Voldens pris – Samfundsmæssige omkostninger ved vold ... - Danner

3.3 Komponenter i omkostningerne
Den voldsramte population kan antages at have øgede omkostninger i sundheds-
væsenet, som følge af vold, både i form af hospitalsindlæggelser, ambulante og
skadestuekontakter og også et større forbrug af ydelser i den primære sundheds-
sektor (praktiserende læger, psykolog, lægemidler), samt ydelser fra den pri-
mærkommunale pleje- og sundhedssektor. De voldsramte kan også have et øget
behov for uformel omsorg, eksempelvis hos venner, pårørende, men det er ikke
direkte målbart og indgår ikke i nærværende beregninger.
Volden og de voldsramte vil også kunne have et øget ressourceforbrug i andre
sektorer, som fx krisetilbud, rådgivning til voldsramte, samt ikke mindst omkost-
ninger til retsvæsen.
Endelig vil de voldsramte have et personligt tidsforbrug, som en direkte konse-
kvens af volden, fx skal der bruges mere tid til behandling og genoptræning efter
kvæstelser, psykologisk rehabilitering og til rådgivning og andet. Ændret hel-
bredsstatus kan give anledning til ændret bidrag til den samfundsmæssige pro-
duktion.
Når de helbredsmæssige effekter opgøres ud fra data om omkostningerne i for-
de samme effekter også indgår i opgørelsen af tabte leveår samt i opgørelsen af
produktionstab.
Det er relevant at indregne omkostningerne forbundet med igangværende og
kommende foranstaltninger, der søger at forebygge og reducere omfanget af
vold. Det er relevant at gennemføre egentlige økonomiske evalueringer af nye el-
ler eksisterende foranstaltninger, hvor man søger at opgøre de ekstra effekter (fx
forbedret helbredsforhold) i forhold til de ekstra omkostninger ved foranstaltnin-
gen.
Ved at sammenligne forholdet mellem de ekstra omkostninger og effekter, vil
cost-effectiveness ratioen sammenfatte værdien af de forskellige foranstaltnin-
39