AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning - Erhvervsstyrelsen

AKTIVERENDE
arkitektur og byplanlægning
50 eksempler
på udvikling af
attraktive og
aktive byrum

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning
Udgives af
Danmarks Idræts-Forbund,
Indenrigs- og Socialministeriet
Udarbejdet af
Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur, 2009
Cover: Rasmus Andersen og Alix Gillet
Grafik og Layout: Rasmus B. Andersen
Tryk: Datagraf
Fotos: Rettigheder forbeholdes.
1. udgave, 1. oplag, København august 2009
ISBN: 9788775466054
ISBN: 9788775466061 (elektronisk version)
Alle rettigheder forbeholdes. Med undtagelse af mindre citater
til brug for anmeldelse og kritik er mekanisk, fotografisk eller
anden gengivelse af denne bog eller dele af den ikke tilladt ifølge
gældende lov om ophavsret.
Publikationen er gratis og kan rekvireres hos:
Indenrigs- og Socialministeriet
Lovekspeditionen
Holmens Kanal 22
1060 Kbh.K
Telefon 33 92 93 00
www.ism.dk
Samt hos:
Danmarks Idræts-Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Tlf. 43 26 26 26
www.dif.dk
Center for Idræt og Arkitektur

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning
50 eksempler på udvikling af attraktive og aktive byrum
Rasmus B. Andersen

4
FORORD
Forord ved Indenrigs- og Socialministeriet, 2009
I dag er for lidt bevægelse og overvægt aktuelle
problemer i samfundet. Det er derfor god fornuft at
forebygge ved at skabe nogle gode fysiske rammer, der
opfordrer til fysisk aktivitet og bevægelse.
Behovet for mere bevægelse i vores hverdagsliv kan
imødekommes ved, at bevægelse i højere grad indgår
i arkitekturen og indretningen af de byrum, vi bruger i
vores hverdag. Faciliteter til idræt, sport og bevægelse
har traditionelt set været adskilt fra bybilledet og placeret
i haller, men undersøgelser af vores idrætsvaner peger
på, at den mere spontane og selvorganiserede idræt
vinder frem, hvorfor planlægningen af byens offentlige
rum skal fokusere på at skabe gode rammer til idræt og
bevægelse.
Gennem flere år har byfornyelseslovens forsøgs- og
udviklingsmidler bidraget til en løbende udvikling og
tilpasning af udviklingen af vores byer. I 2007 afsatte
det daværende Velfærdsministerium, nu Indenrigs- og
Socialministeriet, midler til at gennemføre en række
forsøgsprojekter med fokus på sundhed og bevægelse
i byens rum med det formål at sikre attraktive og
velfungerende byer, der også understøtter en aktiv
livsstil. Nærværende publikation ”Aktiverende arkitektur
og byplanlægning” er resultatet af et af disse igangsatte
forsøgsprojekter.
Publikationen indeholder konkrete anbefalinger
samt inspirationsmateriale fra både ind- og udland,
til hvordan eksisterende byrum kan omdannes til
bevægelsesfremmende og aktive byrum. Det er vores
ønske, at publikationen kan fungere som et konkret
planlægningsværktøj i kommunerne, da den rummer
forskellige principper samt eksempler, der kan
anvendes, når byplanlægningen, eksempelvis. via en
områdefornyelsesindsats, skal understøtte en aktiv
livsstil.
Vi håber, at publikationen vil inspirere til at arbejde med
den aktiverende by, så der er let adgang til fysisk aktivitet
for den enkelte borger.
Indenrigs- og Socialministeriet, 2009

Forord ved Danmarks Idræts-Forbund, 2009
Danmarks Idræts-Forbund organiserer i dag godt 1,6
millioner medlemmer, men vi vil gerne have endnu flere
danskere til at opleve glæden ved idræt og fysisk aktivitet.
Med denne manual ser vi på starten af fødekæden til at
få flere medlemmer i den organiserede idræt. Vi kommer
med anbefalinger til, hvordan adgang til idræt og fysisk
aktivitet i det danske byrum bliver en naturlig del af
kommunernes byudvikling og byplanlægning i fremtiden.
Det er DIF’s opfattelse, at byerne skal være Danmarks
største idrætsfacilitet, så danskerne dagligt har mulighed
for at dyrke idræt og være fysisk aktive i byens rum. Og så
er regnestykket fra vores side egentlig helt enkelt, at jo
flere danskere, der er vant til at bruge deres krop til idræt
og fysisk aktivitet jo flere vil også blive medlem af vores
idrætsforeninger.
Endelig ønsker DIF med denne manual at gøre
landets kommuner og arkitekter opmærksomme på,
at fremtidens byplanlægning ikke kan foregå uden
om idrætten, hvis man ønsker en aktiv og sund by.
Allerhelst så vi gerne, at kommuner i forbindelse med
kommuneplaner og lokalplaner bliver forpligtiget til at
redegøre for, hvad en given byudvikling vil betyde for
borgernes adgang til idræt og motion.
Vi vil gerne skabe bevidsthed om, at byrummet kan blive
en attraktiv idrætsfacilitet i byen og aktivere tusindvis af
borgere, såfremt man tænker nyt og kreativt inden for
byplanlægning og arkitektur. I manualen ”Aktiverende
arkitektur og byplanlægning” hjælper vi til med at styrke
kreativiteten og sætte nye rammer for, hvordan man kan
tænke idræt og byplanlægning sammen.
God inspiration og god læselyst.
Niels Nygaard
Formand Danmarks Idræts-Forbund.
Forord ved Center for Idræt og Arkitektur, 2009
I en større artikel fra engelske The Times gjorde
avisen opmærksom på, hvordan uigennemtænkt
byplanlægning hvert år slår mange mennesker ihjel.
Byen baseret på bilisme med manglende cykelstier og
utilstrækkelig offentlig transport, få parker og pladser,
monofunktionelle kvarterer, decentrale og dårligt
vedligeholdte idrætsfaciliteter, utrygge veje osv. har
flere liv på ”samvittigheden” end de katastrofer, som vi
normalt forbinder med død og lemlæstelse. Diabetes 2,
fysisk inaktivitet og forureningsrelaterede sygdomme,
som kan henføres direkte til en dårlig byplanlægning, er
en større dræber end f.eks. krig, terror, jordskælv eller de
efterfølgende tsunamier.
I Danmark ved vi, at lysten til at dyrke mere sport
og motion stiger, jo kortere transporttiden er til et
idrætsanlæg. Det vil sige, at vi ved at planlægge byerne
med større omtanke, med relativt simple midler vil
være i stand til at fremme ”det gode liv”, hvor ikke kun
mulighederne for fysisk aktivitet øges, men hvor social
interaktion og kulturel udveksling også fremmes. En
planlægningstype, der kaldes ”urban medicine” (U-Med).
Men kunne arkitekter og planlæggere i kommunerne så
ikke bare fordoble antallet af de 1.500 standardhaller, vi
f.eks. har i Danmark, og dermed lægge år til borgernes
gennemsnitslevealder? Næppe, for standardhallen
afspejler ikke danskernes aktivitetsmønstre i 2009. Vi er
langt mere aktive i rum, som ligger udenfor gadedøren:
veje, fortove, cykelstier, parker, byrum, skove osv.
Og løfter vi blikket væk fra den sundhedsrelaterede
argumentation for fysisk aktivitet i en bolignær hal,
opdager man desuden, at idrætten i dag skal forstås som
del af et langt bredere kulturbegreb. ”Overlevelse” som
argument for at være moderat fysisk aktiv træder ofte i
baggrunden for ønsket om op-, ind- og medlevelse.
Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets
Arkitektskole, har i mange år medvirket til at udvikle nye
planlægningsredskaber og udfordre de fysiske rammer
til den moderne idrætskultur. Vi håber, at det også i
nærværende publikation er lykkedes.
René Kural, ph.d., lektor, arkitekt M.A.A., leder af Center
for Idræt og Arkitektur.
Center for Idræt og Arkitektur
5

6
INDHOLD
AKTIVERENDE ARKITEKTUR I BYENS RUM
AKTIVERENDE BYRUM
PLANPRINCIP
Opgraderingsikoner, Udviklingsmetode
CASES
Pladsen
Parken
Det blå rum
Forbindelser
Overskudsarealer
Den opståede plads, Playground de Salvio, New York City
Den midlertidige plads, Play and Rewind, Siena
Pladsens elementer, Palais de Tokyo, Paris
Pladsen på gadehjørnet, Pearl Street Plaza, New York City
Asfaltspladsen Maselake, Berlin
Pladsen som forbindelse, Mikado, København
Pladsen som scene, Schouwburg Plein, Rotterdam
Den bolignære plads, Beetsplein, Dordrecht
Den bynære plads, Matrikel 8, København
Sportspladsen, Gasværksgrunden, Fredericia
Opsummering
Bakker, dale og spiraler, Hasle bakker, Århus
Parken temainddelt, Governors Island, New York City
Havneparken, South-Eastern Coastal Park, Barcelona
Universitetsparken, Campus Walk, Puerto Rico
Byen som park, Grønne lommer og Grønne kiler, ideforslag
Opsummering
Havnen som aktivitetsrum, Refshaleøen, København
Flydende aktivitetsrum, Floats, ideforslag
Flydende foreningshuse, Kayak, ideforslag
Vinterhavnebad, Winterbadeschiff, Berlin
Stranden som park, Amager Strandpark, København
Opsummering
Grønne ruter, Den Grønne Sti, Frederiksberg, København
Direkte ruter, Temaruter, ideforslag
Motionsruter, Motionsslangen, Nykøbing Falster
Oplevelsesruter, Varierede ruter, ideforslag
Forbindelse langs vandet, Kalvebod Bølge, København
Forbindelseskorridor, Syracuse L, New York
Opsummering
Rum under broen, Urban fitness, Guangzhou
Kvaliteter under broen, A8, Amsterdam
Opsummering
s.10
s.14
s.18
s.20
s.32
s.34
s.36
s.38
s.40
s.42
s.44
s.46
s.48
s.50
s.52
s.56
s.58
s.60
s.62
s.64
s.66
s.70
s.72
s.74
s.76
s.78
s.80
s.84
s.86
s.88
s.90
s.92
s.94
s.96
s.100
s.102
s.104

LITTERATUR
Parkeringspladsen
Grafisk aktivering, Markedsplatz, Köpenick
Multi p-plads, Centrumpladsen, Ringe
Formmæssig aktivering, Asphalt Spot, Tokamachi-Shi
Opsummering
Tidligere Industrielle områder
Industri som park, Landschaftspark, Duisburg Ruhr
Havnen som byrum, Ålborg Havnefront, Ålborg
Opsummering
Tagfladen og facaden
Taget som boldbane, Roofball, Tokyo
Taget som offentligt byrum, Høje Torv, København, ideforslag
Facaden som aktiv, Das Netz, Berlin
Boligområder
Erhvervsområder
Byrumsinventar
Skolen
OPGRADERINGSSKEMA
Opsummering
Lokalt in-fill, Sportsgård, Guangzhou
Stien som sport, Allotment Athletice, ideforslag
Det åbne boligområde, Ruten, Tingbjerg + Aktivitetsplads, Albertslund Syd
Landskabelig udformning, Sociale mødesteder, ideforslag
Forbindelsesnetværk, City of Tomorrow, Bo01, Malmø
Aktive udearealer, Valby Idrætspark, Valby
Opsummering
Sammentænkte udearealer, Vibeholm Business Park, København
Fortætning, Blandet in-fill, ideforslag
Opsummering
Bænken som mål, Bænk + streetsoccer + skate, ideforslag
Busstop som aktiv, Cykelsti + klatre + leg, ideforslag
Opsummering
Skolegården som byrum, Sct. Annagade, Århus
Skolegården som landskab, Trekroner, Roskilde
Opsummering
s.108
s.110
s.112
s.114
s.118
s.120
s.122
s.126
s.128
s.130
s.132
s.136
s.138
s.140
s.142
s.144
s.146
s.148
s.152
s.154
s.156
s.160
s.162
s.164
s.168
s.170
s.172
s.174
s.178
7

8
Læsevejledning
Aktiverende arkitektur og byplanlægning er bygget op
som dobbeltopslag bestående af 50 enkeltstående cases
fra både indland og udland af både tænkte og konkrete
eksempler, der kan inspirere til udviklingen af fysisk
aktive rum i byen. De 50 cases er grupperet i afsnit, og
hver enkelt case kan læses selvstændigt. Aktiverende
arkitektur og byplanlægning kan dermed fungere som et
opslagsværk.
Det introducerende kapitel opridser i grove træk vores
brug af byen, og hvorledes arkitekturen og planlægningen
influerer på borgernes fysiske aktivitet. Herefter
følger kapitlet Aktiverende byrum, der beskriver byens
mangfoldige brug og behovet for, at der er rum og steder
for fysisk udfoldelse i byen.
I kapitlet Planprincip præsenteres nogle udviklede
opgraderingsikoner, der kan anvendes som konkrete
værktøjer i forbindelse med udviklingen af en aktiverende
arkitektur og byplanlægning. Ikonerne kan anvendes som
en udviklingsstrategi, der kan medvirke til at fremme
ideer og muligheder, for udviklingen af aktiverende
byrum. Der opstilles en generel tilgangsmetode, der kan
assistere til valg af placering og aktivitet, samt forslag
til udarbejdelse af et overbliksmateriale der kan danne
grundlag for en præcis udvælgelse.
Herefter følger case-siderne inddelt i afsnit efter tema,
der illustrerer konkrete projekter og udviklede ideer.
Case-siderne starter med de simple og enkle cases og
bevæger sig mod de større projekter.
Hvert afsnit har en indledende side til temaet,
eksempelvis parken, hvorefter der følger en række
cases på parkprojekter. Casen indledes med en kort
introduktion, hvorefter der følger en beskrivelse af det
enkelte projekt, der afsluttes med en række anbefalinger.
Under den enkelte case er der opstillet en række
opgraderingsikoner, der illustrerer projektets konkrete
kvaliteter samt strategiske potentialer.
Hvert afsnit afsluttes med en række opsummerende,
generelle anbefalinger tilknyttet de tilsvarende
opgraderingsikoner.
Afslutningsvis er der udarbejdet et skema, der indeholder
udvalgte opgraderingsikoner, der illustrerer en række
generelle forhold der kan anvendes som operationelle
værktøjer i arbejdet med at udvikle og formgive en
aktiverende arkitektur og byplanlægning og således være
med til at kvalitetssikre det attraktive aktive offentlige
rum i byen.

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning
9

10
Aktiverende arkitektur i
byens rum
Byen er mere end bare et bosted. Byen er ligeledes
et oplevelses- og udfoldelsessted, hvor vi tilbringer
en stor del af vores tid. Vi bevæger os mellem vores
hverdagsdestinationer, vi løber ture langs kanalen eller
spiller bold i parken. Den sunde by danner ramme om
vores hverdag og fritid, og vi har udviklet måder at bruge
de eksisterende rammer til forskellige rekreative og
aktive udfoldelser.
Samtidig er der sket et fald i den organiserede
idrætsdeltagelse, særligt hos unge, der søger væk fra de
etablerede foreninger og vælger andre aktivitetsformer 1 .
Når der søges væk fra foreninger, skyldes det ikke
manglende lyst til fysisk aktivitet, men nok nærmere
andre behov og ønsker for den fysiske udfoldelse.
Undersøgelser indikerer, at danskerne gerne vil være
fysisk aktive, det skal blot være på en fleksibel og
uforpligtende måde 2 . Dette peger på, at det må være
lettilgængeligt, bekvemmeligt og sjovt at motionere og
dyrke sport. Derfor bør byen så vidt muligt opfordre til og
tilbyde varieret udfoldelse og aktivitet.
Som efterspørgslen og behovet for flere og nye
idrætsaktiviteter og udfoldelsestilbud stiger, må der
udvikles metoder, der kan strukturere og håndtere
disse faciliteter kommunalt og lokalt. Byens rum bør
tilstræbes udviklet endnu bedre, så byrummene kan
optage borgernes krav og ønsker til fysisk udfoldelse.
Det byggede miljø kan tænkes som en scene, hvor den
fysiske udfoldelse kan finde sted, og hvor arkitekturen
og byrummene bliver elementer for idræt og bevægelse
og dermed danner rammerne for den aktive by.
Aktivitetsmuligheder i byrummene har en social
samlende effekt. Her opstår tilfældige møder, selvtilliden
opbygges, og der skabes et liv i området.
1. Tendenser i danskernes idræts- og motionsvaner og idrætsforeningernes
forhold til den selvorganiserede idræt. Institut for
Idræt, 2005.
2. Danskernes motions- og sportsvaner 2007 Idrættens Analyseinstitut,
2008.
Hverdagens aktivitetsområder
For at imødekomme dette og få folk til at gå eller løbe,
må der først skabes nogle indbydende omgivelser, som
folk har lyst til at færdes og udfolde sig i. Dette kræver, at
de byrum, steder og faciliteter, som vi bevæger os rundt
mellem i vores dagligdag, er attraktive og indbydende, så
byens beboere får lyst til at bevæge sig i dem og benytte
sig af dem. Dette kan eksempelvis sikres ved at være
opmærksom på mulighederne for ophold, adgangen
til grønne områder og aktivitetsområder, på de steder
vi færdes dagligt, og søge at udvikle disse ud fra nogle
grundlæggende rammer for fysisk aktivitet.
Brugen af cyklen i hverdagen er stigende, og aktiviteter
som vandring og jogging er blandt de mest populære
blandt voksne 3 . Hos børn og ældre ses en stigende
tendens til primært at benytte aktiviteter og leg, der
foregår udendørs i deres lokalmiljø, og afstanden
har stor betydning for valget af idræt. 4 Ved at søge at
imødekomme disse bevægelsesformer og udfoldelser i
lokalmiljøet, ved at sikre gode rammer og vilkår for den
almindelige bevægelse og aktivitet, kan byens rum blive
en naturlig og tryg ramme om aktiviteten og være med til
at hæve aktivitetsniveauet.
Idræt og fysisk aktivitet kan bedre integreres i vores
hverdag, fordi efterspørgslen og behovet for flere
nye idrætsaktiviteter og udfoldelsestilbud stiger. Der
bør derfor udvikles metoder, der kan strukturere
og håndtere disse faciliteter lokalt og kommunalt.
En måde at imødekomme dette på er ved at sikre
lettilgængelig adgang mellem de daglige faciliteter,
som understøtter de lystbetonede aktiviteter i
lokalområderne, samt at efterleve, at der er gode idræts-
og bevægelsesmuligheder i lokalmiljøet for at sikre en
kropslig udvikling og skabe mulighed for livslang idræt.
3. Voksnes sports- og motionsaktiviteter efter kulturaktivitet og
køn (procentdel af voksne). Danmarks Statistik 2004.
Tendenser i danskernes idræts- og motionsvaner og idrætsforeningernes
forhold til den selvorganiserede idræt. Institut for
Idræt, 2005.
4. Danskernes motions- og sportsvaner 2007 Idrættens Analyseinstitut,
2008.
11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 – og udviklingen
siden 1997. Folkesundhed.dk.

Udeområde i forbindelse med en grundskole i Berlin, hvor underlaget er udført som løbebaner, og hvor flere forskellige opmalede
felter danner nogle fleksible baner til leg og boldspil.
Heinrich Roller Grundschule, Berlin. Foto: Karen Thorkenholdt.
11

12
Det kan være med til at virkeliggøre, at fysisk aktivitet
bliver en naturlig del af borgernes hverdags- og fritidsliv.
Bevægelse, motion og idræt kan blive en naturlig del
af vores daglige omgivelser, hvis det sammentænkes
og gøres til en del af udviklingen og planlægningen på
samme måde som andre offentlige funktioner i byen.
Det er ikke længere nok kun at placere og udvikle sport
og idræt i bestemte zoner, men det må hænge sammen
med vores hverdag og daglige gøremål. Nærmiljøet kan
med fordel tænkes som en arena for fysisk aktivitet, leg
og idræt, og det må her handle om selve deltagelsen og
de sociale møder. Ved at udvikle og opgradere byernes
faciliteter, tilbud og byrum ud fra nogle generelle
bymæssige kvaliteter kan der skabes rum og steder i
byen, der kan optage varierede udfoldelser, og som er
fleksible over for ændringer.
De uformelle aktivitetsområder
De fysiske rammer for idrætsudfoldelse er i dag ikke
begrænset til de traditionelle idræts- og sportshaller.
Rundt omkring i de danske byer ses en klar tendens til
at bruge og indtage byens rum, både hos de idrætsaktive
og byernes øvrige borgere. Aktiviteterne er rykket ud i
gaden, og der tales om livsstilsaktiviteter. Idrætten er
blevet noget, der definerer dig og viser hvem og hvad du
er. Det har været med til at ændre vores definition af det
offentlige rum. Nye idrætsaktiviteter, nye brugergrupper,
ændrede samværsformer er med til at udvide rammerne
for byen. Mange steder i byerne indtages til offentlige
formål, og en stigende andel bruger byens rum til daglig
leg og bevægelse.
En stor del af den udfoldelse som sker i gaden, på
pladsen og i parken, er spontane og ofte uformelle
aktiviteter, som i deres natur er kreative og uforudsigelige
og dermed svære at definere og kvalificere. Idrætsgrene
som jogging, mountainbike, rulleskøjter og stavgang
er stigende, netop fordi de kan udøves overalt. Andre
aktiviteter som gymnastik, svømning og basket samt
skating og parkour dyrkes mere og mere i det offentlige
rum. Mange af de nye idrætsaktiviteter er karakteriseret
ved, at de er regelfrie og kan i princippet dyrkes der, hvor
man har lyst, da de ikke nødvendigvis kræver bestemte
steder eller baner med bestemte størrelser, dyrt udstyr
eller bestemte tider.
Det bør derfor tilstræbes, at der i byen er plads til
varierede steder og områder, der understøtter fysisk
udfoldelse, aktivitet, leg og sport, ved at der defineres
nogle fleksible rammer med udgangspunkt i en særlig
udfoldelse, men som stadig tillader en bred brug. De
offentlige rum og det mere frie dynamiske byliv, hvor
idræt og forskellige aktiviteter kan finde sted, må forstås
som et vigtigt element i byen, der kan være med til at
skabe liv og mangfoldighed, og som naturligt kan bidrage
til folkesundheden.

