110836_Korshærsbladet 6-2011 - Kirkens Korshær

More documents

Recommendations

Info

Tema RumæneRe i DanmaRk ingen arbejdspladser og ingen muligheder for at forsørge familien. Derfor rejser mange til andre lande for at kunne forsørge familien. – Værst er det med de mange, der rejser for at finde et job, og som heller aldrig vil kunne finde et arbejde i Rumænien. De kan ikke finde arbejde blandt andet, fordi de er analfabeter, tilføjer han. Når AIDRom fokuserer meget på rettigheder, er det fordi, regeringen var nødt til at vedtage en række love for at tilpasse sig lovgivningen i EU-landene. Det kniber bare med at gennemføre dem i praksis. – Vi vil gerne fokusere på menneskerettigheder, især i Roma landsbyerne, så folk kan henvende sig til de lokale myndigheder og kræve, at der bliver investeret i lokalsamfundet. Ellers bliver de lokale myndigheder bare ved med at bruge deres sparsomme ressourcer på at male den samme skole år efter år og betale de samme firmaer, som venner og familie ejer, for at gøre det, siger Mihail Brinzea. Indtægtsgivende virksomhed Han mener, at hvis folk kender deres rettigheder, vil det løse nogle problemer. Men det vil ikke løse alle problemer. Udover at støtte folk i at få opfyldt de rettigheder, som regeringen var nødt til at vedtage for at blive et EU-land, støtter AIDRom blandt andet også, at familier kan løfte husstandsindkomsten med lidt småhåndværk. Det siger nok en del om, hvilket niveau, vi er på, at han arbejder på at starte et projekt, som skal give familierne en øget indkomst ved at opstille bistader og udvinde honning. – Det er meget simpelt, når man først har fået det lært. Med en meget lille investering kan man få en indtjening på 500 euro (3717 kroner) om måneden – det bliver til 6000 Euro (44.609 kroner) på et år. En familie kan leve for det beløb, siger Mihail Brinzea. Hvis de beregninger holder stik, vil det afgjort kunne hjælpe en del familier i landsbyen Glod, hvis de kan arbejde til en sådan biindtægt. Der er trods alt forskel på at tjene 3717 kroner på at sælge honning og på at få 222 kroner i socialhjælp. Men det vil selvfølgelig være et projekt, der er begrænset til nogle få steder, hvor AIDRom arbejder i forvejen. Og hon- ” 12 <strong><strong>Korshær</strong>sbladet</strong> 01/2012 I Roma-landsbyen er der ingen kloakering. ningmarkedet har vel sin begrænsning. Men det skulle være en skidt måned, hvis det ikke lykkes at samle flasker til at sende mere end 222 kroner hjem, mens man lever på gaden i København. PSN Glem ikke datoen, når du skriver og læg altid et hår ind i brevet. Når der ikke længere følger et hår med, så er man klar over, at brevet har været åbnet.” Af Hertha Müller. Tysk forfatter. Født og opvokset i Rumænien. Skiver om livet under Ceauscescu. Modtog Nobelprisen i litteratur i 2009. Fra ”Dyret i hjertet” (Herztier), 1994.
Børnene bliver tilbage Der er lige så mange forladte børn i Rumænien, som der er indbyggere i Egedal kommune REPoRtaGE: Danmark er lidt af et drømmeland for pigen, som sidder og læser lektier i Bukarest på børnehjemmet St. Macrina. Hjemmet drives af den kirkelige, sociale organisation AIDRom. Det forældreløse barn fortæller med glæde i øjnene om den dejligste sommer i det sydfynske øhav. For her kører nogle af de ansatte hvert år til i en minibus med en gruppe børn. Billederne af understimulerede småbørn, som lå rystende i metaltremmesenge uden voksenkontakt og stirrede op i loftet, har brændt sig fast på nethinden hos mange. Sådanne billeder så vi i tv fra Rumænien for 20 år siden. Siden kom beretningerne om de ældre hjemløse børn, som levede fra hånden til munden i Bukarests kloaker og sniffede lim. Da dronning Margrethe besøgte St. Macrina i maj 