Referat af 4. møde i Tænketanken for ... - Ejendomsviden

Referat af 4. møde i Tænketanken for Bygningsrenovering afholdt den
19. marts 2012
Tema: Energirenovering
Deltagere: Christian Schultz, Kbh. Universitet, Økonomisk Institut, Claus Bech Danielsen,
Aalborg universitet SBI, Henrik Bang, Bygherreforeningen, Michael H. Nielsen, Dansk
Byggeri, Bjarke Fjeldsted, DI Byggematerialer, Frank Korsholm, Håndværksrådet, Christian
Lerche, Danske Ark, Henrik Garver, FRI, Jan Eske Schmidt , TEKNIQ, Niels Haldor
Bertelsen, BVU*net, Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme, Vagn Holk, Videncenter for
Energibesparelser i bygninger, Hans Peter Svendler, Realdania, Lars Axelsen og Susanne
Borenhoff, GI, Annette blegvad, Akademisk Arkitektforening, Dorte Bechmann, IDA, Gunde
Odgaard, BAT-kartellet, Thorkild Ærø, SBi, Christan Lyk-Jensen, Bygningsstyrelsen, Frank
Bundgaard, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Bent Madsen, Landsbyggefonden.
Jan Ejlerskov Petersen, Byggeriets uddannelser, Kim Duus, Nykredit.
Afbud fra: Lennie Clausen; Realdania
1. Velkomst
Formand Christian Schultz bød velkommen og præsenterede den nye sekretariatschef
Morten Pedersen fra Energistyrelsen. Herefter indledte han temaet
energirenovering.
2. Oplæg og debat om arkitektur og energirenovering
Næstformand Claus Bech-Danielsen holdt oplæg. I oplægget fokuserede
Claus Bech-Danielsen på erfaringer fra renoveringer i to typer af boliger; enfamiliehuse
og almene bebyggelser.
I oplægget lagde Claus Bech-Danielsen vægt på, at renovering af enfamiliehuse
er en meget personlig sag, hvor boligen tager form efter fx familieforøgelse
eller personlig smag. Boligen kan være en form for ”æstetisk visitkort”.
Det blev fremhævet, at jo mere private boligejere bygger om, jo mere
tilknytning får de til deres bolig, og boligen bliver derfor et personligt hjem.
Dette tætte bånd mellem det personlige og boligen/hjemmet har betydning
for den måde der renoveres på. En renovering bunder ofte i en ”fortællingen”
om, hvordan man gerne vil bo. Dette betyder, at energirenovering ofte
ikke er så vigtig for private boligejere, fordi energi sjældnere indgår i disse
fortællinger. Derfor skal energirenoveringen tænkes ind i andre renoverings-
/moderniseringsprojekter, hvor boligen forbedres. Fx har mange køkkenfirmaer
med samtalekøkkener formået at pakke standardiserede løsninger ind i
28. marts 2012

en fortælling om, hvordan vi gerne vil bo. Sigende var i øvrigt, at byggevirksomheder
talte om ”en bygning” mens beboerne talte om ”et hjem”.
Claus Bech-Danielsen præsenterede Vitruvius’ trekant med dimensionerne
æstetik, duelighed, holdbarhed, som udgør de grundlæggende kvaliteter ved
byggeri. Inden for de almene boliger fremhævede Claus Bech-Danielsen, at
der er mere fokus på holdbarhed i forbindelse med renoveringsprojekter, i
modsætning til lystbetonede renoveringer i enfamilieshuse. Det er hans vurdering,
at der mangler arkitektoniske analyser af, hvordan man kan forbedre
det almene byggeri. Disse analyser må gerne være mere detaljerede end i
dag.
Erfaringer fra almene renoveringer viser ifølge Claus Bech-Danielsen endvidere,
at man ved renoveringer ofte gentager mange af de fejl fx brug af
dårlige materialer, som kendetegnede det oprindelige byggeri. Ved renoveringer
skal der således ikke kun fokuseres på fysisk holdbarhed, men også
æstetisk holdbarhed, og fx hvordan materialerne patinerer over tid.
