110836_Korshærsbladet 6-2011 - Kirkens Korshær

More documents

Recommendations

Info

Tema RumæneRe i DanmaRk Rumænien – et eU-land Fattigdom og ulighed præger EU’s agterlanterne baGGRUnD: Rumænien er et socialt underudviklet land. Det er en af grundene til, at mange fattige rumænere tager til Danmark for at finde et job. Et hvilket som helst job! Det kan ende galt som for de seks rumænske statsborgere, fem mænd og en kvinde i alderen 20-55 år, der ifølge Lokalvisen.dk i sommeren 2011 blev tilbageholdt i Helsingør af et rengøringsfirma under kummerlige og nærmest slavelignende forhold med en udendørs grill som køkken og utilstrækkelige sanitære forhold. Eller det kan gå dem, som det går mange: De kommer til at leve af at samle flasker. I modsætning til et andet EU-land, Grækenland, præsterer Rumænien ellers en eksemplarisk budgetmæssig disciplin. En økonomisk redningspakke til 27 milliarder dollars, som blev aftalt med Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og EU i 2008 indebar blandt andet 25 procents nedskæringer i de offentlige lønninger, en stigning i momsen fra 19 til 24 procent og massefyringer af offentlig ansatte. arbejdsløshed og ulighed Arbejdsløsheden i Rumænien har svinget omkring de syv procent de seneste år. Det er især svært at være ung i Rumænien. Ungdomsarbejdsløsheden er på 20 procent. For unge mellem 19 og 23 år er arbejdsløsheden vokset fra ca. 33 procent i 2000-2001 til 63 procent i 2008-2009. Dertil kommer, at kun 45 procent af kvinderne i Rumænien er udearbejdende. Rumænien har været et EU-land siden januar 2007. Forud for optagelsen har der været omfattende ændringer i hele det rumænske samfund, hvor både landbrugsjord og industri gradvist er blevet privatiseret. Minearbejderne, som under Ceauscescu var de højest betalte i Rumænien, er blevet fyret. Minerne er lukkede. Landbruget er ikke for alvor kommet op at stå. Så selv om Rumænien faktisk har et godt klima, god landbrugsjord og mange råstoffer, har alt dette medvirket til at skabe store forskelle mellem land og by. Uligheden er vokset. Beboerne i landdistrikterne er blevet fattigere, også i perioden mellem 2001 og 2008, hvor der ellers var en betydelig økonomisk vækst. Det hænger også sammen med, at mens landbruget beskæftigede ca. 40 procent af arbejdsstyrken i 2000, gjaldt det kun 28-29 procent i 2010. Efter en EU målestok er fattigdommen i Rumænien ganske enkelt ekstrem. Og uligheden er uhyggelig. Forskel på land og by Der er tæt pakket med biler i det indre Bukarest. Rigtig mange af bilerne er store og dyre. Mercedes, Audi, BMW – og det 8 Korshærsbladet 01/2012 er ikke de små modeller, det er Mercedes E klasse, Audi 6 og 8 og BMW 5 modeller eller eksklusive firehjulstrukne biler. Imens kører landsbybeboerne på hullede og dårligt vedligeholdte veje brænde tilbage fra skoven på hestetrukne køretøjer. 44 procent af Rumæniens befolkning bor i landsbyerne, og her er der som hovedregel hverken kloakeret eller indlagt rindende vand i de almindelige beboelser. Børnedødeligheden er således også 50 procent højere i landdistrikterne end i byerne. Hvad børnedødeligheden angår, er Rumænien i særklasse langt bagefter de øvrige EU-lande. Børnedødeligheden er 143 procent højere end gennemsnittet i EU. Rumæniens bruttonationalprodukt er steget fra 40 milliarder dollars i 2001 til 204 milliarder dollars i 2008. Den gennemsnitlige levestandard er mere end fordoblet i samme periode – rumænerne var 2,6 gange så rige i 2008 som i 2001. Men gennemsnittet dækker altså over en afgrundsdyb forskel på rig og fattig, som styrkes af, at de rige rumænere ikke betaler så meget i skat. Indtil 2005 betalte man skat efter et progressivt system, hvor mennesker med høje indtægter betaler en højere procentdel i indkomstskat end folk med lave indtægter ligesom i Danmark. Men en skattereform i 2005 indførte en flad skat, hvor alle betaler 16 procent i indkomstskat. 