Årsplan 6. E dansk og puljetimer 2010-11 - Byens-skole.dk

Årsplan 6.E • 2010/11 Side 1 af 8
ÅRSPLAN 6. E 2010/11 • OLE MORTEN NYGÅRD
LÆRINGSSYN OG DIDAKTIK
I min undervisning tager jeg udgangspunkt både i klassens og den enkelte elevs
niveau, og samfundets forventninger til 6. klasser i Danmark (Fælles mål).
Jeg arbejder både med klare strukturer og faste rammer for at bibringe
ro, forventning og tryghed for læringen i undervisningen, og modsat løs struktur
fx under emne- og afdelingsugerne, puljeforløb med udflugter og pludselige indfald
der springer ud af aktuelle emner eller elevernes behov.
De faste rammer er fx fast ugestruktur i dansktimerne, når vi har Fandagobogen
(ca. halvdelen af dansktimerne. Vi deler med 6.D), og tilsvarende
fast struktur når vi ikke har den: arbejde med hurtigskrivning, håndskrift, Stav
6, m.v. (se skema). Fast afleveringsdag (torsdag), fast dag for spørgekassen og
klassemødet (fredag), fast dag for grammatik og stavning (onsdag).
Denne vekselvirkning mellem rytme og frisat læringsstil bruger jeg for
at holde motivationen oppe, og muliggøre forskellige læringsstile og -strategier
hos eleverne.
Jeg tilstræber at eleverne og forældrene kender målet for undervisningen,
så alle kan forberede sig både mentalt, med lektier og planlægge fritidslivet.
Det gøres ved at gennemgå og udsende et ugebrev hver fredag.
DET SOCIALE FÆLLESSKAB
Jeg har nu haft denne klasse i to år. Stadig er tryghed for eleverne mit nøgleord
for at forstå mig selv som lærer over for denne klasse. Elevens tryghed ser jeg
som baggrunden for at de kan tilegne sig ny viden, nye færdigheder og nye læringsmetoder.
Har eleven det elendigt i klassen kan hun eller han ikke lære meget.
Klassemødet vil i 6. E være et fast omdrejningspunkt for klassens rammesatte
sociale udvikling og for struktureret konflikthåndtering, omend jeg nu
også vil sætte generelle ungdomsemner på dagsordenen for at højne udbyttet
af klassemødet. Et andet punkt vil være den personlige – individuelle eller gruppevise
– samtale med mig i frikvarterer, i eller ud over skoletiden. Desuden satser
jeg på at screene klassen socialt inden efterårsferien (ud fra Helle Højbye),
for at kunne agere på evt. mistrivsel og isolation i klassen.
Jeg ønsker at eleverne bruger deres forskelligheder og individuelle styrker
i skolen. Jeg ønsker at fremhæve den menneskelige mangfoldighed i mit
pædagogiske arbejde, så alle elever – så vidt det er muligt – føler sig inkluderet,
altså med skolens værdiord: tolerante fællesskaber. Det gør jeg bl.a. ved
åbent at fremhæve deres forskellige forcer og fokusområder, og ved at eleverne
har forskelligt mål i fx de skriftlige og mundtlige opgaver.
Samtidig skal det fælles ansvar for hinanden og elevernes ansvar for
egne handlinger fastholdes og styrkes. Her er både den daglige konflikthåndteringen
og klassemødet redskaber. Målet er at styrke elevernes selvværd, evner
til selv at klare egne problemer og selv kunne løse deres fælles konflikter.

Årsplan 6.E • 2010/11 Side 2 af 8
På MT vil vi arbejde ud fra de anerkendende pædagogiske principper.
Eleverne skal via anerkendelse og deltagelse være med til at præge klassens og
mellemtrinets udseende og kultur, og være fælles om at fastholde skolens værdier.
Vi ønsker at eleverne får et højt selvværd og en stor selvrespekt, da vi
mener at de er fundamentet for at kunne udvikle sig socialt godt og tilegne sig
nye kompetencer.
