En undersøgelse af grønne pigespejdere i alderen 13-16 år”.

En undersøgelse af grønne pigespejdere i alderen 13 - 16 år 

1

Kapitel 1 

Indledning 

Rapportens formål 

I denne rapport vil det blive undersøgt, hvordan grønne pigespejdere i alderen 13-16 år oplever og 

lever deres hverdagsliv. Med rapporten vil der blive tegnet et billede af, hvordan en typisk grøn 

pigespejder i denne alder er: Hvordan hun oplever spejderlivet, hvordan hun anvender sin fritid, og 

hvilke emner som optager hende. Den opnåede viden om grønne pigespejdere vil blive 

sammenlignet med, hvordan piger i samme alder generelt lever. Der er således et dobbelt formål 

med rapporten, idet der for det første vil blive redegjort for, hvordan grønne pigespejdere lever 

deres hverdagsliv, og der ud over vil det blive undersøgt, om/hvordan grønne pigespejdere adskiller 

sig fra andre piger i samme alder. 

Test af to hypoteser om pigespejdere 

Rapporten tager udgangspunkt i at teste to hypoteser, som ligger i forlængelse af problemstillingen 

om, hvordan grønne pigespejdere lever deres hverdagsliv. Med den første hypotese ”A” ses en grøn 

pigespejder som en pige, der lever et aktivt liv: Hun går til mange fritidsaktiviteter, hun har 

venskaber med mennesker i mange forskellige sociale sammenhænge, hun har sunde relationer til 

sin familie, hun lever et fysisk aktivt liv, hun er et menneske, der både interesserer sig for, hvad der 

foregår i hendes egen verden, og hvad der sker rundt om i den store verden, og hun trives med det 

liv, hun lever. Den anden hypotese ”B”, modhypotesen, har et andet perspektiv; idet en grøn 

pigespejder i denne optik forstås som en pige, der lever livet på følgende måde: Hun går ikke til 

mange andre fritidsaktiviteter end spejder, hun har kun få venskaber, og de fleste af hendes venner 

er andre grønne pigespejdere, hun dyrker ikke motion, og hun er kun interesseret i 

problemstillinger, der netop har relation til hendes egen verden. Med den første hypotese ”A” 

fremsættes altså et billede af, at grønne pigespejdere lever et mere aktivt liv end piger i samme alder 

generelt gør det, og i den anden hypotese ”B” opereres med det modsatte billede. Sidste hypotese 

omfatter mange af de fordomme, som ofte bliver udtrykt om mennesker, som er aktive indenfor 

spejderbevægelsen. 

2

Den anvendte metode i forbindelse med undersøgelsen 

En spørgeskemaundersøgelse 

Der er som grundlag for denne undersøgelse foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt piger i 

korpset i alderen 13-16 år. I november 2006 blev der således udsendt brev til alle korpsets 13- 

16årige piger om undersøgelsen. I brevet blev det beskrevet, hvorledes man kunne besvare 

spørgeskemaet på Internettet, ligesom der stod et personligt log-in, som sikrede, at hver pige kun 

kunne besvare spørgeskemaet en gang. Desuden blev det nævnt, at pigerne ved at besvare 

spørgeskemaet deltog i en lodtrækning om to landslejr T-shirts. Formålet med dette var at øge den 

enkeltes incitament til at deltage i undersøgelsen. 

Der blev i alt udsendt brev til 675 piger, og heraf valgte 237 efterfølgende at deltage i 

undersøgelsen. Inden tidsfristen udløb blev der pr. mail sendt en opfordring ud om at besvare 

spørgeskemaet til 200 af de 675 13-16årige piger. Det var muligt at sende en mail til disse 200 

piger, da de alle stod opført med mailadresser i De grønne pigespejderes medlemskartotek. Disse 

mails medførte 31 ekstra besvarelser, så det samlede antal nåede op på de nævnte 237 besvarelser. 

Der blev således en svarprocent på 35,1 %. Pigerne behøvede ikke at besvare alle spørgsmålene, det 

var således muligt at undlade at besvare spørgsmål f.eks. hvis det var et svært spørgsmål. Antallet af 

besvarelser varierer derfor fra spørgsmål til spørgsmål. 

Undersøgelsens konklusioner må ses i lyset af den forholdsvis beskedne svarprocent, da det f.eks. 

ikke kan udelukkes, at det er de mest aktive piger indenfor korpset, som har valgt at besvare 

spørgeskemaet. Svarprocenten kan altså have indflydelse på gyldigheden af undersøgelsens 

konklusioner. Dette forhold har indflydelse på konklusionernes rækkevidde. 

Spørgeskemaets udformning 

Spørgeskemaet bestod af 42 spørgsmål, og spørgsmålene faldt i to hoveddele. Spørgsmålene i den 

første del var formuleret til netop denne undersøgelse, og de skulle afdække, hvordan pigerne lever 

og oplever deres spejderliv. Spørgeskemaets anden del bestod hovedsagligt af spørgsmål, som 

tidligere var blevet stillet i andre spørgeskemaundersøgelser, og formålet med disse var at 

undersøge, hvordan pigerne anvender deres fritid. Ved at benytte spørgsmål, der tidligere er blevet 

anvendt i andre undersøgelser, er det muligt at sammenligne pigespejdernes svar med, hvordan 

andre piger har forholdt sig til de samme emner. Sådanne sammenligninger skal dog altid tages med 

3

forbehold, idet undersøgelser blandt andet bliver til under forskellige forhold og har forskellige 

formål. Der bliver dog ved denne type af sammenligning udpeget nogle områder, hvor der kan være 

tale om forskelle imellem de to grupper af piger (grøn pigespejder/ikke-pigespejder). 

Konklusionerne skal altså ses i lyset af denne usikkerhed. 

Spørgeskemaet er vedlagt rapporten som bilag. 

Analysen af de indsamlede data 

I spørgeskemaet skulle den enkelte pigespejder angive, hvor gammel hun var, om hun var spejder 

eller patruljeleder/flokassistent, og hvor længe hun havde været medlem af De grønne pigespejdere. 

Disse tre spørgsmål har fungeret som baggrundsvariable i analysen. Baggrundsvariablene er 

efterfølgende blevet krydstabuleret og signifikanstestet med stort set alle spørgeskemaets øvrige 

spørgsmål for at se, om de kan have betydning for, hvordan pigerne har besvaret det pågældende 

spørgsmål f.eks. om pigens alder har indflydelse på, hvor meget alkohol, hun drikker. Der er flere 

årsager til, at netop disse tre faktorer er udvalgt som baggrundsvariable. ”Alderen” er valgt ud fra et 

ræsonnement om, at i teenageårene har pigens alder stor betydning for, hvad hun er optaget af, og 

hvordan hun lever. ”Længden af medlemskabet” er udvalgt som variabel, fordi det kan hævdes, at 

hvis et medlemskab af De grønne pigespejdere har indflydelse på, hvordan pigerne lever deres 

hverdagsliv, må det nødvendigvis have større betydning, at pigerne har været medlemmer i f.eks. 

syv år end i tre år. Desværre har det grundet svarprocenten været nødvendigt kun at operere med to 

kategorier i forbindelse med foretagelse af signifikanstest med denne variabel. De to kategorier har 

her været baseret på, om man har været medlem i et til fem år eller i seks til ti år. Denne inddeling 

har givetvis betydning for, om der kan påvises en sammenhæng imellem eksempelvis, hvor længe 

pigerne har været medlemmer hos De grønne pigespejdere, og hvor mange faste fritidsaktiviteter de 

går til. Baggrundsvariablen ”spejder eller patruljeleder/flokassistent” er udvalgt ud fra den samme 

type af ræsonnement som baggrundsvariablen ”længden af medlemskabet”. 

I rapporten vil disse tre baggrundsvariable kun blive inddraget, når der er 95 % sandsynlighed for, 

at de har indflydelse på, hvordan pigerne har forholdt sig til et givent emne. Sandsynligheden er 

beregnet vha. signifikanstest (en såkaldt chi-i-anden-test). Det har grundet det forholdsvis beskedne 

antal, som har besvaret spørgeskemaet ofte været nødvendig at slå nogle af svarkategorierne 

sammen for at det har været muligt at foretage en chi-i-anden-test. Dette forhold har også 

indflydelse på konklusionernes gyldighed, og resultaterne skal således ses som angivende 

sandsynlige sammenhænge. 

4

Desuden er der, som nævnt i det ovenstående afsnit, i forbindelse med nogle af spørgsmålene blevet 

foretaget en sammenligning imellem pigespejdernes svar og andre pigers besvarelse af samme 

spørgsmål. Da svarprocenten kun er 35,1 %, og der altså er 64,9 % af pigerne, som valgte ikke at 

deltage i undersøgelsen, har jeg i forbindelse med disse sammenligninger beregnet et 

konfidensinterval for pigespejdernes besvarelser. Herved fås et frekvensinterval, som 

pigespejdernes besvarelse med 95% sikkerhed ville have befundet sig indenfor, hvis alle piger i 

populationen havde besvaret spørgeskemaet. Beregningen af konfidensintervallet er altså et forsøg 

på at forudsige, hvordan hele populationen på alle 675 pigespejdere ville have svaret og ikke blot 

stikprøven bestående af de 237 pigespejdere. Når der i rapporten foretages en sammenligning 

imellem resultater fra denne undersøgelse og andre undersøgelser vil det beregnede 

konfidensinterval så vidt muligt fremgå. Disse sammenligninger er dog behæftet med forskellige 

usikkerheder, og det har indflydelse på gyldigheden af konklusionerne – undersøgelsens 

konklusioner skal forstås i lyset af dette. 

Rapportens opbygning 

Efter denne første og indledende del består rapporten af tre mindre kapitler. I det første kapitel 

bliver det undersøgt, hvordan pigerne oplever og lever deres spejderliv. Her bliver det f.eks. 

undersøgt, hvad der betyder mest for pigerne i spejderlivet, og hvordan pigerne forholder sig til 

nogle af De grønne pigespejderes kerneværdier som, det er et kristent korps, og det er et rent 

kvinde- og pigekorps. 

I rapportens andet kapitel bliver det belyst, hvad pigerne laver i deres fritid, f.eks. hvor mange 

fritidsaktiviteter de går til, om de er aktive i elevråd, om de er ledere i andre foreninger osv. 

Det er først i dette kapitel, at pigespejdernes svar bliver sammenlignet med, hvordan piger tidligere 

i andre undersøgelser har forholdt sig til de samme spørgsmål. 

Den sidste del i rapporten er konklusionen på undersøgelsen. Heri bliver der konkluderet på de to 

hypoteser A og B, som blev fremsat indledningsvis i afsnittet ”Formålet med rapporten”. Hvis man 

kun ønsker at læse de vigtigste pointer i undersøgelsen, kan man altså springer direkte til 

opsamlingerne efter kapitel 2, 3 og konklusionen i kapitel 4. I forbindelse med læsningen af 

konklusionen skal man dog huske på de nævnte usikkerheder på datasættet og databehandlingen, 

som har indflydelse på konklusionens rækkevidde. 

5

Kapitel 2 

Pigernes oplevelse af livet som pigespejder 

Dette kapitel er en analyse af pigernes oplevelse af at være grønne pigespejdere. Som det første i 

kapitlet beskrives pigerne, som deltog i undersøgelsen: Hvor gamle de er, og om de er ledere f.eks. 

patruljeledere eller ”almindelige” pigespejdere. Derefter følger der en del, hvori der redegøres for, 

hvordan pigerne oplever nogle af De grønne pigespejderes kerneværdier såsom, at korpset er 

funderet på et kristent grundlag. Den tredje del handler om, hvilke forhold der har betydning for 

pigerne i spejderarbejdet. Slutteligt undersøges det, hvor meget det betyder for pigerne at være 

spejdere hos De grønne pigespejdere. 

En beskrivelse af pigespejderne, som deltog i undersøgelsen 

I denne del vil blive tegnet et billede af pigerne, som besvarede spørgeskemaet. 

Hvor gamle er pigerne, som deltog undersøgelsen? 

Der var som sagt 675 pigespejdere i alderen 13-16 år, som kunne deltage i undersøgelsen. 

Aldersfordelingen af disse 675 piger er kendt: De 13-årige piger udgør 35% af populationen, de 14- 

årige piger står for 28 %, der er 21 % af pigerne, som er 15 år, imens de 16-årige udgør 16%. 

Som det kan ses af nedenstående tabel er denne fordeling mellem de fire aldersgrupper næsten 

identisk med fordelingen blandt de piger, der valgte at besvare spørgeskemaet. 

Tabel 1: Aldersfordelingen blandt de 237 piger, der valgte at deltage i undersøgelsen (antal og 

procent). 

13 år 14 år 15 år 16 år I alt 

Antal piger 86 66 52 33 237 piger 

Procent 36 % 28 % 22% 14 % 100 % 

Undersøgelsen er altså repræsentativ mht. til alder, idet forholdet imellem aldersgrupperne er stort 

set det samme i henholdsvis populationen og gruppen af piger, der har besvaret spørgeskemaet. 

Hvem bor pigerne sammen med derhjemme 1 ? 

Hovedparten af pigerne bor sammen med begge deres forældre, der er således hele 83% af pigerne, 

som bor på denne måde. I det omfang, hvor pigerne udelukkende bor sammen med den ene af 

1 Der er 236 piger, der har besvaret spørgsmålet. 

6

forældrene, er det oftest moren, som de bor med, idet 9 % af pigerne bor sammen med moren, 

imens kun 3% angiver, at de bor med deres far. Der er desuden en lille gruppe på 4 %, som skiftevis 

lever hos faren og moren. Kun 1% bor alene eller sammen med andre 

end den tætteste familie. Der er altså 16% af pigerne, som har forældre, der er skilte/ikke er 

samlevende, eller som har en far eller mor, der er død. 

Hvor længe har pigerne været medlemmer af korpset? 

Kun en enkelt af pigerne, har været medlem længere end 10 år, idet hun har været medlem i 12 år. 

9,3 % af pigerne har været medlemmer i 9-10 år, imens det er 6,8 % som har været medlemmer i 1- 

2 år. Der er 2 eller sagt på anden måde 0,8% af pigerne, som er startet til spejder indenfor det sidste 

år. Den største gruppe af pigerne 61,8 % har været medlemmer i 5 – 8 år. Det hyppigste antal år, 

som pigerne har været medlemmer i, er 6 år. Gennemsnittet for, hvor længe pigerne har været 

medlemmer hos De grønne pigespejdere, er da også 6,4 år 2 . Det kan af ovenstående konkluderes, at 

de fleste af pigerne har været medlemmer hos De grønne pigespejdere, siden de var i smuttealderen, 

og det er et forholdsvis beskedent antal, som er blevet medlemmer af korpset efter, at de er fyldt ti 

år. 

Tabel 2: I hvor mange år har pigerne været med i korpset (procent) 3 

0 år 1-2 år 3- 4 år 5-6 år 7- 8 år 9-10 11-12 Ved I alt 

år ikke 

Procent 0,8 6,8 19,9 31,8 30 9,3 0,4 0,8 99,9 % 

Hvilken medlemsstatus har pigerne 4 ? 

Hele 61 % af de deltagende piger er eller har tidligere været patruljeleder eller anden type 

spejderleder hos De grønne pigespejdere. Der var desuden 6 % af pigerne, som på spørgsmålet ”Har 

du været eller er du patruljeleder/anden type leder spejderleder f.eks. flokassistent” angav ”ved 

ikke” som svar, og disse piger, kan man med en vis rimelighed formode, ligeledes har eller har 

tidligere haft en anden funktion end ”blot” at være almindelig pigespejdere. Hovedparten af pigerne 

er altså eller har været ledere, og en stor gruppe piger får dermed i en tidlig alder via deres 

2 Pigerne som har besvaret dette spørgsmål med ”Ved ikke” er udeladt i beregningen af gennemsnittet. Det drejer sig 

om 2 ud af de 236 piger, som har besvaret spørgsmålet. 

3 Der er 236 piger, som har besvaret dette spørgsmål. 


7

medlemskab af De grønne pigespejdere en vis ledererfaring og har herigennem mulighed for at 

udvikle kompetencerne, som et sådant ansvar kræver. 

Tabel 3: Sammenhængen imellem pigernes alder, og om de har været/ er patruljeleder eller anden 

type leder f.eks. floksassistent (angivet i procent) 5 

13 år 14 år 15 år 16 år 

Ja 31,4% 65,6% 88,5% 87,9% 

Nej 61,6% 26,6% 7,7% 12,1% 

Ved ikke 7,0% 7,8% 3,8% 0% 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 

Antal piger i alt 86 piger 64 piger 52 piger 33 piger 

Som det kan ses af ovenstående tabel har pigernes alder indflydelse på, om de er eller har været 

ledere hos De grønne pigespejdere. Der er således kun 31,4 % af de 13-årige piger og hele 87,88 % 

af de 16-årige piger, som har erfaring med lederarbejde indenfor korpset. Dette er givetvis en 

konsekvens af, at man lokalt sørger for at involvere pigerne som ledere i gruppen, når de har en vis 

alder. Dette forhold er helt i tråd med korpsets formål om at gøre piger til stærke og myndige 

personer igennem blandt andet lederskab. 

Hvor mange timer bruger pigerne typisk i en uge på spejderarbejde 6 ? 

I en typisk uge bruger 46,5 % af pigerne 0-2 timer på spejderarbejde, imens 41,4 % anvender 2-4 

timer. Der er desuden 12,1 % pigerne, som bruger mere end 4 timer om ugen på spejderarbejde. 

Der er forskel imellem, hvor meget tid pigerne med og pigerne uden lederfunktion bruger, idet 

pigerne, som har en lederfunktion, anvender signifikant mere tid på spejderarbejde end de andre. 

Der er således 65,3% af pigerne med en lederfunktion, der anvender mere end 2 timer om ugen på 

spejderarbejde, imens dette kun gør sig gældende for 29,9% af de almindelige pigespejdere. I denne 

sidste gruppe af piger er der desuden kun lidt over 1 %, som bruger mere end 4 timer om ugen på 

spejderarbejdet. 

Denne forskel i tidsforbrug er sandsynligvis betinget af, at pigerne som har en lederfunktion bruger 

tid på at planlægge møder og ture. 


6 I denne frekvensberegning er pigerne, som har svaret ”andet” på spørgsmålet udeladt. Det drejer sig om 3 ud af de 235 

piger, som har besvaret spørgsmålet. 

8

Pigernes oplevelse af nogle af kerneværdierne hos De grønne pigespejdere 

De grønne pigespejdere er et korps, som har nogle faste kerneværdier, der skal fungere som basis 

for det spejderarbejde, der laves i grupperne rundt om i landet. Korpset bygger på et kristent 

grundlag, og det er, som navnet antyder, et korps udelukkende for piger. Medlemmerne har i 

udstrakt grad mulighed for at have indflydelse på, hvad der foregår både på lokalt og på landsplan. 

I denne del vil det blive undersøgt, hvordan pigerne oplever disse værdier: 1) et kristent korps, 2) et 

korps udelukkende for piger og kvinder og 3) mulighed for at have medindflydelse. 

De grønne pigespejdere som et kristent korps? 

Tror pigerne på Gud? 

På spørgsmålet ”Tror du på Gud” svarer 68,5 % af pigerne, at det gør de, og 21 % angiver, at de 

ikke ved det. Der er desuden 8 ud af 237 piger, der helt undlader at besvare spørgsmålet, hvad der 

sammen med den høje procentandel, der svarer ”Ved ikke”, kan tyde på, at det er et svært 

spørgsmål at besvare blot med et ja eller nej. Kun 10,5% af pigerne angiver, at de ikke er troende. 

Hverken pigernes alder, medlemsstatus eller hvor længe de har været medlemmer hos De grønne 

pigespejdere kan påvises at have indflydelse på, hvordan pigerne besvare dette spørgsmål. Der er 

således et stort flertal af pigerne, som enten definerer sig selv som kristne eller som ikke afviser den 

kristne tro. 

