Valgmenighed

Aulum Vinding Vind
Valgmenighed
januar - februar - marts 2013
1

Kirkelige handlinger
Dåb
Aftales med valgmenighedspræsten i god
tid. Præsten sørger for at få fødselsanmeldelsen.
Vielse
Aftales med valgmenighedspræsten i meget
god tid. Parrets dåbsattester og en
prøvelsesattest, som udstedes af
borgmesterkontoret i den kommune, hvor
én af parterne bor, sendes/afleveres til
valgmenighedspræsten.
Begravelse
Tidspunkt aftales først med valgmenighedspræsten.
Dødsfaldet anmeldes desuden til
begravelsesmyndigheden (sognepræsten)
evt. via bedemand.
Foto/video
Ved dåb: efter gudstjenesten. Ved vielse:
ved ind- og udgang.
Kirkelig vejviser
Valgmenighedspræst
Kjeld Slot Nielsen, Holstebrovej 9,
7490 Aulum, tlf. 97472413.
Privat: Præstegaardvej 1, Gl. Rye,
8680 Gl. Rye.
Mandag er fridag.
Kirkesangere
Erik Nørkjær, Korsholmsvej 2, 7490 Aulum,
tlf. 97472953. Margith Toftdahl,
Præstebakken 10, 7480 Vildbjerg, tlf.
35117754. Kristoffer Sass, tlf. 28 60 26 92
Organist
Lis Jensen, Nørhedevej 14, 6973 Ørnhøj,
2
KIRKEBLADET NR. 4 - 2013
tlf. 9743 0059.
Kirketjenere
Aulum: Christian V. Taulborg Petersen, Gl.
Skolevej 4, 7490 Aulum, tlf. 97473770.
Vinding: Peder og Ninna Nørkjær,
Pogagervej 3, 7550 Sørvad, 97438236.
Vind: Tage Hansen, Brohusvej 10, 7490
Aulum, tlf. 4829576.
Forretningsfører/adresseændringer og
forsendelse af kirkeblad
Harald Nielsen, Søndermarken 11, 7490
Aulum, tlf. 97 47 27 98
Valgmenighedens bestyrelse
Carsten Bjerrum (formand), Fuglsangvej 2,
Vind, 7500 Holstebro, 97430220, Henrik
Melvej (næstformand), Sønderagervej 56,
7490 Aulum, 51892082, Fin Kragelund
(kasserer), Sigvej 2, 7550 Sørvad,
97438441, Mariane Andersen, Agerfeldvej
10, 7550 Sørvad, 97438173, Nicho
Dieckmann, Løgagervej 18, 7550 Sørvad,
97438588, Eva Højbjerg Madsen, Løgagervej
12, 7550 Sørvad, 97438359, Edmund
Andersen, Vognstrupvej 7, 7550 Sørvad,
97438417.
Kirkebladet udkommer hvert kvartal. Præsten
er ansvarshavende redaktør. Indlevering
af forslag til stof senest den 1. marts
2013
Hjemmeside
www.avv-valgmenighed.dk
Forside:
Emil Nolde: Heilige Nacht

Redaktørens klumme
„Selv helt alene er mennesket
to“
Prædiken til Juleaften 2011
Luk 2,1-14
I dag er der født jer en frelser
Prøv at lægge mærke til, hvad det i grunden
er, englen siger til hyrderne derude
på Betlehems mark. Englen siger ikke „Se
jeg forkynder en stor glæde: I dag er der
født en frelser, han er Kristus, Herren“. Det
hedder tværtimod „Se, jeg forkynder jer
en stor glæde: I dag er der født jer en frelser.“
Jer. Eller for at sige det samme direkte:
Det er for os – for dig og mig – at
der i dag er født en frelser.
Den kan vi så lige sidde og tygge lidt på,
mens vi konstaterer, at juleevangeliet altså
ikke vil høres som en information om noget,
der engang – måske – gik for sig. Det
vil heller ikke høres som et tilbud om frelse
og glæde, som vi så efter evne eller lyst
kan abonnere på, hvis vi skulle have den
slags religiøse tilbøjeligheder. Nej, det er
helt anderledes pågående. Og uden re-
spekt for vores mulige forbehold og forlegenhed.
Der er født en frelser for os. Det
gælder nu og i dag, for det er sket. Og
derfor er du og jeg at regne for at være
frelste, som vi sidder her og dufter lidt af
and og rødkål og tvivler på, om den gave,
vi har købt til vore mænd og koner nu også
er den rigtige.