Klassen har udfordringer i den spirende pubertet, som præger klassen
nu, og jeg ønsker i undervisningen at de kan genkende sig selv i denne overgangsfase,
at de kan acceptere sig selv, hinanden og den fysiske og psykiske
udvikling, de står midt i. Der er for tiden heldigvis god trygheden tilstede i klassen,
uanset at der har været udskiftning i elevgruppen igen. Så den tryghed
bygger jeg videre på.
METODER
Eleverne skal lære med hovedet, sanserne, hænderne og kroppen. Så de skal
også ofte udfordres til at lære anderledes, end de bedst kan lide. Arbejdet med
forskellige læringsstile vil foregå både i klasseundervisningen og i den tværgående
emne- eller værkstedsorienterede undervisning. Her i 6. klasse bliver der
mere enearbejde i læsningen, mens der modsat bliver mere gruppearbejde omkring
skrivning, da det har vist sig at give gode resultater – en form som eleverne
har udtrykt, at de lærte mere ved.
Både i klassen og teamet vil jeg styrke faste ritualer i ugens løb for at
bibringe rytme, ritual og forventning (fx morgensamling, grammatik, læseformer
i klassen; "find det bedste" i de andres stile og fremlæggelse af egne produkter;
bevægelse indlagt i timerne når motivationen fordufter; retorisk arbejde
som foregående år samt sang og billedkunst som del af danskundervisningen.
Modsat vil hjemmearbejdet være enearbejde og primært være læsning,
forberedende læsning (som øges dette år), skriftligt arbejde (stile, boganmeldelser
o.lign.) og mundtlige oplæg uden forudgående vejledning. Lektiemængden
i dansk vil være forøget i forhold til 5. klasse, særligt hvis man er en langsom
læser i skoletiden.
Undervisningen er lærerstyret. Jeg sætter rammerne og emnerne for
undervisningen. Til gengæld forventer jeg medansvar for egen læring fra eleverne,
ved at de har ansvar inden for de rammer, jeg sætter – både i skolen og
i hjemmearbejdet.
Jeg forventer at eleverne nu aflevere opgaver til tiden og får læst tekstlæsningen
til tiden. Det skete langt fra sidste år. Og jeg vil håndhæve det mere
konsekvent, for at de bedre kan klare overgangen til overbygningen.
Undervisningen vil være en kombination af fællesundervisning, par- og
gruppearbejde, individuelt arbejde, værkstedsperioder og arbejde på tværs af
klasserne på mellemtrinnet.
EVALUERING
Læsningen evaluerer jeg ikke mere via læselog, da den nu er dræbende for de
fleste elever. I stedet har jeg indlagt afleveringer af to boganmeldelser, og eleverne
vil få opgaver med at anmelde klassens 50 nye bøger, som jeg skaffede

Årsplan 6.E • 2010/11 Side 3 af 8
billigt i sommerferien. Læsningen vil i øvrigt også evalueres/vurderes ved højtlæsning
i klassen.
Grammatik vil få en særstatus med to målrettede forløb i puljetimerne
med Stine Pedersen, da hun er bedre til grammatik end jeg er. Stavningen vil
jeg planlægge efter en stavetest inden efterårsferien, men primært ud fra Stav
6 og elevens egne staveord efter hver skriftlig opgave.
Håndskriften vil jeg lade eleverne selv evaluere ved at de har den med
til skole-hjem-samtalerne som portfolio. Her gøres en særlig indsats i år, så de
fleste forhåbentlig opnår en sammenbundens skråskrift i dette skoleår. Det er
både mit mål og Fælles Mål.
Den mundtlige deltagelse og udvikling vil jeg evaluere ved skole-hjemsamtalerne
ud fra deltagelsen i timerne, de mundtlig fremlæggelse og klassemødet,
men også to særlige retorikforløb, hvor der er fokus på det retoriske,
som de øvrige elever giver respons på. Det er meget motiverende for dem, og
den metode får dem til at yde meget.
