dyster. Her har der 

længe været en analyseproces 

i gang i en projektgruppe, 

som skulle finde ud af, hvad 

der var mest hensigtsmæssigt: 

En minoritetsejer eller en majoritetsejer. 

- Vi blev fuldstændigt overrulet 

af ledelsen, som pludselig 

anbefalede en majoritetsejer-model, 

som slet ikke var 

analyseret. Og nu skal vi bare 

sælges hurtigst muligt – kun 

forsinket af en „integrations”aftale, 

som giver 12 måneders 

henstand, lyder det fra Morten 

Larsen, der er tillidsrepræsentant 

i Spirit Air Cargo. 

Han ser med nogen skepsis 

på fremtiden. 

- Man bliver lidt bekymret 

for fremtiden, når man ikke 

ved, hvad der skal ske. Heldigvis 

befinder vi os i et beskyttet 

miljø, fordi 3F sørger 

strup stemte 88,45 procent 

nej. 

Hvis man ser på selve resultatet 

indholdsmæssigt – 

forhandlingsresultaterne, 

mæg lingsforslaget og regeringsindgrebet 

– var konflikten 

et nederlag. 

Hovedkravet var mere fritid, 

kravet om den sjette ferieuge 

og kortere arbejdstid 

på skiftehold. Dette blev ikke 

indfriet. 

Strejkerne blev altså afsluttet 

ved lov, men hvorfor var 

der så ikke nederlagsstemning 

blandt medlemmerne, 

da regeringsindgrebet var en 

realitet? 

Fordi de strejkende selv 

havde en meget klar opfattelse 

af, at nej’et til mæglingsforslaget 

og den efterfølgende 

konflikt i sig selv var en sejr 

for arbejderne. 

Det store flertal var også 

bevidst om, at konflikten satte 

kampen for den sjette ferieuge 

på dagsordenen, og at den 

”blot” var en god begyndelse 

til denne kamp, som i øvrigt 

viste sig at have opbakning 

fra flertallet i befolkningen 

Som ved tidligere store 

konflikter om arbejdstid i det 

3F Kastrup lavede en film om konflikten – send en mail så 

får du tilsendt en dvd med filmen. 

Den kan også købes i afdelingen og koster 25 kr. 

Det konstante pres fortsætter 

for, at vi ligger på lønniveau 

og har de samme forhold som 

andre i lufthavnen, siger Morten 

Larsen. 

Inden for de næste 12 måneder 

skulle det blive afgjort, 

hvem Spirit Air Cargo bliver 

solgt til. Lige som hos SGS 

ved tillidsrepræsentanten, at 

det uanset køberen vil betyde 

et endnu større pres. 

- Hvis man går ind og investerer 

et stort millionbeløb i 

Spirit Air Cargo, som giver 

underskud, så skal der skæres 

endnu mere ind til benet, hvis 

der skal tjenes nogle penge. Vi 

har jo løbende skåret, hvor vi 

20. århundrede lykkedes det 

imidlertid at få kravet gennemført 

ved de næste overenskomstforhandlinger. 

I foråret 

2000 var den sjette ferieuge 

en realitet. 

Medlemmernes egen 

dagsorden 

Efter 13 år med konsensuspolitik 

– også ved overenskomstforhandlingerne 

– hvor arbejderne 

stort set har været fraværende 

som selvstændig 

aktør i samfundslivet, sprang 

de pludselig ind på banen den 

24. april med et overraskende 

nej til forligsmandens mæglingsforslag 

– for derefter at 

gå ud i en disciplineret, kollektiv 

kamp. 

Hermed gjorde den med et 

slag „den offentlige mening” 

– til skamme: Klassekampen 

var ikke død og arbejderklassen 

ikke forsvundet. Tværtimod. 

For det var jo i høj grad 

den „traditionelle” del af arbejderklassen 

– industriarbejdere, 

transportarbejdere, bygge- 

og anlæg – der nu satte 

dagsordenen. 

Gennem 14 dage demonstrerede 

den, hvem der producerer 

varerne og sørger for, 

Kell Bidstrup står som altid klar ved telefonen. Foto: Jørgen Westerberg. 

kunne, så det er svært at forestille 

sig, hvordan det skal gøres, 

siger han. 

Mest utryg er Morten Larsen 

dog for, hvor pædagogisk 

man fra ledelsens side vil informere 

kollegaerne om denne 

„belønning” – efter at have 

været med i en næsten uendelig 

sparerunde siden den første 

Golfkrig.

nde live 

at de bliver distribueret. I et 

glimt viste den samfundet, 

hvilken magt den egentlig repræsenterer. 

