110836_Korshærsbladet 6-2011 - Kirkens Korshær

Nyt
design
Kirkens Korshær nr. 1 • januar 2012
Tema RumæneRe i DanmaRk

Hjemløse migranter
Tema for dette nummer af Korshæren er rumænere i Danmark. Mange
rumænere – og folk fra andre østeuropæiske lande – bor som hjemløse
på gaden i Danmark. Ansvaret for de mange arbejds- og hjemløse
migranter overlades til private humanitære og kirkelige organisationer.
Sammen med Projekt Udenfor, Hovedstadens Røde Kors og Missionen
blandt Hjemløse står Kirkens Korshær bag migrantkampagnen til
støtte for de hjemløse migranter.
Kampagnen er en appel til politikerne om at tage et ansvar for de mennesker,
der opholder sig i Danmark.
Danmark – samt Rumænien og de andre EU-lande - har gennem EU’s
sociale charter og EU’s charter om grundlæggende rettigheder forpligtet
sig til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom samt respektere retten
til social bistand og boligstøtte, der skal sikre en værdig tilværelse for alle,
der ikke har tilstrækkelige midler. Kampagnen handler også om at oplyse
om de forhold, der skaber problemerne med de hjemløse migranter. Korshæren
rapporter i dette blad fra Rumænien, hvor mange af de hjemløse,
østeuropæiske migranter, som gæster Kirkens Korshærs varmestuer,
kommer fra.
Det er en politisk beslutning, at arbejdskraften skal bevæge sig frit i
Europa, så rumænere kan rejse til Danmark og danskere til Rumænien.
Det er et politisk ansvar at overholde de juridisk bindende aftaler, EUlandene
har indgået i Lissabontraktaten.
Artikler her i dette blads tema dokumenterer, at EU-landene ikke lever
op til EU’s sociale charter. Måske var det en ide at gennemføre de sociale
forbedringer, man er blevet enige om? Det ville skabe mere troværdighed
omkring en ny Europapagt, som vil indskrænke rammerne for den
økonomiske politik i de enkelte EU-lande.
Læs mere om migrantkampagnen på vores hjemmeside
www.kirkenskorshaer.dk
Nikolaj Plads 15 . 1067 København K
Åbningstid: kl. 8-16, fredag 9-13
Telefon 33 12 16 00
Girokonto 540-1429
kk@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
www.kirkenskorshaer.dk
Redaktion: Redaktør Poul Struve Nielsen,
Tlf. 2334 5509. poulstruvenielsen@kirkenskorshaer.dk
Helle Christiansen (ansv.)
De Gule Sider: Irene Søndergaard Friis og
Bent Friis, Vangvej 20, Vester Jølby,
7950 Erslev, Tlf. 9669 6400. bentfriis@karby.dk
Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Vibeke Lind, Lennart Billington,
Sara Nørholm, Heiner Lützen Ank og redaktørerne
Korshærsbladet udkommer 10 gange om året i 5000
eksemplarer. Abonnement kan tegnes hos Kirkens Korshær
Pris 250 kr. Pensionister og studerende 125 kr.
Tryk: Tarm Bogtryk A/S.
Eftertryk med kildeangivelse er tilladt
Læs mere på: www.kirkenskorshaer.dk
Indhold
Hjemløse migranter 2
Kollekt og lodsedler 2
Nødens ansigt 3
Nye butikker får nyt design 4
Hjemmeside får et løft 5
I spidsen for en kirkelig og
uafhængig organisation 6
Rumænien – et EU-land 8
Social udvikling finansieres af private 10
Børnene bliver tilbage 13
Romaer – et kapitel for sig 14
Studietur til Rumænien 16
Rumænere præger hverdagen 16
Enquete 18
Forstandere vil gerne kunne hjælpe 21
Kirkens Korshær på højskole 22
De gule sider 23
Du skal elske din næste som dig selv 28
Kollekt og
lodsedler
Kirkens Korshær har kollektdag
i kirkerne søndag den 22
januar 2012. Samme dag starter
Kirkens Korshærs salg af
lodsedler.
KontaKt:
Korshærschef: Pastor Helle Christiansen.
Tlf. 3312 1600.
helle.christiansen@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
Udviklingschef: Jesper Rønn-Simonsen.
Tlf. 33 12 16 00.
jrsimonsen@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
administrationschef: Lene Andreasen
Tlf. 3312 1600.
lene.a@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
Kampagneleder: Heiner Lützen Ank
Tlf. 2078 4257. heiner@kirkenskorshaer.dk
Informationssekretær: Vibeke Lind
Tlf. 4038 1051. vibeke@kirkenskorshaer.dk
Formand for landsstyrelsen: Birgit Friis, Nybyvej 2,
3720 Åkirkeby. Tlf. 5697 4103

Korshærschefen sKriver:
nødens ansigter
I
dette år, 2012, er det 100 år siden, Kirkens
Korshær begyndte sit arbejde blandt
udsatte mennesker i Danmark. Gennem de
mange år har nøden vist skiftende ansigter:
børn, unge og gamle, mænd og kvinder, misbrug,
psykisk og fysisk sygdom, åndelige og
fysiske behov, ensomhed og udstødelse. Kirkens
Korshærs arbejde må altid forholde sig
til den nød, vi møder ansigt til ansigt. I København
møder vi netop nu i gruppen af hjemløse
mange mennesker, som kommer fra den østlige
del af EU, fra landsbyer, hvor kloakkerne
flyder åbent som i Danmark for 150 år siden,
hvor uddannelsesmuligheder er ikke-eksisterende
og selv lavtlønnede arbejdspladser
ikke findes. Så vandrer fattigdommen for at
finde muligheder. De er kommet til Danmark
for at få arbejde, selvforsørgelse og dermed
værdighed og menneskelig stolthed over at
kunne ernære sig selv og familien og bidrage
til samfundet. Det får de ikke. Det danske
arbejdsmarked har ikke brug for dem. I hvert
fald ikke det regulerede arbejdsmarked -
udnyttet kan man altid blive!
Vandrende arbejdskraft er mennesker
EU ønsker arbejdskraft, der er fleksibel og
vandrer, men EU-markedet tager ikke højde
for, at arbejdskraft er mennesker. Når man
ønsker arbejdskraft, får man mennesker.
Mennesker har behov, der skal opfyldes, for
at man kan leve og være arbejdskraft. Det
har industriarbejdspladser i Danmark historisk
vist fine eksempler på ved at oprette
sociale, støttende foranstaltninger i form af
boliger, klubber, indkøbsforeninger og skoler
i forbindelse med arbejdspladsen. I dag
påtager kapitalen sig ikke nogen forpligtelse
ud over at hente så store udbytter hjem til
aktionærer og ejere som muligt med kapitalfondene
som det mest ekstreme eksempel.
Den tyske filosof, Jürgen Habermas, fordømte
for nylig politikerne for deres kortsigtede
og genvalgsfokuserede tilgang til de problemstillinger,
som skal løses. Vanvittige økonomiske
bobler er klasket sammen. Nu står
vi tilbage med angsten og det, der skal repa-
reres efter de økonomiske overgreb på økonomien,
men vi savner redskaber, og imens
fortsætter overgrebene. Værdier suges ud af
samfundene med henvisning til markedets
logik. De såkaldte redningsmænd har samme
medicin med. Hvor er Europas åndelige arv,
anerkendelse af det enkelte menneskes ret og
mulighed for at bidrage, blevet af ?
Hvor blev de fattige af ?
Alle, både rige og fattige, ønsker at fattigdommen
ikke ses eller høres. De rige, fordi
mindelser om fattigdom er ubehagelig, de
fattige, fordi de skammer sig. Men julehjælp
og barneglæde denne ene aften i året kan
ikke skjule, at børn og voksne alle 366 dage i
2012 vil have tunge behov. Vi kan ikke betale
med en flæskesteg i en julekurv for at slippe
for at forholde os til nøden resten af året.
Blev vi ikke af med de fattige til jul? Så må
der endnu en flæskesteg til næste jul. Men
den menneskelige værdighed tager skade.
Anerkendelse som ligeværdig og bidragyder
til det fælles er dybt menneskelige behov.
Uden anerkendelse rådner det menneskelige
kernetræ. Det er både en trussel i EU mellem
staterne, i Danmark mellem mennesker og i
det enkelte menneskes liv.
anerkendt helt ind i kernen
Barnet i krybben modtog anerkendelse som
det første. Han blev hilst af hyrder og vismænd,
glædet med gaver. 6. Januar fejrer kirken Kristi
dåb, hvor anerkendelse og identitet lød i Guds
ord: ”Dette er min Søn, den Enbårne”. Så vidste
han, hvem han var, og hvor han hørte til.
Anerkendelsen gav fundament for hans liv
på Galilæas landeveje og byernes torve, for
hans dødspådragende liv og livspådragende
død.
Evangeliet om Jesus Kristus, barnet i krybben,
manden på landevejen, korsfæstet og
opstanden, bringer inspiration og korrektion
med ind i årets begyndelse. Han kaster
anerkendelsen ind over hvert eneste menneske
som Guds barn.
Godt nytår !
Helle Christiansen
Korshærschef
3

Nye butikker får nyt design
Kirkens Korshær genbrug i Køge tager hul på Kirkens Korshærs
næste 100 år med nyt design
Kirkens Korshær begynder at bruge nyt design på butiksfacaderne i jubilæumsåret. Her ses butikken i Køge.
REPoRtaGE: Ingen kan være i tvivl om, at de træder ind
i en Kirkens Korshær-butik, når de handler i Kirkens Korshærs
genbrug på Valdemarshåb mellem Tangmosevej og
Værftsvej i Køge. Det fremgår af skiltet over indgangen.
Det velkendte logo med korset og de fire hjerter er lyst
på lilla baggrund. Det lilla mærke er formet lidt som en
taleboble, der fortæller, at her sker der noget. Ved siden
af fremgår det tydeligt, hvad der sker. ”GENBRUG”, står
der i lilla. Nedenunder står der så ”KIRKENS” med sort. Og
nedenunder igen med lilla: ”KORSHÆR.”
Sådan fremstår Kirkens Korshærs nye design, som meget
passende er under forandring til noget mere nutidigt netop
nu, hvor Kirkens Korshær i løbet af 2012 fejrer sit 100 års
jubilæum.
Det er ikke sådan, at alle butikker skal skifte ud straks.
Men gradvist, når der alligevel skal sættes nye skilte på
facaderne, indføres det nye design. Og når der åbnes nye
butikker som i Køge, så er de selvfølgelig også med det ny
design.
Det er Kirkens Korshærs genbrugskonsulenter, som sørger
for det praktiske i forbindelse med det ny design.
4 Korshærsbladet 01/2012
– Jeg synes, det er flot. Lilla er en utroligt smuk og rigtig
farve. Jeg blev lidt bekymret, da jeg hørte, at vi skulle have
et nyt design til butikken, for jeg kan så godt lide logoet med
hjerterne. Men det står jo rigtig smukt med de nye farver og
skrifttyper, siger leder af butikken i Køge, Gitte Hansen.
Gammelt industrikvarter
Butikken ligger også lige ved siden af et nyt og yderst
smagfuldt kvarter, nemlig Den hvide by. Sådan er området
blevet kaldt, siden gummifabrikken blev etableret på stedet
i 1908, altså fire år før Kirkens Korshær blev grundlagt
i København.
Området var med andre ord en del af den samme industrialisering,
som også skabte de socialt elendige forhold
i storbyerne, som fik H.P. Mollerup til at starte Kirkens
Korshær i 1912.
Gummifabrikken var før i tiden Køges helt store arbejdsplads.
I 1950'erne og 60'erne var der op til 1800 ansatte på
fabrikken. Det svarede til ca. 15 procent af indbyggerne i
Køge. Det var blandt arbejderne på gummifabrikken, Køge
Boldklub rekrutterede stammen til det første fodboldhold fra

