Hent pdf - Dansk Møllerforening

samme, men fungerede ikke. Så
forsøgte man, at dreje vingerne ud
af vinden. Men dette kunne ikke
lade sig gøre, fordi svansen havde
boret sig ned i jorden, på grund af
trykker fra vindsiden. Selv fire
stærke mænd, kunne ikke få svansen
løsnet. Møllen fortsatte med at
male, og man var rådvilde. Møllerne
forsøgte at komme op på hatloftet,
for at lægge mere vægt på
persen. Men han var næppe kommet
ind i møllen, før gangtøjet
sprang i stykker og faldt ned omkring
ham og han måtte skynde sig
ud af møllen. Møllen fortsatte med
at køre, mens røg og damp stod ud
af hatten. Ingen turde gå derop, da
det åbenlyst var alt for farligt. For
en kort stund løjede vinden af, og
møllen stod næsten stille. Men
pludseligt tog stormen igen til i
styrke. Møllen kørte igen hurtigt,
indtil en vingearm gik løs og ramte
jorden. Det resulterede i at alle fire
vingearme blev smadret. En af
vingearmene faldt ned på taget, og
ødelagde det. Da der nu således
kom frisk vind til ilden, brændte
møllen ned i løbet af kort tid.
Historien er fortalt af en møllersvend,
der mener at branden skyldes
selvantændelse, idet det ikke
havde været muligt at standse møllen
i tre timer, mens ilden ulmede.
Ildebranden var et storslået syn, idet
møllen fortsatte med at gå i mindst
en halv time efter at ilden var brudt
ud..
Et andet tilfælde skete på Tamstrup
Mølle xvi i Torslev Sogn. Her beskrives
det, at branden havde været et
smukt syn da møllen fortsatte med
at gå en halv time efter at ilden var
opstået.
Af faktorer, der kunne forårsage
brand var åben ild, lamper der eksploderede,
eller selvantændelse som
følge af storm.
Konklusion
Ved gennemlæsning af ”Dansk
Møllerforenings” tidsskrifter bemærkes
det at ulykker omtales, men
14
ikke i så høj grad som i Mølleri–
Tidende. På den anden side, er det
åbenlyst vigtigt for Møllen’s redaktion,
at informere deres læsere om
nye installationer, der kan gavne
sikkerheden, såsom lynafledere,
brandsprøjter og betydningen af at
have kendskab til regler og vilkår
for stormskadeforsikring xvii . Disse
forhold var at stor betydning for
såvel mølleejere som ansatte i møllerne.
Det var en tid, hvor der blev
lagt stor vægt på betydningen af at
kunne få erstatning fra forsikringsselskaberne.
Det var også en følge
af, at arbejdere kunne blive udsat
for alvorlige ulykker. Der gik mange
år før det offentlige sundhedssystem
tog vare på denne opgave.
Gennem lang tid blev forholdet
omkring arbejdsulykker drøftet, og
først efter at private initiativer
havde vist en løsning, blev der indført
en lovpligtig arbejdsskadeforsikring.
Møllersvendeforeningen, havde etableret
en ulykkesforsikring i
1870erne, men ingen ved præcist
hvad der blev af den xviii . Arbejdsskadeforsikring
for arbejdere blev
indført i 1898 og private kræfter
lagde et stort arbejde i at beskytte
arbejdede i industri og møller xix .
Indtil disse forsikringer kom, var
det almindeligt, at folk der kom ud
for en ulykke måtte have hjælp af
familie og venner. En anden mulighed
var, at en godhjertet arbejdsgiver
ville betale en del af lønnen i
sygeperioden. I tilfælde af invaliditet,
kunne arbejdsgiveren hjælpe
ved at tilbyde lettere arbejde for en
lavere løn xx .
For at vende tilbage til de ulykker
der skete med vinger, vil jeg gerne
nævne en metode der bruges i Portugal
til at advare kunder og andre,
der nærmer sig møllen, særligt i tåget
vejr. Angiveligt kaldes de
”buzios” eller ”jarras” xxi . På et reb
udspændt mellem vingespidserne,
er der bundet bjælder. Når vingerne
drejer virker bjælderne som en musik
instrument. Den lyd der fremkaldes
kan advare om en fare for-
ude. Yderligere var lyden et signal
til møllerne, der kunne holde sig
orienteret om både vindretning og
vindhastighed. En imponerende
opfindelse xxii - se illustrationen.
Foto af systemet med bjælder
bundet på reb, mellem vingerne
på de Portugisiske møller, til at
advare kunder og andre der
nærmer sig møllen (indsat
nærbillede af disse bjælder)
Foto: George Miranda, Portugal
i Viggo Sørensen, Møllerliv omkring år
hundredeskiftet. I: Fra Holbæk Amt.
Historiske Aarbøger, Vol. 47, p 141,
udgivet af Historisk Samfund for
Hobæk Amt 1954
ii Georg Nørregaard, 1943, Arbejdsfor
hold indenfor dansk haandværk og
industri. 1857 – 1899. pp 260.
iii Vejle Amtsavis, 20. marts 1852
iv Mølleri - Tidende nr. 20, 31/1 – 1888
v Mølleri – Tidende nr. 9, 15/8 – 1888
vi Mølleri – Tidende nr12, 30/9 – 1888
vii Mølleri – Tidende nr. 23, 15/3 – 1889
viii Mølleri – Tidende nr. 20, 31/1 – 1889
ix Mølleri – Tidende nr. 22, 22/2 – 1889.
x Bjarne Stoklund, Arbejde og kønsroller
på Læsø o. 1200 – 1900. Læsø
Museum 1988
xi Mølleri – Tidende nr. 2, 30/4 – 1890
xii Mølleri – Tidende nr. 3, 15/5 – 1890
xiii Møllen nr. 200, 17/5, 1895
xiv Mølleri – Tidende nr. 14, 31/10 – 1887
xv Mølleri – Tidende nr. 14, 31/10 – 1890
xvi Mølleri – Tidende nr. 14, 31/10 - 1890
xvii Møllen nr. 250, 1/5 - 1896
xviii Møllen nr. 250, 1/5 – 1896
xix Georg Nørregaard, Arbejdsforhold indenfor
dansk haandværk og industri,
1957 – 1899, 1943, p. 264
xx Georg Nørregaard, Arbejdsforhold indenfor
dansk haandværk og industri,
1957 – 1899, 1943, p. 264
xxi TIMS First Transactions i 1965,
Portugal, Side 107. Anders Jespersen
xxii John og Anne Harrison, TIMS Symposium
I Portugal, Journal of the International
Molinological Society, nr. 70,
Juli 2005.