Skifteholdskampagne 

På initiativ fra SiD Kastrup og 

vores arbejdspladser gennemførte 

en række store industriarbejdspladser 

landet over en 

kampagne for, at overenskomstforhandlingerne 

skulle 

sikre forbedringer for skifteholdsarbejderne. 

Det blev udmøntet 

i en underskriftsindsamling, 

blandt andet for kravet 

om kortere arbejdstid og 

længere ferie. Der blev indsamlet 

6-7.000 underskrifter, 

som blev afleveret til CO-Industris 

topforhandlere, inden 

forhandlingerne gik i gang. 

Der blev holdt landskonference 

om skiftehold, og debatten 

kørte på arbejdspladserne 

Kampagnen gjorde sin 

virkning, fordi den var drevet 

af de toneangivende industriarbejdspladser.Forhandlingsresultatet 

for industriens område 

rummede faktisk en times 

arbejdstidsnedsættelse 

på aftenhold, og en time på 

nathold. Dette slog også igennem 

i mæglingsforslaget. 

Det var selvfølgelig langt 

fra tilfredsstillende, og medlemmerne 

inden for CO-Industris 

område stemte da også 

nej med stort flertal. Men 

kampagnen viste, at det nyt- 

Efter 1. januar i år har du 

selv skullet betale hjemtransporten 

ved sygdom 

eller ulykke i udlandet, med 

mindre du har en rejseforsikring. 

Men hvis du er 

med i 3F’s kollektive ulykkesforsikring, 

er du dækket 

af en udvidet ordning med 

dækning af hjemtransport. 

Hvis du er med i 3F’s kollektive 

ulykkesforsikring, kan du 

glæde dig over, at forbundet 

har sørget for at få udvidet 

ordningen med en dækning 

af hjemtransport, hvis du bliver 

syg i udlandet. 

3F har aftalt med Alka Forsikring, 

at medlemmerne får 

udvidet dækningen på fritidsulykkesforsikringen, 

så den 

fra 1. januar 2008 dækker den 

hjemtransport, som ikke længere 

dækkes via sygesikringen. 

ter på den måde at forholde 

sig aktivt til overenskomstforhandlingerne. 

Efter regeringsindgrebet 

onsdag den 6. maj blev der 

holdt stormøde i Amagerhallen, 

hvor medlemmerne lagde 

op til at fortsætte strejken. Det 

blev prøvet af overfor repræsentanterne 

fra landets øvrige 

arbejdspladser på en stor demonstration 

på Christansborg 

slotsplads den 7. maj. Men der 

var ikke stemning for at fortsætte. 

Men der blev gjort vigtige 

erfaringer med hundredvis af 

aktive medlemmer, der organiserede 

blokader af de virksomheder, 

der ikke forstod, at 

Den ekstra hjemtransportdækning 

gælder i det gule sygesikringskortsdækningsområde. 

Dækningen vil omfatte 

medlemmer, der har den kollektive 

ulykkesforsikring og 

deres husstand med folkeregisteradresse 

hos den forsikrede. 

Får man brug for øjeblikke- 

der var strejke. Der blev indgået 

overenskomster med 

uorganiserede transportfirmaer, 

og der blev stoppet for, 

at SAS flyttede trafik til Sverige. 

SiD Kastrup lavede en 

grundig opsummering, og 

der ligger stadig en drejebog 

klar, hvis der kommer ny storkonflikt 

i forbindelse med de 

offentlige overenskomster. 

Læs mere på www.leksikon.org 

og søg på „strejker”. 

Under konflikten i 1988 var det nødvendigt at lave blokader foran 

arbejdspladser, som ikke forstod, der var konflikt. Her er det ved Dan 

Transport. Foto: Ole Donbæk Jensen. 

3F’s fritidsulykkesforsikring udvider 

dækningen 

lig hjælp i udlandet til hjemtransport, 

skal man altid (uanset 

ugedag og tidspunkt) kontakte 

SOS på: Tlf. +45 70 10 50 

50, fax +45 70 10 50 56 eller 

mail: SOS@SOS.dk. 

Tjek Alka’s hjemmeside 

www.alka.dk hvis du har brug 

for yderligere oplysninger. 

Det gule sygesikringskort dækker i følgende 

lande fra 1. januar 2008: 

Andorra - Azorerne - Belgien - Bulgarien - Cypern - Estland 

- Finland - Frankrig - Færøerne - Gibraltar - Grækenland - 

Grønland - Isle of Man - Irland - Island - Italien - Kanariske 

øer - Kanaløerne (Jersey, Guernsey etc.) - Letland - Liechtenstein 

- Litauen - Luxembourg - Madeira - Malta - Monaco 

- Nederlandene - Norge - Polen - Portugal - Rumænien 

- San Marino - Schweiz - Slovakiet - Slovenien - Spanien - 

Storbritannien - Sverige - Tjekkiet - Tyskland - Ungarn - 

Vatikanstaten - Østrig. 

