DH bladet - Dansk Holstein

Risproduktionen
I Sydkina så vi hvordan dette sker,
– små marklodder – velplanerede
og med grøfter/render hele vejen
rundt, kunne overrisles og blev
dyrket intensivt. Og de føromtalte
vandbøfler havde så årets eneste
opgave at trække ploven, når der
skulle gøres klar til ny risdyrkning.
I Sydkina, hvor produktionen er
høj og hvor landsdelen er kendt
som ‘Kinas risskål’, kan der dyrkes
ris 3 til 4 gange om året afhængigt
af vejrforhold mm.
Også grøntsagsproduktion fik vi
at se. Ved Xi’an gjorde vi stop ved
et sådant lille sted uden for byen.
Her blev på et lille område dyrket
alt til selvforsyning, og det skal lige
tilføjes, at familien boede i et
rundbuelignende pandepladeskur
på vel 40-50 kvadratmeter, – og
der var TV kunne vi konstatere. I
syden så vi den intensive dyrkning
af fødevarer i et fællesskab, og der
var nogle meget flotte afgrøder.
Oftest var arbejdsfordelingen:
kvinderne såede og mændene hø -
stede, – og dette kunne ses på de
krumbøjede kvinder.
Det var for os helt klart, at med de
forsøg med ”jordfri” dyrkning af
salat og andre grøntsager, forsøger
kineserne at få så stor en produk -
tion til at føde befolkningen, så -
ledes at import af fødevarer kan
holdes på et lavere niveau i fremtiden.
Sukkertoppene, –
natur og mere kultur
Det er navnet på bjergene i syd, og
de udgør en meget stor del af billedet.
Flotte naturbilleder kan ses
overalt, og netop dette billede af
de smukke bjerge er det der pryder
20-Yuan pengesedlerne i Kina.
Undervejs på vor tur så vi et par fin
kulturelle underholdninger, og det
er meget betagende at overvære.
Mad
Al mad blev indtaget med pinde
undtagen suppe. Nogle havde sneget
sig til at medbringe plasticknive
og gafler, – men da en gaffel
manglede en plastictand gik vedkommende
over til udelukkende
at spise med pinde. Vi holdt vel
næsten vægten, idet pindene må -
ske bevirkede, at vi undgik at over -
spise, og fordi ris og grøntsager
som hovedingredienser er mindre
fedende end kartofler og sovs. Maden
var faktisk god, og der var altid
10-12 forskellige ting på bordet at
tage af. Så hvis noget af det var for
stærkt krydret, var der helt sikkert
noget andet velsmagende.
I Kina spiser de hund, – det tror vi
IKKE vi gjorde, men på et marked
hang hunde på krogen ved siden af
slagtede høns, svinekoteletter eller
–skanker. Men at fotografere en
slagtet hund er ikke noget de kan
lide vi gør, og så kommer der råb
eller stumper af hundeknogler
gennem luften. Kineserne ved godt,
at i mange lande er hunden et kæle-
eller nyttedyr, men ikke et fødeemne
som svin og høns. Men maden
er garanteret mere sund end
det vi indtager i dagligdagen, – i
hvert fald sundere for helbredet.
Nå jo, – en aften måtte et par slanger
ofres til vores buffet. Efter lidt
opvisning og fotografering blev de
slagtet ligesom en ål, – blodet tømt
ud i et glas og det samme med galden,
og de to ting blev herefter
hældt i risvinen (snapsen) og nydt
med velbehag. Slangen blev skåret
Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 63