Center for ungdomsforskning og religionspædagogik(CUR) undersøgte i en 

spørgeskemaundersøgelse i 2005, hvor stor en procentandel af 13-16årige piger, som tror på Gud 7 . I 

denne undersøgelse angav 54,7% af pigerne, at de var troede. Det er således en væsentlig højere 

procentdel af pigespejderne, der tror på Gud, og dette gælder også, når man beregner 

konfidensintervallet 8 for pigespejderne, som er [62,5 %:74,6 %]. Resultatet fra CUR-undersøgelsen 

falder ikke indenfor dette interval, så der er med en vis sandsynlighed altså en større andel af 

pigespejderne, der er troende end blandt piger generelt. 

7 Denne undersøgelse er præsenteret i bogen ”Generation Happy” af Rie Frilund Skårhøj og Søren Østergaard, Unitas 

Forlag 2005. Der er ikke i bogen lavet en opdeling på køn, men jeg har ved henvendelse til Rie Frilund Skårhøj fået 

data opdelt på køn for dette og flere andre spørgsmål. Når der er tale om sådan udleveret data nævnes det i en fodnote. 

8 Det er det interval som pigespejdernes besvarelse med 95% sikkerhed vil befinde sig indenfor, hvis alle piger i 

populationen havde besvaret spørgeskemaet. En uddybende forklaring findes i metodeafsnittet. 

9

Går pigerne i kirke og afholder andagt til spejdermøde og på ture? 

De grønne pigespejdere er et korps, hvor den kristne tro på forskellig vis kommer til udtryk i 

spejderarbejdet. 

De fleste af pigerne, det vil sige 78,4 % af de 232 piger, der har besvaret spørgsmålet, er således 

nogle gange i kirke, når de er til spejdermøde eller på ture. Der er dog samtidigt 15,5% som angiver, 

at de ikke kommer i kirken med spejderne, så der må være nogle patruljer eller grupper, som ikke 

benytter sig af kirkens tilbud. 

Andagt er en anden måde, hvorpå den kristne tro praktiseres hos De grønne pigespejdere. Der er 

også her et stort flertal af pigerne(77,6 %), som oplever, at man i patruljen eller gruppen holder 

andagt 9 . Ved dette spørgsmål er der dog kun 9,5%, der svarer nej, imens 12,9 % siger ”Ved ikke”. 

Den forholdsvis høje andel af piger, der svarer ”Ved ikke” dækker muligvis over det forhold, at 

disse piger ikke kender ordet andagt, og derfor ikke forstår spørgsmålet. Hvis spørgsmålet havde 

været formuleret anderledes kunne det muligvis have flyttet fordelingen på svarkategorierne. Det 

kan derfor ikke entydigt udledes, at der i pigernes patruljer eller grupper ikke holdes andagt, idet det 

måske her kaldes noget andet. Der kan ikke påvises nogen signifikant forskel i, hvad pigerne svarer 

på dette spørgsmål i forhold til alder, medlemslængde eller medlemstype. 

Oplever pigerne, at man diskuterer tros- og tvivlspørgsmål sammen med andre til spejder? 

Den ene side af den kristne tro i spejderarbejdet er den formelle, hvor man går i kirke og holder 

andagt. En anden og mere uformel side af troen i spejderarbejdet er, at man sammen med de andre i 

patruljen/gruppen diskuterer spørgsmål om tro og tvivl. Hvor stor en andel af pigerne, som reelt 

oplever, at der diskuteres sådanne spørgsmål i spejdersammenhænge, kan ikke entydigt udledes af 

undersøgelsens resultater. På spørgsmålet ”Taler du om tro og tvivl med de andre til spejder f.eks. 

om, hvad det vil sige at være kristen, eller hvem Gud er” svarer 42,9 % af pigerne ja, 32,9 % af 

pigerne siger nej, imens hele 24,2% angiver ”Ved ikke” 10 . Det er således under halvdelen af pigerne 

i undersøgelsen, der mener, at der diskuteres trosspørgsmål til spejder i mere uformelle rammer. Det 

høje antal, som svarer ”Ved ikke” kan både dække over piger, der slet ikke forstår spørgsmålet og 

piger, som ikke er helt klar over, hvad der hører til i kategorien tros- og tvivlsspørgsmål, og som 

9 Der er 232 piger, der har besvaret dette spørgsmål. 

10 Der er 231 piger, der har besvaret spørgsmålet 

10

derfor ”helgarderer” sig ved at svare på denne måde. ”Ved ikke” kan således både betyde, at denne 

type spørgsmål ikke diskuteres, eller at spørgsmålene rent faktisk diskuteres, men at pigerne ikke er 

bevidste om, at de deltager i sådanne diskussioner. Det kan dog udledes at i kraft af, at det næsten er 

halvdelen, som er med til at diskutere denne type spørgsmål, må der i forholdsvis mange grupper og 

patruljer blive diskuteret emner omkring tro og tvivl. Der er signifikant flere af pigespejderne, som 

har en lederfunktion, som svarer ja til, at man til spejder diskuterer tro og tvivl. 49,7 % af denne 

gruppe svarer bekræftende på spørgsmålet, imens det kun gælder for 30,7 % af de ”almindelige” 

pigespejdere. Dette kan være en konsekvens af, at pigerne som er ledere, er med til at planlægge 

møder og ture, og derfor kender formålet med de forskellige aktiviteter. 

Oplever pigerne, at der er plads til at udtrykke tvivl om den personlige tro 

Selvom korpset har grundlag i de kristne værdier, har hovedparten af pigerne en oplevelse af, at der 

også er plads til, at man kan udtrykker tvivl om sin personlige tro hos De grønne pigespejdere. Hele 

82% ud af de 231 piger, der besvarer spørgsmålet, svarer således ”Ja” til spørgsmålet: ”Forestil dig, 

at der er en i din patrulje, som er i tvivl, om hun tror på Gud. Kan I tale sammen om det i 

patruljen”, imens der kun er 2%, som siger ”Nej”. Der er dog 16%, som sætter kryds ved ”Ved 

ikke”. Der kan også her være flere forklaringer på den relativt høje andel, der angiver ”Ved ikke” 

eksempelvis, at denne type samtaler aldrig har fundet sted i patruljen, eller at pigerne ikke har 

forstået spørgsmålet i spørgeskemaet. Der kan ikke ved dette spørgsmål påvises nogen signifikant 

forskel imellem pigerne, der er ledere og de ”almindelige” pigespejderes besvarelser. 

På baggrund af ovenstående kan det udledes, at korpset er et sted, hvor den kristne tro praktiseres i 

spejderarbejdet f.eks. ved, at man sammen går i kirke, holder andagt eller diskuterer trosspørgsmål. 

Der er dog en væsentligt lavere andel af pigerne, som oplever, at der foregår mere uformelle 

diskussioner om tro og tvivlspørgsmål, end som oplever at være i kirke eller holde andagt med 

andre pigespejdere. Selvom foreningen er funderet i kristne værdier, mener hovedparten af pigerne, 

at der er plads til, at man kan udtrykke og tale med de andre i patruljen, hvis man er i tvivl om, hvad 

man tror på. Det kan således konkluderes, at De grønne pigespejdere er et rummeligt korps, hvor 

der både er plads til tro og til tvivl. 

11

Betydningen af at være medlem af et korps udelukkende for piger? 

Det er ikke alle piger, som har gjort sig tanker om, hvorvidt det har betydning for dem, at De grønne 

pigespejdere udelukkende er et korps for piger. Der er således 17,7% som på spørgsmålet: ”Er det 

vigtigt for dig, at der udelukkende er piger i korpset” svarer ”Ved ikke” 11 . Hele 45,7% af pigerne 

angiver, at de ikke anser det som vigtigt, at De grønne pigespejdere er et rent pigekorps, imens 

36,6% anser det som værende vigtigt for dem. Der kan ikke påvises nogen sammenhæng imellem 

nogen af de tre baggrundsvariable(alder, medlemstype eller længden af medlemskabet), og hvordan 

pigerne besvarer spørgsmålet. 

Der er altså 63,4 % af pigerne, der enten ikke er bevidste om eller som ikke vurderer, at der er 

fordele ved være et rent pigekorps, men dette kan f.eks. være en konsekvens af, at pigerne mener, at 

fordele og ulemper opvejer hinanden. Der ligger her en formidlingsmæssig opgave for korpsets 

ledere i at synliggøre overfor pigerne, hvad et pige-/kvindefællesskab som De grønne pigespejdere 

kan tilbyde. 

Føler pigerne, at de har indflydelse på, hvad man laver til spejdermøder og på ture? 

Et stort flertal på 82 % af pigerne oplever, at de har indflydelse på, hvad man laver i patruljen eller i 

gruppen 12 . Kun 5 % føler ikke, at de kan være med til at præge spejderarbejdet. Som det kan 

udledes, er der desuden 13 % som angiver, at de ikke ved, om de har medindflydelse i gruppen. 

Dette kan være en konsekvens af, at disse piger aldrig har forsøgt at få indflydelse og derfor ikke 

har kendskab til, om der er en reel mulighed for at få det. Der er ingen signifikant forskel imellem 

pigernes svar, når man inddrager baggrundsvariablerne medlemslængde, alder og medlemstype. 

Den generelle opfattelse hos pigerne er altså, at man har mulighed for indflydelse på 

spejderarbejdet, og dette gælder uanset om man har en lederfunktion og derfor er med til planlægge 

møderne, eller om man er almindelig pigespejder. 

Hvad har betydning for pigerne i spejderlivet 

Der er mange ting som er med til at definere en fritidsaktivitet. I dette afsnit vil det derfor blive 

undersøgt, hvad pigerne sætter højt hos De grønne pigespejdere: Hvilke aktiviteter pigerne bedst 

kan lide at arbejde med, og hvad der ellers har betydning i spejderlivet. 

11 Der er 232 piger, som har besvaret spørgsmålet. 


12

Hvilke aktiviteter kan pigerne bedst lide? 

I spørgeskemaet blev pigerne bedt om at afkrydse de to aktiviteter, som de bedst kan lide at lave til 

spejder. Svarmulighederne var her baseret på de fem områder, der er defineret i programstoffet 13 , og 

desuden var der mulighed for at svare ”Andre aktiviteter”, hvis favoritaktiviteten ikke lå indenfor 

programstoffet. Det nedenstående diagram illustrerer, hvordan pigernes svar fordelte sig på de 

forskellige aktiviteter. 

Diagram 1: Hvilke aktiviteter kan pigerne bedst lide at lave (procent) 

I procent 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

11 

Grønne 

aktiviteter 

61 

Pigelivsaktivite 

ter 

64 

Spejderaktivite 

ter 

Som det kan ses i diagrammet er ”Spejderaktiviteter” den aktivitet, som flest piger (64 %) kan lide 

at lave. At så mange piger, vælger ”Spejderaktiviteter”, viser korpsets berettigelse som forening, 

idet pigerne faktisk kan lide de aktiviteter, som er med til at definere foreningen som noget 

anderledes end f.eks. en ungdomsklub. Den anden mest populære aktivitet er ”Pigelivsaktiviteter”, 

som 61 % af pigerne har valgt at sætter kryds ved. Næsten 2/3 af pigerne, som deltager i 

undersøgelsen, angiver altså enten ”Spejderaktiviteter” eller ”Pigelivsaktiviteter”, som dem de 

holder mest af. Der er altså enighed blandt en stor del af pigerne om, hvilke to typer aktiviteter, som 

hitter, og denne enighed går på tværs af alder, længden af medlemskabet og medlemstype. 

Også andet end programstoffets aktiviteter har succes hos pigerne, idet 33% eller 1/3 af pigerne har 

sat kryds ved ”Andre aktiviteter”, og denne ”aktivitet” indtager dermed reelt tredjepladsen. Denne 

svarkategori kan dog dække over et meget stort antal af forskellige aktiviteter lige fra kagespisning 

til faldskærmsudspring. Dette forhold peger hen imod, at det havde været en fordel, hvis der til 

4 

Kristne 

aktiviteter 

spørgsmålet havde været flere forskellige svarmuligheder. 

13 Programstoffet er det grundlag som mange af aktiviteterne hos De grønne pigespejdere tager udgangspunkt i. De fem 

områder i programstoffet er: Grøn, Pigeliv, Spejder, Kristen, Omverden. 

16 

Omverdensakt 

iviteter 

33 

Andre 

aktiviteter 

13

”Omverdensaktiviteter”, ”grønne aktiviteter” og ”kristne aktiviteter” er der ikke så mange piger, der 

har valgt. Dette behøver dog ikke nødvendigvis at betyde, at pigerne ikke finder dem lige så 

interessante som de andre aktiviteter. Det kan være en konsekvens af, at det ikke er alle piger, som 

er bekendte med programstoffets områder, og disse piger kan derfor have valgt at sætte kryds ved 

de aktiviteter, som de kender til og har prøvet. 

Hvad er det, der betyder mest for pigerne i forhold til at være spejder? 

Det er ikke kun de aktiviteter, som man laver til spejdermøder og på ture, der har betydning i 

spejderlivet. Mange andre forhold medvirker ligeledes til, at det er sjovt og givtigt at være grøn 

pigespejder. I spørgeskemaet blev pigerne derfor stillet følgende spørgsmål ”Hvad er det, der 

betyder mest for dig i forhold til at være spejder”. Til spørgsmålet blev der angivet forskellige 

svarmuligheder, og pigerne kunne sætte op til fire krydser. Diagrammet nedenfor viser, hvilken 

betydning pigerne tillagde de forskellige forhold 14 . 

Diagram 2: Hvad er det, der betyder mest for pigerne i forhold til at være spejdere (Procent)? 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

51 

Vi laver 

spændende 

aktiviteter 

85 

Vi har et godt 

fællesskab 

46 

Vi laver aktiviteter, 

som jeg ikke har 

mulighed for at 

lave andre steder 

26 

Vi er udelukkende 

piger 

22 

Jeg kan snakke 

med piger og 

kvinder, der er 

yngre og ældre 

9 

Det er tæt på, 

hvor jeg bor 

Det er ikke så dyrt 

1 

24 

81 

Det er sjovt at 

være patruljeleder 

for andre piger 

Det er sjovt at 

være på 

spejderweekender 

og lejrture 

Som det kan ses af diagrammet, er det ikke aktiviteterne, som man laver som spejder, der har størst 

betydning for flest piger. Det er derimod det fællesskab, som pigerne oplever ved at være sammen 

med andre spejdere - hele 85 % af alle piger i undersøgelsen angiver dette som svar. 

14 I denne frekvensberegning er pigerne, som har svaret ”ved ikke” på spørgsmålet udeladt. Det drejer sig om 1 ud af de 

234 piger, der har besvaret spørgeskemaet. 

Lederne er dygtige 

6 

Lederne er unge 

9 

Andet 

6 

Ved ikke 

1 

14

At fællesskabet betyder rigtig meget i forbindelse med fritidsaktiviteter er ikke noget, der kun 

gælder for pigespejdere. Center For Ungdomsforskning, når i undersøgelsen ”Det normale 

ungdomsliv” frem til et tilsvarende resultat 15 . Her angiver de fleste unge netop, fællesskabet er 

årsagen til, at de kommer i ungdomsklubben. 

For de fleste piger betyder aktiviteterne, som man laver som spejder også meget. Der er således 81 

% af pigerne, der angiver ”spejderweekender og lejrture” som vigtige, og 46 %, som ser det som 

betydningsfuldt, at man hos pigespejderne laver ”aktiviteter, som man ikke kan lave andre steder”. 

Aktiviteterne må meget gerne være spændende, og 51% af pigerne angiver dette som et af de 

forhold, der betyder mest for dem i forhold til at være spejdere. Det er disse fire faktorer, som flest 

piger er enige om, betyder mest. 

Pige/kvindefællesskabet vurderer cirka 1/4 af pigerne som værende betydningsfulde. De ydre 

forhold, som beliggenhed i forhold til pigernes bopæl og prisen for et medlemskab hos De grønne 

pigespejdere, har heldigvis kun betydning for et fåtal af pigerne. 

For cirka en 1/3 af pigerne med lederansvar har det stor betydning at lede andre piger, imens der 

logisk nok ikke er mange af de almindelige pigespejdere(kun en enkelt pige), der har sat kryds her. 

Dette er givetvis en konsekvens af, at disse piger ikke har kender dette arbejde indefra, og derfor 

ikke har erfaring med det, ligesom der muligvis er flere af disse som har fravalgt f.eks. at være 

patruljeledere, fordi de ikke har lysten. 

Det kan på baggrund af ovenstående udledes, at de fleste piger sætter stor pris på fællesskab, lejr og 

weekendture og spændende og anderledes aktiviteter. Dette må betegnes som meget opmuntrende 

viden for en forening som De grønne pigespejdere, der netop har sådanne aktiviteter som sine 

kerneydelser. 

Pigernes oplevelse af spejderfællesskabet? 

Som det blev understreget i det ovenstående afsnit har fællesskabet, man oplever som spejder, stor 

betydning, og pigerne udvikler da også mange nye venskaber med andre til spejder. 68 % angiver 

således, at de har lært nogle af deres bedste venner at kende til spejder, imens det kun er 25,5 % af 

15 Kofod og Nielsen 2005: 20 (Det normale ungdomsliv). Denne undersøgelse omhandler blandt andet, hvad det er for 

forhold, som får unge i alderen 13-18 år til at gå i ungdomsklub. 

15

pigerne, der ikke har opnået sådanne tætte venskaber 16 . Der kan ikke påvises nogen sammenhæng 

imellem, hvor længe pigerne har været spejder, pigernes alder, medlemstype, og om de har fået 

bedste venner blandt de andre spejdere. 

De fleste piger har også venner udenfor korpset, således er der kun 2%, der angiver at alle deres 

bedste venner er grønne pigespejdere. 13 % af pigerne har mange af deres bedste venner i korpset, 

imens henholdsvis 31% har nogle, og 43% af pigerne kun har få bedste venner blandt grønne 

pigespejdere. Kun 12 % angiver, at ingen af deres bedste venner er at finde blandt pigespejderne 17 . 

Det kan på baggrund af ovenstående afvises, at grønne pigespejdere er piger, der kun har tætte 

venskaber med andre pigespejdere. Derimod får pigerne endnu flere gode venskaber ved at være 

grønne pigespejdere, og dette fællesskab og venskab med andre pigespejdere vægtes højt. 

Hvor meget betyder det for pigerne at være spejdere 

En ting er, hvad der har betydning for pigerne i spejderlivet, noget andet er, hvad meget det betyder 

for pigerne at være grønne pigespejdere. I det følgende afsnit vil dette forhold blive indkredset 

igennem to parametre. Som det første vil det derfor blive gennemgået, hvad der kan få pigerne til at 

melde afbud til spejder, da dette forhold viser noget om, hvor engagerede pigerne er i spejderlivet. 

Det andet parameter omhandler, hvor meget pigerne selv giver udtryk for, at det betyder for dem at 

gå til spejder. 

Hvad kan få pigerne til at melde afbud? 

Pigerne blev i spørgeskemaet stillet et spørgsmål om, hvad der kunne få dem til at melde afbud til et 

spejdermøde. Der blev givet forskellige svarmuligheder, og der var ved dette spørgsmål ingen 

begrænsninger på, hvor mange af mulighederne, som pigerne måtte krydse af. Det følgende diagram 

illustrerer, hvordan pigernes svar fordelte sig. 

16 Der er 231 piger, der har besvaret spørgsmålet 

17 Dette spørgsmål om, hvor mange venner de havde indenfor korpset, blev besvaret af 232 piger. 

16

Diagram 3: Hvad kan få pigerne til at lade være med at komme til et spejdermøde (procent) 18 

Proce nt 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

94 

Hvis jeg er 

syg 

42 

Hvis jeg 

ellers ikke 

kan nå at 

lave mine 

lektier 

6 

Hvis jeg 

hellere vil 

være 

sammen 

med min 

familie 

7 

Hvis jeg 

hellere vil 

være 

sammen 

med mine 

venner 

69 

Hvis jeg skal 

lave noget 

med skolen 

43 

Hvis jeg skal 

noget i forb. 

