LYSDESIGN ER EN SELVSTÆNDIG DISCIPLIN - Callnet

LYSDESIGN ER EN SELVSTÆNDIG DISCIPLIN
IBEN WINTHER ORTON ARBEJDEDE SOM LYSDESIGNER I LONDON, FØR INGENIØR-
FIRMAET RAMBØLL ANSATTE HENDE. I DET FØLGENDE PLÆDERER HUN FOR ET UDVIDET
SAMARBEJDE MELLEM ARKITEKT OG LYSDESIGNER, REDEGØR FOR DET ENESTÅENDE
I NORDISK LYSOPFATTELSE OG GIVER ET KONKRET EKSEMPEL PÅ SIT ARBEJDE. ALT
SAMMEN KRYDRET MED UDDRAG FRA HENDES ARTIKLER OM LYSDESIGN.
”Vi er bundet af en lang række traditioner herhjemme, og det
gør sig ikke gældende på samme måde ude i Europa,” siger
Iben Winther Orton.”Det skyldes bl.a., at arkitektskolen i Danmark
ligger under Kulturministeriet. Danske arkitekter uddannes til at
være visuelt og konceptuelt tænkende; de er kunstnerisk anlagt og
stilorienterede. Ude i Europa ligger arkitektuddannelserne under
undervisningsministerierne, og det betyder, at arkitekterne bliver
mere orienteret omkring bygningskonstruktion, mere tekniske. Vores
arkitekter har en force i det kunstneriske, mens f.eks. tyskerne er
mesterlige i konstruktion men mindre stærke i det æstetiske. Danske
arkitekter har også i stort omfang taget sig af lyset. Hvis der er en
lysdesigner tilknyttet et projekt, har arbe jdet ofte bestået i at udleve
arkitektens vision: ”Jeg vil gerne have, at det her rum opleves jævnt
belyst, og at der er lysslidser bag loftlamellerne.” I udlandet ville
det nærmere lyde: ”Jeg har tegnet det her hus. Kan du give mig
nogle indspark til belysningen?”
IBEN WINTHER ORTON
OM ARKITEKTERS NYTTE AF LYSDESIGNERE
”Den professionelle lysdesigner bevæger sig i et spændingsfelt
mellem teknik, arkitektur og bæredygtighed. Designeren har forstå-
else for lysets betydning for menneske, rum og miljø og bærer et
særligt ansvar for et vellykket samspil mellem dagslys og kunstlys.
Danske arkitekter kan roligt vænne sig til at betragte lysdesign som
en selvstændig disciplin, der løbende skal fornys eller redefi neres,
så designet af det kunstige lys i Danmark kan komme i samme
internationale klasse som arkitekturen.”
(Fra artiklen “Lysdesign ved en korsvej”, Arkitekten)
MENER DU, AT DE DANSKE ARKITEKTER KUNNE VINDE
NOGET VED AT GØRE MERE BRUG AF LYSDESIGNERE?
”Ja, bestemt. Udviklingen inden for lysdesign er gået så afsindig
hurtigt de senere år. Det kan simpelthen kun lade sig gøre at være
ekspert på området, hvis man udelukkende beskæftiger sig med dét.
Der er et behov for sparring arkitekten og lysdesigneren imellem, og
det vil kun blive større. Der er brug for pingpong og vekselvirkning.
En idé er noget, der fl yver rundt i luften, og den bliver først til et
brugbart koncept, når den er blevet tilført argumentation. ”Hvorfor
skal der være vinduer mod nord? Det er fordi, vi ønsker en behersket
mængde dagslys i rummet. ”Det skal ikke forstås sådan, at der er
gnidigheder mellem lysdesigneren og danske arkitekter, for det
mener jeg da ikke der er.”
92 93

Danmarks Idrætsforbund i Brøndby. Iben valgte en følsom bagbelysning
til kunstvæg af kunstner Ruth Campau. Lyset understøtter materialer og
farver ved en teatralsk belysning, som skaber stemning og hygge.
Arkitekt: Claus Francke.
HAR VI EN SÆRLIG MÅDE AT DESIGNE LYS PÅ I NORDEN?
”Ja, det vil jeg mene, og det er der mange årsager til. Vi er båret
af særlige kulturelle og religiøse anskuelser som f.eks. bevirker, at
vores kirker er hvidkalkede, minimalistiske og oplyst af glødelys,
hvor en sydlandsk kirke er langt mere spraglet i sit udtryk. Og så
er vi, fordi vi om vinteren har så relativt lidt af det, virkelig gode til
at håndtere dagslys.
Vi har en lang tradition for at formgive vores huse og vores rum
efter dagslyset, og så er vi afsindigt gode til også at kombinere
det med kunstlys. Vi ser det ikke hver for sig, men som et kombineret
hele, hvilket bl.a. skyldes vores meget lange skumringstider. Vi
har op til 1 ½ times skumring, så vi er vant til at blande lyskilderne.