2000, skønnede Folkekirkens Nødhjælp, at der var 5.000 gadebørn i Bukarest. Stedet blev omtalt som et gadebørnscenter, og udover en million danske kroner i støtte fra Folkekirkens Nødhjælp, havde centret på det tidspunkt også modtaget 25.000 kroner i støtte fra Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond. Ikke så mange gadebørn I dag er St. Macrina ikke et gadebørnscenter. Gadebørn udgør ikke længere så stort et problem. De store umenneskelige institutioner, som børnene flygtede fra, er nedlagt. I stedet kommer forældreløse børn i familiepleje eller anbringes på mindre institutioner. Således er Sct. Macrina også først og fremmest et børnehjem, hvor ansvarlige voksne tager sig af børnene og sørger for, at de får en skoleuddannelse, lærer et fag og får noget at bygge en fremtid på som voksne. Fader Nicolae Tanasas abortmodstand fik ham ti at give plads til fødende kvinder, som kunne efterlade deres uønskede børn hos ham. Siden er også børn, hvis forældre er rejst til udlandet for at arbejde, begyndt at komme i Valea Plopupui. Til gengæld er der en meget stor gruppe på 40.000 rumænske børn, som har et helt andet problem. De er ikke forældreløse. Men forældrene er rejst fra dem. Far og mor har taget arbejde i udlandet og efterladt børnene hos venner og familie eller alene i hjemmet. Et sted, hvor det kan mærkes, er i Valea Plopului. I en dal omkring en lille landsby har den lokale præst opbygget en by for børn. Præsten, Nicolae Tanase, begyndte på projektet som led i sin kamp mod abort. Han opfordrede gravide kvinder til at efterlade spædbørnene hos ham i stedet for at abortere. Forældre har forladt børn Men også børn, hvis forældre har forladt dem, kommer i Valea Plopului. Personalet fortæller en historie om to børn, som et par uger tidligere var vandret 15 kilometer for at tilslutte sig det lille samfund. Der er 25 ansatte, og de voksne, som bor på stedet, har hver rigtig mange børn, som de passer. En enkelt kvinde bor således med ni børn i en lille lejlighed. Det er 20 år siden, Fader Tanasa begyndte at tage fremmede børn til sig. Efterhånden som nogle af børnene er blevet voksne, har man opført huse i området, så Valea Plopului har udviklet sig til et minisamfund. Stedet lever af donationer, både kontanter og naturalier. De har modtaget alt fra husdyr til gamle biler, hvor skrotværdien udnyttes. 60 procent af børnene i den lokale landsbyskole kommer nu fra Fader Tanases menighed. Men Valea Plopului ligger meget afsondret. Det er stadig kun en mikroskopisk lille landsby. Ingenting i sammenligning med de 40.000 forladte børn i Rumænien, et antal der svarer til indbyggertallet i Egedal kommune. Egedal ligger på Sjælland og tæller Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum. Så der er lang vej til et samfund, som er så socialt ligevægtigt, at børnene som pigen i St. Macrina vil tænke på Danmark som et ferieland – og ikke som et land, hvor far samler flasker, mens mor er ung pige i huset i Frankrig. 13
Page 1 and 2: Nyt design Kirkens Korshær nr. 1
Page 3 and 4: Korshærschefen sKriver: nødens an
Page 5 and 6: 20 procent af omsætningen i butikk
Page 7 and 8: Angående pressen, så har julemån
Page 9 and 10: Køretøjerne i Rumænien viser den
Page 11: - Der er ikke uddannede skolelærer
Page 15 and 16: RUMÆNIEN - Hvis man kommer fra et
Page 17 and 18: gruppen af romaer, andre er bare ru
Page 19 and 20: Kirkens Korshærs medarbejdere fra
Page 21 and 22: ehov for kirken Marlene Lindsten er
Page 23 and 24: 2. sektion Nr. 1 • januar 2012
Page 25 and 26: også til os Lys tænder håbet, me
Page 27 and 28: HER FInDER DU KIRKEnS KoRSHæR: HoV

110836_Korshærsbladet 6-2011 - Kirkens Korshær

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?