Del 1- Ressourceanvendelse og produktion 2004-2010

29. februar 2012 

Endelig afrapportering 

Budgetanalyse af 

domstolene 

Ressourceanvende 

lse og produktion 

2004-2010

Indholdsfortegnelse 

1. Indledning 4 

2. Domstolsstyrelsens vægtningsmodel 6 

2.1. Vægtning indenfor det enkelte sagsområde 8 

2.2. Samvægtning for jurister og kontorpersonale 9 

2.3. Indeksering i forhold til basisår 10 

2.4. Vægtning mellem sagstyper 13 

2.5. Domstolsstyrelsens nye vægtningsmodel (2012) 13 

3. Ressourceallokering ved domstolene 16 

3.1. Domstolsstyrelsens dommernormeringsmodel 17 

3.2. Vurdering af dommernormeringsmodellen 21 

4. Domstolsreformen 22 

4.1. Kredsreformen 22 

4.2. Indholdsreformen 23 

4.3. Tinglysningsreformen 23 

5. Sagsmængde 24 

5.1. Byretterne 24 

5.1.1. Udvikling i sagsmængde, uvægtet 24 

5.1.2. Udvikling i sagsmængde, konjunkturfølsomme sager 27 

5.1.3. Udvikling i sagsmængde, vægtet 28 

5.2. Landsretterne 31 

5.3. Sø- og Handelsretten 32 

5.4. Højesteret 33 

5.5. Tinglysningsretten 34 

6. Sagsbehandlingstid 36 

6.1. Udviklingen i sagsbunken 38 

6.2. Resultatmål for domstolene 39 

7. Ressourceanvendelse 40 

7.1. Samlet ressourceanvendelse 40 

7.2. Ressourceanvendelse ved byretterne 40 

7.3. Ressourceanvendelse ved de overordnede retter 43 

7.4. Ressourceanvendelse ved Tinglysningsretten 46 

8. Produktivitet 47

8.1. Byretterne 47 

8.2. Landsretterne 48 

9. Økonomi 50 

9.1. § 11.41.01 Domstolsstyrelsen 51 

9.2. § 11.41.02 Retterne 54 

9.2.1. Byretterne 56 

9.2.2. Byretternes lønudgifter 57 

9.2.3. De overordnede retter 61 

9.3. § 11.41.05 Tinglysning 63 

9.4. Domstolsreformen 65 

9.4.1. Domstolsreformens bevillingsmæssige konsekvenser 65 

Domstolene eksklusiv Tinglysningen 65 

9.4.2. Domstolsreformen eksklusiv tinglysningsreformen 66 

Tinglysningsreformen 67 

Domstolsreform og Tinglysningsreform i alt 68 

9.4.3. Midlertidige bevillinger 69 

9.4.4. Investerede og forbrugte midler i forbindelse med Domstols- og 

Tinglysningsreformen 70 

9.4.5. Tinglysningsrettens realiserede effektiviseringer 71 

10. Afvikling af sagsbunkerne ved byretterne 73 

10.1. Udviklingen i sagsbunkerne 73 

10.2. Udviklingen i sagspukkelindikatoren 75 

10.3. Estimat for kapacitetsmæssig balance 77 

11. Bilag 1 – figurer og tabeller 81 

12. Bilag 2 - Opgørelse af overhead 102 

Øvrige driftsudgifter i byretterne 102 

Centralt afholdte udgifter 103 

Samlet 104

1. Indledning 

Som grundlag for den samlede budgetanalyse af Danmarks 

Domstole gennemføres en kortlægning af produktionen og 

ressourceanvendelsen fra 2004 til 2010 

Denne afrapportering omfatter resultaterne af kortlægningen af domstolenes 

ressourceanvendelse og produktion. 

Formålet er at tegne et overordnet billede af produktionen ved de danske 

domstole og i mindre omfang at relatere udviklingen til strukturelle eller samfundsmæssige 

forhold, som har påvirket produktionen. Kortlægningen dækker 

perioden 2004 til 2010, men grundet ændringer i datagrundlaget vil 2004 

ikke indgå i samtlige analyser. Nogle analyser vil derudover blive suppleret 

med data fra 2011. 1 

Fokus for kortlægningen vil primært være byretterne, men de overordnede 

retter (landsretterne, Sø- og Handelsretten og Højesteret) og Tinglysningsretten 

vil også blive inddraget. I denne kortlægning forstås produktionen som 

antallet af sager, der er blevet behandlet, og ressourceanvendelsen belyses 

både ud fra antallet af årsværk anvendt på produktionen og ud fra økonomiske 

hovedtal. 

Retterne for Færøerne og Grønland er ikke i fokus for budgetanalysen og 

indgår derfor ikke i denne kortlægning. 

Afrapporteringen er struktureret efter temaerne sagsmængde, sagsbehandlingstid, 

ressourceanvendelse, produktivitet, økonomi og kapacitet, og analyserne 

er baseret på det datagrundlag, som er indhentet fra Domstolsstyrelsen 

i budgetanalysens indledende fase. Rapporten indledes med en gennemgang 

af Domstolsstyrelsens vægtningsmodel, ressourceallokeringen ved 

retterne og Domstolsreformen. Nedenstående boks viser en oversigt over de 

anvendte datakilder. 

1 I september 2011 offentliggjorde Domstolsstyrelsen data for domstolene for 1. halvår, disse tal 

er så vidt muligt inddraget i analyserne i denne rapport for at give et billede af den helt aktuelle 

udvikling. I nogle analyser er det dog uhensigtsmæssigt at sammenligne mål for en periode på et 

halvt år med mål for hele år. Det vil eksempelvis ikke give et retvisende billede af udviklingen at 

sammenligne antallet af modtagne sager i hele 2010 med antallet af modtagne sager i 1. halvår 

2011. I disse analyser vil perioden 2. halvår 2010 til 1. halvår 2011 derfor blive anvendt. For at 

sikre sproglig ensartethed vil data, der involverer 1. halvår 2011 blive betegnet ”2011”. Det vil 

fremgå af hver enkelt visning, hvorvidt der er tale om data udelukkende fra 1. halvår 2011 eller 

fra perioden 2. halvår 2010 til 1. halvår 2011. 

4 Budgetanalyse af domstolene – Ressourceanvendelse og produktion

Boks 1: Datakilder 

Årsrapporter fra Danmarks Domstole. 

Embedsregnskaber for de overordnede retter. 

Nøgletal for domstolene. 

Regnskabsdata fra Domstolsstyrelsen. 

Udtræk fra Domstolsstyrelsen sagsstatistik. 

Udtræk fra Domstolsstyrelsens sagsstatistik for sagsbehandlingsti- 

der og målopfyldelse 2007-2010 for særlige voldssager, voldtægts- 

sagerne og våbensager. 

Udtræk fra SOL/ØS LDV. 

Tidsregistrering og tidsfordeling for de ansatte ved domstolene. 


2. Domstolsstyrelsens 

vægtningsmodel 

For at belyse udviklingen i sagsmængder og produktivitet 

på byretternes område anvendes den vægtningsmodel, 

som domstolene har anvendt i perioden 2005-2010. Denne 

model vægter sagerne ressourcemæssigt relativt til hinanden 

ud fra forekomsten af forskellige karakteristika inden 

for de fire centrale sagstyper 

Nedenstående figur illustrerer princippet bag vægtningsmodellen. Vægtningsmodellen 

tager udgangspunkt i de uvægtede afsluttede sager (niveau 

0), herefter beregnes antallet af vægtede sager inden for hvert sagsområde 

for henholdsvis jurister og kontorpersonale ud fra grundvægte og tillægsvægte 

(niveau 1). 

Det vægtede antal sager for hvert sagsområde (niveau 2) beregnes på baggrund 

af årsværksanvendelsen for de to personalegrupper. 

Både sagsantallene fra niveau 1 og 2 indekseres i forhold til et basisår. 

Til sidst beregnes det samlede antal vægtede sager (niveau 3). Det samlede 

antal vægtede sager i alt samlet for begge personalegrupper beregnes på 

baggrund af sagstallene i niveau 2, mens det samlede antal vægtede sager 

for henholdsvis jurister og kontorpersonale beregnes på baggrund af 

sagstallene i niveau 1. 


Niveau 0 

Uvægtede 

straffesager 

Uvægtede civile 

sager 

Uvægtede 

fogedsager 

Uvægtede 

skiftesager 

Uvægtede 

notarialforretninger 

(1) Vægtning ud fra 

grund- og tillægsvægte 

Figur 1: Princippet bag vægtningsmodellen 

Niveau 1 

Vægtede 

straffesager - jurister 

Vægtede 

straffesager - kontor 

Vægtede civile sager 

- jurister 

Vægtede civile sager 

- kontor 

Vægtede fogedsager 

- jurister 

Vægtede fogedsager 

- kontor 

Vægtede skiftesager 

- jurister 

Vægtede skiftesager 

- kontor 

Vægtede notarialfor. 

- jurister 

Vægtede notarialfor. 

- kontor 

(3) Indeksering i forhold 

til basisåret 

(2) Vægtning på baggrund 

af årsværksanvendelsen 

Niveau 2 

Vægtningsmodellen følger således fire trin, som vist i nedenstående boks 

Boks 2: Vægtningsmodellens fire trin 

Vægtede 

straffesager 

Vægtede civile 

sager 

Vægtede 

fogedsager 

Vægtede 

skiftesager 

Vægtede 

notarialforretninger 

(3) Indeksering i forhold 

til basisåret 

(4) Vægtning ud fra 

gennemsnitlige lønudgifter 

1) De uvægtede sager vægtes ud fra grund- og tillægsvægte for henholdsvis 

jurister og kontorpersonale for hvert sagsområde. 

2) De vægtede sager for jurister og kontorpersonale samvægtes på 

baggrund af årsværksanvendelsen for de to personalegrupper for 

hvert sagsområde. 

3) De vægtede sager for både for jurister, kontorpersonale (niveau 1) 

og samlet for begge grupper (niveau 2) indekseres i forhold til et basisår 

for hvert sagsområde. 

4) På baggrund af de gennemsnitlige lønudgifter samvægtes de vægtede 

sager for hvert sagsområde til det samlede antal vægtede sager. 

Denne vægtning gennemføres både for jurister, kontorpersonale 

og samlet for begge grupper. 

Vægtningen foretages for hver enkelt af de 24 byretter. Når vægtningen er 

gennemført, er der beregnet 18 vægtede sagsantal for her byret. Nedenstående 

boks viser vægtningsmodellen output. 

7 Budgetanalyse af domstolene – Ressourceanvendelse og produktion 

Niveau 3 

Vægtede 

sager i alt - 

jurister 

Vægtede 

sager i alt - 

samlet 

Vægtede 

sager i alt - 

kontor

Boks 3: Vægtningsmodellens output 2 

Antal vægtede sager for jurister for hvert sagsområde (straffesager, 

civile sager, fogedsager, skiftesager og notarialforretninger) – i alt 5 

sagsantal. 

Antal vægtede sager for kontorpersonale for hvert sagsområde 

(straffesager, civile sager, fogedsager, skiftesager og notarialforretninger) 

– i alt 5 sagsantal. 

Antal vægtede sager samlet for begge personalegrupper for hvert 

sagsområde (straffesager, civile sager, fogedsager, skiftesager og 

notarialforretninger) – i alt 5 sagsantal. 

Samlet antal vægtede sager for hver personalegruppe og samlet 

for begge grupper – i alt 3 sagsantal. 

I de efterfølgende afsnit beskrives vægtningsmodellens fire trin mere indgående 

suppleret med regneeksempler. 

2.1. Vægtning indenfor det enkelte 

sagsområde 

Det faktiske antal afsluttede sager vægtes først indenfor det enkelte sagsområde 

– fx domsmandssager i forhold til sager uden domsmænd indenfor straffesagsområdet. 

Denne vægtning tager således højde for, at ikke alle sager 

indenfor det samme sagsområde (straffesager, civile sager, fogedsager, 

skiftesager og notarialforretninger) er lige ressourcekrævende. 

Domstolsstyrelsen har statistikgrupper for hvert sagsområde med deltagere 

fra byretterne, der står for fastlæggelsen og justeringerne af vægtene. Vægtene 

fastlægges således på baggrund af kvalificerede skøn fra statistikgruppernes 

medlemmer. 

Der er udarbejdet separate vægte for henholdsvis byretterne og landsretterne. 

Vægtene er fastlagt ud fra den relative tyngde af sagerne ved de to instanser. 

En sagstype, der er blandt de lette sagstyper ved landsretterne og 

som derfor har en relativt lav vægt, ville ikke nødvendigvis være blandt de 

lette sagstyper i byretterne. Det er således ikke muligt at sammenligne vægtene 

på tværs af de to instanser. 

Vægtene for de forskellige sagsområder blev fastlagt i 2003 og 2004 og er 

efterfølgende blevet justeret, når der (1) er kommet nye sagstyper til, eller (2) 

har været en udvikling, der har bevirket en ændring i den gennemsnitlige 

belastning (kompleksitet) per sag. 

I 2007 blev der fastlagt nye vægte for de civile sager ved byretterne som 

følge af ændringen af instansfølgen (alle sager starter som udgangspunkt i 

byretten og med mulighed for kollegial behandling), ligesom der blev foretaget 

enkelte justeringer som følge af ændret kompleksitet for nogle sagstyper. 

2 Notarialforretninger vægtes ikke i de tre første trin i vægtningsmodellen. Notarialforretningerne 

er dog taget med i boksen alligevel for helhedens skyld 


To eksempler på 

vægtning af sager 

for jurister 

Sag 1: En nævningesag, afsluttet 

ved dom med tolkebistand. 

Grundvægt: 150 

Tillægsvægt for tolkebistand: 

+ 50 % 

Samlet vægt: 225 

Sag 2: En almindelig civil sag, der 

er afsluttet ved udeblivelsesdom, 

og som omhandler et krav på over 

1 mio. kr. 

Grundvægt: 3 

Tillægsvægt for sager over 1 

mio. kr.: + 10 

Samlet vægt: 13 

Ændringen af instansfølgen bevirkede således, at der blev indført nogle tillægsvægte 

(sager over 1. mio. og forvaltningssager), der tager højde for de 

tungere sager. Eftersom vægtene er fastlagt relativt for hver af de to instanser, 

er det dog ikke muligt at sammenligne vægtene for 1. instanssager ved 

henholdsvis byretterne og landsretterne. 

I 2008 blev der fastlagt vægte for nævningesager, småsager og forældreansvarssager 

og samtidig foretaget en justering af vægtene for dødsboskiftesager, 

idet de eksisterende vægte ikke i tilstrækkeligt omfang tog højde for 

forskellig kompleksitet af de enkelte dødsboer ved de forskellige retter. Samtidig 

blev tillægsvægten for § 355-møde fjernet, da et sådant møde er obligatorisk 

efter instansreformen. 

Da den samme type sag ikke er lige ressourcekrævende for juristerne og 

kontorpersonalet beregnes en selvstændig vægt for hver af de to personalegrupper. 

Vægtene er ens for alle byretter og er således baseret på en fast 

arbejdsdeling mellem jurister og kontorpersonale. 

Vægtningsmodellen tildeler hver enkelt sag en grundvægt og evt. en tillægsvægt. 

Grundvægten knytter sig til sagstypen samt afgørelsen af sagen, og 

tillægsvægten knytter sig til andre forhold ved sagen, fx tolkebistand eller 

fristforlængelser. 

2.2. Samvægtning for jurister og kontorpersonale 

Når samtlige vægtede sager indenfor hver sagstype for henholdsvis jurister 

og kontorpersonale er beregnet (niveau 1) for hver byret, beregnes det samlede 

antal vægtede sager for hver sagstype (niveau 2) for hver byret. Det 

samlede antal vægtede sager beregnes på grundlag af årsværksanvendelsen 

på de enkelte sagsområder i 2005 og 2006 på byretsområdet – dvs. for 

alle byretterne samlet. Ved denne beregning er der taget højde for, at juristernes 

gennemsnitsløn er højere end kontorpersonalets gennemsnitsløn. 

Denne beregning kan illustreres ved følgende eksempel. Inden for straffesagerne 

udgør juristerne en andel på 0,625 og kontorpersonalet udgør 0,375 – 

dvs. for de straffesager, som byretterne producerede i 2005 og 2006, tegnede 

juristerne sig i gennemsnit for 62,5 procent af lønudgiften og kontorpersonalet 

sig for de resterende 37,5 procent. 

Hvis en byret eksempelvis har 1.100 vægtede straffesager for juristerne og 

1.300 vægtede straffesager for kontorpersonalet vil det samlede antal vægtede 

straffesager for byretten være givet ved: 

(1.110 ∗ 0,625) + (1.300 ∗ 0,375) = 1.175 

I nedenstående tabel vises en oversigt over de faktorer, der anvendes i samvægtningen. 

For straffesagerne og de civile sager udgør juristerne den største 

del af den samlede årsværksanvendelse, og andelen af vægtede sager 

for jurister udgør derfor også den største andel af det samlede antal vægtede 

sager på dette område. For fogedsager, tvangsauktioner og notarialforretnin- 


ger udgør kontorpersonalet den klart største andel, og for de to typer af skiftesager 

er de to personalegrupper mere ligeligt fordel – med en mindre overvægt 

af kontorpersonale. 

Tabel 1: Faktorer til samvægtning for jurister og kontorpersonale 

Jurister Kontorpersonale 

Straffesager 0,63 0,37 

Civile sager 0,63 0,37 

Fogedsager 0,39 0,61 

Tvangsauktioner 0,39 0,61 

Skiftesager 0,43 0,57 

Dødsboskifter 0,43 0,57 

Notarialforretninger 0,34 0,66 

Kilde: Bilag til Embedsregnskab 2010 og Domstolsstyrelsens sagsstatistik 

Disse faktorer er fastsat på baggrund af årsværksanvendelsen for samtlige 

byretter, og de samme faktorer anvendes således for hver enkelt byret uanset 

deres faktiske fordeling mellem jurister og kontorpersonale. En samvægtning, 

der tager højde for forskelle i arbejdsdelingen mellem byretterne, vil 

kræve individuelle beregninger af fordelingen af årsværksanvendelsen for 

hver enkelt byret. 

2.3. Indeksering i forhold til basisår 

Når det samlede antal vægtede sager for hver sagstype er beregnet for hver 

byret, indekseres antallet af sager – både for jurister, kontorpersonale (niveau 

1) og det samlede antal (niveau 2) – i forhold til et basisår. I basisåret er 

den samlede sum af vægtede sager samlet for byretterne lig den samlede 

sum af uvægtede sager samlet for byretterne. 1. januar 2008 blev basisåret 

ændret fra 2005 til 2006. Indekseringen i forhold til basisåret har til formål 

dels at skabe sammenlignelighed mellem de vægtede og de uvægtede sager 

i en given byret. 

Regneeksempel 

Tabel 2 viser et regneeksempel for den beskrevne vægtningsmetode. I eksemplet 

er anvendt sagsområdet dødsboskiftesager, da antallet af vægte 

inden for dette sagsområde er relativt overskueligt. Regneeksemplet er gennemført 

for personalegruppen jurister, og viser hvordan antallet af vægtede 

dødsboskiftesager i 2010 er beregnet. 

Eksemplet viser således, hvordan trin 1 og 3 gennemføres, men ikke hvordan 

det samlede antal vægtede dødsboskiftesager for både jurister og kontorpersonale 

beregnes (trin 2). Denne beregning er allerede illustreret i afsnit 2.2. 

Eftersom vægtningsmodellen indeholder en indeksering af de vægtede sager 

i forhold til et basisår (2006), er det nødvendigt at starte regneeksemplet med 

en beregning af de vægtede dødsboskiftesager i 2006. 


Tabel 2: Regneeksempel for skiftesager for jurister 

Kolonnenummer 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

Sagstype Afsluttede 

sager 

2006 

Alm. dødsboskiftesager 

- boudlæg 


- ægtefælleudlæg 


- uskiftet 

bo 


- privat 

skifte 


- forenklet 

privat skifte 


- bobestyrer 


- sluttet i 

øvrigt 

Andre dødsboskiftesager 

- genoptagne 

sager 

Andre dødsboskiftesager 

- anmeldelser 

Subsidiære 

afhøringer 

Grundvægt 

Vægtede 

sager 

2006 

Indekserede 

og vægtede 

sager 2006 

(basisår) 

Afsluttede 

sager 

2010 

Grundvægt 

Testamente 

(vægt:+2) 

Skattepligt 

(vægt:+0) 

Ægtepagt 

(vægt:+1) 

Kendelse 

afsagt 

(vægt:+10) 

Vægtede 

sager 


Indekseringsfaktor 


Indekserede 

og vægtede 

sager 2010 

16.840 6 101.040 19.440 16.726 6 2.595 241 0 14 105.686 0,192 20.334 

941 10 9.410 1.811 625 10 222 17 0 1 6.704 0,192 1.290 

12.111 2 24.222 4.660 12.183 2 2.458 230 38 6 29.380 0,192 5.653 

12.242 6 73.452 14.132 12.680 6 4.666 204 708 57 86.690 0,192 16.679 

7.696 2 15.392 2.961 6.629 2 1.528 74 3 7 16.387 0,192 3.153 

4.537 14 63.518 12.221 5.551 14 2.364 85 395 249 85.327 0,192 16.417 

721 2 1.442 277 702 2 55 3 0 5 1.564 0,192 301 

503 2 1.006 194 358 2 65 2 15 6 921 0,192 177 

188 6 1.128 217 148 6 24 0 0 8 1.016 0,192 195 

419 2 838 161 17 2 5 0 0 0 44 0,192 8 

Separate tvister 43 20 860 165 41 20 1 0 0 2 842 0,192 162 

Dødsboskiftesager 

i alt 

56.241 . 292.308 56.241 55.660 . . . . . 334.561 . 64.371 

Kilde: Bilag til Embedsregnskab 2010 og Domstolsstyrelsens sagsstatistik 

Tabellen viser de 11 forskellige sagstyper, der indgår i sagsområdet dødsboskiftesager. 

I kolonne 1 fremgår det faktiske antal af afsluttede og uvægtede 

sager inden for hver sagstype i 2006. I kolonne 2 fremgår grundvægtene for 

hver sagstype, og i kolonne 3 vises antallet af sager vægtet efter grundvægtene, 

dvs. antallet af uvægtede sager gange grundvægten. 

I 2006 var den ingen tillægsvægte for dødsboskiftesagerne. Derfor viser kolonne 

3 antallet af vægtede dødsboskiftesager i 2006. 

2006 er som tidligere nævnt basisåret for vægtningsmodellen. I basisåret 

skal antallet af vægtede sager være lig antallet af uvægtede sager. Summen 

af uvægtede dødsboskiftesager i 2006 er 56.241 og summen af vægtede 

dødsboskiftesager er 292.308. 

Hver sagstype ganges derfor med forholdet mellem uvægtede og vægtede 

sager. For almindelige dødsboskiftesager – boudlæg ser beregning ud som 

følger: 

101.040 ∗ ( 56.241 

) = 19.440 

292.308

Denne beregning laves for hver sagstype, og resultaterne fremgår af kolonne 

4. Denne kolonne viser det endelige antal vægtede skiftesager for jurister 

for hver sagstype for basisåret 2006. 

Når det endelige antal vægtede skiftesager for jurister i basisåret således er 

beregnet, kan antallet af vægtede sager for de næstkommende år efterfølgende 

indekseres i forhold til basisåret. Det er således nu muligt at beregne 

antallet af vægtede dødsboskiftesager for 2010. 

Kolonne 5 viser de afsluttede og uvægtede dødsboskiftesager for 2010. 

Grundvægtene for de enkelte sagstyper (kolonne 6) er ikke ændret i forhold 

til 2006. Der er dog blevet indført fire tillægsvægte for dødsboskiftesager i 

2009. Disse fire tillægsvægte er: testamente, skattepligt, ægtepagt og kendelse 

afsagt. 3 

De nye tillægsvægte og andre løbende justeringer af sagsvægtningsmodellen 

indebærer, at udviklingen i den vægtede sagsmængde over tid skal fortolkes 

med forsigtighed. 

De næste fire kolonner (kolonne 7-10) indeholder antallet af sager, der skal 

have tilføjet en tillægsvægt for hver af de fire tillægsvægte. Størrelsen af 

tillægsvægtene er angivet i parenteserne. Det skal bemærkes, at tillægsvægten 

”skattepligt” har vægten 0 for jurister, og denne vægt har således ingen 

betydning i det konkrete eksempel. 

Hvis den første række, der indeholder almindelige dødsboskiftesager - boudlæg, 

betragtes, fremgår det, at der i 2010 var 16.726 uvægtede sager. Disse 

sager ganges med grundvægten 6. Ud af de 16.726 sager var der 2.595 

sager med testamente. Derfor tillægges de vægtede sager efter grundvægten 

5.190 (2.595*2). Samme regnestykke gennemføres for de resterende tre 

tillægsvægte. 

Derved fremkommer antallet af vægtede sager for hver sagstype som vist i 

kolonne 11. Dette antal indekseres i forhold til 2006. Til denne beregning 

anvendes en indekseringsfaktor. Denne faktor er forholdet mellem uvægtede 

og vægtede sager i basisåret, og er dermed den størrelse som de vægtede 

sager i 2006 blev ganget med for at opnå det endelige antal vægtede sager. I 

det konkrete eksempel er omregningsfaktoren beregnet på følgende måde: 

ቀ ହ଺.ଶସଵ 

ቁ= 0,192 

ଶଽଶ.ଷ଴଼ 

De vægtede sager for 2010 ganges således med indekseringsfaktoren, og 

dermed fremkommer de endelige antal vægtede skiftesager for jurister for 

2010 som vist i den sidste kolonne. 

3 Tillægsvægtene for dødsboskiftesager blev implementeret i 2009. Implementeringen skyldes, 

at der skulle ændres i sagsbehandlingssystemet og udvikles en ny statistik. Domstolsstyrelsen 

vurderer, at to af tillægsvægtene (ægtepagt og afsigelse af kendelse) har haft en meget marginal 

betydning, og at de er derfor fjernet igen i den ny vægtningsmodel (se afsnit 2.5). De to andre 

tillægsvægte (testamente og skattepligt) er bevaret, fordi forekomsten af de to forhold er spredt 

skævt geografisk. 


2.4. Vægtning mellem sagstyper 

I det sidste trin i sagsvægtningsmodellen vægtes antallet af straffesager, 

civile sager, fogedsager, skiftesager og notarialforretninger overfor hinanden. 

Dermed bliver det muligt at sammenligne den samlede aktivitet ved de enkelte 

byretter. 

Vægtene er her beregnet ud fra forholdet mellem den gennemsnitlige lønudgift 

i 2005 og 2006 per vægtet sag inden for hver sagstype. Der er beregnet 

særskilte vægte for henholdsvis jurister, kontorpersonale og samlet for alle 

personalegrupper (jurister, kontorpersonale, elever, ansatte ved beskæftigelsesordning 

og øvrigt personale). Vægtene for de forskellige sagstyper er vist 

i nedenstående tabel. 

Tabel 3: Vægte til vægtning mellem sagstyper 

Jurister 

Kontorpersonale 

Samlet 

Straffesager 1,68 1,21 1,47 

Civile sager 2,69 1,93 2,34 

Fogedsager 0,27 0,51 0,38 

Skiftesager 1,33 2,15 1,70 

Notarialforretninger 0,11 0,25 0,17 

Kilde: Bilag til Embedsregnskab 2010 

Dette element bevirker som nævnt, at det er muligt at sammenligne den samlede 

aktivitet, målt som antallet af vægtede sager samlet for retten, mellem 

byretterne, men til gengæld er det ikke muligt at sammenligne antallet af 

vægtede sager for de forskellige sagstyper og det samlede antal vægtede 

sager. Summen af vægtede straffesager, civile sager, fogedsager, skiftesager 

og notarialforretninger er således ikke lig det samlede antal vægtede 

sager. 

2.5. Domstolsstyrelsens nye vægtningsmodel 

(2012) 

Domstolsstyrelsen har udarbejdet en ny sagsvægtningsmodel for byretterne. 

Modellen har til hensigt at skabe en mere gennemskuelig metode for vægtning 

af sagerne og forventes implementeret i 2012. 

I den nye vægtningsmodel fastholdes metoden, hvor hver enkelt sag vægtes 

efter en grundvægt og en eventuel tillægsvægt (trin 1). Den største forskel på 

den hidtidige og den nye vægtningsmodel er antallet af kategorier inden for 

vægtene. 

Som beskrevet tidligere blev sagerne i den hidtidige vægtningsmodel vægtet 

efter både sagstype og afgørelsen af sagen. En almindelig civil sag, der blev 

afsluttet ved dom efter hovedforhandling, vægtede således anderledes end 

en almindelig civil sag, der blev afsluttet ved en udeblivelsesdom. 