Med en 

anden 

aktivitet 

6 

Hvis vi skal 

lave noget 

kedeligt 

13 

Hvis jeg har Hvis jeg ikke 

glemt at jeg gider 

skal til 

spejder og 

har lavet en 

anden aftale 

6 

27 

Jeg kommer 

altid til 

spejder 

Som det kan ses af diagrammet er de to hyppigste årsager til, at pigerne ville melde afbud ”sygdom” 

og ”hvis jeg skal lave noget med skolen”. Ingen af disse to årsager til afbud kan kategoriseres som 

mangel på engagement fra pigernes side, idet det er forhold, som er udenfor pigernes egen 

indflydelse. Det samme kan man hævde gør sig gældende for en afbudsårsag som ”Hvis jeg ellers 

ikke kan nå mine lektier”, som 42 % ud af de 234 piger, der har besvaret spørgsmålet, har svaret. 

Derimod kan det udlægges som, at der er tale om et stort engagement fra de 68%, der ville komme 

til spejder på trods af, at de derved ikke kunne nå at lave lektier. 

Der er 43 % af pigerne, som angiver, at de ville melde afbud hvis: ”Jeg skal noget i forbindelse med 

en af mine andre fritidsaktiviteter”, og dette kan udlægges som, at denne gruppe af piger har en 

anden fritidsaktivitet, som de sætter højere end De grønne pigespejdere. Der er dog et forhold som 

påvirker rækkevidden af denne konklusion, idet der i forbindelse med spørgsmålet gives følgende 

eksempel: Hvis der er kamp i fodboldklubben. Det er således ikke sikkert, at pigerne ville melde 

afbud, hvis der blot var tale om træning. Eksemplet kan derfor have indflydelse på, at så mange har 

sat kryds her, men det kan dog også være et tegn på, at pigerne sætter en anden fritidsinteresse 

højere. 

Der er under 7 %, som har sat kryds ved forskellige årsager, som man kan hævde entydigt peger hen 

imod manglende engagement fra pigernes side som: ”Hvis vi skal lave kedelige aktiviteter”, ”Hvis 

jeg hellere vil være sammen med familie”, ”Hvis jeg hellere vil være sammen med mine venner” 

18 Pigerne som har besvaret spørgsmålet med ”Ved ikke” er udeladt i denne beregning. Det drejer sig om to piger ud af 

234 piger. 

9 

Andet 

17

eller ”Hvis jeg ikke gider”. Dette lave antal afkræfter en myte om, at pigerne kun kommer til møder, 

når de er sikker på at få noget ud af det personligt. Det kan derimod udlægges som, at hovedparten 

af pigerne er så engagerede i spejderlivet, at de også kommer til spejdermøder, selvom der var noget 

andet, de hellere ville foretage sig. De lave tal kan dog være en konsekvens af, at 

spørgeskemaundersøgelsen foretages i korpsregi, og pigerne derfor svarer, hvad de tror, at man 

indenfor korpset gerne vil høre. 

Alt i alt kan man sige at pigernes angivelse af, hvad der kan få dem til at melde afbud, tyder på, at 

spejder har stor betydning for pigerne. 

Hvor meget siger pigerne selv, at det betyder for dem at være spejdere? 

Der er kun 8,1 % af pigerne, som på spørgsmålet: ”Hvad betyder det for dig, at være grøn 

pigespejder” fremhæver, at det har ingen eller kun en lille betydning for dem. For at få en forståelse 

af denne procentandel må man sammenligne den med andelen af piger, som spejder betyder meget 

for. Der er 64,1% af pigerne, som angiver som svar, at det enten betyder ”rigtig meget” eller 

”meget” for dem at være spejdere. Det gælder således for en stor andel af pigerne, at spejder har 

stor betydning. Der er desuden en gruppe på 23,9 %, som spejder betyder noget for. 

Der er signifikant forskel imellem, hvor stor betydning det at være spejder har for henholdsvis 

gruppen bestående af piger med og piger uden lederansvar. Hvordan de to grupper fordeler sig på 

dette spørgsmål, kan ses af den nedenstående tabel. 

Tabel 4: Hvor meget det betyder for henholdsvis pigerne med lederansvar og de almindelige 

pigespejdere at være spejdere (Procent) 

Rigtig meget Meget Noget Lidt eller 

ingenting 

Ved ikke I alt procent 

Piger med 

lederansvar 

Piger uden 

32 36,8 25 4,9 1,4 100.1 

lederansvar 19,7 36,8 22,4 14,5 6,6 100,0 

Af tabellen kan det ses, at spejder betyder rigtig meget for en procentvis større andel af pigerne med 

lederansvar end for de almindelige pigespejdere. Denne forskel genfindes i procentandelene, som 

spejder betyder lidt eller ingenting for. Her betyder det at være spejder lidt eller ingenting for 14,5% 

af de almindelige pigespejdere, imens dette kun gør sig gældende for 4,9% af den anden gruppe. 

18

Det kan dog ikke på denne baggrund konkluderes, at det at være spejder får større betydning for 

pigerne, når de bliver ledere, da lederskab også kan være en konsekvens af det modsatte forhold, 

nemlig at pigerne bliver ledere, fordi det at være spejder betyder rigtig meget for dem. 

Der er ligeledes signifikant forskel imellem, hvor meget spejder betyder for pigerne i forhold til, 

hvor længe de har været medlemmer 19 . Spejder betyder således ”rigtig meget” eller ”meget” for 

72% af pigerne, der har været spejdere i 6-10 år, imens det samme kun gør sig gældende for 56% af 

gruppen, der kun har været medlemmer i 1-5 år. Denne forskel imellem grupperne er givetvis en 

konsekvens af, at man holder op til en fritidsaktivitet, hvis den ikke betyder noget for en. 

Opsamling på kapitlet 

83 % af pigerne i undersøgelsen bor sammen med begge deres forældre, der er således kun 

under en 1/5 del af pigerne, der kommer fra en skilsmissefamilie eller har en afdød forælder. 

Det er kun 36,6 % af pigerne, der mener at det er vigtigt for dem, at der udelukkende er piger i 

korpset. Der er altså en stor formidlingsmæssig opgave for de ældre ledere i at bevidstgøre 

pigerne om, hvilke fordele, der er ved at indgå i et sådant pige/kvindefællesskab. 

Et stort flertal af piger oplever, at De grønne pigespejderes kerneværdier er integreret i 

spejderarbejdet. 82 % oplever således, at de har medindflydelse på, hvad der forgår til spejder. 

Cirka 77 % er nogle gange i kirke eller holder andagt til spejdermøder eller på ture. Pigerne 

oplever korpset som et rummeligt sted, hvor der er plads til tro og tvivl. 

”Spejderaktiviteter” og ”Pigelivsaktiviteter” hitter hos de fleste piger, der er således næsten 2/3 

af alle piger, som besvarede spørgeskemaet, der udpegede disse to aktiviteter som deres to 

favoritaktiviteter. 

Spejderlivet er både aktiviteter og fællesskab, og pigerne sætter pris på begge dele. 68 % har 

således lært nogle af deres bedste venner at kende til spejder, men disse venskaber er for de 

fleste af pigerne et supplement til de venskaber, som pigerne har udenfor korpset. Det er således 

kun 2%, der har alle deres venner indenfor korpset. 

De færreste af pigerne sender afbud med mindre, de har en god grund til det f.eks. lektielæsning 

eller sygdom. Det kan ses som et stort engagement fra pigernes side. 

19

For 61,4 % af pigespejderne, som har medvirket i undersøgelsen, betyder spejder rigtig meget 

eller meget. At være spejder har størst betydning for flest af pigerne, som har været spejdere i 

mere end fem år, eller som er ledere hos De grønne pigespejdere. 

20

Kapitel 3 

Pigernes hverdagsliv 

I det følgende kapitel vil det blive gennemgået, hvad pigerne ud over at være spejdere bruger deres 

fritid på. Først i kapitlet er der en gennemgang af, hvor mange og hvilke planlagte aktiviteter, som 

pigerne bruger tid på f.eks. antallet af faste fritidsaktiviteter, og om pigerne arbejder. Efterfølgende 

kommer der en del, som omhandler, hvad pigerne ud over de planlagte faste fritidsaktiviteter og 

spejder foretager sig i fritiden såsom være sammen med venner, tv- kiggeri osv. I den tredje del af 

kapitlet undersøges pigernes forhold til sport og til deres krop, f.eks. om de dyrker sport. I den 

næste del er der en beskrivelse af, hvordan pigerne oplever det travle hverdagsliv: om de føler sig 

ensomme, om de er stressede, og om de generelt er glade for det liv, de lever. Som det sidste i 

kapitlet undersøges det, hvilke mål for fremtiden som pigerne har. 

Der vil igennem kapitlet løbende blive foretaget sammenligninger med resultater fra andre 

undersøgelser. Som nævnt i metoden er der forskellige usikkerheder, der har indflydelse på disse, 

og konklusionerne på sammenligningerne skal ses i lyset af dette forhold. 

De planlagte aktiviteter, som pigerne bruger fritiden på 

Det vil i denne del blive undersøgt, hvilke faste aktiviteter pigerne bruger tid på: Hvor mange 

fritidsaktiviteter, pigerne deltager i om ugen, om de arbejder, hvorvidt de er trænere eller ledere i 

andre foreninger, og om pigerne er med i elevråd. 

Hvor mange gange om ugen, går pigerne til en fast fritidsaktivitet? 

For at undersøge dette blev pigerne stillet følgende spørgsmål: ”Hvor mange gange om ugen går du 

til en fast fritidsaktivitet, der foregår på et bestemt tidspunkt”. Denne spørgsmålsformulering skulle 

sikre, at det kun var de faste og ugentlige fritidsinteresser som var med i pigernes optælling. 

Hvor mange faste fritidsaktiviteter, som pigerne går til kan ses af tabellen nedenfor 20 . 

20 Pigerne, som har besvaret spørgsmålet med ”Ved ikke”, er i denne beregning udeladt. Det drejer sig om 2 piger ud af 

de 228 piger, der har besvaret spørgsmålet. 

21

Tabel 5: Antallet af faste fritidsaktiviteter, som pigerne går til i en typisk uge (Procent) 

1 gang 

om ugen 

2 gange 

om ugen 

3 gange 

om ugen 

4 gange 

om ugen 

5 gange 

om ugen 

Mere 

end 5 

gange 

om ugen 

I alt 

Procent 

Procent 15,9 24,8 29,6 15,0 10,6 4,0 99,99 

Der er selvsagt ingen af pigerne, som ikke går til nogen faste fritidsaktiviteter, idet de alle er 

spejdere i korpset, men de fleste af pigerne går ikke kun til en fast aktivitet en gang om ugen. Som 

det kan ses af tabellen er de fleste, det vil sige 54,4 % af pigerne i en typisk uge til 2-3 faste 

fritidsaktiviteter. Tre gange om ugen er dog det mest typiske antal fritidsaktiviteter, og det er 

ligeledes tre, som er medianen. Ved en beregning af det estimerede gennemsnit, hvor 

svarmuligheden ”Mere end fem gange” sættes til at være lig seks gange, bliver gennemsnittet 2,9 

gange om ugen. Det er således næsten lig med medianen, men gennemsnittet er sandsynligvis en 

smule højere i virkeligheden. 

Der kan ikke ved signifikanstest påvises nogen sammenhæng imellem pigernes alder, medlemstype 

eller medlemslængde og hvor mange gange om ugen pigerne dyrker en fast fritidsaktivitet. 

Center for ungdomsforskning(CEFU) har i undersøgelsen ”Det normale ungdomsliv” fra 2005 

blandt andet undersøgt, hvor mange faste fritidsaktiviteter, som unge imellem 12-18 år går til i en 

typisk uge 21 . CEFU konkluderede, at der ikke var sammenhæng imellem antallet af fritidsaktiviteter 

og køn. Der var 7% af de 14-15årige i denne undersøgelse, som ikke gik til en fast fritidsaktivitet. 

45% af denne aldersgruppe gik til 1-2 fritidsaktiviteter, 36% var til en fast fritidsaktivitet 3-4 gange 

om ugen, imens der var 13%, der gik til fem eller flere faste fritidsaktiviteter om ugen. Blandt 

pigespejdere i alderen 14-15 år 22 er der 43 %, som går til en fast fritidsaktivitet 1-2 gange om ugen, 

39,5 % dyrker faste fritidsaktiviteter 3-4 gange om ugen, imens det er 16,7 % af pigerne, der går til 

fem eller flere faste fritidsaktiviteter om ugen. Der er 1 pige ( 0,8 %), der svarer ”Ved ikke”. 

Procentandelene imellem de to grupper ”pigespejdere” og ”piger generelt” er således meget lig 

hinanden, der er altså næsten en lige så stor andel af gruppen ”piger generelt”, der går til 3-4 

fritidsaktiviteter som blandt pigespejdere, og det kan ikke på denne baggrund konkluderes, at 

pigespejdere går til flere fritidsaktiviteter end andre piger. Der er dog en forskel, og det er, at alle 

21 Kofod og Nielsen 2005: 13 

22 Der er 114 pigespejdere i alderen 14-15 år, som har besvaret dette spørgsmål. 

22

pigespejdere har mindst en fast aktivitet i kraft af, at de er grønne pigespejdere, og på dette punkt 

skiller de sig ud fra de 7% af de 14-15årige i gruppen ”piger generelt,” som aldrig er til en fast 

fritidsaktivitet. Det betyder givetvis, at pigespejdere gennemsnitlig går til flere faste aktiviteter end 

piger generelt, men det må desuden konstateres, at pigespejdere hverken er mere eller mindre aktive 

mht. til at deltage i faste fritidsaktiviteter end de piger, som går til mindst en fast fritidsaktivitet om 

ugen. 

Har pigerne et fast fritidsjob? 

53,1 % af pigerne har et arbejde i fritiden, som de får løn for, imens 43,4 % ikke bruger fritid på 

dette 23 . Der er signifikant forskel imellem, hvor gamle pigerne er, og om de har et fritidsarbejde. 

Den nedenstående tabel anskueliggør denne sammenhæng 

Tabel 6 24 : Pigernes alder sat i forhold til, om de har et arbejde i fritiden, som de får løn for 

(procent) 


Ja 30,5 57,1 70,6 75 

Nej 64,6 36,5 29,4 25 

Ved ikke 4,9 6,3 0 0 

I alt procent 100 % 99,9 % 100 % 100 % 

Som det kan ses af tabellen, sker der altså en stigning i erhvervsfrekvensen i takt med, at pigerne 

bliver ældre. Der er således mere en dobbelt så stor procentandel, som har arbejde blandt de 16- 

årige piger, end der er blandt pigerne på 13 år. Den store forskel imellem de forskellige 

aldersgruppers erhvervsfrekvens kan forklare, at der også kan påvises signifikante forskelle imellem 

grupperne opdelt efter medlemslængde, og efter om de er almindelige pigespejdere eller ledere. Det 

gælder her, at pigerne som har været spejdere i 5-10 år og pigerne, som er ledere har en højere 

erhvervsfrekvens, end de andre piger. I begge disse grupper indgår mange af de ældste piger. 

I en undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet (SFI) i 1999 blev det undersøgt, hvor stor 

en procentandel af de 13-15årige piger, der havde et lønnet job, og det var der 61% af pigerne, som 

havde 25 . Af de 13-15årige pigespejdere, som valgte at besvare spørgeskemaet, er det kun 49,5 %, 



25 Fridberg, Torben 1999: 28 

23

der har et fritidsjob, som de får løn for 26 . Der er således en lavere procentandel af pigespejderne, der 

indgår i denne undersøgelse, som arbejder, end i undersøgelsen fra SFI. Der kan være flere mulige 

forklaringer på dette forhold. For det første er sammenligningsgrundlaget fra 1999 og meget kan 

have ændret sig siden. For det andet kan aldersfordelingen af pigerne, der medvirker i de to 

undersøgelser, have indflydelse, da pigernes erhvervsfrekvens som vist ovenfor, vokser kraftigt i 

takt med øget alder. Hvis andelen af de 13-årige er højere i denne spejderundersøgelse end i 

undersøgelsen, som der sammenlignes med, har det altså stor indflydelse på resultatet af 

sammenligningen. Hvis aldersfordelingen imellem de to undersøgelser var den samme, kunne det 

derfor muligvis udligne forskellene imellem erhvervsfrekvensen i de to undersøgelser. 

Center for Ungdomsforskning og Religionspædagogik (CUR) foretog i 2005 en undersøgelse af 

1200 teenageres liv i alderen 13-16 år. I denne undersøgelse udgjorde procentandelen, der havde et 

fritidsarbejde, 56 % 27 . Dette resultat var ikke opdelt på køn, men køn har, kan det udledes af den 

førnævnte undersøgelse fra SFI, ikke indflydelse på erhvervsfrekvensen i denne alder. Der er som 

sagt 53,1% af pigespejderne, der har et job, så andelen er næsten den samme som i CURs 

undersøgelse. En beregning af konfindensintervallet 28 for pigespejderne viser da også at den sande 

procentværdi ligger i intervallet fra 42% til 56%. Da CUR-undersøgelsens resultat tilhører dette 

interval, kan der således ikke påvises nogen forskel mellem resultaterne. På baggrund af 

ovenstående er det ikke muligt at konkludere, at pigespejderne adskiller sig mht. fritidsarbejde fra 

piger generelt i samfundet. I betragtning af at de to procentandele er så tætte på hinanden, er der 

sandsynligvis den samme andel af pigespejdere, der arbejder, som blandt piger generelt. 

Er pigerne ledere/trænere i andre foreninger/klubber 29 ? 

Som det kan udledes af et af de tidligere afsnit i dette kapitel, må de fleste af pigerne være aktive i 

andre foreninger eller klubber end De grønne pigespejdere, og også i disse foreninger er der mange 

af pigespejderne, som ikke blot er almindelige medlemmer. Der er således 17,6 %, der angiver, at 

de er trænere eller ledere i en anden forening eller klub, imens der er 80 % , som ikke er det. 

Selvom der er en væsentlig større andel, som siger ”nej” til spørgsmålet, må 17,6 % betegnes som et 

flot resultat, idet det kan udledes, at der må være en stor andel af piger som samtidigt med, at de er 

eller har været ledere hos De grønne pigespejdere, har ledelsesansvar i anden foreningsregi. 

26 Der er 196 piger i denne alder, som har besvaret dette spørgsmål 

27 Den samme undersøgelse fra CUR, som der tidligere blev refereret til. Skårhøj og Østergaard 2005: 37 

28 Det er det interval som pigespejdernes besvarelse med 95% sikkerhed vil befinde sig indenfor, hvis alle piger i 

populationen havde besvaret spørgeskemaet. En uddybende forklaring findes i metodeafsnittet. 


24

Det er dog kun 227 ud af de 238 piger, der indgår i undersøgelsen, som besvare spørgsmålet, og 

disse manglende besvarelse har givetvis betydning for procentfordelingen. 

Der er signifikant forskel imellem hvor mange af pigerne som er spejderledere og hvor mange 

almindelige pigespejdere, der er ledere i andre foreninger. Nedenstående tabel viser denne forskel 

imellem grupperne 30 . 

Tabel 7: Pigernes medlemstype hos De grønne pigespejdere sat i forhold til, om de er 

ledere/trænere i andre foreninger end De grønne pigespejdere (procent) 31 . 

Pigerne med lederansvar Almindelige pigespejdere 

Ja 23,4% 6,8% 

Nej 74,5% 91,8% 

Ved ikke 2,1% 1,4% 

I alt procent 100 % 100 % 

I alt antal piger 141 73 

Der kan drages en spændende konklusion på baggrund af tabel 7, idet det forhold, at man er leder i 

en forening ikke nødvendigvis har indflydelse på, om man fravælger at være leder i en anden 

forening. Der er således næsten ¼ af spejderlederne, som er ledere/trænere i andre foreninger, imens 

det kun gør sig gældende for 1/14 af de ”almindelige pigespejdere”. Man bliver altså ikke 

nødvendigvis mindre aktiv i en forening, fordi man er meget aktiv i en anden forening. 