For Grønland, Færøerne, England og de nordiske lande 

er der indgået speciel aftale om sygebehandling og hjemtransport. 

Fastelavn i efterløns- og pensionistklubben 

Efterløns- og pensionsklubben holdt en god fastelavnsfest den 6. februar. Festen varede 

fra klokken 12 til 17, og der var god mad – og selvfølgelig blev der slået katten af tønden. 

Jytte blev „bund-konge”, og Bent blev „tønde-konge” lige som sidste år. 

Tag på kursus med hele familien. Foto: Kristine Dahl, 3F Kastrup. 

Aktivt feriekursus for 

hele familien 

Tag børnene med – både 

store og små, egne og 

børnebørn – på et aktivt 

feriekursus med udfordringer 

for både krop og 

sjæl lørdag den 5. juli til 

fredag den 11. juli. 

Stedet er Laugesens Have, 

som ligger ved Videbæk mellem 

Herning og Ringkøbing. 

I bor på familieværelser 

med eget bad og toilet, og 

kursusstedet sørger for senge- 

Den 1. marts startede 

Lene Weikop som sekretær 

i den faglige 

afdeling i 3F Kastrup. 

Hun kommer fra en 

stilling i Centralforeningen 

for Stampersonel, 

hvor hun har været i 

otte et halvt år. 

- Jeg trængte til at prøve noget 

helt nyt, selv om jeg dog 

ikke tror, at forskellen på 

Centralforeningen for Stampersonel 

og 3F er så stor. 

Det skulle da lige være uniformerne, 

siger Lene Weikop, 

der glæder sig til at 

møde medlemmerne og få 

nye kollegaer. 

tøj, håndklæder og forplejning. 

Afdelingens medlemmer 

deltager gratis det første år. 

Sidste tilmelding er 15. marts 

2008. 

Ring eller mail til 

Lilian Heneberg i afdelingen 

– heneberg@3f.dk 

telefon: 32 46 64 13. 

Farvel til medlemmer 

i uniform 

Lene Weikop har stor erfaring fra sine otte et halvt år i 

Centralforeningen for Stampersonel – og glæder sig nu til at bruge 

den i 3F Kastrup. Foto: Privat. 

45-årige Lene Weikop 

søgte stillingen i 3F, og til 

samtalen synes hun, de nye 

kollegaer virkede flinke og 

rare. Selv om det bliver et 

nyt job, føler hun stadigvæk, 

at der er mange ting, 

hun kan nikke genkendende 

til. Under alle omstændigheder 

er det nøjagtig det 

samme, der stadig driver 

hende: 

- Det ligger mig meget på 

sinde at hjælpe andre, siger 

hun. 

Lene Weikop bor i Lyngby 

sammen med sine to sønner 

på 16 og 21 år. 

13

Fra januar i år, skal ledige 

hver uge bekræfte elektronisk 

på jobnet, at de 

søger job. Det er til stor 

gene for de ledige, som 

ikke har en computer 

derhjemme. 

Af Winnie Sørensen, 

A-kasseleder 

På en periode på tre uger, 

skulle 130.000 ledige for første 

gang bekræfte elektronisk på 

jobnet, at de søger job. Det 

skabte en del kaos. Desværre 

blev en del af vores ledige 

medlemmer uforskyldte gidsler 

i et it-system, som ikke virkede, 

som det skulle. Det viste 

sig, at de lediges CV blev inaktivt 

i op til en uge, mens de 

ventede på at få tilsendt deres 

nye password for at kunne 

logge på Jobnet. Hverken vi 

eller de ledige var blevet informeret 

om det, og da dagpengeretten 

som ledig blandt 

andet er afhængigt af, at ens 

CV er aktivt, bredte panikken 

sig selvfølgelig, når man ikke 

kunne komme ind på sit CV. 

Det er Arbejdsmarkedsstyrelsen, 

som er ansvarlig for 

jobnet, og det er dybt kritisabelt, 

at vi i A-kasserne ikke 

blev vejledt i brugen af systemet, 

før man tog det i brug, så 

vi kunne vejlede medlemmerne. 

Ubesatte job 

Beskæftigelsesministeren 

Claus Hjort Frederiksen taler 

meget om alle de ubesatte job, 

som han mener, at der mangler 

arbejdskraft til. 

