Vedr. doser af c-vitamin og zink anbefalet af kernesund ... - Viffos

Vedr. doser af c-vitamin og zink, anbefalet af Kernesund Familie
Af Iben Humble Kristensen, udviklingskonsulent/cand.scient i human ernæring og Gitte Gross,
centerleder/bromatolog, ved Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed
- 1 -
25. november 2009
Kernesund Familie har d. 19. november 2009 udsendt et nyhedsbrev med overskriften ”Sådan
behandler vi svineinfluenza”, hvor Morten og Ninka Mauritson anbefaler både børn og voksne at
indtage så høje doser af zink og C-vitamin, at indtaget langt overstiger de officielle anbefalinger,
samt de øvre tolerable grænser for indtag.
Viffos har kritiseret anbefalingerne for zink og C-vitaminer i medierne, fordi de efter vores
opfattelse kan være sundhedsskadelige. Nedenfor ses den argumentation, vi har lagt til grund for
kritikken.
Det skal understreges, at risikoen for at der opstår harmfulde effekter, og graden af sådanne
effekter, både er afhængig af, i hvilken grad de øvre grænser overskrides, og i hvor lang en periode
det høje indtag fortsættes. Kernesund Familie anbefaler ingen grænse for varigheden af kuren – kun
at man kan blive ved til symptomerne forsvinder.
Zink
Kernesund Familie anbefaler 200 mg zink til voksne og 20 mg til børn.
De nordiske næringsstofanbefalinger NNA (2004) anbefaler, at indtaget af zink ikke overstiger 25
mg pr. dag for voksne og 12,5 mg pr. dag for børn. Disse anbefalinger bygger på studier, som har
vist en reduceret aktivitet af kobberholdige enzymer ved et indtag på 50 mg zink pr. dag, og mere
udtalte tegn på hæmmet kobbermetabolisme, samt negative forandringer på immunforsvaret og
blodlipider ved indtag på over 150 mg pr. dag.
De øvre tolerable grænser for indtag af zink, fastlagt af European Commision, Scientific Committee
on Food (SCF) er 7 mg pr. dag for 1-3 årige, 10 mg pr. dag for 4-6 årige, og 13 mg pr. dag for 7-10
årige, 18 mg pr. dag for 11-14 årige, 22 mg pr. dag for 15-18 årige, og 25 mg pr. dag for personer
over 18 år (Rasmussen et al., 2006).
Kernesunds anbefalinger for zink overskrider således de øvre grænser, der er fastlagt med henblik
på at forhindre de mulige sundhedsskadelige effekter, der kan være ved et højt indtag.
C-vitamin
Kernesund Familie anbefaler at indtage 500 mg natriumascorbat hvert kvarter, indtil man får luft i
maven eller diarré. Da 1 g natriumascorbat svarer til 0,89 g C-vitamin, svarer anbefalingerne i
nyhedsbrevet fra Kernesund Familie, til 445 mg hvert kvarter.
Det er ifølge NNA (2004) ligeledes dokumenteret, at høje indtag af C-vitamin kan medføre diarre
eller andre forstyrrelser af mave-tarmkanalen. Derudover kan et højt C-vitaminindtag medføre øget
dannelse af oxalat og dannelse af nyresten hos udsatte individer (NNA, 2004). I NNA (2004) er der
derfor fastsat en øvre grænse på 1000 mg pr. dag for voksne.

Rasmussen et al. (2006) foreslår ligeledes et vejledende niveau for indtag af C-vitamin på maks
1000 mg/d for voksne, og har justeret denne mængde ned for børn. Det betyder, at 1-3 årige børn
maks bør indtage 270 mg pr. dag, 4-6 årige maks 370 mg pr. dag, 7-10 årige maks 500 mg pr. dag,
11-14 årige maks 670 mg pr. dag og 15-17 årige maks 870 mg/d.
Generelt om vurdering af harmfulde effekter ved et højt indtag af vitaminer og mineraler
I dag eksisterer der en begrænset viden om harmfulde effekter ved et overdrevent indtag af
vitaminer og mineraler, både blandt børn og voksne. Nogle vitaminer og mineraler er dog kendt for,
ikke kun at være meget vigtige for vækst og sund udvikling, men også for at være toksiske når de
indtages i høje doser (Rasmussen et al., 2006). Netop derfor bør man være forsigtig med at indtage
doser, som langt overskrider de anbefalede mængder, samt de øvre grænser som er fastlagt af bl.a.
NNA (2004).
For flere vitaminer og mineraler er der en relativt lille margin mellem et passende ernæringsmæssigt
indtag og det maksimale sikre indtag. Mens et højt indtag af nogle næringsstoffer kan medføre
harmfulde eller endda toksiske effekter, kan nogle næringsstoffer give mildere effekter, som fx
mave-tarmproblemer og forstyrrelser af andre næringsstoffer (NNA, 2004).
På grund af manglende solidt data omkring sikkerheden og effekten ved høje doser af vitaminer og
mineraler, har internationale ekspertgrupper fastsat øvre tolerable grænser for indtag (Rasmussen et
al., 2006). De øvre tolerable grænser for indtag af vitaminer og mineraler er et udtryk for hvor
meget man maksimalt kan indtage om dagen, uden at det udgør en risiko for harmfulde effekter hos
mennesker. I den forbindelse udtrykker ”tolerabelt indtag” et niveau, som er fysiologisk tolerabelt.
Niveauet er baseret på en videnskabelig risikovurdering, dvs. en vurdering af sandsynligheden for at
en harmfuld effekt opstår, ved forskellige indtag (NNA, 2004).
Risikoen for at der opstår harmfulde effekter ved et højt indtag af vitaminer og mineraler er både
afhængig af, i hvilken grad de øvre grænser overskrides, og i hvor lang en periode det høje indtag
fortsættes (NNA, 2004).
Arbejdsgruppen bag NNA (2004) har kun i mindre omfang fokuseret på øvre tolerable grænser for
indtag af vitaminer og mineraler. I de fleste tilfælde har man valgt at lægge sig op af grænser
fastlagt af SCF- EU’s Videnskabelige Komite for Fødevarer. NNA (2004) henviser endvidere til en
nordisk komité, der har arbejdet med at fastlægge øvre grænser for indtag. Denne komite har
foreslået en inddeling af alle vitaminer og mineraler i tre kategorier, efter den sikkerhedsmargin, der
er knyttet til mikronæringsstoffet; dvs. hvor stor afstanden er mellem det anbefalede indtag og et
sikkert øvre indtag (NNA, 2004):
Kategori A: Næringsstoffer hvor forskellen mellem anbefalet (eller aktuelt) indtag og et sikkert øvre
indtag er meget lille (det øvre sikre indtag er mindre end fem gange højere end det anbefalede eller
aktuelle indtag), og stor forsigtighed bør udvises i forbindelse med fx regulering. Dette gælder for
A- og D-vitamin, nikotinsyre, folat og alle mineralerne.
Kategori B: Det øvre sikre indtag er 5-100 gange højere end det anbefalede indtag. Der bør tages
højde for bivirkninger eller interaktioner med andre komponenter i kosten. Dette gælder for B6-,
B12-, C og E-vitamin.
- 2 -