20 procent af omsætningen i butikken i Køge betales med dankort, så
det kan medarbejderne godt anbefale.
provinsen, som vandt det danske mesterskab. Det var i 1954.
Men de sidste 145 medarbejdere blev fyret i løbet af 2008,
hvor produktionen blev flyttet til udlandet, til lande med billigere
arbejdskraft.
Nu er der så rykket kontorer og butikker med alt fra legetøj
til kæledyr ind i den smukke hvide arkitektur, som også kendetegnede
industribygningerne i de svundne tider.
Den hvide by ligger i udkanten af Køge, langs Københavnsvej.
Der ligger på begge sider af vejen mellem den
østsjællandske hovedby og hovedstaden flere klynger med
butikker, som sælger tæpper, hårde hvidevarer og møbler
på både den ene og den anden side af vejen.
Et vel besøgt sted
På den måde er det et vel besøgt sted for handlende, der
gerne kører lidt efter varerne.
– Det er anderledes end at ligge midt i byen på et hovedstrøg.
Men omsætningen har været rigtig god til at begynde
med, fortæller Gitte Hansen.
Medarbejderne i butikken sætter priserne, så alle kan
være med.
”
Hjemmeside får et løft
Kirkens Korshærs hjemmeside er i december ændret,
så den har det samme design, som fremover vil pryde
Kirkens Korshærs butikker. Samtidig er hjemmesiden
ændret, så det bliver nemmere at finde oplysninger
om Kirkens Korshær. Det bliver nemmere at støtte
Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde, idet man
fremover også vil kunne donere et bidrag direkte via
Kirkens Korshærs hjemmeside.
Kirkens Korshærs logo står jo
rigtig smukt med de nye farver og
skrifttyper, siger leder af butikken i
Køge”, Gitte Hansen.
– Vi sælger det hellere lidt billigere, så vi kan få skiftet ud
i varelageret. Så bliver det også mere spændende for kunderne
at komme igen, når der hele tiden kommer nye varer
på hylderne, siger hun.
Gitte Hansen og kollegerne er med rette rigtig stolte af den
ny butik. Mange kunder har rost den og sagt, at det er den
flotteste genbrugsbutik, de har set.
De lægger vægt på, at varerne er rene og pæne. Udover
gode sortimenter i både tøj, møbler, service, film og musik
– inklusive gamle LP-plader, som er blevet populære igen,
laver en af medarbejderne små dekorationer med genbrugspynt
og genbrugslys fra Kirkens Korshærs lysestøberi i
Dianalund. Selv om prisen for en dekoration kan holdes
nede på 25 kroner, er der er god fortjeneste, for materialerne
kunne ikke have været til nytte på anden måde.
Vigtigst af alt er dankortterminalen.
– 20 procent af omsætningen har vi i kraft af, at vi tager
dankort. Hvis folk først skal et andet sted hen at hæve penge,
så er det de færreste, der vender tilbage og gennemfører
handelen, siger Gitte Hansen.
PSN
5

i spidsen for
en kirkelig og
uafhængig
organisation
Sognepræst Birgit Friis fra Bornholm er ny formand
for Kirkens Korshærs landsstyrelse
IntERVIEW: Den ny formand for Kirkens Korshærs landsstyrelse
kender Kirkens Korshær rigtig godt.
Birgit Friis, som har afløst Stig Andreas Munch som formand,
har været medlem af landsstyrelsen de seneste otte
år. Så hun har haft del i de beslutninger, der er truffet i de
senere år.
Desuden er hun solidt forankret i Folkekirken, som Kirkens
Korshær er en del af. Hun er sognepræst i Aaker sogn på
Bornholm.
– For mig er det en naturlig ting at koble det sociale og det
kirkelige engagement sammen. Når korshæren rigtig bliver
foldet ud, så er det den udlevede kristendom, siger Birgit
Friis.
Hun mener således, at Folkekirken og korshæren er store
aktiver for hinanden.
– Når vi laver korshærsarbejde, så er det jo kirkens diakoni
i stor stil, siger hun.
Mens Kirkens Korshærs er fast forankret i Folkekirken, er
forholdet til den største samarbejdspartner – det offentlige
– på en helt anden måde til diskussion. Her ser Birgit Friis det
som en vigtig opgave at sikre, at Kirkens Korshær fastholder
sin uafhængighed som en privat organisation. Samarbejdet
med det offentlige må ikke koste korshæren dens identitet.
Uafhængighed
– Det er en vigtig opgave at sikre, at vi ikke bliver mere
afhængige af stat og kommune, end vi allerede er. Vi skal
fastholde den grad af uafhængighed, vi har, siger hun.
6 Korshærsbladet 01/2012
Birgit Friis understreger, at det er vigtigt, at Kirkens Korshær
løser sin opgave så godt som muligt i forhold til vores
målgruppe og brugere.
– Både stat og kommuner har et ansvar, som de skal leve
op til overfor de samme brugere. Derfor er det naturligt at
samarbejde om opgaven.
– Men det er også vigtigt, at Kirkens Korshær har så meget
indflydelse, at vi ikke giver køb på vores ideer og gode holdninger.
Og det koster mere og mere at stå fast. Kommunerne
har strammet skruen i forhold til samarbejdet med organisationer
som os. De ånder os mere og mere i nakken, erkender
den ny formand for Landsstyrelsen.
For nogle af Kirkens Korshærs arbejdssteder er der problemer
hvert efterår, når der forhandles kommunale budgetter i
efteråret. Og bosteder og døgntilbud, som Kirkens Korshær
tidligere har haft succes med, kan slet ikke løbe rundt.
Birgit Friis har således selv været med til at lukke Iller Slot,
hvor der tidligere var familiebehandling.
Hjælp til dem, de andre vil kendes ved
– Vi rammer de mennesker, vi er der for at hjælpe, hvis vi lukker.
Det er en forfærdelig ting at gøre, men når den sociale
indsats tænkes så kortsigtet, har vi ikke noget valg, siger hun.
De mange anbringelsessager, der går galt og ender som
skandalehistorier i pressen, er et symptom på den kortsigtede
tænkning. Kommunerne sparer på forebyggelsen,
fordi det er for dyrt. Og siden går det galt i de mest sårbare
familier.

Angående pressen, så har julemåneden budt på en debat
om fattigdom. Folk på kontanthjælp er blevet hængt ud. En
anden gruppe, som heller ikke fremstilles i det bedste lys,
er de østeuropæiske hjemløse. I det hele taget tager Kirkens
Korshær netop imod mange af de mennesker, som resten af
samfundet ikke vil kendes ved.
Hvordan er det at være formand for en organisation, der
hjælper mennesker, uagtet at der i værste fald ligefrem kan
opstå en folkestemning mod dem?
- Det gør mig ikke mindre stolt. Det er sejt at være formand
for sådan en organisation, som vil stå sammen om dels at
hjælpe, dels at kæmpe mod den holdning, der er fremherskende
i samfundet, siger Birgit Friis.
Hun mener, at mange, der taler om fattigdom, vælger at
se bort fra de faktorer, der gør, at nogle mennesker må leve
af kontanthjælp.
– Der er ikke tvivl om, at mange er blevet mere forarmede
end for få år siden. Man ser flere eksempler på, at nogle
børn ikke kan få de samme muligheder som flertallets børn.
Og så hører man det med, at det er deres egen skyld, de kan
lade være med at drikke eller lade være med en masse andet
og bage brød selv, siger Birgit Friis.
noget at være stolte af
– Faktum er, at Kirkens Korshærs brugergruppe er blevet
større, og den består af mennesker, som har fået det ringere.
Der er kommet udlændinge til, og det skaber nye problemer,
at der skal være plads til både dem og de danske brugere.
Vi har god grund til at være stolte over det arbejde, vi gør, siger den ny
formand for landsstyrelsen, Birgit Friis.
Det er ikke uproblematisk, hverken for brugerne eller de
frivillige eller lønnede medarbejdere, tilføjer den ny formand
for Kirkens Korshærs landsstyrelse.
Med de udenlandske brugere er der to større grupper,
som kommer i Kirkens Korshær. Der er de østeuropæiske
hjemløse, som får akut hjælp i varmestuerne, og der er de
mere traditionelle etniske grupper, som Kirkens Korshær
har integrationsprojekter for. For eksempel kogebogen med
mad fra Mellemøsten og lektielæsningen på Nørrebro.
– Her må jeg erkende, at det er sjældent, jeg møder mennesker,
der kan udtale noget positivt om disse mennesker.
Men det er, fordi det er nemmere at tage afstand fra noget,
når man ikke har det inde på livet. Derfor er det vigtigt at få
den dimension med, at vi skal være der for dem som kirke.
Vi skal stille os til rådighed og lade dem komme ind på livet
af os, siger Birgit Friis.
Det gør vi i Kirkens Korshær. Og det Birgit Friis mener,
at det kan Kirkens Korshær og alle, lønnede som frivillige,
der har tilknytning til Kirkens Korshær, være stolte af. Hun
ønsker også, at Kirkens Korshær bliver mere kendt i den
brede offentlighed. Derfor har hun et godt råd til alle korshærsfolk:
– Gå ud og fortæl om jer selv og jeres arbejde. Vi skal være
stolte af vores rygmærker, og det kan vi roligt være. Vi har
meget at være stolte af, siger hun. PSN
7