Vi sætter spørgsmålstegn 

ved, om de findes. Hvorfor 

14 

Hetz mod arbejdsløse 

Winnie Sørensen, 3F Kastrups A-kasseleder, mener, der bliver drevet hetz 

mod de arbejdsløse. Foto: Ole Donbæk Jensen. 

formidler jobcentrene ikke 

jobbene til de ledige, hvis de 

findes? Det er faktisk deres 

hovedopgave, men der er aldrig 

blevet formidlet så få job, 

som efter at man har nedlagt 

Arbejdsformidlingen og oprettet 

jobcentrene. Det er helt 

tydeligt for os i A-kasserne. 

Aktivering af job 

De ledige er forpligtet til at 

søge job blandt andet på Jobnet, 

og vi i A-kasserne skal 

hver tredje måned kontrollere, 

at dette også sker. Blandt 

andet skal vi undersøge, hvis 

en konkret jobsøgning ikke 

fører til et job. Og i den forbindelse 

må vi mange gange konstatere, 

det er fordi, at mange 

af de job, som findes på Jobnet, 

rent faktisk ikke er ledige, 

når det kommer til stykket – 

selvom jobbet er opslået som 

ledigt på Jobnet. 

Derfor har vi i 3F Kastrup 

foreslået, at arbejdsgiveren 

hver uge på Jobnet skal aktivere 

de opslåede job, hvis de 

stadigvæk er ledige, akkurat 

ligesom de ledige hver uge 

skal bekræfte, at de søger job. 

Men vi ved vi godt, at der desværre 

ikke bliver stillet krav 

til arbejdsgiverne i det her system, 

det er nemmere at hetze 

de arbejdsløse. 

Supplerende dagpenge 

Beskæftigelsesministeren vil 

også halvere perioden, hvor 

man kan få supplerende dagpenge 

fra 52 uger til 26 uger. 

Igen bliver det fremstillet i 

pressen som om, det er de ledige, 

der ikke ønsker fuldtidsjob. 

Men kan vi ikke godt blive 

enige om, at det er arbejdsgiveren, 

som udbyder deltidsjob 

og ikke de ledige, som opfinder 

dem. Det kan ikke være 

rigtigt, at man i stedet for at 

være ledig finder sig et deltidsjob, 

og så i den grad bliver 

mistænkeliggjort for ikke at 

ville arbejde på fuld tid. 

Efterhånden er sproget 

over for ledige blevet så grotesk. 

Det kan læses mellem 

linierne, at er man arbejdsløs 

Farvel og held og lykke til Stine 

Torsdag den 31 januar – sagde 3F Kastrup farvel til Kristine Dahl , kendt af alle som Stine. 

Hun skifter arbejde fra os til vores venner i 3F Fredensborg. Mange medlemmer og venner 

var mødt frem for at ønske Stine held og lykke i det nye arbejde. 

Tusinde tak for den 

dejlige opmærksomhed, 

da jeg stoppede 

i Kastrup afdeling. 

Blomsterne er duftet til, 

vinene er lagt på hylden 

klar til brug, smykkerne 

går jeg med, gavekortene 

brænder i tasken, familien 

nyder smoothies, og sidst 

er vi ved at planlægge en 

tur til Norge. 

Alt-i-alt en suveræn 

måde at stoppe på. 

Kærlig hilsen 

Stine 

nu, hvor der er mange ubesatte 

job, må det være fordi, at 

man ikke gider at arbejde. 

Det kan ikke være rigtigt, 

at er man så uheldig at blive 

ramt af arbejdsløshed og måske 

kun i en kortere periode, 

så skal man behandles på den 

måde. 

I 3F starter vi nu en undersøgelse 

af, om jobbene på Jobnet 

er ledige, når det kommer 

til stykket. Er der tale om fuldtidsjob, 

er det ordinære job eller 

er der tale om støttet arbejde, 

som jobtræning osv. 

Afdelingen er med til at lave 

undersøgelsen, så vi vender 

tilbage, når vi har nogle resultater. 

Ferie-/efterlønssagen 

Nu venter vi på de sidste retningslinier 

fra Arbejdsdirektoratet 

om, hvordan vi skal 

Afholdelse af restferie 

– feriedagpenge 

Få udbetalt dine feriedagpenge, så de for eksempel kan gøre god nytte 

på skiferien. Foto: Åse Nielsen. 

Så er det sidste chance for udbetaling af feriedagpenge for ferie, 

som du har afholdt eller vil afholde i perioden 1. maj 2007 til 30. 

april 2008. A-kassen skal have blanketten, som du fik i brevet 

om restferiepenge, senest den 31. maj 2008. 