At der er så stor forskel imellem lederne og de ”almindelige pigespejderes” lederdeltagelse hænger 

givetvis også sammen med pigernes alder. Det viser sig dog ikke ved en signifikanttest på 5% 

procent niveau, og dette forhold skyldes givetvis det forholdsvis lave antal af piger, som har 

besvaret spørgeskemaet. Med en så beskeden stikprøve får en tilfældig afvigelse i en aldersgruppe 

stor indflydelse på signifikanstestens udfald. I praksis er der da også en større procentandel af 

undersøgelsens 14-årige, 15-årige og 16-årige, der er ledere i andre foreninger, end der er 13-årige. 

Deltager pigerne i elevråd? 

30 Denne beregning inddrager kun pigerne, som har besvaret spørgsmålet ”Har du været eller er du patruljeleder/ anden 

type spejderleder f.eks. flokassistent” med et ja eller nej. Pigerne som helt har undladt at besvare spørgsmålet eller 

pigerne, som har besvaret det med et ”Ved ikke” er således undladt. Det drejer sig om 2 manglende svar og 13, der 

angiver ”Ved ikke”. Beregningen er således foretaget på baggrund af 214 besvarelser. 

31 Pigerne som svarede ”Ved ikke” til spørgsmålet” Har du været eller er du patruljeleder/anden type spejderleder” er 

udeladt i denne beregning. 

25

En anden måde, som en pige på 13-16 år kan udøve lederskab på, er ved at være medlem af et 

elevråd. Herved kan man indenfor visse rammer være med til at sætte sit præg på, hvad der sker på 

ens skole. Alle folkeskoler og ungdomsskoler, der har 5. eller højere klassetrin har pligt til at lade 

eleverne danne et elevråd, og skolens ledere skal opfordre eleverne til at danne et sådant råd 32 . Over 

halvdelen af pigerne nemlig 51,8 % ud af de 228 piger, der har besvaret dette spørgsmål, er eller har 

været med i elevrådet på deres skole. 

Det har desværre ikke været muligt at finde undersøgelser, der omhandler pigers deltagelse i 

elevråd, så en vurdering af denne procentandel sker på baggrund af anden statistik. Ifølge Danmarks 

Lærerforening er den gennemsnitlige klassekvotient i folkeskolen i 2005/2006 opgivet til at være 

19,9 elever pr. klasse 33 . De fleste af landets folkeskoler har et elevråd, som består af medlemmer fra 

5. klasse til 9. eller 10. klasse, og der er oftest imellem 1-2 elevrådsrepræsentanter fra hver klasse. 

Hvis en pige går i en klasse med 20 elever, vil der således være mulighed for, at 6-12 elever ( 30 – 

60 %) i klassen har været medlemmer af elevrådet, inden klassen forlader skolen. I praksis vil det 

dog ofte være nogle af de samme, som er elevrådsrepræsentanter år efter år, så det vil givetvis være 

en væsentlig lavere andel af eleverne, der faktisk har siddet i elevrådet, når klassen forlader 

folkeskolen. Desuden er der muligvis i nogle klasser krav om, at den ene elevrådsrepræsentant skal 

være en dreng. Set i lyset af denne gennemgang må det forhold, at 51,8 % af pigerne er eller har 

været elevrådsrepræsentanter betegnes som flot. Over halvdelen af alle piger i landet kan ikke, når 

de forlader folkeskolen, have siddet i skolens elevråd, og således må der nødvendigvis være en 

forskel imellem pigespejderne, der har besvaret spørgeskemaet og andre piger generelt. Dette 

resultat skal dog ses i lyset af, at det kan være, at det er de mest aktive piger i korpset, som har 

besvaret spørgeskemaet, og dette indvirker selvsagt på resultatet. 

Den del af pigernes fritid som ikke er planlagt 

Pigerne laver også mange mindre faste og planlagte aktiviteter i fritiden f.eks. er sammen med 

venner, ser tv osv. I den følgende del vil det blive undersøgt, hvor meget pigerne er sammen med 

deres venner, hvor meget tv de ser, om de drikker alkohol og ryger, og hvad de ellers bruger fritiden 

til. 

Hvor ofte er pigerne sammen med venner i fritiden? 

32 ”Rettigheder og pligter i folkeskolen” fra Undervisningsministeriet side 9 

33 www.dlf.dk 

26

Pigerne blev i spørgeskemaet stillet et spørgsmål om, hvor ofte de i fritiden var sammen med 

venner hjemme hos dem og/eller hjemme hos vennerne. De kunne til begge disse spørgsmål vælge 

imellem svarmulighederne: ”mindst 4 gange om ugen”, ”mindst 1 gang om ugen”, ”mindst 1 gang 

om måneden” og ”sjældnere”. Desuden var der mulighed for at svare ”Ved ikke”. 

Selvom pigerne havde mulighed for at svare ”Ved ikke”, var der dog forholdsvis mange af pigerne, 

som alligevel valgte ikke at besvare spørgsmålene. For spørgsmålet med ordlyden ”hjemme hos 

dig” var der 19 ud af de 237 piger, der undlod at svare, imens det gjaldt for 18 piger ved det andet 

spørgsmål. Det var således de to spørgsmål i spørgeskemaet, som færrest piger besvarede, og dette 

kan der være flere årsager til. For det første kan det være en konsekvens af, at det er et svært 

spørgsmål at besvare, da det kan variere fra uge til uge, hvor meget man ser sine venner. En anden 

mulig årsag kan være, at det er ”ubehageligt” spørgsmål at besvare, hvis man kun sjældent har 

besøg eller er på besøg hos venner. Da det ikke kan udledes, hvad det store bortfald skyldes, må 

resultaterne ses i lyset af dette. 

Tabel 8: Hvor ofte er du sammen med dine venner hjemme hos dig 34 

Mindst 4 

gange om 

ugen 

Mindst 1 

gang om 

ugen 

Mindst 1 

gang om 

måneden 

Sjældnere Ved ikke I alt procent 

Procent 10,6 44,5 22,9 15,6 6,4 100 

De 6,4 % af pigerne, som har svaret ”Ved ikke” understøtter billedet af, at det er et svært spørgsmål 

at besvare. Over halvdelen af pigerne (55,1%) har besøg af venner mindst 1 gang om ugen, imens 

det kun er 15,6 %, der ikke har besøg mindst en gang hver måned. Hovedparten af pigerne har 

således ofte eller forholdsvis ofte besøg hjemme hos sig. 

I Kulturvaneundersøgelsen 2004, der er en undersøgelse finansieret af Kulturministeriet, og som er 

foretaget af Amternes og Kommunernes forskningsenhed (AKF) blev det også undersøgt, hvor ofte 

børn og unge har venner med hjemme 35 . Det blev heri konkluderet, at der ikke var forskel på, hvor 

tit drenge og piger havde venner med hjemme, men derimod imellem forskellige aldersgrupper. Der 

var her 29% af de 13-15årige, som kun sjældent eller aldrig havde kammerater med hjemme 

(”mindst 1 gang om måneden”, ”aldrig”), imens det gælder for 36,5 % af de 13-15årige 

pigespejdere, og konfidensintervallet er for pigespejdere [29,6%; 43,3%]. Selvom resultatet fra 

34 Der var 218 piger, der besvarede dette spørgsmål. 

35 Bille og Fridberg m. fl. 2004: 280; Bille og Wulff 2006: 121 

27

Kulturvaneundersøgelsen altså lige netop falder udenfor dette interval, kan det dog ikke 

konkluderes, at en større procentandel af pigespejdere kun sjældent eller aldrig har venner med 

hjemme end blandt piger generelt. I princippet burde man nemlig også beregne et konfidensinterval 

for Kulturvaneundersøgelsen, da der også er usikkerhed på den procentandel, man fandt i denne 

undersøgelse på samme måde som i pigespejderundersøgelsen, og resultatet fra 

Kulturvaneundersøgelsen ligger meget tæt på konfidensintervallet. Det har desværre ikke kunnet 

lade sig gøre at beregne dette interval, da det ”ubehandlede” datamateriale fra 

Kulturvaneundersøgelsen ikke er tilgængeligt, men det kan udledes, at der er en meget stor 

sandsynlighed for, at de to konfidensintervaller overlapper hinanden, fordi procentandelen fra 

Kulturvaneundersøgelsen næsten ligger i intervallet for pigespejderne. Det kan derfor hverken 

bekræftes eller udelukkes, at procentandelen af pigespejdere og blandt piger generelt, som kun 

meget sjældent eller aldrig har venner på besøg er den samme, og der kan derfor ikke drages en 

entydig konklusion. Der er desuden et forhold, som vanskeliggør en sammenligning imellem de to 

undersøgelser for dette spørgsmål, idet det af Kulturvaneundersøgelsen ikke fremgår, hvor mange 

procent som har svaret ”Ved ikke”, da denne kategori er udeladt i respondenternes fordeling på 

spørgsmålet. Hvorvidt denne svarkategori ikke har optrådt i spørgeskemaet, eller det skyldes, at 

man i analysen har set bort fra denne kategori fremgår ikke. I beregningen af pigespejdernes 

fordeling på spørgsmålet er ”ved-ikke” medtaget, da det giver det mest gyldige resultat på grund af 

de forskellige årsager, som kan have indflydelse på, at pigerne svarer dette. Resultatet af 

sammenligningen imellem de to undersøgelser skal derfor ses i lyset af dette, da det selvsagt har en 

vis indflydelse på procentandelene i den enkelte undersøgelse. 

Tabel 9 36 : Hvor ofte er du hjemme hos din ven/venner 

Mindst 4 

gange om 

ugen 

Mindst 1 om 

ugen 

Mindst 1 

gang om 

måneden 

Sjældnere Ved ikke I alt procent 

Procent 16,9 45,7 23,3 8,7 5,5 100,1 

Også i spørgsmålet om pigernes besøg hjemme hos deres venner understøtter den høje andel af 

piger som svarer ”Ved ikke” et billede af, at det er et vanskeligt spørgsmål. Der er 62,6 % af 

pigerne, som er hjemme hos venner oftere end 1 gang om ugen, så der er altså en større 

procentandel af pigerne, som oftere er hjemme hos deres venner, end de selv har venner på besøg 

36 219 piger har besvaret dette spørgsmål 

28

(”mindst 4 gange om ugen”, ”mindst 1 gang om måneden”). Kun 8,7 % af pigerne er ikke hjemme 

hos deres venner mindst en gang om måneden, og til sammenligning var denne andel 15,6 % i 

spørgsmålet ovenfor. En mulig forklaring på denne forskel kan være, at pigerne, når de er sammen 

med venner, oftere er hjemme hos deres venner, end de selv har venner med hjemme. Ved 

datafiltrering viser det sig, at 41 % af pigerne 37 , som angav, at de ”sjældnere end 1 gang om 

måneden har venner med hjemme” også svarer ”sjældnere end 1 gang om måneden” på spørgsmålet 

om, hvor tit de er hjemme hos deres venner. Der er altså 14 piger, som ikke er meget sammen med 

vennerne i fritiden. Hvis man tager det store bortfald i forbindelse med disse spørgsmål i 

betragtning, er denne gruppe dog sandsynligvis større. 

Man kunne forestille sig, at der var en sammenhæng imellem f.eks., hvor mange gange om ugen 

pigerne går til en fast fritidsaktivitet, og hvor ofte de er sammen med deres venner, således at de 

mest foreningsaktive ville være mindre sammen med vennerne, men en sådan sammenhæng kan der 

ikke påvises. Ved signifikanstest findes der desuden ingen sammenhæng imellem, hvor ofte man er 

sammen med venner og følgende forhold: hvor mange gange om ugen, som pigerne går til en fast 

fritidsaktivitet, om pigerne arbejder, om pigerne er trænere/ledere i andre foreninger og hvor meget 

tv pigerne ser. Med hensyn til de tre baggrundsvariable alderen, medlemslængde og medlemstype 

findes der heller ingen signifikante forskelle. Der er altså ingen sammenhæng imellem, hvor aktive 

pigerne er i deres fritid f.eks. mht. arbejde, foreningsarbejde, og hvor ofte de er sammen med deres 

venner. Det kan derfor konkluderes, at selvom pigerne er aktive indenfor et område f.eks. 

foreningsområdet, sker det ikke på bekostning af venskaber. Det kan udledes, at piger som er meget 

aktive indenfor De grønne pigespejdere enten ved at være ledere eller ved, at de bruger mange timer 

på spejder om ugen ikke er sjældnere sammen med deres venner end piger, som ikke er nær så 

aktive. 

I Kulturvaneundersøgelsen blev der også spurgt til, hvor ofte de 13-15årige var på besøg hos 

venner 38 . Her var det 25% af de 13-15årige, som angav, at de kun sjældent eller aldrig var med 

hjemme hos ven (”mindst 1 gang om måneden” eller ”aldrig”). Det samme gør sig gældende for 

30,9% af pigespejderne i denne alder 39 , og konfidensintervallet er her [24,2 %; 37,5 %]. Da andelen 

fra Kulturvaneundersøgelsen falder indenfor dette interval kan det udledes, at der sandsynligvis 

37 Det drejer sig om 14 piger 

38 Bille og Fridberg m. fl. 2004: 280, Bille og Wulff 2006: 121 

39 Der er 188 piger i alderen 13-15 år, som har besvaret spørgsmålet 

29

ikke er forskel imellem procentandelen af pigespejdere, som kun sjældent eller aldrig er med 

kammerater hjemme og blandt piger generelt. I Kulturvaneundersøgelsen var der heller ikke i 

forbindelse med dette spørgsmål opgivet en svarandel for ”Ved ikke”, så der gør sig de samme 

forhold gældende her som ved sammenligningen af de to undersøgelser ovenfor. 

Hvor meget tv ser pigerne? 

En anden ting, som mange mennesker bruger meget tid på, er at se tv. Pigerne blev derfor stillet 

spørgsmålet: ”Hvor meget tv ser du typisk på en hverdag”, og de fik her mulighed for at angive 

deres svar indenfor forskellige intervaller. Tabellen nedenfor viser, hvordan pigerne fordelte sig på 

spørgsmålet 40 . 

Tabel 10: Hvor meget tv ser pigerne på en typisk hverdag (Procent). 

Under en ½ time – 1 1- 2timer 2-3 timer Mere end Ved ikke I alt 

halv time time 

tre timer 

procent 

Procent 7,6 11,6 31,6 29,8 14,2 5,3 100,1 

Som det kan ses af tabellen, er der flest piger, som ser imellem 1-2 timers tv på en typisk hverdag. 

Det er da også dette interval, som indeholder medianen, således er der 50,8 % af pigerne, som ser tv 

imellem 0-2 timer på en hverdag. Der er ikke så stor en andel af pigerne, som ser tv mindre end en 

halv time, og til sammenligning er der næsten en dobbelt så stor andel, der ser tv mere end tre timer 

om dagen. 

Det er ikke muligt at beregne det eksakte gennemsnit for, hvor meget tv pigerne ser, men i denne 

undersøgelse er der forsøgt at beregne et estimeret gennemsnit. Ved denne beregning sættes et 

interval til at være lig med midterpunktet i intervallet, det vil sige, hvis man ser tv i ½-1 time, sættes 

tv-forbruget som om man så tv i 45 minutter. Intervallet ”Mere end tre timer” indgår i beregningen 

som 3,5 time. Det estimerede gennemsnit for, hvor lang tid pigerne ser tv om dagen, er 115,5 

minutter eller 1 time 56 minutter på en typisk hverdag. Det estimerede gennemsnit er sandsynligvis 

lidt større i virkeligheden, men det giver et pejlemærke for, hvor meget tv som pigerne ser. 

Forskellige faktorer som f.eks. hvor mange aktiviteter, pigerne går til, hvor ofte de er sammen med 

venner og hvor lang tid, de bruger på spejder om ugen, viser sig ved signifikanstest ikke at have 


30

etydning for, hvor meget tv, der ses. Den ene af de tre ”faste” baggrundsvariable pigernes alder 

viser sig derimod at have betydning, det illustreres i den følgende tabel 41 : 

Tabel 11: Sammenhængen imellem pigernes alder og hvor meget tv, de ser på en typisk dag 

(procent) 


0-1 timer 6,7 20,7 29,4 37,9 

1- 2 timer 36 29,3 37,3 26,6 

2-3 timer 41,3 31 23,5 20,7 

Mere end 3 

timer 

16 19 9,8 13,8 

I alt procent 100 % 100 % 100 % 100 % 

Det kan af tabellen ses, at der er en lavere procentandel af de ældre piger, som ser imellem 2-3 

timer om dagen, men der er derimod en større procentandel af disse piger, som ser tv i 0-1 time om 

dagen. De ældre piger må således bruge tiden på noget andet f.eks. arbejde. Det blev da netop også i 

et ovenstående afsnit påpeget signifikante forskelle imellem aldersgrupperne mht. til at arbejde, der 

var således procentvis flere af de ældre piger, der arbejdede end af yngre piger. 

I Kulturvaneundersøgelsen 2004 blev det også undersøgt, hvor meget tv børn og unge ser på en 

hverdag 42 . Det viste sig, at der ikke var forskel på, hvor meget tv, som drenge og piger ser, men der 

er forskel imellem aldersgrupperne. For aldersgruppen 13-15 år, var der i denne undersøgelse 7 %, 

som så under ½ times tv om dagen. Blandt pigespejderne i denne alder 43 , er der 5,7 %, der ser 

mindre end ½ times tv om dagen, og konfidensintervallet er [2,9 %; 8,9 %]. Da procentandelen fra 

Kulturvaneundersøgelsen ligger indenfor dette interval, og procentandelene ligger så tæt på 

hinanden, kan det konstateres, at der sandsynligvis ikke er nogen forskel imellem procentandelene 

blandt pigespejdere og piger generelt, som ser mindre end ½ times tv på en hverdag. Der er altså 

ikke en større andel af pigespejdere, som ser under ½ times tv på en hverdag, end der er blandt piger 

generelt. Det har ikke været muligt at beregne forholdet imellem procentandelene for de resterende 

intervaller, da Kulturvaneundersøgelsens opererer med nogle andre interval-inddelinger, end der er 

gjort i denne undersøgelse, og det har ikke været muligt at omsætte intervallerne i de to 

undersøgelser, så de blev sammenlignelige. Der kan derimod laves en sammenligning af 

41 

Pigerne, som besvarede spørgsmålet med ”Ved ikke” er sorteret fra. Beregningen er således foretaget på baggrund af 

213 besvarelser. 

42 

Bille og Fridberg m. fl. 2004: 58, Bille og Wulff 2006: 19 

43 

Der var 194 piger i alderen 13-15 år, som besvarede dette spørgsmål. 

31

gennemsnittet for, hvor lang tid de 13-15årige i de to undersøgelser ser tv på en hverdag. Det 

estimerede gennemsnit er beregnet på den samme måde for de 13-15årige pigespejdere, som det 

blev beskrevet i det foregående afsnit, og det estimerede gennemsnit for pigespejdere er således 1 t 

58 minutter på en hverdag. Gennemsnittet for, hvor lang tid de 13-15årige i 

Kulturvaneundersøgelsen så tv, er 1 t 56 minutter. Med et vist forbehold for fremgangsmåden, som 

er benyttet til at beregne det estimerede gennemsnit, kan det konkluderes, at der ikke er forskel 

imellem, hvor meget tv pigespejdere i gennemsnit ser i forhold til piger generelt. Pigespejdere ser 

som gruppe betragtet altså hverken mere eller mindre tv, end piger generelt gør. 

Hvad bruger pigerne ellers fritiden til? 

Der er mange andre ting som piger i denne alder bruger tid på f.eks. at sms’e, være til fester, gå i 

biografen osv. For at undersøge, hvor ofte pigespejderne gør disse mere uformelle ting i hverdagen, 

blev pigerne i spørgeskemaet bedt om at angive, hvor tit de lavede forskellige ting, og der var 

mulighed for at svare ”meget ofte”, ”ofte”, ”ikke så ofte” og ”aldrig”. Nedenstående diagram viser, 

hvor mange procent af pigerne, som angiver, at de ”meget ofte” eller ”ofte” laver forskellige ting. 