Endelig fremhævede Claus Bech-Danielsen en række initiativer og debatområder,
som kan være med til at forbedre de æstetiske aspekter ved energirenoveringer:
Tænk livskvalitet ind i energirenoveringsløsninger, skab debat
om hvilke typer af byggeri, der skal udvendigt efterisoleres, udvikl renoveringspriser,
der skal skabe mere prestige ved renovering og lav flere evalueringer
og mere erfaringsopsamling til udvikling af renovering på den lange
bane.
Debat af arkitektur og energirenovering.
I debatten blev det fremhævet, at man skal huske, at parcelhusejere og mere
professionelle bygningsejere er to meget forskellige grupper, hvorfor initiativer
til disse grupper også skal udformes forskelligt.
I debatten blev der bl.a. fremsat et forslag om flere renoveringsudstillinger,
der i 1:1 fremviser gode eksempler på energirenovering, og som kan være
med til at skabe mere prestige og opmærksomhed om renoveringsmarkedet.
De eksempler, som udstilles, må meget gerne fokusere på ”sjove” løsninger,
som taler til folks lyst til at forandre deres bolig. Behovet for erfaringsopsamling
blev fremhævet flere gange.
I debatten af arkitektonisk kvalitet blev det fremhævet, at det ikke kun er i
de almene renoveringssager, at der kan mangle arkitektonisk fokus, mange
renoveringer af parcelhuse er heller ikke gennemført med arkitektonisk kvalitet
for øje.
Rådgivernes rolle ved renoveringsprojekter var også til debat. Her blev det
bl.a. fremhævet, at der er behov for at energirenovering tænkes ind i projekterne
fra starten. Samtidig kan der også være behov for at tænke i nye samarbejdsmodeller.
Det at sikre arkitektonisk kvalitet betyder ikke nødvendig-
2/6

vis, at der bare skal sendes en arkitekt ud – det kan fx være nye samarbejdsformer
mellem faggrupper, så som Zero-projektet i Sønderborg.
3. Oplæg og debat om usikkerhed ved energirenovering
Direktør hos SBi Thorkild Ærø holdt oplæg om usikkerhed ved energirenovering.
I oplægget blev der lagt vægt på, at udgangspunktet for beregninger
af energibesparelser er BRs varmetabsberegning, som ikke er identisk med
det faktiske forbrug, fordi beregningerne bygger på en række standardiserede
forudsætninger om fx indendørstemperaturen. Herudover blev ønske om
bedre komfort, brug af standard forudsætninger og ønske om at sælge energirenoveringsprojekterne
fremhævet, som mulige grunde til forskellene.
Herefter blev der præsenteret resultaterne fra et energirenoveringsprojekt i
Tilst, hvor fire parcelhus er blevet energirenoveret ud fra forskellige standarder.
Resultaterne viser, at de beregnede procentvise besparelsesmål, som
blev stillet i udsigt, og de faktiske besparelsesprocenter passer vældig godt
sammen. Der er dog udvalgt særlige familier til at bo i de renoverede huse,
hvilke kan have haft en effekt i denne sammenhæng.
Herefter præsenterede Thorkild Ærø den digitale besparelsesberegner fra
Videncenter for energibesparelser, der medregner det faktiske energiforbrug
i baseline, og dermed giver et mere realistisk billede af, hvad der kan opnås
af besparelser. Værktøjet er til brug for håndværkere og lidt teknisk orienterede
ejere. Ligeledes præsenterede han resultater, der viser, at man i gamle
huse ofte bruger lidt mindre varme end beregnet, mens man i nye og velisolerede
huse ofte har et lidt højere forbrug end beregnet. Dette kan bl.a. skyldes,
at ekstraomkostningerne ved bedre komfort i nye huse er relativt små,
mens det er dyrere at opvarme et gammelt hus. Endelige fremhævede Thorkild
en række tiltag, som kan være med til at mindske usikkerheden ved
energirenovering fx brugersegmentering af grundlaget for besparelsesberegninger
fx i energimærket, således at beregningsforudsætningerne passer bedre
til de faktiske forhold. Samtidig blev det også pointeret, at der kan der være
behov for mere viden om brugernes vaner, og for erfaringsopsamling om
forskellige typer tiltag.