Uformelt aktivitetsområde på Islands Brygge i København, der består af mange varierede typer af rum, fra rekreationsområde med
petanque til legeområde, til skateområde, til promenade med havnebad.
Islands Brygge, København. Foto: Laura Munch.
13

14
Aktiverende byrum
Begrebet byrum spænder vidt og dækker over både små
rum, mellemrum, siderum, store rum, grønne rum og
tomme rum samt større sammenhængende byområder.
Ideelt set bør byerne søge at indeholde et bredt udvalg af
alle typer rum med hver deres særlige karakter.
Byen kan ikke længere udelukkende forstås som fysiske
afgrænsninger mellem funktioner ude og inde, men
kan måske nærmere forstås som en arena for politiske,
kulturelle og sociale processer i tæt sammenspil.
Byen handler om de steder, hvor vi bevæger os, hvor
vi arbejder, bor, motionerer, og hvor vi rekreerer. Når
vi bevæger os gennem gaderne og bruger byens rum,
mærker og oplever vi den. Vi fortolker den i kraft af vores
brug, og således forstår vi den. Byen kan dermed som
helhed tænkes som en idrætsfacilitet i sig selv.
Byen er en succes
Byens rum bruges til daglig færdsel, rekreation og fysisk
udfoldelse, hvilket stiller nogle helt særlige krav til
byrummene, der skal kunne optage mange funktioner,
være oplevelsesrige og alsidige. Vi bruger byens rum
til løb, hockey og rulleskøjteløb på parkeringspladsen,
boldspil og basket i gården. Mange af de spontane
aktiviteter som basket, skating og BMX er blevet
en naturlig del af byerne, og andre som parkour og
streetgolf er måske på vej. Denne udvikling bør suppleres
ved at søge at udvikle en tilsvarende planlægning, der
kan være med til at sikre et bredt udvalg af aktiviteter og
udfoldelsesmuligheder integreret i udviklingen af byernes
basale tilbud, snarere end som nu, at det ofte tilføres et
område på et senere tidspunkt.
Der ses i kommunerne mange gode eksempler på og
intentioner om at skabe mangfoldige og aktive byrum.
I arkitektkonkurrencer ses også et klart ønske om at
illustrere og beskrive det dynamiske mangfoldige byliv,
hvor der er plads til forskellige sociale-, kulturelle- og
idrætsaktiviteter. Det er vigtigt, at disse gode visioner om
det offentlige rum bliver prioriteret og forbliver en del af
projekterne, når de realiseres.
Mangfoldige og aktive byrum
Alle byer er forskelligt opbygget og indrettet. De har
hver deres rolle i den regionale udvikling og hver deres
identitet, kompetencer og udviklingspotentialer. Hver
bydel, kvarter og område har deres særlige udseende og
stemning, hvorfra man danner sit indtryk og personlige
billede af området. De enkelte projekter må tilpasses
byens, sitets og opgavens præmisser, således at alle
scenerne i byen ikke bliver for ens. Turen gennem byen
bør tilstræbes at være en farverig strip frem for en
monoton grå streg. Det kan være med til at skabe den
aktive by. Planlægningen og udviklingen kan med fordel
ske med afsæt i de regionale og lokale målsætninger og
strategier, men må funderes i det pågældende områdes
identitet og potentialer.
En levende by med attraktive aktiviteter og områder for
idræt og bevægelse kan skabes ved etablering af nogle
åbne, fleksible og indbydende rammer, hvor der tages
hensyn til rummets karakter og helhed. Placering, valg af
funktion og selve udførelsen er afgørende for et projekts
succes. De enkelte aktiviteters og funktioners vilkår bør
nøje undersøges for at sikre, at de gennemarbejdes og
dermed opnår den optimale placering samt udførelse.
En af planlægningens udfordringer er at skabe
udviklingsmetoder, der kan skabe nye byrum, som kan
optage disse nye byrumsudfoldelser og indpasse de
selvorganiserede og de organiserede idrætters bevægelse
og foranderlighed i den eksisterende bystruktur.
Jo mere idræt og bevægelse muliggøres i gadebilledet, jo
flere vil være tilbøjelige til at deltage, og flere varierede
former for idræt og fysisk aktivitet vil opstå i byens rum.

Mange af de nye aktiviteter er blevet en naturlig del af byens rum og finder sted på mange forskellige niveauer.
Guangshou, Kina. Foto: Rasmus B. Andersen.
15

16
SPIL PÅ
PLADSEN
LEG PÅ
GADEN
YOGA I
PARKEN
KRAVL PÅ
FACADEN
Kan man forestille sig områder i byen, der direkte indbyder til aktivitet og fysisk udfoldelse snarere end at prøve at begrænse det.?
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.

PLANPRINCIP
17

X
Y
dimensioner blandede fleksibel mindre
funktioner form forbindelser
18
Planprincip
For en succesrig etablering af aktivitetsområder i byen
bør der udvikles konkrete metoder og værktøjer, der
kan sikre kvalitative og aktive offentlige rum i byen.
Til arbejdet med planlægningen og formgivningen
af aktiverende byrum er der i forbindelse med dette
materiale udviklet en række ikoner, der kan fungere som
operationelle værktøjer til opgraderingen af byens rum.
Ikonerne kan samlet forstås som en udviklingsstrategi,
der målrettet skal medvirke til at fremme mulighederne
for udviklingen af aktiverende byrum.
Opgraderingsikoner
Ikonerne er opdelt i 2 typer og repræsenterer hver især
et konkret eller strategisk tiltag, der kan have en særlig
betydning for udviklingen af et attraktivt og aktivt byrum.
Konkrete kvalitative ikoner Strategiske planmæssige ikoner
Konkrete kvalitative ikoner, i orange, illustrerer
konkrete forhold, der kan være medvirkende til at
skabe et kvalitativt rum eller område, hvor der er gode
forudsætninger for fysisk aktivitet og idræt. Ikonerne
repræsenterer konkrete fysisk rumlige forhold, det kan
være hensigtsmæssigt at være opmærksom på som
dimensioner, varierende gaderum, fleksible former,
tilgængelighed og belysning.
udgangspunktbevægelsestype
varierede
forbindelser
800m
inddeling byrum
800 m
Strategiske planmæssige ikoner, i grøn, illustrerer mulige
processtrategier og planlægningsmetoder.
Ikonerne repræsenterer strategier, metoder og tilgange,
der kan anvendes i planlægningen og programmeringen,
som eksempelvis at tage udgangspunkt i
bevægelsestypen, varierede forbindelser, inddelinger
eller etablering af et byrum for hver 800 m.
De udviklede ikoner kan fungere som et supplerende planlægningsvæktøj i udviklingen af rum og steder, der motiverer til fysisk
udfoldelse og aktivitet.

Hvad:
Ikonerne kan betragtes som værdi-ikoner, der kan
tilføres eksempelvis en hjørneplads, en parkeringsplads
eller et havneområde. De ikoner, der tildeles projektet,
er således med til at definere nogle særlige forhold
og rammer, hvorudfra projektet kan udvikles, og
derigennem være med til at opgradere det eksisterende
rum til et attraktivt og aktivt byrum. Derfor titlen
opgraderingsikoner.
I dette materiale aktiveres ikonerne under de enkelte
cases til at fremhæve projektets konkrete kvaliteter og
særlige planlægningsmæssige potentialer.
Formål:
Opgraderingsikonerne repræsenterer en række forhold,
det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på
i forbindelse med udviklingen af det offentlige rum, og
illustrerer, hvordan fysisk aktivitet og bevægelse kan
tænkes implementeret i arkitekturen og planlægningen
og dermed være medvirkende til at opkvalificere
byens rum. Samlet set kan de anvendes som en
udviklingsmetode, hvor de grønne ikoner kan pege på
forskellige strategier og metoder til planlægningen, og
hvor de orange kan gøre opmærksom på, hvilke konkrete
tiltag, der kan foretages for at skabe et attraktivt og aktivt
sted som sikring af godt mikroklima, mulighed for ophold
orienteret i forhold til sol og udsyn samt etablering
af forskellige varierede niveauer til idræt og fysisk
udfoldelse. Ikonerne kan således være med til at styrke
projektets faglighed og kvalitetssikre det offentlige rum.
Anvendelse:
Aktiveringen af de strategiske planmæssige ikoner kan
naturligvis ske på flere måder, alt efter fortolkning og
projekttype. Det enkelte ikon illustrerer en overordnet
ide eller vision, der ønskes gennemført i projektet,
og kan på denne måde fungere som en guideline i
planlægningsprocessen. De strategisk planmæssige
ikoner bliver således et planlægningsværktøj, en
overordnet strategi eller en metode, der kan anvendes i
udviklingen af projektet.
De konkrete kvalitative ikoner kan anvendes ved at
tilføre projektet udvalgte ikoner, som dermed kan være
med til at værdilade og definere projektets rammer.
Ikonerne bliver således forhold og rammer, der fysisk
ønskes integreret i projektet, og dermed et værktøj, der
kan anvendes i formgivningsprocessen. Den konkrete
udførelse af ikonet kan naturligvis ske på forskellige
måder.
Ikonerne kan anvendes på kryds og tværs, enkeltvis eller
mange. Tilføjelsen af mange ikoner til projektet kan være
med til at skabe et bredere mulighedsfelt og kan føre til
uventede og interessante resultater.
De kan endvidere anvendes som metode til analyse af
udviklede projektforslag for at blive opmærksom på,
hvilke kvaliteter projektet indeholder, og hvilke der
eventuelt kan være behov for, og dermed være med til at
sikre kvaliteten af byrummene.
Med opgraderingsikonerne præsenteres et konkret
planlægningsværktøj, der kan bidrage til en seriøs
og målrettet indsats i de danske byer. De kan fungere
sammen med de nuværende planlægningsmetoder
som et supplerende værktøj, der kan anvendes som
inspiration til udviklingsstrategi eller selve udformningen.
Den konkrete aktivering og udførelse af ikonerne er kun
begrænset af projektteamets kreativitet.
Skema
Bagerst i publikationen er der opstillet et skema,
hvor en række ikoner er udvalgt og grupperet i nogle
arkitektoniske bymæssige kategorier, som illustrerer
hvilke generelle tiltag, der kan have en aktiverende effekt.
Der kan forekomme enkelte ikoner under en case, der
ikke er repræsenteret i skemaet.
Skemaet kan anvendes som udgangspunkt for analyser
og som vejledende forhold og strategier, der kan
anvendes som inspiration til tilgang, programmering
og udformning af en aktiverende arkitektur og
byplanlægning.
På de følgende to sider præsenteres alle ikonerne med
en kort beskrivende tekst. Først de konkrete kvalitative
ikoner (orange) og dernæst de strategiske planmæssige
ikoner (grønne).
19

20
Y X
Let tilgængelighed til relevante områder i varierede
muligheder, der skaber forskellige oplevelser og
tilgodeser en bred brug.
Tilpasning af baner til konteksten kan skabe mindre
aktivitetsfelter, der kan anvendes af 2-4 personer.
Åben karakter, der inviterer indenfor ved at fremhæve
adgangsforhold og skaber rumligheder, der er
overskuelige.
Mindre nicher, der skaber et rart mikroklima
orienteret mod det omgivende liv med muligheder for
ophold.
Belysning af områder og forbindelser, så det er muligt
at anvende dem om aftenen samt fremmer en
tryghedsfølelse.
Synlighed af aktivitetsområder og forbindelser ved
placering, formgivning eller særlig karakter.
Dimensioner på bygninger og byrum, der relaterer til
kroppen i gadeniveauet.
Mindre rum i byen, der danner ramme om uformelle
aktiviteter.
Blandede funktioner, der tjener sociale og kulturelle
formål og er med til at skabe sociale møder, nye
fællesskaber og et levende by- og aktivitetsområde.
Fleksibel brug af byrummene, der kan ændre karakter
efter funktioner, årstider og arrangementer.
A-B direkte forbindelse, der forbinder mellem
relevante hverdagsdestinationer.
Sammenhængende områder mellem boliger kædet
sammen af et gennemgående bevægelsesforløb.
Leg/udfoldelse tilgængeligt indenfor 3-5 min fra
boligen i form af mindre grønne områder eller
aktivitetspladser.
3-5 min 5 min
Grønt område tilgængeligt inden for 5 min.
Parkområde, gårdarealer eller fælles grønne friarealer,
der giver mulighed for udfoldelse.
Multibrug, der tillader at flere forskellige
aktivitetsformer kan finde sted på samme tid inden for
samme område.
Overdækning i en simpel udformning, der afskærmer
regn, men som samtidig tillader sollys og luft, kan
skabe gode vilkår for en bred række af udøvere.
Fleksibel form eller opbygning, der tillader at
aktivitetsstedet kan anvendes på forskellige måder af
forskellige brugere.
Scenarier i form af naturområder eller levende
bymiljøer, der skaber visuelle og oplevelsesrige kik.
Varierede niveauer, der tillader en bred brug, og som
kan skabe forskellige oplevelser.
Socialt mødested hvor forskellige sociale, kulturelle
grupper har mulighed for uformelt møde og ophold.
Offentligt stueplan, der henvender sig mod gaden og
som åbner op i forhold til bygningens funktioner.
Grafik på fladen kan være medvirkende til at skabe en
ny adfærd og være med til at levendegøre fladen til
idræt.
Varierede gaderum hvor bygninger med åbne facader
skaber mindre rum og inddelinger og interessante
bevægelsesforløb.
Varieret belægningskarakter, der imødekommer en
bred række brugere som cyklister, rulleskøjteløbere og
kørestolsbrugere.
Stisystemer gennem levende områder som
boligområder og uddannelsesområder. Belysning og
aktivitetsområder på særlige steder kan udvide brugen.
Multiprogrammer som aktiviteter, ophold, butikker og
bolig i et sammenhængende forløb.
Uformelle aktiviteter 5 min. Plads, parkrum, gårdrum
eller aktivitetsområde med mulighed for aktiv
udfoldelse.
Genanvendelse af elementer eller strukturer, der
aktiveres gennem en ny iscenesættelse og brug.

P
400 m
Rammer / afgrænsning, der giver nogle basale
grundvilkår for bevægelse, som underlag,
overdækning og belysning.
Udgangspunkt i bevægelsestypens særlige
grundvilkår som dimensioner og materialer.
Mindre spredte enheder eller spredning af aktiviteter
og opholdsområder inden for større eller mindre
områder.
Fleksibel form, hvor forandringens muligheder
indtænkes og indbygges, så stedet kan optage nye
kropskulturer og aktivitetsformer gennem tiderne.
Tilknytning af plads eller byrum til lokalområde ved
særlige materiale bearbejdning eller en genkendelig
formgivning.
10 % aktivitet i forhold til det samlede
bebyggelsesareal eller den samlede grundstørrelse.
Udnyt tag- og vægflader til at skabe nye lag og
oplevelser i byen gennem blandede funktioner og ved
at tilføje fladerne aktivererende funktioner.
Delokaliser parkering, og skab plads til rekreative og
aktive funktioner i umiddelbar tilknytning til
bebyggelsen.
Frihold særlige steder for bebyggelse, som har et
iboende potentiale, der kan aktiveres gennem simple
tiltag.
Varierede forbindelser gennem grønne områder og
andre særlige steder medfører visuelle oplevelsesrige
forløb, og den fysiske afstand i tid kan føles kortere.
Kontinuerligt landskab som sammenhængende grøn
struktur med forbindelser, der skaber en
sammenbindende karakter for et område.
Landskablig udformning som kuperede flader, bakker
og varierede niveauer som grundlag for den
overordnede udformning af et område.
Overordnet landskabelig Sammenhæng, der samler et
bolig- eller byområde ved gennemgående grønne
strukturer og landskabelige greb.
Større aktiviteter 400 m tilgængeligt fra boligen i form
af desiderede sportsbaner som fodbold, tennis og
rugby.
200m
5 min
15 min
800m
Multibrug. Planlægning af området ud fra forskellige
aktivitetsformer og en bred henvendelse.
Mobile enheder, der kan understøtte idrætten og
aktiviteter i lokalområdet, med mulighed for
opbevaring af udstyr.
Idræt /motion 200 m. Udvikling af byens rum, så der
skabes mulighed for idræt og motion inden for en 200
m radius.
Socialt mødested ved at skabe rammer og funktioner
som kan danne fællesskaber og som appellerer bredt
socialt og kulturelt.
Orienteret mod solen. Opholdszoner og
aktivitetssteder placeret og optimeret i forhold til solen.
Densitet, ved at arbejde med en tæthed mellem
funktioner og bygningsprogrammer.
Kontekstens mange varierede forhold kan anvendes til
valg og placering af idrætsaktiviteter og ophold.
3D planlægning af byens offentlige bevægelser og liv i
form af offentlige funktioner, der tilføjes flere
forskellige niveauer i byen.
Grønt område 5 min. Planlagt og placeret i
sammenhæng med opholdsområder.
Knudepunkt. Udvikling af stisystemer og forbindelser,
så der skabes sociale møder mellem mennesker,
hvilket medfører en øget tryghedsfølelse.
Forbindelser ml. relevante områder i byen, i tæt
tilknytning til boliger, erhversområder, institutioner
samt fritids- og aktivitetsområder.
Topografisk bearbejdning som trapper, trin og
varierede niveauer, der skaber forskellige oplevelser.
Grønt område 15 min tilgængeligt fra boligen i form af
parkområder, kystområder eller mindre lommeparker.
Byrum 800 m. Kvalitativt byrum inden for en 800 m
radius med mulighed for ophold, udført i gode
materialer.
21

22
Kommuneanalyse
I forarbejdet med at udvikle den aktive by kan det
anbefales at udvikle et oversigtsmateriale, der kan
illustrere byområdernes forskellige rekreative og aktive
tilbud samt forbindelser og ubrugte rum, og hvor der er
særlige potentialer i forhold til idræt og fysisk aktivitet.
Byen består af kvarterer, områder og bydele af varierende
sammensætning og karakter. Byens forskellige områder
indeholder ikke alle de samme funktioner og tilbud
og bør heller ikke gøre det. Men det bør tilstræbes, at
de enkelte områder og kvarterer rummer muligheder
for uformelt ophold og udfoldelse samt idræt og fysisk
aktivitet der kan stimulere områdets beboere.
Kommunerne kan i denne udvælgelsesproces vælge
at fokusere på de områder og kvarterer, der har få
rekreative og aktive tilbud.
En styregruppe bestående af forskellige repræsentanter
for byen kan fungere på tværs af forvaltningerne og kan
have til opgave at prioritere ud fra oversigtsmaterialet
hvilket lokalområde, der har størst behov for en
opgradering.
Udvælgelsesstrategi
Det kræver en prioriteret udvælgelse for at sikre, at
der opnås en adspredthed i aktivitetsmulighederne
i byens områder, således at flest mulige kan få gavn
heraf. Det kan eksempelvis sikres ved at udarbejde et
kortmateriale, der kan illustrere sammensætningen og
tilbuddene i de enkelte områder af byen. Materialet kan
ligeledes illustrere nedslidte og forsømte pladser, gader
og områder, der har et potentiale for omdannelse og
implementering af idrætsaktiviteter.
Kvarterer i byen med dårlig tilgang til grønne områder
og aktivitetssteder kan eksempelvis prioriteres først.
Nedslidte hjørner og lommer kan transformeres til
attraktive aktive områder, der vil kunne optage aktiviteter
som leg og boldspil. De kan omdannes til lokale
mødesteder med plads til ophold, hvor der kan opstå
spontane aktiviteter, hvilket skaber en opkvalificering af
kvarteret.
Et parameter for en nærmere udvælgelse af
indsatsområder ud fra oversigtsmaterialet kan
eksempelvis være at tage udgangspunkt i tilgængelighed.
Der kan formuleres nogle ønsker om indenfor hvilke
afstande, byens borgere bør kunne nå et grønt område,
en plads eller et aktivitetsområde. Eksempelvis at
alle byens borgere inden for 10 min skal have adgang
til et kvalitativt offentligt byrum, hvor der er adgang
til idræt og fysisk aktivitet. Det vil konkret betyde, at
mindst et offentligt byrum inden for en 800 m-radius
skal kunne bruges til idræt og fysisk aktivitet. En sådan
fremgangsmetode kan hjælpe med at tegne et billede af
den givne situation og pege på, hvor der kan være behov
for at udvikle nye byrum til idræt og fysisk aktivitet.

Anbefaling
- Udarbejdelse af et oversigtsmateriale over kvarterer
og byområders faciliteter, tilbud samt rekreative
og aktive muligheder kan bidrage til, at nye tiltag
placeres der, hvor der er størst behov for dem.
Oversigtsmaterialet kan endvidere fungere som et
prioriteringsværktøj, der kan være med til at kvalificere
en placering.
- Udarbejdelse af et overbliksmateriale over byområders
tilbud kan være med til at sikre en spredning og en
diversitet i udvælgelsen af indsatsområder.
- Placering af aktivitetsmuligheder i underforsynede
områder kan medvirke til at gøre endnu flere folk aktive,
da muligheden for og adgangen til fysisk udfoldelse vil
blive lettere.
- I særligt tætbefolkede byområder kan den kommunale
planlægning indarbejde principper, der sikrer en
anvendelse af udvalgte gadehjørner, pladser og
områder til rekreative offentlige formål. En sådan
fremgangsmetode kan være med til at skabe mange
mindre attraktive byrum spredt rundt om i byen, til
glæde for de mange.
Københavns Kommune har udarbejdet en handlingsplan for byens rum, der bl.a. søger at illustrere, hvor der kan være potentielle nye
byrum, gågader og forbindelser, hvilket kan danne grundlag for en videre og mere præcis udvælgelse af indsatsområde.
23

24
Udviklingsmetode
Muligheden for integration af fysisk udfoldelse i vores
hverdag afhænger af mange faktorer som tilgangen til
rekreative grønne områder, antal og tilgængelighed
til idrætsfaciliteter, områdets sammensætning af
beboelseskvarterer, kommercielle og industrielle
områder samt infrastrukturelle forbindelser. For at få
klarlagt hvilke aktiviteter, der passer til hvilke byrum, kan
byrummene analyseres.
Generelt kan det anbefales, at alle projekttyper indledes
med at foretage grundige analyser og undersøgelser af
konteksten samt selve projektområdet.
- Ved at foretage analyser af en aktivitets grundvilkår,
som placering, orientering, underlag og andre forhold,
kan der opnås optimale forhold for udfoldelsen.
På de følgende sider gennemgås en generel
tilgangsmetode, der kan være med til at sikre de rette
aktivitetsvalg og placering, beskrevet i 3 trin.
1) Som udgangspunkt kan der i projektudviklingen
dannes et overblik over, hvilke faciliteter, funktioner
og aktiviteter der er tilstede i området. Dette giver en
kortlægning over områdets sammensætning, struktur og
funktioner.
2) Herudfra kan der tages stilling til, hvilke aktiviteter
der kan tilføres området. Denne fase kaldes
programmeringsfasen og er den fase, hvor de indsamlede
data bearbejdes og anvendes til at beslutte funktioner og
indhold.
3) Det sidste trin omhandler den konkrete formgivning
af projektet, dvs. selve udførelsen og valg af underlag
og materialer. I denne fase er det væsentligt at være
opmærksom på, at hver funktion og aktivitetsfelt har
nogle særlige parametre, der må tages stilling til, for at
de vil fungere optimalt. Det gælder i forhold til underlag,
rammer, materialer og vejrforhold.