Eksempel på 

beregning af 

grundvægt 

I den hidtidige vægtningsmodel var 

sager med domsmænd inddelt i to 

kategorier: Sager, der blev afsluttet 

med dom med domsmænd, og 

øvrige afgørelser. I den nye model 

er der kun én kategori for domsmandssager 

Domsmandssag for jurister: 

Tidligere vægte: 

o Dom med domsmand: 

25 

o Øvrige afgørelser: 2 

Andel (2008-2009): 

o Dom med domsmand: 

91 % 

o Øvrige afgørelser: 9 

% 

Beregning af ny vægt: 

o (25*0,91)+(2*0,09) 

=22,9 

I den nye vægtningsmodel vægtes sagerne udelukkende efter sagstype. 

Formålet med denne ændring er dels at gøre modellen overskuelig, dels at 

gøre modellen mindre afhængig af praksis for sagsregistreringen i de enkelte 

byretter. Tabel 60 viser en oversigt over modellens grundvægte og er vedlagt 

som bilag. 

Opdelingen i en separat vægtning for jurister og kontorpersonale er fastholdt 

i den nye model. Beregningen af grundvægtene er baseret på grundvægtene 

i den hidtidige model og fordelingen af den måde, sagerne afgøres på. 

I den nye vægtningsmodel indgår fortsat tillægsvægte. Tillægsvægtene er 

dog ligesom grundvægtene blevet forenklet. De vægte, der er blevet videreført 

i den nye model, er de vægte, der enten i særlig grad påvirker sagernes 

tyngde, eller som Domstolsstyrelsen har vurderet som særligt skævt fordelt 

geografisk. Tabel 61 viser en oversigt over modellens tillægsvægte og er 

vedlagt som bilag. 

Der foretages fortsat en samvægtning af antallet af vægtede sager for jurister 

og kontorpersonale efter den tidligere beskrevne metode (trin 2). 

De vægtede sager inden for hver sagsområde indekseres fortsat i forhold til 

et basisår (trin 3). Basisåret er dog ændret til 2008. 

Der foretages også fortsat en samvægtning af de vægtede sager for hvert 

sagsområde for at opnå det samlede antal vægtede sager (trin 4). Denne 

vægtning er beregnet og anvendes på samme måde som i den hidtidige mode 

bort fra, at grundlaget for beregningen af vægtene ændres fra 2005 og 

2006 til 2008 og 2009. 

Nedenstående tabel viser en sammenligning af vægtene til vægtning mellem 

sagstyperne i de to vægtningsmodeller. De eksakte vægte fra den hidtidige 

vægtningsmodel kan genfindes i Tabel 3. I Tabel 4 er vægtene for den hidtidige 

vægtningsmodel indekseret i forhold til vægten for civile sager, således 

at samtlige vægte for civile sager er 1, og det dermed er muligt at sammenligne 

de to vægtningsmodeller. 

Som det fremgår at tabeller er vægtene i den nye vægtningsmodel lavere for 

samtlige sagstyper undtagen civile sager. Dvs. at de civile sager vægtes 

tungere i den nye vægtningsmodel end i den hidtidige. 

Relationen mellem de øvrige sagstyper ser ud til at være nogenlunde konstant 

bortset fra at straffesager ser ud til at vægte relativt højere for kontorpersonale 

i den nye model. 


Tabel 4: Sammenligning af vægte til vægtning mellem sagstyper 

Den hidtidige vægtningsmodel Den nye vægtningsmodel (2011) 

Jurister 


Samlet Jurister 



Samlet 

Straffesager 0,62 0,63 0,63 0,44 0,52 0,47 

Civile sager 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 

Fogedsager 0,10 0,26 0,16 0,08 0,21 0,13 

Skiftesager 0,49 1,11 0,73 0,37 0,91 0,57 

Notarialforretninger 0,04 0,13 0,07 0,01 0,11 0,05 

Kilde: Bilag til Embedsregnskab 2010 og Notat om forenklet sagsvægtningsmodel

3. Ressourceallokering 

ved domstolene 

Domstolsstyrelsen har det overordnede bevillingsmæssige 

ansvar for domstolene. Den overvejende del af udgifterne til 

løn og øvrig drift er dog uddelegeret til retterne via selvforvaltningsordningerne 

for henholdsvis lønsum og øvrig drift. 

98 procent af lønsumsbevillingen uddelegeres således, 

mens 66 procent af bevillingen til øvrig drift er uddelegeret 

Den uddelegerede lønsum fordeles til henholdsvis 23 byretter (modelretterne) 

og de øvrige retter, det vil sige Tinglysningsretten, Retten på Bornholm, 

Retten på Færøerne, det grønlandske retsvæsen samt de overordnede retter 

(aftaleretterne). 

For modelretterne foreligger der en model til fordeling af lønsum i mellem 

retterne, mens lønsummen til aftaleretterne fastlægges efter en konkret vurdering 

af de enkelte retters forhold. 

Modellen, hvorefter lønsumsbevillingen fordeles mellem de 23 byretter, består 

af fire elementer, der er beskrevet i nedenstående boks. 

Boks 4: Fordeling af lønsumsbevillinger til modelretterne 

1) Grundbevilling. 

2) Bevilling til dommerlønninger. Denne bevilling dækker over det antal 

dommere, som hver byret er forpligtet til at have ansat ifølge Retsplejeloven. 

3) Bevilling til særlige forhold. Denne bevilling knytter sig særligt til 

retter med afdelingskontorer. 

4) Sagsafhængig bevilling. Denne bevilling fordeles efter den forventede 

sagsaktivitet ved byretterne, målt som modtagne vægtede sager. 

Grundbevillingen og bevillingen til dommerlønninger, udgør tilsammen ca. 36 

procent af den uddelegerede bevilling til modelretterne, bevillingen til særlige 

forhold udgør ca. 2 procent og den sagsafhængige bevilling udgør de resterende 

ca. 62 procent. 

Nedenstående tabel viser, hvorledes de uddelegerede lønsumsbevillinger er 

fordelt primo 2011. 


Tabel 5: Uddelegeret lønsumsbevilling fordelt på typer af bevillinger, 

2011 

Mio. kr. 

Grundbevilling 

+ bevilling til 

dommerlønninger 

Bevilling til 

særlige forhold 

Sagsafhængig 

bevilling 


Total 

Modelretter 291 16 504 811 

Aftaleretter . . . 334 

Reserver m.v. . . . 12 

Total . . . 1.157 

Kilde: Regnskabsdata fra Domstolsstyrelsen 2011.Bevillingerne til øvrig drift fordeles 

efter en model, der minder om modellen for fordelingen af lønsumsbevillingerne. 

Den årlige bevilling, inden for hvilken hovedparten af alle udgifter til 

øvrig drift skal afholdes, fordeles til modelretterne (byretterne) og aftaleretterne 

(de øvrige retter). Bevillingerne til aftaleretterne fordeles efter en konkret 

vurdering af de enkelte retters forhold, mens bevillingerne til modelretterne 

fordeles ud fra følgende tre elementer: 

Boks 5: Fordeling af bevillinger til øvrig drift til modelretterne 

1) Basisbevilling. Basisbevillingen dækker følgende udgifter: Husleje, 

energi, ejendomsskatter, rengøring, vandafgift, telefon og kørsel til 

stævningsmænd. 

2) Sagsafhængig bevilling. Denne bevilling fordeles efter den forventede 

sagsaktivitet ved byretterne, målt som modtagne vægtede sager. 

3) Bevilling til særlige forhold. Denne bevilling knytter sig særligt til 

retter med afdelingskontorer. 

Nedenstående tabel viser, hvorledes de uddelegerede bevillinger til øvrig drift 

er fordelt primo 2011. 

Tabel 6: Uddelegeret bevillinger til øvrig drift fordelt på typer af bevillinger, 

2011 

Mio. kr. Basisbevilling 

Sagsafhængig 

bevilling 

Bevilling til 

særlige forhold 

Total 

Modelretter 226 47 2 275 

Aftaleretter . . . 104 

Reserver mv. . . . 7 

Total . . . 386 

Kilde: Regnskabsdata fra Domstolsstyrelsen 2011. 

3.1. Domstolsstyrelsens dommernormeringsmodel 

I retsplejelovens § 9 stk. 2-11 er angivet, hvor mange dommere der som 

minimum skal være tilknyttet hver af de 24 retskredse i Danmark. 4 Udover 

4 Retsplejeloven § 9 stk. 2-11: Københavns Byret består af én præsident og mindre 39 andre 

dommere, retten i Glostrup består af én præsident og mindst 14 andre dommere, retterne i

disse i alt 227 dommere (inkl. byretspræsidenter) angives der i § 9 stk. 12, at 

der skal udnævnes yderligere 25 dommere (puljedommere) ved byretterne. 

Det er Domstolsstyrelsen, der afgør, ved hvilke byretter disse ekstra dommere 

skal placeres. Der er dog i samme paragraf angivet en øvre grænse for, 

hvor mange dommere hver byret kan tildeles. Eksempelvis kan Københavns 

Byret maksimalt tildeles 5 ud af de 25 dommere, mens retten i Kolding maksimalt 

kan tildeles 3 ekstra dommere. 

Siden 1. januar 2009 har Domstolsstyrelsen benyttet en dommernormeringsmodel 

til fordeling af de 25 puljedommere, der er baseret på antallet af 

vægtede modtagne sager per dommer ved de enkelte byretter. Når en dommerstilling 

bliver ledig skal det besluttes, om stilling skal genopslås ved den 

samme byret, eller om stillingen skal overgå til en anden byret. 

I dommernormeringsmodellen fra 2009 blev der gennemført nye beregninger 

af, hvordan puljedommerne skulle fordeles, hver gang en dommerstilling blev 

ledig i én af de byretter, der havde del i puljedommerne. Den 1. februar 2010 

indførte Domstolsstyrelsen dog en korrektion af dommernormeringsmodellen. 

I stedet for at foretage nye beregninger hver gang en dommerstilling bliver 

ledig, foretages beregningerne udelukkende, når der kommer nye tal for 

sagsmængden ved byretterne (1. februar og 1. september). Bortset fra denne 

ændring er de overordnede principper bag modellen uændret. Antallet af 

vægtede modtagne sager og modtagne sager per dommer beregnes på 

samme måde som tidligere. 

Nedenstående tabel viser en oversigt over de 24 byretter for perioden 2008 

og 1. halvår 2009 og illustrerer, hvordan beregningerne bag dommernormeringsmodellen 

foretages. 

Aarhus og Odense består af én præsident og mindst 11 andre dommere, retten i Aalborg og på 

Frederiksberg består af én præsident og mindst 10 andre dommere, retten i Roskilde består af 

én præsident og mindst 9 andre dommere, retterne i Kolding og Sønderborg består af én præsident 

og mindst 8 andre dommere, retterne i Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby består af én 

præsident og mindst 7 andre dommere, retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og Helsingør 

består af én præsident og mindst 6 andre dommere, retterne i Viborg, Holstebro, Herning, 

Horsens, Svendborg og Holbæk består af én præsident og mindst 5 andre dommere og retten 

på Bornholm består af én præsident og mindst én anden dommer. 


Retskreds 

Tabel 7: Regneeksempel for Domstolsstyrelsens dommernormeringsmodel, 

2008 og 1. halvår 2009 

Normering ifl. 

Retsplejeloven 

Antal puljedommere 

- 

nuværende 

Modtagne straffe- 

og civile 

sager (jurister) 

Antal modtagne 

sager 

per dommer 


- ny 

beregning 



- 

forskel 

Hjørring 7 1 5.097 728,1 1 0 

Aalborg 11 1 8.614 783,1 1 0 

Randers 8 0 5.175 739,3 0 0 

Aarhus 12 1 9.581 798,4 1 0 

Viborg 6 2 5.593 799,1 2 0 

Holstebro 6 1 4.097 682,8 1 0 

Herning 6 0 3.930 785,9 0 0 

Horsens 6 1 5.123 853,8 2 1 

Kolding 9 2 7.445 744,5 2 0 

Esbjerg 7 2 6.013 751,6 2 0 

Sønderborg 9 1 6.584 731,6 1 0 

Odense 12 1 9.519 793,3 1 0 

Svendborg 6 0 3.940 788 0 0 

Nykøbing Falster 7 2 5.400 675 1 -1 

Næstved 8 1 6.394 799,3 1 0 

Holbæk 6 1 4.632 772,1 1 0 

Roskilde 10 1 8.250 825 2 1 

Hillerød 8 1 5.702 712,8 1 0 

Helsingør 7 1 5.222 746 1 0 

Lyngby 8 1 6.302 787,7 1 0 

Glostrup 15 1 11.577 771,8 1 0 

Frederiksberg 11 2 8.452 704,3 1 -1 

København 40 1 31.054 786,2 1 0 

Bornholm 2 0 1.106 737,7 0 0 

Total 227 25 174.802 767 25 0 

Kilde: Domstolsstyrelsens Notat om forslag til justering af dommernormeringsmodellen fra den 

17. november 2009. 

For hver byret er angivet normeringen ifølge Retsplejeloven. Eksempelvis 

skal Hjørring byret som minimum have syv dommere beskæftiget. Herudover 

er angivet antallet af puljedommere, som hver enkelt byret har beskæftiget 

på det pågældende tidspunkt, dvs. inden beregningen foretages. 

Antallet af modtagne straffesager og civile sager for hver byret er angivet i 

tabellens fjerde kolonne. For at sikre størst mulig sammenlignelig mellem 

byretterne foretages en vægtning af de modtagne sager. Eftersom de modtagne 

sager endnu ikke er afsluttet, er det ikke muligt at anvende Domstolsstyrelsens 

vægtningsmodel (se kapitel 2). Vægtningen foretages derfor på 

baggrund af den gennemsnitlige vægt for de afsluttede straffesager og civile 

sager for jurister i hver byret. 

Beregningen kan illustreres med et fiktivt eksempel. En given byret har i den 

periode, som beregningen dækker, modtaget 1.000 straffesager og civile 

sager. Samme byret har afsluttet 1.100 uvægtede straffesager og civile sager 

i samme periode. Hvis disse afsluttede sager vægtes efter Domstolsstyrel-

sens vægtningsmodel har byretten afsluttet 1.200 vægtede straffesager og 

civile sager for jurister. Den gennemsnitlige vægt for en afsluttet sag ved den 

pågældende byret kan beregnes således: 

1.200 

= 1,09 

1.100 

De straffesager og civile sager, som byretten har modtaget, vægtes herefter 

efter denne gennemsnitlige vægt. 

1.000 ∗ 1,09 = 1.090 

Byretten har således modtaget 1.090 vægtede straffesager og civile sager i 

den pågældende periode. Samme beregning foretages for hver af de resterende 

23 byretter. 

I den femte kolonne vises antallet af vægtede modtagne straffesager og civile 

sager per dommer i hver byret. For hver byret indgår antallet af antallet af 

dommere normeret i Retsplejeloven samt det aktuelle antal puljedommere. 

Herfra trækkes ét årsværk ved hver byret svarende til byretspræsidenten. For 

retten på Bornholm trækkes dog kun ½ årsværk. 

I tabellens sjette kolonne foretages en beregning af den ideelle placering af 

de 25 puljedommere ud fra de aktuelle sagstal. Denne beregning kan illustreres 

med et eksempel. Retten i Nykøbing Falster har det laveste antal modtagne 

sager per dommer (675) og to puljedommere, mens retten i Horsens 

har det højeste antal sager per dommer (853,8) og én puljedommer. Hvis én 

dommerstilling flyttes fra retten i Nykøbing Falster til retten i Horsens ændres 

antallet af sager per dommer for de to retter til henholdsvis 771,4 og 731,9. 

Retten i Nykøbing Falster har således stadig et lavere antal sager per dommer 

end den byret, der nu har flest sager, nemlig retten i Roskilde med 825. 

Den ideelle placering af puljedommerne på det pågældende tidspunkt er 

derfor én puljedommer ved retten i Nykøbing Falster og to puljedommere ved 

retten i Horsens. Samme beregning gennemføres for de resterende byretter, 

og den ideelle placering af de 25 puljedommere fastslås. 

Den sidste kolonne viser forskellen mellem den nuværende og ideelle placering 

af puljedommerne. Heraf ses det, at retterne i Nykøbing Falster og Frederiksberg 

står til at miste en puljedommer ved ledighed i den pågældende 

periode, og retterne i Horsens og Roskilde står til at modtage en ekstra puljedommer. 

I de resterende byretter vil en ledig dommerstilling blive genopslået. 


3.2. Vurdering af dommernormeringsmodellen 

Samlet set må Domstolsstyrelsens dommernormeringsmodel betragtes som 

et fornuftigt styringsredskab til placering af de ekstra ressourcer, som er beskrevet 

i Retsplejeloven. 

Det er en fordel, at modellen er baseret på antallet af modtagne frem for afsluttede 

sager, da det derved undgås, at modellen forfordeler byretter med 

en enten høj eller lav produktivitet og dermed påvirker sammenligneligheden 

af produktiviteten mellem byretterne. 

Dommernormeringsmodellen fremstår relativt enkel og gennemskuelig særligt 

efter de ændringer, der blev gennemført i 2010. Det må betragtes som en 

betydelig fordel for byretterne og for deres muligheder for at planlægge den 

fremadrettede fordeling af arbejdsbyrden, at det ligger fast, hvorvidt hver 

byret står til at miste en puljedommer ved ledighed, og at beregningerne kun 

gentages, når datagrundlaget opdateres. 

Dommernormeringsmodellen er blevet væsentligt mindre fleksibel efter de 

ændringer, der blev gennemført i 2010. Den mindre fleksibilitet skal vurderes 

i forholdt til den øgede enkelhed og gennemsigtighed, som ændringerne har 

medført, og det kan umiddelbart være svært at vurdere, hvorvidt modellen 

samlet set er fleksibel nok. 

Det kan dog bemærkes, at samtlige byretter på nær seks på nuværende 

tidspunkt har del i de 25 ekstra dommerstillinger. Dette indikerer, at normeringen 

af dommere som beskrevet i Retsplejeloven afspejler fordelingen af 

arbejdsbyrden mellem byretterne relativt godt. Derudover bevirker det, at 

modellen i et vist omfang vil kunne håndtere ekstraordinære stigninger i arbejdsbyrden 

i enkelte byretter, da puljedommerstillinger fra de øvrige byretter 

over tid vil blive overført til disse byretter. 

Denne fleksibilitet begrænses dog af to forhold. For det første er der som 

tidligere beskrevet, angivet hvor stor en andel af de 25 ekstra dommere, som 

hver byret maksimalt kan modtage, hvilket begrænser modellens fleksibilitet i 

tilfælde af særligt store stigninger i arbejdsbyrden ved enkelte byretter. For 

det andet begrænses modellen fleksibilitet af, at omfordelingen af dommere 

udelukkende sker, når en dommerstilling bliver ledig. Dette vanskeliggør en 

aktiv styring af ressourcefordelingen via dommernormeringsmodellen. Det 

fremstår dog ikke realistisk at opstille en model, der ikke i overvejende grad 

er styret af den naturlige afgang af dommere, eftersom det står beskrevet i 

Grundlovens § 64, at dommere ikke kan afskediges uden dom eller forflyttes 

imod deres egen ønske, medmindre der finder en generel omlægning af 

domstolene sted. 

Ud fra de givne rammer fremstår Domstolsstyrelsens dommernormeringsmodel 

således som hensigtsmæssig. 


4. Domstolsreformen 

Domstolsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, er 

den største reform af det danske retssystem siden indførelsen 

af retsplejeloven i 1919. Domstolsreformen har på flere 

væsentlige punkter ændret vilkårene for de danske domstole 

I dette afsnit beskrives kort formålet med domstolsreformen samt indholdet af 

reformen. Denne beskrivelse har til formål at give et grundlag for at forstå 

den videre kortlægning af domstolenes ressourcer og produktivitet samt de 

ændringer, der er sket fra 2004 til 2010. 

Af Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Lovforslag 

nr. L 168 2005) fremgår det, at formålet med Domstolsreformen er at 

styrke domstolenes opgaveløsning i overensstemmelse med nuværende og 

fremtidige krav og forventninger. Herudover skal reformen sikre en ensartet 

høj kvalitet ved landets domstole samt en fleksibel, serviceorienteret og effektiv 

tilrettelæggelse af arbejdet. 

Det står centralt i reformen, at byretternes rolle overordnet set skal styrkes, 

og at byretterne skal have tilført flere ansvarsområder, samt at der skal gennemføres 

en effektivisering af domstolsområdet. 

Domstolsreformen består af tre delreformer: Kredsreformen, Indholdsreformen 

og Tinglysningsreformen. I de efterfølgende afsnit beskrives hver af de 

tre delreformer. 

Afsnit 9 indeholder en nærmere gennemgang af de bevillingsmæssige rammer 

for reformen, samt de politiske aftaler om domstolenes økonomi, der er 

blevet gennemført siden indførelsen af Domstolsreformen. 

4.1. Kredsreformen 

Kredsreformen har reduceret antallet af byretter fra 82 til 24. Formålet har 

været at skabe større enheder med mere kapacitet og et højere fagligt niveau 

samt effektiviseringer som følge af digitalisering, stordriftsfordele og 

udbredelse af bedste praksis mv. De større enheder har også været en forudsætning 

for, at byretterne – som en del af Indholdsreformen – har kunnet 

overtage flere nye ansvarsområder. 

Kredsreformen har blandt andet medført en række praktiske opgaver for 

byretterne i forbindelse med etableringen af nye tjenestesteder. 


Boks 6: Eksempler på praktiske opgaver som følge af Kredsreformen 

Afklaring af ca. 2.000 medarbejderes fremtidige arbejdspladser 

Rekruttering af ledere og mellemledere 

Organisering af de nye byretter, herunder også sammenlægning af 

sagsbehandlingsdata og regnskabsfunktioner mv. og indretning af lokaler 

Etablering af permanente lejemål for de nye retter 

4.2. Indholdsreformen 

Domstolsreformen indeholder også en række ændringer i sagstilgang og - 

forløb i byretterne, jf. boks 3. Indholdsreformen omfatter blandt andet: 

Boks 7: De væsentligste punkter i indholdsreformen 

Byretterne er som udgangspunkt 1. instans for alle sager 

Det er blevet muligt at behandle sager med tre dommere i byretten 

Øget mulighed for at inddrage dommere med særligt sagkundskab 

Styrket sagsforberedelse i civile sager 

Ændringer i reglerne for hovedforhandling af civile sager 

Nævningesager behandles i 1. instans i byretten 

Mulighed for at anke skyldsspørgsmålet i nævningesager 

Indførelse af ”småsagsprocessen”, retsmægling og gruppesøgsmål 

En væsentlig følge af indholdsreformen er, at landsretterne og Højesteret i 

højere grad skal fungere som overordnede appelinstanser og fastlægge 

praksis i principielle sager. Principielle sager vil fortsat kunne blive behandlet 

ved 1. instans i landsretterne og uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet 

ankes til Højesteret. 

4.3. Tinglysningsreformen 

Tinglysningsreformen omfatter en centralisering samt en digitalisering af 

Tinglysningsretten, som inden reformen havde været varetaget i byretterne. 

Tinglysningsretten er efter Domstolsreformen placeret i Hobro. 


5. Sagsmængde 

I dette afsnit beskrives sagsmængden ved domstolene. Fokus 

er primært på modtagne og afsluttede sager. De afsluttede 

sager opgøres både vægtede og uvægtede 

5.1. Byretterne 

Kortlægningen af sagsmængden ved de 24 byretter er baseret på udtræk fra 

Domstolsstyrelsens sagsstatistik og årsrapporter for Danmarks Domstole. 

Fokus er på aggregerede data for samtlige byretter. En oversigt over sagsmængden 

for de enkelte byretter er vedlagt som bilag. 

5.1.1. Udvikling i sagsmængde, uvægtet 

Nedenstående figur viser udviklingen i sagsmængden for byretterne fra 2004 

til 1 2011. Frem til 2007 var sagsmængden relativt stabil. Fra 2007 til 2010 er 

både antallet af modtagne og afsluttede sager steget – med henholdsvis 28 

og 39 procent. Set over hele perioden 2004 til 2010 er antallet af modtagne 

sager steget med 23 procent, og antallet af afsluttede sager steget med 26 

procent. 

I perioden 2004 til 2006 har antallet af afsluttede sager stort set været lig 

antallet af modtagne sager. Fra 2007 til 2009 overgik antallet af modtagne 

sager antallet af afsluttede sager, hvilket har resulteret i en stigning i antallet 

af verserende sager. Ændringen fra 2006 til 2007 kan til dels tilskrives implementeringen 

de strukturelle forandringer som følge af domstolsreformen. 

Forskellen mellem afsluttede og modtagne sager er da også faldet i gennem 

perioden efter 2007. Fra 7 procent flere modtagne end afsluttede sager i 

2007 til 4 procent flere i 2009. I 2010 oversteg antallet af afsluttede sager 

antallet af modtagne sager med over 18.000. I 2011 er denne udvikling fortsat. 

Antallet af modtagne sager er faldet, mens antallet af afsluttede sager er 

steget. 


Figur 2: Antal modtagne og afsluttede uvægtede sager ved byretterne, 

2004-2011 

Antal sager (målt i 1.000) 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011¹ 

Kilde: Domstolsstyrelsens sagsstatistik og nøgletal for domstolene 1. halvår 2011. 

1) For at sikre sammenlignelighed med de øvrige år, er 1. halvår 2011 er beregnet som antallet 

af sager i 1. halvår 2011 samt antallet af sager i 2. halvår 2010, således at opgørelsen også 

dækker en periode på 12 måneder. 

Figur 3 viser fordelingen af modtagne sager ved byretterne i 2010 på typer af 

sager. Over halvdelen af de modtagne sager var fogedsager (inkl. tvangsauktioner) 

og herefter følger straffesager, der udgjorde 19 procent. De sidste 

fire sagstyper udgør hver under 10 procent af den samlede sagsmængde. 

Figur 3: Modtagne sager ved byretterne fordelt på sagstyper 2010 

NotarialforretningerDødsbo- 

8% 

skiftesager 

7% 

Insolvensskiftesager 

2% 

Fogedsager¹ 

55% 

Antal modtagne sager Antal afsluttede sager 

Straffesager 

19% 

Civile sager 

9% 

Kilde: Domstolsstyrelsens sagsstatistik. Note: 1) Inkl. tvangsauktioner 

Nedenstående tabel viser antallet af modtagne, afsluttede og verserende 

sager ved byretterne fordelt på sagstyper fra 2004 til 2010. En indeksering af 

Tabel 8 er vedlagt som bilag (se Tabel 63). 

Der er sket et betydeligt fald i antallet af modtagne straffesager fra 2006 til 

2007 på 8 procent. Dette fald skal ses i sammenhæng med de parallelle 

strukturelle forandringer som politiet gennemgik som følge af politireformen. 


Fra 2006 til 2007 faldt antallet af tiltaler i henhold til straffeloven, som politiet 

anlagde, med 15 procent. 5 

I den efterfølgende periode fra 2007-2010 er antallet steget igen med 12 

procent. Samlet set er antallet af modtagne straffesager steget med 9 procent 

fra 2004 til 2010. 

Antallet af modtagne civile sager, dødsboskiftesager og notarialforretninger 

har været relativt stabilt i perioden 2004 til 2010. Det store fald i antallet af 

civile sager fra 2004 til 2005 skyldes, at en del af de sager, der frem til 2004 

var civile sager overgik til fogedretten i 2005. Hvilket også kan forklare den 

store stigning i antallet af fogedsager fra 2004 til 2005. 

Der har til gengæld været en betydelig stigning i antallet af fogedsager og 

insolvensskiftesager fra 2004 til 2010 på henholdsvis 77 og 57 procent. Særligt 

fra 2007 til 2009 er antallet af disse sagstyper steget voldsomt med 

vækstrater på over 20 procent om året. Disse sagstyper er mest konjunkturfølsomme, 

og det er derfor forventeligt, at der har været en stor stigning som 

følge af finanskrisen. 

Det er særligt inden for straffe- og fogedsager, at byretterne har formået at 

øge antallet af afsluttede sager i forhold til modtagne sager fra 2009 til 2010. 

Antallet af verserende sager har været stigende for alle sagstyper fra 2007 til 

2009, herefter er antallet af verserende sager blevet reduceret for alle 

sagstyper undtagen skiftesager. 

I 2011 6 er antallet af modtagne sager faldet for samtlige sagstyper undtagen 

notarialforretninger. Det samlede antal modtagne sager faldt med 7.400 i 

forhold til 2010. Der er også sket en betydelig stigning i antallet af afsluttede 

sager i 2011, sammenlignet med 2010 steg antallet af afsluttede sager med 

næsten 8.000. Der er dog sket et fald i antallet af afsluttede civile sager på 

lidt over 1.000 sager fra 2010 til 2011. I 2011 er antallet af afsluttede sager 

mindst lige så højt som antallet af modtagne sager for samtlige sagstyper. 

5 Kilde: Politiets og Anklagemyndighedens årsrapport 2010 

6 For at sikre sammenlignelighed med de øvrige år, er 1. halvår 2011 er beregnet som antallet af 

henholdsvis modtagne og afsluttede sager i 1. halvår 2011 samt antallet af sager i 2. halvår 

2010, således at opgørelsen også dækker en periode på 12 måneder. 