Direktør Gyrithe Saltorp fra Københavns Ejendomme holdt også oplæg om
usikkerheden ved energirenovering set ud fra en kommunal synsvinkel. Københavns
Kommuner foretager mange energibesparelser, og hver bygning
gennemgås detaljeret. Men det er primært lette løsninger og lavthængende
frugter, der høstes (lys og varmeinstallationer). Renoveringer af facader o.l.
gennemføres sjældent, særligt fordi der mangler redskaber til at mindske
usikkerhed. Hun fremhævede, at usikkerheden også påvirker den kommunale
beslutningsproces. Fra politisk side bliver der efterspurgt et besparelsestal,
der pga. usikkerheden beregnes på den sikre side for hver bygning.
Samtidig fremhævede Gyrithe Saltorp også en række initiativer, som kan
være med til at mindske usikkerheden. Bl.a. flere gode konkrete energireno-
3/6

veringseksempler, nemmere beregningsmetoder, større brug af rådgivertemas,
som levere en samlet løsning, større fokus på realisering af besparelser
gennem en god gennemførelse af renoveringsprojektet (mere brug af ”commissioning”
blev foreslået), bedre uddannelse i energirenovering af de sidste
led (ikke blot de udførende, men også driftspersonalet) og bedre produktinformationer
ift. energieffektivitet. Endelige fremhævede Gyrithe et konkret
eksempel på efteruddannelse, som i høj grad har ført til energibesparelser. I
Københavns Kommune har 600 driftsmedarbejdere gennemgået et endagskursus
i energioptimal drift, hvilket har ført til betydelige besparelser i
kommunens skoler, institutioner og andre ejendomme.
Debat om usikkerhed ved beregninger
Der var en lang debat om usikkerhed omkring forskellen mellem den lovede/beregnede
energibesparelse og den faktisk besparelse, når renoveringerne
er gennemført. Her blev der bl.a. sat spørgsmålstegn ved de større potentiale
analyser, der er gennemført for bygningsmassen i Danmark, og det blev
fremhævet, at der er behov for at koble de beregnede potentialer for besparelser
i bygningsmassen med erfaringer fra faktisk opnåede besparelser.
I forlængelse af debatten om usikkerhed ved beregninger, blev det fremhævet,
at det er væsentligt, at bygningsejere kender til forudsætningerne bag
projektet, således at de fx ved, at hvis de ændrer på temperaturen, vil det også
påvirke besparelser osv. Her kunne det være relevant at udvikle konkrete
modeller, hvor beboerne kan se effekten af ændret adfærd, ændret familiesammensætning
mv. Endvidere var der også en debat af garantistillelse for
besparelserne. Her blev fremhævet en ny garantiordning for de almene boligselskaber,
der er under udarbejdelse.
I debatten om besparelsespotentiale blev både intern overvågning/styring og
ekstern fjernaflæsning af energiforbruget i byggeriet fremhævet, som en mulig
løsning. Bl.a. blev nævnt CTS-systemer, der kan styre og overvåge byggeriets
energiforbrug og delenergiforbrug til fx ventilation, varme mv.. Det
blev dog fremhævet, at der mangler en stor købergruppe/bygherre, der efterspørger
disse anlæg. Samtidig blev et konkret projekt i Gellerup også omtalt.