Udviklingsmetode
Diagram over kortlægning, programmering og nedslag
1. Kortlægning
demografisk
sammensætning
infrastruktur
rumligheder
faciliteter i området
grønne områder
flow gennem området
materialitet
2. Programmering
programmering i forhold
til lokale kvaliteter
udgangspunkt i
bevægelsesparametre
udgangspunkt i
området som mødested
3. Nedslag
valg og placering
af aktiviteter
placering af ophold
etablering af
forbindelser
Den beskrevne udviklingsmetodes 3 trin, og deres forhold illustreret via ikoner.
Kortlægning af lokale forhold, kan danne grundlag for en programmering, der fører til udformning af nedslag.
25

26
1. Kortlægning
En kortlægning af området kan baseres på en analyse og
registrering af områdets demografiske sammensætning,
infrastruktur, rumligheder, faciliteter, grønne områder,
bevægelse gennem området samt materialiteter i
området. Nedenfor fremgår en uddybende beskrivelse af
disse analyseelementer.
- Demografisk sammensætning:
En analyse af områdets demografiske sammensætning
kan indeholde registreringer af områdets
sammensætning ift. alder, adfærd, forbrug og brug af
steder.
- Hvordan er beboersammensætningen i området?
- Hvem bruger området og på hvilken måde?
For at kunne vurdere brugen af et område bør områdets
beboere og brugere inddrages og deres ønsker og
behov undersøges. Dette kan eksempelvis opnås
gennem interview og workshops. Desuden kan det
være fordelagtigt at inddrage interesseorganisationer,
uddannelsesinstitutioner samt andre relevante aktører.
- Infrastruktur:
En analyse af områdets infrastruktur kan indeholde
registreringer af områdets større tilgangsveje, mindre
gader, cykel- og gangforbindelser, mindre stier samt
offentlige transportmuligheder.
- Hvordan er adgangsforhold til gang- og
cykelforbindelser?
- Hvilke forbindelser findes der til metro, bus, tog og
andre trafikknudepunkter?
- Hvordan kan der etableres optimale adgangsforhold til
området?
- Rumligheder:
En analyse af områdets rumligheder kan indeholde
registreringer af dimensioner, størrelser og fordelingen
af områdets åbne rum som pladser, gårdrum, grønne
rum og mellemrum.
- Hvordan er de åbne områders dimensioner og rumlige
karakter?
- Hvordan er de byggede strukturers dimensioner og
rumlige karakter?
Rummets dimensioner, afgrænsninger og flader kan
anvendes til at vurdere valg og placering af aktiviteter ved
at udnytte de eksisterende kvaliteter på stedet.
- Faciliteter i området:
En analyse af områdets faciliteter kan indeholde
registreringer af områdets idrætsfaciliteter, legepladser,
grønne områder, mødesteder samt offentlige byggerier
som biblioteker og uddannelsesinstitutioner.
- Hvilke faciliteter og tilbud er eksisterende i området?
- Hvordan er fordelingen af arbejdspladser,
uddannelsesinstitutioner og boliger?
De eksisterende aktiviteter på stedet kan medvirke til at
klarlægge, hvilke aktiviteter der fungerer, og hvilke der
kan være potentielle nye.
- Grønne områder:
En analyse af grønne områder kan indeholde
registreringer af områdets parker, grønne friarealer,
engområder samt kyst- og vandområder.
- Hvordan er den overordnede strukturering af grønne
områder, parker og fritidsområder?
- Hvordan er tilgangen til områdets grønne områder?
Grønne områder har en naturlig aktiverende effekt og kan
være medvirkede til at strukturere og udforme området.
- Bevægelse gennem stedet:
En analyse af områdets bevægelser kan indeholde
registreringer af, hvordan beboerne og brugerne bevæger
sig på området og gennem området og på hvilken måde.
- Hvordan er bevægelsen gennem området?
- Hvilke bevægelsestyper og aktiviteter finder sted på
området?
Den nuværende brug af et område kan være med til
at pege på, hvor det kan være fordelagtigt at placere
opholdsmuligheder, bevægelse gennem området samt
aktivitetsfelter.
- Materialiteten på stedet:
En analyse af materialiter på stedet kan indeholde
registreringer af farver, overflader og teksturer.
- Hvilke særlige potentialer rummer sitet, der kan danne
baggrund for valg af program?
Gennem analyser af stedets karakter må det særegne, de
landskabelige og arkitektoniske muligheder afdækkes og
beskrives. Det særlige kan være en social mangfoldighed,
topografien, brugen af stedet, beplantning eller
overflader.
En kortlægning baseret på ovenstående kan være med
til at danne en grundlæggende forståelse for området
og kan synliggøre områdets iboende kvaliteter og
potentialer, der kan bruges i den videre proces mod at
gøre området til et attraktivt og aktivt byrum.

2. Programmering
Kortlægningen kan danne grundlag for en
programmering, hvilket indebærer en præcis
udvælgelse af, hvilke funktioner der er behov for, deres
optimale placering samt deres individuelle parametre.
Programmeringen kan forstås som en slags kodning af
byrummet ved tilføjelse af funktioner, der er med til at
definere byrummet og er afgørende for dets brug.
Når de enkelte funktioner og deres forudsætninger er på
plads, kan man begynde at arbejde med en placering ud
fra områdets kvaliteter, som infrastruktur, rumligheder,
hårde flader og grønne områder.
Et kendskab til området og dets brug kan pege på nogle
lokale kvaliteter og potentialer, der kan anvendes til at
danne afsæt for en placering af områder til ophold samt
felter til aktivitet og fysisk udfoldelse.
For at sikre projektets forankring i lokalområdet kan
det anbefales at involvere de lokale beboere samt
byens borgere. Der kan oprettes en styregruppe med
repræsentanter fra alle involverede parter, der kan
medvirke i udviklingen samt varetage det samlede
overblik og formidlingen af projektet.
Anbefaling
- Mange idrætsformer kræver ikke store tiltag, men
kan fungere ved at etablere nogle enkle rammer, med
udgangspunkt i helt basale grundvilkår for en given
aktivitet, som forbedring af underlag og opsætning af lys.
- Generelt er det vigtigt, at området gøres tilgængeligt
ved at sammenbinde det med lokalområdet og byens
gang- og cykelforbindelser, samt at det har en vis
synlighed.
- Muligheder for ophold, både for brugere og
forbipasserende, kan indtænkes i processen ved at være
opmærksom på overblik over stedet og orientering mod
solen.
- Forandringens muligheder må indtænkes og indbygges,
så stedet kan optage forskellige kropskulturer og
aktivitetsformer gennem døgnet og året.
- Om 25 år vil der igen være nye behov, nye idrætter og
nye måder at bruge byen på. Planlæggeren bør derfor
være meget bevidst om brugerne og samtidigt have et
fremadrettet blik.
3. Nedslag
Kortlægningen og programmeringen af funktionerne i
området kan pege på en aktivitet og en placering, der
således kan bearbejdes og formgives ud fra aktivitetens
parametre tilpasset de lokale forhold og muligheder.
Ud fra en forståelse af den enkelte aktivitets pladsbehov,
underlag, orientering, afgrænsning og brugergruppe
kan aktivitetsvalg og placering sammenholdes med
muligheder herfor i området.
Hver bevægelsesform som gang, leg, løb, cykel, skating
osv. har nogle grundlæggende parametre for hastighed,
underlag, materiale og perception, som medfører en
skala og nogle bestemte rumligheder. Ved en kvalitativ
bearbejdning af disse faktorer kan der skabes helt
særlige rum i byen til udfoldelse.
For at imødekomme et bredt udvalg af aktivitetsformer
kan der i udformningen,tages udgangspunkt i nogle helt
basale vilkår for bevægelse og ophold. Det kan være
ved at tage udgangspunkt i aktivitetens forudsætninger
og krav som dimensioner, belægning, orientering og
afgrænsninger.
Siddemuligheder udført i gode materialer bør placeres i
solen og med udsyn over området og det omgivende liv.
At der er mulighed for ophold medfører, at folk standser
op, hvilket skaber et liv og en tryghed. Der kan derfor
etableres helt basale forhold, som gør, at folk vil standse
op på stedet, i form af kanter og halvmure til støtte,
beplantning og beskyttelse mod vind. Det må fungere
som en behagelig zone, hvor man kan trække sig tilbage
fra det omgivende liv, men stadig have visuel kontakt og
overblik over stedet.
Anbefaling
- At rammerne med æstetisk værdi skaber et
velbefindende og virker opfordrende i forhold til ophold og
fysisk aktivitet.
- Etablering af siddemuligheder rundt om stedet
og aktiviteten har en naturlig tiltrækkende effekt på
forbipasserende, der kan blive inddraget i aktiviteterne.
- Belysning er et vigtigt element for at sikre brugen af
området samt for at skabe en følelse af tryghed.
27

28
CASE-SIDERNE

CASE-SIDERNE
29

30
Pladsen
De fleste af byernes pladser blev dannet i det 19. og 20.
århundrede, og mange er kendetegnet ved en stor åben
og hård flade, tænkt som byens forsamlingssted. Pladsen
er gennem historien typisk blevet placeret i forbindelse
med store offentlige bygninger og symboliserer i dag som
regel det gamle bycenter og er derfor traditionelt udført,
så illusionen om middelalderbyen bevares.
Mange moderne pladser fremstår åbne og er til fri
fortolkning og afbenyttelse. Men dette fungerer ikke lige
godt alle steder. En plads indbyder ikke nødvendigvis
til ophold eller aktivitet, bare fordi den er åben og ikke
indeholder bestemte funktioner, men kan derimod
komme til at fremstå kold og tom.
De danske byers pladser rummer et stort potentiale
og kan med beskedne tiltag transformeres til aktive og
attraktive steder. Pladsers funktioner er ofte enormt
blandede og skal derfor kunne rumme mange forskellige
grupper og typer af personer på samme tid. Det kræver,
at pladsen er robust og samtidig fleksibel, så den kan
optage de skiftende funktioner. Det kræver en præcis
planlægning af rummet. Præcise men fleksible rammer,
der muliggør forskellige aktiviteter og en varieret brug, så
flest mulige brugere kan drage nytte af det.
Pladsen skal bruges af alle byens borgere. Pladsen er en
flade i byen, hvor mange forbindelser leder hen til, og den
har derfor potentiale for at blive et aktivt mødested. Den
åbne flade og de mulige funktioner på pladsen bør så
vidt muligt være medvirkende til, at folk standser op og
måske endda sætter sig ned. Pladsen er stedet, hvor alt
skal kunne finde sted.
Pladserne må fremstå åbne og imødekommende og
skabe rammer for forskellige muligheder for sociale og
kulturelle aktiviteter. Pladsen rummer nogle iboende
kvaliteter, der med fordel kan sammentænkes med
aktiviteter som streetsoccer, streetbasket, skating,
rullehockey og parkour. En sådan plads kan være med til
at skabe sociale møder, nye fællesskaber og et levende
område.
At skabe en plads, der opfordrer til fysisk
aktivitet, behøver ikke blot at dreje sig om de
store foranstaltninger. Ved grundigt at overveje
belægningstyper, belysning, dimensionering og
udformning kan der skabes kvalitative, æstetiske byrum,
pladser og torve, der opfordrer og indbyder til fysisk
udfoldelse og leg, og som gør det muligt for spontane
aktiviteter at opstå.

Pladsen Beetsplein i Dordrecht er designet som et mødested for alle områdets beboere. Aktiviteterne er kædet sammen i en stor,
orange betonring, der kombinerer de forskellige aktiviteter og skaber nye sammenstillinger.
Beetsplein, Dordrecht, Holland, 2001. NL Architects, Amsterdam.
31

32
Den opståede plads
Leg og aktivitet opstår ud fra nogle rammer, og disse
behøver ikke nødvendigvis at være i dyre fine materialer.
Der er i byen også brug for nogle helt uformelle rum, der
fremstår åbne, og som kan indtages af byens børn og
borgere til leg og spil. Mange boldspilsaktiviteter kræver
blot et underlag og nogle afgrænsede rammer for at
fungere. Nogle helt simple rammer omkring aktiviteten,
men rammer som også tillader en fleksibel brug af
området.
For at sikre varierede rum og steder i byen til aktiviteter kan
der i byplanlægningen arbejdes med at reservere særlige
grunde til bestemte aktiviteter samt friholde mindre byrum
og særlige steder i byen.
Playground de Salvio, New York City
I New York City, der lider af manglende
udvidelsesmuligheder, og hvor grundpriserne er enormt
høje, vælges der alligevel flere steder at friholde udvalgte
grunde i byen til aktiviteter som basketball, og handball.
Dette skyldes de åbenlyse kvaliteter, de tilfører området,
som byliv, underholdning, aktivitet, tryghed, fysisk
velvære og sundhed.
Playground de Salvio i New York dannes udelukkende af de omkringliggende bygningers ubrugte facader. Vægfladerne i rummet er
optimale til forskellige boldspil. En basketballbane er lavet i den ene ende, mens en anden væg anvendes til handball, der spilles med
en squashbold, men uden ketsjer. Foto: Jakob Rolver.
5 min
uformelle
aktiviteter
5 min
indpas
aktiviteter
grafik på
flader
fleksibel
brug
frihold
grunde

Playground de Salvio er et eksempel på et legeområde,
der er passet ind i den tætte bystruktur, og består i
princippet udelukkende af 2 vægflader og et underlag,
der hver er tildelt en funktion. Langs den ene vægflade
er der placeret opholdsmuligheder i solen, mens der
langs en anden er plads til handball, som spilles på
samme måde som squash, men blot med håndfladerne.
På rummets tredje flade, underlaget, er der optegnet
forskellige lege- og banefelter. Ved næsten udelukkende
at bearbejde vægfladerne er der blevet skabt en attraktiv
legeplads.
Anbefaling
- Ved helt enkle overfladebehandlinger kan et rum i
byen transformeres til en aktiv plads, der kan rumme en
bred række af uformelle aktiviteter.
- Ved at lade dele af pladsen stå relativt ubearbejdet
antydes en brug af pladsen, der kan fremstå mere åben,
fleksibel og indbydende.
- En anvendelse af et steds rå karakter kan ske ved at
udnytte dets holdbarhed og skabe rum til mere hårde
aktiviteter.
- Ved at reservere ubrugte grunde og ved at friholde
særlige steder for nye store bygningsprogrammer
kan områder fristilles og aktiveres gennem mindre,
spontane idrætsaktiviteter, der over tid kan udvikle sig.
- Byens tomme grunde kan udnyttes til rekreative og
aktive formål.
PLAY med store farverige bogstaver fortæller, at her skal der leges.
Rummet er stort og fleksibelt og kan optage både børn og voksnes uformelle leg.
Foto: Christina Draper.
33

34
Den midlertidige plads
Et godt rum i byen må kunne rumme de processer og det liv
der er med til at forme dem. Byens rum bør til en vis grad
tænkes og udvikles med en vis fleksibilitet i designet, som
tillader, at det kan rumme og optage varierede funktioner og
aktiviteter.
Midlertidige aktiviteter kan anvendes som en metode til
hurtigt at skabe liv i et område.
Historiske pladser i byen kan fremstå statiske og opleves
primært visuelt, men derfor kan de stadig tildeles
midlertidige funktioner og være med til at skabe rammen
om et aktivt byliv.
Play or Rewind, Siena
indpas
aktiviteter
tilpas baner
kontekst
åben
karakter
iboende
kvaliteter
Play or Rewind var en midlertidig aktivering af de
historiske pladser i Siena i Italien.
Pladserne, der kan synes frosset i tid, blev i juni 2001
genoplivet gennem en midlertidig aktivering. Deres
ofte primære visuelle funktion blev aktiveret gennem
bevægelse, og oplevelsen af pladserne sat i nye
perspektiver. Projektet forsøgte at skabe en række nye
legepladser i byens offentlige rum i sammenspil med den
historiske rytme af gader, gyder, bygninger og pladser.
I udvalgte byrum blev traditionelle idrætsbaner til
fodbold, volleybold og bowling opstreget på de historiske
pladser og blev dermed sat ind i nogle utraditionelle
rammer, hvilket medførte en anden brug og nogle andre
spilleregler. For at få banerne til at passe ind i byrummet
måtte deres størrelse og form deformeres, hvilket betød,
at banelinjerne måtte føres hen over objekter og facader,
som skabte nogle anderledes spillebaner. Byrummet
konfronteret med sporten skabte nogle helt særlige
spillebaner, der medførte nye fortolkninger af spillet.
Alle nedslagene er udformet, så aktiviteterne er let
genkendelige og fremstår åbne for alle. Der var ikke
behov for regler eller instruktioner, men pladserne
opfordrede til tilfældig og uformel leg med tilfældige
forbipasserende og pladsens strukturer.
Banens hvide opstregninger føres hen over bygninger, der skaber en ny fortolkning af aktiviteten og samtidig sætter byrummet i en
ny sammenhæng. Urban volleyball field, Play or Rewind, Siena, Italy, Juni, 2001. CLIOSTRAAT, Italy.
midlertidig
brug

Anbefaling
- En anderledes fortolkning og udformning af en
aktivitet kan på nye måder aktivere bygninger og
pladser og genopfinde spillets regler.
- Midlertidige idrætsaktiviteter kan let og hurtigt
etableres og kan tilgodese mange forskellige
brugergrupper.
- Aktivering af et byrum kan være med til at synliggøre
bygningernes og byrummenes skjulte potentialer og
kvaliteter, hvilket kan være med til at pege på, hvilke
udfoldelsesmuligheder der kan etableres.
- Midlertidige aktiviteter kan give mulighed for at lade
et byliv udvikle sig, frem for at det er noget, man senere
forsøger at tilføre.
- Den midlertidige plads kan anvendes som testsite for
nye metoder, ideer og funktioner i det offentlige rum.
- Ved at afsætte en procentdel af en bebyggelse eller
et område til skiftende brug og arrangementer kan
der skabes et varierende og foranderligt miljø, der
genererer nye aktiviteter og funktioner og sikrer et
levende område.
Banen tilpasses byrummets dimensioner og forhold, som dermed bliver integreret i spillet.
Urban football field, Play or Rewind, Siena, Italy, Juni, 2001. CLIOSTRAAT, Italy.
35

36
Pladsens elementer
De arkitektoniske elementer i byens struktur består af nogle
rumlige og sociale mulighedsrum visualiseret af arkitekter,
planlæggere og borgere. Dette kan skabe en adfærd, som
enten tiltrækker os eller opfordrer os til at undersøge
stedet, eller som måske leder os videre. Men rundt i byen
kan det ses, at et steds design ikke altid bruges, som det var
tiltænkt.
Skaterkulturen opstod på gaden. Skatere og bmxkørere
begyndte at anvende byens rum ved at se muligheder
i byens bagsider og andre ubrugte områder. Men hvor
det tidligere var en nødvendighed, er det i dag blevet en
del af den selvorganiserede idræts kultur at dyrke den i
byens gader og rum. Byen rummer utallige muligheder
og tolkes af skateren som en stor bane. Her er der ingen
baneafgrænsninger eller regler, men det handler om en fri
kontinuerlig bevægelse. Byrummene udfordrer udøverne,
og de udfordrer byrummet. Organiseringen af byrummet
og dets elementer kan gøres til en aktiv del af aktiviteterne
ved at være opmærksom på deres indbyrdes forhold og
dimensioner.
Palais de Tokyo, Paris
basale
rammer
varierede
niveauer
dimensioner
Palais de Tokyo i Paris fra 1937 er opført som museum.
I forbindelse med museet blev der anlagt en plads med
bassiner og elementer til beplantning. Belægningen,
dimensioneringen og afstandene mellem elementerne
gør stedet ideelt til skating. Pladsen bliver en del af et
sammenhængende landskab med forskellige elementer,
der alle inddrages i en kontinuerlig serie af tricks fra de
kvadratiske stenelementer og de kvadratiske græsfelter
til kanterne langs det gamle bassin.
Dimensionerne af trapperne og afstandene mellem elementerne på pladsen skaber nogle ideelle forhold til skateres flow af tricks.
Palais de Tokyo, Paris. Foto: Rasmus B. Andersen.
ophold/
pause
fri
bevægelse

I kraft af aktiviteten udfordres området, og området er
med til at udfordre og udvikle aktiviteten.
Oven for selve skateområdet ligger galleriet med
tilhørende boghandel og cafe, hvor de besøgende sidder
udendørs med deres café latte og betragter skaternes
energiske udfoldelser.
Det nedsænkede, nu tomme bassin midt på pladsen
danner desuden ramme om boldspil og bikepolo.
Anbefaling
- Den monumentale arkitekturs dimensionering af
pladsernes elementer, placering og afstand herimellem
skaber nogle rumligheder, der er ideelle til at optage
skaterens bevægelseshastighed, og skaber et godt flow,
og elementerne giver ofte mulighed for udførelse af en
serie af tricks.
- Placering af elementer på pladsen kan
sammentænkes med de aktiviteter, der finder
sted, således at de medvirker til at skabe gode
bevægelsesmuligheder for gennemgående folk samt
udøvere.
- Trapper, trin og kanter i forskellig bredde og
vekslende højde indbyder til mange slags udfoldelser
og kan også anvendes som opholdszone.
- Etablering af siddemuligheder rundt om stedet
og aktiviteten har en naturlig tiltrækkende effekt på
forbipasserende, der således kan blive inddraget i
aktiviteterne.
Pladsens store brede trapper og mange forskellige kanter rummer udfordringer for både den utrænede og den øvede skater.
Palais de Tokyo, Paris. Foto: Rasmus B. Andersen.
37

