Jeg er en Bonde, fød i Vemmeløv - Holberg

[125]
At redde sin Forstands og Kundskabs Ære.
Og viise Folk saa klart, som to og tre er fem,
De havde skammelig bedraget dem,
Ifald de troede, han ei kunde meere;
Og Manden døer saa zonika, saa ganske,
At, trods hans allerværste Fienders Spot,
Hver tilstod, at han døde meget got.
Kort, uden dybt i denne Sag at grandske,
Og uden Hielp af kunstig Est quod est,
Man kan beviise, at den største Hest,
Endskiøndt for Resten han forstaaer ei mindste Smule,
Kan dog paa egen Haand, i Blinde, finde Vei
Til hans kiødløse Høiheds Hule.
Men at staae op igien, det er den store Ting,
Hvorpaa man har saa faa Exempler,
Og dem man har, bær næsten alle Stempler
Af Madam Overtroes forunderlige Ring.
Det er en større Kunst end æde, sove, drikke,
Og blive fleer, og blive Støv af Nul;
Og denne Kunst kan Klauser ikke,
Om de enogsaa kunde giøre Guld.