For at få udbetalt dine feriedagpenge skal du på 

ferietidspunktet: 

- være medlem af en A-kasse 

- have holdt den ferie, som du har optjent fra en arbejdsgiver 

- holde ferie 

- være i arbejde som lønmodtager eller være ledig (tilmeldt dit 

Jobcenter) umiddelbart inden ferien 

- have ret til dagpenge på ferietidspunktet 

Hvis du er ledig, skal du huske at give dit Jobcenter besked om 

ferien senest 14 dage før. 

Dine feriedagpenge vil normalt blive udbetalt med den beregnede 

sats, du har på ferietidspunktet. 

Hvis du ikke har modtaget dagpenge fra A-kassen og derfor 

ikke har fået beregnet en sats, får du dimittendsatsen (satsen for 

nyuddannede) 

Vil du have pengene til tiden, skal vi have ansøgningen en 

måned før feriens start. 

Husk at du skal svare på alle spørgsmålene i skemaet. 

Kontakt A-kassen, hvis du har spørgsmål om udbetaling af 

feriedagpenge. – Tina 

NYE SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER 

Sodexho, Kate Blom 

efterbetale efterløn til de efterlønsmodtagere, 

som er blevet 

modregnet deres feriepenge i 

efterlønnen i perioden 1. april 

2004 til 30. april 2006. 

Vi ved pt., at efterbetalingen 

ikke kommer til at ske 

automatisk, men at beskæftigelsesministeren 

har bestemt, 

at hver enkelt, som er berørt 

af sagen, skal ansøge om at få 

sine penge efterbetalt. Derfor 

vil du snarest muligt (hvis du 

er berørt af sagen) modtage et 

brev fra os, vedlagt en ansøgning, 

som du skal udfylde og 

returnere, herefter skal vi tage 

stilling til efterbetalingen i 

hver eneste tilfælde, men som 

sagt afventer vi de sidste retningslinier 

for udbetalingen. 

Husk at give 3F Kastrup besked, hvis der vælges 

eller genvælges sikkerhedsrepræsentant 

Vi sørger for, at vedkommende bliver anmeldt og dermed 

får den beskyttelse, overenskomsten giver.

Lola Jensen blev formand i december sidste år, selv om hun gerne ville 

have fortsat lidt endnu som næstformand. Foto: Ole Donbæk Jensen. 

Flyarbejder i SGS: 

Kastet ind i fagligt arbejde 

45-årige Lola Jensen blev 

i sin tid kastet ind i det 

faglige arbejde, da en af 

hendes kollegaer mente, 

at hun ville egne sig godt 

til det. 

Det passede egentlig også meget 

godt med Lolas temperament. 

- Jeg kan aldrig holde min 

kæft, og derfor startede jeg 

med det faglige arbejde i 2002, 

fortæller hun. 

Tidligere fungerede hun 

som næstformand i SGS – Flyarbejdernes 

Klub - og havde 

tænkt, hun ville fortsætte et 

par år endnu, så hun kunne 

blive lært ordentligt op af formanden. 

Men han valgte at gå 

af, og derfor påtog hun sig til- 

lidshvervet i december sidste 

år. 

- Det gør, at der er nogle 

ting, jeg lige skal sættes ind i. 

Det ville have været nemmere 

at være fortsat som elev lidt 

endnu, siger hun og griner. 

Men allerede nu ved hun 

godt, hvad hendes første mål 

skal være. Hun vil have gjort 

de faglige repræsentanter på 

arbejdspladsen endnu mere 

synlige overfor kollegaerne. 

- Det er der helt klart behov 

for, så man bliver bedre til at 

snakke sammen. 

Hun glæder sig over, at 

hun med det faglige arbejde 

kan få indflydelse og dermed 

hjælpe sine kollegaer. 

DAGPENGESATSER 

Fra 1. januar gælder følgende maksimale satser: 

Dagpenge: 

Fuldtidsforsikret max.: pr. dag kr. 703,00 

pr. uge kr. 3.515,00 

Deltidsforsikret max.: pr. dag kr. 469,00 

pr. uge kr. 2.345,00 

Dimittend fuldtid: pr. dag kr. 576,00 

pr. uge kr. 2.880,00 

Dimittend deltid: pr. dag kr. 385,00 

pr. uge kr. 1.925,00 

Ny fleksibel efterløn: 