Diagram 4: Hvilke ting foretager pigerne sig i fritiden (procent) 

Proc ent 

Chatter på internettet 

Er ude i naturen 

Hører musik 

Er i biografen 

Gå eller cykler ture 

Er på arbejde 

Sender sms'er 

Laver lektier 

Er på diskotekt/bar 

Er sammen med familie 

Er sammen med min kæreste 

Er sammen med venner 

Går til privat fest 

Spiller computer 

Går på café 

7 

7 

17 

19 

22 

31 

33 

45 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Som det kan ses af diagrammet hører hovedparten af pigerne ofte musik, de er sammen med deres 

familie og venner, laver lektier og sender sms’er. Der er kun 3% af pigerne, som aldrig sender 

sms’er, så det kan udledes, at hovedparten af pigerne altså må have en mobiltelefon. Lidt over 

halvdelen af pigerne spiller tit computer og går eller cykler ture. Der er ingen sammenhæng 

imellem, hvilken alder pigerne har, og om de ofte foretager sig disse ting. Det er der derimod 

imellem arbejde og alder, da de ældre som nævnt i langt højere grad arbejder end de yngre. Der er 

56 

57 

79 

82 

85 

89 

89 

32

cirka 1/5 procentandel af pigerne, der tit er til privat fest, eller som er sammen med sin kæreste. Der 

er også her en sammenhæng imellem pigernes alder, og om de laver disse aktiviteter. Lidt under 

halvdelen angiver, at de aldrig er sammen med en kæreste, og dette kan ses som et udtryk for, at de 

ikke har en kæreste, imens det kun er 20% af pigerne, som aldrig er til en privat fest. 17 % af 

pigerne er tit i biografen, og hyppigheden af biografbesøg er uafhængig af pigernes alder. Diskotek/ 

bar og cafe er ikke noget, der ofte bliver frekventeret af grønne pigespejdere. Det er således kun lidt 

over 1/20 af pigerne, som tit kommer sådanne steder, og de ældre piger kommer der i højere grad 

end de yngre. Som det kan udledes har pigernes alder stor betydning for, hvilke aktiviteter, de 

foretager sig. 

Drikker pigerne alkohol? 

Man hører ofte, at de unge drikker meget alkohol, men gælder dette også for pigespejdere? Dette 

forhold blev belyst i spørgsmålet: ”Hvor tit drikker du alkohol”. Pigerne havde her mulighed for at 

angive, om de drak alkohol ”hver uge”, ”sjældnere end hver uge” eller ”aldrig”. Desuden var der 

mulighed for, hvis man var i tvivl, at sætte kryds i ”Ved ikke”. 57,1% eller sagt på en anden måde 

over halvdelen af pigerne drikker aldrig alkohol, og i det omfang som de drikker alkohol, er det 

ikke hver uge, der var således 33,5 %, der svarede ”sjældnere end hver uge”. Kun 4,5% af pigerne 

drikker alkohol hver uge. 

Der viser sig, at der er en signifikant forskelle på om pigerne drikker alkohol, når man inddrager 

baggrundsvariablen alder, og dette kan ses i nedenstående tabel. 

Tabel 12: Hvor tit drikker pigerne alkohol ( procent) 


Ja hver uge 

Ja sjældnere end 

0% 3% 10% 10% 

hver uge 

10% 

Nej 85% 63% 25,1% 26% 

Ved ikke 5% 8% 3,9% 0% 

Procent i alt 100% 100% 100% 100% 

I alt 80 piger 62 piger 51 piger 31 piger 

At der netop er en sammenhæng imellem, hvor gammel man er, og hvorvidt man drikker alkohol, 

understøttes af mange andre undersøgelser. 

23% 

61% 

65% 

33

I Skolebørnsundersøgelsen 2002, hvor børn og unges trivsel og livsstil blev undersøgt, omhandlede 

et af de undersøgte emner netop, hvor ofte unge drikker alkohol. Ifølge denne undersøgelse drikker 

7,1 % af de 13-årige piger alkohol hver uge, imens det gælder for 39% af de 15-årige piger 44 . Som 

det kan ses af ovenstående tabel er procentandelene for pigespejdere noget lavere. Der er 0% af de 

13-pigespejdere, som drikker alkohol hver uge, imens tallet er 10% for de 15årige. Der er altså 

forskel imellem resultaterne fra denne undersøgelse og fra Skolebørnsundersøgelsen, og forskellene 

gør sig gældende i begge aldersgrupper. Ved beregning af konfidensintervallet for de 13årige 

pigespejdere, er ”intervallet” lig 0 %, imens det for de 15-årige pigespejdere er lig [1,6 %; 18,0%]. 

Da Skolebørnsundersøgelsen værdier på 7,1 % og 39% ikke ligger i disse intervaller kan det 

konkluderes, at der sandsynligvis er en forskel på pigespejderes og pigers alkoholvaner, og dette gør 

sig gældende for både de 13årige og 15årige piger. Det er dog muligt, at forskellene består i, at 

pigespejderne drikker alkohol, men at de blot gør det sjældnere end piger generelt gør, men det har 

desværre ikke været muligt at undersøge dette spørgsmål, da der ikke foreligger tilgængeligt 

talmateriale til sammenligning for procentandelen af gruppen ”piger generelt”, der drikker alkohol 

”sjældnere end hver uge”. 

Ryger pigerne? 

Rygning og alkohol hænger sammen for mange unge, og pigerne blev derfor stillet et spørgsmål, 

hvorvidt de ryger ”dagligt”, ”lejlighedsvist f.eks. til fester” eller ”aldrig”. Også her havde man 

mulighed for at svare ”Ved ikke”, hvis man er i tvivl - denne mulighed var der dog kun en pige, 

som benyttede sig af. Der er ikke mange rygere blandt pigerne, det var således kun 13, som angav, 

at de enten ryger dagligt (3 piger) eller lejlighedsvist (10 piger), og disse udgør 5,8% af de 224 

piger, som har besvaret spørgsmålet om rygevaner. Et overvældende flertal af de 13-16årige piger 

fra De grønne pigespejdere, som medvirkede i undersøgelsen, ryger altså aldrig. 

Der kan ikke foretages signifikanstest, da der er så få som ryger, men ved datafiltrering viser det 

sig, at de tre, der ryger daglig er 13, 15 og 16 år, og desuden er der syv 15-årige piger, som ryger 

lejlighedsvis. Fælles for alle 13 piger er, at de drikker alkohol, der er således 5 af pigerne, som 

drikker alkohol hver uge, imens 8 nyder alkohol lejlighedsvis. 10 af pigerne er eller har været 

ledere. 

44 Due og Holstein 2002: 33 

34

I Skolebørnsundersøgelsen 2002 blev det også undersøgt, hvor mange unge, som ryger 45 . Det blev 

her udledt, at 11 % af de 13årige piger røg hver dag eller sjældnere, imens det var 29% af de 15- 

årige. Disse procentandele er væsentlig højere end anden af ”rygende” pigespejdere, idet det her 

kun er 1% af de 13årige og 14% af de 15-årige piger, som ryger. For pigespejderne bliver 

konfidensintervallet for de 13årige [0% ; 3,6%], imens det for de 15årige er [5,7% ; 25,6%], og 

for begge aldre gælder det, at procentandelene for piger i Skolebørnsundersøgelsen falder 

udenfor intervallerne. Det kan derfor konkluderes, at der sandsynligvis er færre af 

pigespejderne, der ryger end blandt piger generelt. 

Sport og krop 

Der er mange piger, som bruger meget tid på sport. Nogle bruger meget tid, fordi de synes, at det er 

sjovt at dyrke sport, imens det for andre er på grund af et ønske om at tabe sig eller pleje deres krop. 

I denne del vil det blive undersøgt, om pigerne dyrker sport, om de er medlemmer af en sportsklub 

eller forening, hvorvidt de tænker over sundhed, og om de generelt er tilfredse med deres krop. 

Dyrker pigerne motion? 

Pigespejderne blev spurgt om, hvor ofte de dyrker motion som f.eks. løbetræning, de skulle ikke 

tælle idræt i skolen med , og det behøvede ikke være i en klub. Hvor tit pigerne dyrker motion kan 

ses af nedenstående tabel. 

Tabel 13: Hvor ofte dyrker pigerne motion (procent) 46 

Piger i 

procent 

Hver 

dag 

12,5 

Flere 

gange 

om ugen 

41,5 

En gang 

om ugen 

25,9 

Nogle 

gange 

om 

måneden 

7,1 

Sjældnere Aldrig 

Ved ikke I alt 

procent 

Som det kan ses af tabellen, er det kun lidt under en 1/5 del af pigerne eller 17,8 %, som er meget 

lidt fysisk aktive, og denne gruppe består af piger, der kun dyrker motion ”nogle gange om 

måneden”, ”sjældnere” eller ”aldrig”. Ud af denne gruppe er der 2,7 % af pigerne eller 6 piger, som 

aldrig dyrker motion. Der er fire gange så mange piger (12,5 %), som dyrker motion hver dag, end 



8,0 

2,7 

2,2 

99,99 

35

der er piger, som aldrig motionerer. Over halvdelen af pigerne eller 54 % dyrker enten motion hver 

dag eller flere gange om ugen, og disse må karakteriseres som fysisk aktive. 

Antallet af faste fritidsaktiviteter, som pigerne går til, har indflydelse på, hvor meget motion, som 

de får, og dette er givetvis en konsekvens af, at mange af pigerne netop går til sport i 

foreningsregi 47 . Derimod viser der sig ingen signifikante forskelle mht. pigernes alder, længden af 

medlemskab eller medlemstype (ledere/ikke ledere), ligesom der heller ikke kan påvises 

signifikante forskelle, når man inddrager et forhold som, hvor meget det betyder for pigerne at være 

spejdere. Gruppen, som tager mest aktivt del i spejderarbejdet, dyrker således ikke signifikant 

mindre motion end pigerne, som ikke går så højt op i De grønne pigespejdere. 

36

Center for Ungdomsforskning og Religionspædagogik(CUR) har i en undersøgelse af teenagere i 

alderen 13-16 år netop stillet dette spørgsmålet om, hvor tit man dyrker motion 48 . 

Her var der 14,5 % af pigerne, som angav, at de dyrkede sport ”Nogle gange om måneden”, 

”sjældnere” eller ”aldrig”. Blandt pigespejderne udgør denne gruppe, som er meget lidt fysisk 

aktive 17,8%, og konfidensintervallet ligger imellem [12,8% ; 22,8%]. Da procentandelen fra CURs 

undersøgelse falder indenfor dette interval og er så tæt på procentandelen for pigespejderne, kan det 

udledes, at der sandsynligvis er den samme procentandel, som er meget lidt fysisk aktive blandt 

pigespejderne som blandt piger generelt. Der er således ikke en større andel af pigespejdere, der kun 

dyrker meget lidt motion. At der vitterlig ikke er stor forskel i pigernes motionsvaner i de to grupper 

underbygges yderligere af, at imens der er 12,5 % af pigespejderne som dyrker motion hver dag, 

gør det sig gældende for 11,3% af pigerne i CURs undersøgelse. Det samme gælder mht. 

procentandelene, der dyrker sport en gang om ugen, idet det gælder for 24,5 % af pigespejderne, 

imens det er 21,6 % i den anden undersøgelse. Der kan dog konstateres en forskel imellem 

grupperne, og det omhandler procentandelene, som dyrker sport et par gange om ugen. I CURs 

undersøgelse er det 52,6 % af pigerne, der motionere et par gange om ugen, imens det kun gælder 

for 41,5 % af pigespejderne, og konfidensintervallet for dette er [34,2 %; 47,11 %]. Da 

procentandelen fra CURs undersøgelse på 52,6 % falder udenfor dette interval, kan det udledes, at 

der altså sandsynligviser en større procentandel af piger generelt, som dyrker motion et par gange 

om ugen, end blandt pigespejdere. 

Dyrker pigerne sport i en klub eller forening? 

Det er ikke kun i privat regi, der dyrkes motion. 60 % af de 224 piger, som besvarede et spørgsmål 

om sport, dyrker således motion i foreningsregi, imens 2,2 % angiver ”Ved ikke”, så der er en vis 

sandsynlighed for, at den reelle procentsats er en smule højere. Over halvdelen af pigespejderne, der 

deltager i undersøgelsen, er således fysisk aktive indenfor faste rammer, som er udstukket af en 

forening. Der kan heller ikke her påvises nogen signifikant forskel baseret på forhold som 

sammenhæng imellem medlemskab af sportsklub og pigernes alder, længden af medlemskab, 

medlemstype eller hvor meget, det betyder for pigerne at være spejdere. 

I Kulturvaneundersøgelsen 2004 blev det undersøgt, hvor stor en andel af de 13-15 år piger, som 

dyrker motion i en klub eller forening, og denne andel udgør 58 % 49 . Det er 62,7 % af pigespejderne 

48 Skårhøj og Østergaard (red) 2005: 196 

37

i denne alder, som går til sport i en forening, og konfidensintervallet er i dette tilfælde [55,9 %;69,5 

%]. Da resultatet for Kulturvaneundersøgelsen falder indenfor dette interval, kan det konkluderes, at 

der sandsynligvis ikke er forskel mht. til at dyrke sport i foreningsregi imellem de to grupper. Det 

kan altså udledes, at pigespejderne, som har besvaret spørgeskemaet, lige så ofte er medlemmer af 

sportsklub/sportsforeninger, som piger generelt er det. 

Tænker piger over hvad der er sundt for dem? 

Sundhed er i disse år i fokus i medier osv., men er det noget, som optager de 13-16årige 

pigespejdere? For at undersøge dette blev pigerne stillet et spørgsmål hvorvidt de tænkte over, hvad 

der var sundt for dem, og svarmulighederne var ”Ja, hele tiden”, ”Ja, ofte”, ”Nej, aldrig” og ”Ved 

ikke”. Ud af de 224 piger, der besvarede spørgsmålet var der 21 piger eller 9 % , der svarede ”Ved 

ikke”, og det er derfor det spørgsmål, hvor der er fjerdeflest, som sætter deres kryds her. At der er 

så mange, som har angivet dette som svar, skyldes muligvis, at pigerne synes, at der manglede en 

svarkategori, som passede på dem, idet der er et stort spring imellem ”ofte” at tænke på og ”aldrig” 

at tænke på sundhed. Der skulle her havde været svarkategorien ”Jeg tænker nogle gange over, hvad 

der er sundt”, og dette forhold har indflydelse på resultaterne, men en stor gruppe af pigerne, som 

ville have svaret ”Nogle gange”, er givetvis at finde i ” 

Ved-ikke-gruppen”. 

Der er kun 6 %, som aldrig tænker over, hvad der er sundt, imens der er dobbelt så mange nemlig 

12 %, der tænker over det hele tiden; 72 % af pigerne tænker ofte over det. Som det kan ses ud af 

det ovenstående, er pigerne, der deltog i undersøgelsen optaget af sundhed, idet et overvældende 

flertal på 84 % altså altid eller ofte tænker over, hvad der er sundt. Den reelle procentandel, der 

tænker over dette emne, er som nævnt sandsynligvis større pga. den manglende svarkategori ”Nogle 

gange”. 

Der er signifikant forskel på, hvor ofte pigerne som er ledere og de ”almindelige” pigespejdere 

tænker over dette emne. Der er således 15,1 % af pigerne med lederansvar, der tænker over 

”sundheden” hele tiden, imens det kun gælder for 9,6 % af de almindelige pigespejdere. Dette er 

givetvis en konsekvens af pigernes alder, idet der er flere ældre piger i ledergruppen, men en 

signifikanstest på 5 % niveau med baggrundsvariablen alder viser ikke denne sammenhæng. Det 

49 Bille og Fridberg m. fl. 2004: 261 

38

kan skyldes det forholdsvise lave antal af pigerne, som har besvaret spørgeskemaet. Med en så 

beskeden stikprøve som 237 piger i realiteten er, får en tilfældig afvigelse i en aldersgruppe stor 

indflydelse på testens udfald. Der er da også en væsentlig større procentdel af de 13-årige, som 

aldrig tænker over, hvad der er sundt for dem, end der er af de 15- og 16-årige, og de 13-årige udgør 

netop den største del af de almindelige ”pigespejdere”. 

Tænker pigerne over, hvad de vejer? 

Når nu så mange af pigerne tænker over, hvad der er sundt, er det spændende at undersøge, hvilket 

synspunkter, som de har på deres egen vægt og krop. Derfor blev der i spørgeskemaet stillet et 

spørgsmål om vægt: ”Mener du, at du vejer for meget” og et spørgsmål om synet på egen krop ”Er 

du tilfreds med din krop”. Til begge spørgsmål var svarmulighederne ”Ja”, ”Delvis” og ”Nej”, og 

man kunne også her svare ”Ved ikke”. At pigerne er bevidste om deres egen vægt og krop, viste sig 

i disse spørgsmål konkret ved, at der ved kropsspørgsmålet ikke var nogen, der benyttede sig af 

muligheden for ”Ved ikke”, imens der ved vægt-spørgsmålet kun var 3, som satte kryds her. Der 

var 224 piger, der besvarede begge spørgsmål. Den nedenstående tabel viser, hvordan pigerne ser 

på deres vægt og krop. 

39

Tabel 14: Mener du, at du vejer for meget og hvordan ser du på din krop (procent) 50 

Mener du, at du 

vejer for meget 

Er du tilfreds 

med din krop 

Ja Delvis Nej Ved ikke I alt procent 

15,6 40,6 42,4 1,3 99,9 

26,8 

58,0 

Som det kan ses ud af tabellen, er der 56,2 %, som mener, at de vejer for meget, men af denne 

procentdel er det kun cirka 1/4 del af pigerne, som mener, at de klart er overvægtige. Næsten 

halvdelen af pigerne mener ikke, at de vejer for meget, og det kan virke overraskende, idet de lever 

i en meget kropsfikseret tid, hvor succes ofte bliver sat lig med lav kropsvægt f.eks. af mange i 

medieverdenen. 

Selvom der er næsten 57 %, der i en eller anden grad mener, at de er overvægtige, er der kun 

15,2 % af pigerne, som er klart utilfredse med deres krop (nej-pigerne). Det vil sige, at en stor del af 

pigerne, som mener, at de har vægtproblemer, enten er helt tilfredse eller delvist tilfredse med deres 

egen krop, og det må siges at være et sundhedstegn. Som det kan udledes ud af tabellen kan der 

ikke sættes lighedstegn imellem pigernes oplevelse af egen vægt, og om de er tilfredse med deres 

egen krop, der er således en væsentlig større procentandel, som angiver, at de ikke vejer for meget 

(42,4 %), end der er, som er helt tilfredse med deres egen krop (28,8 %). Dette er givetvis både en 

konsekvens af, at der i tiden sættes andre krav til kroppen end bare vægten, og at en del af pigerne 

15,2 

mener, at de er undervægtige og dermed også er utilfredse med deres krop. 

Ved begge spørgsmål er der signifikant forskel imellem, hvad pigerne, som er ledere, og de 

almindelige pigespejdere svarer, således mener 65,2 % af pigerne med lederansvar, at de vejer for 

meget (”Ja” eller ”Delvis”), imens det kun gælder for 43,6% af de almindelige pigespejdere. Ved 

kropsspørgsmålet er 36,9% af de almindelige pigespejdere, der er helt tilfredse, imens det kun 

gælder for 20,9 % af pigerne som er ledere. Disse forskelle skyldes givetvis igen, at der er en større 

andel af de ældre piger blandt pigerne med lederansvar. Der er dog i de to grupper stort set den 

samme procentandel, som giver udtryk for, at de er klart utilfredse med deres kroppe (nej-sigerne 

udgør her henholdsvis 13,7 % og 15,8 %). 

