Rusmidler - paarisa

6
Jeg var tæt på at dø af
BENZIN
Fortæller nu 16­årige Piitaaraq,
der blev lokket af en ven, som
”heldigvis er rejst til en anden
by”. Efter en alvorlig samtale
med forældrene holdt han op.
Tekst og foto: Marianne Langvardt
Det var på et hængende hår, at nu 16-årige
Piitaaraq Steffani overlevede en rus af
benzindampe.
Havde han sniffet bare en ganske lille
smugle mere, ville forgiftningen have
taget livet af ham.
Det er tre år siden. Piitaaraq havde en ven,
som lokkede ham til også at prøve lightergas.
- Det var en ond ven, som heldigvis er flyttet
til en anden by, siger Piitaaraq.
Kun en lille smule mere….
- Jeg vidste godt, at det var farligt, men
min ven fik mig alligevel med, fortæller
Piitaaraq om et af de alvorligste mareridt i
sit 13 år lange liv.
- Vi havde fundet ud af, at der var et sted i
byen, hvor vi uden at blive opdaget kunne
sniffe. Så det prøvede vi. Første gang om
morgenen klokken otte. Igen om eftermiddagen
klokken 16. Og klokken 18, da
jeg skulle være inde til min mors fødselsdagsmiddag,
blev jeg bare væk. De forsøgte
at ringe mig op på min mobiltelefon, men
min ven sagde, at jeg skulle lade være
med at tage den. Så sniffede vi lidt igen.
Da jeg omsider kom ind, var jeg hvid som
et lagen i hovedet, øjnene var hævede og
- FORGIFTNING
jeg frøs. Jeg var iskold over hele kroppen
og kunne ikke få varmen. Mine forældre
blev frygtelig bekymrede, og jeg havde det
som om jeg skulle dø. Jeg kastede op, og
min mor kørte mig på sygehuset, hvor jeg
skulle drikke en masse mælk.
Mor og far satte en stopper
Alt dette husker jeg ikke. Det er noget min
mor har fortalt, for jeg husker intet efter
jeg kom ind.
Jeg blev udskrevet dagen efter, men jeg
havde det forfærdeligt i tre dage efter
med feber, udslet og hovedpine, fortæller
Piitaaraq.
Alligevel måtte han nogen tid efter også
forsøge sig med lightergas sammen med
vennen. Men det opdagede hans forældre
også.
- Vi fik en lang samtale, og jeg lovede, at
jeg ikke ville gøre det igen. Mine forældre
var sure på mig. De var sikkert også ret
bekymrede. Nu kunne jeg aldrig drømme
om at gøre det, griner han.
Når Piitaaraq fester, foregår det sammen
med vennerne hjemme hos dem.
- Vi drikker nogle øl, men det sker højest
en gang om måneden, siger han.