Tabel 8: Antal modtagne, afsluttede og verserende uvægtede sager ved 

byretterne fordelt på sagstyper, 2004-2010 


Antal modtagne sager 632.944 618.282 599.040 607.619 689.961 774.647 776.685 769.292 

Straffesager 134.637 142.116 142.221 131.035 135.640 147.089 147.294 149.619 

Civile sager 131.409 67.560 63.171 64.826 64.444 68.239 67.624 64.714 

Fogedsager² 240.449 282.715 262.571 278.511 346.455 424.349 425.621 420.487 

Insolvensskiftesager 10.569 10.705 10.123 9.772 12.268 16.159 16.618 15.624 

Dødsboskiftesager 59.154 56.755 56.970 57.474 56.492 56.772 55.627 54.661 

Notarialforretninger 56.726 58.431 63.984 66.001 74.662 62.039 63.901 64.187 

Antal afsluttede sager 630.640 620.474 595.363 569.953 660.803 748.246 794.816 802.731 

Straffesager 131.298 142.197 139.668 122.066 131.474 140.247 153.999 154.071 

Civile sager 133.509 78.594 62.427 59.252 63.032 68.977 69.322 68.257 

Fogedsager² 240.449 274.270 262.667 257.831 324.257 406.801 435.600 444.546 


Dødsboskiftesager 57.876 56.243 55.845 54.853 56.168 55.906 55.660 55.403 

Notarialforretninger 56.726 58.431 63.984 66.001 74.662 62.039 63.901 64.187 

Antal verserende sager . 96.592 100.081 168.019 199.470 223.160 213.142 172.328 

Straffesager . 26.005 26.523 33.738 37.606 42.948 35.068 27.938 

Civile sager . 26.690 28.036 33.711 35.780 35.702 35.012 31.545 

Fogedsager² . 43.897 45.522 66.657 92.052 107.331 105.198 75.102 

Insolvensskiftesager . . . 7.044 7.427 9.583 10.091 9.773 

Dødsboskiftesager . . . 26.869 26.605 27.596 27.773 27.970 


Note: En række af de sager, der frem til og med 2004 var civile sager, figurerer fra og med 2005 

som betalingspåkrav under fogedsager. Fogedsager er ikke opgjort separat på modtagne og 

afsluttede i 2004. Verserende sager er ikke opgjort i 2004 


af henholdsvis modtagne og afsluttede sager i 1. halvår 2011 samt antallet af sager i 2. halvår 

2010, således at opgørelsen også dækker en periode på 12 måneder. Antallet af verserende 

sager er opgjort ultimo 1. halvår 2011. 

2) Inkl. tvangsauktioner. 

5.1.2. Udvikling i sagsmængde, konjunkturfølsomme 

sager 

Tabel 9 viser en oversigt over de særligt konjunkturfølsomme sagstypers 

udvikling. Udviklingen i disse sager afspejler i særligt grad konsekvenserne af 

finanskrisen, der indtrådte i 2008. For samtlige konjunkturfølsomme sagstyper 

er antallet af modtagne sager steget siden 2007. Almindelige og særlige 

fogedsager er steget mindst fra 2007 til 2010 med henholdsvis 20 og 49 procent, 

mens tvangsauktioner, konkurssager og tvangsopløsninger er steget 

mest af alle med over 100 procent. 

Antallet af sluttede sager er også steget fra 2007, men generelt er antallet af 

modtagne sager steget mere end afsluttede sager fra 2007 til 2010, hvorfor 

antallet af verserende sager også er steget. I 2010 overstiger antallet af afsluttede 

sager antallet af modtagne sager for alle sagstyper undtagen betalingspåkrav. 

Denne udvikling er fortsat i 2011, hvor byretterne afslutter lige så 

mange eller flere sager, end de modtager for samtlige konjunkturfølsomme 

sager. Dette har ført til et yderligere fald i antallet af verserende sager. Antallet 

af både verserende almindelige fogedsager og betalingspåkrav er således 

faldet med ca. 30 procent. 


Tabel 9: Antal modtagne, afsluttede og verserende (ultimo) uvægtede 

konjunkturfølsomme sager ved byretterne fordelt på sagstyper, 2005- 


Almindelige fogedsager 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011¹ 

Modtagne sager 187.721 158.267 161.328 193.742 235.296 239.632 229.893 

Afsluttede sager 192.561 159.940 152.554 183.773 220.920 249.267 246.508 

Verserende sager 24.825 25.037 34.234 46.568 61.024 56.610 39.835 

Betalingspåkrav 




Særlige fogedsager 




Tvangsauktioner 




Betalingsstandsning 

Modtagne sager . . 248 491 625 429 214 

Afsluttede sager . . 265 372 600 510 428 

Verserende sager . . 120 238 262 178 23 

Konkurssager 

Modtagne sager . . 2.561 4.065 5.981 6.154 5.573 

Afsluttede sager . . 2.579 3.011 4.222 5.246 5.573 

Verserende sager . . 3.419 3.859 5.699 6.627 6.516 

Tvangsopløsninger 

Modtagne sager . . 1.960 2.599 4.313 4.729 4.550 

Afsluttede sager . . 1.875 2.431 3.972 4.968 4.807 

Verserende sager . . 774 894 1.235 1.012 802 






5.1.3. Udvikling i sagsmængde, vægtet 

I dette afsnit præsenteres udviklingen i byretternes sagsmængde baseret på 

en opgørelse af afsluttede sager ud fra Domstolsstyrelsens vægtningsmodel 

(se kapital 2). Den 1. januar 2005 indførtes en ny vægtningsmodel, og dette 

afsnit omhandler derfor kun perioden 2005 til 2010. Modellen vægter de enkelte 

sager og sagstyper efter, hvor ressourcekrævende de er at behandle. 

Udviklingen i den samlede vægtede sagsmængde ved byretterne er vist i 

Figur 4. Siden 2005 er den samlede sagsmængde steget med over 170.000 

vægtede sager – svarende til en stigning på 28 procent. 


Figur 4: Udviklingen i det samlede antal vægtede sager ved byretterne, 

2005-2010 

607.746 595.047 

550.684 

646.064 

718.117 

Kilde: Domstolsstyrelsens sagsstatistik. Note: I beregningen af den samlede vægtede 

sagsmængde er de enkelte sagstyper vægtet for at skabe sammenlignelighed (se afsnit 2.4). 

Opgørelsen over den samlede vægtede sagsmængde er således ikke sammenlignelig med 

summen af det vægtede antal sager fordelt på sagstyper. 

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af afsluttede og vægtede 

sager. I perioden 2005 til 2010 er antallet af afsluttede vægtede sager steget 

på samtlige sagsområder. Fogedsagerne er steget klart mest med en stigning 

på 64 procent, mens de andre sagsområder er steget med mellem 10 

og 24 procent. 

Tabel 10: Antal afsluttede vægtede sager ved byretterne fordelt på 

sagstyper, 2005-2010 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Faktisk antal (vægtet) 

Straffesager 139.265 139.670 126.143 140.751 153.523 173.315 

Civile sager 69.400 62.431 55.518 70.867 76.301 83.146 

Fogedsager¹ 260.725 262.545 258.584 330.764 407.714 428.629 

Skiftesager 65.361 66.420 63.104 66.554 73.092 75.882 

Notarialforretninger² 58.204 63.984 66.001 74.662 62.039 63.901 

Indeks (2005=100) 

Straffesager 100 100 91 101 110 124 

Civile sager 100 90 80 102 110 120 

Fogedsager¹ 100 101 99 127 156 164 

Skiftesager 100 102 97 102 112 116 

Notarialforretninger 100 110 113 128 107 110 

Kilde: Domstolsstyrelsens sagsstatistik. 

1) Inkl. tvangsauktioner, 2) Notarialforretningerne vægtes ikke i denne del af vægtningsmodellen, 

hvorfor antallet af vægtede sager er lig antallet af uvægtede sager 

En oversigt over afsluttede og vægtede sager for henholdsvis jurister og kontorpersonale 

er vedlagt som bilag (se Tabel 64). 

Antallet af vægtede fogedog skiftesager er steget nogenlunde lige så meget 

fra 2005 til 2010 som antallet af uvægtede fogedog skiftesager (se Tabel 8). 


778.253 

2005 2006 2007 2008 2009 2010

De vægtede straffesager og civile sager er steget mere end de uvægtede i 

samme periode. 

Antallet af uvægtede afsluttede straffesager er steget med 8 procent fra 2005 

til 2010, mens antallet af vægtede afsluttede sager er steget med 24 procent 

i samme periode. For de civile sager er der sket et fald i antallet af uvægtede 

sager på 12 procent, mens antallet af vægtede sager er steget med 20 procent. 

Disse sager er altså ud fra vægtningsmodellens præmisser blevet mere krævende 

i løbet af den periode som modellen dækker (2005-2010). 

Figur 5 viser antallet af afsluttede og vægtede sager ved byretterne fordelt på 

sagstyper for perioden 2005 til 2010. For at opnå sammenlignelighed mellem 

de fem sagstyper viser figuren de vægtede sager, som blev præsenteret i 

Tabel 10, vægtet efter vægtningsmodellen trin 4 som beskrevet i afsnit 2.4. 

Fordelingen af de fem sagstyper har været relativt konstant igennem hele 

perioden 2005 til 2010. Straffesagerne udgør lidt over en tredjedel af den 

samlede vægtede sagsmængde, de civile sager udgør ca. en fjerdedel og 

fogedsager og skiftesager udgør hver omkring en femtedel. Endelig udgør 

notarialforretningerne kun et par procent af den samlede sagsmængde. 

Figur 5: Antal afsluttede vægtede sager ved byretterne fordelt på 

sagstyper, 2005-2010 

Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger 

586.997 

574.741 

19% 20% 

17% 17% 

28% 25% 

531.888 

20% 

18% 

24% 

35% 36% 35% 

624.011 

33% 32% 34% 

Kilde: Domstolsstyrelsens sagsstatistik. Note: For at opnå sammenlignelighed mellem de fem 

sagstyper er de vægtede sager, som blev præsenteret i Tabel 10, vægtet efter vægtningsmodellen 

trin 4 som beskrevet i afsnit 2.4. Denne figur er derfor ikke direkte sammenlignelig med Tabel 

10. Det samlede antal vægtede sager i denne figur er ikke fuldstændig identiske med opgørelserne 

i Figur 4. Dette skyldes, at data er trukket på forskellige tidspunkter fra Domstolsstyrelsens 

databaser. 

Nedenstående tabel viser udviklingen i sagskompleksiteten – beregnet som 

antallet afsluttede vægtede sager divideret med antallet af uvægtede afsluttede 

sager – for de fire sagsområder fra 2004 til 2010. Heraf fremgår det, at 

straffesager og civile sager har haft en stigende sagskompleksitet i perioden, 

mens kompleksiteten af fogedog skiftesager, har været relativt konstant. 

18% 

20% 

27% 

693.597 

18% 

22% 

26% 


751.685 

17% 

22% 

26% 

2005 2006 2007 2008 2009 2010

Det skal bemærkes, at årsagen til, at kompleksiteten er 1 for alle sagsområder 

i 2006 er, at dette år er basisåret for vægtningsmodellen, hvor antallet af 

vægtede sager er lig antallet af uvægtede sager. 

Tabel 11: Udviklingen i sagskompleksiteten (antal vægtede afsluttede 

sager per uvægtede afsluttede sager) fordelt på sagsområder, 2005- 


2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Straffesager 0,98 1,00 1,03 1,07 1,09 1,13 

Civile sager 0,88 1,00 0,94 1,12 1,11 1,20 

Fogedsager 0,95 1,00 1,00 1,02 1,00 0,98 

Skiftesager 0,98 1,00 0,98 0,99 1,04 1,06 


Denne udvikling kan blandt andet henføres til en stigning i antallet af sager, 

der afsluttes ved dom efter hovedforhandling og et fald i antallet af sager, der 

afsluttes ved dom om udeblivelse. 

5.2. Landsretterne 

Som Tabel 12 viser, har Østre Landsret og Vestre Landsret haft et fald i modtagne 

og afsluttede sager fra 2006 til 2007 på henholdsvis 24 og 11 procent. 

Fra 2007 til 2010 er antallet af modtagne sager steget med 25 procent, mens 

antallet af afsluttede sager har været relativt stabilt i perioden. 

Det store fald i antal modtagne sager fra 2006 til 2007 skyldes ændringerne i 

sagsforløbene som følge af domstolsreformen. Særligt ændringerne af reglerne 

i retsplejeloven om instansfølgen, hvorefter alle sager som udgangspunkt 

starter i byretten, er årsag til en stor del af faldet. 

Fra 2010 til 2011 er der sket mindre stigninger i både det samlede antal modtagne 

og afsluttede sager ved landsretterne på ca. 3 procent. Det er primært 

de civile ankersager, de civile kæremål og straffeankesagerne, der driver 

denne udvikling, mens antallet af modtagne og afsluttede sager for de øvrige 

sagstyper har været konstant eller svagt faldende. 

Det samlede antal verserende sager ved landsretterne har ligget relativt konstant 

fra 2004 til 2006 på omkring 6.000 sager, og fra 2007 til 2009 på ca. 

3.500 sager. Fra 2009 til 2010 er antallet dog steget med 17 procent til 4.062 

verserende sager. 

Det store fald i antallet af verserende sager fra 2006 til 2007 skyldes særligt 

faldet i antallet af verserende 1.instanssager. 

Der er stor forskel på udviklingen i antallet af verserende sager for de forskellige 

sagstyper. Antallet af verserende 1. instanssager er faldet med 46 procent 

fra 2007 til 2010 og antallet af verserende nævnesager er faldet med 19 

procent, mens de resterende sagstyper er steget med mellem 28 og 52 procent. 

Faldet i antallet af verserende 1. instanssager er en naturlig konsekvens 

af Domstolsreformen. 

En indeksering af Tabel 12 er vedlagt som bilag (se Tabel 65). 


Tabel 12: Antal modtagne, afsluttede og verserende uvægtede sager 

ved landsretterne fordelt på sagstyper, 2004-2011 


Modtagne sager 14.892 14.721 14.372 10.878 12.684 12.763 13.581 14.003 

Civile 1. instanssager 1.297 1.404 1.490 140 217 199 252 256 

Civile ankesager 2.884 2.866 2.739 2.155 2.718 2.843 3.125 3.218 

Civile kæremål 2.709 2.862 2.744 2.475 2.902 3.126 3.374 3.624 

Nævningesager 107 99 112 61 32 43 44 40 

Straffeankesager 3.471 3.480 3.436 2.479 2.828 2.708 3.082 3.209 

Straffekæremål 4.424 4.010 3.851 3.568 3.987 3.844 3.704 3.656 

Afsluttede sager 15.094 14.758 14.754 13.081 12.476 12.907 12.979 13.405 

Civile 1. instanssager 1.522 1.351 1.576 1.425 508 326 229 223 

Civile ankesager 3.083 2.886 2.927 2.477 2.449 2.888 2.856 2.960 

Civile kæremål 2.703 2.851 2.736 2.519 2.777 3.166 3.342 3.591 

Nævningesager 101 105 107 80 30 35 56 42 

Straffeankesager 3.285 3.540 3.570 2.987 2.723 2.655 2.822 2.953 

Straffekæremål 4.400 4.025 3.838 3.593 3.989 3.837 3.674 3.636 

Verserende sager (ultimo) 6.103 6.066 5.684 3.481 3.679 3.483 4.062 . 

Civile 1. instanssager 2.157 2.210 2.124 839 551 427 451 . 

Civile ankesager 1.968 1.948 1.760 1.438 1.697 1.606 1.845 . 

Civile kæremål 334 345 353 309 432 390 425 . 

Nævningesager 41 35 40 21 23 30 17 . 

Straffeankesager 1.516 1.456 1.322 814 919 972 1.237 . 

Straffekæremål 87 72 85 60 57 58 87 . 

Kilde: Embedsregnskab for Østre Landsret og Vestre Landsret og nøgletal for domstolene 1. 

halvår 2011. 

Note: For landsretternes 1. instanssager er der et databrud mellem 2006 og 2007. Databruddet 

skyldes, at sagerne i perioden 2004 til 2006 udelukkende sager om økonomi, hvor det fra 2007 

er alle sager. Via landsretternes detaljerede indberetninger er tallene fra 2004-2006 korrigeret, 

så de er sammenlignelige med tallene fra 2007-2010. 





De afsluttede sager ved landsretterne vægtes efter en vægtningsmodel, der 

er udarbejdet efter samme principper som vægtningsmodellen for byretterne. 

Modellen er imidlertid ikke opdateret og er derfor ikke retvisende, da den ikke 

tager højde for de ændringer, der er sket som følge af Domstolsreformen. 

Domstolsstyrelsen har udviklet en ny vægtningsmodel for landsretterne som 

vil blive implementeret i 2012. 

5.3. Sø- og Handelsretten 

Tabel 13 viser udviklingen i sagsmængden for Sø- og Handelsretten fra 2004 

til 2010. Antallet af sager, som retten har modtaget, har været stigende gennem 

det meste af perioden med et mindre fald på 8 procent fra 2010 til 2011. 

Denne udvikling er hovedsageligt drevet af insolvensskiftesager, der er steget 

betydeligt fra 2007. Denne sagstype må forventes at være særligt konjunkturafhængig, 

og stigningen skal derfor ses i relation til finanskrisen. Antallet 

af afsluttede sager har været relativt stabilt fra 2004 til 2009, men er 

steget med 47 procent fra 2009 til 2010. Denne stigning er dog aftaget i 


2011, hvor antallet af afsluttede sager kun er steget med 2 procent i forhold 

til 2010. 

Samlet set har antallet af verserende sager ved Sø- og Handelsretten været 

stigende siden 2007. Det samlede antal verserende sager er steget med 

mellem 13 og 27 procent hvert år i perioden. 

Denne store stigning skyldes dog udelukkende udviklingen i antallet af verserende 

skiftesager. Fra 2007 til 2010 er antallet af verserende skiftesager 

næsten fordoblet. Antallet af verserende civile sager har været relativt konstant 

fra 2007 til 2010, og er faktisk faldet med 10 procent fra 2004 til 2010. 

En indeksering af Tabel 13 er vedlagt som bilag (se Tabel 66) 

Tabel 13: Antal modtagne og afsluttede uvægtede sager ved Sø- og 

Handelsretten fordelt på sagstyper, 2004-2011 


Modtagne sager 3.985 3.798 3.757 4.003 5.169 7.089 7.490 6.910 

Civile sager² 423 443 413 394 382 344 440 401 


Afsluttede sager 4.565 4.179 3.732 4.049 3.963 4.137 6.102 6.231 

Civile sager² 432 481 410 411 351 377 366 388 


Verserende sager (ultimo)³ 619 581 583 2.540 2.870 3.648 4.486 . 

Civile sager² 619 581 583 571 520 482 559 . 

Insolvensskiftesager . . . 1.969 2.350 3.166 3.927 . 

Kilde: Embedsregnskab for Sø- og Handelsretten og nøgletal for domstolene 1. halvår 2011. 




2) Opgørelsen af civile sager dækker over samtlige sager bortset fra insolvenssager. Sø- og 

Handelsretten har således også et mindre antal private straffesager. 

3) Grundet et databrud fra 2006 til 2007 opgøres verserende insolvenssager kun fra 2007. 

5.4. Højesteret 

Som Tabel 14 viser, har antallet af sager, der har været ført ved Højesteret, 

været faldende fra 2004 til 2010 med mindre stigninger fra 2005 til 2006 og 

2009 til 2010. Fra 2007 til 2010 er antallet af sager faldet med 29 procent, et 

fald der primært er drevet af færre civile sager. Denne udvikling afspejler 

netop et af formålene med domstolsreformen, som var at Højesteret i endnu 

højere grad skulle fokusere på principielle sager. 

Fra 2010 til 2011 er der sket mindre stigninger i både antallet af modtagne og 

afsluttede civile ankesager og straffeankesager. Antallet af modtagne sager 

er dog steget med 13 procent fra 2010 til 2011, mens antallet af afsluttede 

sager er steget med 2 procent. 

Antallet af afsluttede sager har også været faldende gennem perioden. Fra 

2005 til 2010 er antallet af afsluttede sager faldet med 38 procent. I både 

2009 og 2010 har Højesteret afsluttet flere sager, end retten har modtaget. 

Årsagen til det faldende antal afsluttede sager ved Højesteret kan tilskrives, 

at Højesteret efter domstolsreformen i højere grad skal sikre retsenhed og 


koncentrere sig om de principielle sager, hvilket har betydet, at flere sager 

end tidligere involverer 7 eller 9 dommere. 

I perioden 2004 til 2010 har Højesteret generelt haft et faldende antal verserende 

sager. Fra 2004 til 2010 er antallet faldet med 23 procent. 

En indeksering af Tabel 14 er vedlagt som bilag (se Tabel 67). 

Tabel 14: Antal modtagne og afsluttede uvægtede sager ved Højesteret 

fordelt på sagstyper, 2004-2011 


Modtagne sager 584 547 584 530 439 344 376 195 

Civile ankesager 282 268 274 309 232 171 152 159 

Straffeankesager 65 57 58 38 31 22 21 36 

Civile kæresager 89 86 99 66 80 76 91 . 

Straffekæresager 88 57 70 51 28 16 45 . 

Andragender 60 79 83 66 68 59 67 . 

Afsluttede sager 542 601 579 509 427 416 392 230 

Civile ankesager 250 303 270 269 250 231 205 208 

Straffeankesager 56 60 60 52 21 24 20 22 

Civile kæresager 100 88 89 72 69 74 78 . 

Straffekæresager 77 78 67 51 26 21 28 . 

Andragender 59 72 93 65 61 66 61 . 

Verserende sager (ultimo)² 543 479 482 503 511 431 416 . 

Kilde: Embedsregnskab for Højesteret og nøgletal for domstolene 1. halvår 2011. 




2) Verserende sager opgøres ikke på de enkelte sagstyper 

5.5. Tinglysningsretten 

Nedenstående tabel viser en oversigt over sagsmængden ved Tinglysningsretten 

i perioden 2006 til 2011. Frem til indførslen af den digitale tingslysning 

i 2009 faldt både antallet af modtagne og afsluttede sager med mellem 11 og 

25 procent om året. Fra 2010 til 2011 er antallet af modtagne og afsluttede 

sager relativt konstant. 

Igennem det meste af perioden har Tinglysningsretten afsluttet flere sager, 

end den har modtaget. I 2010 blev der afsluttet 39.400 flere sager, end der 

blev modtaget – svarende til ca. 2 procent af det samlede antal modtagne 

sager. I 2011 var forskellen mellem afsluttede og modtagne sager faldet til 

25.600 sager – svarende 1 procent af det samlede antal modtagne sager. 


Tabel 15: Antal modtagne og afsluttede uvægtede sager ved 

Tinglysningsretten, 2006-2011 

2006 2007 2008 2009 2010 2011¹ 

Modtagne sager 3.322.420 2.868.972 2.554.595 1.922.666 2.118.153 2.118.711 

Afsluttede sager 3.315.403 2.873.178 2.569.037 1.920.027 2.157.588 2.144.344 

Kilde: Nøgletal for domstolene 2010 og 1. halvår 2011. 

Note: Efter indførelse af den digitale tinglysning i september 2009 er ca. 6 procent af sagerne 

bortfaldet. Modtagne og afsluttede sager for 2010 og 2011 kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes 

med forudgående år. 





6. Sagsbehandlingstid 

I dette afsnit belyses de gennemsnitlige sagsbehandlingstider 

samt udviklingen i sagsbunkerne ved byretterne. Byretterne 

har haft stigende sagsbehandlingstider for samtlige 

sagstyper fra 2005 til 2010. For flere sagstyper er sagsbehandlingstiden 

steget med over 50 procent i perioden. I 

2011 er denne udvikling dog vendt til fald i sagsbehandlingstiderne 

for næsten samtlige sagstyper 

Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved byretterne 

for udvalgte sagstyper. For samtlige udvalgte sagstyper er der sket en 

stigning i sagsbehandlingstiden fra 2005 til 2010. De største stigninger er 

sket for almindelige civile sager og boligsager, hvor sagsbehandlingstiden er 

steget med henholdsvis 78 og 64 procent siden 2007. Denne stigning skyldes 

hovedsagligt indførelsen af småsagsprocessen, idet en række sager 

med kort(ere) sagsbehandlingstid blev skilt ud pr. 1. januar 2008. Den samlede 

sagsbehandlingstid for almindelige civile sager og småsager i 2010 kan 

beregnes til 189 dage. Sagsbehandlingstiden for almindelige civile sager og 

småsager er således steget med 38 procent fra 2005 til 2010. 

Hertil kommer at instansreformen indebærer, at byretterne fra 2007 også 

modtager en del af de 1. instanssager, der før reformen blev behandlet ved 

landsretterne, 1. instanssagerne må generelt antages at have en længere 

sagsbehandlingstid end de almindelige civile sager ved byretter, hvorfor en 

del af den observerede stigning i sagsbehandlingstiden kan forklares med 

flytningen af 1. instanssager fra landsretterne til byretterne. 

Fra 2010 til 2011 er sagsbehandlingstiden faldet for ni ud af de 13 viste 

sagstyper. Sagsbehandlingstiderne er faldet mest for betalingspåkrav og 

nævningesager med henholdsvis 46 og 23 procent i forhold til 2010. Domstolsstyrelsen 

påpeger, at der typisk er store udsving i sagsbehandlingstiden 

i nævningesager, da der er få sager, og stor forskel på sagsbehandlingstiden 

i de enkelte sager, hvorfor udsvingene bør betragtes med en vis forsigtighed. 

For de særlige fogedsager er sagsbehandlingstiderne steget med over 40 

procent fra 2010 til 2011. 


Tabel 16: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider (antal dage) ved byretterne 

fordelt på sagstyper, 2005-2011 

Straffesager 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011¹ 

Domsmandssager 89 90 107 122 141 156 141 

Sager uden domsmand 58 61 81 90 95 99 84 

Tilståelsessager 81 77 107 145 141 141 117 

Nævningesager . . . 123 105 154 118 

Civile sager 

Almindelige sager 137 168 162 233 276 288 299 

- Hovedforhandlede sager . . 426 471 556 550 576 

Boligsager 174 182 191 255 297 313 312 

- Hovedforhandlede sager 387 359 399 434 499 537 535 

Småsager² . . . 73 113 119 123 

- Hovedforhandlede sager . . . 198 290 333 315 

Forældreansvarssager³ . . . 148 173 183 176 

- Hovedforhandlede sager . . . 201 212 222 209 

Ægteskabssager 99 100 132 154 173 150 137 

- Hovedforhandlede sager 114 116 152 176 197 163 152 

Fogedsager 

Almindelige fogedsager 64 53 72 74 87 90 79 

Særlige fogedsager 48 44 51 51 61 59 84 

Betalingspåkrav 68 73 94 100 108 98 53 

Tvangsauktioner 74 72 101 102 105 114 98 


1) Opgørelsen af sagsbehandlingstiderne for 2011 gælder udelukkende sager afsluttet i 1. halvår 

2011. 

2) Frem til og med 2007 indgik småsagerne i de almindelige civile sager. 

3) Frem til og med 2007 indgik forældreansvarssagerne i ægteskabssagerne. 

Hvis man sammenligner uviklingen i sagsbehandlingstiden med udviklingen i 

forholdet mellem modtagne og afsluttede sager i perioden (se Figur 2 og 

Tabel 8), er det ikke overraskende, at sagsbehandlingstiden har været stigende. 

I perioden 2004 til 2009 modtog byretterne flere sager end de afsluttede, 

hvorfor antallet af verserende sager steg i perioden. Dermed steg den 

gennemsnitlige sagsbehandlingstid også. I 2010 afsluttede byretterne flere 

sager end de modtog. 

Nedenstående tabel viser udviklingen i sagsbehandlingstider for civile sager 

fra 3. kvartal 2010 til 3. kvartal 2011. 


Tabel 17: Udviklingen i sagsbehandlingstiden for civile sager, 3. kvartal 

2010 – 3. kvartal 2011 

3. kvartal 


4. kvartal 


1. kvartal 

2011 

2. kvartal 

2011 


3. kvartal 

2011 

Almindelige sager 290 288 296 299 298 

Boligretssager 283 313 351 312 295 

Småsager 116 119 123 123 120 

Forældreansvarssager 170 183 178 176 173 

Ægteskabssager . 150 132 137 135 

Kilde: Domstolsstyrelsens sagsstatistik og nøgletal for domstolene. Note: Sagsbehandlingstiderne 

er opgjort som akkumulerede tal. Sagsbehandlingstiderne for 3. kvartal 2010 er således 

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 1-3. kvartal 2010. 

Fra 2. kvartal 2011 til 3. kvartal 2011 er sagsbehandlingstiden faldet eller 

stabil for samtlige fem civile sagstyper. For boligretssager og forældreansvarssager 

er sagsbehandlingstiden ydermere faldet siden henholdsvis 1. 

kvartal 2011 og 4. kvartal 2010. 