Tema RumæneRe i DanmaRk
Rumænien – et eU-land
Fattigdom og ulighed præger EU’s agterlanterne
baGGRUnD: Rumænien er et socialt underudviklet land. Det
er en af grundene til, at mange fattige rumænere tager til
Danmark for at finde et job. Et hvilket som helst job!
Det kan ende galt som for de seks rumænske statsborgere,
fem mænd og en kvinde i alderen 20-55 år, der ifølge
Lokalvisen.dk i sommeren 2011 blev tilbageholdt i Helsingør
af et rengøringsfirma under kummerlige og nærmest slavelignende
forhold med en udendørs grill som køkken og
utilstrækkelige sanitære forhold.
Eller det kan gå dem, som det går mange: De kommer til
at leve af at samle flasker.
I modsætning til et andet EU-land, Grækenland, præsterer
Rumænien ellers en eksemplarisk budgetmæssig disciplin.
En økonomisk redningspakke til 27 milliarder dollars, som
blev aftalt med Den Internationale Valutafond, Verdensbanken
og EU i 2008 indebar blandt andet 25 procents nedskæringer
i de offentlige lønninger, en stigning i momsen fra 19
til 24 procent og massefyringer af offentlig ansatte.
arbejdsløshed og ulighed
Arbejdsløsheden i Rumænien har svinget omkring de syv
procent de seneste år. Det er især svært at være ung i
Rumænien. Ungdomsarbejdsløsheden er på 20 procent. For
unge mellem 19 og 23 år er arbejdsløsheden vokset fra ca.
33 procent i 2000-2001 til 63 procent i 2008-2009. Dertil
kommer, at kun 45 procent af kvinderne i Rumænien er
udearbejdende.
Rumænien har været et EU-land siden januar 2007. Forud
for optagelsen har der været omfattende ændringer i hele
det rumænske samfund, hvor både landbrugsjord og industri
gradvist er blevet privatiseret. Minearbejderne, som
under Ceauscescu var de højest betalte i Rumænien, er blevet
fyret. Minerne er lukkede. Landbruget er ikke for alvor
kommet op at stå.
Så selv om Rumænien faktisk har et godt klima, god landbrugsjord
og mange råstoffer, har alt dette medvirket til at
skabe store forskelle mellem land og by.
Uligheden er vokset. Beboerne i landdistrikterne er blevet
fattigere, også i perioden mellem 2001 og 2008, hvor
der ellers var en betydelig økonomisk vækst. Det hænger
også sammen med, at mens landbruget beskæftigede ca.
40 procent af arbejdsstyrken i 2000, gjaldt det kun 28-29
procent i 2010.
Efter en EU målestok er fattigdommen i Rumænien ganske
enkelt ekstrem. Og uligheden er uhyggelig.
Forskel på land og by
Der er tæt pakket med biler i det indre Bukarest. Rigtig mange
af bilerne er store og dyre. Mercedes, Audi, BMW – og det
8 Korshærsbladet 01/2012
er ikke de små modeller, det er Mercedes E klasse, Audi 6 og
8 og BMW 5 modeller eller eksklusive firehjulstrukne biler.
Imens kører landsbybeboerne på hullede og dårligt vedligeholdte
veje brænde tilbage fra skoven på hestetrukne
køretøjer.
44 procent af Rumæniens befolkning bor i landsbyerne,
og her er der som hovedregel hverken kloakeret eller indlagt
rindende vand i de almindelige beboelser. Børnedødeligheden
er således også 50 procent højere i landdistrikterne
end i byerne.
Hvad børnedødeligheden angår, er Rumænien i særklasse
langt bagefter de øvrige EU-lande. Børnedødeligheden
er 143 procent højere end gennemsnittet i EU.
Rumæniens bruttonationalprodukt er steget fra 40 milliarder
dollars i 2001 til 204 milliarder dollars i 2008. Den gennemsnitlige
levestandard er mere end fordoblet i samme
periode – rumænerne var 2,6 gange så rige i 2008 som i
2001.
Men gennemsnittet dækker altså over en afgrundsdyb
forskel på rig og fattig, som styrkes af, at de rige rumænere
ikke betaler så meget i skat.
Indtil 2005 betalte man skat efter et progressivt system,
hvor mennesker med høje indtægter betaler en højere procentdel
i indkomstskat end folk med lave indtægter ligesom
i Danmark. Men en skattereform i 2005 indførte en flad
skat, hvor alle betaler 16 procent i indkomstskat.
2015 målene i Rumænien
Uligheden fører faktisk til, at FN’s opgørelse over Rumæniens
opfyldelse af FN’s milleniumudviklingsmål, de såkaldte
2015 mål, mere ligner en rapport fra et udviklingsland end
fra et EU-land.
Rumænien har opfyldt mål nummer 1, halvering af fattigdom
og sult, nummer 5, at mindske mødredødeligheden
med en femtedel, og nummer 6, bekæmpelse af HIV/AIDS,
malaria og andre sygdomme.
Det anses for sandsynligt, at Rumænien vil lykkes med,
at opfylde mål nummer 8, at øge samarbejdet om bistand,
handel og gældseftergivelse (det vil sige, at Rumænien yder
udviklingsbistand til andre lande).
Angående opfyldelsen af mål nummer 2, at opnå grundskoleuddannelse
til alle, mål nummer 4, at mindske børnedødeligheden
med to tredjedele, og mål nummer 7, at sikre
udviklingen af et bæredygtigt miljø, anses det for realistisk,
at Rumænien kan nå målene, hvis der gøres en særlig indsats.
Angående opfyldelsen af mål nummer 3, øget ligestilling
mellem kvinder og mænd, får Rumænien en sur Smiley fra
FN med anmærkningen ”off track.” Det ses også i det politi-

Køretøjerne i Rumænien viser den store forskel, der er på rig og fattig.
ske liv, hvor kun 10 procent af medlemmerne i parlamentet
er kvinder.
FN’s og den rumænske regerings fælles rapport er mere
uddybende. Her understreges det, at selv om fattigdom
og sult er halveret, så er fattigdom udbredt i Rumænien.
FN-målet er nået, fordi det måles i et perspektiv, hvor den
absolutte fattigdom svarer til at leve for under 1,25 dollars
om dagen.
Menneskelig udvikling
FN’s Udviklingsprogram, UNDP, laver hvert år et Human
Development Index. Det er en liste over den sociale udvikling
i 187 lande. Listen tager højde for både indkomst,
sundhed, uddannelse og andre faktorer, som kan give mennesker
et godt liv.
Rumænien indtager plads nummer 50 på listen. For kred-
sen af EU-lande er det en absolut bundplacering, ni pladser
efter Portugal, som ligger nummer 41. Det placerer Rumænien
mellem Cuba (51) og Palau (49).
Norge ligger nummer et, Den Demokratiske Republik
Congo er på sidstepladsen som nummer 187.
I modsætning til Danmark har Rumænien dog forbedret
sin placering på listen. Danmark er faldet fra plads nummer
11 i 2001 til plads nummer 16 i 2011, mens Rumænien faktisk
har taget et pænt hop fra plads nummer 72 til den aktuelle
plads nr. 50.
Kilder: UNDP, Human Development Report 2011. BBC Country
Profile Romania, The United Nations and Government of
Romania: Millennium Development Goals – Romania 2010.
FN’s hjemmeside om 2015 målene. UNICEF Romania Country
Profile. U.S. Department of State: Background Note,
Romania. PSN
9

Tema RumæneRe i DanmaRk
Gennem de sidste 20 år er al social udvikling i Rumænien blevet finansieret med midler fra private. Det kan være private organisationer, det kan
være udenlandske regeringer, fortæller Mihail Brinzea.
Social udvikling
finansieres af private
Der er næsten ingen hjælp at hente for fattige i Rumænien
IntERVIEW: Spildevandet løber i grøften. Der er ikke gravet
nogen kloak. Nogle huse har elektricitet. Men der mangler
rindende vand. Husene er små og familierne store. Der kan
godt bo 8-9 personer i et værelse.
Sådan er der i landsbyen Glod. Der bor 1800 indbyggere,
som alle er romaer, fordelt på 540 familier. 300 personer
lever af socialhjælp, som er på ca. 222 kroner om måneden.
Det er måske ikke så underligt, at de lokale landsbybeboere
har en forventning om, at når der kommer udlændinge
på besøg, så kan det være, de får noget. At der kommer
udvikling til deres landsby.
De har ingen tillid til, at regeringen eller de lokale myndigheder
bidrager med noget som helst til udviklingen i landsbyen.
Det har de heller ingen grund til at have.
– Gennem de sidste 20 år er al social udvikling i Rumænien
blevet finansieret med midler fra private. Det kan være private
organisationer, det kan være udenlandske regeringer,
fortæller Mihail Brinzea.
10 Korshærsbladet 01/2012
Han arbejder som afdelingskoordinator for den kirkelige
organisation AIDRom, som er en diakonal organisation, der
udfører socialt arbejde i Rumænien på vegne af fem kirker,
heriblandt den ortodokse kirke, som de fleste rumænere
hører til, og den evangelisk-lutherske kirke.
Fokus på rettigheder
AIDRom fokuserer i stigende grad på rettigheder. Blandt
andet retten til sundhed og skolegang. I bestræbelserne på
at blive medlemmer af EU, har den rumænske regering ratificeret
de internationale traktater om menneskerettigheder
og gennemført en lovgivning, der skulle bringe Rumænien
på niveau med de andre lande i EU.
Men AIDRom og andre organisationer, der arbejder for
at hjælpe socialt udsatte, er i tvivl om, hvorvidt Rumænien
egentlig i praksis var klar til at træde ind i den europæiske
union. Regeringen kan ikke engang leve op til egne målsætninger
om skoleuddannelse og sundhed.

– Der er ikke uddannede skolelærere til at undervise uden
for storbyerne, så selv om regeringen officielt opretholder,
at der er otte års skolepligt, så er børnene på landet ikke sikret
deres ret til uddannelse. Skolelærere kan de ikke skaffe.
I stedet er der uuddannede vikarer uden forudsætninger for
at undervise, siger Mihail Brinzea.
Det samme gælder sundhedsvæsenet.
– Retten til sundhed overholdes ikke. Især ikke på landet, og
især ikke for kvinder og børn. Hospitaler og sundhedsklinkker
i landområderne er simpelthen blevet lukket, fortæller han.
Under Ceauscescu måtte kirkerne slet ikke udføre socialt
arbejde. Også dengang var problemerne massive, fattigdommen
var udbredt, intet fungerede. Da Rumænien åbnede
sig mod Vesteuropa kom kirkerne til at spille en central
rolle i den sociale udvikling.
Passiv regering
Båret frem af budskabet om næstekærlighed og med
støtte fra de vestlige lande, tog det kirkelige sociale
arbejde fart. AIDRom modtog blandt andet støtte fra den
danske regering, som blev kanaliseret gennem partneren,
Folkekirkens Nødhjælp, som også bidrog med indsamlede
midler. Også den danske organisation Mission Øst
var aktiv.
Efter at Rumænien er kommet med i EU, kan landet ikke
længere komme ind under statsligt finansierede støtteord-
Rumænien er det fattigste land i EU.
ninger fra de vesteuropæiske lande. I stedet har Rumænien
fået adgang til EU-fonde.
Men EU-midlerne distribueres via staten. Det siger alt om
den rumænske regerings passivitet, at landet kun modtager
fire procent af de midler, der er allokeret til Rumænien fra EU.
Det er en generel holdning i NGO-miljøet, at den offentlige
støtte er dikteret af politik og netværk. Ikke af sociale behov.
I befolkningen er der generelt stor mistro til systemet. De
fleste opfatter det på den måde, at det var Ceauscescu’s
håndlangere og medskyldige, som tog magten og fordelte
goderne blandt sig. Det kan godt være, at der er demokratiske
valg. Men den fattige rumæner føler ikke, han eller hun
har noget valg.
De ringe muligheder og den store arbejdsløshed får
rumænere til at udnytte muligheden for med deres arbejdskraft
frit at bevæge sig i EU. Millioner af rumænere er rejst
til udlandet. 1,2 millioner mennesker skønnes at arbejde
i Italien, 900.000 i Spanien – også i Portugal, Frankrig og
Storbritannien bor der mange rumænere.
Migration
– Folk rejser først og fremmest fra Rumænien, fordi de ikke
kan finde arbejde. Og hvis man arbejder som sygeplejerske
eller social- og sundhedsassistent, kan man tjene ti gange
så meget i andre EU-lande som her, siger Mihail Brinzea.
Sværindustrien er kollapset. Minerne er lukkede. Der er
11