50 Pigerne som besvarede spørgsmålet med ”ved ikke” er udeladt. Det drejer sig ved ”vægt-spørgsmålet” om 3 ud af de 

224 piger, der besvarede spørgsmålet. Der var ingen ved ”kropsspørgsmålet”, som benyttede denne mulighed, og her 

var der også 224 piger, som valgte at svare. 

0 

100 

40

Begge spørgsmål er tidligere blevet stillet til piger i alderen 13-16 år i en undersøgelse foretaget af 

Center for Ungdomsforskning og Religionspædagogik 51 . På spørgsmålet om synet på egen vægt var 

der i denne undersøgelse 52 % af pigerne, som svarede, at de var overvægtige, fordelt på den måde, 

at 29% af pigerne mente, at de var delvis overvægtige, og 23 % angav, at de var klart overvægtige. I 

undersøgelsen af pigespejdere er der som sagt 56,2% af pigerne, der angiver, at de ser sig som 

overvægtige, og konfidensintervallet er her [47,5 %; 60;5%]. Da procentandelen fra CURs 

undersøgelse falder indenfor dette interval, kan det udledes, at der sandsynligvis ikke er forskel 

imellem procentandelen for pigespejdere og piger generelt, som mener, at de er overvægtige. Der er 

derimod forskel på, hvordan pigerne anskuer deres egen overvægt. Der er således en væsentlig 

større procentdel af pigespejderne, der angiver, at de er delvis overvægtige, end der er i den anden 

undersøgelse (for pigespejdere 40,6 % overfor 29 % for piger generelt), imens der er væsentligt 

flere af pigerne i den anden undersøgelser, som mener, at de er klart overvægtige (for piger generelt 

23 % overfor 15,6 % for pigespejdere). Selvom pigespejderne, der har besvaret spørgeskemaet, i 

lige så høj grad føler sig overvægtige, kan det påpeges, at de dog ikke har et så negativt syn på egen 

vægt, som pigerne i den anden undersøgelse har – de er mindre polariserede. I betragtning af, at 

mange piger har et overdrevet kritisk syn på deres egen vægt, må pigespejdernes mindre 

polariserede vægtopfattelse ses som noget positivt. 

I forbindelse med spørgsmålet om synet på egen krop var der 75 % af pigerne i CURs undersøgelse, 

som angav, at de enten var helt tilfredse eller delvise tilfredse med deres krop 52 . Der er 84,8 % af 

pigespejderne, som har det sådan, og konfidensintervallet for pigespejderne er: [80,1 %; 89,5 %]. 

Da procentandelen af piger i CURs undersøgelse falder udenfor dette interval, kan det konkluderes, 

at der sandsynligvis er forskel mht. til kropsopfattelsen blandt pigespejdere og piger generelt. Der 

er altså sandsynligvis en større procentandel af pigespejderne, som i en eller anden grad er tilfredse 

med deres krop, end der er blandt pigerne i CURs undersøgelse, dvs. blandt piger generelt. I CURs 

undersøgelse er der dog samtidig en større gruppe af pigerne, som er helt tilfredse med deres krop 

(ja-pigerne), idet denne gruppe hos CUR udgør 34 % og kun 26,8 blandt pigespejderne. I CURs 

undersøgelse er pigerne også på dette spørgsmål mere polariserede – enten er man helt tilfreds, eller 

også er man helt utilfreds. 

Hvordan oplever pigerne det travle hverdagsliv 

51 Frilund og Østergaard (red) 2005: 116-117 

52 Frilund og Østergaard (red) 2005: 116-117 

41

Som det er fremgået ovenfor, gælder det for mange af pigerne, at fritiden er fyldt op af mange 

aktiviteter: spejder, faste fritidsaktiviteter, arbejde, venner og familie, sport, tv-kiggeri og alle de 

andre ting, som optager piger i denne alder. I denne del vil det derfor blive undersøgt, hvordan 

pigerne oplever hverdagen, om de er stressede, om de er ensomme og i det hele taget, hvor 

lykkelige de føler sig. 

Føler pigerne sig stressede? 

Hvorvidt pigerne reelt er stressede, kan ikke undersøges, og derfor tog spørgsmålet i spørgeskemaet 

udgangspunkt i, at undersøge hvor ofte pigerne selv følte sig stresset. Stress blev her 

eksemplificeret som de gange, hvor man ikke kunne overskue de ting, som man skulle nå. Der blev 

givet mulighed for at svare ”Næsten hver dag”, ”Ofte”, ”En gang imellem”, ”Sjældent”, ”Aldrig” og 

”Ved ikke”. Hvordan pigerne fordelte sig på spørgsmålet kan ses af nedenstående tabel. 

Tabel 15 53 : Hvor ofte er du stresset 

Næsten hver 

Ofte En gang Sjældent Aldrig I alt i procent 

dag 

imellem 

6,3 18,3 52,2 18,3 4,9 100 % 

Over halvdelen af pigerne oplever, at de er stresset en gang imellem, imens det kun er under 1/4 af 

pigerne, som tit føler sig stresset i (og af) hverdagen (”næsten hver dag”, ”ofte”). Det er faktisk 

næsten den samme andel, som kun ”Sjældent” eller ”Aldrig” føler sig stressede. ¾ af pigerne føler 

sig således ikke særlig tit stressede i hverdagen. 

Der er ingen af de tre baggrundsvariable, der ved signifikantest viser sig at have indflydelse på 

stressniveauet, og der kan heller ikke påvises nogen sammenhæng imellem antallet af 

fritidsaktiviteter og stress. Derimod har et forhold som arbejde betydning for, hvorvidt pigerne føler 

sig stressede. 32,8 % af pigerne, der arbejder, føler sig tit stresset (”næsten hver dag”, ”ofte”), imens 

dette kun gælder for 16,5 % af gruppen uden job. Det ser således ud til, at det ikke er det sjove i 

fritiden såsom fritidsaktiviteter f.eks. spejder og lederjobs, som stresser, men mere aktiviteter, der 

måske ikke er så lystbetonede for pigerne. 

Dette spørgsmål er også ”lånt” fra den samme CUR undersøgelse, som flere af de andre spørgsmål i 

denne pigespejderundersøgelse 54 . Der var i CURs undersøgelse 36,5 % af pigerne, som angav, at de 

53 Der er 224 piger, som har besvaret spørgsmålet, men ingen har svaret ”Ved ikke”. 

42

tit var stresset (”Ja næsten hver dag”, ”Ja ofte”), og konfidensintervallet til dette resultat er [32,6 %; 

40,5 %]. Det har her været muligt at beregne konfindensintervallet her, da CUR for dette og de 

følgende spørgsmål har oplyst de nødvendige data. Til sammenligning er der som sagt 24,6 % af 

pigespejderne, som mener, at de ofte eller næsten dagligt lider af stress, og her er 

konfidensintervallet således [18,9 %; 30,2 %]. Da de to konfidensinterval ikke overlapper hinanden 

kan det konstateres, at der sandsynligvis er en lavere procentandel af pigespejderne, som ofte 

oplever stress i hverdagen, end der er blandt piger generelt. Dette forhold skal dog ses i lyset af, at 

der er næsten den samme procentandel af grupperne, som kun sjældent eller aldrig oplever stress, 

idet denne andel i CURs undersøgelse udgør 20,7 %, imens det er 23,2 % af pigespejderne, der 

svarer dette. Hvorfor der er en større andel blandt piger generelt end af pigespejdere, som tit oplever 

stress i hverdagen, kan der ikke her udledes noget om, da der kan være mange grunde til dette. 

Oplever pigerne ensomhed? 

I en verden som pigernes, hvor venskaber, som det fremgår af det ovenstående, fylder så meget, er 

det interessant at undersøge, om pigerne alligevel nogle gange føler sig ensomme. Dette blev 

undersøgt i spørgeskemaet med formuleringen: ”Føler du dig ensom”, og svarmulighederne var her 

de samme som i spørgsmålet omkring stress. Selvom det er et noget diffust spørgsmål at besvare, 

var der kun en pige ud af 223, som satte kryds i ”Ved ikke”, og noget tyder derfor på, at ensomhed 

er et forhold, som pigerne er bevidste om og forholder sig til. Det er heldigvis de færreste af 

pigerne, som føler sig ensomme særligt tit. Kun 4,5 % af pigerne eller 11 piger føler sig tit 

ensomme (”Næsten hver dag”, ”Ofte”), imens 63,2% angiver, at de kun sjældent eller aldrig 

oplever, at de er ensomme. Over halvdelen af pigerne føler sig altså ikke ensomme i hverdagen. En 

stor ”mellemgruppe” på 31,4 % oplever ensomhed af og til. 

Hvis man ser på de 11 piger, som oplever ensomhed tit (”Næsten hver dag”, ”Ofte”), er der ikke 

nogle af de undersøgte forhold, som kendetegner dem alle, men i gruppen på fire piger, som føler 

sig ensomme næsten hver dag , er der 3 af pigerne, som kun et par gange om måneden eller 

sjældnere har venner med hjemme, eller som er med hjemme hos venner. Dette forhold gør sig ikke 

gældende for de 7 piger, som angiver, at de ofte oplever ensomhed, her er der både piger, der har 

kammerater med hjemme fire gange om ugen, og andre, som sjældent har det. 

54 Frilund og Østergaard (red) 2005: 111-112 

43

Spørgsmålet om ensomhed er ligeledes lånt fra spørgeskemaundersøgelsen foretaget af Center for 

Ungdomsforskning og Religionspædagogik 55 . Her var der 10,3 % af pigerne, som svarede, at de tit 

følte sig ensomme (”Ja næsten hver dag”, ”Ja ofte”), og hos pigespejderne udgør denne andel som 

sagt 4,5 %, og konfidensintervallet er derfor [2,1 %; 7,8%]. Da de to procentandele ligger så tæt på 

hinanden, og CURs procentandel alligevel netop falder udenfor det beregnede konfidensinterval for 

pigespejdere, er det nødvendigt at beregne et konfidensinterval for CURs resultat 56 . Ved denne 

beregning fås det interval, som den ”rigtige” procentandel, der er ensomme ”næsten hver dag” eller 

”ofte” med 95 % sikkerhed falder indenfor. Det beregnede konfidensinterval for pigerne i CURs 

undersøgelse er [7,8 %; 12,8 %]. Da de to konfidensinterval overlapper hinanden, kan der altså ikke 

konstateres forskelle imellem procentandelene af meget ensomme pigespejdere og gruppen meget 

ensomme piger generelt. De to grupper ligner hinanden på dette punkt. Til at understøtte denne 

konklusion yderligere, skal det fremhæves, at der er en lige stor procentandel i de to grupper, som 

føler sig ensomme af og til, det gælder for 31,4 % af pigespejderne og for 31,7 % af pigerne i CURs 

undersøgelse. 

Når pigerne oplever problemer i hverdagen, hvem taler de så med? 

Hvem pigerne taler med, når de har problemer, fortæller meget om deres sociale netværk. For at 

undersøge dette, blev det i spørgeskemaet spurgt til, hvor nemt pigerne har ved at snakke med 

forskellige personer om ting, som virkeligt går dem på. Personerne, som der blev spurgt til, var 

henholdsvis pigernes mor, far, bedste pigevenner, bedste drengevenner og spejderleder. Der var her 

mulighed for at sætte kryds i ”Meget nemt”, ”Nemt”, ”Svært”, ”Meget svært” og ”Jeg har ikke/ser 

ikke den person”, og der kunne ligeledes svares ”Ved ikke”. Nedenstående diagram viser, hvor stor 

en procentandel af pigerne, som har nemt (”Meget nemt”, ”Nemt”) ved at snakke med de omtalte 

personer. 

55 Skårhøj og Østergaard (red) 2005: 110. CUR har desuden også her udleveret ekstra data på dette spørgsmål. 

56 Det kan kunnet lade sig gøre at beregne dette interval for pigerne i CURs undersøgelse, idet det har været mulig at få 

adgang til dele af deres datasæt. Det ville have været en fordel, hvis man havde kunnet beregne konfidensintervallet ved 

alle sammenligningerne imellem pigespejdere og piger generelt, men det har ikke kunnet lade sig gøre, da det ikke har 

været mulig at skaffe datas fra de forskellige undersøgelser. 

44

Diagram 5: Hvor mange procent af pigerne har nemt ved at tale med følgende personer (procent) 

Proc ent 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

92 

71 

Bedste pigevenner Mor Bedste drengevenner Far Spejderleder 

Har pigerne let ved at tale med deres venner af samme køn 57 ? 

Som det kan ses af figuren, har de fleste nemt ved at tale om problemer med gode venner af samme 

køn, og der er kun 5 % af pigerne, som har svært ved det. Kun 1 pige har angivet, at hun ikke har 

nogen bedste venner. At hovedparten har gode pigevenner og har let ved at tale med dem, viser sig 

også ved, at der kun er 4 piger eller 1,8 %, der har svaret ”Ved ikke”. Dette er det laveste antal af 

”Ved ikke” svar, der forekommer i forbindelse med disse spørgsmål om netværk. Den høje 

procentandel på 92 %, som har nemt ved at tale med pigevenner, understreger endnu engang, hvor 

vigtigt venskaber er for pigerne, idet der heri hersker stor fortrolighed - man taler med vennerne om 

sine problemer. 

I Skolebørnsundersøgelsen 2002 blev det også undersøgt, hvor let/svært piger på 13 år har ved at 

tale med deres pigevenner om ting, som går dem på 58 . Der var her 81% af de 13-årige piger, som 

havde let ved at tale fortroligt med en ven af samme køn (pigerne som svarede ”Meget nemt”, 

”Nemt”). Blandt de 13årige pigespejdere er der 89%, som angiver dette som svar, og 

konfidensintervallet er [82,2 %; 95,7%]. Da procentandelen i skolebørnsundersøgelsen for de 

13årige på 81% er meget tæt på at ligge i konfidensintervallet, skulle man, hvis man ønskede en helt 

korrekt konklusion, beregne konfidensintervallet for de 13årige i Skolebørnsundersøgelsen. Dette 

kan desværre ikke lade sig gøre, da det ikke har været muligt at få adgang til datasættet fra denne 

undersøgelse, men da procentandelen fra Skolebørnsundersøgelsen næsten ligger indenfor 

57 225 piger har besvaret dette spørgsmål. 

58 Due og Holstein 2002: 59-60 

54 

47 

40 

45

konfidensintervallet for de 13årige pigespejdere, ville de to konfidensinterval med stor 

sandsynlighed overlapper hinanden. Det kan derfor konkluderes med en vis sandsynlighed, at 

procentandelene, som har let ved at tale med en ven af samme køn, er lige så stor blandt de 13årige 

pigespejdere som blandt piger generelt. 

Har pigerne let ved at tale med deres forældre 59 ? 

Som det kan ses af figuren er der stor forskel på, hvor let pigespejderne har ved at tale med deres far 

og deres mor. Hele 71 % har nemt ved at tale med deres mor, imens det kun er 47 % af pigerne, der 

har nemt ved at tale med deres far. Det kan heraf udledes, at mange flere af pigerne går til deres 

mor, når de har problemer. 2 % af pigerne har ikke eller ser ikke deres far eller mor. 

I Skolebørnsundersøgelsen 2002 blev fortrolighedsforholdet til forældrene også undersøgt 60 . Der 

var her 71% af de 13årige piger, som kunne tale fortroligt med deres mor (pigerne som svarede 

”Meget nemt” eller ”Nemt”). Blandt de 13årige pigespejdere udgør denne andel 76%, og 

konfidensintervallet er derfor [66,3 %; 84,9 %]. Da procentandelen fra Skolebørnsundersøgelsen 

falder indenfor dette interval, må det konkluderes, at der ikke kan påvises nogen forskel imellem 

procentandelene i de to grupper, der har let ved at tale med deres mor. 

I Skolebørnsundersøgelsen blev pigernes forhold til deres far også undersøgt 61 . Der var her 43% af 

de 13årige piger, som havde let ved at tale med deres far om noget, som virkeligt gik dem på. Dette 

er næsten den samme procentandel, som angiver dette blandt pigespejderne, idet det her gælder for 

47% af de 13årige, og konfidensintervallet for de 13årige er [36,7 %; 58,5%]. Da procentandelen i 

Skolebørnsundersøgelsen falder indenfor dette interval (og faktisk ligger tæt på andelen i 

stikprøven), må det konkluderes, at der sandsynligvis ikke er forskel imellem procentandelen blandt 

pigespejdere og piger generelt, som har let ved at tale fortroligt med deres far. 

Har pigerne let ved at tale med deres venner af det andet køn 62 ? 

54 % af pigerne har let ved at tale med deres bedste drengevenner, og det vil sige, at der er en større 

procentdel, der har lettere ved at tale med drengevenner end med deres far om problemer. 

59 Der er 226 piger, som har besvaret spørgsmålet om mor, og 225 piger, der har besvaret spørgsmål med far. 

60 Due og Holstein 2002: 59, 60 

61 Due og Holstein 2002: 59, 60 

62 226 piger har besvaret spørgsmålet 

46

Der er altså en stor gruppe af pigerne, som har tætte drengevenner, men der er også mange af, som 

ikke har det. Der er således 8%, som angiver, at de ikke har nogen drengevenner, imens 8 % 

besvare spørgsmålet med ”Ved ikke”. En stor del af disse svar skyldes givetvis, at pigerne ikke har 

så tætte drengevenner, at man taler ”fortroligt”. 

I Skolebørnsundersøgelsen var der 43% af de 13årige piger, som svarede, at de havde let ved at tale 

med deres bedste drengevenner 63 , og for de 13årige pigespejdere gælder det for 47%. Tallene fra de 

to undersøgelser ligger altså tæt på hinanden, og procentandelen fra Skolebørnsundersøgelsen falder 

da også indenfor konfidensintervallet, idet intervallet for de 13årige pigespejdere er [36,8 %: 58,4 

%]. Der kan derfor ikke påvises nogen forskel imellem andelen af pigespejdere og andelen af 

gruppen ”piger generelt”, som har let ved at tale med deres bedste drengevenner. 

Har pigerne let ved at tale med deres spejderleder 64 ? 

Af figuren fremgår det, at 40 % af pigerne har nemt ved at tale fortroligt med deres spejderleder om 

noget, som går dem virkeligt på. En stor gruppe af pigerne føler altså, at de har et så tæt personlig 

relation, at de kan snakke med en leder/lederne om deres problemer. Det må siges at være ret flot. 

Der er dog også en stor gruppe på 40 % , som angiver, at de har svært eller meget svært ved at tale 

med spejderlederen, og denne procentsats er givetvis noget højere, idet der er 40 piger eller 18 %, 

som på spørgsmålet svarer ”Ved ikke”. Desuden skal resultatet ses i forlængelse af, at 

undersøgelsen foretages i tilknytning til korpset, der er derfor en vis risiko for, at pigerne søger at 

svare i forlængelse af, hvad de tror, man i korpset gerne vil høre. 

Det kan af ovenstående gennemgang udledes, at hovedparten af pigerne oplever, de kan gå til 

mange forskellige personer, når de har problemer. Det er dog vennerne, som de har lettest ved at 

tale med, men også deres mor oplever mange, at de kan gå til. 

Hvor lykkelige synes pigerne selv, at de er? 

Pigerne blev bedt om at vurdere, hvor lykkelige, de synes, at de var. Nedenstående tabel viser, 

hvordan de svarer. 


64 Der er 225 piger, som har besvaret spørgeskemaet. 

47

Tabel 16 65 : Hvor lykkelig synes du, at du er (procent)? 

Meget lykkelig Ret lykkelig Ikke særlig Meget Ved ikke I alt procent 

lykkelig ulykkelig 

26,0 59,6 8,1 1,8 4,5 100 

Ud fra tabellen kan man se, at det kun er lidt over en 1/10 af pigerne, som ikke vil betegne sig selv 

som lykkelige. Næsten 9/10 eller helt præcist 85 % af pigerne karakteriserer altså sig selv enten som 

ret lykkelige eller meget lykkelige. 