Vi er altså frelste om vi vil det eller ej. Vi
plejer ellers at kalde andre for frelste, når
de praler med, hvor lidt de drikker, hvor
meget de løber og hvor mange økologiske
speltboller de får bagt sammen med
deres børn. Man får den mest ædende lyst
til noget med procenter, en smøg og til at
smide en pose købeboller og en æske
pålægschokolade efter ungerne for overhovedet
at kunne være til. Der er en egen
frelse i at være ufrelst simpelthen.
Men juleevangeliet bliver ved sit. Og at vi
derfor må prøve at nærme os, hvad det så
er for en frelse, juleevangeliet forkynder
som gældende virkelighed for os.
Danskerne er verdens lykkeligste folk?
Nu er frelse jo ikke kun et ord hentet i
teologien eller et skældsord fra vores dagligdag.
Frelse er et gammelt dansk ord for
en fri hals. Slaver fik som tegn på deres
ufrihed en jernring om halsen. Hvis og når
de blev frigivet, blev jernringen taget af.
Deres hals blev igen fri, frihalset og altså
frelst.
På den baggrund mærker vi jo så alligevel,
at ordet frelse rammer dybt ned i vores
tilværelse – helt præcist ned i vores forhold
til vores liv. Vi oplever os jo også holdt
i fangenskab og ufrihed. Før og over alt
andet holdes vi fanget af vores frygt. Folk
med forstand på den slags, kalder vores
3

moderne samfund for et risikosamfund. Vi
ser trusler overalt. Er det ikke i maden, vi
spiser, så er det i luften vi indånder, i måden
vinden blæser på eller mængden af
regn. Vi er konstant usikre på, om vores
børn nu lærer det, de skal og vi har alle en
ubehagelig, snigende fornemmelse af, at
ikke bare vores økonomi og arbejde, men
hele vores liv bliver afgjort af store globale
kræfter, som er uden for vores indflydelse.
Frygten er blevet en fast følgesvend
i vores liv. Og i forlængelse heraf er sikkerhed
og tryghed den frelse, vi søger.
Men trygheden og sikkerheden kommer
ikke af sig selv. For at være tryg og i sikkerhed,
må man have magt. Og magt er som
på kejser Augustus´ tid lig med kontrol
og håndtering. I vores moderne jagt efter
sikkerhed og tryghed er der er ikke den
ting, der ikke bliver kontrolleret. Og det vi
ikke umiddelbart kan kontrollere, det skal
vi lære at håndtere. Børn, der larmer i skolen,
skal helst i går have en medicinsk diagnose
stemplet i panden, for så ved vi, hvordan
vi skal håndtere dem. Der er kurser i
stresshåndtering, når kontrollanterne med
deres lister og tælleri har evalueret,
omstruktureret og rationaliseret alle medarbejdere
psykisk i knæ. Og hvad med os
selv? Vi, der efter alle statistikker at
dømme, er verdens lykkeligste folk. Ja
husker I Birgitte Nyborgs 15-årige datter i
TV-serien Borgen? Da hun går nedenom
og hjem med et angstanfald, fordi hendes
verden er brast sammen, er psykiaterens
første krisehåndteringsforslag at give hende
lykkepiller. Han gør det ikke af ond vilje.
Og mange bliver virkelig godt hjulpet med
de piller. Og det er altid en lykke, når mennesker
får hjælp. Jeg kender mange, der
er blevet hjulpet på den måde. Det er ikke
det. Men når Danmark er det land i ver-
4
KIRKEBLADET NR. 4 - 2013
den, hvor der udskrives flest lykkepiller, så
må vi begynde at spørge hinanden, om
vores jagt efter kontrol og håndteringsmuligheder
er gået for vidt. Er uroen, usikkerheden
og angsten under alle omstændighederne
og for os alle altid er en sygdom?
Er vi begyndt at behandle noget, som
ikke kan behandles, fordi det hører vores
tilværelse til?
Den uhelbredelige usikkerhed og angst
Og hvad mener jeg så med det? Jo, at uro,
usikkerhed og angst hører alle menneskers
liv til. Simpelthen fordi vi dybest set ikke
ved, hvad vores liv i grunden er for noget.
Vi er kastet ind i det og har fået det givet
på en række betingelser, som vi ikke selv
har valgt. Glædelige og grusomme ting
imellem hinanden. Og vi lever fremad
mod noget, som vi kalder fremtiden. Men
vi ved intet om, hvad der venter os derinde.