38
Pladsen på gadehjørnet
Der bør være en diversitet i byen. Byrummene er optimalt
set en række af varierede oplevelser og tilbud, som man kan
bevæge sig gennem. Byen må være et varieret bybillede, der
indeholder mange forskellige typer af områder, kvarterer og
oplevelser. Rummene i byen må planlægges med overblik,
således at det sikres, at de rette indgreb og tiltag sker de
rette steder, så flest mulige borgere får gavn heraf.
Strategien med at fokusere på byens ubrugte arealer, som
mindre pladser, forladte områder, bagsider og mindre
gader, anvendes i flere europæiske byer, men også i New
York arbejdes der ud fra handlingsplanen “A Greener,
Greater New York”, hvor et vigtigt punkt netop er at sikre
kvalitative offentlige udearealer til alle byens borgere, med
simple midler og indgreb.
Pearl Street Plaza, New York City
tilknytning socialt
mødested
byrum 800m
Dette har eksempelvis ført til omdannelse af et hjørne
i Dumbo Brooklyn i New York, der tidligere var anvendt
til parkering. Ved en meget simpel bearbejdning er
arealet blevet transformeret til en attraktiv plads ved
en grøn bemaling af fladen. Farverne, beplantningen og
opholdsmulighederne skaber nogle indbydende rammer.
Rundt langs kanten er der placeret bænke, der giver
mulighed for ophold i solen, og træer i kæmpe krukker
skaber mindre, intime rum og forhindrer samtidig biler i
at komme ind på fladen.
Pearl Street Plaza var før omdannelse anvendt til parkering. Efter omdannelsen er hjørnet blevet et uformelt opholds- og mødested
for områdets beboere. Pearl Street Plaza, 2008, Dumbo, Brooklyn. NYC, DOT. Foto: Ryan Russo.
uformel
ophold
800m
P
delokaliser
parkering

Anbefaling
- Ved at ”fjerne” vejene og belægningsmønstrene og
anlægge en ny ensartet overflade kan fladen samles.
Fladen i byrummet vil fremstå som et tæppe og få
byrummet til at fremstå imødekommende, intimt og
samlende.
- Placering af betonbænke langs hele kanten af fladen
til ophold forhindrer samtidig biler i at komme ind på
fladen.
- Store planter, der har en afskærmende effekt, kan
være med til at inddele fladen og skabe mere intime
opholdssteder.
- En revitalisering af mange mindre og oversete
steder i byen kan med enkelte midler, som
eksempelvis opgradering af belægningen, etablering
af opholdsmuligheder og grønne tiltag, opkvalificere
kvarteret.
- Mange mindre pladser rundt om i byen vil være med til
at skabe en sammenhængende by, bygget op gennem
mange forskellige spændende rum med hver deres
tilknyttede oplevelse.
Store planter, mindre træer, sten og forskellige opholdsmuligheder skaber et godt mikroklima.
Pearl Street Plaza, 2008, Dumbo, Brooklyn. NYC, DOT. Foto: Ryan Russo.
39

40
Asfaltspladsen
Rummene i byen bør tilstræbes planlagt med overblik, så
der skabes en række af varierede oplevelser og tilbud, som
man kan bevæge sig igennem.
Total gennemdesignede rum, der dikterer, at her skal du
sidde, her spiller du basket osv., har sine begrænsninger.
Det bør derimod tilstræbes at udvikle nogle æstetiske og
kvalitative rammer, der gør, at stedet kan bruges af mange
forskellige brugere.
Sportspark Maselake, Berlin
jævn
belægning
grafik på
fladen
Pladsens uprogrammerede flade fremstår åben og indbydende og anvendes af både børn og ældre.
Maselake, Berlin, Tyskland, 2006. Topotek1, Berlin. Foto: Hanns Joosten.
3-5 min
leg /
udfoldelse
3-5 min
midlertidig
brug
basale
rammer
Sportspark Maselake i Berlin er beliggende ved siden
af en ny park på en reserveret grund, hvor der senere
skal opføres en skole. Grunden blev udlånt til en
eksperimental behandling og aktivering af stedet.
Da området er et tidligere industrielt område, er jorden
lettere forurenet. Derfor er hele pladsen blevet belagt
med en asfaltflade, der forsegler den forurenede jord,
mens en renselsesproces foregår.

Asfaltfladen er bemalet med gule svungne linjer, der
skaber et bølgende landskab og har en nærmest
topografisk effekt. Linjerne gennem hele pladsen synes
at suge én ind i et blødt bevægelsesforløb.
I pladsens bølgende linjer er der integreret en række
lave metalværn, der normalt anvendes i større
transportanlæg som værn mod lastbiler. Disse
er sammen med basketkurve de eneste vertikale
elementer. De lave metalværn kan anvendes af skatere
til slide og grindtricks, men kan også fungere som
baneafgrænsninger og balancebom.
Rundt omkring pladsen er der græsflader, der er blevet
svagt sænket i forhold til pladsen og dermed fungerer
som afløb for vand.
Anbefaling
- En jævn asfaltbelægning er i stand til at optage mange
forskellige bevægelsesformer.
- En grafisk bearbejdning af fladen lægger op til
uformel og fri leg og kan være med til at skabe nye lege
og aktiviteter.
- Varieret grafik og farve kan være med til at opdele
pladsen og skabe mindre, overskuelige rum, der
fremstår lettere at indtage.
- Ved at vælge at sætte ind mange mindre steder i
byen med simple og enkelte indgreb sikrer man, at en
stor del af byens borgere opnår adgang til et offentligt
tilgængeligt areal med kvaliteter, der opfordrer til en
aktiv livsstil.
De blødt svungne linjer på pladsen kan tolkes til mange forskellige typer udfoldelser.
Maselake, Berlin, Tyskland, 2006. Topotek1, Berlin. Foto: Hanns Joosten.
41

42
Pladsen som forbindelse
Pladsen kan tolkes som et forbindelsesrum, hvor folk
bevæger sig igennem på kryds og tværs, men som samtidig
skal indbyde til ophold.
Chausséstenen eller brostenen er ofte anvendt i mange
danske og europæiske byer. Dette skyldes deres visuelle
kvaliteter samt deres slidstyrke. Men stenen er ikke
nødvendigvis den mest fremkommelige og kan synes
besværlig at betræde og krydse på cykel.
Bearbejdningen af pladens forbindelser til det
omkringliggende samt selve underlaget har stor betydning
for, hvordan pladsen vil blive benyttet.
Mikado plads, København
samlende
plads
De 4 striber hen over pladsen samler byrummet og inviterer til at bevæge sig gennem pladsen.
Mikado plads, København (midlertidigt anlagt 2005-2008). MUTOPIA Arkitekter, København.
3-5 min
inddeling leg /
udfoldelse
3-5 min
knudepunkt
socialt
mødested
Mikado plads var en midlertidig plads, der blev etableret i
Ørestaden i København 2005 -2008.
Intentionen med Mikado plads var at skabe et byrum, der
kunne forandre sig alt efter brugernes skiftende behov,
samt at skabe en interaktion mellem de mennesker,
der bor, arbejder og studerer i området, ved at etablere
3 blå grusstier samt 1 i blå asfalt gennem et grønt
område. Hvert stibånd udgjorde et aktivitetsrum med
et særligt tema. Asfaltbåndet til sport, basket. De
øvrige stier indeholdt mere rekreative programmer,
som grill-område med betonblokke, chill-out område
med liggestole og mødesteder. Imellem de blå,
programmerede forbindelsesbånd skabes der nogle
grønne rum, der danner forskellige grader af private rum
og interaktion.

Anbefaling
- En kreativ bearbejdning af pladsens flade kan være
med til at fremhæve selve pladsen og dens særlige
kvaliteter og muligheder for udfoldelser.
- Belægningen kan være med til at adskille pladsen fra
vejen, som derved vil føles mere afgrænset og sikker.
- Pladsen kan deles op i mindre zoner ved at anvende
forskellige materialer i belægningen, i forskellige farver
og stofligheder, der vil danne foranderlige stofligheder
og mønstre i belægningen og variationer af fladen, der
kan indeholde forskellige slags aktiviteter.
- Mønsteret i belægningen kan være med til at angive
retninger, bevægelser, parkeringsområder og særlige
steder til ophold.
- Ved at etablere opholdsmuligheder i solen og med
udsyn over området indbydes områdets beboere til
at standse op og bruge området. Beplantning kan
anvendes til at skabe en hyggelig atmosfære og vil
samtidigt danne læ.
Variation i både materialer og rumligheder skaber mulighed for både rekreativt ophold samt leg og aktivitet.
Mikado plads, København (midlertidigt anlagt 2005-2008). MUTOPIA Arkitekter, København.
43

44
Pladsen som scene
Underlaget spiller en vigtigt rolle for bevægelsen på eller
gennem en plads, og valget af belægning er afgørende for
en given aktivitets trivsel.
Når der vælges belægning, bør det nøje overvejes,
hvilke aktiviteter der ønskes at finde sted. Cyklisten og
kørestolsbrugeren foretrækker en jævn overflade, der er let
fremkommelig. Skateren ønsker et jævnt, hårdt underlag
og gerne med forhindringer. En blødere belægning kan
indtages af legende børn på cykler og løbehjul.
Det kan derfor være fordelagtigt at tage udgangspunkt i de
bevægelsesformer, der er eksisterende på pladsen, samt
hvilke bevægelser, der ønskes.
Schouwburg Plein, Rotterdam
24 timer multiprogrammer
varieret
belægning
afsæt i bevæ-
gelsestyper
Som eksempel på en plads, hvor der er forsøgt at
inkorporere forskellige bevægelser og aktiviteter, kan
Schouwburg Plein i Rotterdam nævnes.
Pladsen ligger centralt i byen og er en lang udstrakt
åben flade uden kanter, der aktiveres ved at anvende
forskellige typer belægninger, der tilsammen danner
forskellige forløb og rum, og som kan optage varierende
spontane aktiviteter.
Grundideen i projektet har været at skabe en stor scene,
der kunne indtages af byens borgere. Designet af pladsen
tog udgangspunkt i de forskellige bevægelser, der finder
sted gennem dagen i forhold til solen.
Belægning med perforeringer tillader vandet at løbe igennem. Et andet sted er der integreret vand i belægningen til glæde for mange
børn. Schouwburg Plein, 1996, Rotterdam, Holland. West8, Rotterdam.
inddeling

Pladsen er inddelt i solzoner, hvilket synliggøres i
anvendelsen af de varierede materialer, der er anvendt
i underlaget, der tilsammen skaber en varieret mosaik.
Vestsiden af pladsen består af et hårdt gummiunderlag,
der ikke er påvirkeligt overfor klimaet, mens østsiden,
der har mere sollys, har et underlag af mere varme
materialer som gummi og træ. Pladsen forandrer udtryk
gennem dagen, som lyset skifter, og forskellige brugere
indtager den.
15m høje ventilationstårne fra det underliggende
parkeringsareal er udformet som skulpturelle elementer
med lysdioder, der kan lyse i alle regnbuens farver. Om
aftenen belyses de indefra og spreder et blødt filtreret lys.
Pladsen har desuden 4 enorme hydrauliske lyselementer,
som pladsens brugere kan sætte i bevægelse.
Anbefaling
- Underlaget kan anvendes som en indikator, der
fortæller om pladsen og dens aktiviteter.
- Større sten på 80x80 cm med glatte og jævne
overflader som evt. granit kan anvendes til at skabe
større flader med gode vilkår for udfoldelser som
boldspil og spontan leg. Belægning i granit er desuden
slidstærk og kræver ikke så meget vedligeholdelse,
hvilket gør den egnet til større arrangementer som bl.a.
boldspil, teater og koncerter.
- Til større og mere flydende bevægelsesformer som
cykling og skating kan der anvendes store jævne
betonflader.
- Ved at anvende materialer med varierende hårdhed
som underlag kan hele byens underlag blive en mosaik,
der kan optage forskellige aktiviteter og bevægelser.
- Et mere differentieret underlag i byen i form
af forskellige materialer og niveauer kan være
medvirkende til at skabe mere liv.
Pladsen ligger som en urban scene hævet over den omgivende by. Materialerne og belysningen skaber et indbydende byrum, der kan
rumme både uformelle udfoldelser samt større begivenheder som marked og koncert. Schouwburg Plein, 1996, Rotterdam, Holland.
West8, Rotterdam.
45

46
Den bolignære plads
Pladser eksisterer overalt i byen og har alle forskellige
forudsætninger for aktivitet.
Den bolignære plads er stedet, hvor alle skal kunne mødes
og være. Pladsen må derfor integreres i lokalområdet
og søge at understøtte udviklingen i området ved at
imødekomme både unge og ældres behov.
Det kan være hensigtsmæssigt at betragte pladsen som
et mangfoldigt og oplevelsesrigt aktivitetsrum, som også
samtidig må fungere som et rekreativt fristed for områdets
beboere.
Pladsen i de bolignære områder bør søge at imødekomme
alle områdets beboere og brugere, hvilket kan give nogle
komplicerede sammenstød mellem brugere, men ved at
forstå de forskellige behov og aktiviteter og med en kreativ
tilgang kan der etableres plads til alle.
Beetsplein, Dordrecht
synlighed fleksibel åben
form karakter
afsæt i bevæ-
gelsestyper
Beetsplein i Dordrecht i Holland er en plads, der fungerer
som mødested, hvor alle områdets beboere har mulighed
for at komme og udfolde sig. Pladsens mange forskellige
behov og funktioner, som legeplads, sportsfaciliteter
og mere intime steder til ophold, er sammentænkte og
skaber nogle helt nye rumligheder.
Pladsen udgøres af en betonring der har en diameter på
30m. Betonringen består af 3 dele, der hver indeholder
en særlig funktion. Mod sydvest er en stor trappe, der
fungerer som tilskuerpladser og opholdssted. En anden
er henvendt til de mindre børn, og en rutsjebane, en hule
og en miniklatrevæg er integreret i betonringen. Det
tredje segment er en lang bænk, der også kan anvendes
til cykler og skating.
Selve pladsen i midten indeholder deciderede
sportsfaciliteter, men er samtidig åben for spontan leg
og udfoldelse. I belægningen er der optegnet baner til
fodbold, basket og volleybold.
Den grønne ring består af 3 græsbakker, der stiger til
en højde af 2,2 m mod pladsens indre og danner bløde
bakker, som børnene leger på.
I ringens indre foregår de formelle spil, mens ringens yderside og de grønne bakker kan optage den uformelle leg. Bakkernes højde
tillader en overskuelighed over pladsen. Beetsplein, Dordrecht, Holland, 2001. NL Architects, Amsterdam.
landskabelig
samhæng

Anbefaling
- Pladsen bør integreres i lokalområdet og bør søge at
imødekomme både unge og ældres behov.
- Blandede funktioner kan tjene forskellige sociale
og kulturelle formål og være med til at skabe sociale
møder, nye fællesskaber og et levende idrætsområde.
- Indbydende og åbne rammer i god kvalitet og
materialiteter, har en god effekt, der kan motivere
borgerne til at være fysisk aktive.
- Ved at sammentænke forskellige aktiviteter kan der
skabes nye rumlige konstellationer, der kan føre til nye
lege-, idræts- og samværsformer.
- En landskabelig bearbejdning kan være med til at
omkredse pladsen og aktiviteterne, som derved danner
en tryg ramme om brugerne og danner en indre plads i
midten, hvor leg og aktiviteter kan foregå i sikkerhed.
- Aktiviteterne bør så vidt mulig have en vis synlighed,
således at det er muligt at overskue stedet, hvilket
skaber en tryghed.
- En belysning af hele området kan sikre en udvidet
brug af stedet og skabe en tryghed.
Indbygget i ringen er ophold, tribune, legeområde, klatrevæg og cykelbane. Samtidig danner den sammen med de grønne høje en
beskyttende barriere om aktiviteterne. Beetsplein, Dordrecht, Holland, 2001. NL Architects, Amsterdam.
47

48
Den bynære plads
Når det byggede miljø ikke længere lever op til vores krav,
må det transformeres til nye anvendelsesmuligheder.
For at sikre pladsens anvendelse og lokale forankring
kan der tages udgangspunkt i nogle eksisterende lokale
initiativer og projekter. Den lokale viden om stedet, brugere
og borgere kan med fordel inddrages i projektudviklingen.
Ved at beboere og borgere involveres i projektet fra starten,
kan der etableres ejerfornemmelser over projektet.
Matrikel 8, København
inddeling
Pladsen i Nansensgade beliggende ved Kulturhus
Indre By består af 3 dele. En forsænket aktivitetsplads,
flankeret af et hvidt, kantet betonlandskab på den ene
side og en mere traditionel plads med chaussésten på
den anden.
I det forsænkede område er der opstillet basket og
streetsoccermål, men pladsen kan også rumme andre
aktiviteter som rullehockey. En bred betontrappe afslutter
pladsen mod syd, hvorpå der er placeret nogle mobile
trælameller til at sidde på.
Pladsen skaber et udfordrende landskab for de mindre børn, der både løber og cykler gennem de kantede former.
Matrikel 8, plads ved Kulturhus Indre By, 2008, København. 1:1 Landskab og Morgen Arkitektkontor, København.
Foto: Rasmus B. Andersen.
fleksibel
form
socialt
mødested
multibrug topografi

Langs pladsens ene side knækker og folder hvide
betonflader sig og skaber et kantet forløb. Det kantede
betonlandskab har en bred anvendelse af både mindre
børn, der løber op og ned af dem og cykler rundt mellem
dem, samt skatere, der bruger kanterne til tricks. Det
hvide kantede landskab er en flot kontrast til den mørke
asfaltplads.
I pladsens sydlige ende er der mellem træerne nogle
klatrestativer, hvorfra der er overblik over hele pladsen.
En af facaderne, der danner væg mod pladsen, er blevet
til en mindre klatrevæg, hvorunder der er et blødere
underlag.
Anbefaling
- En opdeling i kraft af former og materialer muliggør
mange forskellige aktiviteter samtidigt.
- Gode opholdsmuligheder placeret i solen og
med udsyn over områdets aktiviteter indbyder
forbipasserende til at standse op.
- En æstetisk bearbejdning, der veksler mellem hårde
og bløde elementer, har en indbydende effekt for flere
forskellige brugergrupper.
- Ved at der etableres plads til forskellige
aldersgrupper, kan pladsen fungere som et lokalt
mødested for områdets beboere.
- Træer og beplantning på pladsen skaber variation med
årstiderne og er en blød kontrast til den hvide kantede
beton.
Pladsens alsidighed og udformning gør det muligt at optage alle aldersgrupper i området.
Matrikel 8, plads ved Kulturhus Indre By, 2008, København. 1:1 Landskab og Morgen Arkitektkontor, København.
Foto: Rasmus B. Andersen.
49

50
Sportspladsen
Niveauforskelle medfører naturligt bevægelse og ved at
arbejde med niveauer i pladsens udformning, kan der
skabes nogle spændende og sjove rum og steder til både leg
og mere formel aktivitet.
Pladsen kan bearbejdes i forskellige niveauer i varierende
højder og dybder. Det er naturligvis nødvendigt at tage
hensyn til helheden i byrummet for at få pladsen til at
passe ind, og inddelingerne og størrelserne må relateres
til byrummet, som pladsen indgår i, og de omgivende
bygningers dimensioner.
Eksempelvis kan en nedsænkning på 60-100 cm af en del
af pladsen skabe et omsluttet rum der kan rumme boldspil,
rulleskøjteløb og skøjtebane om vinteren, i en sikker ramme
og i afstand fra evt. omgivende trafik. Større niveauforskelle
på 80-150 cm vil blive til gaps (mellemrum), hvor skatere
kan hoppe ud over og anvende kanterne til slide og
grindtricks (skateren glider hen af gelænder eller kant). En
kreativ udformning af afgrænsningerne og kanterne kan
endvidere skabe muligheder for ophold, styrketræning samt
udstrækning.
Gasværksgrunden, Fredericia
inddeling varierede
niveauer
Gasværksgrunden i Fredericia er en plads, der består af
en flade, der er hævet 70 cm over de omgivende gader,
hvori der er en række nedsænkede niveauer, der danner
mindre varierede rum til ophold, boldspil og leg. På
fladen, der er udført i en glat lys beton, løber et blåt spor
i asfalt rundt mellem de nedsænkede niveauer, der giver
mulighed for rulleskøjter, løbehjul og cykling gennem
hele pladsen.
Materialet i de nedsænkede niveauer består af
kunstmaterialer som kunstgræs, gummi og asfalt,
der kan omdannes til skøjtebane om vinteren. Det
nedsænkede niveau i den blå asfalt danner ramme om
streethockey, fodbold, håndbold og ishockey om vinteren.
Et andet nedsænket niveau har en rød belægning i et
hårdt plastmateriale, der er skridsikkert og velegnet til
f.eks. dans.
Det røde underlag har en blød karakter og kan anvendes til dans, mens det blå underlag er til boldspil og leg, og om vinteren kan det
transformeres til en skøjtebane.
Gasværksgrunden, 2007, Fredericia. Birk Nielsens Tegnestue, København. Foto: Rasmus B. Andersen.
varierede
rum
multibrug
topografi

Anbefaling
- Niveauforskelle dikterer ikke nødvendigvis bestemte
aktiviteter, men kan fremstå som åbne, fleksible og
indbydende rammer, der frit kan indtages til fysisk
aktivitet.
- En vekslen mellem størrelserne af rummene
på pladsen vil skabe et varieret liv af forskellige
brugere. De mindre rum kan indtages af familien,
de mellemstore rum anvendes til sportslige
udfoldelser, mens det helt store rum kan optage større
begivenheder som idrætsarrangementer og marked om
sommeren.
- Niveauforskellene er fleksible i deres brug og kan
fungere som scene med tribune. Om vinteren kan der
etableres skøjtebane, der kan anvendes af både unge
og ældre.
- Nedsænkede niveauer skaber naturlige opholdssteder
og fungerer som en afgræsning af aktiviteterne, ved at
siderne kan anvendes som trapper og tribune.
- Ved at arbejde med pladsens topografi kan pladsen
frigøres fra gaden, og der kan skabes nogle sikre
rammer for aktiviteterne.
Et andet niveau består af kunstgræs og bruges til boldspil. I baggrunden ses et boldbur i transparent materiale til basketball.
Gasværksgrunden, 2007, Fredericia. Birk Nielsens Tegnestue, København. Foto: Rasmus B. Andersen.
51

52
Opsummering Pladsen
Det bør tilstræbes at indbygge en fleksibilitet i pladserne, således at de kan rumme en bred række aktiviteter og fungere gennem de
skiftende årstider. Niveauer i bløde former kan danne ramme om og optage mange forskellige udfoldelsesformer.
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.