En samlet oversigt over sagsbehandlingstiderne for de overordnede retter er 

vedlagt som bilag (se Tabel 70). 

6.1. Udviklingen i sagsbunken 

Antallet af verserende sager ved byretterne (sagsbunken) er korreleret med 

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Hvis sagsbehandlingstiden for en 

given sagstype falder, vil sagsbunken – alt andet lige – også falde. 

Nedenstående figur viser udviklingen i sagsbunken ved byretterne fordelt på 

sagstyper i perioden 2005 til 2011. 

Figur 6: Udviklingen i antallet af verserende sager fordelt på sagstyper 

2005-2011 (ultimo) 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011¹ 


Note: Antallet af verserende skiftesager er ikke opgjort i 2005 og 2006. 


2011. 

For samtlige sagstyper er sagsbunkerne vokset hvert år i perioden 2005 til 

2009. Den årlige vækst i antallet af sager har været mellem 0 og 46 procent

om året. Den største stigning i perioden er sket for fogedsagerne, hvor sagsbunken 

er steget med 63.400 sager fra 2005 til 2009 – svarende til en stigning 

på 145 procent. I sammen periode er sagsbunken for straffesager og 

civile sager steget med henholdsvis 65 og 34 procent. 

Fra 2009 falder antallet af sager i sagsbunken for samtlige sagstyper frem til 

2011 med mellem 0 og 20 procent om året. For både straffesagerne og fogedsagerne 

er sagsbunken faldet med over 30 procent fra 2009 til 2011. 

Sagsbunken for de civile sager er faldet med 12 procent, og for skiftesagerne 

er sagsbunken stort set uændret. For samtlige sagstyper gælder, at faldet i 

sagsbunken er større fra 2010 til 2011 end fra 2009 til 2010. 

6.2. Resultatmål for domstolene 

De danske byretter er ikke omfattet af en resultatkontrakt. Domstolsstyrelsen 

opstiller dog alligevel mål for sagsbehandlingstiderne i samarbejde med retterne, 

og en reduktion af sagsbehandlingstiderne indgår også som ét af tre 

mål i strategi- og handlingsplanen for Domstolsstyrelsen for 2010. En oversigt 

over byretternes målopfyldelse i 2010 er vedlagt som bilag (se Tabel 68). 

Målene angiver, hvor stor en andel af udvalgte sagstyper der skal være afsluttede 

inden for forskellige tidsrammer. Ud af 12 mål, der er opsat for straffesager, 

er kun ét enkelt mål opnået. For civile sager er fire ud af ti mål opnåede, 

og for fogedsager er ét mål ud af seks opnået. Målene for byretterne 

har været konstante i 2008 og 2009, men i 2010 blev andelen af sager, der 

skal være afsluttet inden for de forskellige tidsrammer, sat ned for 24 ud af 28 

mål. Målene for 2011 er dog ført tilbage til niveauet fra 2008 og 2009. 

Landsretterne er heller ikke omfattet af en resultatkontrakt, men der opstilles 

også mål for sagsbehandlingstiderne ved landsretterne. En oversigt over 

landsretternes målopfyldelse for 2010 er vedlagt som bilag (se Tabel 69). 

Fire ud af landsretternes otte mål for civile domssager og kæremål er opfyldt, 

og ingen af målene for straffeankesager og -kæremål er opfyldt i 2010. 

Ikke alle sager behandles i den rækkefølge, de er blevet modtaget i byretterne. 

Tre sagstyper – voldtægtssager, særlige voldssager og våbensager 7 – er 

omfattet af en målsætning fastsat af Justitsministeriet på baggrund af en 

folketingsbeslutning om en sagsbehandlingstid på maksimalt 37 dage. 

For samtlige tre sagstyper ligger andelen af sager, der er afsluttet indenfor 37 

dage, under 50 procent i 2010. Overordnet set er målopfyldelsen for de tre 

sagstyper enten uændret eller forværret fra 2007 til 2010. Antallet af prioriterede 

sager har været relativt stabilt fra 2007 til 2010. I 2010 blev der afsluttet 

2.071 sager. De prioriterede sager udgør således kun en ganske lille andel af 

det samlede antal straffesager – under 1,5 procent i 2010. Det er derfor ikke 

sandsynligt, at de prioriterede sager i væsentlig grad vil kunne påvirke den 

samlede sagsbehandlingstid for straffesager. 

7 Våbensager dækker over sager om overtrædelse af Straffeloven § 192 a og Våbenloven § 4, 

stk.1 


7. Ressourceanvendelse 

Ressourceanvendelsen ved domstolene belyses i dette afsnit 

ud fra forbruget af årsværk. Byretterne har haft et relativt 

stabilt antal årsværk til rådighed fra 2005 til 2010. Der er 

dog sket et betydeligt fald i antallet af årsværk efter digitaliseringen 

af Tinglysningsretten i 2009 og en tilsvarende 

stigning i antallet af årsværk brugt på behandling af sager i 

de resterende retter 

7.1. Samlet ressourceanvendelse 

Nedenstående figur viser udviklingen i ressourceanvendelsen ved de danske 

domstole fra 2005 til 2010 – opgjort i antal årsværk. Det samlede antal årsværk 

har været relativt stabilt omkring 2.300 igennem hele perioden. Fordelingen 

mellem retsinstanserne har ligeledes været relativt ens. 

Andelen af årsværk anvendt i byretterne er dog steget fra 2007 til 2010 samtidig 

med, at andelen af årsværk anvendt i tinglysningen er faldet, og der er 

sket et mindre fald i andelen af årsværk anvendt i landsretterne. 

Figur 7: Antal årsværk ved domstolene fordelt på retter, 2005-2010 

2.353 2.3722.326 2.334 2.385 

2.268 

12% 12% 12% 

18% 16% 16% 

11% 11% 10% 

14% 

10% 6% 

67% 69% 69% 72% 75% 80% 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Byretterne Tinglysningen Landsretterne Sø- og Handelsretten Højesteret 

Kilde: Udtræk fra SOL/ØS LDV. Note: Antal årsværk er korrigeret for refusion for barselsorlov 

7.2. Ressourceanvendelse ved byretterne 

Figur 8 viser udviklingen i antallet af årsværk ved byretterne fordelt på udvalgte 

funktioner. Andelen af det samlede antal årsværk, som domstolene 


har brugt på behandling af sager (både nuværende sager og tinglysning) har 

ligget relativt på omkring 80 procent igennem hele perioden. 

Andelen af årsværk brugt på andre funktioner (ledelse og administration, 

hjælpefunktioner og transport) har ligget relativt konstant på ca. 20 procent 

gennem hele perioden. 

I 2010 anvendte byretterne ca. tre fjerdedele af de årsværk, der blev anvendt 

på andre funktioner, på ledelse og administration, ca. en fjerdel på hjælpefunktioner 

og ca. 1 procent på transport. 

Inden for ledelse og administration tegner kontormedarbejderne sig for næsten 

60 procent af årsværksforbruget, mens jurister og øvrigt personale udgør 

hver ca. 15 procent. Inden for hjælpefunktioner tegner øvrigt personale 

sig for ca. 60 procent, mens kontormedarbejderne udgør ca. 25 procent. 

I perioden 2006 til 2008 har byretterne brugt mellem 1 og 4 procent af deres 

årsværk på forberedelse og implementering af Domstolsreformen. 

Figur 8: Antal årsværk ved byretterne fordelt på funktioner, 2005-2010 

1.989 

1.971 

19% 18% 

1.921 

20% 

21% 19% 18% 

60% 59% 59% 

1.996 


1) Indeholder ledelse og administration, hjælpefunktioner og transport 

Tinglysningsretten blev oprettet som selvstændig ret i 2007, hvilket medfører, 

at tinglysning ikke indgår i opgørelsen af årsværk i byretterne fra 2010. Nedenstående 

figur viser derfor antallet af årsværk, som byretterne havde til 

rådighed, eksklusiv tinglysningen fra 2005 til 2010. 

Byretterne havde samlet set 1.888 årsværk til rådighed i 2010. Det er det 

højeste antal årsværk i den seksårige periode. Fra 2005 til 2010 er antallet af 

årsværk steget med lidt over 20 procent. 

Fordelingen af årsværk på de fem personalegrupper har været relativt stabil. 

Kontorpersonalet tegner sig for ca. 60 procent, juristerne tegner sig for ca. 25 

procent, og de resterende grupper udgør omkring 15 procent. 

16% 

64% 

2.043 

20% 20% 19% 

12% 

68% 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Nuværende sagstyper Tinglysning Domstolsreformen Andet¹ 


2.034 

7% 

74%

Figur 9: Antal årsværk ved byretterne fordelt på personaletyper, 2005- 

2010 (ekskl. tinglysning) 

1.571 1.597 

1.568 

4% 

5% 

4% 

5% 

5% 

4% 

1.678 

6% 

5% 

59% 59% 59% 58% 

1.797 

28% 28% 29% 28% 28% 27% 


Figur 10 viser udviklingen i antal årsværk brugt på sagsbehandling af de 

nuværende sagstyper (straffesager, civile sager, fogedsager, skiftesager og 

notarialforretninger) ved byretterne fordelt på sagstyper fra 2005 til 2010. Det 

samlede antal årsværk har været på stort set samme niveau i 2005 til 2007 

og er derefter steget næsten en tredjedel fra 2007 til 2010. 

Andelen af årsværk brugt på de forskellige sagstyper har været rimeligt stabilt 

igennem hele perioden. Andelen af årsværk brugt på behandling af fogedsager 

er dog steget særligt fra 2007 til 2010 med 5 procentpoint. I faktiske 

antal årsværk svarer dette til en stigning på 59 procent fra 232 årsværk i 

2007 til 368 årsværk i 2010. 

Det er forventeligt, at antallet af årsværk brugt på behandling af fogedsager 

er steget mest i perioden, da antallet af modtagne fogedsager også er steget 

mest af de fem sagstyper (jf. Tabel 8). Antallet af modtagne fogedsager er 

steget med 69 procent fra 2007 til 2010. 

56% 


7% 

6% 

1.888 

6% 

5% 

58% 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Jurister Kontorpersonale Elever Beskæftigelsesordning Øvrigt personale

Figur 10: Antal årsværk anvendt på behandling af sager ved byretterne 

fordelt på sagstyper, 2005-2010 (ekskl. tinglysning) 

1.186 

1.161 

1.136 

21% 21% 20% 

19% 19% 20% 

26% 26% 28% 

1.268 

31% 32% 29% 28% 27% 29% 

Kilde: Udtræk fra SOL/ØS LDV og tidsregistrering og tidsfordeling for de ansatte ved domstolene. 

Note: Antal årsværk er korrigeret for refusion for barselsorlov 

For både straffesager og civile sager er tilgangen af både jurister og kontorpersonale 

steget med ca. en fjerdedel fra 2007 til 2009, mens tilgangen af 

kontorpersonale er betydeligt større end tilgangen af jurister for både fogedog 

skiftesager. 

En oversigt over det samlede antal årsværk fordelt på sagstyper og personalegrupper 

samt antal årsværk anvendt på behandling af sager for de enkelte 

byretter er vedlagt som bilag (se Tabel 73 og Tabel 74). 

7.3. Ressourceanvendelse ved de overordnede 

retter 

Figur 11 viser ressourceanvendelsen ved de overordnede retter i perioden 

2005 til 2010. De overordnende retters ressourceforbrug har været faldende 

med 2 til 3 procent om året fra 2005 til 2008. Herefter har det samlede antal 

årsværk været relativt konstant. 

Der er betydelig forskel på udviklingen i antallet af årsværk for de enkelte 

typer af overordnede retter. Landsretterne har i perioden 2005 til 2010 fået 

12 procent færre årsværk til rådighed, mens Sø- og Handelsretten og Højesteret 

har fået henholdsvis 13 og 7 procent flere årsværk i samme periode. 

19% 

22% 

29% 

1.386 

19% 

24% 

29% 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 


1.495 

18% 

25% 

28% 

Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger

Figur 11: Antal årsværk ved de overordnede retter fordelt på retter, 


364 

12% 

10% 

13% 13% 

10% 10% 

13% 13% 14% 

12% 13% 13% 

77% 77% 77% 75% 74% 74% 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Landsretterne Sø- og Handelsretten Højesteret 

Kilde: Embedsregnskaber for Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten og Højesteret. 

Note: Antal årsværk er korrigeret for refusion for barselsorlov 

Nedenstående figur viser udviklingen i antal årsværk ved landsretterne fordelt 

på personalegrupper for 2005 til 2010. Fordelingen blandet de fem personalegrupper 

har været relativt stabil igennem hele perioden. Juristerne 

tegner sig for lidt over halvdelen af de anvendte årsværk, kontormedarbejderne 

udgør ca. 40 procent, og de sidste ca. 10 procent udgøres af de resterende 

tre grupper. 

Figur 12: Antal årsværk ved landsretterne fordelt på personalegrupper, 


282 

6% 

355 

347 

272 

267 

5% 5% 

41% 41% 40% 

50% 52% 52% 53% 51% 52% 

Kilde: Embedsregnskaber for Østre Landsret og Vestre Landsret. Note: Antal årsværk er korrigeret 

for refusion for barselsorlov 

Hvis juristernes og kontormedarbejdernes årsværk fordeles på funktioner – 

som vist i nedenstående figur – fremstår det, at fordelingen af de to personalegruppers 

arbejdstid har været relativt stabil i perioden 2007 til 2010. 


337 

342 

338 

253 254 249 

5% 6% 6% 

40% 41% 39% 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Jurister Kontorpersonale Elever Beskæftigelsesordning Øvrigt personale

De civile sager (både 1. instanssager, ankesager og kæremål) tegner sig for 

ca. halvdelen af medarbejderne ved landsretternes arbejdstid i 2010. Lidt 

over 30 procent af arbejdstiden anvendes på straffesager (nævningesager, 

ankesager og kæremål), og ca. 30 procent anvendes på ledelse, administration 

og hjælpefunktioner. Det skal her bemærkes, at ud at de 43 årsværk, der 

blev anvendt på ledelse, administration og hjælpefunktioner i 2010, tegnede 

kontormedarbejderne sig for klart den største andel. Kontormedarbejderne 

anvendte således 34 årsværk på disse funktioner, mens juristerne kun anvendte 

ca. 10 årsværk. 

Figur 13: Antal årsværk for jurister og kontorpersonale ved landsretterne 

fordelt på funktioner, 2005-2010 

257 252 

Kilde: Embedsregnskaber for Østre Landsret og Vestre Landsret. Note: Antal årsværk er korrigeret 

for refusion for barselsorlov. 

1) Data for årsværk fordelt på funktioner i 2005 og 2006 forefindes ikke. 

2) Indeholder ledelse og administration og hjælpefunktioner. 

Tabel 18 viser fordelingen af årsværk i Sø- og Handelsretten fordelt på personalegrupper 

og funktioner i 2010. Jurister og kontorpersonale udgør klart 

den største andel af rettens årsværk. Juristerne anvender næsten al deres tid 

på behandling af civile sager og skiftesager, mens kontorpersonalets tid er 

fordelt mellem civile sager, skiftesager og ledelse og administration. 

Tabel 18: Medarbejderne i Sø- og Handelsretten fordelt på personalegrupper 

og funktioner, 2010 

Jurister 

249 

20% 


Elever 

Beskæftigelsesordning 


Øvrigt personale 

Civile sager 40 % 23 % 51 % 40 % 2 % 

Skiftesager 57 % 46 % 49 % 0 % 29 % 

Fogedsager 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 

Ledelse og administration 2 % 30 % 0 % 60 % 66 % 

Hjælpefunktioner 0 % 0 % 0 % 0 % 3 % 

Antal årsværk 17,77 19,18 0,65 0,84 3,8 

Kilde: Embedsregnskaber for Sø- og Handelsretten 

19% 21% 19% 

24% 24% 23% 24% 

6% 7% 7% 7% 

40% 39% 37% 38% 

10% 12% 12% 12% 

2005¹ 2006¹ 2007 2008 2009 2010 

Civile kæremål Andre civile sager Straffekæremål Andre straffesager Andet² 

I Højesteret er årsværkene nogenlunde ligeligt fordelt mellem dommere, øvrige 

jurister og øvrigt personale. Dommerne anvendte i 2010 næsten tre fjerdedel 

af deres tid på civile anker, mens de øvrige jurister anvendte størstede- 

235 

234 

226

len af deres tid på civile anker og civile kæresager. Det øvrige personale var 

primært beskæftiget med ledelse og administration og øvrige opgaver. 

Tabel 19: Medarbejderne i Højesteret fordelt på personalegrupper og 

funktioner, 2010 

Dommere 

Øvrige 

jurister 

Øvrigt personale¹ 

Straffeanker 10 % 6 % 1 % 

Straffekæresager/andragender 4 % 3 % 1 % 

Civile anker 73 % 44 % 19 % 

Civile kæresager/andragender 7 % 23 % 3 % 

Ledelse og administration 3 % 9 % 24 % 

Øvrige opgaver 3 % 15 % 52 % 

Antal årsværk 19 12,41 15,26 

Kilde: Embedsregnskaber for Højesteret 

1) Denne personalegrupper indeholder kontormedarbejdere, vagtmestre, it-medarbejdere, studenter 

mv. 

7.4. Ressourceanvendelse ved 

Tinglysningsretten 

Figur 14 viser udviklingen i ressourceforbruget ved Tinglysningsretten fra 

2005 til 2010 fordelt på personalegrupper. 

Det samlede årsværksforbrug har været faldende gennem hele perioden, og 

er samlet set blevet reduceret med 65 procent fra 2005 til 2010. I 2010 anvendte 

Tinglysningsretten således i alt 146 årsværk. 

Figur 14: Antal årsværk ved Tinglysningsretten fordelt på personalegrupper, 


417 

8% 

6% 

84% 

373 

8% 

5% 

353 

7% 

85% 89% 

2% 2% 1% 3% 2% 6% 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Kilde: Udtræk fra SOL/ØS LDV og tidsregistrering og tidsfordeling for de ansatte ved domstolene. 

Personalesammensætningen ved Tinglysningsretten har været relativt stabil 

de sidste seks år. Kontorpersonalet udgør mellem 84 og 91 procent af det 

samlede årsværksforbrug, og de resterende fire personalegrupper udgør 

hver under 10 procent. 

87% 

91% 


6% 

5% 

146 

7% 

86% 

Jurister Kontorpersonale Elever Beskæftigelsesordning Øvrigt personale 

319 

246

8. Produktivitet 

I denne kortlægning beregnes produktiviteten for byretterne 

som antal vægtede sager per årsværk anvendt på behandling 

af sager. Byretterne har efter et fald i produktiviteten i 

perioden omkring implementering af Domstolsreformen i 

2010 opnået en produktivitet på niveau med perioden før 

reformen 

8.1. Byretterne 

Nedenstående figur viser udviklingen i den samlede produktivitet for byretterne 

fra 2005 til 2010. Produktiviteten er faldet fra 2005 til 2007, steget fra 

2007 til 2009 og faldet svagt fra 2009 til 2010. Fra 2007 til 2010 er produktiviteten 

samlet set steget med 14 procent – med dog kun til et niveau, som er 

ca. 2,5 procent højere end i 2005. 

Den lave produktivitet i 2007 kan tilskrives implementeringen af Domstolsreformen, 

og de deraf følgende ændringer, som byretterne har gennemgået. To 

år efter reformen er produktiviteten i byretterne dog nået op på samme niveau 

som før reformen. 

Figur 15: Den samlede produktivitet (antal vægtede sager per årsværk 

anvendt på behandling af sager) ved byretterne, 2005-2010 

467 

451 

419 

Kilde: Domstolsstyrelsens sagsstatistik og Udtræk fra SOL/ØS LDV 

Nedenstående tabel viser udviklingen i produktiviteten ved byretterne fordelt 

på sagstyper fra 2005 til 2010. Produktiviteten er steget for samtlige sagstyper 

undtagen civile sager. 


462 

480 478 

2005 2006 2007 2008 2009 2010

Stigningen i produktiviteten fra 2005 til 2010 har været størst for notarialforretninger 

(79 procent). Det skal dog bemærkes, at produktionen af notarialforretninger 

er baseret på et relativt beskedent antal årsværk, og at produktiviteten 

derfor er særlig påvirkelig af selv mindre udsving. 

Produktiviteten af civile sager er faldet med 9 procent fra 2005 til 2010. For 

de øvrige sagstyper har stigningen i produktiviteten været på mellem 7 og 11 

procent fra 2005 til 2010. 

Det skal her bemærkes, at når den samlede produktivitet beregnes, vægtes 

de forskellige sagstyper efter deres kompleksitet (se afsnit 2). Notarialforretninger 

vægtes med en faktor 0,17, hvilket bevirker, at den store stigning i 

produktiviteten for den sagstype har en relativt beskeden effekt på udviklingen 

i den samlede produktivitet. 

Tabel 20: Produktivitet (antal vægtede sager per årsværk brugt på behandling 

af sager) ved byretterne fordelt på sagstyper, 2005-2010 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Faktisk antal (vægtet) 

Samlet produktivitet 467 451 419 462 480 478 

Straffesager 371 384 374 398 418 408 

Civile sager 219 204 168 193 192 200 

Fogedsager 1.396 1.430 1.349 1.485 1.562 1.501 

Skiftesager 319 332 334 335 346 354 

Notarialforretninger 3.054 3.525 3.309 3.617 5.110 5.466 

Indeks (2004=100) 

Samlet produktivitet 100 97 90 99 103 102 

Straffesager 100 104 101 107 113 110 

Civile sager 100 93 77 88 88 91 

Fogedsager 100 102 97 106 112 107 

Skiftesager 100 104 105 105 108 111 



En oversigt over produktiviteten for de enkelte byretter er vedlagt som bilag 

(se Tabel 74). 

8.2. Landsretterne 

Som beskrevet i afsnit 5.2 er landsretternes vægtningsmodel under opdatering, 

og der foreligger derfor ikke retvisende tal for vægtede sager ved landsretterne 

i skrivende stund. 

I nedenstående figur er produktiviteten derfor belyst ud fra antallet af afsluttede 

uvægtede sager per årsværk ved landsretterne. 


Figur 16: Udvikling i antallet af afsluttede uvægtede sager per årsværk 

ved landsretterne, 2005-2010 

104 

128 

105 

133 

Jurister Kontorpersonale 

122 123 125 

93 94 

Kilde: Embedsregnskab for Østre Landsret og Vestre Landsret. 

For begge personalegrupper er antallet af afsluttede uvægtede sager per 

årsværk steget fra 2007 til 2010. Antallet af uvægtede sager per årsværk er 

steget med henholdsvis 8 og 9 procent i perioden for jurister og kontorpersonale. 

I 2010 har begge personalegrupper således opnået et antal afsluttede 

uvægtede sager per årsværk, der ligger omtrent på niveau med antallet før 

Domstolsreformen. 

Da ovenstående beregning tager udgangspunkt i uvægtede sager, er der 

ikke taget højde for udviklingen i sagssammensætningen og sagstyngden 

ved landsretterne. Landsretternes rolle er markant ændret i forbindelse med 

instansreformen, idet landsretterne nu er den helt dominerende slutinstans. 

Eksempelvis er antallet af 1. instanssager faldet markant, hvorimod antallet 

af ankesager er steget markant. 

Instansreformen har også medført, at sagskompleksiteten indenfor de enkelte 

sagstyper har ændret sig. Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at den 

gennemsnitlige sagskompleksitet er blevet større, men dette kan aktuelt kun 

begrundes kvalitativt. 8 

8 Domstolsstyrelsen vurderer, at ankesagerne er blevet mere ressourcekrævende i forhold til 

tidligere. Dette skyldes blandt andet, at der er flere spørgsmål, der ønskes en stillingtagen til, 

ligesom sagsfremstillingen er blevet mere krævende, og dommene generelt er blevet længere. I 

ankesagerne kan landsretterne drage fordel af byretternes arbejde med sagerne, men rollen 

som slutinstans medfører en øget belastning blandt andet på grund af et øget behov for koordination 

af praksis samt løbende informationsudveksling og videndeling internt og imellem de to 

landsretter. Sagskompleksiteten i de civile 1. instanssager efter instansreformen vurderes også 

at være øget, særligt på grund af sagernes principielle karakter. Nævningesager vurderes fortsat 

at være ressourcemæssigt tunge, men tyngden vurderes ikke at være ændret i særlig grad 

sammenlignet med før reformen. Derudover er der sket en række ændringer af de processuelle 

regler, hvilket påvirker sagsbehandlingstiden og de ressourcer, der gennemsnitligt medgår til at 

behandle de enkelte sager. 


99 

101 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

133

9. Økonomi 

I dette afsnit gennemgås domstolenes økonomi for 2004- 

2012 

Gennemgangen er primært baseret på data oplyst af Domstolsstyrelsen omregnet 

til faste 2010-priser. 9 Der er således i henhold til Økonomistyrelsens 

principper for fastprisberegninger justeret i henhold til udviklingen i det statslige 

lønindeks samt forbrugerpriserne i forhold til øvrig drift. Det gælder således 

generelt nedenfor, at lønudgifter og øvrig drift i videst mulig grad er omregnet 

til faste priser ved anvendelse af de respektive indeks til fastprisberegninger. 

I forhold til opregningen af lønninger til 2010-pl er dette som anført overfor 

sket ved anvendelse af Økonomistyrelsens indeks for udviklingen i de statslige 

lønninger. Finansministeriet bemærker i den forbindelse, at disse indeks 

alene tager højde for centralt aftalte lønstigninger, idet der dertil kommer 

decentralt aftalte lønstigninger. Denne bemærkning gælder generelt for opregningen 

af lønninger og lønomkostninger. 

Domstolenes finanslovsbevillinger fremgår af § 11.41 Retsvæsenet og er 

opdelt i § 11.41.01 Domstolsstyrelsen, § 11.41.02 Retterne, § 11.41.04 Procesbevillingsnævnet 

og § 11.41.05 Tinglysning. Derudover er der særskilte 

bevillinger til henholdsvis sagsudgifter og sagsindtægter på § 11.42 og § 

11.43. 

Tabel 21: Nettoudgifter iflg. regnskab 2006-2010 § 11.41 Fællesudgifter, 

i 2010-pl. (mio. kr.) 

2006 2007 2008 2009 2010 

§ 11.41.01 Domstolsstyrelsen 57,6 65,0 68,1 77,7 74,0 

§ 11.41.02 Retterne 1.286,3 1.354,0 1.409,3 1.583,6 1.612,8 

§ 11.41.04 Procesbevillingsnævnet 9,4 14,3 17,5 17,4 17,6 

§ 11.41.05 Tinglysning 174,5 300,8 243,7 197,3 138,4 

I alt § 11.41. 1.527,8 1.734,1 1.738,6 1.876,0 1.842,8 

Kilde: Data fra Finanslove og Danmarks Domstole, egne beregninger 

Note: Opregning til 2010-pl er sket på baggrund af fordelingen mellem løn og øvrig drift på de 

enkelte hovedkonti. Procesbevillingsnævnet er opregnet på baggrund af retternes fordeling af 

løn og øvrig drift. 

Note: For at sikre sammenlignelighed mellem de forskellige år er 2006 opgjort omkostningsbaseret 

svarende til de øvrige år, hvorved der er en afvigelse i forhold til de på Finansloven optrykte 

regnskabsdata for 2006. 

9 Der er anvendt en vægtet pl-faktor, der, for de enkelte år, tager udgangspunkt i de enkelte 

underkontis forholdsmæssige andel af løn henholdsvis øvrig drift, idet eksempelvis retterne er 

mere løntunge end det som statens almindelige pris- og lønindeks tager udgangspunkt i. For 

Procesbevillingsnævnet er der taget udgangspunkt i det gennemsnitlige indeks for retterne. 

Finansministeriet oplyser, at fastprisberegneren tager højde for de centralt aftalte lønstigninger. 

Der henvises til Tabel 75 i bilaget. 


Som det fremgår af ovenstående tabel stiger det samlede forbrug på domstolens 

område i perioden 2006 – 2010 fra 1.527,8 mio. kr. til 1.842,8 mio. kr. 

svarende til 20 procent. For Tinglysningen gælder det, at udgifterne er meget 

varierende i perioden, hvilket kan henføres til etableringen af en selvstændig 

Tinglysningsret, herunder digitalisering af tinglysningen. 

For de øvrige tre konti gælder det, at der er stigende udgifter i perioden. Procesbevillingsnævnet 

har den største relative stigning i perioden på 87 procent, 

mens udgifterne i Domstolsstyrelsen og Retterne stiger med henholdsvis 

29 og 25 procent. Stigningen for Procesbevillingsnævnet skal ses på 

baggrund af tilførsel af nye opgaver. 

Det er dermed retterne, der, som følge af deres betydelige andel af de samlede 

udgifter, tegner sig for langt den største absolutte stigning. Det er også 

den helt overvejende baggrund for, at de samlede udgifter stiger i perioden. 

Nedenfor dekomponeres omkostningerne i Domstolsstyrelsen, Retterne og 

Tinglysningen. 