Projektarbejdet bliver skriftligt evalueret for hver enkelt elev (eller par),
og lejrskolen evalueres ved elevernes skriftlige opgave med at lave et interview
med 6. klasses elever i Silkeborg, hvis vi kan få det i stand.
Nogle puljeforløb vil blive evalueret skriftligt (fx spørgeskema). Billedkunst
evalueres ikke, men produkterne fremvises i stedet på skolen. Madugerne
evalueres heller ikke, men diskuteres løbende i skolens spiseudvalg.
Desuden vil jeg bruge foto som dokumentation for udflugter, emnearbejde
og arbejdsforløb. Disse sættes primært ind i ugebrevene og fildeles på
nettet med forældrene.
UNDERVISNINGENS GRUNDLAG
Udgangspunktet for det faglige arbejde er Fælles Mål (FM), som de er udstukket
af Undervisningsministeriet (se: www.faellesmaal.uvm.dk), men puljeforløbene
er struktureret tværfagligt. For at få sammenhæng i puljeforløbene, og efter inspiration
fra skolens didaktiske udviklingsseminar i august, har jeg i år valgt tre
overemner, som skal "gennemsyre" skoleåret.
Emnerne er: "At sætte sig spor", "Overgange" og "Min krop og sjæl".
Jeg vælger disse overkategorier for at give eleverne en oplevelse af sammenhæng
i verden, i viden og i alt det vi laver i skolen.
Hvor det kan virke søgt, eller hvor et fagligt område ikke er dækket ind
under disse kategorier, har jeg lavet selvstændige forløb af mere snæver faglig
karakter, der ikke er tværfagligt orienteret. Dette er en ny måde for mig at
tænke, så der er også et eksperiment i det.
Fagene
DANSK
Sjette klasses dansk har stadig fokus på sprogets fire elementer: det talte sprog
(tale og lytte), det skrevne sprog (læse og skrive), samt på litteratur og kommunikation.
Fokus og formål for 5.-6. klasse er at finde i Fælles Mål. Her er mi-

Årsplan 6.E • 2010/11 Side 4 af 8
ne mål formuleret, som jeg har kommunikeret dem ud til forældre og elever på
nuværende tidspunkt:
Grundskema for dansk i en ”almindelig” uge
Mandag • Tirsdag • Onsdag • Torsdag •
2. lektion 1. lektion 1. lektion 1. lektion
Ugens 10 min. Stav 6 10. min
digt/sang håndskrift
håndskrift
10 min. Læsning
Læsning
håndskrift Diskussion af
Diskussion af
Læsning tekst
tekst
Fredag •
1. lektion
Ugebrev
Klassemøde
Mål for danskundervisningen i 6. klasse
At alle får en god, læsbar sammenbunden skrift
At alle får en mere flydende tilgang til at skrive på pc, og aflever per
mail
At alle læser hurtigere, kan skimme og kan afkode teksternes typer
At fastholde læselysten ved forskellige udvalg af teksttyper
At læse en hel roman sammen (Bent Hallers gendigtning af "Odysséen")
At berøre kanoniserede danske (og andre gode) forfattere
At snuse til det norske sprog
At bliver bedre til tvangfrit at fremlægge, deltage i diskussioner og til at
stille spørgsmål
At lytte aktivt bl.a. ved interview, fremlæggelser og oplæg
Billedanalyse, illustration og billeders betydning for afkodning af tekster.
Forventning til hjemmearbejde
At eleven læser 20 minutter 5 gange om ugen hjemme i gennemsnit.
At eleven læser de aftalte tekster færdig, som han eller hun ikke nåede
at læse i skolen.
At eleven afleverer de skriftlige opgaver til tiden (uanset håndskrift eller
computerskrift)
At hjemmet læser lærerkommentarer sammen med eleven ved hver
skriftlig opgave.