Tema RumæneRe i DanmaRk
ingen arbejdspladser og ingen muligheder for at forsørge
familien. Derfor rejser mange til andre lande for at kunne
forsørge familien.
– Værst er det med de mange, der rejser for at finde et job,
og som heller aldrig vil kunne finde et arbejde i Rumænien.
De kan ikke finde arbejde blandt andet, fordi de er analfabeter,
tilføjer han.
Når AIDRom fokuserer meget på rettigheder, er det fordi,
regeringen var nødt til at vedtage en række love for at tilpasse
sig lovgivningen i EU-landene. Det kniber bare med at
gennemføre dem i praksis.
– Vi vil gerne fokusere på menneskerettigheder, især i
Roma landsbyerne, så folk kan henvende sig til de lokale
myndigheder og kræve, at der bliver investeret i lokalsamfundet.
Ellers bliver de lokale myndigheder bare ved med at
bruge deres sparsomme ressourcer på at male den samme
skole år efter år og betale de samme firmaer, som venner og
familie ejer, for at gøre det, siger Mihail Brinzea.
Indtægtsgivende virksomhed
Han mener, at hvis folk kender deres rettigheder, vil det løse
nogle problemer. Men det vil ikke løse alle problemer.
Udover at støtte folk i at få opfyldt de rettigheder, som
regeringen var nødt til at vedtage for at blive et EU-land,
støtter AIDRom blandt andet også, at familier kan løfte husstandsindkomsten
med lidt småhåndværk.
Det siger nok en del om, hvilket niveau, vi er på, at han
arbejder på at starte et projekt, som skal give familierne en
øget indkomst ved at opstille bistader og udvinde honning.
– Det er meget simpelt, når man først har fået det lært.
Med en meget lille investering kan man få en indtjening på
500 euro (3717 kroner) om måneden – det bliver til 6000
Euro (44.609 kroner) på et år. En familie kan leve for det
beløb, siger Mihail Brinzea.
Hvis de beregninger holder stik, vil det afgjort kunne hjælpe
en del familier i landsbyen Glod, hvis de kan arbejde til en
sådan biindtægt. Der er trods alt forskel på at tjene 3717 kroner
på at sælge honning og på at få 222 kroner i socialhjælp.
Men det vil selvfølgelig være et projekt, der er begrænset
til nogle få steder, hvor AIDRom arbejder i forvejen. Og hon-
”
12 Korshærsbladet 01/2012
I Roma-landsbyen er der ingen kloakering.
ningmarkedet har vel sin begrænsning. Men det skulle være
en skidt måned, hvis det ikke lykkes at samle flasker til at
sende mere end 222 kroner hjem, mens man lever på gaden
i København. PSN
Glem ikke datoen, når du skriver og læg altid et hår ind i brevet.
Når der ikke længere følger et hår med, så er man klar over, at
brevet har været åbnet.”
Af Hertha Müller. Tysk forfatter. Født og opvokset i Rumænien. Skiver om livet under Ceauscescu.
Modtog Nobelprisen i litteratur i 2009. Fra ”Dyret i hjertet” (Herztier), 1994.

Børnene bliver tilbage
Der er lige så mange forladte børn
i Rumænien, som der er indbyggere
i Egedal kommune
REPoRtaGE: Danmark er lidt af et drømmeland for pigen,
som sidder og læser lektier i Bukarest på børnehjemmet St.
Macrina. Hjemmet drives af den kirkelige, sociale organisation
AIDRom.
Det forældreløse barn fortæller med glæde i øjnene om den
dejligste sommer i det sydfynske øhav. For her kører nogle af
de ansatte hvert år til i en minibus med en gruppe børn.
Billederne af understimulerede småbørn, som lå rystende
i metaltremmesenge uden voksenkontakt og stirrede op i
loftet, har brændt sig fast på nethinden hos mange. Sådanne
billeder så vi i tv fra Rumænien for 20 år siden.
Siden kom beretningerne om de ældre hjemløse børn,
som levede fra hånden til munden i Bukarests kloaker og
sniffede lim.
Da dronning Margrethe besøgte St. Macrina i maj 2000,
skønnede Folkekirkens Nødhjælp, at der var 5.000 gadebørn
i Bukarest. Stedet blev omtalt som et gadebørnscenter,
og udover en million danske kroner i støtte fra Folkekirkens
Nødhjælp, havde centret på det tidspunkt også modtaget
25.000 kroner i støtte fra Dronning Margrethe og Prins
Henriks Fond.
Ikke så mange gadebørn
I dag er St. Macrina ikke et gadebørnscenter. Gadebørn
udgør ikke længere så stort et problem. De store umenneskelige
institutioner, som børnene flygtede fra, er nedlagt. I
stedet kommer forældreløse børn i familiepleje eller anbringes
på mindre institutioner.
Således er Sct. Macrina også først og fremmest et børnehjem,
hvor ansvarlige voksne tager sig af børnene og sørger
for, at de får en skoleuddannelse, lærer et fag og får noget
at bygge en fremtid på som voksne.
Fader Nicolae
Tanasas abortmodstand
fik ham
ti at give plads
til fødende kvinder,
som kunne
efterlade deres
uønskede børn
hos ham. Siden er
også børn, hvis
forældre er rejst
til udlandet for at
arbejde, begyndt
at komme i Valea
Plopupui.
Til gengæld er der en meget stor gruppe på 40.000
rumænske børn, som har et helt andet problem. De er ikke
forældreløse. Men forældrene er rejst fra dem. Far og mor
har taget arbejde i udlandet og efterladt børnene hos venner
og familie eller alene i hjemmet.
Et sted, hvor det kan mærkes, er i Valea Plopului. I en dal
omkring en lille landsby har den lokale præst opbygget en
by for børn. Præsten, Nicolae Tanase, begyndte på projektet
som led i sin kamp mod abort. Han opfordrede gravide
kvinder til at efterlade spædbørnene hos ham i stedet for at
abortere.
Forældre har forladt børn
Men også børn, hvis forældre har forladt dem, kommer i
Valea Plopului. Personalet fortæller en historie om to børn,
som et par uger tidligere var vandret 15 kilometer for at tilslutte
sig det lille samfund.
Der er 25 ansatte, og de voksne, som bor på stedet, har
hver rigtig mange børn, som de passer. En enkelt kvinde bor
således med ni børn i en lille lejlighed.
Det er 20 år siden, Fader Tanasa begyndte at tage fremmede
børn til sig. Efterhånden som nogle af børnene er blevet
voksne, har man opført huse i området, så Valea Plopului
har udviklet sig til et minisamfund.
Stedet lever af donationer, både kontanter og naturalier.
De har modtaget alt fra husdyr til gamle biler, hvor skrotværdien
udnyttes. 60 procent af børnene i den lokale landsbyskole
kommer nu fra Fader Tanases menighed.
Men Valea Plopului ligger meget afsondret. Det er stadig
kun en mikroskopisk lille landsby. Ingenting i sammenligning
med de 40.000 forladte børn i Rumænien, et antal der svarer
til indbyggertallet i Egedal kommune. Egedal ligger på Sjælland
og tæller Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum.
Så der er lang vej til et samfund, som er så socialt ligevægtigt,
at børnene som pigen i St. Macrina vil tænke på
Danmark som et ferieland – og ikke som et land, hvor far
samler flasker, mens mor er ung pige i huset i Frankrig.
13

Romaer – et kapitel for sig
Stort mindretal udsat for diskrimination
IntERVIEW: Nej, det hedder ikke romaer, fordi de er fra
Rumænien.
Men romaerne er et kapitel for sig i Rumæniens historie
og samtid.
Bare spørg en ”etnisk” rumæner, og fordommene vælter
ud af munden på ham om banditter, tyveknægte, dovne
mennesker og meget andet.
– Mange rumænere betragter ikke romaer som mennesker.
De reagerer ikke på, at romaer bydes urimelige levevilkår
eller lever under umenneskelige forhold, siger Cezare
David fra organisationen Romani Criss, som arbejder for
romaernes rettigheder, blandt andet med juridisk hjælp, når
romaer diskrimineres.
Der bor officielt mere end en halv million romaer i
Rumænien. Det svarer til ca. 2,5 procent af landets befolkning.
Romani Criss skønner, at der uofficielt bor op mod
14 Korshærsbladet 01/2012
Mange rumænere betragter
ikke romaer som mennesker.
De reagerer ikke på, at romaer
bydes urimelige levevilkår
eller lever under umenneskelige
forhold, siger Cezare
David fra Romani Criss.
0 100 KM
1,5 millioner romaer i Rumænien.
Rumænien er under alle omstændigheder et af de lande,
der har en ganske stor roma befolkning.
– Mange romaer fortæller ikke, at de er romaer. De er integreret
i samfundet og har et nemmere liv ved at sige: Jeg er
rumæner, fortæller Cesare David.
Under Ceauscescu blev romaerne tvunget til at slå sig ned.
De fik boliger, og de fik arbejde, oftest i kulminerne. Men det
er arbejdspladser, som ikke findes længere.
Romaerne er mere socialt udsatte end andre befolkningsgrupper.
Færre romaer end gennemsnittet i befolkningen
får en skoleuddannelse, det er sværere at få lægehjælp og
andre sundhedsydelser i de områder, hvor romaerne bor, og
romaerne er hårdt ramt af arbejdsløshed.
– En undersøgelse viser, at det kun er få romaer, der ikke
ønsker, at deres børn skal have en skoleuddannelse, fortæller
Cezare David.
Hun mener, problemet er, at romaer ikke får samme
muligheder som andre.

RUMÆNIEN
– Hvis man kommer fra et hjem uden vand og elektricitet,
og læreren fortæller dig, at du stinker, så er det ikke noget,
der hjælper dig til at gennemføre skoleuddannelsen, siger
hun.
Den rumænske regering har anerkendt romaerne som en
national minoritetsgruppe, og der er også vedtaget en lov,
som skal sikre romaerne mod diskrimination. Det var simpelthen
en betingelse for at blive optaget i EU.
Nu fokuserer Romani Criss på, at lovgivningen også bliver
fulgt. De juridiske rettigheder er vigtige.
– Der er Romafamilier, som er fordrevet fra deres hjem. Der
er huse, som er blevet revet ned for at forhindre romafamilier
i at slå sig ned. Jurister ved sædvanligvis meget lidt om lovgivningen,
når det kommer til diskrimination og mindretals rettigheder.
Det samme gælder medierne, siger Cezare David.
Hun understreger, at romaerne er borgere i Rumænien.
– Man kan kun ændre folks opfattelse gennem mødet mellem
mennesker. Først når ikke-romaer møder romaer og lærer
dem at kende, indser de, at romaer ikke er djævle, siger hun.
MOLDAVIEN
FakTa
”
Alle holdt sig i
live ved planer
om flugt. De ville
svømme gennem
Donau lige til
vandet bliver til
udlandet. Rende
bag efter majsen,
lige til jorden
bliver til udlandet.”
Af Hertha Müller.Tysk
forfatter. Født og opvokset
i Rumænien. Skiver om
livet under Ceauscescu.
Modtog Nobelprisen i
litteratur i 2009. Fra ”Dyret
i hjertet” (Herztier), 1994.
n Der er 10–12 millioner romaer i Europa. De fleste
bor i Central– og Østeuropa.
n Romaernes oprindelse kan føres tilbage til
Indien. Deres forfædre forlod Indien mellem år
500 og 1000, og de første romaer nåede frem til
Balkan omkring år 1200.
n Romaerne har deres eget sprog, romani, hvis
grundlæggende grammatiske træk har meget til
fælles med det oldindiske sprog sanskrit. Romani
findes i mindst 60 dialekter. Det er først for nylig
blevet et skriftsprog.
n Romaerne har ingen fælles religion, men bekender
sig typisk til samme religion som majoriteten
i det område, hvor de bor. Mange romaer har dog
– ud over den religion, de bekender sig til – nogle
trosforestillinger og traditioner, som afspejler
deres oprindelse i Indien. Det gælder fx bestemte
forestillinger om rent og urent.
Kilde: Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa, af Malene og
Carsten Fenger–Grøndahl
(Aarhus Universitetsforlag, 2006).
15

