110836_Korshærsbladet 6-2011 - Kirkens Korshær

Tema RumæneRe i DanmaRk
Rumænien – et eU-land
Fattigdom og ulighed præger EU’s agterlanterne
baGGRUnD: Rumænien er et socialt underudviklet land. Det
er en af grundene til, at mange fattige rumænere tager til
Danmark for at finde et job. Et hvilket som helst job!
Det kan ende galt som for de seks rumænske statsborgere,
fem mænd og en kvinde i alderen 20-55 år, der ifølge
Lokalvisen.dk i sommeren 2011 blev tilbageholdt i Helsingør
af et rengøringsfirma under kummerlige og nærmest slavelignende
forhold med en udendørs grill som køkken og
utilstrækkelige sanitære forhold.
Eller det kan gå dem, som det går mange: De kommer til
at leve af at samle flasker.
I modsætning til et andet EU-land, Grækenland, præsterer
Rumænien ellers en eksemplarisk budgetmæssig disciplin.
En økonomisk redningspakke til 27 milliarder dollars, som
blev aftalt med Den Internationale Valutafond, Verdensbanken
og EU i 2008 indebar blandt andet 25 procents nedskæringer
i de offentlige lønninger, en stigning i momsen fra 19
til 24 procent og massefyringer af offentlig ansatte.
arbejdsløshed og ulighed
Arbejdsløsheden i Rumænien har svinget omkring de syv
procent de seneste år. Det er især svært at være ung i
Rumænien. Ungdomsarbejdsløsheden er på 20 procent. For
unge mellem 19 og 23 år er arbejdsløsheden vokset fra ca.
33 procent i 2000-2001 til 63 procent i 2008-2009. Dertil
kommer, at kun 45 procent af kvinderne i Rumænien er
udearbejdende.
Rumænien har været et EU-land siden januar 2007. Forud
for optagelsen har der været omfattende ændringer i hele
det rumænske samfund, hvor både landbrugsjord og industri
gradvist er blevet privatiseret. Minearbejderne, som
under Ceauscescu var de højest betalte i Rumænien, er blevet
fyret. Minerne er lukkede. Landbruget er ikke for alvor
kommet op at stå.
Så selv om Rumænien faktisk har et godt klima, god landbrugsjord
og mange råstoffer, har alt dette medvirket til at
skabe store forskelle mellem land og by.
Uligheden er vokset. Beboerne i landdistrikterne er blevet
fattigere, også i perioden mellem 2001 og 2008, hvor
der ellers var en betydelig økonomisk vækst. Det hænger
også sammen med, at mens landbruget beskæftigede ca.
40 procent af arbejdsstyrken i 2000, gjaldt det kun 28-29
procent i 2010.
Efter en EU målestok er fattigdommen i Rumænien ganske
enkelt ekstrem. Og uligheden er uhyggelig.
Forskel på land og by
Der er tæt pakket med biler i det indre Bukarest. Rigtig mange
af bilerne er store og dyre. Mercedes, Audi, BMW – og det
8 Korshærsbladet 01/2012
er ikke de små modeller, det er Mercedes E klasse, Audi 6 og
8 og BMW 5 modeller eller eksklusive firehjulstrukne biler.
Imens kører landsbybeboerne på hullede og dårligt vedligeholdte
veje brænde tilbage fra skoven på hestetrukne
køretøjer.
44 procent af Rumæniens befolkning bor i landsbyerne,
og her er der som hovedregel hverken kloakeret eller indlagt
rindende vand i de almindelige beboelser. Børnedødeligheden
er således også 50 procent højere i landdistrikterne
end i byerne.
Hvad børnedødeligheden angår, er Rumænien i særklasse
langt bagefter de øvrige EU-lande. Børnedødeligheden
er 143 procent højere end gennemsnittet i EU.
Rumæniens bruttonationalprodukt er steget fra 40 milliarder
dollars i 2001 til 204 milliarder dollars i 2008. Den gennemsnitlige
levestandard er mere end fordoblet i samme
periode – rumænerne var 2,6 gange så rige i 2008 som i
2001.
Men gennemsnittet dækker altså over en afgrundsdyb
forskel på rig og fattig, som styrkes af, at de rige rumænere
ikke betaler så meget i skat.
Indtil 2005 betalte man skat efter et progressivt system,
hvor mennesker med høje indtægter betaler en højere procentdel
i indkomstskat end folk med lave indtægter ligesom
i Danmark. Men en skattereform i 2005 indførte en flad
skat, hvor alle betaler 16 procent i indkomstskat.
2015 målene i Rumænien
Uligheden fører faktisk til, at FN’s opgørelse over Rumæniens
opfyldelse af FN’s milleniumudviklingsmål, de såkaldte
2015 mål, mere ligner en rapport fra et udviklingsland end
fra et EU-land.
Rumænien har opfyldt mål nummer 1, halvering af fattigdom
og sult, nummer 5, at mindske mødredødeligheden
med en femtedel, og nummer 6, bekæmpelse af HIV/AIDS,
malaria og andre sygdomme.
Det anses for sandsynligt, at Rumænien vil lykkes med,
at opfylde mål nummer 8, at øge samarbejdet om bistand,
handel og gældseftergivelse (det vil sige, at Rumænien yder
udviklingsbistand til andre lande).
Angående opfyldelsen af mål nummer 2, at opnå grundskoleuddannelse
til alle, mål nummer 4, at mindske børnedødeligheden
med to tredjedele, og mål nummer 7, at sikre
udviklingen af et bæredygtigt miljø, anses det for realistisk,
at Rumænien kan nå målene, hvis der gøres en særlig indsats.
Angående opfyldelsen af mål nummer 3, øget ligestilling
mellem kvinder og mænd, får Rumænien en sur Smiley fra
FN med anmærkningen ”off track.” Det ses også i det politi-