At elevens skriver staveord efter hver lærerkommenteret opgave (i stilehæftet
eller i staveordshæfte).
At eleven forberede sig til mundtlige oplæg, som hun eller han skal holde
i skolen.
(Disse mål og forventninger er allerede kommunikeret ud til forældrene)
OM LÆSNING
Logbogsskrivning stopper jeg med som evaluering af læsningen, da den nu er
demotiverende for mange elever. Der vil blive mere hjemmelæsning og forberedende
læsning i år.
OM STAVNING
I 6. klasse fortsætter de ugentlige staveøvelse med "Stav 6", for at øge elevernes
stavesikkerhed, antallet af ordbilleder de kan stave korrekt, og for at regler
og undtagelser for dansk stavning kan sidde solidt i dem.

Årsplan 6.E • 2010/11 Side 5 af 8
Den indlagte diktat er elevens egen måde at evaluere sin stavning på og
sikre progression. Her vil jeg selv rette flere gange, da jeg opdagede at eleverne
har rettet hinanden forkert sidste år! Desuden skal eleverne lave staveord efter
hver rettet stil, så aktuelle ord korrigeres med det samme.
GRAMMATIK
Ud over den almindelige grammatikundervisning laver Stine Pedersen også to
puljeforløb med særligt fokus på grammatik, de latinske betegnelser og sætningskonstruktion
i ugerne 3-4 samt 22. Se puljeplanen.
LITTERATUR OG GENRE
Både Fandango og arbejdet med kanoniserede forfatteres tekster har fokus på
at eleverne tilegner sig litteraturforståelse med hovedvægt på dansk litteratur.
Dette er sat ind i en historisk kontekst, så litteratur- og historieundervisningen
arbejder tværfagligt sammen, bl.a. ved at sætte forfatterne ind på klassens historiske
tidslinje, der hænger i lokalet.
Genrekendskabet er stadig et fokusområde, så eleverne bliver bedre til
hurtigt at afkode hvilken læsestrategi, der er relevant. Vi har i år fokus på gysergenren,
den surrealistiske novelle, avisens genrer samt på digte. De skriftlige
produkter vil ofte være krævet udført i en angiven genre.
Af forfatterskaber kigger vi i år bl.a. på Louis Jensen, Bent Haller og
B.S. Ingemann.
IT-UNDERVISNING I DANSK
Målet for it i dansk på sjette årgang er at de kan beherske Word, Works eller
lignende tekstprogram, så de kan lave overskrifter, brødtekst, skifte linjeafstand,
bruge stavekontrol og bruge forskellige skrifter.
De skal aflevere stile og boganmeldelse på pc, kunne rette den selv og
aflevere den i elektronisk form (mail eller usb). It vil blive integreret hvor det er
muligt i skriveprocesserne i årets løb, og for visse elever som støtte til en svag
håndskrift (før indskrivningen). Men undervisningen vil stadig forholde sig til at
skolen ikke har en pc til hver elev, og vil derfor reelt skulle bruges hjemme.
Fokus er stadig elementær datadisciplin, god tekstbehandling, indsættelse
af billeder og layout. I år vil jeg introducere visse gængse genveje på tastaturet.
Desuden er fokus indhentning af data til opgaver, bl.a. fra Wikipedia
og andre udvalgte hjemmesider.
PULJETIMERNE
I puljetimerne ligger arbejdet med historie, kristendom, natur/teknik og
billedkunst samt de timeløse fag. Disse fag indgår i tværfagligt samspil og
nogle gange i samspil med dansk.
I år prøver vi at genoptage samarbejdet mellem de to 6. klasser ved at
lave tre puljeforløb sammen. Se puljeplanen i ugerne 39-41, 1-2 samt 9-10.