9.1. § 11.41.01 Domstolsstyrelsen 

Samlet set er omkostningerne i Domstolsstyrelsen i faste priser i perioden 

2006-2010 steget med 16,4 mio. kr., svarende til en 28 procents stigning, jf. 

tabel 22. Lønninger, som er den største post, stiger med 9 procent, mens 

den største del af stigningen kan henføres til udviklingen i renteudgifter fra - 

2,6 mio. kr. i 2006 til 9,9 mio. kr. i 2010. Domstolsstyrelsen oplyser, at renteudgifterne 

især kan henføres til investeringer i det digitale tinglysningssystem 

samt den igangværende udvikling af nye juridiske fagsystemer og andre itinvesteringer. 

Tabel 23: Regnskab § 11.41.01 Domstolsstyrelsen, 2006-2010 i 2010-pl 

(mio. kr.) 

Kilde: Data fra Danmarks Domstole, egne beregninger 

2006 2007 2008 2009 2010 

I ALT 57,6 65,0 68,1 77,7 74,0 

Heraf lønninger 44,0 48,4 50,1 50,4 48,1 

Heraf øvrig drift 16,3 16,1 18,3 20,1 15,9 

Heraf renteudgifter -2,6 0,5 -0,3 7,2 9,9 

Domstolsstyrelsens hovedkonto omfatter tre hovedkonti, hvor Domstolsstyrelsens 

almindelige virksomhed er den altdominerende. De to øvrige underkonti 

er henholdsvis Domstolsstyrelsens bestyrelse og Dommerudnævnelsesrådet. 

Begge de mindre konti udviser en konstant omkostningsprofil i 

perioden, hvorfor den fulde stigning kan henføres til Domstolsstyrelsens almindelige 

virksomhed, jf. tabel nedenfor. 


Tabel 24: Regnskab § 11.41.01 Domstolsstyrelsens underkonti, 2006- 

2010 i 2010-pl (mio. kr.) 

2006 2007 2008 2009 2010 

I ALT 57,6 65,0 68,1 77,7 74,0 

§ 11.41.01.10 

Domstolsstyrelsen alm. virksomhed 

§ 11.41.01.20 

Domstolsstyrelsens bestyrelse 

§ 11.41.01.30 

Dommerudnævnelsesrådet 


55,2 62,5 65,7 75,2 71,7 

1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 

0,8 0,9 0,8 0,9 0,7 

Regnskabet på detaljeret niveau for § 11.41.01.10 Domstolsstyrelsens almindelige 

virksomhed fremgår nedenfor. 

Den største post lønninger er steget fra 41,7 mio. kr. i 2006 til 46,1 mio. kr. i 

2010 svarende til en stigning på 10 procent. Såfremt der ses bort fra en enkeltstående 

negativ regulering af feriepengeforpligtelsen i 2006 er lønomkostningerne 

til drift og projekter stort set konstante i perioden 2006 – 2010. 

Fra 2007 fremgår lønomkostningerne til it-projekter særskilt, hvilket viser at 

den almindelige driftsdel er faldende, mens lønomkostningerne til it-projekter 

stiger i perioden. Lønomkostningen for 2006 omfatter efter det oplyste både 

drift og it-projekter. 

Øvrig drift varierer en del i perioden. Fra 2006 til 2010 sker der et fald på 13 

procent, mens omkostningerne i 2008 og 2009 var over 2006-niveauet. 

Jævnfør det udspecificerede regnskab nedenfor er det variationer i en række 

poster, der bidrager til den samlede fluktuation i øvrig drift. Som omtalt ovenfor 

er det renteudgifternes stigning fra -2,6 mio. kr. i 2006 til 9,9 mio. kr. i 

2010, der er den væsentligste faktor bag de stigende omkostninger i Domstolsstyrelsen. 


Tabel 25: Regnskab § 11.41.01.10 Domstolsstyrelsen, alm. virksomhed, 

overordnet ressourceanvendelse 2006-2010 i 2010-pl (mio. kr.) 

2006 2007 2008 2009 2010 


Udvikling 


Regnskab i alt 55,2 62,5 65,7 75,2 71,7 30 % 

Lønninger 41,7 46,2 47,9 48,3 46,1 10 % 

Øvrig drift 15,6 15,4 17,0 18,5 13,5 -13 % 

Afskrivninger 0,6 0,6 1,0 1,4 1,1 96 % 

Intern statslig overførsel 1,0 

Indtægter 0,0 -0,2 0,0 -0,1 0,0 

Renteudgifter (netto) -2,6 0,5 -0,3 7,2 9,9 

Regnskab: Lønninger i alt 41,7 46,2 47,9 48,3 46,1 10 % 

Drift inkl. domstolsreform 

m.v. 

IT-projekter 

(E-TL, JFS, Video) 

Fleksjobbidrag samt hensættelser 

til bl.a. feriepengeforpligtigelse 

Regnskab: Øvrig drift inkl. 

afskrivninger 

45,4 42,5 42,1 42,1 39,8 -12 % 

3,1 4,7 5,5 5,1 

-3,6 0,6 1,1 0,7 1,2 133 % 

15,6 15,4 17,0 18,5 13,5 -13 % 

Husleje 5,7 5,7 5,8 5,9 6,0 5 % 

Energi 0,7 0,7 0,9 1,1 1,1 66 % 

Rengøring 0,7 0,6 0,6 0,7 0,7 0 % 

Øvrig bygningsdrift inkl. 

vedligeholdelse 

0,3 0,3 0,3 0,5 0,5 65 % 

Porto 0,4 0,3 0,4 0,4 0,3 -11 % 

Telefoni 0,5 0,4 0,3 0,3 0,3 -43 % 

Rejseudgifter 0,8 1,1 1,1 1,0 0,8 -6 % 

Kontorartikler 0,2 0,1 0,2 0,3 0,2 -38 % 

Diverse øvrige opgaverelaterede 

udgifter 

1,7 1,3 1,1 0,8 0,6 -64 % 

It-drift 1,2 1,0 1,1 2,2 0,8 -30 % 

Uddannelse 0,7 1,5 1,9 1,4 0,7 4 % 

Lønrelaterede udgifter (AES, 

AER samt vikarer) 

Projekter (ESDH samt 

organisatoriske projekter) 

0,3 0,8 0,5 0,9 0,9 178 % 

2,0 1,0 1,7 2,2 0,2 -92 % 

Diverse øvrige udgifter 0,4 0,7 1,1 0,8 0,5 18 % 

Regnskab: Renteudgifter 

(netto) 

-2,6 0,5 -0,3 7,2 9,9 

Investeringer (FF4/FF6) 2,9 5,1 5,7 9,0 

Likviditetsordningen (FF7 

m.m) -2,6 -2,4 -5,3 1,4 1,0 

Kilde: Data fra Danmarks Domstole, egne beregninger

9.2. § 11.41.02 Retterne 

For den samlede periode 2004 til 2010 er det muligt at etablere et sammenligneligt 

grundlag for retternes regnskaber på et overordnet niveau. Der er 

dog visse forbehold vedrørende sammenligneligheden mellem henholdsvis 

2004 - 2005 og 2006 - 2010, jf. noterne i den nedenstående tabel. Fra 2006 

er der en betydelig vækst i udgifterne, både hvad angår lønninger og øvrig 

drift. 

Tabel 26: Regnskab § 11.41.02 Retterne, 2004-2010 i 2010-pl (mio. kr.) 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

I ALT 1.352,1 1.361,8 1.286,3 1.354,0 1.409,3 1.583,6 1.612,8 

Heraf lønninger 968,3 972,1 930,2 978,2 1.009,1 1.100,7 1.133,9 

Heraf øvrig drift 383,7 378,3 344,6 363,9 383,3 462,8 459,5 

Heraf afskrivninger 11,5 11,5 11,9 16,9 20,2 19,4 


Note: Der er korrigeret for overgangen til Statens Huslejeordning i 2005 og for udskilningen af 

Tinglysningsretten i 2006. Der er ikke korrigeret for overgangen fra udgiftsbaseret til omkostningsbaseret 

regnskab. Fra 2005 er regnskabet opgjort omkostningsbaseret. 

Note: Domstolsstyrelsen har oplyst, at der er en vis usikkerhed omkring de bagudrettede opgørelser 

af ressourceforbruget til Tinglysning i Byretterne i 2004 og 2005, dvs. inden disse opgaver 

blev udskilt på egen konto. 

Fra 2006 er Tinglysningen udskilt på særskilt underkonto, og det er derfor 

muligt at sammenholde retternes regnskaber på et mere detaljeret niveau for 

perioden 2006 til 2010. Frem til etableringen af en selvstændig Tinglysningsret 

i eget regi i efteråret 2009 er der dog ifølge Domstolsstyrelsen en vis usikkerhed 

omkring udsondringen af Tinglysningens dele af omkostningerne, 

hvilket i mindre omfang kan påvirke byretternes regnskaber 2006 – 2009. 

Domstolenes forbrug i faste priser er som nævnt ovenfor i perioden 2006 til 

2010 steget fra 1.286,3 mio. kr. til 1.612,8 mio. kr. svarende til en stigning på 

ca. 327 mio. kr. eller 25 procent. 

For retternes vedkommende, det vil sige eksklusiv Tinglysningen, bemærkes 

det herudover, at udviklingen i de forskellige retters omkostninger skal ses i 

forhold til de enkelte retters sagsmængder samt konsekvenserne af domstolsreformen, 

som er gennemgået ovenfor, jf. blandt andet afsnit 4.2 og 

kapitel 5. Gennemgangen af de enkelte retters omkostninger tager ikke højde 

for dette, men viser alene ressourceanvendelsen i faste priser, herunder 

fordelt på løn og øvrig drift. 

Stigningen i lønudgifterne svarer i faste priser til ca. 22 procent i perioden. 

Lønudgifterne analyseres nærmere i den følgende gennemgang af de enkelte 

retter, herunder for byretternes vedkommende i nedenstående afsnit 9.2.2 

i forhold til i hvilket omfang stigningen i omkostningerne kan henføres til henholdsvis 

personalesammensætning, lønudviklingen for grupper af personale 

samt antallet af årsværk. 

Den øvrige drift inklusiv afskrivninger er steget med ca. 35 procent. Der foretages 

nedenfor en dekomponering af den øvrige drift nedenfor i de væsentligste 

kategorier. 


Tabel 27: Regnskab § 11.41.02 Retterne, overordnet ressourceanvendelse 

2006-2010 i 2010-pl (mio. kr.) 

2006 2007 2008 2009 2010 


Udvikling 


Regnskab i alt 1.286,3 1.354,0 1.409,3 1.583,6 1.612,8 25 % 

Lønninger 930,2 978,2 1.009,1 1.100,7 1.133,9 22 % 

Øvrig drift (netto) 344,6 363,9 383,3 462,8 459,5 33 % 

Afskrivninger 11,5 11,9 16,9 20,2 19,4 69 % 

Regnskab: Lønninger i alt 930,2 978,2 1.009,1 1.100,7 1.133,9 22 % 

Byretterne 678,0 690,1 712,9 780,1 817,8 21 % 

Vederlag – Stævningsmænd 

– byretterne 

15,5 15,7 16,8 19,7 19,6 26 % 

De overordnede retter 234,4 235,2 228,8 238,7 236,2 1 % 

Heraf landsretterne 179,5 176,7 170,9 175,5 171,1 -5 % 

Heraf højesteret 35,1 39,2 38,8 42,0 43,9 25 % 

Heraf Sø- og Handelsretten 19,8 19,3 19,0 21,2 21,2 7 % 

Færøerne og Grønland 28,6 32,9 31,4 34,5 40,7 42 % 

Centralt afholdte lønudgifter -26,4* 4,3 19,2 27,7 19,6 174 % 


afskrivninger 

356,1 375,8 400,2 483,0 479,0 35 % 

Byretterne 190,4 201,1 207,3 254,9 258,2 36 % 

Kørsel – Stævningsmænd – 

byretterne 

4,2 7,2 8,3 9,0 8,7 108 % 


Heraf landsretterne 42,3 41,1 42,8 43,9 42,2 0 % 

Heraf højesteret 10,1 9,7 9,5 10,3 9,9 -3 % 


Færøerne og Grønland 21,2 24,2 28,4 30,3 32,1 52 % 

Centralt afholdte udgifter 82,1 87,2 97,9 128,6 121,5 48 % 


*) Den negative centralt afholdte lønudgift i 2006 skyldes en enkeltstående regulering af feriepengeforpligtelsen 

Der ses endvidere en stigning i de centralt afholdte udgifter vedrørende øvrig 

drift, der i samme periode stiger med ca. 48 procent. Specifikationen af de 

bagvedliggende poster viser, at stigningen navnlig kan henføres til itomkostninger, 

jf. Tabel 28 nedenfor. Den andel af øvrig drift, som udgøres af 

de af styrelsen centralt disponerede og afholdte udgifter, er nogenlunde konstant 

i perioden, idet den udgør 23 procent i 2006 og 25 procent i 2010.

Tabel 28: Regnskab § 11.41.02 Retterne, oversigt over centralt afholdte 

udgifter 2006-2010 i 2010-pl (mio. kr.) 

Kategori 2006 2007 2008 2009 2010 

It-drift Retterne 27,8 27,4 33,4 56,7 51,8 

Øvrige it-driftsprojekter 

samt JFS 

Implementering af domstolsreform 

(flytning, netværk, 

telefon m.v.) 

Alm. bygningsvedligeholdelse 

8,1 8,3 12,3 21,6 23,4 

9,3 14,7 11,7 6,1 6,8 

7,5 0,6 1,1 5,1 2,2 

Uddannelse 12,8 11,5 10,4 11,5 12,2 

Diverse bidrag og gebyrer 

(AER, AES, ØES) 

Diverse øvrige udgifter 

(kammeradvokat, udgivelse 

af Danmarks Domstole 

m.v.) 

7,6 8,5 10,3 9,1 8,1 

5,1 10,5 10,3 10,0 12,6 

Afskrivninger 11,5 11,8 17,0 20,2 19,2 

Indtægter -7,6 -6,2 -8,4 -11,7 -14,7 

Øvrig drift i alt 82,1 87,2 97,9 128,6 121,5 


9.2.1. Byretterne 

Byretternes omkostninger til lønninger 2006 – 2010 er steget 21 procent, 

mens øvrig drift er steget med 36 procent i samme periode. Da byretterne er 

løntunge er stigningen i lønomkostninger i absolutte tal med knap 140 mio. 

kr. den største, mens stigningen i øvrig drift udgør ca. 68 mio. kr. 

I forhold til en nærmere analyse af udviklingen i lønudgifterne henvises til 

særskilt afsnit nedenfor, jf. afsnit 9.2.2. 

Byretternes omkostninger til øvrig drift steg i perioden 2007 – 2010 med 28 

procent fra 201,1 mio. kr. til 258,2 mio. kr. Perioden er afgrænset af et databrud 

mellem 2006 og 2007. På baggrund af datagrundlaget kan den øvrige 

drift inddeles i et antal kategorier, jf. Tabel 29 nedenfor. 

Tabel 29: Udvikling i Øvrig drift i byretterne 2007 – 2010, mio. kr. (2010pl) 

Kategori 2007 2008 2009 2010 Stigning i pct. 

2007 - 2010 

Bygninger 145,8 149,3 188,8 201,0 37,8 % 

IT 1,2 1,3 1,8 2,0 68,5 % 

Kommunikation 28,6 29,8 30,1 27,6 -3,4 % 

Rådgivning og kurser 0,2 0,1 3,6 3,5 2.008,5 % 

Transport- og flytteudgifter,kørselsgodtgørelse 

5,8 4,2 6,0 6,0 4,7 % 

Kontordrift m.v. 17,6 20,9 22,1 16,3 -5,2 % 

Repræsentation 2,4 2,1 2,5 1,8 -24,3 % 

I alt 201,1 207,3 254,9 258,2 28,4 % 



Omkostningerne til bygninger er i alle år den største post og den er fra 2007 

til 2010 vokset fra 145,8 mio. kr. til 201,0 mio. kr. Herunder er lejeudgifterne 

steget fra 103,4 mio. kr. i 2007 til 157,7 mio. kr. i 2010. En meget stor del af 

den samlede stigning i byretternes øvrige driftsomkostninger kan således 

henføres til stigninger i huslejeudgifterne. 

Største post indenfor Kommunikationskategorien er porto, der udgør ca. 21,0 

mio. kr. i 2007 og 22,6 mio. kr. i 2010. Dertil kommer udgifter til annoncering, 

telefon og fax, tidsskriftabonnementer m.v. Samlet set falder omkostningerne 

til kommunikation i perioden fra 28,6 mio. kr. til 27,6 mio. kr., hvilket især kan 

henføres til faldende omkostninger til telefoni. 

Kontordrift er den tredjestørste post, der, som det fremgår af tabellen, varierer 

i perioden fra 2007 til 2010 mellem 16,3 mio. kr. og 22,1 mio. kr. uden at 

der umiddelbart kan konstateres en entydig udvikling. 

Blandt de mindre poster er stigningen størst i forhold til Rådgivning og kurser, 

der stiger fra 0,2 mio. kr. til 3,5 mio. kr. Dette kan blandt henføres til en vækst 

i omkostningerne til kurser på ca. 2 mio. kr. og til konsulentbistand på ca. 1 

mio. kr. Det bemærkes endvidere, at omkostningerne til it lokalt er begrænsede 

uanset beløbets relative stigning fra 1,2 mio. kr. i 2007 til 2,0 mio. kr. i 

2010. 

9.2.2. Byretternes lønudgifter 

9.2.2.1. Antallet af årsværk i byretterne 

Det samlede antal af årsværk i byretterne er i perioden steget fra 1.571 til 

1.888 svarende til en stigning på 20,3 procent. Antallet af årsværk er nogenlunde 

konstant fra 2005 til 2007, mens det fra 2008 til 2010 årligt stiger med 

mellem 90 og 120 årsværk. 

Nedenstående tabel viser en oversigt over udviklingen i antallet af årsværk 

ved byretterne. Der er anvendt Domstolsstyrelsens årsværksdata, der er 

justeret for refusion for barselsorlov. 

Tabel 30: Antal årsværk i byretterne 2005 – 2010, fordelt på personalekategorier 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

2005- 


Jurister 443 445 450 462 496 514 16 % 

Kontorpersonale 923 941 923 975 1007 1091 18 % 

Elever 74 77 59 84 114 98 33 % 

Beskæftigelsesordning 64 65 50 50 62 70 9 % 

Øvrigt personale 68 70 86 107 118 114 68 % 

Total 1571 1597 1568 1678 1797 1888 20 % 

Kilde: Domstolsstyrelsen, egne beregninger 

I nedenstående Figur 17 sammenholdes den indekserede udvikling i lønudgifter 

og antallet af årsværk fra 2005 til 2010. 10 Det fremgår, at stigningen i 

10 Finansministeriet bemærker, at Økonomistyrelsens indeks for opregning af løn alene tager 

højde for centralt aftalte lønstigninger, idet der dertil kommer decentralt aftalte lønstigninger. 


lønudgifter frem til 2007 ikke kan henføres til antallet af årsværk, der er nogenlunde 

konstant. Derimod er der en vis parallelitet i udvikling i lønudgifter 

og antallet af årsværk fra 2008 – 2010. 

Figur 17: Udviklingen 2005 – 2010 i lønudgifter i 2010-pl og antal årsværk 

ved byretterne 

Indeks (2005=100) 

140 

120 

100 

80 

60 


Lønudgifter ved byretterne (mio. kr. - 2010 pl) Antal årsværk 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

9.2.2.2. Gennemsnitslønninger i byretterne 

Udover antallet af årsværk kan lønniveauet i byretterne potentielt forklare en 

del af den samlede stigning i lønudgifterne. 

Nedenstående tabel viser udviklingen i gennemsnitlønningerne ved byretterne 

fordelt på fire personalegrupper (juridisk personale, kontorpersonale, øvrigt 

personale og elever) fra 2005 til 2010 i faste 2010-priser. Medarbejdere 

ansat i beskæftigelsesordninger er ikke medtaget. 

Tabel 31: Gennemsnitlønninger ved byretterne fordelt på personalegrupper 

i 2010-pl, 2005-2010¹ 

2005 2006³ 2007 2008 2009 2010 

Juridisk personale 715.892 740.086 755.961 736.271 758.137 756.552 

Kontorpersonale 337.960 342.769 343.973 345.160 364.607 358.595 

Øvrigt personale 2 

268.180 314.664 356.206 346.681 351.471 356.740 

Elever 164.026 171.264 176.514 158.100 151.100 147.701 


1) Gennemsnitslønningerne er inklusiv pension 

2) I Øvrigt personale indgår ud over servicemedarbejdere, retsbude, vagtfunktionærer mv. også 

fx it-medarbejdere og administrationschefer, hvilket forklarer den høje gennemsnitsløn. Retsbude 

har fx en gennemsnitsløn på ca. 260.000 kr. i 2010 

3) Grundet implementeringen af Domstolsreformen har Domstolsstyrelsen ikke beregnet de 

gennemsnitlige lønninger for 2006. Gennemsnitlønningerne for 2006 er derfor beregnet ved 

intrapolering af gennemsnitlønningerne for 2005 og 2007 inden disse er omregnet til faste 2010priser, 

hvorefter de beregnede gennemsnitslønninger for 2006 er omregnet til faste 2010-priser. 

4) Finansministeriet bemærker, at Økonomistyrelsens indeks for opregning af løn alene tager 


Gruppen Øvrigt personale har en betydelig stigning over to år fra 2005 til 

2007 på 33 procent. Herefter har gruppens gennemsnitlige lønninger været 


imelig stabil. Gruppen er dog sammensat af flere forskellige personaletyper 

(se note 2 til ovenstående tabel), hvilket gør opgørelsen af gennemsnitslønningen 

følsom over for forskydninger i personalesammensætningen. I forlængelse 

heraf bemærkes, at gruppen af øvrigt personale er steget fra 68 

årsværk i 2005 til 114 årsværk i 2010. Ifølge Domstolsstyrelsen blev der fra 

2007 ansat administrationschefer i byretterne, hvilket kan indikere, at den 

markante stigning i lønniveau kan henføres til en ændret sammensætning i 

perioden. Lønudgifterne til gruppen kan i 2005 opgøres til 18,1 mio. kr. 

(2010-pl) og 40,6 mio. kr. i 2010. Trods den store relative stigning er det således 

kun en mindre del af den samlede stigning i byretternes lønudgifter, der 

kan henføres til Øvrigt personale. De altdominerende personalegrupper i 

byretterne i forhold til både antal og udgifter er jurister og kontorpersonale. 

Domstolsstyrelsen bemærker, at gennemsnitslønningerne for kontorpersonalet 

i domstolene er lavere end for staten generelt, og at udviklingen ovenfor 

er udtryk for, at en denne forskel er mindsket i perioden. 

Det bemærkes, at gennemsnitslønningerne ikke er en egentlig lønbenchmark, 

men alene afspejler populationen af den pågældende personalegruppe 

i byretterne i de enkelte år. Gennemsnitslønningerne vil således kunne påvirkes 

i begge retninger af en ændret gennemsnitlig ”tyngde” i de enkelte personalegrupper 

i forhold til eksempelvis vækst eller fald i gennemsnitlig anciennitet 

og forholdet mellem henholdsvis dommere og øvrige jurister i byretterne. 

Det er derfor på det foreliggende grundlag ikke muligt at konkludere på 

betydning af eller justere for sammensætningen af de enkelte grupper. 

9.2.2.3. Personalesammensætningen i byretterne 

I betragtning af stigningen i antallet af årsværk i perioden er det muligt, at 

den overordnede personalesammensætning i byretterne kan være ændret, 

hvilket potentielt kan påvirke de samlede lønudgifters udvikling. 

Som det fremgår af den nedenstående tabel er fordelingen mellem de enkelte 

personalekategorier stabil over perioden. Væsentligste ændring er, at kategorien 

Øvrigt personale stiger fra 4 procent i 2005 til 6 procent i 2010. I 

forhold til et eventuelt bidrag til stigning i lønudgifter fra sammensætningen af 

personalegrupper bemærkes det, at juristandelen er 27 procent i 2010 mod 

28 procent i 2005. 

Tabel 32: Sammensætning af byretspersonalet fordelt på kategorier. 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Jurister 28 % 28 % 29 % 28 % 28 % 27 % 

Kontorpersonale 59 % 59 % 59 % 58 % 56 % 58 % 

Elever 5 % 5 % 4 % 5 % 6 % 5 % 

Beskæftigelsesordning 4 % 4 % 3 % 3 % 3 % 4 % 

Øvrigt personale 4 % 4 % 5 % 6 % 7 % 6 % 

Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 

Antal jurister ift. antal 

kontormedarbejdere 

Kilde: Domstolsstyrelsen, egne beregninger. 

48,0 % 47,3 % 48,7 % 47,3 % 49,3 % 47,1 % 

I forlængelse heraf er antallet af jurister i forhold til antallet af kontorpersonale 

beregnet. Sammenholdes 2010 med 2005 fremgår det, at antallet af juri- 


ster som andel af antallet af kontorpersonale udgør 48,0 procent i 2005, 

mens det i 2010 udgør 47,1 procent. Samlet set er der altså ikke er tale om 

en vækst i juristandelen i perioden 2005 til 2010, hvorfor dette ikke i sig selv 

bidrager til væksten i byretternes personaleudgifter. 

9.2.2.4. Sammenfatning – Byretternes lønudgifter 

I forhold til de mulige forklaringer viser kortlægningen af byretternes personaledata, 

at stigningen i antallet af årsværk på ca. 20 procent synes at være 

den væsentligste driver for væksten i byretternes lønudgifter. 

For så vidt angår den relative sammensætning af personalekategorierne 

bemærkes det, at juristandelen er stabil i perioden, hvorfor dette ikke i sig 

selv bidrager til stigningen i lønudgifterne. 

Nedenstående figur viser de forskellige variables indekserede udvikling i 

perioden. I overensstemmelse med analysen synes det især at være en stigning 

i de gennemsnitlige lønninger, herunder i mindre grad som følge af ansættelsen 

af administrationschefer, der er drivende for udgiftsudviklingen fra 

2005 til 2007, mens det fra 2008 til 2010 især er antallet af årsværk, der driver 

stigningen i lønudgifter. 

Figur 18: Indekseret udvikling 2005-2010 i lønudgifter i faste priser og 

underliggende forhold 

Indeks (2005=100) 

130 

120 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

Lønudgifter ved byretterne (mio. kr. - 2010 pl) 

Antal årsværk 

Antal juristerpr. kontormedarbejdere 

Gennemsnitsløn - jurister(2010 pl) 

Gennemsnitsløn - kontormedarbejdere (2010 pl) 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Kilde: Domstolsstyrelsen, egne beregninger. 




9.2.3. De overordnede retter 

Tabel 33: Udvalgte dele af Regnskab § 11.41.02 Retterne, overordnet 

ressourceanvendelse 2006-2010 i 2010-pl (mio. kr.) 1 

Regnskab: Lønninger 

2006 2007 2008 2009 2010 


Udvikling 


De overordnede retter i alt 234,4 235,2 228,8 238,7 236,2 1 % 

Heraf landsretterne 179,5 176,7 170,9 175,5 171,1 -5 % 

Heraf Højesteret 35,1 39,2 38,8 42,0 43,9 25 % 



afskrivninger 


Heraf landsretterne 42,3 41,1 42,8 43,9 42,2 0 % 

Heraf Højesteret 10,1 9,7 9,5 10,3 9,9 -3 % 



1 ) Tabellens data er et uddrag af Tabel 27, der gengiver §11.42.02 i sin helhed. 

I forhold til de overordnede retters omkostninger til øvrig drift bemærkes, at 

disse samlet set har været stort set konstante både fra år-til-år og samlet set i 

perioden. Dette skal ses i forhold til Instansreform m.v., jf. afsnit om lønudgifter 

nedenfor. Landsretternes omkostninger til Øvrig drift er konstante i perioden, 

mens Højesteret udviser et mindre fald, der dog opvejes af en stigning 

hos Sø- og Handelsretten på 8 pct. eller ca. 0,5 mio. kr. 

9.2.3.1. Lønudgifter ved de overordnede retter 

Landsretterne 

I 2010-pl er lønudgifterne ved de overordnede retter samlet set stort set konstante 

idet de i 2006 udgjorde 234,4 mio. kr. og 236,2 mio. kr. i 2010. 

Ses der nærmere på de enkelte overordnede retter bemærkes det, at landsretterne 

har haft et mindre fald i lønudgifterne på 8,4 mio. kr. i 2010 sammenlignet 

med 2006. Ses der nærmere på den mellemliggende periode fremgår 

det, at de falder fra 179,5 mio. kr. i 2006 til 170,9 mio. kr. i 2008, mens de 

stiger til 175,5 mio. kr. i 2009 for igen at falde til 171,1 mio. kr. i 2010. 

En gennemgang af landsretternes gennemsnitslønninger i perioden viser, at 

det juridiske personales gennemsnitslønninger i 2010-priser steg 5,5 pct. fra 

2007 til 2010, mens kontorpersonalets løn steg 8,5 pct. Domstolsstyrelsen 

bemærker i den forbindelse, at overenskomsten for perioden 2008 – 2011 

indeholdt særskilte lønstigninger for dommere ved de overordnede retter.