Tema RumæneRe i DanmaRk
studietur til
rumænien
Bedre forståelse for den udenlandske
brugergruppe
RUNDSPØRGE: En gruppe medarbejdere fra Kirkens Korshær,
som i det daglige har kontakt med de østeuropæiske og især
rumænske brugere har været på studietur til Rumænien for at
få et indtryk af de forhold, brugerne kommer fra.
Hvorfor tage til Danmark og leve som hjemløs? Hvordan kan
det være, at rumænere kommer hertil og bor på et liggeunderlag
og samler flasker for at sende penge hjem? Det må da være
bedre at være i sit hjemland og hos sin familie?
Artiklerne i dette tema er et af resultaterne af studieturen.
Mange spørgsmål har i flere år trængt sig på. Turen til Rumænien
gav nogle svar.
Hjemløse flaskesamlere sender
penge hjem til familien
baGGRUnD: Siden Rumænien blev medlem af EU, har
Kirkens Korshærs varmestuer måttet indstille sig på en ny
brugergruppe. Rumænerne har præget hverdagen.
Til at begynde med vidste medarbejderne i Kirkens Korshær
intet om de nye gæster. Der var intet sprogligt fællesskab
og ingen viden om, hvad der drev dem hertil, og hvad
de foretog sig, når de ikke var i varmestuen.
Siden er der kommet rumænske frivillige medarbejdere til,
16 Korshærsbladet 01/2012
Ved højmessen i den ortodokse kirke i Rumænien samles
brødet i en stor stak på et bord. Ved nadveren tager man
så et stykke brød og giver det til en fra menigheden, som
ser ud til at trænge til at få et stykke brød.
Rumænere præger hverdagen
som kan hjælpe med at oversætte og berette om Rumænerne.
I kraft af de gode rumænske kontakter, der er opbygget i
Danmark, ved vi i dag en del om de rumænere, der kommer
til Danmark.
De er ikke fra et bestemt sted i Rumænien. De kommer
fra mange forskellige egne af landet. Bukarest, Moldova og
Vestrumænien og fra landsbyer i de gamle minedistrikter i
Transsylvanien.
Det er varmestuerne i København og Aarhus, som har
mange rumænske brugere. Undtagelsesvis dukker de også
op andre steder i landet. Nogle af dem tilhører minoritets

gruppen af romaer, andre er bare rumænere. Når de lever på
gaden i Danmark, deler de den samme elendighed.
Der er rumænere, som periodevis har haft arbejde, både
sort og underbetalt og helt legitimt arbejde. De fleste i
denne situation er uden uddannelse eller faglig baggrund.
Mange har arbejdet som ufaglærte i byggebranchen.
Mange af dem har også været i andre lande. En dansk gift,
rumænsk frivillig i Kirkens Korshær siger: ”De har set mere
af Europa, end jeg har.”
For nogle er det nærmest blevet en livsstil at rejse rundt
og leve et hjemløseliv. Mange lever af at samle flasker.
En rumæner, som kommer i Kirkens Korshærs varmestuer
i København, har arbejdet i Italien i otte år. Der levede han
et almindeligt liv, indtil han blev fyret. Det blev hans kone
også. Nu er både konen og parrets to børn hjemme i Rumænien,
men han lever som hjemløs i Danmark og samler flasker
for at sende penge hjem til familien.
Hvad giver det så at samle flasker, når man er professionel?
Der svirrer en del tal i luften. Men en almindelig dag
skønnes at give mellem 80 og 100 kroner. På særligt gode
lørdage kan der samles for 7-800 kroner, beretter rumænere
i København.
17

Tema RumæneRe i DanmaRk
brug for arbejde
Lederen af Kirkens Korshærs Nørrebroarbejde,
Annemette Nyfos, var en de første, som fik
rumænerne tæt ind på livet i det daglige arbejde
i København. Efter at have været i Rumænien
er hun ikke i tvivl om, hvad der er behov for:
Det bedste vil være at hjælpe rumænerne til
noget beskæftigelse eller noget uddannelse,
så de kan få et job. Vi må prøve på en eller
anden måde at give dem nogle kompetencer,
så de kan komme til at klare sig. Jeg ved ikke
hvordan, men jeg kan konstatere, at de vil
tage hvad som helst. De vil bare gerne klare
sig selv. De vil bare have et andet liv. Det er
det, de beder om – ikke om at få ting og sager.
Fokus på en gruppe, der har det dårligt
Det arbejde, der udføres af kirkelige organisationer
i Rumænien gjorde indtryk på afdelingsleder
i varmestuen i Stengade, Alice Skjelbo.
Det var godt at se, at der sker noget. De havde
fokus på en gruppe, som har det rigtig dårligt.
Der var et hjerte, der bankede for nogle medmennesker.
Det kunne man mærke.
bedre end hjemme
Leder af Natcafeen i Stengade, Hanne Pedersen,
oplevede, at indtrykkene satte mange
følelser og tanker i gang.
Vi er nødt til gøre os nogle store overvejelser
over, hvad vi kan hjælpe med i denne situation.
De vilkår, rumænerne kommer fra, er så
elendige, at de er parat til at komme til Danmark
og bo på et liggeunderlag for at skaffe
penge ved at samle flasker. Det er bedre, end
hvad Rumænien har at byde dem.
Usle vilkår
Forstander fra Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade
kan godt forstå, hvorfor rumænerne
tager chancen og rejser til Danmark.
Det er let at forstå, at der kommer så mange
rumænere herop. De usle vilkår, der er i hjemlandet,
gør at de faktisk godt kan få noget ud
af at komme herop. Det vil være fornuftigt at
gøre noget godt for rumænerne heroppe, for
der er ikke noget at komme tilbage til.
18 Korshærsbladet 01/2012
Medarbejderne fra Kirkens Korshær forskellige arbejdssteder på
Nørrebro forstår godt, at rumænere tager til Danmark.

Kirkens Korshærs medarbejdere fra arbejdsstederne på Vesterbro konstaterede, at der er trangt i en telefonboks. Men der skal være
plads til alle, også til de hjemløse rumænere, i Korshæren.
Prøver at hjælpe
Ingrid Nielsen fra varmestuen Istedgade 100 på Vesterbro
har fået større forståelse for de rumænske brugere.
Alternativet i Rumænien er jo faktisk værre, end det er
at være hjemløs her. Jeg har fået større forståelse for
brugerne, for deres baggrund og deres familie. Selv om
det er svært, prøver vi at hjælpe så godt som muligt. Vi
forsøger at hjælpe med danskundervisning, så de bedre
kan komme ind på arbejdsmarkedet. Vi har været på
jobcentret med nogle, og når de hører, at de ikke kan
dansk, så siger de: Vi kan ikke bruge dem. Et par stykker,
som taler engelsk, har fået arbejde.
Modige mennesker
Rumænerne er modige, synes lederen af Mariatjenesten
på Vesterbro, korshærspræst Birgitte Jeppesen. Og de
kan ikke leve på nas i Mariatjenesten, for de får jo ingenting.
Udover mulighed for at være i et kirkerum.
Rumænerne skal selv kæmpe, hvis de vil have et bedre
liv. Det er nogle modige folk. Er det dem, der bliver
hjemme, som er modige, fordi de er med til at bygge landet
op? Eller er det dem, der rejser, som er modige, fordi
de kaster sig ud i det usikre? De ofrer sig for familien og
sender penge hjem. Vi tilbyder ikke andet end tag over
hovedet i dagtimerne, så hvis man ser dem som nogen,
der nasser, så er det i hvert fald ikke i Mariatjenesten.
Jeg fik mere forståelse for, hvad det betyder for dem,
at de kan komme ind i kirken. Bare det at komme ind
i en kirke. For kirkerne bliver brugt helt anderledes i
Rumænien. Man gik ind i kirken og kunne være der på
sine egne præmisser. Selve rummet er en kontrast til
hverdagen.
19

Tema RumæneRe i DanmaRk
Medarbejderne fra Kirkens Korshærs arbejdssteder på Christianshavn fandt et fint konditori, hvor de fleste rumænere må nøjes med at stå uden
for og se ind gennem vinduet. Men kirken og korshæren skal være åben for dem, er alle enige i.
Penge i flasker
Line Sørensen Petersen fra Genbrugsen på Christianshavn
føler sig bekræftet i, at Kirkens Korshær tager imod rumænerne
på den rigtige måde:
Det er klart, at de tager herop på grund af deres sociale
stilling dernede. De tjener rent faktisk penge til at sende
hjem til deres familier ved at samle flasker.
noget at tale om
Lederen af Genbrugsen Ingrid Flye, har fået en bedre forståelse
for rumænerne.
Deres nød hjemme er stor. De danske brugere har trods
alt en kontanthjælp eller en pension, og de kan komme
til læge og benytte sig af de tilbud, der er. Turen har givet
mig en viden om dem. En forståelse af, hvorfor de er her.
Vi har noget med de rumænere, som vi ikke har med de
20 Korshærsbladet 01/2012
andre grupper – polakker, russere, letter. Vi har noget, vi
kan snakke med dem om.
andre behov
Sharon Parker fra Fedtekælderen på Christianshavn, føler
også, at hun møder rumænerne med en større baggrundsviden.
Det giver noget at være fælles om, at jeg kan sige til de
rumænske brugere, at jeg har været i Rumænien. Og de
bliver glade over, at jeg synes, deres land er smukt, og
at deres folk er venligt. De er ikke kommet til Danmark
for at holde ferie, da de bruger al deres tid på at søge
arbejde og samle flasker. Derfor har de hidtil ikke deltaget
på sommerlejrene, som ellers er et vigtigt tilbud for
den etnisk nordiske brugergruppe. De kommer primært i
Varmestuen for at få dækket basale behov. Et venligt smil
og varm velkomst er vigtigt for dem.