Kategori C: Det øvre sikre indtag har været umuligt at fastlægge, eftersom ingen harmfulde effekter
er observeret, selv ved indtag der er over 100 gange højere end det anbefalede indtag. Dertil er
interaktive effekter heller ikke observeret. Dette gælder for thiamin og riboflavin (NNR, 2004).
En forskergruppe fra DTU, Fødevareinstituttet (dengang Danmarks Fødevareforskning) publicerede
i 2006 en artikel, hvor de eksisterende øvre tolerable grænser, fastsat af SCF blev sammenfattet
(Rasmussen et al., 2006). For vitaminer og mineraler, hvor der endnu ikke er fastsat øvre tolerable
grænser, foreslår forskergruppen at bruge vejledende niveauer, der tager udgangspunkt i niveauer
fastsat af UK Expert Group for Vitamins and Minerals (EMV). For de vitaminer og mineraler, hvor
der ikke er opnået konsensus omkring øvre tolerable grænser for voksne, foreslås brugen af
midlertidige vejledende niveauer.
De vitaminer og mineraler, hvor SCF har fastsat øvre tolerable grænser er A-vitamin, D-vitamin,
niacin, B6-vitamin, folsyre, calcium, magnesium, zink, kobber, jod og selen. For vitamin K,
riboflavin, vitamin B12, panthotensyre og biotin er der fastsat vejledende niveauer baseret på EMV.
For β-caroten, thiamin, C-vitamin og jern er der foreslået midlertidige vejledende niveauer af
Rasmussen et al. (2006). De midlertidige vejledende niveauer for C-vitamin er fastlagt på baggrund
af vurderinger foretaget af Scientific Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA
Panel) som hører under European Food Safety Authorities (EFSA). For jern er midlertidige
vejledende niveauer fastsat på baggrund af data fra FAO/WHO Joint Expert Group on Food
Additives (JECFA).
Da kendskabet til harmfulde effekter af næringsstoffer hos børn og unge meget begrænset, har SCF
i mange tilfælde valgt at korrigere de øvre tolerable grænser for forskelle i basal metabolisk ratio,
dvs. baseret på kroppens overfladeareal. Til dette er formlen kropsvægt 0.75 anvendt. I enkelte
tilfælde er forskellen i kropsvægten alene anvendt.
Rasmussen et al. (2006) foreslår, at også vejledende niveauer og midlertidige vejledende niveauer
overføres fra voksne til børn, baseret på kroppens overfladeareal. I artiklen af Rasmussen et al.
(2006) kan man se de øvre tolerable grænser, vejledende niveauer og midlertidigt vejledende
niveauer for følgende alderskategorier; 1-3 årige, 4-6 årige, 7-10 årige, 11-14 årige, 15-17 årige og
voksne.
Med henblik på at sikre, at indtaget af vitaminer og mineraler ikke overstiger mængder som kan
være sundhedsskadelige, er der i den danske lovgivning om kosttilskud, der sælges og markedsføres
i Danmark (BEK nr. 683 af 21/7/2003), fastsat maksimumsgrænser for indholdet af vitaminer og
mineraler pr. anbefalet daglig dosis. Indeholder et produkt mere end maksimumsgrænsen, skal
produktet markedsføres under lægemiddellovgivningen som et stærkt vitamin- og mineralpræparat.
Disse må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen (BEK nr. 683 af
21/7/2003). Maksimumsgrænserne for indholdet af zink og C-vitamin pr. anbefalet daglig dosis, er i
lovgivningen om kosttilskud fastsat til hhv. 22,5 og 90 mg pr. dag (BEK nr. 683 af 21/7/2003).
Kilder:
NNA (2004): Nordic Nutrition Recommendations 2004, 4 th edition – Integrating Nutrition and
Physical Activity, Nord 2004:13, © Nordic Council of Ministers, Copenhagen 2004
- 3 -

Rasmussen et al. (2006): A safe strategy for addition of vitamins and minerals to foods. Eur J Nutr
(2006) 45: 123-135
BEK nr. 683 af 21/7/2003: Bekendtgørelsen om kosttilskud
- 4 -