Molekyler & Mere Godt Kemi

Elektronskyerne i de ledige elektronpar er lidt tættere på centralatomet (O og N) fordi der jo ikke er nogen
positiv ladning fra H-atomerne til at trække dem væk far centralatomet - de er ikke delt.
Bindingselektronerne er derimod delt med H-atomerne som derfor trækker elektroner væk fra centralatomet.
Resultatet er at de tetraederhjørner som de ledige elektroner peger mod, er trukket ned mod midten af
tetraederet og bindingerne klemmes lidt sammen.
Derfor er bindingsvinklerne for H2O og NH3 kun:
H2O: 104,5 o NH3: 107,3 o
??? Undersøg ladningsfordelingen i andre molekyler på Fronter (Chime plugin skal være installeret i Internet
Explorer – det virker ikke i andre browsere).
3. Hvad er det nu lige som får elektronerne til at gøre sådan ?
Elektronegativitet: Er et mål for et atoms evne til at tiltrække elektroner.
Fysikeren Linus Pauling opstillede en elektronegativitetsskala for grundstofferne. F er det mest
elektronegative grundstof og er derfor det stof som tiltrækker elektroner stærkest.
Skitsen på næste side viser hvordan elektronegativiteten (EN) varierer i det periodiske system. EN er lavest i
nederste venstre hjørne og stige op gennem grupperne, og især over mod halogeneren (gruppe VII):
Generelt har metaller lavere EN, end ikke-metaller.
Alkalimetallene (gruppe I) har de laveste EN, og EN er
højest for alkalimetallerne med lave atomnumre.
F har som sagt den højeste EN, og grundstofferne omkring
F (især Cl og O), har meget høje EN værdier.
I det periodiske system på Fronter, er elektronegativiteten angivet
for alle grundstofferne. Fx er elektronegativiteten 2,21 for
hydrogen.
4. Hvad kan man bruge så elektronegativitet til ?
Elektronegativitetsforskelle mellem to atomer kan
bruges til at forudsige hvilken type bindinger de vil
danne.
Hvis elektronegativitetsforskellen (ΔEN) mellem to
atomer i en binding er stor, er elektronerne forskudt
langt over mod det mest elektronegative grundstof.
Hvis ΔEN er lille, er der ikke sket den store
ladningsforskydning.
Generelt gælder at jo større ladningsforskydning der
er sket, jo stærkere er den kemiske binding som
Eksempler:
Ren kovalent binding: Molekylerne H2, F2, N2 og O2
består af ens atomer som naturligvis har samme EN.
Derfor er ΔEN = 0 i alle eksemplerne, og molekylerne
er bundet sammen af rene kovalente bindinger.
I NO er EN(N) = 3,04 og EN(O) = 3,44
ΔEN = 3,44 - 3,04 = 0,40
ΔEN er mindre end 0,5 og molekylet er bundet
sammen af rene kovalente bindinger.
6