Vi har virkelig en fornemmelse, en forkærlighed for dagslyset og
for dets nuancer.
Og så er vi forholdsvis stædige, hvad miljøhensyn angår. Vi
planlægger efter at tilgodese miljøet, hvilket er ret usædvanligt
ude i verden. Det er også karakteristisk for os, at vi er forholdsvis
forbeholdne over for trends. Vi følger ikke bare blindt de nye
tendenser; dertil er vi for sikre på, at vi har fat i den lange ende.
Vi følger med, men vi springer ikke bare på de nye bølger. Så jeg
tror, at vi har en særlig måde at tænke lysdesign på. Ja, men ville
vi så kunne tage vores måde – det produkt – og fl ytte det til andre
dele af verden og pådutte for eksempel et tyrkisk projekt vores
måde at tænke lys på?
Ville vi kunne implementere vores særlige danske opfattelse af lys i en
anden kulturel kontekst? Det tror jeg ikke. Når danske arkitekter bygger
i udlandet, er det jo umiskendeligt danske bygninger, de opfører.
Vi holder fast i vores måde at gøre det på. Men bliver vi bedre til at
udnytte de kompetencer, vi som danske arkitekter og lysdesignere har,
og til at samarbejde med andre, så vil vi på internationalt plan kunne
skabe succesprojekter i verdensklasse.”
IBEN WINTHER ORTON
OM SKANDINAVERNES FORHOLD TIL DAGSLYS
”Mens de lyse sommernætter i juni synes at vare uendeligt, ved
man, at dagslyset om vinteren er en mangelvare. Dagslyset er
dyrbart, men vi er fælles om det. Dagslyset bringer folk sammen.
Har vi ikke dagslyset, føler vi os snydt og berøvede. Vores arbejdsrutiner
gør, at vi om vinteren sjældent opholder os udenfor i
dagslys. Det er derfor, dagslyset spiller så vigtig en rolle i vores
arkitektur og livsstil, og det er derfor, at vi som et af de eneste lande i
verden har krav til dagslys indskrevet i vores bygningsreglement.”
(Fra artiklen “Nordisk lys i en brydningstid”, PLD)
DER FINDES IKKE EN DANSK UDDANNELSE FOR
LYSDESIGNERE. HVORDAN HAR DU UDDANNET DIG?
“Som 19-årig tog jeg til London og kom ind på teaterskolens scenografuddannelse.
Vi skulle lave projekter i beslægtede linier; lyd,
stage management, kostume og lys, og den ansvarlige for lyslinien
opsøgte mig og rådede mig til at skifte. Det gjorde jeg så. Jeg tog
en bachelor i lighting design og lærte en masse om perception, kreation
af stemninger over tid og om lysstyring. Da jeg var færdig, fi k
jeg et barn, og så passede teater arbejdstiderne mig dårligt, så jeg
fi k arbejde på en tegnestue for arkitektonisk lysdesign.”
“Faget er meget mere udbredt derovre, og man skal f.eks. ikke
i nær samme grad som herhjemme forklare sig, når man fortæller,
at man er lysdesigner. Sideløbende med mit arbejde, påbegyndte
jeg en master MSC i light and lighting fra Bartlett, en mere teknisk
uddannelse , som varede 2 år. Mens jeg var derovre, begyndte man
at opføre Operahuset i København, hvilket jeg syntes var ret interessant.
Jeg ringede derfor til Rambøll, som var ingeniører på det, og
spurgte, om ikke de havde brug for en lysdesigner på projektet. Jeg
havde tænkt mig at sidde i London og ordne det derfra, men jeg fi k
med det samme tilbudt arbejde. Hvornår kan du komme? Den jeg
talte med, havde slet ikke forstået, hvad jeg mente med lysdesign.
94 95

En større brandsikring af Statens Museum for Kunst betød udelukkelse af al
naturligt ovenlys. Her vises Ibens løsning på den ny belysning af de gamle sale
i 2006. Oplevelsen af dagslys gennem loftet skulle reetableres ved brug af
kunstlys og glas. Lyset kan styres individuelt for rum til rum.
Arkitekt: Erik Møllers Tegnestue.
I forbindelse med oprettelsen af nyt forbrændingsanlæg i udkanten af Kolding blev
belysning tænkt med helt fra starten. Det nødvendige lys inde i ovnhallen udgør
ved samme lejlighed bygningens æstetiske ansigt udadtil.
Jeg havde ikke forklaret mig ordentligt, og faget var så relativt ukendt
herhjemme, så han troede jeg var el-ingeniør, og dem stod de givet
og manglede nog le af til projektet. Det løb ud i sandet. Men senere
fi k de tilkoblet Jonathan Speirs (britisk lysdesigner) på projektet, og så
gik det op for Rambøll, at lysdesign var en profession, der var værd
at regne med. Og så fandt de mit nummer frem og ringede igen.”
