Voldens pris – Samfundsmæssige omkostninger ved vold ... - Danner

More documents

Recommendations

Info

Tabel 7.1. Meromkostninger i sundhedsvæsenet 2006, kvinder udsat for vold 2002-05 (identificeret ud fra registerdata 2002-2005), sammenlignet med ikke-voldsudsatte. Omkostninger angivet i 2009-pris. Meromkostninger i sundhedsvæsenet 2006 (2009-kr.) 95 procent konfidensinterval Hele befolkningen N=20.842 voldsudsatte og 2.106.588 ikke-voldsudsatte Ujusteret 14.423 12.615 - 16.340 Justeret for udsættelse for flere end ét voldstilfælde 6.744 3.318 - 10.734 Justeret for alder og fødsler 25.003 22.585 - 27.567 Justeret for alder, fødsler og flere voldstilfælde 9.823 6.261 - 13.961 Justeret for alder, fødsler og socioøkonomisk status 14.074 12.567 - 15.659 Justeret for alder, fødsler, socioøkonomisk status og flere voldstilfælde 7.295 4.375 - 10.604 Justeret for alder, fødsler, socio-økonomisk status og tidligere psykiatriske kontakter 9.370 8.252 - 10.536 Justeret for alder, fødsler, socioøkonomisk status, tidligere psykiatriske kontakter og flere voldstilfælde 4.053 1.811 - 6.533 Kvinder med psykiatriske kontakter i perioden 2002-06 N=3.194 Voldsudsatte og 69.553 ikke-voldsudsatte Justeret for alder og fødsler 11.775 -6.391 - 33.471 Justeret for alder, fødsler og flere voldstilfælde Justeret for alder, fødsler og socio-økonomisk 19.241 -27.190 - 95.313 status Justeret for alder, fødsler, socioøkonomisk status 1.693 -13.970 - 20.211 og flere voldstilfælde Kvinder uden psykiatriske kontakter i perioden 2002-06 N=17.648 voldsudsatte og 2.037.035 ikke-voldsudsatte 13.214 -29.636 - 82.205 Justeret for alder og fødsler 11.083 9.905 - 12.318 Justeret for alder, fødsler og flere voldstilfælde 3.295 1.313 - 5.522 Justeret for alder, fødsler og socio-økonomisk status 8.009 7.043 - 9.019 Justeret for alder, fødsler, socioøkonomisk status og flere voldstilfælde 3.382 1.461 - 5.528 Kilde: Kruse et al. The health care costs of violence against women. Journal of Interpersonal Violence 2010. (41). 83
Hvad betinger meromkostningerne? Det fremgår af Tabel 7.1, at niveauet for sundhedsomkostninger påvirkes vold- somt af, om kvinderne har haft en psykiatrisk behandlingshistorie. Tillige viser tallene, at socioøkonomisk gruppe påvirker niveauet for sundhedsomkostninger. Omkostningerne er korrigeret for alder og børnefødsler, idet begge faktorer på- virker sundhedsomkostningernes størrelse. Vores beregninger viser således, at voldsofre har signifikant højere sundhedsomkostninger end ikke-voldsofre. Selvom psykiatriske kontakter er en af de vig- tigste årsager til de store sundhedsomkostninger blandt voldsofre, er der - også når kontakter til psykiatrien ekskluderes - markant højere omkostninger blandt voldsofre end andre. Det vil sige, at der stadigvæk er en effekt af voldsudsættelse på sundhedsomkostningerne blandt voldsudsatte kvinder, der ikke er registreret med kontakt til psykiatrien. Meromkostninger i forhold til tidspunkt for voldsudsættelse Analysen af sundhedsomkostningerne i 2006 er, som beskrevet, baseret på po- pulationen af voldsofre, der er identificeret ud fra registerdata 2002-2005. For denne population af voldsofre var den gennemsnitlige meromkostning til sundhedsydelser i 2006 ca. 12.450 kr., idet de totale, ujusterede sundhedsomkostninger i 2006 var knap 26.200 kr. pr. voldsofre og 13.750 kr. for andre kvinder. Der således i årene efter en registreret voldsepisode en betydelig meromkostning forbundet med sundhedsydelser til voldsofre sammenlignet med ikke-voldsofre. Figur 7.1 viser meromkostningerne i 2006 forhold til det år, hvor voldsudsættel- sen er registreret, dvs. om kvinderne har politianmeldt og/eller kontaktet en ska- destue pga vold i 2002, 2003, 2004 eller 2005. Omkostningerne er angivet i 2009-pris. De gennemsnitlige meromkostninger til sundhedsydelser for voldsofre i 2006 falder med stigende tid efter den registre- rede voldsudsættelse i perioden 2002-2005. For kvinder, der er registreret med 84
Page 1 and 2:
Voldens pris Samfundsmæssige omkos