„En gang om dagen er ensomheden
så stor, og en gang er lykken. Indimellem
må man så se at få ordnet sine ting“, beskriver
digteren Søren Ulrik Thomsen så
præcist beskriver det.
Ensomheden – uroen og angsten i et menneskeliv
- og så lykken: det kan vi med
digterens ord ikke få ordnet, sådan som vi
ordner så meget andet. Det kan vi ikke
beskytte os imod eller håndtere. Det må
vi leve med. Og det ved ingen af os dybest
set, hvordan man gør. Og derfor er
det ikke så underligt, at vi kommer på den
tanke, at det også må skulle ordnes og
kontrolleres og håndteres som så meget
andet i vores liv.
Visheden om, at vi kommer nogen ved
Men i ensomheden og lykken spørger vi i
virkeligheden efter noget andet end magt
og kontrol. I virkeligheden rækker vi ikke

ud efter tryghed og sikkerhed, men efter
vished. Visheden for, at vi ikke er overladt
til os selv i det liv, hvor ensomheden og
lykken en gang hver dag er så stor, at frygten
og angsten får fat i os.
Når vi ikke længere spørger efter viden,
kontrol og håndteringsredskaber, men
spørger efter vished for, at vi ikke er overladt
til os selv; når vi fra dybet af vores liv
spørger, om vores liv i grunden kommer
nogen ved? Eller om jeg blot er en genetisk
og kemisk sammenkogt tilfældighed
et tilfældigt sted i et uendeligt univers, der
er lige så kold og tavs før mit liv som efter
det? Når vi spørger sådan, så er det Gud,
vi spørger efter. Hvad enten vi vil være
ved det eller ej. Og svaret til os falder julenat:
„Du kommer mig ved“:
Der findes en sandhed, enfoldig og klar
på angstfulde spørgsmål et himmelskabt
svaraf kongeligt mod:
for menneskets verden vil Gud være Gud
Om lav eller ædel, i pjalt eller skrud,
mod alle Han bundløst er god.
Julens evangelium
Og det tør vi tro af en eneste bestemt
grund. For efter at have fortalt hyrderne
om frelserens fødsel, fortsætter englen:
„Og det er tegnet I får: I skal finde et barn,
som er svøbt og som ligger i en krybbe.“
Det er en mærkelig sætning. Et barn, der
ligger svøbt og liggende i en krybbe i en
stald født af tilfældige mennesker, som
ingen regnede for mere end et par tal på
en skatteliste. I sig selv er der ikke mere i
det. Men englen gør det til et tegn på
frelseren. Sådan at frelseren altså skal ses i
det barn og dets spæde ansigt. Der – i det
skrøbeligste og mest sårbare, i det helt
åbne og forsvarsløse - giver Gud sig til
kende. Her forener og forsoner Gud sig
med os i vores skrøbelighed, sårbarhed,
og forsvarsløshed.
Eller som vi skal synge det til slut denne
juleaften med den måske mest elskede af
de engelske julesalmer:
„Du forlod din høje trone, gav os livets
gyldne krone byder sønderknuste ly, giver
lys og håb på ny“
Det er julens glæde. At uanset hvad, så er
du dybest set og i grunden aldrig uden
Gud. For du kommer Gud ved i evig og
endegyldig forstand. Det er det, dit liv
beror på. Og derfor er du med det gamle
ord frelst. For hermed er din dybeste ensomhed
og egentlige angst nu stillet. „Frygt
ikke“, lød det jo også til dig og mig. Og da
er du er fri til at bekymre dig om det, du
har reel magt over. Og lade alt det ligge,
som du ikke har magt over og derfor heller
ikke ansvaret for:
„Ja i nat tør vi tro det, i nat tør vi tro, at selv
helt alene er mennesket to“.
Så Glædelig jul da. I Jesu navn
Amen.
5

Drømmen om Amerika
„I de danske udvandreres fodspor“ med
rejseledere fra valgmenigheden.
Hans og Erik Nørkjær står i spidsen for
en 14-dages rejse i september 2013.
Gislev Rejser er udbyder og teknisk arrangør.
H. C. Andersen skrev i 1835 en drikkesang til
syngestykket „Kenilworth“:
Brødre, meget langt herfra, over salten vande,
rejser sig Amerika, med de gyldne strande,
det er der Fugl Fønix bor: guld og sølv på marken gror,
og i skovens skygge, stegte duer bygge.