ehov for kirken
Marlene Lindsten er frivillig i varmestuen Fedtekælderen
og sognepræst i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.
Hun konstaterede, at der knytter sig helt
andre håb til kirken i Rumænien.
Det slår mig, at det simpelthen er et helt andet
stykke arbejde, kirken løfter i Rumænien sammenlignet
med herhjemme. Kirken skal generere håb
på en helt anden konto end i Danmark. Det handler
ikke kun om frelse, men også om håb for folket om,
at der er en fremtid, man skal blive ved at tro på.
Kirken står helt klart stærkere på det felt og er mere
synlig. I Danmark bliver vi hjulpet af alle mulige
instanser. I Rumænien, hvor de ikke har et velfærdssamfund,
skal kirken være mere synlig med sit
ønske om, at man skal elske sin næste. Der hviler en
kæmpe opgave på kirken om at holde sammen på
samfund og mennesker trods korruption, fattigdom
og familier, der bliver skilt ad.
Forstandere vil
gerne kunne hjælpe
Men der skal være et formål med
at tage folk ind
På Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade vil man gerne
hjælpe hjemløse østeuropæere. Men kun hvis folk identificerer
sig og rent faktisk har brug for hjælp.
– Vi kan ikke – og det må vi heller ikke - tage dem ind bare
for at overnatte. Vi kan tage dem ind, hvis der er et konkret
formål med det, siger forstander på herberget Bjørn Bendorff.
Inspektørkollegiet, Lederforeningen for Danmarks Forsorgshjem,
vil gerne som fagfolk og ledere af hjemløseinstitutioner
gøre opmærksom på, at det her udgør et problem.
Det forsøger Bjørn Bendorff at gøre på vegne af foreningen
sammen med formanden Jakob May, Forsorgshjemmet
Østervang i Aarhus, Flemming Jantzen, Sønderskovhjemmet
på Lolland og Ebbe Larsen fra Møltrup ved Vildbjerg.
De har kontaktet medlemmer af Europaparlamentet og
forsøger også at få et møde i stand med socialministeren.
Men tilbage til den konkrete situation på herberget i Hillerødgade,
som i kraft af beliggenheden får størst opmærksom
fra udenlandske hjemløse.
Konkret hjælp ud af hjemløshed
Bjørn Bendorff ser en god mening i, at herbergets natcafe
kan tage imod omkring otte østeuropæere ad gangen. Natcafeen
er en nødovernatning for hjemløse, så der er ikke
tale om, at østeuropæerne skal have et værelse.
– Men det forudsætter, at de er opsat på at modtage en
konkret hjælp, som kan bringe dem ud af deres situation
som hjemløse. I så fald kan de blive i vores natcafe nogle
dage. Det er en forudsætning, at de legitimerer og identificerer
sig. Derefter kan de tale med afdelingslederen næste
morgen. Så skal der lægges en plan for, hvad der så skal
ske, uddyber Bjørn Bendorff.
Han forestiller sig, at det i første omgang vil være en plan,
som skal hjælpe den pågældende med at komme tilbage til
for eksempel Rumænien. Men det kan også være en plan
med henblik på at hjælpe vedkommende med at få et job og
en bolig i Danmark.
– Vi er ikke et hjemsendelseskontor, men vi vil gerne hjælpe
folk til andet end at bo på gaden. Er de hjemløse uden udsigt
til noget som helst – uden udsigt til at få arbejde eller forsørge
sig selv, kan vi hjælpe med at kontakte hjemløseenheden i
Københavns kommune, som kan hjælpe dem med at komme
hjem, siger Bjørn Bendorff og tilføjer, at der er et MEN:
– Hvis de siger nej tak til det tilbud, vi giver, så kan de ikke
være i Natcafeen, så kan de højest sove der en til to nætter.
De sproglige barrierer i herbergets natcafe er til at komme
over. Afdelingslederen kan russisk, og ellers er der en gratis
tolkeservice. PSN
21

Kirkens Korshær på højskole
Kursus på Rødding Højskole
17-23. juni 2012
Kirkens Korshær har været og er stadig mange steder i det
danske samfund. Også der hvor ingen andre er. Men Kirkens
Korshær har aldrig tidligere været på højskole.
Men selv om – eller måske netop fordi – man fylder 100 år,
kan man udmærket prøve noget nyt. Og oven i købet noget,
som mange andre har vist sig at være begejstrede for. Fordi
højskolen er et af de steder i vores samfund, hvor man frit
kan mødes på trods af alle forskelligheder til en samtale om
det, der er væsentligt – og derfor livsvigtigt at få diskuteret
i fællesskab.
I forbindelse 100-års-jubilæet i 2012 har Kirkens Korshær i
samarbejde med Rødding Højskole tilrettelagt en uges højskolekursus
under overskriften ’Livet på kanten – viden og
debat om socialt arbejde’.
Kurset, der afholdes fra søndag d. 17. juni til lørdag d. 23.
juni 2012, henvender sig til alle, der er optaget af socialt
udsattes vilkår, af kristendommens betydning for og kirkens
engagement i det sociale arbejde, og af debatten om, hvordan
vi som samfund behandler vores svageste.
Igennem foredrag og debat ses der tilbage – og frem: fra
dannelsen af de første frivillige, sociale organisationer til velfærdsstatens
udvikling og måske begyndende afvikling? Man
vil møde mennesker, der kender til livet på kanten – bl.a. med
besøg i en varmestue. Film og litteratur vil sætte billeder og
ord på en social virkelighed, de fleste af os lever på afstand af.
PRogRam
SønDaG DEn 17. jUnI
Kl. 15.00 – 16.30: Ankomst,
indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst
og rundvisning v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 19.30 – 21.00: ”Kirkeligt
socialt arbejde i dag
– hvorfor og hvordan?”
v/ Helle Christiansen
ManDaG DEn 18. jUnI
Kl. 9.30 – 12.00: ”Dér, hvor
ingen andre er. En fortælling
om Kirkens Korshær” v/ Finn
Slumstrup
Kl. 14.00 – 16.30: ”I min tid”
v/ Kirsten Thorup
Kl. 19.30 – 21.00: ”Du satte
dig selv i de nederstes sted
22 Korshærsbladet 01/2012
– sangaften” v/ Hans Anker
Jørgensen.
tIRSDaG DEn 19. jUnI
Kl. 9.30 – 12.00: ”Kristendom
– værdighed – menneskerettigheder”
v/ Kjeld Holm
Kl. 13 – 17: Udflugt til Ribe,
Kammerslusen og Vadehavet
v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 19.30 – 21.00: ”Misbrugets
forvandlinger – en personlig
beretning” v/ Kim Leine
Og endelig bliver der mulighed for at diskutere med politikere
og beslutningstagere, der er med til at bestemme, i
hvilken retning samfundsudviklingen skal gå.
Der er med andre ord lagt op til en udfordrende og tankevækkende
uge inden for højskolens særlige ramme med
sang, samvær og fællesskab.
Mød blandt andre: biskop Kjeld Holm, forfatter Kirsten
Thorup, salmedigter Hans Anker Jørgensen, politiker Marianne
Jelved, journalist Finn Slumstrup og korshærschef
Helle Christiansen.
Kursusværter er tidligere landssekretær i Kirkens Korshær,
Sara Nørholm, og forstander for Rødding Højskole
Mads Rykind-Eriksen.
Man kan få yderligere information og melde sig til ved at
kontakte Rødding Højskole på tlf. 74 84 22 84/ e-mail: kontor@
rhskole.dk eller ved at gå ind på hjemmesiden: www.rhskole.dk
Kl. 14:00 – 16:30: Livet i fængslet”
v/ Kamille Nygaard
Kl. 19.30 – 21.00: Gudstjeneste
i Rødding Sognekirke
v/ Heiner Lützen Ank
toRSDaG DEn 21. jUnI
Kl. 9.30 – 12.00: ”Markedsgørelse
eller fællesskab?” v/
Marianne Jelved
Kl. 13.00 – 17.00: Udflugt
til Sønderborg med besøg i
Kirkens Korshærs varmestue,
herberg og genbrugsbutik v/
onSDaG DEn 20. jUnI
Viggo Sørensen.
Kl. 9.30 – 12.00: ”Med Jens Vej-
Kl. 19.30 – 21.00: Film i Rødmand
igennem det 20. århundding
Bio: ’Submarino’ af Thorede
– socialt udsatte i dansk
mas Vinterberg
litteratur” v/ Sara Nørholm
Kirkens Korshær er der, hvor ingen andre er. Men den er nu også på Rødding
Højskole!
FREDaG DEn 22. jUnI
Kl. 9.30 – 12.00: Afvikling af
socialpolitik – udvikling af
arbejdsmarkedspoltik
v/ Morten Ejrnæs
Kl. 14.00 – 16.30: Debatpanel
med deltagelse af formand for
Rådet for socialt udsatte, Jann
Sjursen, socialministeren og en
socialordfører fra oppositionen
Kl. 18.00: Festmiddag og
afslutningsaften.
LøRDaG DEn 23. jUnI
Kl. 9.00: Morgensang og afrejse.
Alle dage er der morgenmad
kl. 8.-8.45, morgensang kl.
9.-9.30, frokost kl. 12., aftensmad
kl. 18 og aftenkaffe kl. 21

2. sektion
Nr. 1 • januar 2012 • Redigeret af Irene Søndergaard Friis og Bent Friis
Lys i mørket. Det er evangelisten Johannes’ juleevangelium
sat på kortest mulig formel.
Det andet lys blev tændt i Betlehem,
Guds søn steg ned fra himlens høje
Og delte jorden med os som sit hjem
Med al dens fryd og al dens møje
– skriver min gamle biskop, Johannes Johansen i salmen
om adventskransens fire lys (DS 87, v.2). ”Da de så stjernen,
var deres glæde meget stor ” skriver evangelisten
Mattæus om de vise fra østen, da de fandt stjernen
over stalden på Betlehems mark. Det var en mørk tid,
de levede i, sådan kunne de godt opfatte det dengang,
når de var mest pessimistiske. Og således kan vi opfatte
vores egen tid, når vi læser dagens aviser: Det er en kold
tid, som vi lever i, alle går rundt og fryser, som Kim Larsen
sang engang.
Men så blev lyset stillet ind i verden. Ikke et lys blandt
andre lys, men det sande lys, skriver evangelisten Johannes
i sit første brev, sidenhen. Det sande lys. Sandhedens
lys, som får Gud og hans skabning, mennesket
(homo sapiens, det tænkende menneske hedder det
med den videnskabelige terminologi!!) til at fremstå, som
de virkelig er: Gud Fader som den absolutte suveræn, og
mennesker som hans elskede børn. Det bruger vi hele
Helligtrekongertiden frem til fastetiden til at fejre. I øvrigt
hed Helligtrekongertiden engang epifani-tiden. Epifani
betyder så meget som fremtræden. Den tid i kirkeåret,
hvor Jesus i kirkens læsninger træder frem for mennesker
som den, han virkelig er: Guds Søn og verdens Herre.
Dermed skal der gå et lys op for folk, som vi siger: Det
sande lys. Sandheden i dette skinnende lys. Og den, som
tror at vandre i lyset, men hader sin bror, siger prædikanten
Johannes, han er alligevel stadig i mørket! Had tåler
ikke dagens lys, det ved vi. Had tåler slet ikke evangeliets
lys! Grundtvig skriver i sidste vers af morgensalmen
”Morgenstund har guld i mund”: Gud give os at skinne
så som himmellys, skønt af de små, så randt for os guldterning
(DS 752, v.5). Lyset fra Betlehem skal skinne ind
i ethvert menneskes tilværelse. Men det skinner ikke ud
i verden, hvis ikke vi med de evner, enhver har fået, skinner
af og som det lys.
Det sande lys
Den, som elsker sin bror, sin næste, bliver i lyset, og i
ham er der intet, som bringer til fald, skriver Johannes.
Altså, der er ikke noget i det menneske, som bliver i
dette kærlighedens lys, der bringer nogen, heller ikke
ham selv til fald. At blive i lyset er et andet udtryk for
at blive i troen på Jesus som Kristus, som verdens lys.
Noget eller nogen kan dog bringe til fald ud af troen, ud
af lyset, hvis vi ikke passer på. Vi bringes til fald ud af
kærlighedens lys, når vi ikke længere ser Kristus i vor
bror, og os selv i vor næste. Der må, sagt på den måde,
daglig omvendelse til. Daglig venden tilbage til Lyset fra
Betlehem. Som de vise fra Østen, der holdt fast i kursen
mod lyset i Betlehem.
Det vil vi ønske enhver af vore læsere kærlighed og
held til.
Godt Nytår. Velsignet 2012 BF
de gule sider 01/2012 1
De Gule siDer

