”Jo, det kan være svært med de mange kasketter… og man skal holde tungen lige i munden, når man det ene øjeblik er skoleleder på sin egen skole, og på et andet tidspunkt kæmper for hele gruppens løn- og ansættelsesvilkår. Eller når man repræsenterer <strong>Skolelederne</strong> i visse sammenhænge, men er kommunens og forvaltnings talerør og i andre”, siger Claus. Som han oplever det, er bundlinjen imidlertid som regel tilfredshed blandt de lokale skolelederne med, at det er lykkedes at forhandle deres interesser ind i en god balance med andre hensyn. Så fordelene ved at være indkittet opvejer ulemperne. ”Ud over indfl ydelsen, kan vi qua vores status, trække på andre dele af for- 10 • Skoleledelse • september 2008 Som sønderjyder går de... ...gerne til grænsen! LÅN TIL lav rente uden gebyrer & omkostninger valtningen. Fx kommunens lønkontor, der laver vanskelige beregninger, oplæg om lønsumsstyring, grundlag for forhandlinger. Det kommer bare – man skal ikke tigge og be’ om det”, tilføjer Ingrid. Netværk og mentorordning <strong>Skolelederne</strong> i Aabenraa har gang i fl ere ting. Man afholder løbende møder for alle skoleledere i kommunen, hvor der kan være deltagelse af forvaltningen. Den lokale formand mødes hver 14. dag med forvaltningschefen. Så der er gode muligheder for at få snakke tingene ordentligt igennem. I slutningen af oktober arrangerer man en stor konference om skoleledernes psykiske arbejdsmiljø med op- lægsholdere fra PPR på programmet og med deltagelse af skoleledergruppen og forvaltningen. Målet at sætte fokus på stress og belastning i ledertilværelsen og forebyggelsen af, at det kan gå skævt, herunder styrke de netværksgrupper blandt skolelederne, som lokalafdelingen allerede fået nedsat for at stå hinanden bi i stort og småt. På <strong>Skolelederne</strong>s initiativ er etableret en ordning, så der kobles en mentor på, hver gang en nybagt skoleleder ansættes. Mentoren, der udpeges af forvaltningschefen, er en erfaren skoleleder, der følger den nye tæt de første tre måneder og op til to år efter ansættelsen. Heller ikke denne ordning er frivilligt arbejde, men udløser et éngangstillæg på 6.000 kr. pr. mentor. I kommunen er aftalt, at skolelederne skal gennemføre først to moduler af en diplomuddannelse i skoleledelse. På sigt skal alle ledere have en hel uddannelse. Som ’belønning’ udløses i sidste ende et fast årligt tillæg på ca. 12.000 kr. <strong>Skolelederne</strong> har også andel i dette initiativ, og gennemførelsen af et modul er koblet til konferencen om psykisk arbejdsmiljø – i samarbejde med CVU Sydjylland Endelig står skolelederne i Aabenraa med den store udfordring, det er lokalt at lande den nye lærerarbejdstidsaftale ud fra de principper der er aftalt i forbindelse med OK’08. Hvordan det skal gå, forhandler <strong>Skolelederne</strong> direkte med lærerne i den forhandlergruppe, der drejer sig om læreroverenskomsten. Interessant, ikke? . ”Lån til 7% p.a. – uden omkostninger og gebyrer – gælder fra 1/1 2008”
Skoleledelse • september 2008 • 11