110836_Korshærsbladet 6-2011 - Kirkens Korshær

2. sektion
Nr. 1 • januar 2012 • Redigeret af Irene Søndergaard Friis og Bent Friis
Lys i mørket. Det er evangelisten Johannes’ juleevangelium
sat på kortest mulig formel.
Det andet lys blev tændt i Betlehem,
Guds søn steg ned fra himlens høje
Og delte jorden med os som sit hjem
Med al dens fryd og al dens møje
– skriver min gamle biskop, Johannes Johansen i salmen
om adventskransens fire lys (DS 87, v.2). ”Da de så stjernen,
var deres glæde meget stor ” skriver evangelisten
Mattæus om de vise fra østen, da de fandt stjernen
over stalden på Betlehems mark. Det var en mørk tid,
de levede i, sådan kunne de godt opfatte det dengang,
når de var mest pessimistiske. Og således kan vi opfatte
vores egen tid, når vi læser dagens aviser: Det er en kold
tid, som vi lever i, alle går rundt og fryser, som Kim Larsen
sang engang.
Men så blev lyset stillet ind i verden. Ikke et lys blandt
andre lys, men det sande lys, skriver evangelisten Johannes
i sit første brev, sidenhen. Det sande lys. Sandhedens
lys, som får Gud og hans skabning, mennesket
(homo sapiens, det tænkende menneske hedder det
med den videnskabelige terminologi!!) til at fremstå, som
de virkelig er: Gud Fader som den absolutte suveræn, og
mennesker som hans elskede børn. Det bruger vi hele
Helligtrekongertiden frem til fastetiden til at fejre. I øvrigt
hed Helligtrekongertiden engang epifani-tiden. Epifani
betyder så meget som fremtræden. Den tid i kirkeåret,
hvor Jesus i kirkens læsninger træder frem for mennesker
som den, han virkelig er: Guds Søn og verdens Herre.
Dermed skal der gå et lys op for folk, som vi siger: Det
sande lys. Sandheden i dette skinnende lys. Og den, som
tror at vandre i lyset, men hader sin bror, siger prædikanten
Johannes, han er alligevel stadig i mørket! Had tåler
ikke dagens lys, det ved vi. Had tåler slet ikke evangeliets
lys! Grundtvig skriver i sidste vers af morgensalmen
”Morgenstund har guld i mund”: Gud give os at skinne
så som himmellys, skønt af de små, så randt for os guldterning
(DS 752, v.5). Lyset fra Betlehem skal skinne ind
i ethvert menneskes tilværelse. Men det skinner ikke ud
i verden, hvis ikke vi med de evner, enhver har fået, skinner
af og som det lys.
Det sande lys
Den, som elsker sin bror, sin næste, bliver i lyset, og i
ham er der intet, som bringer til fald, skriver Johannes.
Altså, der er ikke noget i det menneske, som bliver i
dette kærlighedens lys, der bringer nogen, heller ikke
ham selv til fald. At blive i lyset er et andet udtryk for
at blive i troen på Jesus som Kristus, som verdens lys.
Noget eller nogen kan dog bringe til fald ud af troen, ud
af lyset, hvis vi ikke passer på. Vi bringes til fald ud af
kærlighedens lys, når vi ikke længere ser Kristus i vor
bror, og os selv i vor næste. Der må, sagt på den måde,
daglig omvendelse til. Daglig venden tilbage til Lyset fra
Betlehem. Som de vise fra Østen, der holdt fast i kursen
mod lyset i Betlehem.
Det vil vi ønske enhver af vore læsere kærlighed og
held til.
Godt Nytår. Velsignet 2012 BF
de gule sider 01/2012 1
De Gule siDer