Molekyler & Mere Godt Kemi

andre atomer.
Ved at dele elektroner kan O få 8 elektroner i
yderste skal, og H kan få 2 elektroner i yderste skal.
H2O
En streg = 2 elektroner kaldes en enkeltbinding.
På samme måde kan man vise at de to N-atomer i N2 må være bundet sammen med 6 elektroner i tre par,
svarende til tre enkeltbinding – de kaldes overraskende nok en trippelbinding !
x
x
x
x x x x
x
N N
x
x
N N N N
x
Nitrogen har 5 elektroner i yderste skal og 2 elektroner
udgør et inaktivt ensomt elektronpar.
De tre tilbageværende elektroner på hvert N-atom kan
danne bindinger med hinanden.
O ???
Prøv selv
Hvor mange elektroner i yderste skal ?
Hvor mange enlige elektronpar ?
Hvor mange elektroner til bindinger ?
??? Opskriv et forslag til en elektronprikformel for CO2.
2. Men hvordan ser de så ud - disse molekyler ?
Opskriv elektronprikformlen og stregformlen for O2
N N
Hver binding indeholder 2 elektroner og der kan
derfor dannes 3 bindinger mellem de to Natomer.
Bindingen kaldes derfor en trippel
binding. Formlen skrives normalt: N2
Alle molekyler er altså elektrisk neutrale, men indenfor hvert molekyle kan der være forskydninger af
elektronskyerne. Der kan være en tendens til at elektronerne hober sig op omkring ét atom, og trækker sig
væk fra andre atomer. Hvis det er tilfældet, er molekylet ganske vist stadig elektrisk neutralt, men kan have
en negativ og en positiv ende - man siger så at der er sket end ladningsforskydning og at molekylet er
polært. Hvis der ikke er en ladningsforskydning, siges molekylet at være upolært.
Der er to årsager til at et molekyle kan være polært:
1. Bindingernes polaritet - dvs., forskydning af ladningen mod et atom og væk fra det andet atom i en
kemisk binding.
2. Molekylets geometri.
Det er klart at der nødvendigvis må være end ladningsforskydning for at et molekyle kan være polært. Det er
måske mindre indlysende at molekylet også skal opfylde nogle geometriske krav - vi ser på nogle eksempler.
Ladningsfordeling i et asymmetrisk molekyle - H2O.
Vandmolekylet består af 2 H-atomer bundet til 1 O-atom. Vinklen H-O-H er 104,5 o - molekylet er altså ikke
lineært, eller tilfældigt sat sammen. Begge H-O bindinger har den samme afstand, 96 pm.
Figuren viser at H-atomerne er blå - dvs., elektronerne er trukket væk fra Hatomerne
og over mod det røde O-atom.
Der er ikke tale om at en ladning svarende til en hel elektron er flyttet fra H til O.
Kun at der er sket en forskydning svarende til en brøkdel af en elektronladning.
Husk at skyen angiver et område som elektronen bevæger sig indenfor. Dvs., at
elektronerne (fra hver H-O binding) tilbringer mere tid i nærheden af O-atomet end
i nærheden af H-atomerne.
4