<strong>Livets</strong> aLfa <strong>og</strong> <strong>omega</strong> af s<strong>og</strong>nepræst Tue R. LauRidsen på helleruplund kirkes smukke røde messehagel er der på bagsiden en flot sølvplade, hvor kristus er afbilledet på en regnbue som verdens hersker <strong>og</strong> dommer. han er omkranset af de to græske b<strong>og</strong>staver <strong>alfa</strong> <strong>og</strong> <strong>omega</strong> – det første <strong>og</strong> det sidste i det græske <strong>alfa</strong>bet. De tidligste kristne brugte b<strong>og</strong>staverne billedligt om jesus, som jesus siger i åbenbaringen: »jeg er <strong>alfa</strong> <strong>og</strong> <strong>omega</strong>, den første <strong>og</strong> den sidste, begyndelsen <strong>og</strong> enden«. jesus siger i dåbsbefalingen: »se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende«. begge udsagn fortæller os, at jesus er med i alt, hvad der sker i vores liv – at det er omkranset af hans kærlighed <strong>og</strong> nærvær. Dette temanummer for helleruplund s<strong>og</strong>n, nr. 3 i rækken, skal i år handle om fire af livets store begivenheder <strong>og</strong> de tilhørende kirkelige handlinger. De fire begivenheder er dåb, konfirmation, bryllup <strong>og</strong> begravelse. <strong>Livets</strong> hjul – tilværelsens gang fra fødsel til død – som jo er vævet tæt sammen med kristendommen <strong>og</strong> de kirkelige handlinger. både i den katolske <strong>og</strong> i den protestantiske kirke taler vi om sakramenter. men hvor den katolske kirke har syv sakramenter, har vi i vores kirke kun to – nemlig dåb <strong>og</strong> nadver. et sakramente betyder en hellig handling, <strong>og</strong> i den protestantiske tro skal den være indstiftet af jesus selv, som vi kan læse om det i Det nye testamente. vielsen <strong>og</strong> begravelsen er altså ikke sakramenter, konfirmationen ej heller, men de er så sandelig uundværlige bestanddele af vores kirke. Det skyldes <strong>og</strong>så, at de er gudstjenester. <strong>og</strong> de er mere end dét. De danner rammen om en begivenhed i familien, så menigheden er snævret ind til dem, der er en del af begivenheden. <strong>og</strong> så har de fire begivenheder en fælles form som gudstjenester – der er lovsang, bøn <strong>og</strong> prædiken ved alle lejligheder – <strong>og</strong> det forkyndes, at gud er os nær under alle forhold. De fire begivenheder symboliserer overgangene i livets forløb – det er livets højdepunkter (mange vil nu nok kalde døden et lavpunkt!), tilværelsens fikspunkter, altså livets <strong>alfa</strong> <strong>og</strong> <strong>omega</strong>. De fire kirkelige handlinger bliver ofte kaldt kirkens kerneydelser. i dette nummer beskrives dåb, konfirmation, bryllup <strong>og</strong> begravelse ud fra et bibelsk grundlag. herudover har vi bedt n<strong>og</strong>le af s<strong>og</strong>nebørnene i helleruplund kirke <strong>og</strong> andre, der for nylig har haft én af de glædelige eller sørgelige kirkelige handlinger tæt på, om at fortælle lidt om deres oplevelser <strong>og</strong> om hvad det har betydet for dem. hermed ønsker vi at give et endnu større kendskab til helleruplund s<strong>og</strong>ns kirkelige liv <strong>og</strong> åbne op for, hvad der – ud over søndagens højmesse – foregår i en dansk folkekirke. De fire begivenheder symboliserer overgangene i livets forløb – det er livets højdepunkter, tilværelsens fikspunkter, altså livets <strong>alfa</strong> <strong>og</strong> <strong>omega</strong>. 4 5