Der kan argumenteres for, at der mangler en svarmulighed imellem kategorien ”Ikke særlig 

lykkelig” og ”Meget ulykkelig”. Her burde der have været svarmuligheden ”Ulykkelig”, da der er 

forskel på at være ”Meget ulykkelig” og ”Ulykkelig”, men spørgsmålet med tilhørende 

svarkategorier er taget fra en anden undersøgelse (CUR undersøgelsen), så det har desværre ikke 

været muligt, da man herved ikke ville kunne sammenligne de to undersøgelser. Gruppen, som har 

svaret ”Ikke særlig lykkelig” dækker således muligvis både over piger, der er neutrale, idet de 

hverken er lykkelige og ulykkelige, og piger, der er ulykkelige, men som ikke vil betegne sig selv 

som meget ulykkelige. 

Der er kun 1,8 % eller 4 piger som direkte angiver, at de er meget ulykkelige, imens 8,1 % mener, 

at de ikke er særlig lykkelige. Dette kan udledes som, at hovedparten af pigerne selv vurderer deres 

liv til at være godt, og de trives med og i det liv, som de lever, men man skal dog i denne 

forbindelse huske, at en sådan subjektiv vurdering har et vist præg af at være et øjebliksbillede. 

Ingen af de tre baggrundsvariable alder, længden af medlemskab hos De grønne pigespejdere eller 

leder/almindelig pigespejder viser sig ved foretagelse af signifikanstest at have indflydelse på, 

hvorvidt pigerne er lykkelige. Der synes derimod at være en vis sammenhæng imellem pigernes 

følelse af ensomhed og af lykke, men det har af statiske grunde ikke været mulig at teste for denne 

sammenhæng. Der er 51% af pigerne, som aldrig føler sig ensomme, som vil betegne sig selv som 

meget lykkelige, imens det kun gælder for 25 % af de meget ensomme, 0 % af dem som ofte er 

ensomme, 17 % af pigerne som oplever ensomhed engang imellem og 24 % af pigerne, som 

sjældent er ensomme. Af de fire piger, som angiver, at de var meget ulykkelige, har tre af dem i 

65 Der var 223 af pigerne, som besvarede dette spørgsmål 

48

spørgsmålet om ensomhed, svaret at de ofte var ensomme (2 piger), eller at de var ensomme hver 

dag(1 pige). 

I lyset af hvor meget venskab og fællesskab betyder for pigerne, synes denne sammenhæng at være 

en gyldig årsagsforklaring. Der er dog givetvis også andre forhold, som spiller ind på, hvordan 

pigerne har det. 

Dette spørgsmål er også tidligere blevet stillet af Center for ungdomsforskning og 

religionspædagogik (CUR) til piger i alderen 13-16 år. I denne undersøgelse var der 84,6 % af 

pigerne, som enten angav, at de var meget lykkelige eller ret lykkelige 66 . Blandt pigespejderne er 

det næsten den samme procentandel, som angiver, at de er meget eller ret lykkelige, der er her 

85,6%, som svarer dette, og konfidensintervallet er [79,5% ; 89,1%]. Da CURS resultat falder 

indenfor dette interval og ligger tæt på procentandelen for pigespejderne, kan det konstatere, at 

pigespejdere er lige så lykkelige som piger generelt er det - der er altså ikke nogen forskel imellem 

de to grupper. 

Hvilke emner interesserer pigerne sig for? 

Det er ikke kun faste fritidsaktiviteter, arbejde og venner, som optager piger i denne alder. Piger kan 

også være interesseret i emner, som ligger udenfor deres egen private sfære. Der blev derfor i 

spørgeskemaet stillet følgende spørgsmål: ”Hvor interessante synes du disse emner er”, og emnerne, 

som pigerne skulle tage stilling til var meget forskellige f.eks. ”uddannelse”, ”politik”, ”kærlighed” 

og ”internationalt spejderarbejde”. Der var mulighed for at angive ”Meget interessant”, ”Noget 

interessant”, ”Lidt interessant”, ”Slet ikke interessant” og ”Ved ikke”. Det nedenstående diagram 

viser, hvordan pigerne fordelte sig på de forskellige emner mht., hvad de fandt interessant. 

Svarkategorierne ”Meget interessant” og ”Noget interessant” er slået sammen i diagrammet. 

66 Skårhøj og Østergaard (Red) 2005: 105. Dele af datas er desuden udleveret af CUR. 

49

Diagram 6: Hvad finder pigerne interessant (”Meget interessant”, ”Noget interessant”) angivet i 

procent 67 

Som det kan ses af diagrammet er emnerne, som optager flest piger, nogle som på den ene eller 

anden måde har en relation til pigernes egen verden f.eks. ”Kærlighed”, ”Uddannelse”, 

”Børnemishandling”, ”Sundhed” og ”Naturen”. Det er emner eller problemstillinger, som ikke 

ligger fjernt fra pigernes hverdag, og som de derfor kan relatere sig til. ”Ligestilling imellem 

kønnene” er også et emne, som interesserer hovedparten, og det er overraskende taget i betragtning 

af, at det kun, som før nævnt i rapportens kapital 2, er 37% af pigerne, som anser det for vigtigt, at 

der udelukkende er piger i korpset. Dette kan skyldes, at pigerne ikke umiddelbart kobler disse to 

ting, de anser muligvis ikke De grønne pigespejdere som et korps med en klar ligestillingspolitik og 

med klare kønspolitiske strategier. Over halvdelen af pigerne (66,1 %) finder ”international 

spejderarbejde” interessant, og det er pudsigt taget i betragtning af, at det sikkert ikke er mange af 

pigerne, der har gjort sig mange personlige erfaringer med dette spejderarbejde. Det kan betragtes 

som endnu en understregning af, at hovedparten af pigerne, der har besvaret spørgeskemaet, er 

engagerede i spejderlivet. Der er dog også her en mulighed for, at pigerne blot svarer det, som de 

mener, at korpset gerne vil høre. Det er kun cirka 60 %, som finder ”mode” interessant, og det kan 

undre, idet det er et emne, som ofte bliver forbundet med unge, og som har en vis relation til de 

unges egen verden, men det kan dog skyldes, at denne undersøgelse omhandler piger, som 

stadigvæk er meget unge, og som derfor endnu ikke har så mange penge. De mere abstrakte emner 

som ”Demokrati”, ”De forskellige religioner”, ”Guds eksistens”, ”Samfund og politik”, og 

”Arbejdsløshed” er de emner, som færrest af pigerne finder interessant, og det kan skyldes, at de 

67 Der er mellem 225 –230 piger, som har besvaret disse spørgsmål. 

50

ligger forholdsvist fjernt fra pigernes hverdag, det er således ikke mange af pigerne, der risikerer at 

blive ramt af arbejdsløshed foreløbigt eller som har mulighed for at stemme til f.eks. et 

folketingsvalg. Det gælder dog stadigvæk for mange af emnerne, at over halvdelen af pigerne 

angiver, at de finder dem interessante. Hvis man skal tro undersøgelsens resultater er det under 

halvdelen, som er interesseret i emnet ”Sex”, og dette synes påfaldende, idet det er et emne, som har 

en vis relation til de unges liv. At det kun er halvdelen, der har angivet, at de har interesse i dette 

kan dog skyldes, at undersøgelsen laves i korpsregi, og dette påvirker pigerne til at fremstå mindre 

interesseret, end de egentlig er, men der kan også være en konsekvens af, at det er et emne, som i et 

vist omfang er aldersbestemt. De 16-årige er således signifikant mere interesseret i sex end de 

13årige, og da de fleste af pigerne er 13 år eller 14 år påvirker det resultatet. Der er desuden 

signifikant forskel imellem aldersgrupperne, hvor meget pigerne går op i ”Samfund og politik”, der 

er således 63 % af de 16årige og kun 32 % af de 13årige, som finder dette emne interessant, og 

denne forskel sætter sig ligeledes igennem ”lederpigerne” og de ”almindelige pigespejdere”. 

Piger i samme alder er i den førnævnte undersøgelsen foretaget af Center for ungdomsforskning og 

religionspædagogik (CUR) blevet spurgt, om deres interesse i nogle af de ovenstående emner(14 af 

emnerne). Nedenstående tabel viser forskelle i procentandele mellem pigespejdere og CURs 

undersøgelse, og den er prioriteret efter de største forskelle 68 . Tal med positive fortegn svarer til en 

højere grad af interesse hos pigespejderne end hos piger generelt, mens et negativt fortegn beskriver 

de situationer, hvor der er færre af pigespejderne som er interesseret i det pågældende emne end 

procentandelen af piger i den anden undersøgelse (det drejer sig om sex, sundhed, terror i verden). 

68 Denne tabel er baseret på data, som CUR har stillet til rådighed. 

51

Tabel 17: Tabel over procentforskelle mellem interesse for emner blandt pige generelt (CUR 

undersøgelsen) og pigespejderne (piger som i begge undersøgelser angav, at de var meget eller 

noget interesseret). 

Nummer Emne Pigespejdere i 

procent 

Piger i CURs 

undersøgelse i 

procent 

Forskel i 

procentandel 

1 De forskellige religioner 56,6 11,7 44,9 

2 Miljø 61,9 32,8 29,1 

3 Guds eksistens 53,8 29,2 24,6 

4 Flygtninge/indvandrer 57,0 36,0 21,0 

5 Retfærdighed i verden 89,0 68,4 20,6 

6 Biblens troværdighed 39,0 18,6 20,4 

7 Samfund og politik 42,5 25,0 17,5 

8 Børnemishandling 83,3 66,4 16,9 

9 Arbejdsløshed 30,9 20,7 10,2 

10 Fred i verden 85,5 79,0 6,5 

11 Kærlighed 88,9 87,4 1,5 

12 Sex 47,4 51,8 -4,4 

13 Sundhed 76,9 83,0 -6,1 

14 Terror i verden 68,8 79,0 -10,2 

15 Mode 59,6 80,2 -20,6 

Som det kan ses af tabellen gælder det for stort set alle af emnerne, at der er en større andel af 

pigespejderne, som tilkendegiver, at de er interesseret end blandt pigerne i den anden undersøgelse. 

De største forskelle findes i tilkendegivelserne omkring interesse i miljøspørgsmål og tro. En større 

andel af pigespejderne er ligeledes mere interesseret i samfundsmæssige spørgsmål som 

”Retfærdighed i verden”, ”Flygtninge/indvandrer” og ”Samfund og politik”. 

Blandt de andre piger (piger generelt) er der en væsentlig større andel, som er interesserede i 

”Mode” og ”Terror i verden”. Den sidste forskel kan forklares af, at CURs undersøgelse er foretaget 

i 2005 og derfor er tættere på de store terrorangreb i USA og Madrid. 

Beregninger af konfindensintervaller for både pigespejderundersøgelsen og CURs undersøgelse 

(som har opgivet det relevante datamateriale) viser, at der er signifikante forskelle mellem 

pigespejdernes og de andre pigers interesse for alle emner bortset fra ”Fred i verden”, ”Kærlighed”, 

”Sex” og ”Sundhed”. Med hensyn til disse fire emner kan det altså konstateres, at der er en lige stor 

andel af pigespejderne og piger generelt, som er interesserede i disse emner. ”Kærlighed”, ”Sex” og 

”Sundhed” er alle emner, der er tætte på pigernes hverdagsliv. Et emne som også har en vis relation 

til pigernes hverdagsliv nemlig ”Mode”, falder udenfor dette mønster, idet der er en markant mindre 

andel af pigespejderne som er interesseret i ”Mode. Man kan sige, at dette lever op til en af 

52

fordommene om spejdere, nemlig at de ikke er særlig modebevidste. Ud af denne sammenligning 

kan det konkluderes, at en større andel af pigespejderne er interesserede i emner, som ikke direkte 

har relevans for deres hverdag, men som afspejler det omgivende samfund. Denne konklusion skal 

dog ses i lyset af, at det kan være, at det er de mest samfundsengagerede piger, der har deltaget i 

pigespejderundersøgelsen. Desuden kan den store interesse, pigespejderne tilkendegiver, være en 

konsekvens af, at pigerne ”gør sig mere interesserede” end de egentlig er ved at sætte kryds ved 

”Noget” eller ”Meget interesseret” i langt højere grad, end de egentlig føler sig. 

Hvilke personlige mål har pigerne for fremtiden 69 ? 

Efter dette blik ind i pigernes hverdagsliv, bliver det i den følgende del gennemgået, hvilke mål 

pigerne selv har for deres fremtid. Pigerne blev stillet spørgsmålet: ”Hvad er de tre vigtigste mål, 

som du har”, og der var 10 forskellige svarmuligheder og mulighed for at svare ”Ved ikke”. Det 

nedenstående diagram viser, hvilke mål for fremtiden, som pigerne vægter. 

Diagram 7: Hvor mange procent af pigerne har følgende mål for fremtiden (procent) 

Procent 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

72 

64 

At få et liv At få en god 

med familie uddannelse 

og børn 

41 40 

At have en 

følelse med 

fællesskab 

med andre 

At have 

mulighed for 

at rejse ud 

og opleve 

verden 

20 19 19 

At have 

mulighed for 

personlig 

udvikling 

At få et fast 

arbejde 

At få et godt 

sted at bo 

11 

At tjene 

mange 

penge 

6 

At have 

meget fritid 

Hovedparten af pigerne har en fornemmelse af, hvilke mål, som de har for fremtiden. Der er 

således kun 2,2 % eller 5 af pigerne, som svarer ”Ved ikke”. Det er de traditionelle værdier, som 

vægtes højest. ”Et liv med familie og børn” er således et vigtigt mål for 2/3 af pigerne, imens ”At få 

en god uddannelse” vægtes af 63,6 %. Det kan undre, at der er så mange piger, som vælger 

uddannelse, når det kun er 19,1% af pigerne, der ser ”at få et fast arbejde” som mål. Dette kan 


4 

At blive 

kendt og 

berømt 

2 

Ved ikke 

Serie1 

53

skyldes, at for mange af pigerne synes et fast arbejde at ligge meget langt ude i fremtiden, imens de 

nu står overfor at skulle overveje, hvilken uddannelse de gerne vil tage. 

At pigerne vægter fællesskab højt, viser sig også i dette spørgsmål, da ”At have en følelse af 

fællesskab med andre” indtager 3. pladsen. Der er dog næsten lige så mange, som ønsker ”Mulighed 

til at rejse ud og opleve verden”, og dette kan synes at stå i kontrast til at have fast arbejde. Det er 

da også kun to ud af de 90 piger, som har valgt ”At have mulighed for at rejse ud og opleve 

verden”, der som et andet mål har ”At have et fast arbejde”. 

”Mulighed for personlig udvikling” vægtes af 1/5 af pigerne i undersøgelsen, og dette mål er 

hyppigst kombineret med ”At rejse ud i verden”, ”At få et liv med familie og børn” og ”Få en god 

uddannelse”. Pigerne ser altså ikke det mere moderne fænomen ”Personlig udvikling” som noget, 

der står i kontrast til traditionelle værdier som en god uddannelse og familie. 

De færreste har valgt at sætte kryds ved forhold, som man ellers ofte får indtryk af vægtes højt af 

mange unge såsom ”At tjene mange penge” ”Mulighed for meget fritid” og ”At blive kendt og 

berømt”. Og i det omfang, som pigerne har valgt en af disse, har de typisk kombineret det med de 

traditionelle værdier: ”Familie”, ”Uddannelse”, ”Fællesskab” eller det mere moderne ”Mulighed for 

at rejse ud i verden”. Der er således ingen af pigerne, som lader ”Meget fritid” ”Mange penge” eller 

”Rig og berømt” indgå i den samme kombination . Disse fungerer derfor ikke som en modsætning 

til, men snarere som et supplement til, de mere traditionelle værdier. 

Det kan ikke lade sig gøre at foretage signifikanstest, når der i spørgsmålet er mulighed for at sætte 

flere krydser. Det viser sig dog ved gennemgang af krydstabuleringerne, at der ikke er stor forskel i, 

hvordan pigerne fordeler sig på spørgsmålet, når man inddrager de tre baggrundsvariable. 

De fleste af pigerne har således uanset alder, medlemslængde og medlemsstatus enten alle eller 

flere af disse som personlige mål: familie, uddannelse, fællesskab og mulighed for at rejse ud. 

Dette spørgsmål omkring personlige mål for fremtiden er tidligere blevet stillet i undersøgelsen 

”Børn og politik”, som blev udarbejdet af medarbejdere ved Danmarks Pædagogiske Universitet 70 

til Børnerådet og Dansk Ungdoms Fællesråd. I denne undersøgelse blev piger og drenge i 7. klasse 

70 Brun m. fl. 2003: 27 

54

landt andet spurgt om, hvilke tre mål, som de havde for fremtiden. I den nedenstående tabel kan 

det ses, hvilke mål, som pigerne i denne undersøgelse vægtede, og hvilke mål pigespejderne som 

går i 7. klasse, har. 

Tabel 17: Hvor mange procentandele af pigerne har disse som personlige mål for fremtiden 

(rangordnet efter pigerne i den anden undersøgelses svarfordeling). 

7. klasses piger i ”Børn og Pigespejderne i 7. klasse 72 

politik” 71 

At fået liv med familie og børn 70,2 % 78,9 % 

At få en god uddannelse 

At have mulighed for at rejse ud 

69,6 % 66,2 % 

og opleve verden 

33,7 % 

35,2 % 

Følelse af fællesskab med andre 23,1 % 32,3 % 

At blive kendt og berømt 8,4 % 5,8 % 

Personlig udvikling 12,3 % 7,0 % 

Fast arbejde 31,8 % 23,9 % 

Meget fritid 12,7 % 9,1 % 

Et godt sted at bo 22,5 % 31,8 % 

At tjene mange penge 11,3 % 12,5 % 

Som det kan ses af tabellen er der både blandt pigespejdere i 7. klasse og pigerne i den anden 

undersøgelse flest piger, der som personlige mål har ”At få et liv med familie og børn”, ”At få en 

god uddannelse” og ”Have mulighed for at rejse ud og opleve verden”. Procentandelene som vægter 

”Uddannelse” og ”Mulighed for at rejse ud” er størrelsesmæssig næsten lig hinanden, og dette 

gælder ligeledes imellem procentandelene, som ønsker ”At tjene mange penge”, ”At have meget 

fritid”, ”At blive kendt og berømt” og som ser ”Personlig udvikling” som et mål. Der er dog også 

forskelle imellem de to grupper, idet der er en væsentlig højere andel af pigespejderne, der vægter 

”Følelsen af fællesskab med andre”, end der er blandt de andre piger. Det er således den ting, som 

samler fjerdeflest af pigespejderne, imens der i den anden gruppe derimod er en større procentandel 

af pigerne, som vægter ”Et fast arbejde”. Det kan dog ikke entydigt ud af denne sammenligning 

udledes, at en højere andel af pigespejdere sætter fællesskabet højt end blandt piger generelt, og det 

er der flere grunde til. For det første er der kun 71 af de pigespejdere, som har medvirket i 

undersøgelsen, som går i 7. klasse, imens den anden undersøgelse baserer sine resultater på 

besvarelser fra 54 skoleklasser – der er således stor statistisk usikkerhed på procentandelen. For det 

andet kan det være, at pigespejderne, som har besvaret spørgeskemaet er atypiske, f.eks. kan det 

71 Piger i 54 7. klasser 

72 Der er 71 pigespejdere, som går i 7. klasse, der har besvaret dette spørgsmål. 

55

være, at de er meget mere engagerede og fællesskabsorienterede end de 428 pigespejdere, som 

valgte ikke at deltage, og dette har også indflydelse på resultatet. Overordnet kan man slutte udfra 

denne sammenligning, at pigespejderne også mht. mål for fremtiden ligner andre piger, selvom der 

muligvis er en tendens til, at en større andel af pigespejdere end blandt piger generelt, ser det som 

vigtigt at indgå i et fællesskab med andre. Dette mål ligger klart i forlængelse af, hvad et korps som 

De grønne pigespejdere netop tilbyder pigerne, og det understreger endnu engang, at mange af 

pigerne sætter pris på de kvaliteter, som er i spejderlivet. 

