RADIOHUS → MUSIKKONSERVATORIUM ... - Arkitektforbundet

For mange år siden udførte Monthy Python en tv-sketch, hvor vores fordomme blev udfordret
med helt nye spændende jobmuligheder for handicappede. Der var blandt andre
en spastisk lammet tjener, en døv receptionist og telefonpasser ... og det havde såmænd
passet i konceptet, hvis der også havde været en blind arkitekt!
Vi har så mange fordomme om, hvad man kan og ikke kan, og om hvilke egenskaber
og kompetencer, der er væsentlige til at udfylde forskellige jobfunktioner. Og måske støder
vores fordomme nogle gange mod virkeligheden, af ren og skær uvidenhed.
Torben Olesen mødte jeg første gang i starten af 80’erne, hvor jeg havde et studenterjob
i Fredningsstyrelsen, der varetog nyfredninger og vedligehold af fredede bygninger. Torben
havde som uddannet arkitekt med speciale i restaurering allerede dengang en meget
stor viden om fredede bygninger. Sammen med 5-6 arkitektkolleger rejste han land og
rige rundt for at holde styr på vores bygningskulturelle arv. Som arkitektstuderende på
en almindelig bygningskunstafdeling blev jeg betaget af den store tekniske viden og historiske
indsigt, disse arkitekter havde.
Og så mødte jeg Torben ca. 25 år senere – i forbindelse med en sag i ARKITEKTFOR-
BUNDET. Torben var ti år tidligere blevet ramt af nethindeløsning, en øjensygdom der
betød, at hans syn blev reduceret til ca. 5 % af et normalt syn. Han var kort sagt blevet
næsten blind. Torben havde igennem alle årene arbejdet som arkitekt inden for samme
område, men Fredningsstyrelsens arbejdsopgaver blev nu videreført af Kulturarvsstyrelsen.
I forbindelse med en besparelsesrunde i styrelsen skulle to personer inden for området
siges op – og Kulturarvsstyrelsen indstillede netop Torben og en kollega, der i øvrigt
var i fleksjob.
Torben var chokeret; efter 29 år i samme jobfunktion var han blevet udpeget som den
person, der bedst kunne undværes. Igennem 10 år som synshandicappet havde han – med
forskellige avancerede hjælpemidler og i perioder også personlig assistent – varetaget
jobbet, uden at kvaliteten af hans arbejdsindsats var blevet kritiseret. Kun havde man i
styrelsen besluttet, at Torben ikke kunne gå på besigtigelse alene – ikke fordi han fagligt
ikke længere formåede at udføre et kvalificeret stykke besigtigelsesarbejde, men alene af
frygt for at styrelsen kunne kritiseres for ikke at udføre deres statslige tilsynsforpligtelse
godt nok, for nogen kunne måske finde på at klage med begrundelsen: “Der var sendt
en blind arkitekt”.