Hent pdf - Dansk Møllerforening

Netop denne ulykke var med til at
skabe en livlig debat om ulykkesforsikringer
i Møllen, og de to møllere
blev opfordret til at melde sig
ind i en fælles forsikringsordning.
Kvinder og bønder i møller
En voldsom storm i 1888 skabte en
del skader på Læsø viii . Der var utallige
mindre stubmøller, som blev
brugt på de enkelte gårde. Under
stormen sprængte en kværnsten i to
stykker i en af stubmøllerne. Det
ene stykke gik lige igennem skroget
og ødelagde en hjørnestolpe. Den
anden ’part gjorde sig lystig i Møllen
og molesterede en hel Del’.
Mølleren slap til gengæld med
skrækken.
Samme dag skete der endnu en
ulykkelig hændelse på øen. Her var
der tale om en mølle, der både var
ejet og drevet af en kvinde. Vingerne
og meget andet blev ødelagt
og heldigvis skete der ikke noget
med den kvindelige møller. Det interessante
ved denne historie, er reaktionen
fra andre møllere på, at en
kvinde arbejdede i en mølle. Det
blev betragtet, som en skamplet for
møllerstanden. Det blev omtalt som
et skandaløst forhold og paradoksalt
nok undskyldte redaktionen
denne kvindelige møller på Læsø.
Måske var hun blot i møllen, fordi
hendes mand holdt middagspause,
og således burde man ære og agte
en sådan kvinde, der ikke var bange
for at hjælpe til med arbejdet i møllen.
Ved en ulykke i byen Brakker nær
Kolding var reaktionerne igen meget
heftige. Netop denne ulykke var
en torn i øjet på møllersvendene.
Hvordan kunne det være?
Ved liberaliseringen af møllenæringen,
blev det tilladt for bønder
at opføre deres egen mølle til personligt
brug. Disse møller var ikke
kundemøller og de etablerede møllere
var vrede over, at de derved
mistede kunder og omsætning. Således
gav man sjove og sarkastiske
navne til de nye bondemøller, hvis
12
ejere hverken var uddannede møllere
eller medlem af en møllerslægt.
Ved ulykken i møllen i Brakker var
resultatet meget uheldigt. ’Pigen fik
sin ene Arm indeklemt i Værket således
at Møllen standsede, Pigen
blev først befriet fra sin forfærdelige
Stilling efter nogen Tids Forløb,
blev derpaa kjørt til Sygehuset
i Kolding, hvor Armen amputeredes.
At saadanne Forhold ere skandaløse
og bør paatales, kan vistnok
Alle være enige om; thi hvor vil en
Mand, som aldeles ikke selv kan
passe sin Spinderokkemølle ordentlig,
være saa inhuman at forlange,
at en pige skal kunne gjøre det. Efter
vor mening er det den rene Idiotisme’.
De nye bondemøller fik øgenavne
såsom skade-, spinderok- eller svipmøller.
Bondemøllerne blev hadet
af møllersvendene, som bestandigt
kom med sarkastiske bemærkninger,
for at vise deres foragt. De
foreslog, at flere af disse ulykker
burde nævnes i deres blad. Artiklen
fortsætter med følgende kommentarer:
’I paranthes skal vi bemærke,
at Kvindesagen er ganske vist høit
oppe i alle Retninger, men at disse
her omtale enkelte Tifælde skulde
blive mere almindelige, saaledes at
Kvinden skulde bemægtige sig vort
Fags Omraade i lige saa høj Grad
som f. Ex. Kontorfaget, det troer vi
dog ikke; hun vil ubetinget her
komme til at trække det korteste
Straa. Dette være ikke sagt, fordi vi
er blandt Kvindehadernes Tal; men
det er til Kvindens egen Fordel, at
vi raaber til hende: bliv fra Mølleværket!
For Pigebørn er det farligt
at komme nær ix .
Ser man tilbage på den ulykke der
skete på Læsø, hvor en kvinde opholdt
sig i en mølle under et stormvejr,
vil det være interessant her at
tilføje nogle få ord om møllersvendenes
bemærkninger til denne sag.
Almindelige mennesker kendte
ikke noget til den arbejdsdeling, der
særligt på Læsø var mellem kvinde-
og mandearbejde. Det mest sandsynlige
var, at kvinden arbejdede på
møllen og at hun både var møller og
ejer. Mænd på Læsø var søfolk,
som for det meste var væk fra øen
fordi de var ude at sejle.
Derfor var kvinder, børn og ældre
personer alene på øen, og var mere
eller mindre selv ansvarlige for det
arbejde der skulle udføres. Hvis det
var nødvendigt i landbruget, blev
unge mænd hyret i Aalborg og arbejdede
for øens kvinder x .
Børn i møller
Det kan til tider være vanskeligt at
forstå, hvordan børn kunne blive
alvorligt kvæstet eller dræbt i møllerne.
Tro det eller ej, der er talrige
eksempler på ulykker der involverer
børn. Her er en række eksempler
på ulykkelige hændelser, hvor børn
bliver kvæstet eller dræbt.
En møller ved navn Fenger fra Ikast
oplevede et alvorligt uheld i sin
vindmølle. Hans barnebarn kom for
tæt på møllevingerne og blev ramt
i hovedet af en vingespids. Da tililende
nåede frem troede man at
drengen var død. Men efter at være
blevet bragt inden døre, livede han
lidt op. Da lægen kom til stedet,
blev et stort sår i hovedet syet og
der var stadig håb om at redde drengens
liv.
En anden ulykke skete for en dreng,
der havde forvildet sig ind på en
dampmølle. Han legede med en
remskive, der arbejdede for fuld
kraft og fik sine fingre ind i remskiven.
Han var meget heldig, blev der
sagt, idet han kun mistede en
fingernegl xi .
En trist ulykke skete for at barn på
1 1/2 år, som blev ramt af en
møllevinge xii .’ Et sørgeligt Ulykkestilfælde
forefaldt den 30te April på
Baunhøj Mølle ved Grenaa, hvor en
lille 1 1/2 Aar gammel Gut havde listet
sig ud på Omgangen, hvor den
kom for nær til Møllevingerne, hvilket
havde til Følge, at Barnet blev
ramt af en af disse i Tindingen, og