Der går solen aldrig ned, stegt er hver kastanje,
der er alting kærlighed, kilderne champagne.
Gi’r man der sit hjerte hen, får man straks to, tre igen,
og på mark og enge, blomstrer der kun penge.
Hvor frydeligt! Gud, hvor det er nydeligt!
Skade, at Amerika ligge skal så langt herfra!
I årene 1860 til 1910 udvandrede over 300.000
danskere til Amerika, og H. C. Andersens muntre
drikkesang siger – skønt naturligvis vildt overdrevet
– en del om, hvordan forventningerne var til
„den nye verden“. Og det er en kendsgerning, at
flertallet af de danske udvandrere faldt godt til i
det fremmede. Hver enkelt af deres nulevende
efterkommere i USA bærer på fortællingen om,
hvorfor deres danske forfædre besluttede sig for
et nyt liv på den anden side af Atlanterhavet. Håbet
om, at Amerika kunne bringe en bedre fremtid,
var baggrunden for den svære beslutning om
udvandring. For langt de fleste var det et farvel for
evigt. Man var sig smerteligt bevidst, at der ikke
var den store sandsynlighed for at gense familie
og venner, der blev tilbage i Danmark. Alligevel
fandt de fleste danskere sig godt til rette i deres
nye land. Det gjaldt ikke mindst de, der bosatte
sig i nærheden af landsmænd. Udvandrerne dannede
kolonier, byggede skoler og kirker og efterlod
en rigdom af kultur med rødder i Danmark
.
Danskhed.
På denne Amerika-rejse besøges blandt andet
tvillingbyerne Elk Horn og Kimballton i staten Iowa.
6
KIRKEBLADET NR. 4 - 2013
Disse to småbyer har USA´s største koncentration
af amerikanere med danske rødder.
Her fortælles historien om udlængsel og dansk
virketrang i „Guds eget land“. Og om, hvorledes
udvandrernes danske baggrund manifesterer sig
i nutidens USA. Der bliver lejlighed til at møde
deres efterkommere og høre om stoltheden over
den danske arv. Ikke mindst skal rejsedeltagerne
opleve den imødekommenhed og gæstfrihed, som
er karakteristisk for det midt-vestlige USA. Vi kommer
tæt på historien og på udvandrernes efterkommere.
Museumsdirektør John Mark Nielsen
fra Danish Immigrant Museum giver en personlig
rundvisning, de lokale arrangerer grillaften, og vi
skal til gudstjeneste i en „dansk“ præriekirke, hvor
menigheden efterfølgende inviterer på frokost.
Selvom det er den danske udvandring, der er den
røde tråd, bliver rejsen en afvekslende kombination
af steder med dansk særpræg, den flade prærie
med spændende nybyggerhistorie, Mount
Rushmores tavse stenansigter og to imponerende
nationalparker. Rejsen slutter i Salt Lake City. Her
er det verdenskendte mormonkor en flot afslutning
på 14 dage USA.
Elk Horn, Iowa.
Under masseudvandringen strømmede danskere
her til området. Dels var det et frugtbart landbrugsområde,
hvor det var relativt let at blive selvstændig
farmer, og dels var der en tryghed i at kunne
slå sig ned sammen med ligesindede med samme
sprog og kulturelle baggrund. Elk Horn fik sin første
danske kirke i 1876 og allerede i 1878 blev
der bygget højskole – „Elk Horn Folk High School“.
I Den Danske Kirke i Amerika rasede der som i
Danmark en kamp mellem missionsfolk og grundtvigianere,
bl.a. om forståelse og fortolkning af Bibelen.
Det slog også igennem i Iowa, hvor de
missionske „Holy Danes“ bosatte sig i Elk Horn,
og de grundtvigsk sindede „Happy Danes“ fortrinsvis
slog sig ned i nabobyen Kimballton. Dette
skisma var naturligvis smerteligt, men gav på den
anden side grobund for en rigdom af dansk kultur
i området. Splittelsen gav mulighed for ikke alene
at bo blandt landsmænd, men tillige sammen med
præcist de mennesker, man delte livssyn med. I
Fortsættes side 7, efter Højskoleprogrammet.

