Voldens pris – Samfundsmæssige omkostninger ved vold ... - Danner

7.4 Meromkostninger blandt voldsudsatte identificeret ud fra selvrap-
porterede data
Vi har tilsvarende for populationen af voldsofre, der er identificeret ud fra Sund-
heds- og sygelighedsundersøgelserne i 2000 og 2005, vurderet de mulige mer-
omkostninger ved sundhedsydelser sammenlignet med referencepopulationen af
ikke-ofre.
Der indgår i alt 323 forskellige t-
telse for en eller flere former for fysisk vold i 2000 og/eller i 2005. En lille andel af
disse kvinder, i alt 8 pct. har haft en skadestuekontakt pga. vold og knap 4 pct.
har politianmeldt volden. Disse kvinder indgår i voldspopulationen, der er identi-
ficeret ud fra registerdata.
Voldsofrene i befolkningsundersøgelserne inkluderer både kvinder, der en enkelt
gang har været udsat for relativ mild vold, hvilket var godt og vel halvdelen af de
kvinder, der rapporterede udsættelse for vold det seneste år og de relativt få
kvinder, der gentagne gange er udsat for grov vold. Det er på mange måder en
anden population end den population, der er identificeret gennem registerdata.
Det kan antages, at kvinder, der politianmelder volden eller kontakter en skade-
stue herfor, overvejende har været udsat for grovere vold.
Det er derfor ikke overraskende, at de ujusterede, årlige meromkostninger ved
sundhedsydelser er væsentligt lavere pr. voldsoffer end om-
kostningerne pr. voldsoffer identificeret ud fra registerdata. Der er ikke statistisk
signifikant forskel i de samlede sundhedsomkostningerne blandt voldsudsatte og
ikke-voldsudsatte kvinder (Tabel 7.2).
I analysen er der justeret for alder og fødsler, og der er da (med stort sikkerheds-
interval) en signifikant meromkostning på 5.900 kr.. Den væsentlige årsag hertil
er en meromkostning i psykiatrien på 4.400 kr., mens der ikke er statistisk signi-
86