Fuldtidsforsikrede 91% pr. dag kr. 640,00 

pr. uge kr. 3.200,00 

Deltidsforsikrede 91% pr. dag kr. 427,00 

pr. uge kr. 2.135,00 

Fuldtidsforsikrede 100% pr. dag kr. 703,00 

pr. uge kr. 3.515,00 

Deltidsforsikrede 100% pr. dag kr. 469,00 

pr. uge kr. 2.345,00 

Fuldtidsforsikrede overgået 

fra overgangsydelse 82%: pr. dag kr. 576,00 

pr. uge kr. 2.880,00 

50% satsen (ungesatsen): 

Fuldtidsforsikrede pr. dag kr. 352,00 

pr. uge kr. 1.760,00 

G-dage: 

Arbejdsgiveres dagpengegodtgørelse for de første to 

ledige dage 

Hel godtgørelse pr. dag kr. 703,00 

Halv godtgørelse pr. dag kr. 352,00 

For at opnå maksimal dagpengesats på 703 kr. pr. dag 

skal din timeløn være mindst 115 kr. Dvs. bruttolønnen 

pr. måned skal minimum udgøre 18.438,00 kr. 

Specialarbejder i Tårnby Kommune 

- Jeg elsker at diskutere 

Fagligt arbejde har altid 

interesseret 54-årige Gert 

Knudsen, som vedligeholder 

veje og fortove i 

Tårnby Kommune. 

- Det er vigtigt, hvordan vi 

har det på vores arbejdsplads, 

og derfor synes jeg, det er naturligt, 

at man skal slås for 

det, siger han. 

Den 3. januar i år fik han 

hvervet som tillidsrepræsentant, 

men arbejdet var ikke 

ukendt for Gert Knudsen, der 

har været ”blandet ind” i fagligt 

arbejde i Københavns 

Kommune fra 1979 til 1999. 

Han er ikke bange for at 

komme til at kede sig. 

43-årige Bo Larsen fra 

Cimber har været ansat 

i lidt under to år, og på 

den tid er antallet af 

kollegaer steget fra omkring 

45 til 70 i dag. 

- Strukturændringerne giver 

mange ting at tage fat på, og 

så skal vi også snart forhandle 

lønaftaler, og der skulle vi jo 

helst have lidt ekstra, siger 

han over telefonen, imens han 

holder frokostpause fra sit 

første tillidsmandskursus. 

Han har ikke før beskæftiget 

sig med fagligt arbejde, 

men han har siddet med i forskellige 

bestyrelser i blandt 

andet en boligforening og en 

fodboldklub. 

- Hvis man vil have indflydelse, 

er man nødt til at sidde 

med ved forhandlingsbordet. 

Og hvis man kæfter op om al- 

Men der er forskel på at være 

faglig i en stor kommune og 

så i Tårnby. 

- Københavns Kommune er 

en større arbejdsplads, hvor 

der er flere forskellige faglige 

klubber og tillidsrepræsentanter, 

man kan snakke med 

og udveksle erfaringer med. I 

Tårnby står vi forholdsvis 

alene, og det gør det lidt anderledes. 

Derfor kommer der 

et større behov for at bruge 

den lokale afdeling. 

Foreløbig vil han gerne 

stikke en finger i jorden for at 

se, hvad de vigtigste problemer 

egentlig er, før han kaster 

sig over at ville lave om på noget 

i kommunen. 

ting, som jeg gør, så er man jo 

også nødt til at stille op, siger 

han og griner. 

Lige nu er hans dage booket 

op med kurset, og selv om 

han synes, det er tungt stof, 

suger han det til sig. 

- Det er spændende at lære 

om de forskellige interessenter, 

siger han. 

Udbetalingsdatoer for 2008 

I sin fritid er Gert Knudsen 

voldsomt engageret i Kastrup 

Boldklub, hvor han har været 

træner for ungdomsholdet i 

20-25 år. Nu har han skiftet de 

unge på grønsværen ud med 

seniorerne som ansvarlig for 

seniorafdelingen. Det optager 

meget af hans fritid, og egentlig 

gør han det af samme 

grund som arbejdet med det 

faglige. 

- Det er sjovt at have med 

mennesker at gøre, og så elsker 

jeg at diskutere. Jeg kan 

godt lide at udveksle meninger 

med folk, som godt kan 

have en anden opfattelse end 

mig selv, siger han. 

Bo Larsen, portør hos Cimber 

Masser at tage fat på 

Bo Larsen synes, det har været spændende at følge Cimber, som på lidt 

under to år er steget fra 45 til 70 ansatte. Foto: Ole Donbæk Jensen. 

Når han ikke er optaget af 

sit arbejde og de faglige sager, 

sætter han sig gerne med en 

bog, vægttræner og er sammen 

med sin familie. 

Perioder Uge nr. 

