"Klima og historie" (pdf) - Roskilde Museum

kan vi lede det henover møllehjulet
igennem en træsluse.
I sidste uge kom de ovre fra Sonnerupgård
med flere læs korn. Når
de kommer med korn, skal kornsækkene
løftes op med sækkehejsen til
kværnloftet. Moster kan løfte en sæk
helt alene, men jeg er ikke stærk nok.
Derfor blev jeg sat til at passe kværnen.
Moster viste mig, hvordan jeg
skulle trække i en kæde inde i møllen,
så der blev åbnet for sluselågen oppe
ved møllesøen. Vandet begyndte at
løbe ned over det store møllehjul, så
det kørte rundt. Et virvar af tandhjul
inde i møllen begyndte at dreje og
trak kværnen rundt. Moster åbnede
for kornet og fortalte mig, at kværnen
aldrig må gå tør, men lidt efter glemte
jeg at holde øje med det, da en af
drengene kom op for at snakke. Han
havde været en tur i København, og
det ville jeg så gerne høre om. Der lød
en hvinende lyd fra kværnen, da den
løb tør for korn. Jeg løb hen og så at
der stod gnister ud fra møllestenen,
og blev bange for at der skulle gå ild i
møllen. Jeg prøvede at få kæden gjort
fri for at lukke for vandet, men den
var alt for stram. Moster kom ilende.
Hun skældte mig ud og løsnede
kæden, så sluselåget skulle lukke sig.
Men der blev ved med at løbe vand
igennem, og møllehjulet snurrede
stadig rundt. Jeg kunne ikke lade være
med at græde og løb ud af møllen.
Nede ved slusen kunne jeg se at der
sad en gren fast i spjældet, der forhindrede
lågen i at lukke. Jeg løb hen og
løftede op i lågen og fik med møje og
besvær løftet den akkurat så meget op,
at jeg kunne få fjernet grenen. Da jeg
gav slip på lågen, stoppede vandet. Et
øjeblik efter holdt møllehjulet op med
at dreje rundt. Moster kom ud og
roste mig for min kløgt, men sagde at
jeg hellere måtte gå over og sætte vand
over. En time efter kom de allesammen
ind til kaffe. Alle var heldigvis i
stand til at grine af uheldet, og moster
hentede et stykke henkogt frugt fra
den store glasbeholder i bryggerset.