Opsamling på kapitlet 

Pigespejderne, som har medvirket i undersøgelsen, går typisk til faste aktiviteter 2-3 gange om 

ugen, og det mest typiske antal er tre gange om ugen. Pigespejderne adskiller sig ikke fra piger 

generelt i samfundet mht. til faste fritidsaktiviteter, de er hverken mindre eller mere aktive end 

andre piger, som også går til faste fritidsaktiviteter. Der er dog en forskel og det er, at alle 

pigespejdere går til mindst 1 fritidsaktivitet om ugen. Hermed adskiller de sig fra de 7 % piger, 

som ikke går til nogen fast fritidsaktivitet. Gennemsnittet for antal faste fritidsaktiviteter i en 

typisk uge er derfor sandsynligvis højere for pigespejdere end for piger generelt. 

53,1 % af pigespejderne har et fritidsjob, som de får løn for. Det er cirka den samme andel, som 

har arbejde blandt piger generelt, så her er der ingen forskel imellem pigespejdere og andre 

piger. 

17,6 % af pigespejderne er trænere eller ledere i en anden forening eller klub. Denne andel må 

betegnes som høj, idet der er en stor andel af pigespejderne som i forvejen har et lederansvar hos 

De grønne pigespejdere. 

Over halvdelen af pigerne (51,8 %) er eller har været elevrådsrepræsentanter, og det må 

betegnes som flot. 

Venskab betyder meget for pigerne, og en stor del af pigerne er ofte sammen med deres venner i 

fritiden. 55,1 % har besøg af venner hjemme hos sig ”mindst 1 gang om ugen”, og kun 15,6 % 

har ”sjældnere besøg hjemme hos sig end 1 gang om måneden”. 62,6 % af pigerne er hjemme 

hos deres venner ”mindst 1 gang om ugen”, så pigerne er altså oftere hjemme hos deres venner, 

end de selv har besøg. Der er 8,7 % af pigerne, som ”sjældnere end 1 gang om måneden er på 

besøg hos venner”. Ved datafiltrering viser det sig, at der er 14 piger, som sjældent har besøg 

eller som er på besøg hos venner. Der kan ikke påvises nogen sammenhæng imellem antallet af 

faste aktiviteter som pigerne går til fritiden og hvor ofte, de er sammen med deres venner. Det 

56

kan hverken bekræftes eller udelukkes, at andelen som sjældent har venner på besøg er den 

samme blandt pigespejdere og blandt piger generelt, og der kan derfor ikke drages en entydig 

konklusion. Der er dog en del, som taler for, at andelen er den samme blandt pigespejderne som 

blandt piger generelt. 

De fleste af pigerne (31,6 %) ser 1-2 timers tv om dagen, og kun 7,6 % ser mindre end ½ times 

tv på en typisk hverdag. Pigerne ser, ved en beregning af et estimerede gennemsnit, cirka 1 t og 

56 minutters tv på en typisk hverdag. Der kan ikke påvises nogen forskel imellem, hvor meget 

pigespejdere på 13-15 år, og hvor meget piger generelt i denne alder ser tv på en typisk dag. Der 

er den samme andel i begge grupper, som ser under ½ times tv om dagen, og gennemsnittet for 

hvor meget fjernsyn, der ses, er stort set det samme i de to grupper. 

Nogle af aktiviteterne som de fleste af pigespejderne oftest laver i deres fritid er: at være 

sammen med familie og venner, lave lektier og høre musik. Kun 7 % af pigespejderne er ofte på 

diskotek eller cafe, og det er her typisk de ældste, der foretager sig disse aktivteter. 

57,1 % af pigerne drikker aldrig alkohol, 4,5% drikker det hver uge, imens 33,5 % drikker det 

sjældnere end hver uge. Der er forskel mht. til alkoholvaner blandt pigespejdere og blandt piger 

generelt. Det er således en lavere andel af de 13årige og 15årige pigespejdere, der drikker 

alkohol hver uge, end blandt piger generelt. 

Det er kun de færreste af pigespejdere, som ryger. Der er 13 piger, som enten ryger hver dag 

eller lejlighedsvist. Der er forskel mht. rygevaner mellem pigespejdere og blandt piger generelt, 

idet det er en væsentlig lavere andel af de 13-15årige pigespejdere, der ryger end blandt piger 

generelt. 

54 % af pigespejderne dyrker motion hver dag eller flere gange om ugen, og kun 17,8 % 

motionerer kun ”Nogle gange om måneden”, ”Sjældnere” eller ”Aldrig”. Denne andel som 

dyrker meget lidt motion blandt pigespejdere er ikke større end andelen blandt piger generelt. 

Der er altså den samme procentandel, som er meget lidt fysisk aktive blandt pigespejderne som 

blandt piger generelt. 

60 % af pigespejderne dyrker motion i en klub eller forening. Det er den samme andel som 

blandt piger generelt. Pigespejdere er altså lige så ofte medlemmer af en sportsklub/forening 

som piger generelt. 

Hovedparten af pigespejderne tænker over, hvad der sundt for dem. 12 % af pigerne tænker over 

det hele tiden, og 72 % af pigerne overvejer det engang imellem. 

57

Der er 56,2 % af pigespejderne, som mener, at de vejer for meget, og det er stort set den samme 

andel, som blandt piger generelt. Der er dog forskel på, hvordan de to grupper anskuer deres 

overvægt. Der er en større andel blandt piger generelt end hos pigespejderne, som anser sig for 

at være klart overvægtige, imens der er en større andel af pigespejderne, der mener, at de kun er 

delvis overvægtige. En større andel af pigespejderne er altså mindre negative omkring deres 

egen vægt. 

Der er kun 15,2 % af pigespejderne, som er klart utilfredse med deres krop. 84,8 % er enten 

delvist eller helt tilfredse med kroppen. Blandt piger generelt er denne andel kun 75 %, så der er 

altså sandsynligvis en større andel af pigespejderne, der i en eller anden grad er tilfredse med 

deres egen krop. 

Kun lidt under ¼ af pigespejderne oplever, at de ofte er stresset i den travle hverdag, imens det 

for ¾ af pigerne kun forekommer ”En gang imellem”, ”Sjældent” eller ”Aldrig”. Blandt piger 

generelt er det cirka 36 %, som ofte oplever stress i hverdagen, så der er sandsynligvis en større 

andel blandt piger generelt, som er stressede. Der er dog ingen forskel imellem andelen af 

pigespejdere og andelen blandt piger generelt, som ”Aldrig” eller kun ”Sjældent” føler sig 

stressede. 

Det er de færreste af pigespejderne, som føler sig ensomme særlig tit, og 63,2 % oplever det 

kun ”Sjældent” eller ”Aldrig”. Der er ikke en større andel blandt piger generelt end blandt 

pigespejdere, der tit føler sig stressede i hverdagen. 

Pigespejderne har mulighed for at tale med forskellige personer, når de har problemer. 

Hovedparten af pigerne (92 %) har nemt ved at tale med deres pigevenner om ting, som trykker 

dem. 71% kan tale med deres mor og en væsentlig lavere andel på 47 % har nemt ved at tale 

med deres far. 54 % har let ved at gå til deres drengevenner, og 40 % af pigerne kan tale om 

problemer med deres spejderleder. Der kan ikke påvises nogen forskel imellem pigespejdere og 

blandt piger generelt mht. at tale med de forskellige personer. 

85 % af pigespejderne betegner sig selv som lykkelige, og blandt piger generelt er det 84,6 %, 

som anser sig selv for at være dette. Der er altså ikke en større andel af pigespejderne, som er 

lykkelig, end blandt piger generelt. 

Hovedparten af pigespejderne er optaget af emner som på en eller anden måde har en relation til 

deres egen verden såsom ”Kærlighed”, ”Uddannelse”, ”Børnemishandling” eller ”Naturen”. Der 

er en større andel af pigespejderne end blandt piger generelt, som er interesseret i emner 

omkring ”Tro”, ”Miljø”, ”Samfund og politik”, ”Arbejdsløshed”, imens der er en større andel 

58

landt piger generelt, som er interesseret i ”Mode” og ”Terror”. Der er ingen forskel imellem 

grupperne mht. interesse i ”Sex”, ”Sundhed” og ”Kærlighed”. 

Hovedparten af pigespejderne har en fornemmelse af, hvilke mål som de har for fremtiden. De 

fleste af pigerne har et ønske om ”At få et liv med familie og børn” og ”At få en god 

uddannelse”. Der er er en lavere andel, som vægter, ”At have en følelse af fællesskab med 

andre” og ” At have mulighed for at rejse ud”. De færreste drømmer om ”At have meget fritid” 

og ”At blive kendt og berømt”. Der er stort set den samme andel blandt piger generelt som 

vægter ”At få et liv med familie”, ”At få en god uddannelse” og ”Have mulighed for at rejse ud 

og opleve verden”, som blandt pigespejdere. Der er dog en større andel af pigespejderne, som 

vægter ”Følelsen af fællesskab med andre”, end der er blandt piger generelt. Det kan dog ikke 

udledes heraf, at det er et forhold som gør sig gældende for alle pigespejdere, idet pigerne som 

har besvaret spørgeskemaet kan være mere fællesskabsorienterede end andre pigespejdere. Der 

er altså mht. mål for fremtiden ligheder imellem pigespejdere og piger generelt. 

59

Kapitel 4 

Konklusion 

I det indledende kapitel blev der fremsat to hypoteser om pigespejdere. I dette kapitel vil der blive 

konkluderet på, hvilken af hypoteserne, der passer bedst på pigespejderne, som har besvaret 

spørgeskemaet. 

I den første hypotese ”A” er en grøn pigespejder kendetegnet ved at være en pige som lever et aktivt 

liv: hun går til mange fritidsaktiviteter, hun har venskaber med mennesker i mange forskellige 

sociale sammenhænge, hun har sunde relationer til sin familie, hun lever et fysisk aktivt liv, hun er 

et menneske, der både interesserer sig for, hvad der foregår i hendes egen verden, og hvad der sker 

rundt om i den store verden, og hun trives med det liv, hun lever. 

Den anden hypotese ”B”, modhypotesen, har et andet perspektiv, idet en grøn pigespejder i denne 

optik forstås som en pige, der lever livet på følgende måde: hun går ikke til mange andre 

fritidsaktiviteter end spejder, hun har kun få venskaber, og de fleste af hendes venner er andre 

grønne pigespejdere, hun dyrker ikke motion, og hun er kun interesseret i problemstillinger, der 

netop har relation til hendes egen verden. 

Pigespejdernes fritidsaktiviteter 

Pigespejderne går i gennemsnit til faste fritidsaktiviteter 2,9 gange i en typisk uge, så de fleste af 

pigespejderne må nødvendigvis gå til flere faste fritidsaktiviteter end blot spejder. Herved er 

pigespejdernes gennemsnit sandsynligvis højere end for piger generelt, idet der her er 7% , som 

ikke går til nogen faste aktiviteter. Disse piger trækker gennemsnittet ned for gruppen ”piger 

generelt”. 

53,1 % af pigespejderne har et lønnet fritidsjob, og denne andel er den samme som blandt piger 

generelt. 

61 % af pigerne har eller har haft et lederansvar hos De grønne pigespejdere, og denne høje 

andel vidner om et stort engagement i spejderlivet. 

17,6 % af pigespejderne er desuden ledere i en anden forening eller klub. 

51,8 % af pigespejderne er eller har været med i et elevråd. Selvom der ikke foreligger 

oplysninger om procentandelen af piger generelt som er eller har været elevrådsmedlemmer, må, 

som vist ovenfor, medlemsprocentandelen af pigespejdere være højere end for piger generelt. 

60

Ud af denne gennemgang kan det udledes, at pigespejderne, der indgår i undersøgelsen lever et 

aktivt liv med mange faste fritidsinteresser, og at de på nogle områder såsom ledelse i frivillige 

foreninger eller elevråd sandsynligvis er mere aktive end piger generelt er. 

Pigespejdernes venskaber 

Det vigtigste ved at være spejder for de fleste pigespejdere er fællesskabet, som man her indgår 

i. 

Hos De grønne pigespejdere får rigtig mange af pigerne nogle af deres bedste venner, og disse 

venskaber er et supplement til deres øvrige venskaber. 

Det er kun 2% af pigerne, som har alle deres bedste venner hos De grønne pigespejdere. Pigerne 

har altså også venner udenfor korpset. 

82 % af pigespejderne er ofte sammen med venner i fritiden. 

55,1 % af pigespejderne har venner med hjemme mindst 1 gang om ugen, og 62,6% er hjemme 

hos deres venner mindst 1 gang om ugen. Andelen af piger som kun sjældent eller aldrig har 

venner med hjemme eller som er på besøg hos deres venner er givetvis den samme blandt 

pigespejdere som blandt piger generelt. 

Hovedparten af pigespejderne har nemt ved at tale med deres venner om problemer, og 

pigespejderne adskiller sig ikke på dette punkt fra piger generelt. 

At pigespejderne har venskaber kan også udledes ved, at det kun er 4,5 % som tit føler sig 

ensomme. Ensomhed er således ikke noget, som præger hverdagslivet for særlig mange af 

pigespejderne. Det er den samme andel blandt piger generelt, som ofte føler sig ensomme. Der 

er således ikke en større andel af pigespejdere, som er ensomme end blandt andre piger. 

På baggrund af det ovenstående kan det konkluderes, at venskaber betyder meget for pigespejderne, 

og det gælder både venskaber, som de har indenfor korpset og de venner, der ikke er grønne 

pigespejdere. Der er stort set ingen af pigerne, som kun har venner i korpset. Hovedparten af 

pigespejderne har således sociale relationer i forskellige sammenhænge og på dette punkt adskiller 

de sig ikke fra gruppen ”piger generelt”. 

Pigespejdernes relationer til familien 

83 % af pigespejderne bor sammen med begge deres forældre 

61

85 % af pigespejderne er ofte sammen med deres familie. 

71% af pigespejderne har nemt ved at tale med deres mor om problemer, imens det kun er 47 % 

som har en sådan fortrolighed med deres far. Pigespejderne adskiller sig ikke på dette punkt fra 

piger generelt. 

Ud af det ovenstående afsnit kan det udledes, at de fleste af pigespejderne har et tæt og fortroligt 

forhold til deres familie. Herved adskiller de sig ikke fra piger generelt. 

Pigespejdernes motionsvaner og sundhed 

79,9 % af pigespejderne dyrker motion mindst 1 gang om ugen, og 12,5 % dyrker det hver dag. 

Kun 17,8 % af pigespejderne dyrker motion sjældnere end et par gange om måneden eller aldrig. 

Denne andel af pigespejdere, som sjældent eller aldrig dyrker motion, er sandsynligvis den 

samme som for piger generelt, så der er altså ikke en større andel af pigespejdere, som er meget 

lidt fysisk aktive. 

60% af pigespejderne er medlemmer i en sportsforening/klub, og denne andel er den samme 

som blandt piger generelt. 

84 % af pigespejderne tænker over, hvad der er sundt. 

56,2 % af pigespejderne mener, at de vejer for meget. Det er den samme andel, som blandt piger 

generelt. Pigespejderne er dog mindre negative omkring deres egen vægt, idet der her er en 

lavere andel, som mener, at de er klart overvægtige. De er således mindre polariserede i synet på 

vægt, end piger generelt er. 

Der er 84,8% af pigespejderne, som er helt tilfredse eller delvis tilfredse med deres egen krop. 

På dette punkt adskiller de sig fra piger generelt, idet der i denne sidste gruppe er en mindre 

andel, som er tilfredse med deres krop. Pigespejderne har altså et mere positivt forhold til 

kroppen, end piger generelt har. 

Det er de færreste blandt pigespejderne, som ryger. Der er kun 13 af pigerne, som enten ryger 

dagligt eller lejlighedsvist. Denne andel er væsentlig lavere end blandt piger generelt. 

57,1% drikker aldrig, og kun 4,5% drikker hver uge. Her adskiller pigespejderen sig igen fra 

piger generelt, idet der er væsentligt flere i den sidste gruppe, som drikker alkohol hver uge. 

Som det kan udledes ud af det ovenstående er der ikke en større andel af pigespejderne, som aldrig 

dyrker motion end blandt piger generelt. Pigespejdere er altså lige så fysisk aktive som andre piger. 

62

Pigespejderne går op i deres sundhed, men de er mindre polariserede i deres syn på det end piger 

generelt er, og dette er et sundhedstegn. En større andel af pigespejderne har sunde rygevaner end 

piger generelt har, og de drikker også sjældnere. Alt i alt kan man udlede, at grønne pigespejdere er 

sunde piger, og hovedparten af dem lever et fysisk aktivt liv med motion og sunde vaner. 

Pigespejdernes trivsel 

Lidt under 25 % af pigespejderne føler sig ofte stressede i hverdagen, og det er stort set den 

samme andel, som sjældent eller aldrig føler sig stresset. Der er en større andel af piger generelt, 

som ofte er stresset, så her adskiller pigespejderne sig. 

Hovedparten af pigespejderne mener selv, at de er lykkelige. Kun 9,9% føler sig enten ikke 

særlig lykkelige eller meget ulykkelige. Der er lige så stor andel blandt piger generelt, som føler 

sig lykkelige. Pigespejdere er altså lige så lykkelige, som andre piger. 

På baggrund af det ovenstående afsnit kan det konkluderes, at hovedparten af pigespejderne 

trives i deres hverdagsliv, men der er en lille gruppe, som ikke gør det. Pigespejderne adskiller 

sig derfor ikke mht. til trivsel fra piger generelt. 

Med udgangspunkt i ovenstående gennemgang kan det fastlægges, at A er den hypotese, som 

fremsætter det mest vellignende billede af en typisk grøn pigespejder. En typisk grøn pigespejder i 

alderen 13-16 år er nemlig en pige, som er engageret i sit spejderliv, men som samtidigt laver en 

masse andre aktiviteter såsom f.eks. faste fritidsaktiviteter, arbejde, elevråd og motion. Det er en 

pige, der er sammen med sine venner i fritiden, og som har venner i flere forskellige sociale 

sammenhænge. Herved ligner den typiske pigespejder andre piger. Den typiske grønne pigespejder 

drikker sjældent alkohol og ryger ikke, hun går op i sin sundhed, men hun er ikke udpræget negativ 

i sit syn på sin egen vægt og krop. På disse punkter adskiller hun sig fra mange andre piger i 

samfundet. Den grønne pigespejder er en pige, som går op i emner, som har en relation til hendes 

eget liv, men hun er også interesseret i emner, der er på afstand fra hendes egen verden. En grøn 

pigespejder er altså en velfungerende pige, der lever et normalt og sundt hverdagsliv, der ikke 

adskiller sig markant fra andre pigers. 

Litteraturliste 

63

Bille, Trine og Fridberg, Torben m. fl: Kulturvaneundersøgelsen. Danskernes kultur- og 

fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964, akf forlaget, 2005. 

Bille, Trine og Wullf, Erik: Tal om Børnekultur. En statistik om børn, kultur og fritid, akf og 

Børnekulturens netværk, 2006 

Brun, Jens m. fl. : Børn og politik, Børnepanel rapport, Dansk Ungdomsfællesråd, 2003. 

Due, Pernille og Bjørn E. Holstein: Skolebørnsundersøgelsen, 2003, netadgang på linket: 

http://www.hbsc.dk/download/rapp-2002.pdf 

Fridberg, Torben: Skolebørns fritidsaktiviteter – kultur- og fritidsundersøgelsen 1998, 

Socialforskningsinstituttet, 1999 

Kofod, Anne og Nielsen, Jens Christian: Det normale ungdomsliv Hverdagsliv, fællesskab, trivsel 

og fremtid, Cefu// Learnin Lab Denmark// DPU, 1. udgave, 2005 

Skårhøj, Rie Frilund og Østergaard, Søren (Red): Generation Happy, Unitas Forlag, Frederiksberg, 

2005 

64

En undersøgelse af grønne pigespejdere i alderen 13-16 år”.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?