IBEN WINTHER ORTON
OM KENDETEGN VED NORDISK LYSDESIGN
En kritisk og afventende holdning til den europæiske og globale
udvikling inden for lysdesign generelt.
En særligt udviklet bevidsthed om, hvad der passer til de nordiske
arbejds- og livsvilkår.
En udbredt forståelse for lysets betydning for miljø, livskvalitet
og forestillingen om ”det gode liv”.
Sans for det særlige samspil mellem dagslys og kunstigt lys, der
er et produkt af den store omskiftelighed i det skandinaviske,
klimatiske lys og de blødere overgange mellem lysstyrkerne.
En direkte og ”no-nonsense-orienteret” anvendelse af lys, hvor
det behøves. Lystraditionen er et produkt af en historisk kulturel/
religiøs tradition.
Sans for at lade lyset indgå i konteksten og at fremhæve den
uden at overdøve den.”
(Fra artiklen “Nordisk lys i en brydningstid”, PLD)
ET AF DINE FØRSTE PROJEKTER FOR RAMBØLL VAR
EN NY LYSLØSNING TIL TDC´S BUTIKKER (2004).
HVORDAN GREB DU DET AN?
”Faktisk kom aftalen i stand via Nesa (nu DONG Energy A/S).
De havde lavet nogle undersøgelser, som viste, at et af de segmenter,
der brugte mest energi, var butikkerne, og derfor ville de
gerne føre en kampagne over for nogle af de store butikskæder
for derigennem at få dem til at bruge mere energieffektivt lys. Det
var i den forbindelse vigtigt at fastslå, at det ikke behøvede at
være kedeligt og trist lys; og til vores store ære, ringede de altså
til os for at få os til at bevise det. Nesa henviste os så til TDC, og
vi fi k lavet en løsning for dem som indebar, at de sparede penge
på driftsbudgettet. Og de blev udstyret med en manual, som gav
nogle klare retningslinier for, hvordan butikkerne skulle lyssættes;
i stedet for at skulle tage individuel stilling hver gang en af deres
virkelig mange butikker skulle have nyt lys.
HVAD GJORDE I KONKRET?
”Det generelle argument i butikker er, at jo mere lys, desto fl ere
kunder, og det var ikke nødvendigvis vores pointe. Vi mente
nærmere, at jo større visuel tiltrækning butikkerne fi k, desto fl ere
kunder ville de få. For os gjaldt det om at få styr på det visuelle
hierarki. Hvad er vigtigst i butikken? Er endevæggen eller udsalgsvarerne
vigtigst? Og hvad med disken? Hvis der var tale om en
meget dyb butik, var det f.eks. vigtigt at få gjort opmærksom på
endevæggen, for hvis du oplyser den første del af en dyb butik,
men underbelyser den bageste ende, vil folk aldrig komme helt ned
i bunden. Da vi fi k opgaven, brugte TDC´s butikker meget loftslys,
og det var i realiteten spild, for det eneste dét lys gjorde var
at oplyse gulvet. Dertil kommer, at når man bruger meget lys fra
loftet, skal man bruge ekstra meget lys på at oplyse hylderne.
Noget af det første, vi gjorde, var derfor at nedlægge alt loftslys.
I dag bruger TDC kun eksponeringslys i deres butikker, og det lys,
der er omkring hylder og udstillingsskabe er rigeligt til at oplyse
resten af lokalet. Grundlys er ikke noget, vi er glade for, men det
er en helt anden snak.”
EN ANEKDOTE OM EN MEGET USKANDINAVISK PROCES
”Tegnestuen var inviteret til at designe lys på et springvand som
lå i en ny designer-outlet-village uden for Milano. Bygherren var
engelsk, og arkitekten, der skulle tegne fontænen, var fra USA. ”Vi
vil have et springvand,” lød beskeden, og arkitekten tegnede så
et springvand med løs hånd på et stykke A3 papir. ”Vi skal også
have noget lys på,” sagde arkitekten. Papiret blev kastet på tværs
af bordet, hvorefter lysdesigneren med lige så løs hånd skitserede
en belysningsløsning. Da projektholdet 14 dage senere besøgte
Milano, stod springvandet der, og med fuld belysning på. Var
resultatet dårligere, end det ville have været i Norden, hvor en
sådan proces ville være utænkelig? Ikke nødvendigvis. Processen
var i hvert fald hurtigere og selvfølgelig sjovere.”
(Fra artiklen “Nordisk lys i en brydningstid”, PLD)
En elegant lysende linie fører cyklister og gående over
jernebanelegemet og forbinder Østerbros boligkvarter med
Langeliniepromenaden i København. Lyset er lavt, ugenerende
og ledende. Arkitekt: Bystrup
96 97