dag betragtes Elk Horn og Kimballton som én bebyggelse,
og der samarbejdes gnidningsfrit om
det overordnede mål: at bevare og styrke bevidstheden
om den danske arv. Det har manifesteret
sig i en lang række projekter og aktiviteter. Allerede
i 1976 købte Elk Horn-borgerne Nørre Snedes
gamle vindmølle og fragtede den hele vejen
til Iowa. Her står den genrejst i fordums glans som
de danske tvillingbyers stolte vartegn. I 1983 bestemte
en til formålet nedsat komité i USA at oprette
et museum og kulturformidlingscenter for
den danske udvandring. Efter en heftig lobbyindsats
fra Elk Horn og Kimballton blev det besluttet,
at museet skulle placeres her. I 1994 kunne
„The Danish Immigrant Museum“ slå dørene op
til en stor og smuk bygning omgivet af det karakteristiske
prærielandskab, som de danske nybyggere
bosatte sig i.
I Elk Horn finder man også „Bedstemor´s House“.
Det blev bygget i 1908 af Jens Otto Christiansen –
en god missionsmand, som var indvandret fra
Aulum nogle år forinden. Han var forelsket i en
lokal danskfødt pige, som han ville skænke huset i
forlovelsesgave. Pigen takkede uheldigvis nej, og
Jens Otto blev så skuffet, at han aldrig selv flyttede
ind i huset, der i stedet blev lejet ud. Huset er
særdeles velbevaret og står indrettet med originale
møbler og oprindeligt inventar. Medlem af
valgmenigheden Fie Olesen har bistået museet i
Elk Horn med at opklare Jens Otto Christiansens
oprindelse i Aulum.
Kimballton, Iowa.
Den grundtvigske naboby Kimballton var, om
muligt, endnu mere dansk end Elk Horn. Her stiftede
den grundtvigske del af kolonien sin egen
menighed i 1894 efter bruddet med Indre Mission
og splittelsen i Den Danske Kirke i Amerika.
I Kimballton udfoldedes alle de aktiviteter, der
forbindes med et grundtvigsk livssyn: foredrag,
højskole, fællessang, dilettant, litteraturkreds,
andelsforetagender osv. Og naturligvis danske
gudstjenester ved grundtvigske præster. Her hørtes
det danske sprog talt på gaderne så sent som
omkring 1950, og der blev kæmpet for at bevare
danskheden igennem flere generationer. Vi skal
bl. a. besøge kirken. Her vil Annette Andersen
fortælle om byens historie som dansk og grundtvigsk
højborg. Fru Andersen er datter af den navnkundige
Najesta Overgaard fra Saxild ved Århus,
som levede i Kimballton fra 1915 til sin død i
2002 og i 1998 blev tildelt en fornem kulturpris af
Hillary Clinton. Skønt alle gudstjenester i dag foregår
på engelsk, er der endnu en klar bevidsthed
om, at her skal præsten være grundtvigsk.
Kronborg, Nebraska.
USA´s midtvestlige stater har et utal af danske
bosættelser. I Hamilton County, Nebraska stiftede
7

en gruppe danskere med grundtvigske sympatier
i 1880 menighed. I de første år holdtes gudstjenesterne
i skolen og den beskedne præstebolig,
men i 1889 blev der bygget kirke, og den fik
navnet „St. Johannes Lutherske Kirke“. Efterhånden
opstod der en lille landsby omkring kirken
med købmand, smedje og flere huse. Ved en afstemning
i menigheden fik bebyggelsen efterfølgende
navnet Kronborg. Der blev arbejdet ihærdigt
på at etablere en højskole, men planerne strandede
pga. vanskeligheder med økonomien. Alligevel
foregik der alle de aktiviteter, som hører til
højskolelivet, og der blev sagt, at „her har vi en
højskole uden vægge!“. Efter nogle år rejstes en
forsamlingshus- og skolebygning, som fik navnet
„Brejdablik“. Her holdtes der hver sommer „Dane
School“ med undervisning i det danske sprog,
danmarkshistorie og dansk kultur. I forsamlingshuset
dyrkedes gymnastik, folkedans, foredrag og
meget andet. Den dag i dag fejres der i Kronborg
julefest med dans om juletræet, og alle i menigheden
kan stadig synge „Nu er det jul igen“, skønt
de færreste forstår sangens tekst. Den nuværende
kirke fra 1900 er udsædvanligt smuk og velholdt,
og går man tur på kirkegården, lades man ikke i
tvivl om, at dette er en dansk bosættelse. Den
nuværende menighed er stadig for en stor dels
vedkommende af dansk afstamning. Den er en
tætknyttet flok af særdeles venlig og gæstfrie amerikanere.