Tabel 34: Gennemsnitlønninger ved landsretterne fordelt på personalegrupper 

i 2010-pl, 2007-2010 

2007 2008 2009 2010 

Udvikling 

2007 - 


Juridisk personale 921.546 937.710 976.939 971.920 5,5 % 

Kontorpersonale 337.430 339.120 356.737 366.077 8,5 % 


412.658 430.197 439.566 432.199 4,7 % 





har fx en gennemsnitsløn på ca. 260.000 kr. i 2010. 



Kombinationen af stigende gennemsnitslønninger og konstante lønudgifter 

kan henføres til reduktionen af antallet af årsværk, jf. afsnit 7.3, idet antallet 

af årsværk er reduceret fra 267 i 2007 til 249 i 2010 svarende til knap 7 pct, 

mens sammensætningen blandt personalegrupperne ikke er ændret. 

Udviklingen i lønudgifterne skal videre ses i sammenhæng med instansreformen, 

hvor 1. instansbehandlingen af dels en række nævningesager, dels 

hovedparten af de civile sager overgik fra landsretterne til byretterne. 

For så vidt angår instansreformens konsekvenser for de civile sager beregnede 

Deloitte i 2005 besparelsen i landsretternes direkte lønudgifter til 7,5 

mio. kr. svarende til 8,6 mio. i 2010-pl, mens det ikke tilsvarende var muligt at 

estimere besparelsen for landsretterne ved flytningen af nævningesagerne. 

Alt andet lige er der således et sammenfald i størrelsesordenen på den realiserede 

reduktion af lønudgifter i perioden 2006 - 2010 og de tidligere estimerede 

konsekvenser af instansreformen. Udviklingen skal dog samtidig ses i 

sammenhæng med den samlede udvikling i antallet af sager og produktiviteten 

ved landsretten, der er belyst i respektive afsnit ovenfor. 

Højesteret 

Højesteret har haft en udvikling i lønudgifterne i 2010-pl fra 35,1 mio. kr. i 

2006 til 43,9 mio. kr. i 2010 svarende til en vækst på 25 pct. Herunder stiger 

lønudgifterne alene fra 2006 til 2007 fra 35,1 mio. kr. til 39,2 mio. kr. 

Tabel 35: Årsværksforbrug ved Højesteret 

2007 2008 2009 2010 

Udvikling 

2007 - 2010 

Juridisk personale 29,1 30,3 31,0 31,4 7,8 % 

Kontorpersonale 8,7 8,7 9,3 8,6 -0,9 % 

Øvrigt personale 6,1 6,3 4,9 6,7 10,2 % 

I alt 43,9 45,2 45,2 46,7 6,4 % 

Kilde: Højesteret, Embedsregnskaber, forskellige år. 

For så vidt angår perioden 2007 - 2010 ses der samlet en vækst i antallet af 

ansatte i Højesteret på knap tre årsværk, hvoraf lidt over to er juristårsværk. 

Samtidig ses der i perioden en positiv udvikling i gennemsnitslønningerne 

udover den generelle statslige lønudvikling på 4,1 procent for juristerne i 

Højesteret og på 6,1 procent for kontorpersonalet. 


Tabel 36: Gennemsnitlønninger ved Højesteret fordelt på personalegrupper 

i 2010-pl, 2007-2010 

2007 2008 2009 2010 

Udvikling 

2007 - 


Juridisk personale 921.546 937.710 976.939 971.920 4,1 % 

Kontorpersonale 337.430 339.120 356.737 366.077 6,1 % 


412.658 430.197 439.566 432.199 3,4 % 





har fx en gennemsnitsløn på ca. 260.000 kr. i 2010. 



Det bemærkes, at gennemsnitslønningerne afspejler populationen af den 

pågældende personalegruppe i de overordnede retter i de enkelte år. Gennemsnitslønningerne 

vil således kunne påvirkes i begge retninger af en ændret 

gennemsnitlig ”tyngde” i de enkelte personalegrupper i forhold til eksempelvis 

vækst i gennemsnitlig anciennitet og forholdet mellem eksempelvis 

dommere og øvrige jurister i byretterne. Det er derfor på det foreliggende 

grundlag ikke muligt at konkludere på betydning af eller justere for sammensætningen 

af de enkelte grupper. 

I afsnit 9.2.2 vedr. Byretternes lønudgifter er anført en række bemærkninger 

og metodiske overvejelser i forhold til beregningerne af gennemsnitslønningerne 

samt udviklingen heri. Disse bemærkninger gør sig tilsvarende gældende 

for Landsretterne og Højesteret. Endelig bemærker Domstolsstyrelsen 

i den forbindelse, at overenskomsten for perioden 2008 – 2011 indeholdt 

særskilte lønstigninger for dommere ved de overordnede retter. 

9.3. § 11.41.05 Tinglysning 

Tinglysningens regnskaber afspejler den ændrede organisering af Tinglysningen, 

der er gennemført i perioden. Frem til september 2009 er Tinglysningens 

omkostninger opgjort som del af Byretternes omkostninger, idet det ikke 

var muligt at opgøre de faktiske omkostninger ved tinglysningsopgaverne 

indenfor rammerne af den daværende organisering. 

Sammenholdes omkostningerne til lønninger i perioden ses de at falde betydeligt 

fra 2007 – 2010, idet lønomkostningerne i 2010 udgør ca. 40 procent af 

lønomkostningen i 2007. Dette skal ses i sammenhæng med, at den digitale 

tinglysning er overgået fra etablerings- til driftsfasen, hvorved lønomkostningerne 

til såvel udvikling og selve tinglysningsarbejdet er reduceret markant. 

Perioden 2007 – 2009 er præget af meget betydelige omkostninger til øvrig 

drift. I takt med gennemførelsen af de omfattende investeringer forøges afskrivningerne 

fra 0 kr. og udgør i 2010 20,2 mio. kr. 

Sammenlignes omkostningsbilledet i 2006 med 2010, det vil sige henholdsvis 

før og efter tinglysningsreformen, ses det, at omkostningerne samlet set er 

reduceret, mens fordelingen er skiftet fra at være løntung til at være driftstung. 

Denne udvikling er overordnet i overensstemmelse med den gennem- 


førte digitalisering af tinglysningen uden at det heraf kan udledes, i hvilket 

omfang den digitale tinglysning har resulteret i de forudsatte effektiviseringer. 

Tabel 37: Regnskab § 11.41.05 Tinglysningen, 2006-2010 i 2010-pl (mio. 

kr.) 

2006 2007 2008 2009 2010 

I ALT 174,5 277,3 243,7 197,3 138,4 

Heraf lønninger 114,6 125,6 118,4 92,8 48,6 

Heraf øvrig drift 59,8 175,2 121 95,9 69,6 

Heraf afskrivninger . 0,1 4,3 8,5 20,2 


Nedenstående tabel 38 viser omkostningsforløbet 2006 - 2010 til øvrig drift i 

forhold til etableringen af den digitaliserede tinglysningsret. Fra 2006, og 

dermed før etableringen af den digitale tinglysning, til 2010, hvor den hidtidige 

løsning næsten var fuldt udfaset, stiger omkostninger til øvrig drift i 2010pl 

fra 59,8 mio. kr. til 69,6 mio. kr. I de mellemliggende år er omkostningerne 

betydeligt højere end i både 2006 og 2010 og udgør eksempelvis 175,2 mio. 

kr. i 2007. Variationen kan hovedsageligt henføres til udviklingen af det digitale 

tinglysningssystem. 

I 2006 kan hovedparten af de samlede omkostninger på 59,8 mio. kr. henføres 

til den hidtidige tinglysning, idet udvikling af digitale tinglysning alene 

andrager 3,7 mio. kr. I perioden 2007 – 2009 er de samlede øvrige driftsomkostninger 

præget af betydelige omkostninger til udvikling af det digitale tinglysningssystem 

og parallel varetagelse af de hidtidige tinglysningsopgaver i 

byretterne. 

Det bemærkes, at omkostningerne til den daværende tinglysning i 2006 udgjorde 

170,8 mio. kr. i 2010-pl, idet omkostningerne til det nye systems udvikling 

udgjorde 3,7 mio. kr., der fratrækkes de samlede udgifter på 174,5 mio. 

kr. Heraf udgjorde lønninger 114,6 mio. kr. i 2010-pl. 

Fra 2010 er omkostningerne til det gamle system mindsket markant, ligesom 

udviklingssiden i forhold til det nye system nærmer sig udfasning, idet der 

dog er anvendt henholdsvis 7,1 mio. kr. til videreudvikling m.v. og 13,1 mio. 

kr. til øvrige drifts- og projektudgifter. Som nævnt ovenfor er omkostningerne 

til øvrig drift samlet set større i 2010 end i 2006, hvilket dels kan henføres til 

de to nævnte poster samt til drift af det digitale tinglysningssystem, som andrager 

36,0 mio. kr. 


Tabel 39: Specifikation af omkostninger til Øvrig drift § 11.41.05 Tinglysningen 

2006-2010 i 2010-pl (mio. kr.) 

2006 2007 2008 2009 2010 

Øvrig drift (netto) 59,8 175,2 121,0 95,9 69,6 

Drift af Tinglysningsretten 2,1 9,6 12,7 12,5 

Drift af tinglysningsopgaven ved byretterne 

25,0 25,3 38,7 18,0 

Drift af det gamle tinglysningssystem 31,1 28,9 19,4 20,0 2,8 

Drift af det digitale tinglysningssystem 8,2 36,0 

Øvrige drifts- og projektudgifter 3,6 13,1 

Udvikling af det digitale tinglysningssystem 

3,7 119,0 53,2 32,6 

Videreudvikling m.v. 7,1 

Gebyrfinansierede udgifter 0,9 -1,8 


For så vidt angår posten videreudvikling oplyser Domstolsstyrelsen, at der er 

tale om forbedringsønsker, som løbende implementeres i samarbejde med 

CSC. Øvrige drifts- og projektudgifter vedrører hovedsagelig engangsudgifter 

efter idriftsættelsen af det digitale tinglysningssystem, herunder indkøb og 

implementering af et nyt telefon- og mailsystem til håndtering af brugerhenvendelser, 

yderligere skanningsudgifter samt periodevis driftsstøtte fra eksterne 

konsulenter. I 2011 og fremover venter Domstolsstyrelsen at disse 

udgifter falder markant og fremover primært vil vedrøre vedligeholdelse af 

mail- og telefonsystemet samt udgifter til brugerundersøgelser m.v. 

9.4. Domstolsreformen 

De væsentligste dele af Domstolsreformens økonomiske implikationer vil 

blive gennemgået nedenfor. Disse kan overordnet inddeles i implementeringsomkostninger, 

merbevillinger og effektiviseringsgevinster. 

9.4.1. Domstolsreformens bevillingsmæssige 

konsekvenser 

Domstolene eksklusiv Tinglysningen 

Domstolenes bevillinger i forbindelse med reformen blev oprindelig afklaret 

ultimo 2005, men er siden ændret væsentligt i flere omgange. Tabellen er 

opgjort udgiftsbaseret, det vil sige at posterne viser de budgetterede udgifter i 

de enkelte år og således ikke tager højde for afskrivninger over flere år m.v. 

Tabel 40 nedenfor viser dels de oprindeligt forventede udgifter samt de efterfølgende 

justeringer på både udgifts- og effektiviseringssiden. Udover de 

nedenstående poster, der knytter sig til selve reformen, er der endvidere 

givet midlertidige merbevillinger til flere årsværk, jf. nedenstående afsnit 

9.4.3. De forbrugte midler fremgår af afsnit 9.4.4. 


9.4.2. Domstolsreformen eksklusiv tinglysningsreformen 

De oprindeligt budgetterede udgifter 2006 – 2012 udgjorde i alt 660,9 mio. kr. 

i 2010-pl, herunder er den årlige merudgift fra 2012 på 86,9 mio. kr. Merudgifterne 

i forhold til det oprindeligt forventede budget for 2006 – 2012 udgør 

267,1 mio. kr., heraf 80,9 mio. kr. i 2012. Merudgifterne knytter sig i høj grad 

til forøgede huslejeudgifter. Den varige bevillingsvirkning fra 2012 kan herefter 

opgøres til 167,8 mio. kr. årligt. 

Tabellen er opgjort udgiftsbaseret, det vil sige at posterne viser de budgetterede 

udgifter i de enkelte år og således ikke tager højde for afskrivninger 

over flere år m.v. 

Tabel 40 Bevillinger i forbindelse med Domstolsreformen, udgiftsbaseret, 

mio. kr. (2010-pl) 

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 I alt 

Udgifter til 

retspolitiske initiativer 

Engangsudgifter ifm. it, flytning 

13,4 65,8 65,8 66,9 68,0 68,0 347,7 

og indretning af retter mv. 45,7 39,0 84,7 

Huslejeudgifter 2,2 12,3 18,9 18,9 18,9 18,9 90,3 

It-udvikling (nye juridiske 

fagsystemer) 13,4 46,8 29,0 89,2 

Rådighedsløn 49,0 49,0 

Oprindelige 

reformudgifter i alt 13,4 157,2 146,0 84,7 85,8 86,9 86,9 660,9 

Lokal forankring ÆF07 13,1 14,7 14,7 14,7 14,7 14,7 86,7 

Rådighedsløn ÆF07 10,0 10,0 

Øgede huslejeudgifter 

ÆF 2007 7,2 7,2 


FL2008 7,7 21,7 21,7 21,7 21,7 94,5 


FL2010 1,3 25,0 42,7 69,0 

Merudgifter i alt 28,9 21,9 35,9 37,3 62,2 80,9 267,1 

Bevillinger til 

Domstolsreformen i alt 13,4 186,1 167,9 120,6 123,1 149,2 167,8 928,1 


Implementeringsomkostningerne udgør i alt 232,9 mio. kr. og udgøres af 

følgende tre poster: ’Engangsudgifter ifm. it, flytning, indretning af retter m.v.’ 

udgør 84,7 mio. kr. og indeholder både investeringer og engangsudgifter, ’Itudvikling 

(nye juridiske fagsystemer) udgør 89,2 mio. kr. og rådighedsløn i alt 

59,0 mio. kr. (49,0 mio. kr. + 10,0 mio.kr. ) Udgifterne til rådighedsløn er hensat 

på Domstolsstyrelsens balance, og påvirker således ikke retternes forbrug. 

Udover bevillingerne til implementering er der i sammenhæng med reformen 

tillige givet varige årlige merbevillinger til henholdsvis forøget husleje på i alt 

83,4 mio. kr. årligt efter fuld indfasning i 2012 samt til en række retspolitiske 

tiltag i form af Indholdsreformen vedr. småsagsprocessen, retsmægling og 

kollegial sagsbehandling m.v. på 68 mio. kr. årligt efter fuld indfasning fra 

2011. 


De forventede effektiviseringer blev oprindeligt efter fuld indfasning fra 2011 

opgjort til 74,7 mio. kr. årligt. Effektiviseringerne er i to tempi reduceret med i 

alt 67,1 mio. kr. årligt, hvorefter de varige effektiviseringer udgør 7,6 mio. kr. 

årligt, jf. Tabel 41 nedenfor. 

Som del af annulleringen af de forventede effektiviseringsgevinster er der på 

FL10 bevilliget en videreførelse af den oprindeligt midlertidige tilførsel på 

FL09 af 100 årsværk. De realiserede henholdsvis forudsatte effektiviseringer 

i perioden 2006 – 2012 udgør herefter i alt 49,2 mio. kr. mod oprindeligt forventet 

279,8 mio. kr. 

Tabel 41 Effektiviseringer i forbindelse med Domstolsreformen, udgiftsbaseret, 


2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 I alt 

Forudsatte 

effektiviseringer 

Annullering af 

-3,3 -15,6 -42,4 -69,1 -74,7 -74,7 -279,8 

effektiviseringer FL09 

Annullering af 

34,7 34,7 20,4 89,9 

effektiviseringer FL10 

Realiserede effektiviseringer i alt 

26,8 46,7 67,1 140,6 

Domstolsreformen -3,3 -15,6 -7,6 -7,6 -7,5 -7,6 -49,2 


Den varige årlige virkning af Domstolsreformen eksklusiv Tinglysningsreformen 

og eksklusiv midlertidige bevillinger kan herefter opgøres til 160,2 mio. 

kr. fra 2012, idet der er årlige udgifter som følge af reformen på 167,8 mio. kr. 

og 7,6 mio. kr. i effektiviseringer. 

Tinglysningsreformen 

Tinglysningsreformens oprindeligt forudsatte implementeringsomkostninger 

udgjorde i alt 256,3 mio. kr. 2006 – 2012, mens de efterfølgende merudgifter 

udgør i alt 168,8 mio. kr. i perioden, hvorefter implementeringsudgifterne 

udgør i alt 425,2 mio. kr., jf. Tabel 42. I forhold til merudgifterne kan disse 

henføres til ændret strategi i forhold til indskanning af dokumenter, merbevillinger 

som følge af forsinkelserne samt videreudvikling. 

Forsinkelserne i den digitale tinglysning betød, at realiseringen af de forventede 

effektiviseringsgevinster blev forsinket og således annulleret i 2008 og 

2009, hvilket ses af såvel midlertidige merbevillinger som af udskudte effektiviseringer. 

Der er efter den digitale tinglysnings idriftssættelse givet en merbevilling 

på 15,0 mio. kr. årligt i 2010 – 2012 til videreudvikling af den digitale 

tinglysning. 

Af bevillingen på 425,2 mio. kr. til tinglysningen opgør Domstolsstyrelsen 

selve investeringen i det nye system til ca. 305 mio. kr., mens 75 mio. kr. er 

merudgifter til skanning m.v. som følge af forsinkelserne i den digitale tinglysning. 

Hertil kommer 45,0 mio. kr. i alt i årene 2010-2012 til videreudvikling 

af det digitale tinglysningssystem. 


Tabel 42 Bevillinger ifm. Tinglysningsreformen, udgiftsbaseret, mio. kr. 

(2010-pl) 

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 I Alt 

Initialudgifter ved dig. af 

tinglysningen 66,9 89,2 20,1 20,1 15,6 15,6 227,4 

Køb af data fra KMS 13,4 13,4 

Fastholdelse af tinglysningsmedarbejdere 

mv. 6,7 8,9 15,6 

Oprindelige udgifter til 

Tinglysningsreform i alt 66,9 109,2 29,0 20,1 15,6 15,6 256,3 

Ændret strategi fsva skanningsprojektet 

ÆF07 53,3 33,7 -13,7 -12,7 -12,7 48,0 

Merbevilling som følge af 

forsinkelser FL08 39,1 39,1 

Merbevilling som følge af 

forsinkelser FL09 36,8 36,8 

Merbevilling Videreudvikling 

af digital tinglysning 2010- 

2012 15,0 15,0 15,0 45,0 

Merudgifter i alt - 53,3 72,8 23,1 2,3 2,3 15,0 168,8 

Bevilling til 

tinglysningsreform i alt 66,9 162,6 101,7 43,1 18,0 18,0 15,0 425,2 


På effektiviseringssiden betød den forsinkede idriftsættelse af den digitale 

tinglysning, at de planlagte effektiviseringsgevinster kunne realiseres senere 

end oprindeligt planlagt og budgetteringen heraf er således ændret i 2008 og 

2009. 

Samlet set er effektiviseringsgevinsten i perioden 2006 - 2012 reduceret fra 

431,3 mio. kr. til 319,6 mio. kr. Den budgetterede effektiviseringsgevinst fra 

2010 udgør 95,9 mio. kr. årligt. 

Tabel 43 Effektiviseringer ifm. Tinglysningsreformen, udgiftsbaseret, 


2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 I Alt 

Effektiviseringer sfa. Tinglysningsreform 

Annullering af effektivise- 

-47,9 -95,9 -95,9 -95,9 -95,9 -431,3 

ringer FL08 

Annullering af effektivise- 

45,3 45,3 

ringer FL09 

Effektiviseringer i alt 

66,4 66,4 

Tinglysningsreformen -2,7 -29,4 -95,9 -95,9 -95,9 -319,6 


Domstolsreform og Tinglysningsreform i alt 

Den nedenstående tabel rummer en opsummering af henholdsvis udgiftsbaserede 

bevillinger og effektiviseringer i forbindelse med Domstolsreformen og 

Tinglysningsreformen. Det fremgår, at der i perioden i alt er afholdt en nettoudgift 

på 984,4 mio. kr., hvoraf Tinglysningen tegner sig for 105,5 mio. kr., 

mens de øvrige retter står for 878,9 mio. kr. Nettoudgiften udgør i 2012 79,4 

mio. kr. faldende til 64,4 mio. kr. fra 2013, hvor bevillingen til videreudvikling 

af Tinglysningen udløber. 


Tabel 44 Oversigt over effektiviseringer og bevillinger Domstolsreform, 

inklusiv Tinglysningsreform, udgiftsbaseret, mio. kr. (2010-pl) 

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 I ALT 

Udgiftsbevilling i alt 

Domstolsreform 

Effektivisering 

13,4 186,1 167,9 120,6 123,1 149,2 167,8 928,1 

Domstolsreform 

Udgiftsbevilling i alt 

-3,3 -15,6 -7,6 -7,6 -7,5 -7,6 -49,2 

Tinglysningsreform 

Effektivisering 

66,9 162,6 101,7 43,1 18,0 18,0 15,0 425,2 

Tinglysningsreform -2,7 -29,4 -95,9 -95,9 -95,9 -319,6 

II alt nettoudgift 80,2 345,3 251,4 126,7 37,7 63,7 79,4 984,4 


Domstolsreformen eksklusiv Tinglysningen medfører fra og med 2012 en 

merudgift på 160,2 mio. kr. årligt, hvortil skal lægges midlertidige bevillinger. 

For så vidt angår Tinglysningen udgør nettoeffektiviseringen 77,9 mio. kr. 

årligt i 2010 og 2011 stigende til 80,9 mio. kr. i 2012 og fra 2013, når den 

midlertidige bevilling til videreudvikling er udløbet, er effektiviseringen det 

oprindeligt fastsatte 95,9 mio. kr. forudsat der ikke vedtages forlængelse af 

de midlertidige bevillinger eller lignende. 

9.4.3. Midlertidige bevillinger 

Udover de ovenfor beskrevne bevillingsmæssige konsekvenser af Domstolsreformen 

er der tillige givet midlertidige bevillinger, der i flere omgange er 

videreført. 

Den væsentligste af disse omfatter en bunkebekæmpelsesindsats i form af 

fastholdelse af de ca. 200 årsværk, som inden overgangen til digital tinglysning 

varetog tinglysningsopgaven i byretterne, og som var en del af den forudsatte 

gevinstrealisering ved tinglysningsreformen. 

Med aktstykke 151 i maj 2009 gav Folketingets Finansudvalg tilslutning til et 

års udsættelse af den forestående afgivelse af 200 årsværk i forbindelse med 

tinglysningsopgavens overførsel til den digitale tinglysning med virkning fra 1. 

september 2009. Dette svarer til en styrkelse af domstolene med 95,0 mio. 

kr. Endvidere blev der givet 15,0 mio. kr. til yderligere personale i andet halvår 

2009. Der blev således i alt bevilliget 110,0 mio. kr., hvoraf 82,0 mio. kr. 

var lønsum. 

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2010 blev der indgået en flerårlig politisk 

aftale om domstolenes økonomi. Aftalen omhandler dels fastholdelse af 

de 200 kontorårsværk frem til udgangen af 2011. Hertil bevilligedes i 2010, 

udover resterende dele af de på aktstykket bevilligede midler, 38,3 mio. kr. i 

2010 og 115,0 mio. kr. i 2011, hvor lønsum udgør henholdsvis 28,7 mio. kr. i 

2010 og 86,3 mio. kr. i 2011. 

I regi af finanslovsaftalen for 2012 er der aftalt en fastholdelse af 2011bevillingsniveauet 

svarende til en bevilling på i alt 140,2 mio. kr., hvoraf de 

200 årsværk efter det oplyste udgør knap 120 mio. kr. 


Engangsudgifter ifm it, 

flytning og indretning af 

retter mv. 

It-udvikling (nye juridi- 

ske fagsystemer) 

Implementeringsudgifter 

i alt 

Tabel 45: Midlertidige bevillinger 2009 – 2012, Løbende priser 

Emne Bevilling 2009 2010 2011 2012 

”200 ÅV 

m.v.” 

AKT 141 (maj 

2009), FL2010 

og FL 2012 

Mio. kr. 110,0 38,3 115,0 140,2 

Heraf 

lønsum 

82,0 28,7 86,3 115,0 

Kilde: Finansloven for 2009, 2010 og 2012 samt aktstykke 151 af 26. maj 2009, Domstolsstyrelsen 

9.4.4. Investerede og forbrugte midler i forbindelse 

med Domstols- og Tinglysningsreformen 

Domstolsstyrelsen har oplyst nedenstående status for investeringsomkostningerne 

i forbindelse med reformen. I forhold til den ovenstående gennemgang 

i afsnit 9.4.1 er den nedenstående gennemgang opgjort omkostningsbaseret, 

hvilket vil sige, at der blandt andet sondres mellem ordinære driftsomkostninger, 

investeringer og afskrivninger heraf. I tabel 47 nedenfor er 

posterne med implementeringskarakter medtaget, mens de varige årlige 

omkostninger til husleje, lokal forankring og retspolitiske initiativer ikke indgår, 

jf. tabel 41. I forhold til Tinglysningen og Tabel 42 ovenfor behandles 

Tinglysningsreformen som en samlet post. 

Tabel 46 Oversigt over forbrugte midler, Domstols- og Tinglysningsreformen, 


heraf 

balance 

heraf 

investeringer 

heraf 

ordinære 

driftsudgifter 

heraf 

ordinære 

driftsudgifter 

2006- 


heraf 

afskrivninger 

2006- 


udgifter i 

alt 2006- 



Rest til ordinære 

udgifter og afskrivninger 

2011- 

2020 

(Residuelt 

beregnet) 

85 26 59 46 24 70 15 

89 76 13 13 2 15 74 

Rådighedsløn 59 59 

Tinglysningsreform 424 150 274 250 33 283 141 

Bevillinger i alt 658 59 252 347 309 59 368 230 

Kilde: Domstolsstyrelsen 

Af de samlede implementeringsudgifter på 658 mio. kr. er udgifterne til rådighedsløn 

på ca. 59 mio. kr. hensat på Domstolsstyrelsens balance, og 

påvirker således ikke retternes forbrug. Forbruget i de enkelte år 2006 – 

2010 fremgår af nedenstående Tabel 49. 

Posten ”Engangsudgifter ifm. it, flytning, indretning af retter m.v.” indeholder 

både investeringer og engangsudgifter. Der var ved udgangen af 2010 samlet 

anvendt ca. 70 mio. kr. i perioden 2007-2010, heraf er ca. 46 mio. kr. ordinære 

driftsudgifter, mens de 24 mio. kr. er afskrivninger. Udgifterne fordeler 

sig med et forbrug i 2007 på ca. 25,0 mio. kr. Forbruget i 2008 og 2009 var 

på årligt ca. 15 mio. kr., mens forbruget i 2010 var på ca. 9 mio. kr. 

Hovedparten af de resterende midler er afsat til investering i it-udvikling, som 

finansieres via styrelsens låneramme. Forbruget heraf påvirker således heller 

ikke retternes regnskabstal for perioden 2007-2009, idet dele af omkostnin-

gerne afskrives fra 2010, mens hovedparten af investeringerne først aktiveres 

i de kommende år. 

I forhold til det samlede budget for Tinglysningsreformen på 424 mio. kr. er 

ca. 150,0 mio. kr. investeringer, som primært vil blive afskrevet over 8 år i 

perioden 2010-2018. De øvrige udgifter er ordinære driftsudgifter, som primært 

relaterer sig til skanningsprojektet. I 2007 blev der således afholdt ca. 

142 mio. kr., mens udgifterne de efterfølgende år var på hhv. 55 mio. kr. og 

34 mio. kr. Fra 2010 er der anvendt ca. 15 mio. kr. årligt på videreudvikling 

m.v. 

Tabel 47 Oversigt over forbrugte midler 2006 – 2010, ordinære driftsudgifter, 


2006 2007 2008 2009 2010 I ALT 

Engangsudgifter ifm it, 

flytning og indretning af 

retter mv. 9 14 11 6 7 46 

It-udvikling (nye juridiske 

fagsystemer) 5 5 3 13 

Rådighedsløn 

Tinglysningsreform 3 142 55 34 15 250 

Forbrug i alt 12 161 71 43 22 309 

Kilde: Domstolsstyrelsen 

9.4.5. Tinglysningsrettens realiserede effektiviseringer 

Mens de forventede effektiviseringer for byretternes vedkommende mestendels 

er annulleret er de for Tinglysningen størrelsesmæssigt fastholdt, idet 

indfasningen dog blev forsinket. Således er der som det fremgår af afsnit 

9.4.1 tilført midlertidige bevillinger til tinglysningen i 2008 og 2009 til bl.a. 

fortsat drift af den eksisterende tinglysning. Derimod er der ikke bevillingsmæssigt 

ændret på det fremadrettede bevillingsniveau for den digitale tinglysning 

i forhold til den oprindelige businesscase, dvs. realiseringen af de 

95,9 mio. kr. (2010-pl). Bevillingerne er således faldende i de kommende år i 

takt med at afskrivningerne på det digitale tinglysningssystem reduceres. Der 

er dog efter det oplyste tilført bevillinger til videreudvikling af den digitale 

tinglysning. 