Page 3 and 4:
Voldens Pris Samfundsmæssige omkos
Page 6 and 7:
Indhold Forord ....................
Page 8 and 9:
8.1 Indkomstkonsekvenser ..........
Page 10 and 11:
1. Sammenfatning Formålet med proj
Page 12 and 13:
Omfanget af vold mod kvinder I peri
Page 14 and 15:
1.2 Voldens omkostninger Vold mod k
Page 16 and 17:
Komponent Antal berørte kvinder,
Page 18 and 19:
Omkostninger til nationale handlepl
Page 20 and 21:
Omkostninger relateret til vold i n
Page 22 and 23:
1.2 Perspektiver Analysen blev genn
Page 24 and 25:
2. Indledning Vold er et alvorligt
Page 26 and 27:
ke en speciel kode for samlivsvold,
Page 28 and 29:
nemført blandt ca. 3.500 kvinder v
Page 30 and 31:
Oplysninger om krisecentrenes klien
Page 32 and 33:
Voldsforekomsten ud fra de forskell
Page 34 and 35: Udviklingen i typen af skadestuekon
Page 36 and 37: vold. Den økonometriske tilgang ba
Page 38 and 39: 3.2. Samfundsøkonomiske begreber V
Page 40 and 41: 3.3 Komponenter i omkostningerne De
Page 42 and 43: 3.4 Undersøgelsens forskningsspør
Page 44 and 45: kvindes trivsel og derved for hende
Page 46 and 47: 4.2 Datakilder Registerdata Der er
Page 48 and 49: Registeret indeholder administrativ
Page 50 and 51: I 2005 blev spørgeskema givet til
Page 52 and 53: Der er i analysen medtaget data fra
Page 54 and 55: En analyse af skadested og skadens
Page 56 and 57: Figur 5.3. Udviklingen i antal årl
Page 58 and 59: Blandt de i alt 43.861 kvinder, der
Page 60 and 61: Tabel 5.2. Demografisk og socioøko
Page 62 and 63: 5.2 Identifikation af voldsudsatte
Page 64 and 65: Figur 5.5. Voldsudøvers relation t
Page 66 and 67: Tabel 5.5. Karakteristik af svarper
Page 68 and 69: 6. Personlige omkostninger Vi ønsk
Page 70 and 71: I kliniske undersøgelser betragtes
Page 72 and 73: Nærværende analyse kan ikke vise,
Page 74 and 75: Voldsudsatte har kortere forventet
Page 76 and 77: Voldsudsatte har flere leveår med
Page 78 and 79: 7.1 Beregninger af sundhedsomkostni
Page 80 and 81: 7.2 Omkostninger ved behandling af
Page 82 and 83: 7.3 Meromkostninger i sundhedsvæse
Page 86 and 87: en voldsepisode i 2002, er der en g
Page 88 and 89: fikante forskelle i omkostningerne
Page 90 and 91: deren 15-64 år årligt er udsat fo
Page 92 and 93: Fremtidige analyser kan sammenligne
Page 94 and 95: 9. Omkostninger i retsvæsenet Der
Page 96 and 97: 9.1 Enhedsomkostninger Politiet Ank
Page 98 and 99: 9.2 Estimater for de samlede omkost
Page 100 and 101: 9.3 Trusler, tilhold og husspektakl
Page 102 and 103: gennemsnitligt 75 årlige sager er
Page 104 and 105: Omkostning for voldtægtssager De s
Page 106 and 107: § 245, alvorligere vold I 2009 ble
Page 108 and 109: 9.6 Erstatning til ofre for forbryd
Page 110 and 111: 10. Omkostninger ved rådgivning, s
Page 112 and 113: I gennemsnit er den kommunale takst
Page 114 and 115: Nørresundby 1.682 Ikke oplyst Kris
Page 116 and 117: 10.2 Mødrehjælpen og andre rådgi
Page 118 and 119: Der blev afsat 4,475 mio. kr. til u
Page 120 and 121: Indsatsområde Konkret aktivitet Le
Page 122 and 123: 11.2 Den anden handlingsplan, 2005-
Page 124 and 125: 11.3 Strategi 2010 I 2010 er der ve
Page 126 and 127: De fleste studier inkluderer de hå
Page 128 and 129: hold i krisecenter om deres kontakt
Page 130 and 131: 12.2 En sammenligning af omkostning
Page 132 and 133: l.a. sundhedsomkostningerne (50). D
Page 134 and 135:
Tabel 2. Beregnede årlige omkostni
Page 136 and 137:
det er muligt at identificere en gr
Page 138 and 139:
Udover samfundsøkonomiske besparel
Page 140 and 141:
Fra Indkomstregisteret (INDK) er de
Page 142 and 143:
Fra Lægemiddelstatistikregisteret,
Page 144 and 145:
Fra Landspatientregistret 1995-2006
Page 146 and 147:
Fra Dødsårsagsregisteret, 2002-20
Page 148 and 149:
Opbygningen af studiepopulationerne
Page 150 and 151:
Referencer (1) Krug E, Mercy J, Dah
Page 152 and 153:
(30) Coker AL, Reeder CE, Fadden MK
Page 154:
Rapporten belyser omkostningerne ve
show all

Voldens pris – Samfundsmæssige omkostninger ved vold ... - Danner

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?