Vi deltager i gudstjenesten i Kronborg,
og efterfølgende byder menigheden på frokost.
The Black Hills. Det vilde vesten. Yellowstone.
Udover dansk udvandrerhistorie bliver der også
lejlighed til at udforske det vilde vesten og opleve
8
KIRKEBLADET NR. 4 - 2013
enestående og storslået natur:
Mount Rushmore med de 18 meter høje ansigter
af fire præsidenter, der er udhugget i bjerget.
Det berømte kunstværk er skabt af Gutzon
Borglum (Børglum), hvis forældre var indvandrere
fra Nordjylland.
Crazy Horse monumentet - indianernes pendant
til Mount Rushmore. Køretur med veterantog.
Yellowstone National Park - dyrelivet her er et kapitel
for sig og naturen særpræget og enestående
smuk.
Cowboy-byen Jackson med den berømte „Million
Dollar Cowboy Bar“.
Buffalo Bill´s by Cody i staten Wyoming. Køretur
i „prærieskonnert“ – og meget mere!
Besøg i privat bjælkehytte. Moose, Wyoming.
Ved foden af Teton bjergene ligger en gruppe af
eksklusive bjælkehuse. Et af dem ejes af Beverly
McIlnay, født Larsen. Fra stuerne er der direkte
udsigt til bjergene, og i haven er der jævnligt
besøg af kronhjorte og lejlighedsvis en bjørn på
jagt efter føde. Beverly er 3. generations dansker
og voksede op på en farm ved Kronborg i Nebraska
som datter af Sena (Sine) og Hans Larsen. Først og
fremmest er Beverly en gæstfri og munter dame,
som er uhyre bevidst om sin danske baggrund.
Oveni er hun en fremragende kok, som laver lækkert
bagværk med opskrifter fra kogebogen „The
Kronborg Kitchen Papers“. Hun glæder sig til at
møde en flok danskere, byde på kaffe og fortælle
om sin baggrund samt de smukke omgivelser.

Salt Lake City, Utah.
Byen ligger ved den store saltslette og er hovedsæde
for Mormonkirken. Op imod 20.000 af de
mange mormoner, der fulgte profeten Brigham
Young mod vest i 1847, var danskere, som var
blevet omvendt til mormontroen. Brigham Young
førte dem som en anden Moses til deres „forjættede
land“. Som et af rejsens sidste punkter
overværes den direkte radiotransmission af programmet
„Music And The Spoken Word“, der
kan sammenlignes med DR´s morgenandagt. Udsendelsen
transmitteres ugentligt direkte fra Mormon-tabernaklet,
som har en fuldstændig enestående
akustik. Her synger Mormonkoret , som er
et af verdens største og mest spektakulære kor.
Efter transmissionen fortæller en dansktalende
guide om de historiske bygninger samt om
mormonernes tro og historie. Herudover bliver
der et besøg i staten Utah´s regeringsbygning
„The State Capitol“.
Drømmen om Amerika.
Efter 14 dage i „Guds eget land“ skulle rejsedeltagerne
gerne have fået et indblik i historien
om, hvordan USA blev koloniseret. Og dertil forhåbentligt
gode oplevelser med storslået natur og
spændende kultur.
Eventyret om den danske udvandring er omfangsrig
og broget. En rejse på 14 dage kan naturligvis
blot løfte en flig til historien om de mangfoldige
individuelle skæbner. Næsten hver eneste dansk
familie har sin egen fortælling om slægtninge, der
bosatte sig i Amerika. Sådan må det være, når
over en tiendedel af den danske befolkning forlod
hjemlandet og bosatte sig permanent i et nyt og
fremmed land. Dansk-amerikanerne var i sig selv
en broget flok, men viljen til og ønsket om at klare
sig, havde de alle til fælles. Med deres „indpodede“
lutherske arbejdsetik faldt de godt ind i
den dynamiske og moderne verden, som Amerika
repræsenterede. Selv de, som havde mindre
held, bevarede livet ud „drømmen om Amerika“.
