Voldens pris – Samfundsmæssige omkostninger ved vold ... - Danner

familiemedlem udsættes for vold indgår ikke. Der er uden tvivl tale om en betrag-
telig omkostning.
Herudover giver vold anledning til en række kasseøkonomiske udgifter såsom er-
statninger og forsørgelsesgrundlag til de voldudsatte. Men sådanne udgifter ind-
går ikke i en samfundsøkonomisk analyse, fordi der er tale om overførsel af pen-
gebeløb mellem forskellige grupper i samfundet, og det er som sådan ikke for-
bundet med et egentligt ressourceforbrug (kun en beskeden omkostning i forbin-
delse med administration) og betragtes derfor ikke som en samfundsøkonomisk
omkostning. For statskassen og de kommunale kasser er disse udgifter dog reelle
nok, idet der jo er tale om, at en del af de statslige/kommunale budgetter skal re-
serveres til sådanne økonomiske transaktioner.
I denne analyse har vi identificeret statens omkostninger til erstatning til voldsof-
re til ca. 21 mio. kr. om året og de årlige omkostninger til sygefravær til ca. 30
mio. kroner.
Personlige omkostninger
Voldsudsatte kvinder adskiller sig fra andre (ikke-voldsudsatte) kvinder ved at
have reduceret helbredsrelateret livskvalitet, kortere forventet restlevetid, og ved
at deres restlevetid gennemsnitligt er mere belastet af selvvurderet dårligt hel-
bred og langvarige sygdomme.
Vold kan således være en væsentlig risikofaktor for mentalt og fysisk helbred og
udgør dermed en stor personlig omkostning. Voldsudsatte kvinder synes at udgø-
re en særlig sårbar gruppe, der uafhængigt af voldsudsættelse kan være belastet
af svære psykosociale problemer. Det viser sig blandt andet ved en markant stør-
re kontakt til psykiatrien og ved dårligere selvrapporteret psykisk trivsel blandt
de voldsudsatte kvinder sammenlignet med andre kvinder.
18