I forhold til årsværksudviklingen fremgår det af afsnit 7.4, at antallet af årsværk 

anvendt ved Tinglysningsretten er reduceret fra 417 i 2005 til 146 i 

2010. 

De 146 årsværk i Tinglysningsretten omfatter både sagsbehandlere og øvrige 

støtte- og administrative funktioner og fordeler sig på 9 jurister, 125 kontorpersonale, 

2 elever samt 10 øvrige. 

Nedenstående figur viser en fordeling af årsværksforbruget i Tinglysningen 

på funktioner i 2010. 


Figur 19: Antal årsværk ved Tinglysningen fordelt på funktioner, 2010 

Ledelse og 

administration 

6% 

It 

4% 

Kilde: Data fra Domstolsstyrelsen 

Hjælpefunktioner 

4% 

Barsel 

6% 

Sagsbehandling 

80% 

I forhold til den oprindeligt forudsatte dimensionering af bemandingen i den 

digitale tinglysning var det ifølge Domstolsstyrelsen forudsat, at der til tinglysning 

af fast ejendom skulle anvendes ca. 90 sagsbehandlingsårsværk 11 . 

Dette er eksklusiv årsværk til øvrige opgaver, herunder de såkaldte små bøger 

m.v., som er placeret i Tinglysningsretten. Som ovenstående figur viser, 

anvendte Tingslysningen 117 årsværk svarende til 80 procent af det samlede 

årsværksforbrug på sagsbehandling i 2010. Det er ikke Deloitte bekendt, 

hvor stor en andel af dette årsværk forbrug, der blev anvendt på sagsbehandling 

af fast ejendom, små bøger mv. 

11 Det bemærkes, at dimensioneringen på 90 årsværk er fastlagt før det stod klart, hvilken organisatorisk 

ramme den digitale tinglysning skulle implementeres i. 


10. Afvikling af sagsbunkerne 

ved byretterne 

I dette afsnit analyseres den seneste udvikling i sagsbunkerne 

og sagspukkelindikatoren ved byretterne. Herudover 

estimeres byretternes fremadrettede kapacitetsmæssige 

balance 

10.1. Udviklingen i sagsbunkerne 

Som tidligere beskrevet afslutter byretterne aktuelt flere sager, end de modtager 

og afvikler således bunken af verserende sager. Nedenstående tabel 

viser en oversigt over udviklingen i verserende sager fordelt på sagstyper for 

det seneste år fordelt på kvartaler. 

Tabel 48: Udviklingen i verserende sager fordelt på sagstyper, 3. kvartal 

2010 – 3. kvartal 2011 

3. kvartal 


4. kvartal 


1. kvartal 

2011 

2. kvartal 

2011 

3. kvartal 

2011 


3. kvt. 2010 - 

3. kvt. 2011 

Straffesager 35.251 35.068 29.499 27.938 30.642 -4.609 

Civile sager 33.330 35.012 33.396 31.545 30.996 -2.334 

Fogedsager 86.404 105.198 80.127 75.102 71.386 -15.018 

Skiftesager 39.196 37.864 38.415 37.743 38.026 -1.170 

Kilde: Domstolsstyrelsens sagsstatistik og nøgletal for domstolene 1. halvår 2011 og 1.-3- kvartal 

2011. 

For hver af de fire sagstyper er antallet af verserende sager lavere ved udgangen 

af 3. kvartal 2011 end ved udgangen af 3. kvartal 2010. Målt i procent 

er sagsbunkerne faldet med mellem 3 og 17 procent i løbet af det seneste 

år. 

Tabellen viser dog også, at der er sket betydelige udsving i sagsbunkerne. 

Eksempelvis er antallet af verserende fogedsager steget med 22 procent fra 

3. til 4. kvartal 2010. Herefter er antallet faldet med 24 procent i 1. kvartal 

2011, og faldet er fortsat frem til 3. kvartal 2011 dog kun med 5-6 procent per 

kvartal. 

Systematikken i disse udsving er blevet undersøgt ved at betragte udviklingen 

i antallet af modtagne, afsluttede og verserende sager for hver sagstype 

fordelt på kvartaler fra 1. kvartal 2007 til 3. kvartal 2011. Nedenstående figur 

viser udviklingen i antallet af modtagne og afsluttede sager fordelt på sagstyper 

fra 1. kvartal 2007 til 3. kvartal 2011.


Straffesager 

Civile sager 

Skiftesager 

45000 

40000 

35000 

30000 

25000 

20.000 

18.000 

16.000 

14.000 

12.000 

130.000 

110.000 

90.000 

70.000 

50.000 

22.000 

20.000 

18.000 

16.000 

14.000 

1. kvt. 

2007 

2. kvt. 

2007 

3. kvt. 

2007 

4. kvt. 

2007 

1. kvt. 

2008 

Figur 20: Udviklingen i antallet af modtagne og afsluttede sager ved 

byretterne fordelt på sagstyper, 1. kvartal 2007 – 3. kvartal 2011 

2. kvt. 

2008 

Modtagnesager Afsluttede sager 

3. kvt. 

2008 

4. kvt. 

2008 

1. kvt. 

2009 

2. kvt. 

2009 

3. kvt. 

2009 

4. kvt. 

2009 

1. kvt. 


2. kvt. 


3. kvt. 


4. kvt. 


1. kvt. 

2011 

Kilde: Domstolsstyrelsens sagsstatistik og nøgletal for domstolene 1. halvår 2011 og 1.-3- kvartal 

2011. Note: Bemærk, at y-akserne er forskellige for hver af de fire sagstyper. 

Graferne viser, at der er en vis systematik i udsvingene i antallet af modtagne 

og afsluttede sager ved byretterne. Eksempelvis er antallet af modtagne 

straffesager relativt størst i 4. kvartal de sidste tre år, mens antallet af afsluttede 

straffesager topper enten i 4. eller 1. kvartal. 

Generelt ser det ud til, at antallet af afsluttede sager topper lidt efter, at antallet 

af modtagne sager topper, hvilket er ganske forventeligt, hvis sagsbehandlingstiden 

af sagerne tages i betragtning. 


2. kvt. 3. kvt. 

2011 2011

10.2. Udviklingen i sagspukkelindikatoren 

Et andet mål for udviklingen i sagsbunkerne er ”sagspukkelindikatoren”. 

Denne størrelse beregnes som antallet af verserende sager divideret med 

antallet af modtagne sager. Nedenstående figur viser udviklingen i sagspukkelindikatoren 

fordelt på sagstyper i perioden 2005 til 2010. 

For samtlige sagstyper gælder det, at sagspukkelindikatoren er steget hvert 

år fra 2005 til 2008. For alle sagstyper har de største stigninger fundet sted 

fra 2006 til 2007. Modsat udviklingen i sagsbunken begynder sagspukkelindikatoren 

dog allerede at falde for de civile sager og fogedsagerne i 2009. Dette 

fald forsætter for samtlige sagstyper undtagen skiftesagerne i 2010. 

Figur 21: Udviklingen i sagspukkelindikatoren (antallet af verserende 

sager/antallet af modtagne sager) fordelt på sagstyper 2006-2010 

0,60 

0,50 

0,40 

0,30 

0,20 

0,10 

0,00 

Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager 

2006 2007 2008 2009 2010 


Figur 21 tegner således et billede af, at sagspukkelindikatoren for de fire 

sagstyper generelt er faldende ved udgangen af 2010, men at der endnu er 

et stykke vej til niveauet i 2006 før Domstolsreformen. 

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af verserende og modtagne 

sager og den deraf beregnede sagspukkelindikator fordelt på de fire sagstyper. 

Tabellen supplerer Figur 21 ved også at vise udviklingen i de tre første 

kvartaler i 2011. 


Tabel 49: Udviklingen i antallet af vægtede verserende sager, vægtede 

modtagne sager og sagspukkelindikatoren (antallet af vægtede verserende 

sager/antallet af vægtede modtagne sager) fordelt på sagstyper 

2006-3. kvt. 2011 

2006 2007 2008 2009 2010 

Verserende sager 

1. kvt. 

2011 


2. kvt. 

2011 

3. kvt. 

2011 

I alt¹ 130.481 155.531 185.202 201.818 198.234 181.579 173.407 174.949 

Straffesager 

26.523 33.738 37.606 42.948 35.068 29.499 27.938 30.642 

Civile sager 28.036 33.711 35.780 35.702 35.012 33.396 31.545 30.996 

Fogedsager 45.522 66.657 92.052 107.331 105.198 80.127 75.102 71.386 

Skiftesager 30.400 33.913 34.032 37.179 37.864 38.415 37.743 38.026 

Modtagne sager 

I alt¹ 535.056 524.083 593.606 660.494 677.392 673.154 668.243 665.584 

Straffesager 

142.221 131.035 135.640 147.089 147.294 148.433 149.619 150.650 

Civile sager 63.171 64.826 64.444 68.239 67.624 66.402 64.714 63.970 

Fogedsager 262.571 278.511 346.455 424.349 425.621 421.741 420.488 419.178 

Skiftesager 67.093 67.246 68.760 72.931 72.245 71.396 70.285 69.190 

Sagspukkelindikator 

I alt 0,244 0,297 0,312 0,306 0,293 0,270 0,259 0,263 

Straffesager 

0,186 0,257 0,277 0,292 0,238 0,199 0,187 0,203 

Civile sager 0,444 0,520 0,555 0,523 0,518 0,503 0,487 0,485 

Fogedsager 0,173 0,239 0,266 0,253 0,247 0,190 0,179 0,170 

Skiftesager 0,453 0,504 0,495 0,510 0,524 0,538 0,537 0,550 

Kilde: Domstolsstyrelsens sagsstatistik og nøgletal for 1.-3. kvt. 2011. 

Note: De verserende sager er opgjort som antallet af sager målt ved udgangen af hver periode. 

De modtagne sager er derimod opgjort som det samlede antal sager, der er modtaget de sidste 

12 måneder. Antallet af modtagne sager i 3. kvt. 2011 dækker således over perioden 4. kvt. 

2010-3. kvt. 2011. 

1) Det samlede antal verserende og modtagne sager er beregnet som summen af de fire 

sagstyper vægtet efter de forskellige sagstypers sagskompleksitet. For opgørelserne fra 1. kvt. 

2011 og fremefter er anvendt sagskompleksiteten for 2010. Herudover er antallet af verserende 

og modtagne sager vægtet efter Domstolsstyrelsens vægtningsmodels trin 4 (se afsnit 2.4). 

Vægtning af de verserende sager efter sagskompleksiteten er baseret på en antagelse af, at der 

er nogenlunde overensstemmelse mellem udviklingen i de forskellige sagstypers andel af henholdsvis 

verserende og afsluttede sager. En nærmere analyse viser dog, at andelen af domsmandssager 

udvikler sig forskelligt for verserende og afsluttede sager. Fra 2007 er andelen 

verserende domsmandssager steget, mens andelen af afsluttede domsmandssager er relativt 

stabilt. Dette medfører, at den anvendte metode vil undervurdere antallet af verserende sager i 

årene efter 2007. Der er ikke gennemført en komplet kortlægning af udviklingen i samtlige 

sagstyper, hvorfor det ikke er muligt at estimere de samlede konsekvenser af metoden. 

Hvis udviklingen i den samlede sagspukkelindikator betragtes viser tabellen, 

at indikatoren topper i 2008 og falder herefter. Den samlede sagspukkelindikator 

falder så meget, særligt i 1. kvt. 2011, at den i 3. kvt. 2011 har nået et 

niveau, der kun ligger 0,019 over niveauet i 2006. Hvis udviklingen i de tre 

første kvartaler inddrages, tegner der sig altså et billede af, at byretterne 

næsten er tilbage på niveauet før Domstolsreformen. 

Udviklingen er en lille smule anderledes, hvis man betragter hver af de fire 

sagstyper for sig selv. Overordnet set er sagspukkelindikatoren faldet i løbet 

af 2011 for straffesager, civile sager og fogedsager. Men for straffesager og 

civile sager ligger indikatoren stadig en smule over niveauet før reformen i 3.

kvt. 2011. For fogedsagerne gælder derimod, at sagspukkelindikatoren er 

lavere i 3. kvt. 2011 end i 2006. Skiftesagerne skiller sig ud ved at have haft 

en stigende sagspukkelindikator igennem stort set hele perioden 2006 til 3. 

kvt. 2011 og ligger derfor i 3. kvt. 2011 et godt stykke over niveauet før reformen. 

10.3. Estimat for kapacitetsmæssig 

balance 

For at bringe den samlede sagspukkelindikator i 3. kvt. 2011 ned til niveauet i 

2006, skal den reduceres med 0,019 fra 0,263 til 0,244. Hvis det antages, at 

antallet af vægtede modtagne sager er konstant, kan antallet af vægtede 

verserende sager, der svarer til en samlet sagspukkelindikator på niveau 

med 2006, beregnes således. 

Sagspukkelindikator = 

Verserende sager 

Modtagne sager 

Verserende sager = Sagspukkelindikator ∗ Modtagne sager 

Verserende sager = 0,244 ∗ 665.584 = 162.312 

Antallet af vægtede verserende sager skal således reduceres med ca. 

12.600 sager (174.949-162.312). For at beregne antallet af årsværk, der skal 

anvendes til at behandle 12.600 vægtede sager, anvendes produktiviteten 

ved byretterne. Produktiviteten ved byretterne i 2010 for de fire sagstyper, 

fraregnet notarialforretninger, kan beregnes til 433 vægtede sager per vægtet 

årsværk. Som vist i afsnit 8.1 ser den samlede produktivitet i byretterne ud til 

at have stabiliseret sig nogenlunde på niveauet fra før reformen. Det kan 

derfor rimeligvis antages, at byretterne også fremover vil kunne opnå en tilsvarende 

produktivitet. 

Årsværk = 

Afsluttede vægtede sager 

Produktivitet 

Årsværk = 12.600 

433 

= 29 

Under de givne antagelser vil det kræve en samlet indsats svarende til 29 

årsværk at nedbringe den samlede sagspukkelindikator for byretterne til niveauet 

i 2006. Denne indsats skal betragtes som en éngangsindsats, idet 

sagsbunkerne skal kun reduceres med 12.600 vægtede sager én gang. Herefter 

vil den samlede sagspukkelindikator være bragt tilbage til niveauet i 

2006. 

Når den samlede sagspukkelindikator er nedbragt til niveauet før Domstolsreformen, 

kan antallet af verserende sager betragtes som et acceptabelt niveau 

ved en uændret sagstilstrømning. Ud fra denne forudsætning er det 

således ikke fortsat nødvendigt, at byretterne afvikler sagsbunkerne. 


Det er muligt at beregne det antal årsværk, det kræver at fastholde sagspukkelindikatoren 

på det nuværende niveau fremover. Beregningen bygger på 

en antagelse om et stabilt niveau for den sagsmængde, som byretterne modtager. 

Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af vægtede modtagne 

sager ved byretterne fra 3. kvt. 2009 til 3. kvt. 2011. 

Figur 22: Udviklingen i antallet af vægtede modtagne sager ved byretterne, 

3. kvt. 2009-3. kvt. 2011 

162.187 

3. kvartal 

2009 

168.681 171.854 

4. kvartal 

2009 

1. kvartal 


160.553 161.397 

2. kvartal 


3. kvartal 


183.588 

4. kvartal 


167.616 

1. kvartal 

2011 

Kilde: Domstolsstyrelsens sagsstatistik og nøgletal for 1.-3. kvt. 2011. Note: De modtagne 

sager er vægtet efter sagskompleksiteten for de pågældende sagstyper og efter Domstolsstyrelsens 

vægtningsmodels trin 4 (se afsnit 2.4). 

Over de sidste to år har byretterne i gennemsnit modtaget en sagsmængde 

på ca. 165.600 vægtede sager hvert kvartal. Dette svarer til en årlig sagsmængde 

på ca. 662.300 vægtede sager. Udviklingen har, med mindre udsving 

i 4. kvt. 2009 og 2010, været relativt stabil over de sidste to år, og det 

må derfor umiddelbart betragtes som en rimelig antagelse, at byretterne også 

fremover vil modtage ca. 662.300 vægtede sager om året. 

Hvis sagspukkelindikatoren, efter den ovenfor beregnede reduktion, fastholdes 

på 0,244, svarende til niveauet i 2006, kan antallet af verserende sager 

ved byretterne fremover beregnes på følgende måde: 

Verserende sager = 0,244 ∗ 662.300 = 161.500 

Med en årlig tilgang på ca. 662.300 vægtede sager skal byretterne således 

holde antallet af verserende sager på ca. 161.500 vægtede sager for at fastholde 

sagspukkelindikatoren på niveauet fra 2006. 

Det er her værd at bemærke, at disse beregninger ikke indeholder de notarialforretninger, 

der behandles ved byretterne. Antallet af verserende notarialforretninger 

opgøres ikke, idet behandlingen af disse sager i hovedreglen er 

relativt kort. Byretterne skal således afslutte 662.300 vægtede sager om året 

i tillæg til de notarialforretninger, som byretterne modtager. 


155.642 158.738 

2. kvartal 

2011 

3. kvartal 

2011

Antallet af vægtede årsværk, som byretterne skal anvende på de fire sagstyper 

for at fastholde sagspukkelindikatoren på niveauet fra 2006, beregnes på 

følgende måde: 

Årsværk = 662.300 

433 

= 1.530 

I 2010 anvendte byretterne 1.613 vægtede årsværk, korrigeret for refusion 

for barselsorlov, fratrukket det antal årsværk der blev anvendt på behandling 

af notarialforretninger. 12 

Samlet set kan det antal vægtede årsværk, som byretterne anvender til afvikling 

af sagsbunkerne, beregnes til 83, hvilket ligeledes afspejler sig i det meget 

betydelige fald i antallet af verserende sager i de tre første kvartaler af 

2011. 

Den kapacitet, der bliver frigivet, er mindre end det antal årsværk, som byretterne 

har fået tilført til afvikling af sagsbunkerne siden Domstolsreformen. 

Dette skyldes, at den sagsmængde, som byretterne aktuelt behandler, som 

tidligere vist er steget betydeligt i samme periode. Det samlede antal modtagne 

sager ved byretterne er således steget med 48 pct. fra 2006 til 2010, 

og antallet af vægtede afsluttede sager er steget med 31 procent. 

Størrelsen af de lønudgifter, der er forbundet med 83 vægtede årsværk, beregnes 

ud fra en vægtet gennemsnitslønning ved byretterne i 2010. 

Nedenstående tabel viser en oversigt over fordelingen af det samlede antal 

vægtede årsværk ved byretterne i 2010. 

Tabel 50: Vægtede årsværk ved byretterne fordelt på personalegrupper, 


Vægtede 

årsværk 

Procentvis 

fordeling 

Jurister 786,17 48,3 % 

Kontorpersonale 773,09 47,5 % 

Elever 0,00 0,0 % 

Beskæftigelsesordning 0,00 0,0 % 

Øvrige 68,20 4,2 % 

I alt 1627,46 100 % 

Kilde: Udtræk fra SOL/ØS LDV. 

Ud fra fordelingen af de vægtede årsværk, vægtene for forskellige personalegrupper 

samt gennemsnitslønningerne (se kapitel 9) kan den vægtede 

gennemsnitlønning for hver personalegruppe beregnes, idet der tages højde 

for de enkelte personalegruppers andel af de vægtede årsværk. 13 Den sam- 

12 Dette antal årsværk er fremkommet ved at fratrække antallet af årsværk anvendt til sagsbehandling 

af notarialforretninger fra antallet af årsværk anvendt til beregning af byretternes produktivitet 

(se afsnit 8.1). Opgørelsen er derfor ikke direkte sammenlignelig med de øvrige opgørelser 

af ressourceforbruget i byretterne i kapitel 7 

13 Den vægtede gennemsnitslønning for jurister i 2010 beregnes på følgende måde: 

ܸæ݃ݐ݁ݐ݃݁݊݊݁݉ ݏ݊݅ݐݏ݈ø݊ (݆ݑݎ݅ݏݐ݁ݎ) = 


lede vægtede gennemsnitlønning bliver 503.701 kr. De samlede lønudgifter 

for 83 vægtede årsværk udgør således 41,8 mio. kr. 

Disse lønudgifter er eksklusiv overheadomkostninger. Overheadomkostningerne 

ved byretterne er beregnet til at udgøre mellem 34.174 og 63.004 kr. 

pr. årsværk (se bilag). De samlede udgifter inklusiv overheadomkostninger 

kan således beregnes til mellem 44,6 og 47,0 mio. kr. afhængigt af, om delvist 

variable udgifter medregnes eller ej. 

Størrelsen af overheadomkostningerne bør betragtes med en vis forsigtighed, 

eftersom der anvendes vægtede årsværk. Den præcise størrelse af de 

samlede overheadomkostninger vil afhænge af, hvilken kombination af faktiske 

årsværk, de vægtede årsværk omsættes til. 

ீ௘௡௡௘௠ ௦௡௜௧௦௟ø௡ (௝௨௥௦௜௧௘௥) 

௏æ௚௧(௝௨௥௦௜௧௘௥) 

∗ 

ܣ݈݊݀݁ݒæ݃ݐ݁݀݁åݎݏݒæݎ݇ (݆ݑݎ݅ݏݐ݁ݎ) ܸæ݃ݐ݁ݐ݃݁݊݊݁݉ ݏ݊݅ݐݏ݈ø݊ (݆ݑݎ݅ݏݐ݁ݎ) = ቀ ଻ହ଺.ହହଶ 

ቁ∗ 0,483 = 

239.920 ݇ݎ. 


ଵ,ହଷ

11. Bilag 1 – figurer og 

tabeller 

Tabel 51: Vægte straffesager – juridisk personale 

Vægtning Vægt 1 Vægt 2 Vægt 6 Vægt 10 Vægt 15 Vægt 25 Vægt 150 

ALM. STRAFFESAGER 

Nævningesager 

Sager med 

domsmænd 

Sager uden 

domsmænd 

kap. 81, spir. 

kap. 81, øvr. 

kap. 81, bøde mv. 

kap. 81, bet. frak. 

kap. 81, særlov 

kap. 81, spec. 

narko 

kap. 81, forudber. 

Tilståelsessager 

Øvr. alm. 

strf.sager 

Erst. m. domsmænd 

Erst. u. domsmænd 

Ændr. af 

foranst./domme 

Forvandlingsstraf 

81 

Udebliv. og 

frafald. før 

domsforh. 


frafald. før 

domsforh. 


frafald. før 

domsforh. 


frafald. før 

domsforh. 


frafald. før 

domsforh. 

SÆRL. STRAFFESAGER 

Grundlovssager 

m.v. 

Beskikkelsessager 

Beskikkelse Alle sager 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Salær Alle sager 

Diverse 


frafald før 

domsforh. 

Dom uden 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Alle sager 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Dom med 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom med 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom med 

nævninger

Tillægsvægte (tælles som udgangspunkt i forbindelse med afslutningen) 

82 

Tolk (medvirket) 

Fristforlængelse 

(over 1)* 

Pr. dag over 1 

Supplerende 

dommer 

+50 % 5 75 % af grundvægt Tillæg på 100 % 

Kilde: Bilag til Embedsregnskab 2010 

Tabel 52: Vægte straffesager – kontorpersonale 

Vægtning Vægt 2 Vægt 5 Vægt 7 Vægt 10 Vægt 25 Vægt 100 

ALM. STRAFFESAGER 

Nævningesager 

Sager med domsmænd 

Sager uden domsmænd 

kap. 81, spir. 

kap. 81, øvr. 

kap. 81, bøde mv. 

kap. 81, bet. frak. 

kap. 81, særlov 

kap. 81, spec. narko 

kap. 81, forudber. 

Tilståelsessager 

Øvr. alm. strf.sager 

Erst. m. domsmænd 

Erst. u. domsmænd 

Ændr. af 

foranst./domme 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Forvandlingsstraf Alle sager 

SÆRL. STRAFFESAGER 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Dom uden 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Grundlovssager m.v. Alle sager 

Beskikkelsessager 

Beskikkelse Alle sager 

Salær Alle sager 


frafald før 

Diverse 

domsforh. 

Øvrige 

afgørelser 

Øvrige 

afgørelser 

Dom med 

domsmænd 

Dom med 

domsmænd 

Dom uden 

domsmænd 

Dom med 

nævninger 


Tolk (medvirket) 

Fristforlængelse 

(over 1)* 

Pr. dag over 1 

+50 % 5 75 % af grundvægt 

Kilde: Bilag til Embedsregnskab 2010

Tabel 53: Vægte civile sager – juridisk personale 

Vægtning Vægt 1 Vægt 3 Vægt 5 Vægt 8 Vægt 10 Vægt 20 Vægt 30 Vægt40 

ALM. CIVILE SAGER 

Forhandlingsmaksime 

(alm. 

sager, boligretssager 

og småsager) 

Officialmaksime: 

Ægteskabssager 

Forældreansvarssager 

Faderskabssager 

Adoption og børnefjernelsessager 

Værgemål 

Adm. Frihedsberøvelse 

Mortifikation 

Borteblevne 

SÆRL. CIVILE SAGER 

Subsidiære afhøringer 

Søforklaringer 

Isoleret bevisoptagelse 

Private straffesager 

Særlige diverse 

Sagkyndig 

medvirken 

Afgørelse 

vedr. fri 

proces 

mv. 

E-dom Dom i øvrigt Afvisning 

Henvisning 

83 

Afvisn. af 

genoptagelse 

Afgjort 

(kend./beslutn.) 

i øvr. 

Hævet 

U-dom 

Afgj. ved 

sluttet i øvr. 

Dom i øvrigt Forlig i øvrigt 

Kendelse/ 

beslutning 

Henvisning/ 

afvisning 

Afgjort 

(kend./beslutn.) 

i øvr. 

Øvrige 

afg.former 

Hævet 

Sluttet i 

øvrigt 

Dom i øvrigt 

Hævet/sluttet 

i øvrigt 

Øvrige 

afg.former 

Øvrige 

afg.former 

Øvrige 

afg.former 

Øvrige 

afg.former 

Alle afgørelser 

Øvrige 

afg.former 


Forlig i 

øvrigt 

Forlig efter 

hfh.* 

Forlig i 

øvrigt 

Dom 

Dom 

Slut efter 

påsta.dok 

Sluttet 

efter 

retsmgl. 

Dom efter 

hfh.* 

Sluttet 

efter 

retsmgl. 

Sluttet 

efter 

retsmgl. 

Forlig efter 

hfh. 

Dom 

Dom 



Slut eft. 

skrf.tilke. 

Forlig efter 

hfh. 

Dom efter 

hfh. 

Dom efter 

hfh. 

Dom 


Dom m.v. 

*) Ved § 56-krav gives uanset grundvægt tillægsvægt på 16 ved forlig efter hovedforhandling og 

en tillægsvægt på 20 ved dom efter hovedforhandling 


Tolk 

Udsat på 

retsmægling 

5 5 5 10 

Flere 

dommere 

100 % 

tillæg** 

Pr. dag 

over en 

Kollegial 

behandling 

Off. Part advokatnævnssag 

Sag > 1 

mio. DKK 

30 45 10 10 

**) Tillægget gives i forhold til summen af grundvægt sammenlagt med evt. tillæg for flere retsdage 

(>1) og pr. medvirkende dommer 


Sagkyndig 

medvirken 

Tabel 54: Vægte civile sager – kontorpersonale 

84 

Vægtning Vægt 5 Vægt 10 Vægt 15 

ALM. CIVILE SAGER 

Forhandlingsmaksime 

(alm. sager, 

boligretssager og 

småsager) 

Officialmaksime: 

Ægteskabssager 

Forældreansvarssager 

Faderskabssager 

Adoption og børnefjernelsessager 

E-dom Dom i øvrigt 

Henvisning 

Dom i øvrigt 

Kendelse/beslutn. 

Afgjort 

(kend./beslutn.) i 

øvr. 

Hævet 

Afgjort ved sluttet i 

øvr. 

Afvisning 

Afvisn. genopt. 

U-dom 

Sluttet efter 

retsmgl./påst.dok. 

Kendelse/beslutning 

Hævet 

Sluttet i øvrigt 

Sluttet efter 

retsmgl. 

Øvrige afgørelser 

Afgjort 

(kend./beslutn.) i 

øvr. 

Forlig i 

øvrigt 

Forlig 

efter hfh.* 

Forlig i 

øvrigt 

Forlig i 

øvrigt 

Vægt 

20 

Forlig 

efter 

hfh. 

Dom 

efter 

hfh.* 

Vægt 25 Vægt 40 

Slut efter 

skrf.tilke. 