De Gule siDer
De Gule siDer
2 de gule sider 01/2012
Bud
Mine kære, det er ikke et nyt bud, jeg skriver til
jer, men et gammelt, I har haft fra begyndelsen;
dette gamle bud er ordet, som I har hørt. Og dog
er det et nyt bud, jeg skriver til jer, det som er
sandt i ham og i jer: mørket viger, og det sande
lys skinner allerede. Den, der siger, han er i lyset,
men hader sin broder, er stadig i mørket. Den,
der elsker sin broder, bliver i lyset, og i ham er
der intet, som bringer til fald. Men den, der hader
sin broder, er i mørket, og han ved ikke, hvor han
går, fordi mørket har bli ndet hans øjne. (1. Joh.
2,7-11 – episteltekst til Helligtrekongers søndag
efter 2. tekstrække)
TÆBRINg KIRKe,
mors
– fra omkring 1200 ligger smukt på kanten
af Dragstrup Vig på Mors. Den har hørt
under gården Ørndrup, en af de store på
Mors. Derfor har den herskabsgalleri. BF
Immanuel
I et af evangelierne får Jesus et særligt navn: Immanuel.
Det betyder: Gud hos os.
Det er, hvad Jesus betyder: Gud er ikke et sted deroppe.
Gud er hos os. Et nærvær i vores verden, i vores
liv. Et nærvær, vi ikke kan begribe, men som kan gribe
os. En ubetinget kærlighed, der bærer os og favner os
og kalder på os, tættere på, end vi fatter.
Sognepræst Niels Grymer.

også til os
Lys tænder håbet, men mørket er i os,
Gør os til trælle af løgn og bedrag,
Lysrædde vender vi mangen gang blikket
Bort fra den solklare dag.
Dagen er Kristus med bud om Guds rige,
ordene varmer og lyser og ler,
blotter al helvedesløgnen iblandt os,
dagklart med ét vi den ser.
Blotter den nåde, som kommer fra Herren,
kaster den ødselt i grams til de små.
Ak, hvor ufatteligt er det at høre!
Hvem kan det under forstå?
Alle de rigtige, kloge og sikre
vender sig fra ham med vrede og hån.
Livets besiddere mærker det vakle -
er da det hele et lån?
Men for de små, som lå under for livet,
lød det som under og varme og fryd.
Også til dem lød der ord om Guds glæde,
hjemmets velsignede lyd.
Nederlagsmænd, som vi står her i mørket,
lyt dog til ordet, som smelter vor trods,
skænker os uforskyldt del i Guds glæde,
glæden er også til os!
Helge Noe- Nygaard: Også til os. Eget forlag 1983
Jeg var fremmed
Forestil dig, at der i nat bliver sat ild til dit hus. Din mand
bliver slået ihjel, og du må flygte over stok og sten med
dine børn, kun iført det tøj, I har på. Du er tvunget til at
forlade dit hjem, din by, dit folk og land for at redde dit liv.
Når det så efter en lang og smertefuld flugt er lykkedes for
dig at komme til et fremmed land, hvor der er fred – hvem
vil du så henvende dig til efter hjælp?
Det er svært for dem af os, der er vokset op i Danmark,
at forestille os denne situation. Men den er en virkelighed
for mange mennesker.
At vise gæstfrihed mod andre, også den fremmede, er
en del af enhver kirkes DNA. Bibelen fortæller os igen og
igen om, at kirken har en særlig opgave i at tage sig af den
fremmede. Et af de mest centrale steder er i Mat. 25,35,
hvor Jesus siger: ”Jeg var fremmed, og I tog imod mig.”
Han siger, at alt, hvad vi har gjort imod et andet menneske,
har vi gjort imod ham. På samme måde gælder det,
at hvad vi har undladt at gøre for et andet menneske, det
har vi undladt at gøre for ham.
Når du er gæstfri, tager du imod Jesus. I klostertraditionen
taler man om at se Kristi ansigt i ethvert menneskes
ansigt. Gæstfrihed betyder således, at du tager imod
Jesus, når du byder en fremmed ind i dit fællesskab. I
bibelen tales der om, at vi ikke må glemme gæstfriheden,
for ved at være gæstfrie har nogen uden selv at vide det
haft engle som gæster (Hebræerbrevet 13,9).
Gæstfrihed er bl.a. i det smil, du møder både familie,
venner og den fremmede med. gæstfrihed er et varmt
knus. Gæstfrihed er at tage imod alle mennesker som en
gave fra Gud.
Bibelen siger altså, at det kristne menneskes adelsmærke
er de kærlighedsgerninger, vi gør imod andre, uanset,
hvor de kommer fra.
Sognepræst Carsten Ørum Jørgensen.
de gule sider 01/2012 3
De Gule siDer

De Gule siDer
Lykken
I stedet for at se os selv som beboere i et hus, hvor lykken
flyder rundt udenfor, og vi bare kan række hånden
ud og snuppe lykken, når vi vil, må vi hellere se os selv
som beboere af en stor verden, hvor lykken er gemt i
et hus, hvor døren altså går udad – et hus, hvor vi ikke
kan komme ind, uanset hvor meget, vi maser på, men
pænt må vente på, at en anden lukker døren op for os
indefra, så vi kan komme ind til lykken – eller så lykken
kan strømme ud til os.
Kan vi kalde det ”hus” Paradis? Og kan vi sige, at det
er Jesus, der smækker døren op på vid gab for os, så
Guds lykke kan strømme ud til os, og vi kan komme ind i
Guds verden igen? Ja, i mine øjne er det den eneste måde
at forstå verden, Gud og mennesker på: At Gud med
påskens under rækker hånden ud til os og tilbyder os
fællesskab med sig selv og med Sin søn – og med andre
mennesker, og netop i det fællesskab ligger både livet
og lykken gemt!
Sognepræst Folmer Toftdahl-Olesen.
4 de gule sider 01/2012
Med dette nummer af Korshæren
takker Irene og jeg af fra redaktionen
af de gule sider. Tak for tilsendte
kirkeblade og opbakning og gode
ord om og til vores indsats.
BF
Liv og død
Vor Gud og Fader!
Tak, at vi må tro, at du er os nær, når samlivet med
vore medmennesker fryder os; og vi glæder os over
de mangeartede fingeraftryk, de sætter på hverdagene.
Hjælp os til at tro, at du er os mere nær endnu, når
vi ikke formår at mærke dig – i os selv og gennem
næsten.
Når vi er ensomme, forladte, magtesløse og kun
møder stenansigter, låste hjerter og låste døre på
vor vej. Når en sindets smerte gnaver i os; og vi
ikke længere kan græde, tale eller råbe. Udfri os af
døden i levende live: af tvivl, fortvivlelse, desperation,
af sort, depressivt mørke, som kvæler glæden
og gør vore tanker grå.
Tak, at vi må slippe livet her, ånde ud for allersidste
gang, i tillid til, at du har den tro til os, at vi er din
frelse værd.
Herre Kristus, tak, at du levede, døde og opstod
for at give os menneskegryn adgang til Guds evige
verden på den anden side af vort livs og vor døds
grænse, når alt ondt og al død er overvundet.
Herre, Gud Helligånd, giv du os den daglige overlevelse
i bønnen: at vore ord, vore tanker, vore længsler
ved din mellemkomst møder Gud, så vi finder fred.
Amen
Fra Bøn for livet, Unitas forlag 2005