Her afregner man energiforbruget med beboerne hver måned, hvilket har givet
bedre incitament til at opnå besparelser. Ligeledes bliver formentlig
igangsat et projekt i Middelfart, hvor der installeres et engelsk intelligent
styringssystem i 300 boliger.
4. Oplæg og debat om uddannelse
Centerleder Vagn Holk fra Videncenter for energibesparelser holdt et oplæg,
hvor han præsenterede en del af videncenterets arbejde og andre relevante
initiativer inden for uddannelse og kompetencer.
Videncentret bidrager til uddannelse inden for særligt tre områder, nemlig
uddannelse af energivejledere, gennem AMU-kurser og gennem uddannelse
af grossistleddet. Vagn Holk fremhævede, at øgede kompetencer kan omfatte
mange forskellige aspekter, herunder tekniske kompetencer, markedsfø-
4/6

ing og det at indgå i netværk med andre faggrupper. For så vidt angår de
tekniske kompetencer er bedre uddannelse i og for sig ”let”, og foregår allerede.
Markedsføringen skal i højere grad omfatte de andre kvaliteter end de
rene energibesparelser.
Dannelse af nye netværk er en ny tendens, som blev fremhævet. Her går forskellige
aktører inden for renoveringsmarkedet fx forskellige håndværkergrupper,
rådgivere, kommuner og finansieringsselskaber mv. sammen om at
tilbyde hele renoveringsløsninger eller tilbyde helhedsorienteret rådgivning
om energirenovering. Eksempler er fx projektet Zero i Sønderborg og Bedre
Bad konceptet. Disse netværk stiller nye krav til de enkelte faggruppers evner
at indgå i disse samarbejdskonstellationer.
Vedrørende behovet for bedre uddannelse fremhævede Vagn Holk bl.a. at
energivinklen skulle være en del af basisuddannelserne, at faglærernes niveau
skulle hæves, og at rådgiverne kom langt mere på banen generelt.
Endelige fremhævede Vagn Holk projektet Build Up skills, der har til formål
at udvikle nationale køreplaner for styrkelse af kompetencer hos den udførende
arbejdsstyrke inden for bygge- og installationsfagene omkring energieffektivitet
og brug af vedvarende energi i bygninger.
Debatten omhandlede bl.a. energivejlederuddannelsen og energikonsultenterne
og de kompetencer, som de to grupper har i forhold til at vejlede i helhedssynet
ved energirenoveringer. Det blev nævnt, at energikonsulenterne
via deres uddannelse opnår en række kompetencer ift. vejledning i helhedssynet
ved energirenovering. På den anden side tager private boligejere ofte
kontakt til den lokale håndværker, og derfor kan det være godt, at de via
energivejlederuddannelser besidder disse kompetencer. En løsning kan også
være, at rådgivere går med i lokale netværk med håndværkere og herigennem
også kommer mere ud til det private boligmarked.
Der blev også debatteret indholdet i uddannelserne. Bl.a. blev det forslået, at
der skal mere vægt på tværfaglighed i byggeriets uddannelser og mere undervisning
i energirenovering. Samtidig blev det fremhævet, at der i arkitektuddannelsen
bør være større fokus på BR10s bestemmelser.
Endelig var der afslutningsvist en debat om bedre belysning af fordele og
ulemper ved nedrivning i stedet for renovering.. I nogle tilfælde kan det ikke
betale sig at renovere, da det kan være mere rentabelt og energibesparende at
rive huset ned og bygge et nyt. I dette regnskab skal man dog også medregne
ressourceforbruget til bortskaffelse af materialer, udgifter til evt. genhusning
mv.
5. Afslutning og næste møde
Christian Schultz samlede op og takkede for debatten.
Næste møde er den 16. maj marts 2012, kl. 9-12 hos GI.
5/6

Temaet er finansiering og forbrugerbeskyttelse. Sekretariatet vil sende en
mail med de input, som medlemmerne bedes sende inden mødet.
6/6