Den dansk-amerikanske præst og forfatter Enok
Mortensen har sammenfattet det i disse få ord:
„Ingen etnisk gruppe har fundet det lettere at assimilere
sig end dansk-amerikanerne; paradoksalt nok
har heller ingen gruppe været mere bevidste om
deres stolte og enestående arv.“
Yderligere oplysninger om rejsen:
Erik Nørkjær, tlf. 97 4729 53 / 97 1273 12 Epost:
enoe@km.dk
eller
Gislev Rejser, tlf. 62 29 12 10 www.gislevrejser.dk
9

Kirkespejl
Døbte
Albert Engholm Nielsen, Aulum
Døde
Magna Mariane Franck, Aulum
Aase Kristine Knudsen, Sørvad
Nyt fra præsten
Julehilsen
Alle medlemmer og venner af Aulum-Vinding-Vind
Valgmenighed ønskes en glædelig
jul og et godt nytår.
Højskoleweekenden
Husk at tilmelding til årets højskoleweekend
lørdag den 19. og søndag den
20. januar skal ske ved indsendelse af blanketten,
der findes bagerst i programmet.
Programmet er vedlagt dette nummer af
kirkebladet og kan endvidere findes i
dagligvarebutikker og i kirkernes våbenhuse.
Der vil ikke blive annonceret i Lokalavisen
eller dagblade, da det er blevet for
dyrt. Der er ingen gudstjeneste søndag den
27. januar som følge af højskoleweekenden
ugen forinden.
Ferie og fridage
Jeg har friweekend lørdag den 12. og søndag
den 13. januar. Jeg holder vinterferie
fra og med mandag den 11. februar til og
med søndag den 17. februar. Embedet
varetages af Peter Hedegaard, tlf.
97421023.
10
KIRKEBLADET NR. 4 - 2013
Arrangementer
Januar
Højskoleweekend 2013
Lørdag den 19. og søndag den 20. januar
2013 i Aulum Fritidscenter og Aulum Kirke
For 11. år i træk arrangerer valgmenigheden
i samarbejde med Aulum Højskoleforening
og Vinding Foredragsforening
højskoleweekend med foredrag, sang,
musik, gudstjeneste og godt og festligt
samvær.
Højskoleweekenden indledes med et foredrag
af journalist ved Danmarks Radio Anders
Agger. Anders Agger vil i sit foredrag
fortælle om de tanker, han gør sig om det
at lave dokumentarfjernsyn. Og om møderne
med de mennesker, der skildres i
hans programmer.
Efter kaffen holder lektor Johannes
Nørregaard Frandsen fra Odense Universitet
foredrag om den nye hjemstavnslitteratur.
Johannes Nørregaard Frandsen,
der er leder af Institut for Litteratur, Kultur
og Samfund er selv født og opvokset på
landet og har i mange år beskæftiget sig
med landbokulturens forandringer. Han
deltager ofte i den offentlige debat om
disse emner – og helst med litteraturen
som indfaldsvinkel.
Efter middagen er det tid til fortælling og
musik. Willow Tree er navnet på en kvartet
med rod i det fynske, som har specialiseret
sig i keltisk folkemusik: „Stærk og
forrygende, nutidig traditionel“ som det er
blevet sagt om gruppen.
Søndag formiddag prædiker medlem af
folketinget Mette Bock ved højmessen i
Aulum Kirke kl. 10.30. Efter frokost holder
Mette Bock, der er uddannet filosof og som
blandet andet har været chefredaktør for

Jyske Vestkysten og prorektor Aarhus Universitet,
foredrag om den nye styrelseslov
for folkekirken, som er i støbeskeen.
Man tilmelder sig via hjemmesiden:
www.avv-valgmenighed.dk. Program og
tilmeldingsblanketter vil også være at finde
i kirkernes våbenhuse og i områdets
dagligvarebutikker. Man bedes være opmærksom
på, at der denne gang ikke bliver
mulighed for at tilmelde sig via avisannoncen
i Lokalavisen. Det er blevet for
dyrt og for få tilmelder sig ad denne vej.
Februar
Opbrudskultur. Et signalement af Danmark
under hastig forandring.
Gudstjeneste og foredrag ved forstander
for Rødding Højskole Mads Rykind Eriksen.
Torsdag den 21. februar kl. 19.00 i Vinding
Kirke og Sørvad Kultur og Idrætscenter.
Rødding Højskoles forstander Mads Rykind
Eriksen gæster denne aften valgmenigheden
med et foredrag, der forsøger
at give et signalement af den opbrudskultur,
vi alle på godt og ondt er en del af.