HER FInDER DU
KIRKEnS KoRSHæR:
HoVEDKontoREt:
nikolaj Plads 15, 1067 København K
Åbningstid: Kl. 8-16, fredag 9-13. Tlf. 3312 1600
Bankgiro: 9541-5 40 14 29. Telefax: 3312 2036
kk@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
www.kirkenskorshaer.dk
Korshærschef: helle christiansen, tlf. 3312 1600,
helle.christiansen@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
Udviklingschef: Jesper rønn-simonsen, Tlf. 3312 1600,
jrsimonsen@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
Administrationschef: Lene Andreasen,
lene.a@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
organisationskonsulent: Michael Wulff,
tlf. 2247 0520, michael.wulff@kirkenskorshaer.dk
Kampagneleder: heiner Lützen Ank, tlf. 2078 4257.
heiner@kirkenskorshaer.dk
relationsmedarbejder: sune Bak Wessel,
tlf. 3312 1600, sune@kirkenskorshaer.dk
informationssekretær: vibeke Lind, tlf. 3616 3655 /
4038 1051, vibeke@kirkenskorshaer.dk
redaktør: Poul struve nielsen, Journalist DJ,
tlf. 2334 5509, poulstruvenielsen@kirkenskorshaer.dk
formand for landsstyrelsen:
Birgit friis, nybyvej 2, 3720 Åkirkeby, tlf. 5697 4103
LanDSSEKREtæRER
ØsT (sjælland og øvrige østlige øer): heiner Lützen
Ank, tlf. 2078 4257. heiner@kirkenskorshaer.dk
sYD (sydlige Jylland og fyn): Lone Kofod Jensen,
Langelandsvej 59, 6100 haderslev, tlf. 2078 4095,
lonekofod.jensen@kirkenskorshaer.dk
norD (Midt– og nordjylland): Dorte Tranberg-Krab,
rodskovvej 4, 8543 hornslet, tlf. 2547 0029
GEnbRUGSKonSULEntER
noRD (nordlige jylland)
Peter høyer hansen, spørringvej 30,
Mejlby, 8530 hjortshøj, tlf. 2292 5999,
Peter.h@kirkenskorshaer.dk
øSt (Sjælland og øvrige østlige øer)
ove elboth, hornebyvej 10A,
3100 hornbæk, tlf. 2326 0259,
elboth@post.tele.dk
SYD (sydlige jylland og Fyn)
Bodil Bertelsen, Genforeningsvej 14, Døstrup,
6780 skærbæk, tlf. 5099 8939,
bodil@kirkenskorshaer.dk
KoRtSaLGEt
hovedkontoret, tlf. 33 12 16 00
aRREStHUStjEnEStEn
Øst for storebælt: stig Kofoed, sverigesvej 31,
4293 Dianalund, tlf. 2020 5237
fyn og Jylland syd: ove Lauritsen, Marselis Boulevard
16, 1. tv., 8000 Århus c, tlf. 8619 1847
Jylland nord og midt:
Jens Anders Brogaard, jab@kirkenskorshaer.dk,
tlf. 4048 9889
KoRSHæRSPRæStER
helsingør: Jørgen ingberg henriksen, stjernegade 16
G, 3000 helsingør, tlf. 4920 3550, jih@km.dk
holstebro: søren nielsen, rudesvej 15,
7500 holstebro, tlf. 9742 8142
horsens: Jakob hjørnholm, st. Blickersvej 79, 1.,
8210 Aahus v, tlf. 2484 3426, jahj@km.dk
København: olav Poulsen, vendersgade 10, 1363
København K,
tlf. 3393 6674
Birgitte Jeppesen, valdemarsgade 27,
1665 København e, tlf. 2122 9221
odense: Peder Thyssen, Allegade 55, 5000 odense c,
tlf. 6612 4423
randers: Lone nyeng, haldvej 8A, hald, 8983 Gjerlev,
tlf. 8647 4342
silkeborg: Annette Kortegaard, Drosselvej 17,
8600 silkeborg, tlf. 8682 0792
anette_kortegaard@mail.tele.dk
slagelse og Korsør: helle viuf,
tlf. 6160 4421, hev@km.dk
sønderborg: Annette Birk-sørensen, Kegnæsvej 5,
6470 sydals, tlf. 4047 3202, abi@km.dk
vejle-Kolding-fredericia: inge Pilegaard Thomsen,
niels skovsvej 28, 7100 vejle, tlf. 7585 8007
viborg: Kirsten Greve, vinkel Præstegård, vinkel,
8800 viborg, tlf. 8663 9216
Aalborg: Lena Bentsen, Julivej 30, 9720 Klarup,
tlf. 9832 6575
Århus: Jørgen Lasgaard, Marselisvej 9, 8000 Århus c,
tlf. 8611 3339
bYaRbEjDEt
9700 brønderslev
værestedet fristedet, nørregade 6 A, tlf. 9880 1168.
helle Toftegård nielsen, fristedet@korshaeren.dk
6700 Esbjerg
varmestuen, exnersgade 39, tlf. 7513 9618.
Lars Lindinger, kk.esbjerg@esenet.dk
7000 Fredericia:
varmestuen, Danmarksgade 79, tlf. 7593 3900.
inge Pilegaard Thomsen, ipt@km.dk
4891 Guldborgsund
sønderskovhjemmet, skovstræde 7, Toreby L,
tlf. 5486 9054. flemming Jantzen
3000 Helsingør
herberg og varmestue, stubbedamsvej 10,
tlf. 4920 1082.
Anette Lauritsen, kkhelsingor@post.tele.dk
nicolaigården: rosenkildevej 33, tlf. 4921 9328
7400 Herning
fruehøjvej 33, tlf. 9722 1636.
verner Madsen, herning@kirkenskorshaer.dk
værestedet Lyngblomsten, Lyngens Kvarter 236,
Gullestrup, tlf. 9721 5424.
hanne ottow, lyngblomsten@kirkenskorshaer.dk
4300 Holbæk
varmestuen Klostercafeen, Klosterstræde 5,
tlf. 5943 9090. Karen skydsgaard
8700 Horsens
varmestuen, fugholm 6, tlf. 7561 4401.
Pia Bjørnhart, horsens.kk@stofanet.dk.
7500 Holstebro:
varmestuen, nygade 14, tlf. 9741 0252.
Linda hatfeldt, holstebro@kirkenskorshaer.dk
4220 Korsør:
havnegade 13, tlf. 5837 0495, giro 5 84 55 48.
søren Bruun christensen, kk.korsoer@yahoo.dk
København:
christianshavn: Torvegade 53, 1400 København K,
tlf. 3257 7144. ingrid flye
varmestuen fedtekælderen: overgaden oven vandet
6A, 1415 København K, tlf. 3254 5608. sharon Parker
nørrebro: varmestuen, stengade 40, 2200 København
n, tlf. 35367845. Annemette nyfos
Dagvarmestue: Tlf. 35367845. Alice Petersen
natcafeen: Tlf. 4028 5084. hanne Merete Pedersen
vesterbro: varmestuen, istedgade 100,
1650 København v, tlf. 3331 3918. ingrid nielsen
sct. nicolai Tjenesten: 1067 København K
Giro 6 51 70 99. Tlf. 3312 1400. Pastor olav Poulsen,
sctnicolai-tjenesten@kirkenskorshaer.dk
Mariatjenesten: Mariakirken, istedgade 20,
1650 København v. Giro 5 25 96 14. Tlf. 3324 5050
Korshærspræst Birgitte Jeppesen, bj@km.dk
ole Andersen, mariatjenesten@kirkenskorshaer.dk
Mariatjenestens og Diakonissestiftelsens nødherberg
for kvinder: valdemarsgade 89, 1665 København v.
Tlf. 3321 7524. Mariann Ditlevsen
Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde, Drejervej 6,
2400 København nv. Giro 7 03 05 17. fax 3581 8501.
Tlf. 3581 2880. inger Marie Warncke,
kksocarb@post 12. tele.dk
Kirkens Korshærs herberg: hillerødgade 62-64,
2200 København n. Tlf. 3834 8125
Bjørn Bendorff, bb@kkherberg.dk
KKU – Kirkens Korshærs Udviklings– og Behandlingscenter:
Bremerholm 18, 1069 København K.
Tlf. 3336 6510, kkuc@kkuc.dk
Bofællesskabere på frederiksberg: Godthåbsvej 79B,
2000 frederiksberg. Tlf. 3811 7702
Mariendalsvej 22, 2000 frederiksberg. Tlf. 3888 0260
Korsly: Bernstorfflund Allé 70, 2920 charlottenlund.
Tlf. 3963 3604
6430 nordborg:
café 93. Tlf. 7445 2046.
5000 odense:
nørregade 48, tlf. 6612 9242, fax 6312 9336,
Kaj skjølstrup, kkodense@gmail.com
varmestuen: Pantheonsgade 6,
Tlf. 6612 9153 / 2810 3196. heinz Wolf
natvarmestue: Østergade 55, tlf. 6591 6320
herberget: Benediktsgade 23, tlf. 6375 0550,
fax 6312 3479. John skovhus nielsen,
herberg@odense.dk
8900 Randers:
Byarbejdet: vestertorv 16, tlf. 8642 0380,
fax 8643 8005, giro 5 41 16 10. Karen Kviesgaard
rytterknægten: Marienborgvej 28, 8930 randers nØ,
tlf. 8641 0878. Jens Aage Andersen
hjørnestenen: Kirkens Korshærs institutionstilbud,
søren Møllersgade 5b, tlf. 8915 7310, fax 8641 7171.
solveig steen schultz, solveig.steen.schultz@randers.dk
være– og aktivitetssted: slotsgården 5, tlf. 8641
5055.
Kaj Laustsen
4100 Ringsted:
Kirkens Korshær, sct. Bendtsgade 10,
tlf. 5761 3144 / 2556 6567. Michael Grøtta raasig,
ringsted@kirkenskorshaer.dk
4000 Roskilde:
Kafe Klaus: st. højbrøndsstræde 4, tlf. 46355013.
Gitte Dueholm, roskilde.kirkenskorshaer@gmail.com
8600 Silkeborg:
varmestuen, Lille søgade 10,
tlf. 8682 0991 /8681 6325.
4200 Slagelse:
Løvegade 10, tlf. 5853 4711.
Minna Justesen, kk.slagelse@yahoo.dk
varmestuen: herrestræde 26, tlf. 5853 4709
5700 Svendborg:
hjørnestuen, Ørkildsgade 27, tlf. 6222 9128.
vibeke Bjørk
6400 Sønderborg:
vølundsgade 8, tlf. 7443 6102.
viggo sørensen, kk@kksonderborg.dk
7100 Vejle:
flegmade 10-12, 7100 vejle, tlf. 7582 7866.
Jens Lundsgaard, mail@kkvejle.dk
Genbrugscentret og centercafeen: Tlf. 7582 7140,
genbrugscentret@kkvejle.dk
caféen: Tlf. 7582 7866.
Tove hertz Mikkelsen, cafeen@kkvejle.dk
Tlf. 40935829. Bettina Bøgelund: Tlf. 40939121,
kvisten@kkvejle.dk
værestedet, Grønnedalen 18B, tlf. 7572 1721.
Merete nielsen
8800 Viborg:
varmestuen, sct. Leonis Gade 8, tlf. 8662 5292.
Mads Bæk, www.kkviborg.dk
9000 aalborg:
Korsgade 44, tlf. 9812 9454, giro 1 01 63 93. Jonas
Jacobsen
herberget: forchhammersvej 13, tlf. 9813 1854.
Poul Jensen
varmestuen: Østerbro 20, tlf. 9813 9437.
eva Lillelund
varmestue i nørresundby: Østerbrogade 56, 9400
nørresundby, tlf. 9818 9437
Poul Martin Michno, norresundby@kirkenskorshaer.dk
natvarmestuen: Korsgade 44, tlf. 9813 2011. ida Morell
skurbyen: stenosvej 8, tlf. 9812 1303 /
priv. 9829 4025. finn christiansen
frivillig social aktivering: Lille Kongensgade 10,
tlf. 2933 8037.
Gårdprojektet: nørkæret 75, 9270 Klarup,
tlf. 9831 7454. Annemette Andersen
8000 aarhus:
nørre Allé 25, postboks 5026, giro 5 01 15 58,
tlf. 8612 5666 / priv. 8637 3213
richard M. Pedersen, Annelise r. Lassen
varmestuen: Birgitte Thorup
Aktivering og genbrug: ingrid Kristensen,
tlf. 8620 6424
fællesgården: Lergravvej 11, 8380 Trige, tlf. 8742 0196
Kirkens Korshærs herberg Tre ege: Årslev Møllevej 15,
8220 Brabrand, tlf. 8713 2060.
Slusen: Dr. sells vej 19, 4293 Dianalund,
tlf. 5828 6860. ebbe fosgerau
27

Id–nr.: 42361
Du skal elske din næste som dig selv
Korshæren i 100 året
2012 er jubilæumsår i Kirkens Korshær. Den 12.oktober er det 100 år siden, H.P. Mollerup
stiftede Kirkens Korshær. I den anledning vil årets bagsider være reserveret historier fra de
forgangne 100 år. Og hvorfor ikke starte med selveste bladet Korshæren.
En af H.P. Mollerup første handlinger som korshærschef var nemlig at grundlægge et månedsblad,
og det var ganske rigtigt bladet, som du, kære læser, netop nu holder i hånden.
Allerede i november 1912 udkom Korshæren for første gang. Så umiddelbart efter, at Kirkens
Korshær har jubilæum i oktober kan bladet Korshæren fejre sit 100 års jubilæum.
I den anledning indledes jubilæumsbagsiden med at gengive et udsnit af de første artikel i
Korshæren, nr. 1, 1. årgang.
Overskriften var: Hvad vi vil
Teksten begyndte således:
Svaret er let: Vi vil tjene Jesus. Hvorfor? Fordi vi elsker
ham med hele vort hjerte og hele vor sjæl og med hele
vort sind. Og vi elskede ham således, fordi han elskede
os først.
Men når spørgsmålet bliver om måden at tjene Jesus
på, svarer vi: ”Det andet bud er ligt det første: Du skal
elske din næste som dig selv.”
Fordi vi elsker ham, elsker vi også de mennesker, han
elsker. Fordi han elskede alle og særlig lod sin kærlighed
virke på de ugudelige, de vildfarne og ulykkelige, vil vi
gøre det samme.
Efter at have skrevet om kærligheden, ind drages afgrunden:
Når da denne store by ligger foran os med dens mange tusinder, som tankeløst glider ned
ad tidens strøm mod den gabende afgrund, med de tusinder, hvis eneste lyst er at synde i
kødeligt begær, indtil kødet til sidst nægter sin tjeneste og kun det utilfredsstillende begær
bliver tilbage – ja, når vi ser på alle disse ulykkelige, letlevende, nydelsessyge, jordbundne
syndeslaver, som fylder mange forlystelsessteder og fordærver vor ungdom og stjæler dens
tid og kraft fra målbevidst arbejde, da brænder vore hjerter af medlidenhed, vor hånd griber
korset, og vi strækker det imod dem med løsenet: Ved dette skal du sejre.
Teologien har unægtelig ændret sig en del på de 100 år, der er gået. Men kærlighedsbudet
udgør stadig grundlaget for Kirkens Korshær virke, hvilket blandt andet kan høres når vi på
nutidens årsmøder synger: Du skal elske din næste som dig selv.
(Iben Krogsdal 2009, mel. Willy Egmose 2009)
Afsender:
Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K.