Jeg er en Bonde, fød i Vemmeløv - Holberg

[155]
Og derfor blev han heel forundret ved at høre
Peer Asens Spring til Consul-Værdighed;
Og hvem, min Læser, maa vel ikke studse ved
De store Spring, et Hest kan undertiden giøre?
Ei, sagde han, Ei! Ei! - og intet meer end Ei!
Fik Tungen Stunder til i Tankens Hurlumhei.
Som Konen i et Huus, naar Naboe-Væggen brænder,
Geskieftig flyver om fra et til andet Sted,
I Røg og Brand-Allarm, og ønsker sexten Hænder,
Og glemmer hun har to i hendes Ivrighed,
Og vimser hist og her, og efter alting kiger,
Og famler efter alt, og famler altid feil,
Indtil hun endelig (som Brandens Autor siger)
Faaer paa en Alen fat i Stedet for et Speil:
Saaledes, naar en Ild af tragiske Affecter
Har stukket Hiernens huus for hin Poet i Brand,
Flyer Sielen hist og her blandt Hovedets Effecter,
Og griber efter alt, hvorefter gribes kan;
Og naar den længe nok har løbet til og fra
De Tanker, Udtryk som møblere dens Gemakker,