110836_Korshærsbladet 6-2011 - Kirkens Korshær

More documents

Recommendations

Info

Romaer – et kapitel for sig Stort mindretal udsat for diskrimination IntERVIEW: Nej, det hedder ikke romaer, fordi de er fra Rumænien. Men romaerne er et kapitel for sig i Rumæniens historie og samtid. Bare spørg en ”etnisk” rumæner, og fordommene vælter ud af munden på ham om banditter, tyveknægte, dovne mennesker og meget andet. – Mange rumænere betragter ikke romaer som mennesker. De reagerer ikke på, at romaer bydes urimelige levevilkår eller lever under umenneskelige forhold, siger Cezare David fra organisationen Romani Criss, som arbejder for romaernes rettigheder, blandt andet med juridisk hjælp, når romaer diskrimineres. Der bor officielt mere end en halv million romaer i Rumænien. Det svarer til ca. 2,5 procent af landets befolkning. Romani Criss skønner, at der uofficielt bor op mod 14 <strong><strong>Korshær</strong>sbladet</strong> 01/2012 Mange rumænere betragter ikke romaer som mennesker. De reagerer ikke på, at romaer bydes urimelige levevilkår eller lever under umenneskelige forhold, siger Cezare David fra Romani Criss. 0 100 KM 1,5 millioner romaer i Rumænien. Rumænien er under alle omstændigheder et af de lande, der har en ganske stor roma befolkning. – Mange romaer fortæller ikke, at de er romaer. De er integreret i samfundet og har et nemmere liv ved at sige: Jeg er rumæner, fortæller Cesare David. Under Ceauscescu blev romaerne tvunget til at slå sig ned. De fik boliger, og de fik arbejde, oftest i kulminerne. Men det er arbejdspladser, som ikke findes længere. Romaerne er mere socialt udsatte end andre befolkningsgrupper. Færre romaer end gennemsnittet i befolkningen får en skoleuddannelse, det er sværere at få lægehjælp og andre sundhedsydelser i de områder, hvor romaerne bor, og romaerne er hårdt ramt af arbejdsløshed. – En undersøgelse viser, at det kun er få romaer, der ikke ønsker, at deres børn skal have en skoleuddannelse, fortæller Cezare David. Hun mener, problemet er, at romaer ikke får samme muligheder som andre.
RUMÆNIEN – Hvis man kommer fra et hjem uden vand og elektricitet, og læreren fortæller dig, at du stinker, så er det ikke noget, der hjælper dig til at gennemføre skoleuddannelsen, siger hun. Den rumænske regering har anerkendt romaerne som en national minoritetsgruppe, og der er også vedtaget en lov, som skal sikre romaerne mod diskrimination. Det var simpelthen en betingelse for at blive optaget i EU. Nu fokuserer Romani Criss på, at lovgivningen også bliver fulgt. De juridiske rettigheder er vigtige. – Der er Romafamilier, som er fordrevet fra deres hjem. Der er huse, som er blevet revet ned for at forhindre romafamilier i at slå sig ned. Jurister ved sædvanligvis meget lidt om lovgivningen, når det kommer til diskrimination og mindretals rettigheder. Det samme gælder medierne, siger Cezare David. Hun understreger, at romaerne er borgere i Rumænien. – Man kan kun ændre folks opfattelse gennem mødet mellem mennesker. Først når ikke-romaer møder romaer og lærer dem at kende, indser de, at romaer ikke er djævle, siger hun. MOLDAVIEN FakTa ” Alle holdt sig i live ved planer om flugt. De ville svømme gennem Donau lige til vandet bliver til udlandet. Rende bag efter majsen, lige til jorden bliver til udlandet.” Af Hertha Müller.Tysk forfatter. Født og opvokset i Rumænien. Skiver om livet under Ceauscescu. Modtog Nobelprisen i litteratur i 2009. Fra ”Dyret i hjertet” (Herztier), 1994. n Der er 10–12 millioner romaer i Europa. De fleste bor i Central– og Østeuropa. n Romaernes oprindelse kan føres tilbage til Indien. Deres forfædre forlod Indien mellem år 500 og 1000, og de første romaer nåede frem til Balkan omkring år 1200. n Romaerne har deres eget sprog, romani, hvis grundlæggende grammatiske træk har meget til fælles med det oldindiske sprog sanskrit. Romani findes i mindst 60 dialekter. Det er først for nylig blevet et skriftsprog. n Romaerne har ingen fælles religion, men bekender sig typisk til samme religion som majoriteten i det område, hvor de bor. Mange romaer har dog – ud over den religion, de bekender sig til – nogle trosforestillinger og traditioner, som afspejler deres oprindelse i Indien. Det gælder fx bestemte forestillinger om rent og urent. Kilde: Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa, af Malene og Carsten Fenger–Grøndahl (Aarhus Universitetsforlag, 2006). 15
Page 1 and 2: Nyt design Kirkens Korshær nr. 1
Page 3 and 4: Korshærschefen sKriver: nødens an
Page 5 and 6: 20 procent af omsætningen i butikk
Page 7 and 8: Angående pressen, så har julemån
Page 9 and 10: Køretøjerne i Rumænien viser den
Page 11 and 12: - Der er ikke uddannede skolelærer
Page 13: Børnene bliver tilbage Der er lige
Page 17 and 18: gruppen af romaer, andre er bare ru
Page 19 and 20: Kirkens Korshærs medarbejdere fra
Page 21 and 22: ehov for kirken Marlene Lindsten er
Page 23 and 24: 2. sektion Nr. 1 • januar 2012
Page 25 and 26: også til os Lys tænder håbet, me
Page 27 and 28: HER FInDER DU KIRKEnS KoRSHæR: HoV

110836_Korshærsbladet 6-2011 - Kirkens Korshær

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?