Generelle anbefalinger
ophold/
pause
let tilgang
X Y
blandede
funktioner
varieret
belægning
belysning
mindre
rum
- Opholdsmuligheder kan med fordel placeres i solen og med udsyn over
området. Beplantning kan være med til at inddele rummet og skabe mere
intime opholdssteder.
- Området bør være lettilgængeligt, og forbindelserne gennem området,
særligt omkring aktivitetsområderne, bør være oplyste, så det er muligt at
anvende stedet om aftenen samt fremme en tryghedsfølelse.
- Blandede funktioner kan tjene forskellige sociale og kulturelle formål
og være med til at skabe sociale møder, nye fællesskaber og et levende
aktivitetsområde.
- Ved enkle overfladebehandlinger, som eksempelvis en jævn
asfaltbelægning, der er i stand til at optage mange forskellige
bevægelsesformer, kan et rum i byen transformeres til en aktiv plads, der
kan rumme en bred række af uformelle aktiviteter.
- Lys kan evt. integreres i aktiviteterne som små lysspots i belægningen,
der aftegner en bane, eller som større lyspæle, der placeres således, at de
fungerer som målstolper.
- En opgradering af mindre, spredte byrum vil skabe en række specialiserede
rum i byen, der vil kunne optage specifikke programmer og samtidig rumme
spontane aktiviteter. Ved at fokusere på eksisterende aktive områder i byen
og deres kvaliteter kan store anlægssummer undgås.
53

54
Parken
Danmark rummer adskillige grønne områder, og mange
danskere har taget det grønne rum til sig som et sted for
bevægelse, idræt og leg. Mange af Danmarks parker og
grønne rum anlagt mellem 1870–1940 er i dag primært
netop ”et grønt område”. I begyndelsen af 1900-tallet
begyndte man for første gang i historien at anlægge
parker til bevægelse og ikke bare for den æstetiske
oplevelse. Det var store åbne rum, der kunne rumme hele
befolkningen og blev omtalt som folkeparker.
Parken er byens frirum og danner et fælles grundlag
for alle mennesker i byen. Her er der plads til alle
brugergrupper, og mange både formelle og uformelle
udfoldelser finder sted her. Kvaliteterne og mulighederne
i park- og naturområderne er mange og kan med fordel
udnyttes bedre og opgraderes med aktive og rekreative
muligheder og oplevelser.
Det at dyrke sport og idræt i det fri er en stigende
tendens. Selve udfoldelsen i det fri er vigtig for mange,
men også naturoplevelsen har stor betydning. Det er
aktiviteter som motionsløb, stavgang, mountainbike og
gymnastik, der kombinerer motionen med oplevelsen
af naturen. Fælledparken i København er et godt
eksempel på en folkepark, som i dag indeholder gående
og cyklende, motionister, gymnaster, frisbeespillere,
solbadning, løbestævner, legepladser, fodboldklubber,
demonstrationer, festivaler og koncerter.
I takt med at byerne ekspanderer og bliver større og
tættere, er det nødvendigt ligeledes at udvide byens
grønne områder. Adgang til parker, grønne områder og
skov virker fremmende for borgernes fysiske aktivitet i
fritiden, og det tilfører frisk luft og skaber en følelse af
velvære. At byen vokser og indtager de grønne områder
er ikke ensbetydende med, at grønne områder ikke kan
opstå inde i byen igen.
Forståelsen af parkkonceptet har udvidet sig, og i dag
er der kommet nye parktypologier til som havneparker,
kystparker og gadeparker, der fungerer som
aktivitetsstrips. De rekreative og naturlige elementer
kombineres i et bevægelsesforløb, der indeholder
forskellige aktivitetsnicher.

Fælledparken i København er rummelig og fleksibel og indeholder både gående og cyklende, motionister, gymnaster, frisbeespillere,
solbadning, løbestævner, legepladser, fodboldklubber, demonstrationer, festivaler og koncerter.
Foto: Rasmus B. Andersen.
55

56
Bakker, dale og spiraler
De naturlige landskabelige former som bløde bakker og
kurver kan danne afsæt for og indbyde til mange former
for aktiviteter. Ved at tage udgangspunkt i disse former kan
hele parkområdet sammenbindes ved en gennemgående
landskabelig bearbejdning, der kan bestå af forskellige
udformninger som mindre bakker, fordybninger, lysninger
og fortætninger, der skaber forskellige rumligheder.
De forskellige scenarier, der ligger spredt ud over parken,
kan intensiveres og aktiveres ved en tilpasning til varierede
aktivitetsformer som løb, cykling, sceneoptræden og
boldspil. Hvert af de landskabelige elementer opnår en unik
udformning og optimering i forhold til en ønsket funktion og
aktivitet.
Hasle Bakker, Århus
række af
aktiviteter
topografi varierede
iboende landskabelig
forbindelser
kvaliteter
sammehæng
Hasle Bakker, der er beliggende i det nordlige Århus,
udviklet af Transform Arkitekter og Idrætssamvirket i
Århus, er et anderledes grønt rum i byen.
Ud fra 1.000.000 m3 overskudsjord arbejdes der netop nu
med at udvikle et oplevelsesrigt landskab, der henvender
sig til alle beboere i området samt øvrige borgere i Århus.
Projektet består af 3 hovedområder, plateauet, spiralen
og bjergkammen, med hver deres særlige egenskaber.
Ud fra den enkelte bakkes form og identitet samt ud
fra områdets samlede karakter er hver bakke blevet
tilført en række aktivitetsprogrammer. Bjergkammen
gøres tilgængelig via adskillige stisystemer. Større
arealer på vestsiden af bjergkammen udnyttes til
skiløb, mountainbike og terrænløb. Plateauets flade,
der sammensættes af forskellige overfladetyper,
kan anvendes til en lang række af mangfoldige
programpunkter.
Hver bakke er et oplevelseslandskab med sin egen identitet. Talrige og varierede forbindelser sikrer en bred brug af området.
Hasle Bakker (under udførelse), Århus. Transform Arkitekter, Århus, DK.

Anbefaling
- En udformning med multifunktionelle landskabelige
elementer, i form af bakker, kiler, høje, dale og spiraler,
kan opfylde behovene for udfoldelse for både børn,
voksne og ældre i modsætning til den traditionelle
legeplads, der primært henvender sig til de mindre
børn.
- Skrånende og bakkede flader i varierede størrelser
fra 60 cm til 180 cm i højde kan anvendes af de mindre
børn til at lege tagfat og som glidebaner, mens større
bakker på 2-3 m vil kunne bruges af mountainbikere og
motionister.
- Bakkede landskaber med forskellige hældninger,
stigninger og højder skaber en visuel og oplevelsesrig
sammenhængende park med forskellige kategorier
som fladen, bakken, skoven, rampen, boblen og hulen,
som lægger op til mange varierede udfoldelser.
- Et landskabeligt udformet område kan være i stand
til at udvikle sig og forandre sig alt efter brugen og
beboerne i området. Det naturlige landskab slides
heller ikke på samme måde, som det kan være
tilfældet med den traditionelle legeplads, der kræver
vedligeholdelse af mekanik og materialer.
- Aktivitetsprogrammerne kan med fordel placeres
således, at kontekstens givne kvaliteter og muligheder
udnyttes og dermed skaber de bedste vilkår for
aktiviteten.
Bakkernes iboende kvaliteter udnyttes til at skabe aktiviteter som skiløjpe, mountainbikestier og forhindringsbaner.
Hasle Bakker (under udførelse), Århus. Transform Arkitekter, Århus, DK.
57

58
Parken temainddelt
Parkens rum bruges af alle og på mange forskellige måder,
og det bør derfor tilstræbes, at parken kan rumme både
rekreation, sport, leg og opdagelse. En opdeling af parken i
mindre aktivitetszoner kan naturligt forekomme ved at tage
udgangspunkt i bevægelserne og skabe forskellige stier
og ruter gennem parken. En helt overordnet landskabelig
inddeling kan anvendes til at styre og strukturere parkens
aktiviteter. Inddelingerne kan således rumme aktiviteter
som boldspil, småbørnslegepladser, teenager-hangouts,
petanquebaner, springgrav og volleyballbaner.
Forbindelsessystemerne kan nogle steder lægge sig
rundt om de enkelte aktivitetszoner og andre steder løbe
igennem, og på den måde kan hele området tolkes som en
landskabelig forhindringsbane.
Governors Island, New York City
række af
aktiviteter
forbindelse
ml. områder
varierede
forbindelser
iboende
kvaliteter
Govenors Island i New York er et konkurrenceforslag,
der er under videreudvikling. Projektet er et godt
eksempel på en park, hvor de eksisterende kvaliteter er
sammentænkt med nye aktivitetsmuligheder. Projektet
er udarbejdet ud fra en gennemgående landskabelig
sammenhæng, hvor der tages udgangspunkt i øens 400
år gamle historie. Udgangspunktet er en inddeling af øen
i områder alt efter de iboende kvaliteter, og herudfra er
der genereret forskellige temaer.
De grønne bakker danner aktive bevægelseslandskaber. I deres indre er forskellige funktioner som udstilling og uddannelse.
Governour Island, 2008 (under videreudvikling), New York City, USA. WEST8, Rotterdam.
inddeling

Temaerne er: Summer Park, The Great Promenade, The
Historic District og The Marsh. Hvert af disse områder
er blevet tilføjet aktiviteter, der passer til konteksten og
temaet. Formgivningen danner nogle karakteristiske
bakker, som kan anvendes til cykling, legeområder,
sport, og amfiteater. Parken vil blive et naturligt aktivt
oplevelseslandskab gennem øen og fungere som en vild
jungle, der venter på at blive udforsket.
De eksisterende bebyggelser på øen vil opnå en god
kontakt med det rekreative grønne landskab på den ene
side og vandet på den anden.
Anbefaling
- En opdeling af parken i temaer efter parkens kvaliteter
kan være med til at skabe mange forskellige typer af
rum og aktiviteter, som dermed henvender sig til en
bred række af borgere.
- Planlægning af park og bebyggelse på samme
tid kan sikre, at der opnås let tilgængelighed, og at
stisystemerne anlægges, så de på en naturlig måde
forbinder særlige områder i parken til relevante steder
i området.
- Ved at sammentænke bebyggelse og par, kan parken
blive et aktivt forbindelsesområde, der er en naturlig og
integreret del af bebyggelsen.
- For at imødekomme cyklister, rulleskøjteløbere
og kørestolsbrugere er brede, oplyste og direkte
forbindelser gennem parken, med en jævn
belægningskarakter, velegnede. Til gående og løbende
kan der vælges at anlægge mindre snoede og sceniske
stisystemer i et blødt materiale som grus, jord eller
mindre sten, der kan fungere som interne forbindelser
i parken.
Den sydlige del af parken er et rekreativt marskland indeholdende mange overlappende bevægelsessystemer.
Governour Island, 2008 (under videreudvikling). New York City, USA. WEST8, Rotterdam.
59

60
Havneparken
Parktypologien i randzonerne af byområder kan
antage atypiske eller hybride former, da disse områder
repræsenterer et andet slags bylandskab end det historiske
centrums og derfor har mulighed for at rumme andre typer
byrum. Sammenstødet mellem by, park og vand skaber nye
spændende kombinationsmuligheder mellem forskellige
funktioner, der kan føre til nye typer af offentlige rum.
Havneparken, der er en af de nyere parktypologier,
som er fremkommet, er ofte opbygget omkring et aktivt
bevægelsesforløb, hvorudfra forskellige aktiviteter er
mulige.
South-Eastern Coastal Park, Barcelona
fri
bevægelse
fleksibel
form
jævn
belægning
South-Eastern Coastal Park i Barcelona er en 50.000 m2
urban kystpark, der primært er designet til at rumme
store koncerter og begivenheder.
Parken er bygget op af en blød organisk geometri,
der genfortolker de naturlige former i landskabet. Det
flydende landskab bestående af bølger, der danner en
serie af varierende rum, er designet ud fra analyser af
grundvilkårene for forskellige sports- og fritidsaktiviteter.
På plateauer og i mindre lommer i det bølgede landskab
er forskellige aktiviteter placeret, og det bakkede
landskab er formet rundt om aktivitetsfelterne.
Den jævne belægning glider gennem hele området. Enkelte steder er der integreret elementer til skateren.
South-Eastern Coastal Park, 2003, Barcelona, Spain. Foreign Offices Architects, London.
afsæt i bevæ-
gelsestyper
kontinuerligt
landskab

Hele belægningen i parken er bygget op i en
halvmåneformet betonsten, der danner grundlaget for
hele designet. Formen på stenen gør, at den kan tilpasses
forskellige linjer og geometrier. Belægningen glider med
op og bliver siddeelementer og videre endnu og danner
tiltede vægflader. Belægningen er hård for at kunne
optage den tungere trafik i forbindelse med koncerter
og lign., men den muliggør mange bevægelsesformer
som cykling og skating. Det bakkede landskab yder ly til
besøgende, og enkelte steder er der etableret opbevaring
i bakkerne.
Alle aktiviteterne bindes sammen i et komplekst netværk
af forskellige stier til gang, cykling, og skating.
Anbefaling
- Ved at udvikle hele parken som et kontinuerligt blødt
landskab kan der skabes nogle brede gennemgående
forbindelser, der kan optage mange forskellige
bevægelser.
- Legeområder til mindre børn bør have en synlig
og overskuelig placering, og i tilknytning hertil kan
opholdssteder placeres i mindre nicher.
- Store, brede forbindelser gennem pladsen kan danne
en række plateauer og nicher i forskellige rumligheder,
der kan optage forskellige aktiviteter.
- Ved at folde belægning op til nogle vertikale flader
skabes der nogle spændende flader til mountainbikere,
skatere og legende børn.
- De bløde former er fleksible i deres brug og tillader
mange forskellige udfoldelser.
- Ved at foretage analyser af en aktivitets grundvilkår,
som placering, orientering, underlag og andre forhold,
kan der opnås optimale forhold for udfoldelsen.
Flere steder folder belægningen opad og danner en blød flade, der kan bruges af skatere, cyklister og børn, og som samtidig danner
læ. South-Eastern Coastal Park, 2003, Barcelona, Spain. Foreign Offices Architects, London.
61

62
Universitetsparken
Universitetsparken er den samlende struktur i
universitetsområdet. Universitetsparken opsamler
hele områdets liv og skal både fungere som rekreativt
opholdssted, aktivitetsområde samt forbindelsesnetværk
mellem områdets forskellige faciliteter og resten af byen.
Universitetsparken danner ramme om mange forskellige
typer liv. Parken giver de studerende mulighed for at
anvende udearealerne i pauserne, samt til aktiviteter
gennem dagen. Desuden gør universitetsparkens ofte
centrale placering i byen den attraktiv for byens øvrige
beboere, der ligeledes anvender den til rekreation og som
gennemstrømningssted.
De mange forskellige aktiviteter og brugsformer må alle
tilgodeses i udviklingen af parken.
Campus Walk, Puerto Rico
varieret
belægning
Campus Walk af Field Operations er en sammenkædning
af Rio Piedras udearealer, der er en del af Puerto
Ricos universitet. Området, der indeholder fakulteter,
biblioteker, studenterboliger, sportsfaciliteter
og museum, sammenbindes med en markant
belægningskarakter. Samtidig etableres der 3 nye,
offentlige pladser i området med hver deres definerede
karakter. Som hovedgreb omdannes en tidligere vejbane
til en fodgængerzone, der forbinder hele området, og
som er bred nok til at rumme både gående, cyklister
og opholdssteder. Belægningskarakteren er et jævnt
underlag lagt i et belægningsmønster, der intensiveres,
jo tættere den er på en bygning. Langs hele forløbet er
opholdsmuligheder placeret og sammenkoordineret med
beplantning og belysning. De bygningers udearealer,
der ligger i umiddelbar tilknytning til den brede
fodgængerforbindelse, bearbejdes med hver deres
beplantningsstrategi for at give dem hver deres karakter.
Universitetsparken fungerer som en lang bevægelsesstrip, hvortil forskellige funktioner og aktiviteter er tilknyttet.
Campus Walk, 2006 (under videreudvikling), San Juan, Puerto Rico. Field Operations, New York City.
mindre
nicher
scenarier
landskabelig
sammenhæng
spredte
enheder

Anbefaling
- En variation i størrelse og type af rum, som mindre
nicher til fordybelse, områder til mødesteder samt
større arealer til udfoldelser, kan skabe en bred
anvendelse af området.
- Ved at arbejde med differentieringer i
belægningsmønstret kan underlaget fungere som en
indikator, der fortæller, når man nærmer sig forskellige
områder. Belægningsmønstret kan derved medvirke til
at skabe klart definerede og markante typer af uderum,
der kan være med til at skabe en genkendelighed og
medvirke til en samlende identitet for området.
- Ved opholdssteder kan beplantningen være med
til at skabe læ og ly og dermed skabe beskyttede
mikroklimaer, hvor der er rart og trygt at opholde sig.
- Beplantningen kan anvendes til at indramme særlige
funktioner, tilbud eller steder. En lavere og mere åben
beplantning kan ved særlige aktivitetssteder være med
til at synliggøre aktiviteterne.
- Ved at arbejde med en fordeling i placeringen af
offentlige funktioner og aktiviteter, bundet sammen
i et attraktivt forløb, kan der skabes en spredning af
aktiviteter gennem hele området, og tomme områder
kan derved undgås.
Den markante belægning sammenbinder universitetsparkens forskellige områder. Belægningsmønstret indikerer, hvornår man
nærmer sig en særlig bygning eller funktion. Campus Walk, 2006 (under videreudvikling), San Juan, Puerto Rico. Field Operations,
New York City.
63

64
Byen som park
Adgang til naturen og grønne områder har en aktiverende
og fremmende virkning for borgernes fysiske aktivitet i
fritiden. Grønne områder har en stimulerende effekt og
anvendes både til rekreative gåture, frisbee, gymnastik og
boldspil 5 . I udviklingen af byens grønne rum bør det derfor
sikres, at flest mulig opnår adgang til områder med grønt.
Grønne områder må kunne nås inden for overskuelig tid.
Det bør derfor altid tilstræbes, at der er adgang til mindre
grønne områder i forbindelse med boligen indenfor 10-
15min, hvorimod større grønne områder, som er et egentligt
udflugtsmål med et oplevelsesrigt landskab og vild natur,
bør kunne nås inden for 30 min.
5. De bolignære områders betydning for sundhed, Jens Troelsen,
Syddansk Universitet, 2007.
Grønne lommer, ideforslag
m3 bygget
vs. m3 grønt
Forsømte gadehjørner og rum i byen kan transformeres
til grønne nicher, og eksisterende grønne områder kan
fortættes. Små grønne lommer kan etableres rundt
omkring i byens revner og huller, uden at noget behøver
at blive revet ned. Dette kan eksempelvis ske gennem
lokale initiativer og foreninger, som det eksempelvis er
sket i London, Seattle og New York, hvor lokale, frivillige
beboere (Community Gardens) har skabt en forgrønning
af deres lokalområde ved at beplante ubenyttede
jordstykker og ved at fortætte eksisterende grønne
områder med opstilling af større buske og planter.
Tomme grunde transformeres til grønne felter i byen til
boldspil og leg.
En sådan tilgang kan være medvirkende til at sikre, at
alle byens borgere opnår adgang til et grønt område
inden for 10-15 min, der vil indbyde til uformelt ophold og
leg.
Grønne områder har en aktiverende effekt. Derfor kan en intensivering af byens eksisterende grønne områder samt en forgrønning af
forsømte steder i byen skabe udfoldelsesmuligheder for mange. Grønne lommer, ideforslag, 2009. DashMark Architects, København.
mindre
nicher
scenarier
5 min
uformelle
aktiviteter
5 min
15 min
grønt omr.
15 min
=

Grønne kiler, ideforslag
grønne
forbindelser
fri
bevægelse
3-5 min
leg /
udfoldelse
3-5 min
ml. særlige
områder
Alle danske byer rummer mange grønne områder,
nogle er dog private og kun for de få. Byen kan vælge at
åbne op for de grønne områder og skabe nogle grønne
gennemgående korridorer gennem byen. Byen vil således
blive bundet sammen af grønne forbindelser uafhængigt
af den motoriserede trafik. De grønne rum vil blive til
trygge og aktive forbindelseskiler gennem byen, der også
vil kunne optage forskellige aktivitetsformer. Dette vil
skabe en helt ny sammenhæng i byen og åbne op for nye
bevægelsesmønstre i byen.
5 min
grønt omr.
5 min
Anbefaling
- En intensivering af byens grønne områder vil styrke
byens grønne og sunde profil.
- Ved at skabe aktive grønne bevægelsesnetværk, der
er tilknyttet særlige idrætsaktiviteter, vil byens borgere
naturligt komme tæt på grønne områder, der indbyder
til stavgang, løb, fodbold, picnic og drageflyvning.
- Udvikling af nye parktypologier kan føre til parker, der
eksempelvis kan fungere som et kontinuerligt, aktivt
forløb gennem byen.
- Parken som forbindelse kan fungere som en
planlægningsstrategi, hvor de grønne områder kan
blive et styrende og gennemgående element i byen. De
grønne områder vil fungere som grønne korridorer, der
sammenbinder byen fysisk og visuelt i form at deres
størrelse.
- Ved at gøre byens grønne arealer, legepladser,
skolegårde, sanerede gårde, boldklubbernes
sportsarealer osv. tilgængelige sikres det, at mange
får glæde af byens grønne arealer, der samtidig kan
fremstå som en sammenhængende struktur i byen.
Grønne kiler gennem byen, der fungerer som aktivt programmerende rekreationsområder, kan åbne op for nye bevægelser.
Grønne kiler, ideforslag, 2009. DashMark Architects, København.
65

66
Opsummering Parken
En fortætning af byens eksisterende grønne områder samt forsømte steder ved landskabelige bearbejdninger kan have en
aktiverende effekt. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.