2015 målene i Rumænien Uligheden fører faktisk til, at FN’s opgørelse over Rumæniens opfyldelse af FN’s milleniumudviklingsmål, de såkaldte 2015 mål, mere ligner en rapport fra et udviklingsland end fra et EU-land. Rumænien har opfyldt mål nummer 1, halvering af fattigdom og sult, nummer 5, at mindske mødredødeligheden med en femtedel, og nummer 6, bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme. Det anses for sandsynligt, at Rumænien vil lykkes med, at opfylde mål nummer 8, at øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse (det vil sige, at Rumænien yder udviklingsbistand til andre lande). Angående opfyldelsen af mål nummer 2, at opnå grundskoleuddannelse til alle, mål nummer 4, at mindske børnedødeligheden med to tredjedele, og mål nummer 7, at sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø, anses det for realistisk, at Rumænien kan nå målene, hvis der gøres en særlig indsats. Angående opfyldelsen af mål nummer 3, øget ligestilling mellem kvinder og mænd, får Rumænien en sur Smiley fra FN med anmærkningen ”off track.” Det ses også i det politi-
Køretøjerne i Rumænien viser den store forskel, der er på rig og fattig. ske liv, hvor kun 10 procent af medlemmerne i parlamentet er kvinder. FN’s og den rumænske regerings fælles rapport er mere uddybende. Her understreges det, at selv om fattigdom og sult er halveret, så er fattigdom udbredt i Rumænien. FN-målet er nået, fordi det måles i et perspektiv, hvor den absolutte fattigdom svarer til at leve for under 1,25 dollars om dagen. Menneskelig udvikling FN’s Udviklingsprogram, UNDP, laver hvert år et Human Development Index. Det er en liste over den sociale udvikling i 187 lande. Listen tager højde for både indkomst, sundhed, uddannelse og andre faktorer, som kan give mennesker et godt liv. Rumænien indtager plads nummer 50 på listen. For kred- sen af EU-lande er det en absolut bundplacering, ni pladser efter Portugal, som ligger nummer 41. Det placerer Rumænien mellem Cuba (51) og Palau (49). Norge ligger nummer et, Den Demokratiske Republik Congo er på sidstepladsen som nummer 187. I modsætning til Danmark har Rumænien dog forbedret sin placering på listen. Danmark er faldet fra plads nummer 11 i 2001 til plads nummer 16 i 2011, mens Rumænien faktisk har taget et pænt hop fra plads nummer 72 til den aktuelle plads nr. 50. Kilder: UNDP, Human Development Report 2011. BBC Country Profile Romania, The United Nations and Government of Romania: Millennium Development Goals – Romania 2010. FN’s hjemmeside om 2015 målene. UNICEF Romania Country Profile. U.S. Department of State: Background Note, Romania. PSN 9
Page 1 and 2: Nyt design Kirkens Korshær nr. 1
Page 3 and 4: Korshærschefen sKriver: nødens an
Page 5 and 6: 20 procent af omsætningen i butikk
Page 7: Angående pressen, så har julemån
Page 11 and 12: - Der er ikke uddannede skolelærer
Page 13 and 14: Børnene bliver tilbage Der er lige
Page 15 and 16: RUMÆNIEN - Hvis man kommer fra et
Page 17 and 18: gruppen af romaer, andre er bare ru
Page 19 and 20: Kirkens Korshærs medarbejdere fra
Page 21 and 22: ehov for kirken Marlene Lindsten er
Page 23 and 24: 2. sektion Nr. 1 • januar 2012
Page 25 and 26: også til os Lys tænder håbet, me
Page 27 and 28: HER FInDER DU KIRKEnS KoRSHæR: HoV

110836_Korshærsbladet 6-2011 - Kirkens Korshær

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?