Foredraget handler om de kolossale forandringer
Danmark har gennemgået de sidste
200 år, baggrunden herfor og hvad det
betyder for vores hverdag. Traditioner,
normer og værdier er ikke længere de
samme. Unge har i dag flere valgmuligheder
end nogensinde tidligere og
sammenhængskraften i vores samfund er
kommet under pres, vores opfattelse af
nationalstaten er under forandring og
familiestrukturen ændres radikalt. Det er
kun nogle af konsekvenserne af opbrudskulturen.
Foredraget forsøger at trække de
lange linjer, så udviklingen og dens konsekvenser
bliver lettere at se. Foredraget ligger
op til debat, hvor det er nærliggende
både at komme ind på, hvilken rolle højskolerne
kan spille i forhold til det kulturelle
opbrud men også at inddrage
tilhørernes egne erfaringer omkring den
opbrudskultur, som vi alle er påvirket af.
Mads Rykind Eriksen prædiker ved den
forudgående gudstjeneste i Vinding Kirke.
Der er kaffe til 40 kroner. Aftenen slutter
kl. 22.00. Der kører som altid kirkebil.
Marts
Generalforsamling
Torsdag den 14. marts kl. 18.30 i Vinding
Kirke og Sørvad Kultur- og Fritidscenter
Årets generalforsamling indledes med en
aftengudstjeneste i Vinding Kirke. Herefter
er der generalforsamling i Sørvad Kultur-
og Fritidscenter. Generalforsamlingen
begynder k. 19.30.
Fangekoret fra Vridsløselille
Søndag den 17. marts kl.10.00 i Vind
Kirke
Valgmenigheden har blandt andet sammen
med Vind Musikforsyning arrangeret denne
kirkekoncert med Fangekoret fra Vridsløselille
Statsfængsel. Koret, der består af
indsatte i fængslet, har i de seneste år tiltrukket
sig opmærksomhed. Efter koncerten
i Vind er der mulighed for at drikke en
kop kaffe i LandsbyCenter Vind. Billetter
koster 125 kroner, som man reserverer hos
Vind Musikforsyning enten via
www.vindsiden.dk. Eller tlf.50969663 eller
26168133.
11

12
Afs.: Søndermarken 11, 7490 Aulum
Aulum-Vinding-Vind Valgmenigheds gudstjenester
janura - februar - marts 2013
1. jan. Nytårsdag Aulum 16.00 Kjeld Slot Nielsen
6. jan. Hellig tre konger Vinding 10.30 Kjeld Slot Nielsen
13. jan. 1.s.e. H3K Aulum 8.30 Peter Hedegaard
20. jan. S.s.e. H3K Aulum 10.30 Højskoleweekend Mette Bock
27. jan. Septuagesima Ingen
3. feb. Seksagesima Aulum 10.30 Kjeld Slot Nielsen
10. feb. Fastelavn Vind 10.30 Kjeld Slot Nielsen
17. feb. 1.s.i Fasten Vind 8.30 Peter Hedegaard
21. feb. Vinding 19.00 OBS torsdag Mads Rykind Eriksen
24. feb. 2.s. i Fasten Ingen
3. mar. 3.s. i Fasten Aulum 10.30 Kjeld Slot Nielsen
10. mar. Midfaste Vinding 10.30 Kjeld Slot Nielsen
14. mar. Vinding 18.30 Generalforsamling Kjeld Slot Nielsen
17. mar. Mariæ Bebudelse Vind 10.00 Koncert
24. mar. Palmesøndag Vind 10.30 Kjeld Slot Nielsen
28. mar. Skærtorsdag Aulum 19.00 Kjeld Slot Nielsen
29. mar. Langfredag Vinding 10.30 Kjeld Slot Nielsen
31. mar. Påskedag Vind 10.30 Kjeld Slot Nielsen
1. apr. 2. Påskedag Ingen
Plejehjemsgudstjenester
5. februar: Sørvad Plejehjem kl. 10.00. 5. marts: Sørvad Plejehjem kl. 10.00. Ved redaktionens
slutning var der ikke planlagt gudstjenester på Kastaniegården og Birketoft.
Man må orientere sig på hjemmene eller på menighedens hjemmeside.
„Kirkebil“ kan benyttes til alle gudstjenester ved dagen forinden at ringe
til: Tommys Taxi, tlf. 97 47 14 00. Der betales kr. 10,00 til chaufføren.
KIRKEBLADET NR. 4 - 2013
B
Layout/tryk:
Aulum Bogtryk & Offset 9747 2420