Desuden bliver samarbejdet nødvendigvis tættere, da vi tager de to klasser samen
på lejrskole til Silkeborg og planlægger forarbejdet og turen sammen.

De tværfaglige kategorier vil i 6. E være:
Årsplan 6.E • 2010/11 Side 6 af 8
"Overgange":
• Overgange i verdensopfattelser (reformationen, trosskifte, skift mellem
tro og viden, i rettigheder mellem individ og samfund) Uge 39-40 og 1-2
• Fra barn til voksen (seksualundervisning, overgangsritualer fra barn til
voksen, psykens forandring i puberteten) Uge 8 og 9-10
• I fysikkens verden mellem stoffernes tre tilstande og mellem opfattelse af
lys og skygge i billedernes verden. Uge 13-14 samt 11+15
• Sprogligt mellem norsk og dansk (lyd og skrift, overgang mellem tvillingerige
og nationalstat) Uge 21
"Min krop og sjæl":
Hjernen og sanserne, overgang fra barn til voksen, seksualundervisning,
psykisk sundhed og –sygdom, ABC-cykling og lejrskole til Silkeborg og omegn.
Uge 46, 17-18 og 20
"At sætte sig spor":
Spor af Den franske Revolution i Danmark, Chr. IV's spor i Danmark, spor
af industrialismen i Silkeborg, elevernes egne spor i verden. Uge 39-40-
41 samt 1-2
De emner med primært HISTORISK fokus, som vi vil arbejde med er nævnt under
"At sætte sig spor", men findes også i "Kend din by", og arbejdet med trosskifte
under "Overgange".
Formålet er at øge elevens historiske bevidsthed, opfattelsen af tid og
viden om historisk kronologi – både i nordisk som i verdens perspektiv, men set
fra en dansk synsvinkel. Desuden at de kan se spor af historien i og som del af
nutiden, og som en forudsætning for deres egen virkelighed i dag. Og ikke
mindst at de selv sætter sig spor i verden.
De emner, som har hovedvægten på KRISTENDOMsundervisningen, vil være under
kategorien "Overgange". Desuden vil der ligge visse emner ind under
danskfaget (fx Ingemann).
Formålet er at se religionen i historisk og social sammenhæng, se forskellige
guds- og verdensopfattelser i forskellige kulturer og epoker, at reflekterer
over overgangsritualers forskelle og ligheder i flere kulturer (med fokus på
overgang fra barn til voksen). Desuden at kunne skelne mellem tro og viden –
og begges begrænsninger, og kende til personlige som kollektive overgange i
trosspørgsmål og verdensopfattelser.
Desuden skal de have et kendskab til visse kristne myter og ældre danske
litterære tolkninger af gudsopfattelser, livet og døden.
SCIENCE får sin egen didaktiske plan, som Lau laver. Men visse puljeforløb vil
være decideret NATUR/TEKNIK-undervisning. Uge 46-47, 48, 13-14 og 20.

Årsplan 6.E • 2010/11 Side 7 af 8
I Natur/teknik vil der blive lagt vægt på elevernes nysgerrighed, undren
og iagttagelser som grundlag for at udvide elevernes viden og begrebsverden.
Motivationen vil navnlig være baseret på praktiske forsøg, nu med en mere teoretisk
sprogbrug og forklaring.
Desuden håber jeg at være observatør i noget af undervisningen i science,
så vi lærer kan afstemme sprogbrug, vidensniveau og lave en arbejdsdeling.
Et tværfagligt puljeforløb med Natur/teknik er i uge 48, hvor geografi
og dansk spiller sammen, og i "Kend din by", hvor vi bruger alle fag.
BILLEDKUNST
Der vil være billedkunstforløb på tværs af klasserne i puljetimerne i uge 37-38
og 43-44. Desuden vil jeg integreret billedkunst i dansk- og puljetimerne ved at
lade elevernes lave afslutning og præsentation af emner, skriveværksteder og
projektarbejdet med arbejde i billedkunst.