Generelle anbefalinger
forbindelse
ml. områder
landskabelig
udformning
varieret
belægning
belysning
mindre
nicher
landskabelig
sammenhæng
- Det bør tilstræbes, at parken er lettilgængelig, og stisystemerne bør af
denne grund planlægges, så de på en naturlig måde forbinder særlige
områder i parken og til relevante steder i byen.
- En udformning med multifunktionelle landskabelige elementer i parken
i form af bakker, kiler, høje, dale og spiraler kan opfylde behovene for
udfoldelse for både børn, voksne og ældre i modsætning til den traditionelle
legeplads, der primært henvender sig til de mindre børn.
- For at imødekomme cyklister, rulleskøjteløbere og kørestolsbrugere i
parken er brede, oplyste og direkte forbindelser gennem parken med en
jævn belægningskarakter velegnede. Til gående og løbende kan der vælges
at anlægge mindre snoede og sceniske stisystemer i et blødt materiale som
grus, jord eller mindre sten, der kan fungere som interne forbindelser i
parken.
- Stiforbindelser gennem parken og særlige aktivitetsområder bør være
oplyste, så det er muligt at dyrke idræt og fysisk aktivitet døgnet rundt og for
at fremme en tryghedsfølelse.
- Beplantning i parken kan anvendes til at skabe mindre, mere intime rum
og kan skabe små grønne lommer i byen, der vil kunne anvendes til yoga og
gymnastik, og børn og unge vil kunne lege i den tætte skov, hvilket samtidig
vil være et visuelt tiltrækkende element i gadebilledet.
- Ved at udvikle parken som et kontinuerligt blødt landskab med en
overordnet landskabelig sammenhæng indeholdende varierede forløb og
forbindelser kan der skabes en visuel og oplevelsesrig sammenhængende
park med forskellige kategorier, som lægger op til mange varierede
udfoldelser.
67

68
Det blå rum
Danmark har 7000 km kystlinje samt mange kanaler, og
mange danske byer ligger ved vand. Nærheden til vandet
er en stor kvalitet, som med fordel kan udnyttes.
Områderne i de danske havne er i disse år under
omdannelse, og der er stor fokus på at transformere
disse til attraktive områder og steder langs vandet.
Havneområderne kan åbne op for nogle nye måder at
bruge byens rum på. Det er her vigtigt at sammentænke
udviklingsprojektet med hele området og særligt med
kontakten til vandet. Tilgængeligheden til vandet er en
stor kvalitet, da det rummer en rekreativ og aktiv effekt,
og det bør derfor tilstræbes at sikre en let og enkel
adgang til vandet. Det bør være muligt at komme helt ned
til vandet både for svømmere, roere, sejlfolk og folk, der
ønsker at sidde og nyde synet af vandet.
Vandkvaliteten i mange dansker byer er forbedret så
meget, at det nu er muligt at skabe oplevelsesrige
områder helt tæt på vandet, som kan være medvirkende
til at binde byen og vandet sammen.
Svømning er en stigende tendens i byen, som mange
aldersgrupper dyrker. Vand har desuden en magisk
tiltrækningseffekt, særligt på børn, hvilket kan udnyttes
ved at skabe mindre havnebade og badefaciliteter i
byerne, således at børn og unge kan bevare og udvikle
deres glæde ved at bevæge sig i vand og dermed får
glæde af vandets muligheder gennem hele livet.

Havneparken fungerer som en lang aktivitetsstrip med både basket, skating, klatring, petanque, svømning og udspring. En lang
træpromenade i den sydlige ende langt ud over kajkanten og giver en nærhed til vandet, hvorfra der kan bades og sejles.
Islands Brygge, Havnepark, København. Foto: Laura Munch.
69

70
Havnen som aktivitetsrum
Byerne er under konstant forandring, der bliver nedrevet,
renoveret og udbygget. Forandringen skaber nye
konstellationer af byen, hvor nogle områder bliver prioriteret
højere end andre, hvilket betyder, at andre områder får lov
at ligge ubrugte hen. Steder som disse i byerne kan med
fordel anvendes eller indrettes til midlertidige aktiviteter.
De gamle havneområder er fyldt med særlige elementer,
som man ikke finder andre steder i byerne, som forladte
fabriksbygninger, husbåde, pigtrådshegn, overgroede tomter
og små, alternative erhverv.
Midlertidige aktiviteter opstår ofte i de overgangszoner, som
fremkommer, når et område overgår fra en funktion til en
anden funktion. De midlertidige aktiviteter er afhængige af,
at der eksisterer disse tiloversblevne huller i byen, da de
tiltrækkes af de tomme grunde og de ofte lave lejeudgifter.
De nye brugere finder nye måder at bruge de gamle
bygninger og rum på.
Refshaleøen, København
genbrug midlertidig basale
iboende
brug rammer
kvaliteter
På Refshaleøen i København startede mange af de
nu permanente aktiviteter som mindre, midlertidige
projekter. I dag finder mange aktiviteter sted mellem
de gamle bygninger. Den gamle B&W-hal er blevet
omdannet til indoor-golfcenter, desuden findes der
paintballcenter og open-air-biograf i området.
Et kajanlæg på en 6000 m2 stor grund er ved tilføjelsen af
sand, nogle træplateauer og planter blevet transformeret
til et strandområde, hvor der er skabt mulighed for
minigolf, frisbee og volley. Tilgængeligheden til vandet
har åbnet op for muligheden for svømning, kano og
kajakpolo.
Andre dele af øen indtages i weekenden til
motorcykelstunt og downhill-mountainbike og forskellige
andre aktiviteter kan nemt finde sted grundet områdets
rå karakter.
Mellem de gamle industribygninger kan der placeres aktiviteter, som det kan være svære at få plads til andre steder i byen.
Halvandet, Refshaleøen, København. Foto: Uffe Kongsted.
reserver
grunde

Anbefaling
- Havnens unikke karakter kan udnyttes i
omdannelsesprocessen og der bør tages udgangspunkt
i områdets særlige kvaliteter og rumligheder.
- Det bør tilstræbes at sikre havnens forskelligartethed
og mangeartede landskabelige og ikke mindst
bylivsmæssige nuancer.
- Tomme grunde og bygninger kan anvendes til at
tiltrække nye spontane måder at bruge stedet på.
- En aktivering af udvalgte forladte områder kan være
med til at pege på nye muligheder i byens rum.
- En reservering af rum i byen kan være midlertidig
for at give plads til eksempelvis sæsonbestemte og
afgrænsede idrætsaktiviteter.
- Livet og aktiviteterne skaber en opmærksomhed, der
kan føre til et fornyet syn på omgivelserne.
- Det midlertidige kan bruges som udviklingsgenerator.
Den kunstige sandstrand giver mulighed for fodbold, volleybold og frisbee.
Refshaleøen, København. Foto: René Kural.
71

72
Flydende aktivitetsrum
Tilgængeligheden til vandet er mange steder ikke optimal
grundet kajkanternes højde, der forhindrer folk i at nå
vandet. For at aktivere vandet kræves i første omgang, at
det gøres tilgængeligt. Dette kunne eksempelvis gøres
ved at udforme nogle fl ydende moduler, der forbinder
fra havnekanten og ned til vandet. Grundmodulet kan
blot være en fl ydende fl ade, hvorpå der placeres klub- og
opbevaringsfaciliteter. Det fl ydende modul kan, for at
tilgodese fl est muligt, opbygges og udformes således,
at det let kan transformeres til forskellige funktioner
som svømning, udspring, ophold og volley og indeholde
forskellige funktoner som omklædning, træningsfaciliteter,
sauna, kiosk og cafe. Man kan også forestille sig specielle
børnemoduler med fl ere mindre bassiner.
Floats, ideforslag
let tilgang mobile
enheder
foranderlig
spredte
enheder
Floats er et projektforslag, der udnytter ovenstående
tanke og foreslår en række flydende, præfabrikerede
modulelementer, der tilbyder havnen en række
anderledes rekreative offentlige rum i byen. De består af
en simpel betonbase, hvorpå en solid trækonstruktion er
bygget op og danner ramme om eksempelvis et klubhus,
en urban plads eller badefaciliteter. Hvert modul er
tilpasset en særlig funktion, og de skiftende lysforhold er
anvendt som et designparameter, hvilket gør hvert modul
unikt i sin form.
Ideen med projektet Floats er at bruge de nye flydende
rum i den enkelte by til at teste nye aktiviteter og
programmer, som ellers normalt er midlertidige eller
sæsonbestemte.
Floats er bygget op af forskellige module enheder, der kan fungere alene eller kombineres med andre moduler.
Floats (projektforslag), 2004. Tanja Jordan Arkitekter (i samarbejde med: Michael Sørensen, Anne Marie Due Smidth og Birgitte Katborg), København.
fleksibel
form

Anbefaling
- En aktiverende tilgang til vandet bør tilgodese flest
muligt, således at mange opnår adgang til vandet.
- Ved at udforme simple, mobile grundmoduler for et
flydende havnebad vil det være muligt at flytte det rundt
i byen, så forskellige områder og brugere for gavn heraf.
- Ved at indbygge en fleksibilitet i de flydende moduler
kan de tilgodese mange varierede brugere og på mange
forskellige steder.
- Flydende moduler vil også kunne anvendes som
aktivitetsflader til gymnastik, dans og andre midlertidige
aktiviteter uden for selve badesæsonen.
- Byggerier, pladsdannelser og forløb ved vandet kan
være medvirkende til at skabe en sammensyning
mellem vand og by ved at sikre god tilgængelighed og
aktivitetsmuligheder.
De flydende moduler kan flyttes rundt i byen og anvendes, hvor der skulle være behov. Enhedernes varierede former og karakter
muliggør en bred anvendelse som bl.a. svømning, cafe og udstilling.
Floats (projektforslag), 2004. Tanja Jordan Arkitekter (i samarbejde med: Michael Sørensen, Anne Marie Due Smidth og Birgitte Katborg), København.
73

74
Flydende foreningshuse
Flere vandsportsaktiviteter som kano, kajak, kajakpolo,
roning, sejlads og surfing kræver opbevaringsrum,
klublokaler og badefaciliteter, hvilket der i mange byer kan
være svært at finde plads til. En måde at løse dette på kunne
være at etablere nogle mindre faciliteter, der understøtter
vandidrætten i form af mobile flydende enheder, hvor det er
muligt at opbevare udstyr.
Foreninger fungerer som sociale og aktive samlingssteder
og kan således være med til at tiltrække et liv omkring
området.
Kayak, ideforslag
multibrug
mobile
enheder
varieret
tilgang
Kayak er et forslag, der er under udvikling, til
et foreningshus, der primært er udviklet ud fra
kajakroernes behov, men som også understøtter andre
idrætsaktiviteter som f.eks. motionsløb, stavgang, fitness,
yoga, optimistsejlads samt vinterbadning.
Foreningshuset er bygget op omkring 2 huse, der er
vinklet i forhold til hinanden, hvilket skaber en fleksibel
udendørsflade imellem de 2 huse.
Tagfladerne på foreningshuset bliver offentlige pladser i byen, der via broer og ramper gøres lettilgængelige.
Kayak, Det Flydende Foreningshus, 2008. Force4 + Geisler & Nørgård, København.
socialt
mødested
lokalt
center

Indskæringer i fladen danner 2 bassiner. Kajakkerne
opbevares synligt i husets indre facader og bliver et
æstetisk element. Tagfladen af huset er en offentlig flade,
der ligger i samme niveau som kajkanten, hvorfra det
er muligt at komme hele vejen ned til vandet via nogle
store bredde trapper. Huset har en bred henvendelse
med aktivitetstilbud til de ældre om formiddagen samt
til skolebørn og unge, der kan anvende faciliteterne om
eftermiddagen, hvilket sikrer, at huset er aktivt gennem
hele dagen. For at styrke de sociale aspekter er de
forskellige funktioner placeret således, at man frit kan
benytte de forskellige aktivitetsflader, samtidig med at
der er udsyn over de øvrige funktioner.
Anbefaling
- Vand i byen har mange både rekreative og aktive
kvaliteter, der kan aktiveres og udnyttes ved at anlægge
stier og flader så tæt på vandets overflade som muligt.
Tilgængeligheden til vandet kan optimeres ved at skabe
ramper og forbindelser fra kajkanten.
- Ved at gøre tagfladen til en åben offentlig flade
skabes der et uformelt mødested for beboere og
forbipasserende.
- Flydende elementer er fleksible i deres placering og vil
kunne bringes helt ind i byen.
- Udformning og funktioner kan tilrettelægges således,
at huset kan fungere som et samlingssted for områdets
beboere.
- Sammentænkning af mange forskellige funktioner
skaber sociale møder og en udvidet brug af huset.
Forskellige trapper og ramper sikrer en god og let tilgængelighed til vandet.
Kayak, Det Flydende Foreningshus, 2008. Force4 + Geisler & Nørgård, København.
75

76
Vinterhavnebad
Badning og svømning er for mange en sæsonbestemt
aktivitet. Om vinteren, når klimaet skifter, er det kun de
få, der hopper i vandet udendørs. Men vinterbadning er
en stigende tendens, og det anslås, at der er omkring
11.000 organiserede vinterbadere i klubber og mindst lige
så mange uden for klubberne (www.badesikkerhed.dk).
Vinterbaderne er afhængige af gode klublokaler, hvor der er
mulighed for omklædning, bad og køkkenfaciliteter.
De havnebade og vinterbade, der eksisterer i dag, fungerer
primært kun i en bestemt sæson. For at udnytte disse
faciliteter bedre kunne der søges at udvikle nye typer
havnebade, der kan tilgodese svømning om sommeren,
men som også har faciliteter, der kan bruges om vinteren.
Havnebadene kunne udvikles, således at de kan overdækkes
om vinteren og indeholde et indre svømmeområde, men
samtidig også give mulighed for at vinterbaderen kan
svømme udendørs.
I Berlin er der udarbejdet en enkelt løsning, der tillader,
at havnebadet kan anvendes både om sommeren og om
vinteren.
Winterbadeschiff, Berlin
Winterbadeschiff er et flydende havnebad beliggende i
floden Spree i Berlin. Havnebadet består af 3 flydende
enheder, der indeholder lounge og bar, sauna og et
8x32 m svømmebassin. De 3 enheder forbindes af nogle
mindre enheder, der indeholder omklædning samt bade-
og toiletfaciliteter. Om sommeren er alle enhederne
åbne, mens de om vinteren er overdækket med simple
trækonstruktioner. Opsætningen af overdækningen er let
og kan udføres manuelt.
De lyse materialer skaber en rar indre atmosfære. Lyset falder flot igennem membranerne, hvorimellem der dannes et lufttryk, der
har en isolerende effekt og skaber et rart indeklima.
Winterbadeschiff, Berlin, 2005. Wilk-Salinas Architekten og Thomas Freiwald, Berlin.
overdækning
scenarier
året rundt
genbrug fleksibel
brug

Konstruktionen består af nogle ellipseformede
træbjælker, der spænder på tværs af de enkelte ender,
og hvor imellem der er udspændt en dobbelt membran.
Ved at bruge en halvgennemsigtig membran skabes der
kontakt til omgivelserne, og lyset slippes ind.
De flydende elementer er skabt ud fra omdannede
fragtskibe, og selve bassinet er en stor nedsænket pool,
der flyder oven på selve floden, hvilket skaber en helt
særlig følelse.
Anbefaling
- Flydende overdækkede svømmefaciliteter vil kunne
imødekomme brugere både om sommeren og vinteren
og understøtter dermed borgernes mulighed for
svømning året rundt.
- Udviklingen af gode vinterbadefaciliteter eller
overdækkede svømmefaciliteter langs havne og
kanaler kan medvirke til at skabe et liv i området i
vinterhalvåret.
- De flydende elementer kan forholdsvis let skabes ud
fra gamle pramme, omdannede fragtskibe eller evt.
andet genbrugsmateriale.
- Ved at udvikle fleksible konstruktioner kan der skabes
overdækninger til vinterhalvåret, som kan fjernes igen
om sommeren.
Trækonstruktionerne med membranerne er åbne i enderne, hvilket giver en flot panoramaudsigt over hele byen fra loungeområdet
og svømmebassinet.
Winterbadeschiff, Berlin, 2005. Wilk-Salinas Architekten og Thomas Freiwald, Berlin.
77

78
Stranden som park
Danmark er omgivet af hav, hvilket betyder, at næsten alle
danskere har mulighed for forholdsvis let at komme til
stranden. Her er der frisk luft, bølger og mange muligheder
for forskellige udfoldelser. Det er naturligvis om sommeren,
at der foregår flest aktiviteter, hvor mange strande resten af
året ligger stort set øde hen.
Men der er begyndt at dukke nye typer strande op. Strande,
der bliver kombineret med mange af de aktiviteter, der også
finder sted i parken og på pladsen, hvilket gør det muligt at
bruge området stort set hele året.
Promenaden i den sydlige del, der er bred nok til at rumme cyklister, motionister og surfere.
Amager Strandpark, 2005. Hasløv & Kjærsgaard. Foto: Laura Munch.
Amager Strandpark, København
mindre
nicher
jævn
belægning
mindre
forbindelser
multibrug landskabelig
sammenhæng
Ud for den gamle strand ved Amager er der blevet
etableret en stor kunstig ø. Øen er næsten 2,5 km lang
og rummer mange formelle og uformelle aktiviteter.
Den gamle og den nye strand forbindes via 3 broer. Der
dannes på den måde strand på begge sider og en indre
lagune. Strandsiden mod kysten har naturligt lavere vand,
hvor børnefamilierne holder til. Der er her også mulighed
for at ro kajak og spille kajakpolo, og der er en 1000 m
lang bane til svømmere.

Hele øen er udformet af klitter, som er med til at inddele
stranden fysisk og visuelt. Mellem klitterne løber et
bredt betonstiforløb gennem hele øen, som er bredt
nok til at rumme både gående, løbende, cyklister og
rulleskøjteløbere. Herudfra løber mindre slyngede stier,
der leder ned mod vandet.
Ved den sydlige ende af øen gøres betonstien ekstra bred
og danner en promenade, hvor de grønne arealer med
plads til leg, boldspil, frisbee, drageflyvning og picnic
støder op til.
3-4 steder på øen er der nogle landmarks udformet
i en bunkerkarakter, hvor der er toiletter, brusere,
handicapfaciliteter, livreddercentre, iskiosker og mindre
pladsdannelser, der giver mulighed for ophold, dans, leg
og skating.
Anbefaling
- Etablering af en ø udenfor kysten medfører et lavere
vandområde mod kysten til familier, hvor utrænede
surfere kan opnå et kendskab til sporten, inden de tager
ud på åbent hav.
- En landskabelig bearbejdning kan skabe varierede
mindre, intime nicher og rum, der samtidig yder læ og
virker mere private og gør det muligt at ligge ved, på og
imellem bakkerne, hvilket skaber en oplevelsesrigdom.
- En bred gennemgående, jævn betonsti kan udformes,
så den kan rumme flere forskellige brugere.
- Etablering af pladser i forbindelse med kiosk og
toiletter, med en jævn overflade giver mulighed for
mange slags udfoldelser. Brede kanter bidrager til
at skabe mulighed for ophold, hvorudfra livet kan
iagttages, og trapper, skateren kan hoppe ud over.
- En overordnet samlet bearbejdning af sanddyner,
pladsdannelser og brede forbindelser herimellem giver
brugerne mange rekreative og aktive muligheder at
anvende området på.
Et af de karakteristiske landmarks med tilhørende plads, der anvendes til dans, og hvor trapper og kanter er til glæde for skaterne.
Amager Strandpark, 2005. Hasløv & Kjærsgaard. Foto: Laura Munch.
79

80
Opsummering Det blå rum
Vandets mange kvaliteter bør søges udnyttet ved at skabe en tæt tilknytning mellem vand og by i form af gode forbindelsesmuligheder
langs og ved vandet, som rummer varierede udfoldelses- og idrætsmuligheder.
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.

Generelle anbefalinger
let tilgang
varieret
tilgang
brede
forbindelser
mobile
enheder
genbrug
blandede
funktioner
- God tilgængelighed til vandet kan skabes i form af broer, ramper,
promenader og flydende elementer, der får folk helt tæt på vandet.
- En varieret tilgang til vandet kan skabe forskellige oplevelser og tilgodese
en bred brug.
- Brede stier langs vandet med en jævn belægning er i stand til at rumme
mange forskellige brugere.
- Mindre faciliteter, der understøtter vandidrætten i form af små mobile
flydende enheder, hvor det er muligt at opbevare udstyr, kan være
medvirkende til at fremme aktiviteterne på vandet.
- Flydende elementer kan skabes ud fra gamle pramme, omdannede
fragtskibe eller evt. andet genbrugsmateriale.
- Udviklingen af gode vinterbadefaciliteter eller overdækkede
svømmefaciliteter langs havne og kanaler kan medvirke til at skabe et liv i
området i vinterhalvåret.
81

82
Forbindelser
Industrialiseringens planlægning handlede om at
skabe hurtige og direkte transportforbindelser mellem
byer og vigtige handelssteder. Dette aftryk kan stadig
ses og føles i mange byer. Bilen har i høj grad påvirket
planlægningen af byen, som mange steder er decideret
planlagt og formet efter bilen og dens pladsbehov,
og vej- og bevægelsessystemer, der svarer til bilens
fremkommelighed.
Når bilen prioriteres i planlægningen, kan den
menneskelige skala synes fraværende. Dette betyder,
at byrummene af de bløde trafikanter kan opfattes
som ensformige med lange rette linjer og tilsvarende
bebyggelser. Når vejbredden og bygningshøjderne
svarer til bilens skala og bevægelse, kan gaderummene
forekomme larmende, uindbydende og ligefrem usikre for
gående og cyklister.
Bilen er blandt mange stadig det fortrukne
transportmiddel til og fra arbejdet, men stadig flere
og flere vælger at gå og cykle til arbejdet, særligt hvis
mulighederne er til det. Denne udvikling kan understøttes
ved at optimere de bløde forbindelser, så de skaber
en direkte, jævn og sikker rute mellem hverdagens
destinationer, så de bliver et attraktivt alternativ til bilen.
Der er kommet mange nye bevægelsesformer til
som skateboard, rulleskøjter, freeliners og landsurfing,
der primært benyttes til rekreative formål
men, også anvendes som decideret transportform.
Ved at være opmærksom på disse bevægelsesformer
og udvikle forbindelsessystemer, der passer til deres
vilkår, vil flere sandsynligvis være tilbøjelige til at
benytte dem, og måske de en dag kan fungere som
hverdagstransportmiddel på samme måde som cyklen i
dag.
Gennem vores dagligdag har vi forskellige gøremål på
forskellige destinationer, og vi opholder os en stor del
af dagen i transit mellem vores hverdagsdestinationer.
Det er derfor oplagt at tænke motion ind i vores daglige
transport ved, at der sikres let tilgængelighed mellem
vores hverdagsdestinationer som arbejdet, boligen,
daginstitutioner, indkøbsmuligheder og skolen.
Overordnet kan man tale om to forbindelsestyper. Et direkte cykelforbindelsessystem mellem relevante destinationer i byen samt et
mindre bevægelsessystem bygget op som sceniske og oplevelsesrige forbindelser til slentre- og rekreative cykelture.