Antal 

Fra - Til 

uger 

Dispositionsdato 

03/08 uge 08 - 12 5 18. februar - 23. marts fredag den 28. marts 

04/08 uge 13 - 16 4 24. marts - 20. april fredag den 25. april 

05/08 uge 17 - 20 4 21. april - 18. maj fredag den 23. maj 

06/08 uge 21 - 25 5 19. maj - 22. juni fredag den 27. juni 

07/08 uge 26 - 29 4 23. juni - 20. juli fredag den 25. juli 

08/08 uge 30 - 34 5 21. juli - 24. august fredag den 29. august 

09/08 uge 35 - 38 4 25. august - 21. september fredag den 26. september 

10/08 uge 39 - 42 4 22. september - 19. oktober fredag den 24. oktober 

11/08 uge 43 - 47 5 20. oktober - 23. november fredag den 28. november 

12/08 uge 48 - 51 4 24. november - 21. december mandag den 29. december 

01/09 uge 51 - 03 5 22. december - 18. januar fredag den 23. januar 2009 

PS: Gammel efterløn er til disposition i dit pengeinstitut torsdage, alle andre ydelser fredag. 

Avisen udgives af: 3F Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup, tlf.: 3250 0018, www.3fkastrup.dk l Ansvarshavende: Henrik Bay-Clausen 

Redaktionsudvalg: Ole Donbæk Jensen, Holger Zimling og Søren Bøtter l Redaktør: Ulla Blankholm 

Fotos: 3F Kastrup l Grafisk produktion: PJ Grafisk l Tryk: Trykcentralen 

Småhistorier, artikler, forslag til artikler/arbejdspladsportræt – kontakt afdelingen l Ønskes hjælp til skrivning – kontakt afdelingen l Redaktionen afsluttet 21. februar.

Vil du vide noget om fagligt 

arbejde? 

Næste introkursus holdes som lokalt dagkursus hos 3F Kastrup i dagene: 

Mandag, tirsdag og onsdag den 14., 15. og 16. april 2008 

Få svar på alle dine spørgsmål om fagligt arbejde. 

Intro-kurset er for alle medlemmer 

fra alle brancher, der 

gerne vil vide mere om det 

Har du svært ved at læse og skrive, 

så har vi et kursus i afdelingen. 

Der er pladser på kurset 

for ordblinde: 

Mandage kl. 19.00 

og tirsdage kl. 16.00 

Kurserne foregår i 3F Kastrup 

på Saltværksvej 

Undervisningen 

er gratis 

Kontakt 

Lene Rosfort 

i afdelingen 

eller på 

telefon 32 46 64 19 

faglige arbejde, om overenskomsterne, 

om miljøarbejdet 

og om fagbevægelsen i det 

Slår ordene knuder? 

hele taget. Der vil blive lagt 

vægt på, hvad der sker lokalt 

i 3F Kastrup, hvad man får for 

kontingentet og præsentation 

af husets ansatte. 

Der kommer også indspark 

fra hovedforbundet. 

Kurset er en god idé for nyvalgte 

tillidsfolk, klubbestyrelsesmedlemmer 

og sikkerhedsrepræsentanter. 

Tilmelding hos tillidsrepræsentanten 

på de sædvanlige 

gule blanketter. 

Vi dækker løntab, og der er 

naturligvis fuld forplejning. 

Er der spørgsmål så ring til 

Lilian (tlf. 32 46 64 13) eller 

Henrik (tlf. 32 46 64 18). 

Nye satser for 

FiU kursus 

Er du fagligt aktiv, eller tænker 

på at blive det? 

Så skal du på et tidspunkt på 

FiU Kursus (Fagbevægelsens 

Interne Uddannelser). Bestyrelsen 

har vedtaget, at satserne 

frem over reguleres pr. 1. 

marts, med den kroner/øre 

stigning, som 3F klubberne 

har opnået på arbejdspladserne. 

Fra 1. marts 2008 er 

satserne: 

Dagholdsfolk: 1.222 kr./dag. 

Skifteholdsfolk: 1.342 kr./dag 

Hvis kurset er med overnatning 

(internatkurser) er 110 kr. af de 

nævnte beløb skattefri pr. dag. 

Lokalt FiUkursus 

Du og/eller en kollega kan 

komme på grundkurset, G1+2 

for blandede brancher. 

Kurset holdes hos 3F Kastrup 

i perioden den 31. marts - 11. 

april. 

Tilmelding via tillidsrepræsentant. 

Er der spørgsmål: 

Kontakt Lilian i afdelingen 

på tlf. 32 46 64 13 eller send en 

mail: heneberg@3f.dk. 