I uge 11 og 15 vil der være specifikke billedkunstforløb, for at højne
elevernes fagsprog og fordybelse i teknikker og delområder.
DE TIMELØSE FAG
Under disse fag ligger seksualundervisning, familiekundskab og færdselslære.
Seksualundervisningen vil jeg forventeligt tage op løbende, fortsætte med
den spørgekasse som blev etableret i 4. klasse, og stadig holde fokus på det aldersvarende:
pubertet, kropsforandring, lyst, kæresteri og prævention. Jeg laver
en enkelt uge (uge 8) med seksualundervisning, som så her udvider sig til
moral, at passe på sin krop, stillingtagen til egne normer og behov, samt til
normalitetsbegrebet.
Familiekundskab vil primært komme ind i danskundervisningen og
klassemødet, bl.a. under samtaler og tekster om forskellige familie- og samlivsformer
der forekommer i Danmark i dag.
Færdselslæren vil primært foregå sammen med udflugterne på cykel,
da klassen nu er så gode trafikanter, at vi kan tage på cykelture på udflugter.
Det har udvidet klassens råderum for udflugter markant, og vi vedholder trafikreglerne
og den gode trafikkultur herved.
LEJRSKOLE OG PULJETIMERNE
I år skal de to 6. klasser sammen til Silkeborg. I uge 17-18 vil puljetimerne have
fokus på emner relateret til lejrskolen (Geografi, Himmelbjergshistorier, tange
Elværk, madlavning på lejrskole, m.v.). Desuden forberedelse til at sove lang
tid hjemmefra, skrive postkort og dagbog, samt klare sig uden elektronisk
kommunikation. Desuden træning til at vandre, for det bliver transportmidlet.
Vi håber at få et samarbejde med to 6. klasser i Silkeborg, så vi kan lave
for- og efterarbejde ved interview af ukendte unge på samme niveau der bor
i en dansk provinsby.
MADLAVNING OG KANTINEN
Målet med undervisningen er at eleverne lærer

Årsplan 6.E • 2010/11 Side 8 af 8
at deltage i skolens samlede fællesmadlavning;
at kende til almindelig køkkenhygiejne;
at kunne praktisk og logistisk organisere afviklingen af den fælles spisning.
at kende til sunde råvarer og deres tilberedelse.
FORÆLDRESAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION
Klassen har en meget engagerede forældregruppe. Der er p.t. to spisegrupper
etableret af forældrene, og de brydes nu op for evt. at danne en tredje med de
nye elever i klassen og andre der måtte ønske det.
Jeg ønsker at være åben over for den enkelte families særkende, resurser
og forandringer. Mit fokus et at eleverne opbygger gode relationer – også
udenfor skoletiden – og på den måde får kendskab til forskellige familieformer.
Jeg ønsker, at forældrene kan følge klassens arbejde og elevernes lektier
tæt, hjælpe med at forstå lektier, være orienterede om livet i klassen og således
kan støtte deres barn og klassen bedst muligt. Derfor vil jeg normalt udsende
ugebreve per mail hver fredag med bl.a. lektier for den næste uge, informationer,
formål med det kommende arbejdet, faglige oplæg, udflugter og
råd. Desuden udsender jeg en detaljeret puljeplan til forældrene for skoleåret,
så de er orienterede om emne, formål og indhold.
Jeg afholder forældremøder sammen med Stine Pedersen to gange (uge
36 og 18), samt skole-hjem-samtaler (uge 43-44-45 og igen uge 12-13-14).
Desuden holder jeg ekstra møder med forældre og børn efter behov.
Ugebreve og puljeplaner kommunikeres til alle kolleger i teamet, som
ikke frabeder sig det aktivt.
Ole Morten Nygård, september 2010
________________________________________________________________
Bilag:
Årsplan ugevis (løbende dokument til den didaktiske planlægning)
Puljeplan (orientering til forældrene)