Forsøgsprojekt på Nørrebrogade i København, med bussluser og udvidede cykelstier, skaber en øget sikkerhed for de 30.000
cyklister, der dagligt passerer igennem gaden. Samtidig skabes der mulighed for et udvidet gadeliv.
Foto: Rasmus B. Andersen.
83

84
Grønne ruter
Bilen kan virke dominerende i byen, men den udelukker ikke
nødvendigvis andre former for bevægelse.
I dag køres mange børn til skole af forældrene, fordi
trafikken mange steder er for farlig. Denne tendens kan
mindskes ved enkle forbedringer af cykelforbindelserne i
byen, hvilket kan være med til at fremme en naturlig brug af
cyklen. Brugen af cykel til og fra skole vil være en naturlig
måde at få daglig motion på og samtidig være med til at
opbygge en rumlig forståelse af byen.
Planlægningen og placeringen af gang- og
cykelforbindelserne kan med fordel sammentænkes med
byområdernes faciliteter, så der skabes en sammenhæng
mellem boligområder, skoler, arbejde og relevante
idrætsfaciliteter. De eksisterende stiforbindelser mellem
skolen og relevante hverdagsdestinationer bør tilsigtes
at optimeres, så der skabes et jævnt og kontinuerligt
netværkssystem gennem byen med tryghedsskabende
elementer på ruten.
Stien snor sig gennem visuelt flotte områder, der også anvendes til løb og rekreation.
Foto: Center for Idræt & Arkitektur.
Den Grønne Sti, Frederiksberg -
København
5 min
grønt
5 min
levende
områder
jævn
belægning
A - B
a-b
forbindelser
knudepunkt
Den Grønne Sti er en del af en større cykelrute, der
forbinder Frederiksberg og Københavns Kommune.
Cykelruten er omkring 9 km og omfatter både cykel-
og gangsti. Ruten fungerer som en hurtig og samtidig
behagelig rute, der skærer tværs gennem de to
kommuner og forbinder byen.
Forbindelsen er kontinuerlig, idet at den er forsøgt anlagt
uden om trafiklys, større vejkryds og busstoppesteder for
netop at skabe en ubrudt linje, der er et bekvemmeligt
og hurtigt alternativ. Cykelbroen hen over den stærkt
trafikerede Ågade betyder, at det er muligt at cykle
adskilt fra den motoriserede trafik hele vejen fra Emdrup
til Valby. Ruten føres gennem byens grønne områder,
Mjølnerparken, Nørrebroparken, langs Landbohøjskolens
have og Solbjerg Kirkegård.

Anbefaling
- Direkte og jævne forbindelser gennem byen skaber let
tilgængelighed mellem hverdagens destinationer.
- Ved at anlægge ruterne gennem grønne områder kan
forbindelsessystemet adskilles fra den motoriserede
trafik og dermed blive mere sikkert.
- Cykelforbindelser gennem grønne områder og parker
medfører visuelle flotte forløb, og der skabes mulighed
for at kombinere cykelturen hjem med boldspil og
gymnastik i parken.
- Forbindelserne må på en naturlig og rationel måde
0 500
1.000m
lede og forbinde gennem lokalområdets idrætsfaciliteter
og aktiviteter.
- Etablering af gode og lettilgængelige stisystemer kan
have den kvalitet, at det i mange tilfælde vil blive mere
fordelagtigt at benytte cyklen og endnu flere vil være
tilbøjelige til at vælge denne.
- Hvis der foretages forbedringer, således at
stiforbindelserne tilfører glæde og fornøjelse ved
transporten, da vil flere sandsynligvis være tilbøjelige til
at lade bilen stå og vælge cyklen.
Den Grønne Sti forbinder tværs gennem byen via grønne områder og uden om større trafikerede gader.
Kort fra Frederiksberg Kommune.
85

86
Direkte ruter
I den overordnede byplanlægning bør det tilstræbes at
udvikle gennemgående cykelsystemer, der forbinder
på kryds og tværs gennem byen i forholdsvis direkte
linjer, hvilket kan være med til at skabe en effektiv
sammenkædning af byen samt en let og hurtigt transport.
Der bør, i det omfang det er muligt, tilstræbes et underlag,
der muliggør forskellig færdsel og brug, således at flest
mulig vil benytte sig af stisystemerne på deres foretrukne
måde. Dette kunne eksempelvis være i form af store
asfaltelementer på 8x4m, der skaber en sikker, ubrudt og
glat bevægelsesflade, der er bred nok til at rumme gående,
motionister, skatere, barnevogne og kørestolsbrugere, så
der skabes mulighed for et varieret liv. Ved både at etablere
græs og grusstier til motionister, sten og flisebelagte ruter
til slentreturen samt jævne asfaltforbindelser til cyklister og
skatere kan muligheden for et mangfoldigt liv opstå.
Temaruter, ideforslag
række af
aktiviteter
kontinuerlig direkte
a-b relevante
forbindelse
forbindelser områder
De direkte cykelforbindelser kan planlægges som ruter,
der enkeltvis kan omslutte hver deres område i byen og
dermed blive dens kendetegn. Den enkelte rute vil lede
gennem et område i byen og føre hen til og rundt om
særlige steder, specielle bygninger inden for området
eller idrætsfaciliteter, som dermed fremhæves som
checkpoints. Hver rute vil koble sig på de tilstødende
områders forbindelsessystemer.
De bløde forbindelser vil på denne måde fungere som
tematiserede direkte ruter, der leder gennem byen i
forskellige længder og er tilknyttet forskellige områder
som skoven, universitet og idrætsfaciliteten.
Ved at sammentænke forbindelsessystemerne med
interessante elementer, pavilloner og faciliteter på ruten
skabes der en mental inddeling af ruten, som dermed
kommer til at synes mere overkommelig og interessant,
og den faktiske cykeltid vil forekomme kortere.
Elementerne på ruten vil fungere som checkpoints, der
hjælper på fremdriften, og som dermed også synes at
have et formål. Det kan også være sig mindre elementer
placeret på ruter, der giver mulighed for fysiske øvelser
og udstrækning, og som med fordel kan kombineres med
mindre opbevaringsskabe og mulighed for vandforsyning.
Planlægningen og udformningen af forbindelserne i byen bør sammenkoordineres med byens forskellige områder, således at de kan
nås inden for en overskuelig tid, og det dermed bliver attraktivt at anvende de bløde forbindelsessystemer.
A - B

Anbefaling
- Cykelforbindelserne kan anlægges omkring særlige
områder i byen, som på den måde vil være med til
at skabe en forståelse af ruten og byen. Udvikling af
lokale cykelkort og kort over gang- og løbestier i byen
kan virke fremmende for folks forståelse af byens
sammenhæng.
- For at gøre stisystemerne lettere tilgængelige og
synlige i lokalområdet kan det være en fordel at
etablere dem i tæt tilknytning til boliger, institutioner og
idrætsfaciliteter.
- Forbindelserne kan udformes som et genkendeligt
element gennem byen, hvilket kan være medvirkende
til at skabe en visualisering og genkendelighed af ruten
gennem byen på samme måde som en metrolinjes
farvede ruter.
- Den faktiske tid kan forkortes ved at inddele ruterne i
overskuelige dele, som kan markeres ved placering af
vandposter, opbevaringsskabe eller træningselementer.
- For at skabe differentierede ruter kan det vælges at
planlægge motions- og cykelruter gennem områder,
hvor der er varierede funktioner som skoler, butikker og
idrætsaktiviteter undervejs.
- Når stiforbindelserne er gode og oplevelsesrige, vil
børn og voksne være mere tilbøjelige til at benytte dem
og dermed opnå en daglig motion.
Tematiserede forbindelser i varierede længder, tilknyttet særlige områder i byen og dermed indeholdende særlige oplevelser.
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.
87

88
Motionsruter
Bevægelser som cykling og løb er bundet sammen med en
visuel oplevelse, der kan medvirke til at gøre turen til en rar
og spændende oplevelse. Derfor fortjener stisystemer også
en vis æstetisk og kvalitativ bearbejdning, som kan lægge et
ekstra lag på deres funktionalitet.
Planlægningen og udformningen af gang- og
cykelforbindelser kan tænkes som mere end bare en rute og
bør i sig selv indeholde en vis herlighedsværdi, der kan gøre
selve turen oplevelsesrig og måske en attraktion i sig selv.
Motionsslangen, Nykøbing Falster
forbindelse
ml. områder
senarier
socialt
mødested
Motionsslangen er et motionsforbindelsessystem, der
bugter sig gennem Nykøbing Falster.
Den består af 3 forskellige ruter, som alle leder gennem
naturområder, skov og langs vandet. Hovedruten
omkring Nykøbing Falster er på cirka 20,5 km, nordruten
er 10 km og sydruten er på 14,5 km. Ruterne er
afmærket undervejs med træpæle, hvorpå logoet for
motionsslangen er. Den gule rute er både til gående
og cyklende, mens de mindre, blå afstikkerruter kun
er til gående. Undervejs på ruten er der opstillet
informationstavler og oversigtskort samt ideer til træning
af gang, løb, cykling og stavgang.
Midt i Bangsebro Skov ligger en stor naturlegeplads med en bålhytte, som frit kan benyttes.
Motionsslangen, Nykøbing Falster Kommune, anlagt 2005 i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.
A-X-B
a-x-b
forbindelser
relevante
områder

Anbefaling
- Gang- og løbeforbindelser kan anlægges i snoede og
buede forløb, der kombineres med visuelle landskaber
med græs, træer og vand.
- Ved udbygning af de bløde forbindelser bør
det tilstræbes, at sociale møder kan opstå
mellem mennesker, hvilket kan medføre en øget
tryghedsfølelse.
- Opholdsmuligheder på særlige steder og belysning
tillader en udvidet brug af forbindelserne.
- Forbindelser kan eksempelvis kombineres med
naturoplevelser ved at føre ruter gennem attraktive
grønne områder og langs vandet, hvor en del af stien
kan føres ud over vandet, så det bliver muligt at løbe
over vandet og kigge ind på kysten.
- Leder stisystemet igennem store åbne områder, kan
skalaen brydes ned til menneskelige dimensioner ved
enkelte steder at placere muligheder for ophold samt
beplantninger, der skaber varierende afskærmninger.
- Opsætning af kilometersten kan hjælpe den enkelte
med at måle den distance, der tilbagelægges.
Ruten fører gennem by og skov og langs sundet. På informationstavler undervejs finder du oversigts- og detailkort samt ideer til
træning af gang, løb, cykling og stavgang.
Motionsslangen, Nykøbing Falster Kommune, anlagt 2005 i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.
89

90
Oplevelsesruter
Gaderum og forbindelser tjener andre formål end at bringe
folk fra A til B. Vi lever en stor del af livet i gaderne. Vi
bevæger os rundt mellem tilbuddene i byen, og på den måde
bindes byen sammen via vores bevægelser. Gader, veje og
stræder er i dag de mest benyttede offentlige rum og steder.
Forbindelsessystemer er med til at skabe møder mellem
folk og anvendes også til slentreture og motionscykling. Det
er på gaden vi mødes, venter, cykler, hilser, skater, flirter,
løber, vinker. Sti- og cykelforbindelser kan derfor tænkes
som mere end bare funktionelle transportsystemer.
Varierede ruter, ideforslag
varierede
forbindelser
Forskellige former for bevægelse har forskellige
parametre og kræver forskellige former for hældning,
underlag og belægning, hvilket kan danne grundlag for
en planlægning og udformning af forbindelserne.
Ved at tage udgangspunkt i bevægelsesformerne
kan der etableres forskellige spor til de forskellige
bevægelsesformer. Et som primært er for gående, et
til langsom og et til hurtig cykling, et løbespor og et
rullespor.
Forbindelsesforløb tilpasset forskellige bevægelsesformer som cykling, løb, mountainbike, skating og handlende.
Oplevelsesforbindelser, ideforslag, 2009. DashMark Architects, København.
kuperet
flade
fleksibel
form
A-X-B
a-x-b
forbindelser
afsæt i bevæ-
gelsestyper

Til direkte cykelforbindelser er et hårdt og helt jævnt
underlag at foretrække, mens et andet spor kan
anlægges med varierede stigninger til mountainbikere.
Løberen foretrækker et svagt snoet forløb med varierede
stigninger og et blødere underlag som sportsgummi eller
grus. Et tredje spor kan udformes i en jævn beton med
mange varierede hældninger, og et andet kan anlægges i
en blød asfalt, der indbyder til løb og leg.
Hvert spor opnår således sit eget tema og designes i
et karakteristisk materiale, der kobles sammen med
særlige steder i forhold til forbindelsestypen.
Anbefaling
- For at imødekomme de mange forskellige
transportformer og -måder kan der i udviklingen
af stisystemerne tages udgangspunkt i bestemte
bevægelsesformer og deres krav til underlag osv.
- Ved at anlægge flere spor tilpasset en bevægelsesform
kan der skabes en udvidet brug af stisystemerne og
samtidig skabes nogle varierede og visuelt stimulerende
forløb.
- Ved at planlægge og udforme sti- og
cykelforbindelserne gennem byen på en sådan måde,
at der skabes varierede forbindelser og forløb, der er
visuelt stimulerende, kan standarden og oplevelsen af
selve transporten hæves.
- Ved at ruten kombineres med forskellige oplevelser og
er visuelt stimulerende, kan oplevelsen af den fysiske
afstand forekomme kortere.
Diagrammatisk snit gennem vejbane med alm. cykelsti og busafstigningsområde.
Opdeling af cykelstien i hastigheder skaber sikre forhold for cyklisten. Åbne tilbagetrukne facader skaber liv omkring bygningerne.
Oplevelsesforbindelser, ideforslag, 2009. DashMark Architects, København.
91

92
Forbindelsen langs vandet
Mange havnefronter i byerne er gået fra at være traditionelle
industriområder til at blive områder for domicilbyggeri og
erhvervsområder. For at genskabe aktive havnefronter er
udfordringen at tiltrække mennesker og at sikre, at flere
folk føres gennem området, hvilket kan gøres ved at udvikle
interessante forbindelser. Ved at tænke forbindelser langs
havneområder på nye måder kan man tiltrække flere folk og
udnytte de ofte prominente placeringer i byen, der kan være
blevet glemt mellem domicilbyggerierne, til aktivitets- og
udfoldelsesområder.
Kalvebod Bølge, København
varierede
forbindelser
Kalvebod Bølge er et projekt, udarbejdet af JDS Architects
og KLAR Arkitekter, til en urban udfoldelseszone
beliggende ved Kalvebod Brygge i København, der i
dag er karakteriseret ved store kontordomiciler og
arbejdspladser og derfor kan området være både tomt
og livløst i weekender og på aftener. Hvor Islands Brygge
på den anden side af kanalen er et boligområde med et
veletableret grønt og blåt offentligt rum for hele byen
Kalvebod Bølge danner med sit langstrakte forløb en anderledes forbindelse ude i vandet, hvortil der er knyttet forskellige offentlige
programmer. Forløbet indrammer 2 nye havnebade og fører hen til 2 nye pladser i byen.
Kalvebod Bølge, 2009, København (under videreudvikling). JDS Architects og KLAR Arkitekter, København.
fleksibel
form
varieret
niveauer
kontinuerlig mellem
relevante
områder

gennem sommermånederne, kan Kalvebod Brygge som
rekreativt rum blive præget af bevægelse og storby. Her
kan der lægges funktioner, der har tættere relation til
og brug for de gode trafikale forbindelser, som bryggen
tilbyder, og der bliver arbejdet med et formsprog, som
modsvarer de store trafikale anlæg og solitære byggerier
i området. Projektet er formgivet efter sol og vind og
ønsket om at skabe nye forbindelser gennem området
sammentænkt med forskellige vandaktiviteter. Kalvebod
Bølge er en moderne fortolkning af en brygge, en urban
og æstetisk udfoldelseszone konkretiseret i et dynamisk
nyt promenadestrøg med oplevelser på og i vandet.
Kalvebod Bølge bevæger sig ud i havnen og ned til
vandspejlet, og samtidig skaber den en række varierede
byrum til ophold og bevægelse.
Anbefalinger
- Ved at planlægge området ud fra de bløde trafikanters
forhold kan der skabes gode og anderledes forbindelser
gennem området, der således naturligt vil aktiveres.
- Et langstrakt forbindelsesforløb, der trækkes ud over
vandet, skaber nogle nye rumlige variationer og nye
måder at bevæge sig gennem byen på.
- Ved nogle steder at trække forbindelsesforløbet helt
ned til vandfladen skabes der en tæt kontakt til vandet,
hvilket skaber en sammensmeltning af byen og vandet.
- Pladser og rekreative rum giver de mennesker, der
har deres daglige gang i området, mulighed for korte
afbræk og pauser.
- Ved en fleksibel udformning af forløb, flader og
pladser kan der skabes spændende oplevelser og rum,
der kan anvendes til både rekreation, vandaktiviteter
samt andre funktioner som cafe, udstilling og koncerter.
- Offentlige cykel- og gangforbindelser, der naturligt
leder langs kanaler og forbinder gennem byen, kan
styrke livet i og omkring vandet.
Det bølgede forløb i varierede former danner forskellige rumligheder indeholdende offentlige funktioner.
Kalvebod Bølge, 2009, København (under videreudvikling). JDS Architects og KLAR Arkitekter, København.
93

94
Forbindelseskorridor
Boligområder, pladser og parker er en del af en overordnet
bystruktur, der sammenbindes via forskellige fysiske og
rumlige forbindelser. Når vi bevæger os gennem byen,
passerer vi gennem forskellige områder. Men visse
områder i byen kan fremstå mere usammenhængende og
utilgængelige end andre. Dette kan skyldes, at området
mangler offentlige funktioner, fritidstilbud og aktiviteter, der
kan tilføre mennesker og nyt liv til området og dermed være
med til at aktivere udearealerne.
Dette er bymæssige problemstillinger, mange byer står
overfor. En mulig løsningsmodel til dette kan være en øget
tilgængelighed. En opgradering af gader og byrum, der
skaber gode forbindelser i og gennem området og til byens
øvrige områder og tilbud.
Syracuse L, Syracuse, New York
række af
aktiviteter
socialt
mødested
Syracuse L er en forbindelseskorridor mellem
Syracuse University og det centrale Syracuse NY, der
indeholder blandende funktioner, udarbejdet af Field
Operations. Det tidligere forsømte og udsatte område
foreslås revitaliseret ved at skabe et overskueligt
forbindelsesnetværk, der består af både bus, bil, cykel
og fodgængerbaner, der sammenbinder området med
resten af byen. I tilknytning til forbindelsessystemet
etableres cafeer, restauranter, haveområder samt
idræts- og aktivitetsområder. Hvert område udføres i hver
deres karakteristiske belægning, beplantning, lyssætning
og inventar.
Ved at anskue hele projektområdet som en
forbindelseskorridor i byen og ved at udvikle rekreative
faciliteter bliver projektet således til mere end blot en
transportstrategi. Syracuse L bliver til et aktivt, urbant
parkforløb.
Hele området sammenbindes ved at foreslå gennemgående forbindelser mellem områdets offentlige funktioner og faciliteter.
Syracuse L (projektforslag), 2007, Syracuse, New York. Field Operations, New York City.
2 min
nærhed
2 min.
mellem
relevante
områder
Y X
blandede
funktioner

Anbefaling
- Et karakteristisk udformet forløb med genkendelige
elementer gennem et område kan være med til at skabe
en samlende identitet for området.
- En gennembearbejdet overordnet forbindelsesstrategi
med varierede funktioner, opholdsmuligheder og
belysning kan være med til at skabe nogle overskuelige
og sammenhængende udearealer, der har en bred
henvendelse og skaber en tryghedsfølelse.
- Gode og attraktive forbindelsesmuligheder gennem et
udsat område kan være med til at føre mennesker og
dermed liv til og gennem området.
- Opholdsmuligheder og idrætsaktiviteter placeret i
tilknytning til forbindelsen og orienteret i forhold til
solen kan skabe en opmærksomhed omkring områdets
tilbud og være medvirkende til at tiltrække folk.
- En tilføjelse af varierede faciliteter og funktioner kan
være medvirkende til at tiltrække blandede brugere,
og dermed kan der skabes et mere differentieret liv i
området.
Forbindelserne foreslås udført i en markant rød belægning gennem hele området med karakteristiske elementer, der er med til at
skabe en samlende identitet for området.
Syracuse L (projektforslag), 2007, Syracuse, New York. Field Operations, New York City.
95

96
Opsummering Forbindelser
Et mere differentieret underlag i byen i form af varierede typer af forbindelser udført i forskellige materialer og niveauer kan være
medvirkende til at skabe mere liv. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.

