Forsøg: Stroopeffekten - Thomas Alrik Sørensen

Forsøgsvejledning
Databehandling
- af Thomas Alrik Sørensen og Signe Allerup Vangkilde
For at øge vores datamateriale, suppleres de data, i indsamler af data fra det andet hjælpelærerhold,
men I kan også supplere ved at inkludere de data, MacLeod fandt. Husk dog også at analysere jeres
egne data separat, for at undersøge om I finder samme effekt som MacLeod og Stroop gjorde.
NB: Benytter man data fra MacLeod 1991, skal man være opmærksom på, at han nævner tabellerne
i omvendt rækkefølge, dvs. Blok 1 svarer til hans Tabel 2, og Blok 2 svarer til hans Tabel 1.
Vi foreslå, at I som udgangspunkt sammenligner:
1) Gennemsnitligt tidsforbrug for liste 1 og liste 2 (hhv. inkongruente og kongruente farvede
stimuli).
2) Gennemsnitligt tidsforbrug for liste 1 og liste 3 (hhv. farvede og ufarvede farvenavne).
Hvis I vælger at bruge Stroops egen metode og lade urettede fejl omdanne til tid, skal I huske at
lægge to gange den gennemsnitlige processeringstid pr. ord til for hver fejl. De rettede fejl får
direkte indflydelse på tiden, hvorfor det ikke er nødvendigt at korrigere for disse.
Hvis ikke er det ligeledes relevant at sammenligne:
3) Gennemsnitligt antal fejl for liste 1 og liste 2
4) Gennemsnitligt antal fejl for liste 1 og liste 3
Teoretiske Overvejelser
Følgende emner kunne fx danne udgangspunkt for en diskussion af forsøget i en synopse/et oplæg:
- Teoretiske forklaringer på Stroop-effekten, herunder relativ bearbejdningshastighed,
automatisering, perceptuel indkodning, pdp-modeller (se MacLeod 1991 for et overblik).
- Opmærksomhedsmodeller, fx Supervisory Attentional System (SAS)-teorien
- Skemata-modeller
- Vidensrepræsentation
- Hukommelse, eventuelt med overvejelser mod Baddeleys Working Memory
- Funktioner af præfrontal cortex/anterior cingulate og neuropsykologiske effekter af skader i
disse områder (herunder reference til Wisconsin Card Sorting Test)
4