RCT Midtjylland RehabiliteringsCenter for Traumatiserede flygtninge

hurtigt at få identificeret og beskyttet svage flygtningegrupper,
for eksempel børn uden voksen ledsagelse,
grupper af kvinder uden mænd til at beskytte sig eller
grupper, som forfølges af de øvrige flygtninge.
Derimod har jeg mødt ofrene - både ude i flygtningelejrene
og herhjemme. Det er i sig selv en voldsom
belastning at være flygtning, men nogle har været
udsat for langt værre ting. Det kan være fysiske
overgreb, de har set nærtstående forsvinde, blive
vold taget, dræbt eller mishandlet, har været fængslet
under umenneskelige forhold, er blevet tortureret
– listen er næsten endeløs. Og selve flugten kan for
nogle være nok til at udløse livsvarige traumer
– der er stor forskel på, hvad mennesker kan holde til.
De traumatiserede flygtninge har kort sagt været
udsat for mere, end deres psyke kan holde til. Deres
situation ligner situationen for de danskere, som var
i KZ-lejr i Tyskland under anden verdenskrig. Selv om
mange vendte levende hjem, var de psykisk mærket
på livstid – selv om de havde en sikker havn at vende
hjem til. Præcis det samme gælder de traumatiserede
flygtninge – bortset fra at de fleste af dem ingen
tryg havn kan finde. Det er dét, Danmark og en række
andre lande tilbyder via den såkaldte kvoteflygtningeordning,
hvor vi modtager flygtninge på basis af
henvendelse fra UNHCR. Folketinget beslutter antallet
– i øjeblikket er det 500 om året.”
FN løser en enorm opgave på flygtningeområdet. I
alt arbejder UNHCR i øjeblikket med ca. 32,9 millioner
mennesker, som er flygtninge, hjemvendte, statsløse
eller på anden måde udsatte grupper, som flygtningehøjkommissariatet
holder øje med og hjælper.
Er på vagt hele tiden
Lisbeth Brask Jensen afviser, at der er tale om et
direkte farligt arbejde.
”Jeg er ikke bange, når jeg er ude, men vi skal hele
tiden være på vagt og tage passende forholdsregler.
Vi modtager undervisning i sikkerhed og skal blandt
andet bestå en ret omfattende prøve i alt fra viden
om at undgå sygdomme til optræden ved et checkpoint,
og hvordan man færdes, klæder og gebærder
sig – også i pressede situationer hvis man for eksempel
pludselig er omringet af en stor menneskemængde.
FN klassificerer de enkelte områder efter risiko, og er
man i et højrisiko-område, som jeg for eksempel var
i Sudan, bærer man sig anderledes ad. Er det nødvendigt
at bevæge sig ud, kører man altid flere biler
eller sejler flere både sammen, man er i konstant
radio- og satellittelefonkontakt og er hele tiden
opmærksom på alt omkring en.”
29