Forlig 

efter hfh. 

Øvrige 

afgørelser 

Dom 

efter hfh. 

Dom 

efter hfh. 

Dom 

Øvrige afgørelser Dom 

Værgemål Øvrige afgørelser Dom 

Adm. Frihedsberøvelse 

Øvrige afgørelser Dom 

Mortifikation Øvrige afgørelser Dom 

Borteblevne Øvrige afgørelser Dom 

SÆRL. CIVILE SAGER 

Subsidiære afhøringer 

Søforklaringer 

Isoleret bevisoptagelse 

Private straffesager 

Alle 

afgørelser 

Alle 

afgørelser 

Alle 

afgørelser 

Alle 

afgørelser 

Særlige diverse Øvrige afgørelser Dom m.v. 

*) Ved § 56-krav gives uanset grundvægt tillægsvægt på 16 ved forlig efter hovedforhandling og 

en tillægsvægt på 20 ved dom efter hovedforhandling 


Afgørelse 

vedr. fri 

proces 

mv. 

Tolk 

Udsat på 

retsmægling 

Pr. dag 

over en 

Kollegial 

behandling 

Off. Part advokatnævnssag 

Sag > 1 

mio. DKK 

5 5 5 10 20 65 10 10 


Tabel 55: Vægte fogedsager 

1. ALMINDELIGE FOGEDSAGER 

85 

Pengekrav 

Vægt – 

juridisk 

personale 

Vægt – 

kontorpersonale 

Dok. ved domme m.v. 2 6 

Dok. ved retsforlig 4 6 

Dok. ved udenretlige forlig 4 6 

Dok. ved gældsbreve 4 6 

Dok. ved pantebreve 4 6 

Dok. ved ejerpantebreve m.v. 4 6 

Dok. ved veksler eller checks 4 6 

Andet 4 6 

Pengekrav med udpantningsret 

Parkeringsafgift, kommunalt 2 3 

Parkeringsafgift, statlig 2 3 

Vægtafgift 2 3 

Afgift til DSB 2 3 

Forsikringskrav 2 3 

Bøder fra politi 2 3 

Afgift til Danmarks Radio 2 3 

Gæld til ATP 2 3 

Andet 2 3 

Kreditaftaleloven 10 12 

Udenlandske domme, pengekrav 5 6 

EU-domskonvention, pengekrav 5 6 

Udlagt fast ejendom m.v. 10 6 

Brugeligt pant 10 6 

Pantefogeder 15 6 

Toldfogeder 15 6 

Diverse 5 6

2. SÆRLIGE FOGEDSAGER 

86 

Vægt – 

juridisk 

personale 

Vægt – 


Forældremyndighed/samværsret 15 6 

Udenlandske domme, andre krav 10 6 

Domskonvention, andre krav 10 6 

Andre krav end pengekrav 10 6 

Umiddelbare fogedforretninger: 

Huslejesager, privat bolig 10 15 

Huslejesager, erhverslejemål 10 6 

Ind/udsættelse af besiddelse 10 9 

Afbrydelse af el 5 6 

Afbrydelse af gas 5 6 

Afbrydelse af varme 5 6 

Lukning af vand 5 6 

Afbrydelse/lukning i øvrigt 5 6 

Andet 5 6 

Arrest 15 6 

Forbud 15 6 

Diverse/andet 10 6 

Bevissikring 15 6 

3. BETALINGSPÅKRAV 

Vægt – 

juridisk 

personale 

Vægt – 


Betalingspåkrav 4 6 


TILLÆGSVÆGTE 

Vægt – 

juridisk 

personale 

Vægt – 


Pr. beramm. udk. i afsl. sager (res.kode 221, 222, 236 og 237 

valgt) 3 6 

Pr. halve retsdag over 1 retsdag 20 6 

Pr. genåbning (genfremsendelse) (genåbn. valgt) 0 3 

Pr. egentlige kendelse (res.kode 234 valgt) 5 0 


Tabel 56: Vægte tvangsauktioner 

1. Tvangsauktioner FAST EJENDOM 

87 

Landbrug 

Vægt – 

juridisk 

personale 

Vægt – 


Tilbagekaldt før 1. auktion eller slut i øvr. 5 5 

Øvrige afgørelsesformer 10 15 

Erhverv 



Øvrige 



TILLÆGSVÆGTE 

Pr. indk. til forber. og 1. auktionsmøde (res.kode 703 valgt) 10 0 

Solgt efter 1. auktion (res.kode 156 valgt) 5 5 

Besigtigelse af ejendom (res.kode 231) (besig/registr. foretaget)* 

5 3 

*) Kan udløses én gang pr. sag 

2. Tvangsauktioner SKIBE 

Skibe 

Vægt – 

juridisk 

personale 

Vægt – 




3. Tvangsauktioner ANDELSBOLIG** 

Erhverv 



Øvrige 



4. Tvangsauktioner LØSØREAUKTIONER 

Alle afgørelsesformer 10 4 

**) Samme tillægsvægte som for FAST EJENDOM

1. Alm. skiftesager 

Konkurs 

Tvangsopløsning 

Betalingsstandsning 

Ægtefælleskifte 

Tvangsakkord 

Gældssanering 

Interessentskab-/ 

samejeskifte, jf. § 

82 

Granskning 

Diverse 

2. Særl. skiftesager 

Subs. afhøring 

Tabel 57: Vægte for andre skiftesager 

Vægt 1 Vægt 3 Vægt 6 Vægt 7 Vægt 10 Vægt 12 

Bortfaldet 

RAL§62 

88 

Tilbagekaldt efter 

dekret 

Henvist Afvist, §1,5 

Tilbagekaldt 

før dekret 


Afvist Gennemført 

Henvist 


Tilbagekaldt 

før beskikk af 

tilsyn 

Gennemført, 

beg. afvist 

Afvist 

Henvist 


Henvist 

Henvist 

Gennemført i 

øvrigt 

Afvist/nægtet 

fremme 

Sluttet som høringssag 


fremme 


Henvist Afvist § 1,5 

Tilbagekaldt 

skriftligt før 

indledning 

Bortfald af 

sag 

Henvist 


fremme 


fremme 

Henvist 



Genoptagesesbeg. 

afvist 


fremme 

Sluttet uden 

off. skbeh 


ophævet 

Tilbagekaldt i 

øvrigt 


Henvist Sluttet i øvrigt 


fremme 

Henvist 

Gennemført 


Gennemført, 

jf. §143 

Gennemført 

Gnført, gæld 

bortfalder 

Gnført, gæld 

nedsættes 


nægtet 

Separate tvister Alle sager 

Note: Enighed om samme vægtning inden for hver af grupperne jurister og kontoransatte 

Tillægsvægte: 

1. En sag om gældssanering, der genåbnes, gives tillægsvægten 5. 

Gennemført i 

øvrigt 

Sluttet efter 

off. skiftebeh. 

2. Der gives tillægsvægten 1 for genåbning i konkurs, der udløser ny retsafgift. 

3. En ægtefælleskiftesag, der genåbnes efter at være blevet sluttet som høringssag, 

gives tillægsvægten 8. 


Tabel 58: Vægte for dødsboskiftesager – juridisk personale 


89 

Vægt 2 Vægt 6 Vægt 10 Vægt 14 Vægt 20 

Sluttet i øvrigt Privat skifte Bobestyrer 

Uskiftet bo 

Forenklet 

privat skifte 

Andre alm. dødsboskifter Genoptagne 

sager** 

Subsidiære afhøringer Alle sager 

Boudlæg Ægtefælleudlæg 

Anmeldelser* 


Dødsboskiftesager 

Kilde: Bilag til Embedsregnskab 2010, *) Anmeldelser der kan medføre bo- eller arveafgift, **) 

Genoptagne sager (sager med nyt nummer) (en sag får kun nyt nummer, hvis der er ændret 

bobehandlingsmåde) 

Tabel 59: Vægte for dødsboskiftesager – kontorpersonale 

Vægt 2 Vægt 6 Vægt 10 Vægt 14 Vægt 20 

Sluttet i øvrigt Boudlæg Privat skifte 

Andre alm. Dødsboskifter Anmeldelser* 

Genoptagne 

sager** 

Subsidiære afhøringer Alle sager 


Ægtefælleudlæg Bobestyrer 

Uskiftet bo 

Forenklet 

privat skifte 

Kilde: Bilag til Embedsregnskab 2010, *) Anmeldelser der kan medføre bo- eller arveafgift, **) 

Genoptagne sager (sager med nyt nummer) (en sag får kun nyt nummer, hvis der er ændret 

bobehandlingsmåde) 

Tillægsvægte Jurist Kontor 

Testamente 2 4 

Skattepligt 4 

Ægtepagt 1 1 

Kendelse afsagt (kode 291) 10

Tabel 60: Grundvægte for Domstolsstyrelsens forenklede vægtningsmodel 

Kilde: Notat om forenklet sagsvægtningsmodel 

90

Tabel 61: Tillægsvægte for Domstolsstyrelsens forenklede vægtningsmodel 

Kilde: Notat om forenklet sagsvægtningsmodel 

Tabel 62: Antal modtagne og afsluttede sager fordelt på byretter, 2007- 


91 

Modtagne sager Afsluttede sager 

2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 

Retten i Hjørring 19.551 21.194 24.296 22.848 18.956 20.262 24.434 21.532 

Retten i Aalborg 28.244 31.102 35.467 33.034 26.745 31.183 34.043 32.055 

Retten i Randers 20.050 22.874 26.244 26.560 18.216 22.137 26.096 26.246 

Retten i Århus 26.050 28.785 33.849 35.522 25.323 25.775 32.904 36.802 

Retten i Viborg 17.477 20.915 23.810 23.217 16.202 20.437 23.795 22.907 

Retten i Holstebro 13.333 15.472 17.606 16.737 13.042 15.193 17.494 16.668 

Retten i Herning 13.515 15.732 18.523 17.592 12.874 15.671 17.512 18.277 

Retten i Horsens 13.965 16.609 19.861 20.413 13.543 15.992 19.290 20.364 

Retten i Kolding 22.478 27.373 31.485 31.362 21.609 25.401 30.520 31.932 

Retten i Esbjerg 17.473 20.829 23.569 22.445 16.828 20.214 23.868 22.555 

Retten i Sønderborg 21.450 24.075 26.786 26.394 21.196 22.094 26.241 26.261 

Retten i Odense 32.472 33.694 37.349 37.397 32.621 33.631 37.232 36.139 

Retten i Svendborg 14.155 15.993 18.105 17.773 12.951 16.093 18.069 17.964 

Retten i Nykøbing Falster 22.334 25.123 26.197 29.535 20.468 24.419 23.404 30.271 

Retten i Næstved 26.237 30.587 36.712 36.785 23.382 29.775 32.815 37.507 

Retten i Holbæk 17.732 20.900 24.937 24.594 15.128 20.377 22.917 25.455 

Retten i Roskilde 27.294 31.132 38.915 38.053 25.549 29.147 35.183 39.692 

Retten i Hillerød 16.405 19.594 24.257 23.056 15.578 17.906 22.984 25.153 

Retten i Helsingør 16.152 19.528 22.943 23.399 14.981 18.281 21.043 26.005 

Retten i Lyngby 15.981 18.728 22.224 23.657 15.210 17.556 22.005 24.416 

Retten i Glostrup 39.406 45.847 56.573 58.367 31.640 41.429 55.019 62.473 

Retten på Frederiksberg 31.379 37.021 43.426 43.940 29.103 33.160 43.646 46.269 

Københavns Byret 64.956 68.503 75.053 75.708 59.390 66.373 71.782 79.850 

Retten på Bornholm 3.529 3.689 4.421 4.396 3.417 3.635 3.911 4.122 

Samtlige byretter 541.618 615.299 712.608 712.784 503.952 586.141 686.207 730.915 

Kilde: Domstolsstyrelsens sagsstatistik. Note: Tabellen indeholder ikke notarialforretninger

Tabel 63: Antal modtagne, afsluttede og verserende sager ved byretterne 

fordelt på sagstyper, indekseret (2004=100²), 2004-2011 

92 


Antal modtagne sager 100 98 95 96 109 122 123 122 

Straffesager 100 106 106 97 101 109 109 111 

Civile sager 100 51 48 49 49 52 51 49 

Fogedsager¹ 100 118 109 116 144 176 177 175 

Insolvensskiftesager 100 101 96 92 116 153 157 148 

Dødsboskiftesager 100 96 96 97 95 96 94 92 

Notarialforretninger 100 103 113 116 132 109 113 113 

Antal afsluttede sager 100 98 94 90 105 119 126 127 

Straffesager 100 108 106 93 100 107 117 117 

Civile sager 100 59 47 44 47 52 52 51 

Fogedsager¹ 100 114 109 107 135 169 181 185 

Insolvensskiftesager 100 100 100 92 104 132 151 151 

Dødsboskiftesager 100 97 96 95 97 97 96 96 

Notarialforretninger 100 103 113 116 132 109 113 113 

Antal verserende 

sager . 100 104 174 207 231 221 178 

Straffesager . 100 102 130 145 165 135 107 

Civile sager . 100 105 126 134 134 131 118 

Fogedsager¹ . 100 104 152 210 245 240 171 

Insolvensskiftesager . . . 100 105 136 143 139 

Dødsboskiftesager . . . 100 99 103 103 104 

Kilde: Domstolsstyrelsens sagsstatistik. Note: 1) Inkl. tvangsauktioner, 2) Grundet ændringer i 

opgørelsen af sager er det ikke muligt at vise antal verserende sager fra 2004. Indekseringen af 

de verserende sager tager derfor udgangspunkt i det første tilgængelige år. 




Tabel 64: Antal afsluttede vægtede sager ved byretterne for henholdsvis 

jurister og kontorpersonale fordelt på sagstyper, 2005-2010 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Antal vægtede sager (jurister) 

Straffesager 138.919 139.668 126.497 141.957 155.306 175.337 

Civile sager 68.665 62.427 55.283 72.432 78.233 86.696 


Skiftesager 65.515 66.420 63.150 67.043 74.889 78.371 


Antal vægtede sag (kontorpersonale) 

Straffesager 139.841 139.668 125.544 138.735 150.549 169.951 

Civile sager 70.642 62.427 55.911 68.245 73.074 77.204 


Skiftesager 65.247 66.422 63.067 66.193 71.758 74.030 


Kilde: Domstolsstyrelsens sagsstatistik.

Tabel 65: Antal modtagne og afsluttede uvægtede sager ved landsretterne 

fordelt på sagstyper, 2004-2010 (indeks 2004=100) 

93 


Modtagne sager 100 99 97 73 85 86 91 

Civile 1. instanssager 100 108 115 11 17 15 19 

Civile ankesager 100 99 95 75 94 99 108 

Civile kæremål 100 106 101 91 107 115 125 

Nævningesager 100 93 105 57 30 40 41 

Straffeankesager 100 100 99 71 81 78 89 

Straffekæremål 100 91 87 81 90 87 84 

Afsluttede sager 100 98 98 87 83 86 86 







Verserende sager (ultimo) 100 99 93 57 60 57 67 







Kilde: Embedsregnskab for Østre og Vestre Landsret 

Tabel 66: Antal modtagne og afsluttede uvægtede sager ved Sø- og 

Handelsretten fordelt på sagstyper, 2004-2010 (indeks 2004=100) 



Civile sager 100 105 98 93 90 81 104 

Insolvensskiftesager 100 94 94 101 134 189 198 


Civile sager 100 111 95 95 81 87 85 

Insolvensskiftesager 100 89 80 88 87 91 139 

Verserende sager (ultimo) . . . 100 113 144 177 

Civile sager . . . 100 91 84 98 

Insolvensskiftesager . . . 100 119 161 199 

Kilde: Embedsregnskab for Sø- og Handelsretten

Tabel 67: Antal modtagne og afsluttede uvægtede sager ved Højesteret 

fordelt på sagstyper, 2004-2010 (indeks 2004=100) 

94 





Civile kæresager 100 97 111 74 90 85 102 

Straffekæresager 100 65 80 58 32 18 51 

Andragender 100 132 138 110 113 98 112 




Civile kæresager 100 88 89 72 69 74 78 

Straffekæresager 100 101 87 66 34 27 36 

Andragender 100 122 158 110 103 112 103 

Verserende sager (ultimo)¹ 100 88 89 93 94 79 77 

Kilde: Embedsregnskab for Højesteret

Tabel 68: Målopfyldelse for sagsbehandlingstider for byretterne, 2010 

Straffesager 

95 

Mål Resultat Opfyldelse 

Afvigelse i 

procentpoint 

1. Nævningesager 

Andel under 4 mdr. 60 % 36 % Ikke opfyldt -24 


2. Domsmandssager 



3. Sager uden domsmænd 



4. Tilståelsessager 


Andel under 6 mdr. 72 % 73 % Opfyldt 1 

5. Særlige voldssager 

Andel under 37 dage 50 % 43 % Ikke opfyldt -7 


6. Voldtægtssager 

Andel under 37 dage 45 % 34 % Ikke opfyldt -11 


Civile sager 

7. "Tunge" almindelige sager 



8. Øvrige almindelige sager 



9. Alle sager m. forhandlingsmaksime 



10. Ægteskabssager 



11. Forældreansvarssager 




12. Almindelige fogedsager 



13. Særlige fogedsager 



14. Betalingspåkrav 



Kilde: Årsrapport for Danmarks Domstole 2010

Tabel 69: Målopfyldelse for sagsbehandlingstider for landsretterne, 


Civile domssager og kæremål 

1. instanssager - henvist efter reform 

96 

Mål Resultat Opfyldelse 

Afvigelse i 

procentpoint 

Andel < 12 mdr. 50 % 47 % Ikke opfyldt -3 


Almindelige ankesager 


Andel

Tabel 70: Sagsbehandlingstider for de overordnede retter fordelt på 

sagstyper (antal måneder), 2008-2010 

97 

Landsretterne 

2008 2009 2010 2011¹ 

Civile 1. instanssager 10,0 13,4 15,2 16,8 

Civile ankesager 10,5 9,9 9,7 10,1 

Civile kæremål 1,3 1,4 1,4 1,4 

Nævningesager 4,9 6,1 5,9 5,6 

Straffeankesager 4,0 4,4 4,2 4,5 

Sø- og Handelsretten 

Civile sager . 23 21,8 19 

Insolvensskiftesager . . . . 

Højesteret 

Civile ankesager med mundtlig hovedforhandling 24,5 23,8 28 28,1 

Straffeankesager med hovedforhandling 6,7 6,4 6,6 4,3 

Kilde: Årsrapport for Danmarks Domstole 2010. 


2011. 

Tabel 71: Antal årsværk brugt på behandling af sager fordelt på byretter, 


Faktisk antal Indeks (2007=100) 


Retten i Hjørring 43 48 55 52 100 111 129 122 

Retten i Aalborg 60 65 67 75 100 108 111 123 

Retten i Randers 43 45 48 48 100 104 111 111 

Retten i Århus 67 71 75 83 100 105 112 123 

Retten i Viborg 37 40 45 50 100 111 124 137 

Retten i Holstebro 30 35 35 40 100 115 116 132 

Retten i Herning 30 32 33 36 100 107 109 120 

Retten i Horsens 30 34 41 43 100 117 139 146 

Retten i Kolding 53 55 65 66 100 105 123 125 

Retten i Esbjerg 38 41 48 52 100 108 127 136 

Retten i Sønderborg 48 52 56 59 100 109 116 124 

Retten i Odense 60 72 75 83 100 119 125 138 

Retten i Svendborg 28 31 33 36 100 113 118 131 

Retten i Nykøbing Falster 35 41 42 48 100 117 122 138 

Retten i Næstved 48 54 54 59 100 113 113 123 

Retten i Holbæk 31 38 40 44 100 123 130 142 

Retten i Roskilde 51 64 66 73 100 127 130 144 

Retten i Hillerød 37 39 46 49 100 108 125 135 

Retten i Helsingør 38 45 47 51 100 118 126 134 

Retten i Lyngby 40 46 46 52 100 114 113 129 

Retten i Glostrup 69 80 92 107 100 115 133 154 

Retten på Frederiksberg 61 67 77 79 100 110 126 129 

Københavns Byret 133 148 159 170 100 112 120 128 

Retten på Bornholm 8 10 13 11 100 117 151 129 

I alt 1.117 1.253 1.358 1.465 100 112 122 131 

Kilde: Udtræk fra SOL/ØS LDV

Tabel 72: Antal årsværk brugt på behandling af sager fordelt på sagstyper 

og personalegrupper, 2005-2010 

98 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Straffesager 374 368 334 360 379 433 

Jurister 155 146 135 139 143 168 

Kontorpersonale 195 194 185 197 206 233 

Elever 16 16 9 16 21 20 

Beskæftigelsesordning 8 8 4 6 5 8 

Øvrigt personale 1 4 1 3 5 4 

Civile sager 313 306 320 363 397 411 

Jurister 130 126 138 152 169 176 


Elever 12 15 8 15 21 20 



Fogedsager 228 222 232 274 336 368 

Jurister 47 48 48 57 64 63 


Elever 15 14 14 21 32 23 



Skiftesager 249 240 223 242 257 266 

Jurister 57 56 51 54 59 53 


Elever 16 14 11 18 21 19 




Jurister 4 4 3 3 1 1 


Elever 1 1 0 1 0 0 




Tabel 73: Antal årsværk brugt på behandling af sager fordelt på byretter, 


99 






Retten i Århus 67 71 75 83 100 105 112 123 





















I alt 1.117 1.253 1.358 1.465 100 112 122 131 


Tabel 74: Produktivitet (antal vægtede sager per årsværk brugt på behandling 

af sager) fordelt på byretter, 2007-2010 

100 






Retten i Århus 481 482 531 527 100 100 110 110 





















Samlet produktivitet 510 546 569 563 100 107 112 110 


Tabel 75: Vægtning af pris- og lønregulering til fastprisberegninger. 


Andel løn 75 % 73 % 72 % 72 % 72 % 70 % 71 % 

Andel øvrig 25 % 27 % 28 % 28 % 28 % 30 % 29 % 

PL løn 2,50 1,50 2,50 3,75 4,20 2,10 

PL øvrig (forbrugerpriser) 1,80 1,90 1,70 3,40 1,30 2,30 

Vægtet pl 2,31 1,61 2,28 3,65 3,34 2,16 

Prisniveau 

Indeks 100 = 2010 85,95 87,93 89,35 91,38 94,72 97,89 100 

Kilde: Økonomistyrelsens pris- og lønforudsætninger til fastprisberegninger 

Metode: Eksempel: For opregning fra 2005 – 2006 er der taget udgangspunkt i et vægtet indeks 

for stigningstakten fra 2005 - 2006 på baggrund af fordelingen mellem løn og øvrig drift i 2006 på 

§ 11.42.02 Retter.

Tabel 76: Gennemsnitlønninger ved byretterne fordelt på personalegrupper 

i løbende priser, 2005-2010¹ 

2005 2006³ 2007 2008 2009 2010 

Juridisk personale 142.837 151.378 159.918 148.607 147.992 147.701 

Kontorpersonale 623.414 654.150 684.885 692.061 742.544 756.552 


294.303 302.967 311.632 324.435 357.108 358.595 

Elever 233.537 278.126 322.716 325.864 344.241 356.740 




fx it-medarbejdere og administrationschefer. 

3) Grundet implementeringen af Domstolsreformen har Domstolsstyrelsen ikke beregnet de 

gennemsnitlige lønninger for 2006. Gennemsnitlønningerne for 2006 er derfor beregnet ved 

intrapolering af gennemsnitlønningerne for 2005 og 2007 

Tabel 77: Lønstigninger til fastprisberegninger 2005 - 2010 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

2005- 

2010 i 

% 

Lønstigningstakt i % 2,50 1,50 2,50 3,75 4,20 2,10 14,8 

100 2010-kr. i årets priser 87,08 88,39 90,60 94,00 97,94 100,00 14,8 

Kilde: Økonomistyrelsen, egne beregning 

101

12. Bilag 2 - Opgørelse af 

overhead 

En reduktion af årsværk i byretterne vil være ledsaget af 

afledte besparelser på forskellige former for overhead 

I tilknytning til de opgjorte effektiviseringspotentialer, som er opgjort i årsværk, 

knyttet til forskellige opgaver, skal der ved opgørelsen af den beløbsmæssige 

værdi heraf tillægges overhead. I det følgende er der foretaget en 

opgørelse af de relevante typer. 

Øvrige driftsudgifter i byretterne 

De samlede øvrige driftsudgifter i byretterne udgjorde i 2010 258,2 mio. kr., 

som skal ses i forhold til samlede lønudgifter på 817,8 mio. kr. og et samlet 

antal årsværk på 1.888. 

Ud af de samlede øvrige driftsudgifter udgør husleje 157,7 mio. kr. Dertil 

kommer andre bygningsrelaterede udgifter på 43,2 mio. kr. Blandt de resterende 

udgifter er porto den største udgift med et beløb på 22,6 mio. kr. Dertil 

kommer en række poster med mindre beløb til øvrige udgiftstyper, herunder 

rejser og befordring, telefoni, repræsentation, kursusafgifter, kontormaskiner, 

inventar m.m. 

Udgifter som primært er styret af sagsantallet og som 

derfor ikke kan forventes reduceret alene ved en reduktion 

i medarbejderantallet 

- Porto 

- Trykning/indbinding 

- Transport i forbindelse med sager 

- Telefon og kontorartikler 

102 

33,4 mio. kr. 

Beløb pr. medarbejder (1.888) 17.663 kr. 

Udgifter som er delvist variable på sigt ved tilpasning 

af medarbejderantal 

- Husleje 

- Ejendomsskatter 

Der er ved denne opgørelse ikke sondret mellem areal 

anvendt til kontorformål mv. og retslokaler mv. 

159,7 mio. kr. 


Udgifter som er delvist variable med medarbejdertantal 

58,4 mio. kr.

- Opvarmning, el, vand m.v. 

- Rengøring, vedligeholdelse 

- Repræsentation 

- Tjenesteydelser 

- Indkøb (eksempelvis kontormaskiner og inventar) 


Øvrige udgifter, som vurderes som variable på kort 

sigt 

- Kurser 

- Transport og befordring i forbindelse med kurser 

103 

6,8 mio. kr. 


Centralt afholdte udgifter 

Domstolsstyrelsen afholder en række udgifter for byretterne, hvoraf udvalgte 

må vurderes som variable i forhold antallet af medarbejdere i byretterne: 

Uddannelse 12,2 mio. kr. 


Diverse bidrag og gebyrer (AER, AES, ØES) 8,1 mio. kr. 


It-support (centralt afholdt) (8 årsværk) 4,4 mio. kr. 

Beløb pr. pc-arbejdsstation (3.659) 1.200 kr. 

Årlig afskrivning pr. pc. (3.659) 1.080 kr. 

HR-center: 12 årsværk, inkl. 1 chefstilling 1) 

6,6 mio. kr. 


Domstolenes Administrationscenter: Uddannelse og 

Løn & Regnskab, i alt 11,5 ÅV inkl. 2½ chefstilling 

(excl. elev og stud.medhj.) 1) 

6,3 mio. kr. 


1) Omkostningerne er alene opgjort baseret på skøn. Der er således skønnet en gennemsnitsudgift 

på 550.000 kr. inkl. overhead. 

Udgifter til de fælles sagsbehandlingssystemer er ikke medtaget, da udgifterne 

hertil ikke vurderes at være påvirket af ændringer i medarbejderantallet.

Samlet 

104 

Beløb pr. medarb. 

Øvrige driftsudgifter med høj variabilitet 3.609 kr. 

Uddannelse 5.143 kr. 

Diverse bidrag og gebyrer (AER, AES, ØES) 3.415 kr. 

Drift af it-arbejdspladser (support, pc-ansk. mv.) 2.280 kr. 

HR-center 2.782 kr. 

Domstolenes Administrationscenter 2.667 kr. 

I alt, umiddelbart variable udgifter 19.896 kr. 

Udgifter som primært er styret af sagsantallet 14.278 kr. 

I alt, inkl. udgifter som primært er styret af sagsantal 34.174 kr. 

Udgifter som er delvist på variable ift. medarbejderantal 28.830 kr. 

I alt, inkl. delvist variable udgifter 63.004 kr. 

Udgifter som er delvist variable på sigt ved tilpasning af 

medarbejderantal 

84.572 kr. 

I alt, inkl. udgifter som er delvist variable på sigt 147.576 kr. 

De umiddelbart variable overheadomkostninger samt de udgifter, som primært 

er styret af sagsantallet, udgør 34.174 kr. per årsværk. Hvis de delvist 

variable udgifter medregnes udgør de samlede overheadomkostninger per 

årsværk 63.004 kr. De samlede overheadomkostninger estimeres således til 

et interval mellem 34.174 og 63.004 kr. per årsværk.

Om Deloitte 

Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en 

lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer 

til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige 

udfordringer. Deloittes ca. 182.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. 

Deloitte Touche Tohmatsu Limited 

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk 

af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for 

en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. 

© 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Del 1- Ressourceanvendelse og produktion 2004-2010

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?