Jeg er en Bonde, fød i Vemmeløv - Holberg

[113]
Kun Spørsmaal om man kan Herr Cid Hamete troe.
Hvad enten nu Peer Asens sædelige
Sagtmodige Gemyt, som, sandt at sige,
For ret at skildre det i Hast,
Med Birtes dannede den sandeste Kontrast;
Hvad heller det, at ingen deelte mere
Med Jeppe hans Gienvordighed
End dette fromme Dyr, til denne Kiærlighed
Var Aarsag - deri vil jeg ikke decidere.
Om, mueligt ogsaa det, en skiult slags Harmonie
Imellem Sielene, det Baand, den Sympathie,
Som forekommer tidt hos nye Pythagorer,
Som, for Exempels Skyld, om Jeppes Faders Siel,
Da den foer ud, foer ind i Føllets Næseborer -
Alt det kan passe sig til Tingen saare vel;
Men hvilket det nu var jeg her randsager ikke,
Slig Grandsken kan sig kun for - - - skikke.
I Nøden føler man først Nytten af en Ven;
Om han ei hielpe kan, saa kan han dog forsøde
Vor Sorg; hans Hierte kan med vores Hierte bløde;