Lokalt 

Arbejdsmiljøkursus 

Kurset gælder for alle afdelinger i 

3F Region Hovedstaden 

FIU-nummer: 1050-08-0007 

FIU-navn: Grundkursus miljø – 3F Region 

Hovedstaden 

Sted: 3F Kastrup, Saltværksvej 68, 

2770 Kastrup 

Periode: Uge 22 – Fra mandag den 26. 

maj 2008 til fredag den 30. maj 2008 

Undervisningstid: Kl. 8.00 til kl. 16.00 

FAG LIGT- NYT 

Af Ole Donbæk Jensen, faglig sekretær 3F Kastrup 

DHL Aviation lønstigninger 

Løndelen i 3F Kastrup overenskomst med DHL Aviation på 

Kystvejen er blevet færdigforhandlet. 

Resultatet er, at lønningerne stiger med 5 - og 6 kr. timen, 

og der indføres et nyt slutløntrin efter 60 måneders ansættelse, 

hvor lønnen nu er 160,50 kr. i timen, så for dem der 

har 60 måneders anciennitet, stiger lønnen med 9,50 kr. i 

timen. 

For dem der udfører 3 Parts handling (handling af andre fly 

end DHL´S egne) udbetales et tillæg på 5,30 kr. i timen, og 

der overføres 10 kr. til en pulje til social formål, der administreres 

af den faglig e klub 

Derudover er der stigninger på tillæg og en særlig pulje på 

0,5 procent, der udbetales med decemberlønnen. 

Manglende pension i Gerhardt 

Hos Gerhardt International på Kirstinehøj havde firmaet 

undladt at indbetale til Industriens pension fra 1. februar til 

31. maj 2007. 

Den manglende pensionsindbetaling udgjorde 576.080 kr. 

CO Industri førte sagen på vegne af Dansk Metal og 3F Kastrup, 

og den endte med, at firmaet nu har indbetalt pensionen 

og derudover har måttet betale en bod på 135.000 kr. 

til CO - Industri. 

Dansk Metal har 21 medlemmer hos Gerhardt, og 3F Kastrup 

har 1 medlem der. 

Der arbejder 42 medlemmer af 3F Kastrup hos Sodexho, som udfører 

cleaning i fly i Københavns Lufthavn. 

Sodexho overenskomst fornyet 

3F Kastrup medlemmerne hos Sodexho har godkendt deres 

nye overenskomst. 

Lønnen stiger med 6 kr. i timen på alle løntrin i år 2007, 2008 

og 2009, i alt 18 kr. i timen. 

Slutlønnen pr. 1. marts 2008 er nu 166,90 kr. i timen. 

Der gives otte timer mere i kompensation for søn- helligdage, 

og pensionen stiger med Industriens satser. 

I stedet for fritvalgsordning stiger ferietillægget 0,5 procent 

pr. 1. maj 2007, med 0,25 procent i 2008, for at ende på 

3 procent pr. 1. maj 2009. 

Forhandlingerne har været længe undervejs, så det var lønregulering 

for 11 måneder, medlemmerne fik med januarlønnnen. 

Ny lønaftale hos SAS Technical Service 

Medlemmerne af 3F Kastrup har med stort flertal godkendt 

deres nye lønaftale. 

Der er lønstigninger på 3 procent pr. år i 07, 08 og 09. 

Slutlønnen er nu pr. 1/3 2008 26.150 i månedsløn eller 162,5 

kr. i timen. 

Fra 1/3 2008 er der betalt frokost på alle tørne, og der indføres 

seniorferie med tre dages frihed for ansatte med over 

25 års anciennitet eller over 55 år. 

Derudover sker der regulering af skifteholdstillæggene. 

Stemmetallene var 44 ja, 2 nej og 1 blank 

Ny lønaftale hos SGS Flyarbejderne 

Nu er den sidste lønaftale for 3F’erne i SAS koncernen 

blevet godkendt af medlemmerne. 

Flyarbejderne i SGS har med 149 ja-stemmer mod 129 nejstemmer 

godkendt ny lønaftale. 

Lønaftalen indebærer en lønstigning på 966 kr. om måneden 

i 2007, 805 kr. om måneden i 2008 og 965 kr. om måneden 

i 2009. 

Slutlønnen for flyarbejderne i cleaningen pr. 1. marts 2008 

er nu 25.105 kr. pr. måned eller 155,40 kr. i timen. 

Der indføres betalt frokost på natholdet fra 1. marts 2007, 

og fra 1.marts 2008 vil der være 15 minutters betalt frokost 

på dagholdet. Der indføres tre seniorfridage efter 30 års ansættelse 

eller det fyldte 60 år.

3F Kastrup - Blankholm | Kommunikation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?