Generelle anbefalinger
direkte og
jævne
knudepunkt
samhæng
områder
scenarier
levende
områder
belysning
- Direkte og jævne forbindelser gennem byen kan skabe en let
tilgængelighed mellem hverdagens destinationer.
- Ved udbygning af de bløde forbindelser bør det tilstræbes, at der skabes
sociale møder mellem mennesker, hvilket har en aktiverende effekt og kan
medføre en øget tryghedsfølelse.
- For at gøre stisystemerne lettere tilgængelige og synlige i lokalområdet kan
det være en fordel at etablere dem i tæt tilknytning til boliger, institutioner og
idrætsfaciliteter.
- Cykelforbindelser gennem grønne områder og parker medfører visuelle
flotte forløb, og der skabes mulighed for at kombinere cykelturen hjem med
boldspil og gymnastik i parken. Den fysiske afstand i tid kan forkortes ved at
ruten kombineres med forskellige oplevelser.
- Forbindelserne bør have en tryghedsskabende effekt, hvilket kan opnås
ved at føre ruterne gennem levende områder, at etablere opholdsmuligheder
på særlige steder og en belysning, der tillader en udvidet brug af
forbindelserne.
- En god belysning er ligeledes med til at skabe en følelse af tryghed og
overblik for brugerne. Placeringen af lys bør ske således, at selve ruten
konstant er synlig, samt at opholdsområder, kryds og sving synliggøres.
97

98
Overskudsarealer
Som byerne og vores livsstile har ændret sig, har det
offentlige rum, udvidet sig og indtaget nye steder i byen.
Man kan groft tale om to typer af rum, det byggede og det
ubebyggede rum. Det ubebyggede rum er det, der ligger
imellem det byggede. De fleste byer rummer naturligt
mange ubenyttede og forladte områder. Det er områder,
som tidligere har været anvendt til en vis funktion, men
som nu er ophørt eller fraflyttet stedet. Det er områder
omkring industri og transportanlæg, og det er de
tilfældige mellemrum, der opstår mellem det planlagte.
Disse ubenyttede og tomme felter mellem det byggede
opstår uundgåeligt i byudviklingsprocesserne, og det er
netop deres største potentiale. At de er uprogrammerede
og dermed regelfrie. Det er rum i byen, der rummer
nogle særlige kvaliteter, hvilket gør dem til potentielle
anderledes offentlige rum i byen.
Byen har brug for disse steder, da de fungerer som
kreative katalysatorer, der kan være med til at igangsætte
forskellige begivenheder, og som kan danne grundlag for
en fremtidig udvikling af stedet.
Disse steder har en evne til at tiltrække personer, der
evt. har haft vanskeligt ved at finde et sted, hvor de
kunne dyrke deres idrætsinteresser, samt personer, der
opdager potentialer i området, og på den måde er med
til at igangsætte et liv og en opmærksomhed omkring
stedet.
Den selvorganiserede og dele af den organiserede idræt
lever på gaden, og den lever hele året.
I mangel af rum og steder, der kan imødekomme en
given aktivitet, ses det ofte, hvordan den selvorganiserede
idræt indtager overdækkede busholdepladser,
transportstationer og rum under broer. Her er der ikke
tale om specielt designede rum til en bestemt aktivitet,
men udøverne formår alligevel at udnytte rummet
maximalt til deres udfoldelse.
Det handler om at se potentialer og bruge stedets
kvaliteter som generator for idræts- og byudvikling.
Overskudsarealer i byen kan aktiveres gennem en
særlig optik, hvor der fokuseres på stedets kvaliteter og
potentialer, der med fordel kan anvendes som generator
for en simpel opgradering af området. En opgradering
af overskudsarealerne kan med fordel fokusere på,
hvorledes der med få og simple midler kan sikres en
etablering af de minimale forhold og rammer, der tillader
en given idrætsaktivitet.
Det er vigtigt at bevare nogle af byens huller for at optage
spontane idrætsaktiviteter og for at give kulturer og nye
aktiviteter mulighed for at udvikle sig.

Rummene under broer kan anvendes på mange måder. Her spilles der med en fjerbold, mens der i rummet ved siden af dyrkes
gymnastik og tai-chi. Guangzhou, Kina. Foto: Rasmus B. Andersen.
99

De forskellige rum under broen indtages i løbet af dagen til forskellige aktiviteter som gymnastik, fjerboldspil, dans og musik.
Guangzhou, Kina. Foto: Rasmus B. Andersen.
100
Rum under broen
Enkelte byer lider af ekstrem pladsmangel og har svært
ved at skabe plads til aktive rum. Men så må de finde
plads blandt byens eksisterende rammer. Aktiviteter
kan i princippet finde sted alle steder og behøver ikke
nødvendigvis store etablerede faciliteter for at eksistere.
Helt simple rum kan fungere som en udmærket ramme
om en aktivitet. Mange steder ses det, at borgere indtager
pladser, steder og rum, der oprindeligt var tænkt og
designet til anden brug, men som har et særligt potentiale
for en given aktivitet.
Urban Fitness, Guangzhou
overdækning
belysning åben
basale fleksibel
karakter
rammer brug
Rum og steder i kinesiske byer til sport og idræt har
ikke haft den højeste prioritet i den kinesiske politik og
økonomi. Byudviklingen er sket med en sådan kraft og
hurtighed, at de offentlige rum mange steder er blevet
fortrængt. Det har medført, at der er opstået særlige
måder at udfolde sig på i de kinesiske byer. Der er et helt
andet perspektiv på det at udfolde sig i byens rum. Ledige
gadehjørner, rum under broer eller ubenyttede pladser
indtages som aktivitets- og mødested.

Byrummet indtages helt naturligt af unge som ældre
til styrketræning, kampsport, tai chi, qigong, dans,
gymnastik og forskellige smidighedsøvelser, der dyrkes
overalt i parkerne og på mindre pladser rundt i byen.
Rummene er primært skabt ved forskellige belægninger
samt beplantning og lys. Udformningen og kvaliteten af
stederne er ofte grov men det er rummets muligheder for
aktivitet, der betyder noget, samt mødet med andre.
Anbefaling
- Overdækkede rum, som parkeringshuse, under broer
og større bygninger, kan med mindre forbedringer
transformeres til alternative udfoldelsessteder, der kan
indtages til dans, gymnastik og yoga.
- Etablering af nogle helt basale grundvilkår for
bevægelse, som underlag, overdækning og belysning,
kan skabe nogle fleksible rum, der er alsidige i deres
funktion.
- Opsætning af lys, en kreativ materialebearbejdning i
nogle bløde lyse materialer og tilføjelsen af et blødere
underlag med en sceneagtig karakter kan skabe nogle
gode indbydende rammer.
- Overdækkede rum vil kunne anvendes til en bred
række af aktiviteter, der vil kunne dyrkes på trods af
årstidernes skiften.
- Forandringens muligheder må indtænkes og
indbygges, så stedet kan optage nye kropskulturer og
aktivitetsformer gennem tiderne.
Om aftenen er der en belysning, der falder ind under broen og dermed muliggør brug af stedet. Lys opsat i træerne er med til at
oplyse hele området og skaber en god stemning. Guangzhou, Kina. Foto: Rasmus B. Andersen.
101

Skateområdet er skulpturelt udformet i beton med en skatebowl, og søjlerne under broen er integreret ved en beklædning i
krydsfiner, der trækkes helt ned på fladen, så de kan aktiveres af skateren.
A8, Koog aan de Zaan Amsterdam, 2006. NL Architects, Amsterdam.
102
Kvaliteter under broen
Der foregår mange forskellige aktiviteter ude i byens rum
på steder, hvor det oprindeligt ikke var tiltænkt, som f.eks.
boldspil op ad muren, skating under broen og styrketræning
i parken. Når en given aktivitet opstår et sted i byen, må
det skyldes nogle helt særlige kvaliteter på stedet, som
en særlig belægning, nedsænket afgræsning, rummets
rammer, overdækning, der giver læ, eller en særlig
placering i byen, der ikke er støjfølsom. Disse typer af steder
må betragtes som dynamiske og foranderlige, urbane rum
i byen, der er under konstant udvikling. En opgradering af
denne type rum må derfor tage udgangspunkt i stedernes
iboende kvaliteter, da det i første omgang er det, der har
tiltrukket og genereret et liv.
Med enkelte og kreative indgreb kan aktiviteterne forbedres
der, hvor de allerede eksisterer.
Hvilke tiltag, der må foretages, afhænger naturligvis af
aktiviteten og dens grundvilkår. Men som udgangspunkt
handler det om at skabe nogle helt basale rammer omkring
aktiviteten. Mindre baner til fodtennis kræver ikke meget
plads og behøver blot en jævn asfaltflade og et metalhegn
som net.
A8, Amsterdam
indpas
aktiviteter
overdækning
multibrug
iboende
kvaliteter
udnyt
facader
Projektet A8 er en 40 m bred og 400 m lang strip,
beliggende under en hævet motorvej. Rummet under
broen har en monumental karakter i form af de store
søjler, der aksialindrammer rummet.
Det langstrakte rum under motorvejsbroen inddeles
i mindre rum med hver deres tema, hvorudfra de
bearbejdes.
Under broen fra vest til øst kan der findes ”loveseats”,
skatebowl, scene til breakdans, bordfodbold,
fodboldbane, basketball, parkering, gadekryds,
overdækket plads med supermarked, brevsøjle, en
fiske- og blomsterbutik, lysfontaine, skulpturelt busstop,
minimarina, panoramadæk og en flod.
Hvert rum blev opgraderet i materialer og udviklet
ud fra deres tema og har dermed hver deres særlige
karakter. Rummene fremstår simple, og en intelligent
brug af former og materialer sikrer det enkelte rums
fleksible brug. Rummene er i stand til at optage en bred
række aktiviteter, og virker indbydende i kraft af deres
materielle udtryk.
En central plads skabes af en orangefarvet, jævn
asfaltflade, hvor brosøjlerne er beklædt med et spejlende
materiale, der er med til at trække lyset ind under broen.

Anbefaling
- Det kan være en fordel at være opmærksom på
overskudsarealer i byen og forbedre dem, der allerede
anvendes til fysisk aktivitet og idræt.
- Ved at tage udgangspunkt i nogle af de uformelle
steder i byen, som allerede anvendes af børn og
unge til boldspil, parkour eller skating, kan der med
simple midler etableres bedre vilkår for aktiviteten, og
dermed kan der undgås store anlægsbeløb og tab på
fejlinvesteringer.
- Ved at tage udgangspunkt i stedets karakter kan der
udvikles nogle spændende og karakteristiske rum, der
i kraft af deres materialeudtryk vil indbyde til ophold og
udfoldelse.
- At vælge at opgradere et allerede aktivt område kan
have den fordel, at beboerne i området har vænnet sig
til aktiviteten og dermed ikke finder den forstyrrende
eller generende. Det tolkes derimod oftest positivt af
beboere, der føler, at der bliver vist en interesse for dem
og deres område.
Herover den orange aktivitetsflader der kan optage uformelle og spontane udfoldelser. Minimarinaen, der er skabt ved at føre vand
ind under broen fra en nærliggende kanal, er anlagt i en blød træbelægning, der giver mulighed for kano- og kajakaktivitet.
A8, Koog aan de Zaan Amsterdam, 2006. NL Architects, Amsterdam.
103

Opsummering Overskudsarealer
Markeringen af fladen skaber en rumlig afgrænsning, og fladen kan dermed synes lettere at indtage. Opsætning af lys er nødvendig
for at skabe en tryghed i området, hvilket også kan medvirke til aktivitet gennem hele døgnet. Etablering af mulighed for ophold bør
placeres således, at der er udsyn over området. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.
104

Generelle anbefalinger
overdækning
basale
rammer
ophold/
pause
foranderlig
overskuds-
arealer
iboende
kvaliteter
- Overdækkede rum, som parkeringshuse under større bygninger og broer,
kan med mindre forbedringer transformeres til alternative udfoldelsessteder,
der kan indtages til gymnastik og yoga. Simple, overdækkede arealer i
lokalområdet kan skabe gode vilkår for en bred række af udøvere.
- Etablering af nogle helt basale grundvilkår for bevægelse, som underlag,
overdækning og belysning, kan skabe nogle fleksible rum, der er alsidige i
deres funktion.
- Etablering af siddemuligheder rundt om stedet og aktiviteten har en
naturlig tiltrækkende effekt på forbipasserende, der således kan blive
inddraget i aktiviteterne.
- Forandringens muligheder må indtænkes og indbygges, så stedet kan
optage nye kropskulturer og aktivitetsformer gennem årstiderne.
- Ved at tage udgangspunkt i nogle af de steder i byen, som allerede
anvendes af børn og unge til boldspil, parkour eller skating, kan der med
simple midler etableres bedre vilkår for aktiviteten, og dermed kan der
undgås store anlægsbeløb og tab på fejlinvesteringer.
- Ved at tage udgangspunkt i stedets karakter kan der udvikles nogle
spændende og karakteristiske rum, der i kraft af deres materialeudtryk vil
indbyde til ophold og udfoldelse.
105

106
Parkeringspladsen
Byerne har behov for p-pladser til beboere, kunder og
besøgende. Parkeringsarealer er derfor en naturlig del
af byen og fylder meget i bylandskabet. Men der må
også være plads til mennesker og bylivet, og en p-plads
behøver ikke udelukke dette.
Parkeringsområder optager meget plads og forekommer
både i forbindelse med erhverv og boligområder. Det kan
derfor være oplagt at betragte parkeringspladsen som
et offentligt rum i byen, der også kan anvendes til andre
formål end udelukkende parkering. Til mange større
og mellemstore butikker hører et vist parkeringsareal,
der som regel er gemt væk bag ved selve butikken og
udelukkende er designet til bilen. Parkeringsområderne
er ofte domineret af store skilte, vejgrafik og store
lysspots.
Et problem ved parkeringsområderne er deres
monofunktionalitet, der betyder, at arealerne ved
butikscentrene ikke benyttes til andet end parkering, og
derved står de tomme hen om aftenen og i weekenderne.
Omvendt med de lokale parkeringsområder ved
boligområder, der står tomme hen om dagen.
Gennem parkeringsarealerne er der et naturligt liv af
handlende og forbipasserende, gående og cyklende.
Parkeringspladsen kan tolkes som et lokalt mødested,
hvor folk mødes tilfældigt, standser og snakker kort.
Der er dermed mange gode grunde til at tilføre disse
pladser et aktiverende lag, der kan være med til at
understøtte og udvikle de aktiviteter, der allerede
eksisterer.
Parkeringsområder rummer mange potentialer i de
store, jævne flader, der ofte kun anvendes på bestemte
tider af døgnet.

Parkeringsareal med rumligheder og muligheder for aktiviteter, leg og udstilling.
Asphalt Spot, Tokamachi-shi, Japan. R&SIE Architects.
107

Parkeringspladsen rummer bilerne i hverdagene, mens den i weekenden er forbeholdt områdets beboere til markeder og leg.
Marktplatz, Köpenick, Berlin, 2007. Topotek1, Berlin.
108
Grafisk aktivering
Parkeringspladsens ofte grå og triste flade kan aktiveres
gennem en kreativ brug af farver, vejafstribning og simple
overfladebehandlinger. Det kan være ved at tænke nogle
mere menneskelige kvaliteter og dimensioner ind i de
store asfaltflader. Kvaliteter der gør, at folk rent faktisk
får lyst til at bruge og opholde sig på dem. Det kan
eksempelvis være ved at dele den store parkeringsflade
op i mere overskuelige størrelser, hvilket kan ske ved at
tilføje et visuelt lag bestående af sportsbaneoptegninger
eller bevægelsesretninger, der lægges ned over
parkeringspladsens funktionelle lag, og som kan bearbejdes
i forskellige farver og materialer.
Markedsplads, Köpenick
grafik på
fladen
lokalt
center
24 timer socialt
mødested
leg/
udfoldelse
3-5min
Den multifunktionelle parkeringsplads, der er beliggende
i Köpenick, Berlin, er et velfungerende eksempel på en
grafisk bearbejdning af fladen.
Hjørnegrunden, der er beliggende ud til to veje, blev
tidligere uofficielt anvendt til parkering. For at tilføre
stedet mere kompleksitet og urbanitet tilførtes pladsen
yderligere funktioner som marked og fysisk aktivitet.
Den eksisterende asfaltbelægning transformeredes til
et urbant, rødt tæppe, hvorpå markedsplads og biler
kan være på skiftende tider. Et geometrisk system, med
udgangspunkt i størrelserne på parkeringsbåsene,
er opmalet på fladen, som tilfører hele pladsen en
forfriskende og anderledes brug. En svag variation i
farvenuancen indikerer, sammen med nogle store hvide
tal, selve parkeringsbåsene på pladsen.
På hverdage dominerer bilerne pladsen, mens den i
weekenden omdannes til aktivitetsplads. En enorm
parasol på pladsen, som på markedsdage åbnes og bliver
til en markedspavillon, indikerer den vekslende brug
mellem biler og aktiviteter.
3-5 min

Anbefaling
- Et grafisk lag kan inddele parkeringsarealerne i
mindre områder eller felter, hvor nogle kan anvendes til
bestemt idrætsaktiviteter.
- En simpel markering i belægningen kan være
medvirkende til at skabe en ny adfærd og være med til
at levendegøre fladen til idræt, når der ikke holder biler
på den.
- Den dobbeltprogrammerede parkeringsflade vil
tillade, at der kan foregå aktiviteter på pladsen om
aftenen og weekenden og således skabe liv i området
gennem hele døgnet.
- Multifunktionelle pladser er med til at skabe en rytme
og et liv gennem hele dagen. Den lokale parkering
i byen kan f. eks anvendes til markedsplads om
morgenen, legeområde for daginstitutioner om dagen,
skateområde om eftermiddagen og boligparkering om
aftenen.
Den opslåede, markante parasol indikerer at pladsen er forbeholdt områdets beboere. Her anvendes pladsen til et
musikarrangement. Marktplatz, Köpenick, Berlin, 2007. Topotek1, Berlin. Foto: Hanns Joosten.
109

Et område omkranset af et nethegn gør det muligt at bruge fladen til boldspil, når den ikke anvendes til parkering.
Centrumpladsen Ringe, Ringe, Danmark, 2003. Land+, Dalby.
110
Multi p-plads
Parkeringspladsernes ofte meget faste rytme kan udnyttes
ved at tilføje funktioner til pladsen, der kan anvendes af
beboerne og borgerne i aftentimerne og weekenden.
Ved at bearbejde den store parkeringsoverflade på
en utraditionel måde, med eksempelvis varierende
belægninger og simple overfladebehandlinger, kan man
lade bilerne vide, at der eksisterer andre brugere på pladsen
som eksempelvis boldspillende børn, skatere, hockeyspillere
og andre udfoldelser, der kræver en jævn flade. Og det er
netop et af parkeringsarealernes største potentialer, den
store jævne flade.
Centrumpladsen, Ringe
inddeling tilpas baner varieret
række af multibrug
kontekst belægning
aktiviteter
I Ringe på Fyn er en parkeringsplads og idræt blevet
forenet. Parkeringsbåsene er blevet inddelt i 4 områder
til ophold og oplevelser.
1. Ungdommens plads/natpladsen, hvor det handler om
at være sammen, hænge ud og kysse godnat.
2. Kroppens plads/idrætslegepladsen til boldspil, leg og
gadeidræt.
3. Kulturpladsen til musik, koncert, marked og
udstillinger.
4. Den folkelige plads, hvor der er parasoller og
muligheder for ophold og hygge.

Der er arbejdet med mange forskellige slags materialer,
og de 4 pladsområder adskiller sig fra den øvrige
belægning ved at bestå af afvigende materialer som
klinker, granit, rød asfalt og en til Ringe udviklet
metalbelægning. På parkeringspladsen er der etableret
en idrætsbane, der om aftenen og i weekenden, når
bilerne ikke benytter pladsen, kan anvendes til boldspil
og leg.
Gennem hele pladsen løber en forbindelseslinje, der
bevæger sig på tværs af p-lommerne og gennem de
indlagte aktivitetsflader. Linjen er udført i aluminium og
fungerer også som forsyner af strøm, vand, netstandere
ved sportspladsen, siddeplinte, flagstænger, standere
til overdækning af en lille scene, belysning samt digital
informationstavle, der indikerer, at der kan foregå en
anden bevægelse.
Anbefaling
- Ved enkelte tiltag og bearbejdninger kan
parkeringsarealet gøres tilgængeligt for beboere og
forskellige udfoldelser.
- En basketbane eller en rullehockeybane kan let
indpasses på de fleste parkeringsarealer og vil kunne
benyttes om eftermiddagen og aftenen. En større
parkeringsplads vil måske kunne anvendes som
speedskatebane eller cykelbane.
- Udformning af banerne behøver ikke nødvendigvis
at være af international standard, men vil med
fordel kunne gøres mindre for at skabe mere intime
baneområder, der også kan anvendes af 2-4 personer.
- Ubenyttede vægflader vil være oplagte at inddrage
til aktive formål ved eksempelvis at anvende dem til
squash, boldspil eller basket.
- Nedlægning af diodelys kan anvendes for at markere
særlige steder, som eksempelvis målområder.
- Når aktiviteterne bringes ud på parkeringspladsen
og placeres lige foran fødderne på bilisterne, kan der
skabes en opmærksomhed omkring begivenhederne,
som efterlader et indtryk.
Indretningen og den varierede materialebrug skaber mange forskellige udfoldelsesmuligheder fungerende side om side med bilerne.
Centrumpladsen Ringe, Ringe, Danmark, 2003. Land+, Dalby.
111

En række tiltede søjler opløfter fladen og danner en underside og en skånende overside, der kan anvendes på mange måder.
Asphalt Spot, Tokamachi-shi, Japan. R&Sie, Paris.
112
Formmæssig aktivering
Parkeringsområder er typisk store overflader med
markeringer tilpasset bilerne. Parkeringsfladen kunne
eksempelvis vælges at bearbejdes ud fra andre parametre
end udelukkende bilens og aktiveres gennem en mere
utraditionel formgivning. Parkeringsarealet kan eksempelvis
bearbejdes som et cykel- og skatelandskab med bakker og
dale ved at arbejde med topografien. Mindre hældninger af
fladen mellem 6-12 % forhindrer ikke biler i at køre eller
holde på den. For at undgå uheldige sammenstød kræves
der naturligvis en vis strukturering mellem funktionerne,
eksempelvis ved at opdele fladen i tider på døgnet eller ved
at opsætte mindre afskærmninger.
Asphalt Spot, Tokamachi-shi
fleksibel
form
fri
bevægelse
åben
karakter
kuperet
flade
Y X
blandede
funktioner
Asphalt Spot er oprindeligt et udendørs
udstillingsområde indeni et parkeringsområde. Området
indeholder 20 parkeringspladser, 300 m2 udstillingsrum
samt offentlige funktioner. Asfaltfladen deformeres og
hæves op i hjørner for at integrere udstillingsrummene
under den opløftede parkeringsflade.
Parkeringsarealet er bearbejdet som et kuperet
landskab, der skaber mindre bakker og forhøjninger.
Ved at differentiere mellem bakkernes størrelser og
hældninger skabes der et mindre rum til leg, skatere
og cyklister. En skulpturel, aktiv flade om aftenen, der
også kan indeholde boldspil og motionister. Det bakkede
landskab indbyder til uformel leg og udforskning.
Parkeringspladsen bliver til et flydende landskab, der
udfordrer til aktive udfoldelser.

Anbefaling
- En kuperet bearbejdet flade er i stand til at optage
en lang række aktiviteter som eksempelvis leg,
rulleskøjter, skating, cykling, basket og boldspil.
- Blødere og svungne forhøjninger i varierede
hældninger har en magisk tiltrækning på mindre børn
og vil samtidig kunne optage forskellige bevægelser.
- På regnvejrsdage vil landskabet forandre sig ved,
at vand vil samle sig i fordybningerne til glæde for de
mindre børn, der vil kunne lege omkring det samlede
vand.
- Særlige områder kan anvendes som kendetegn
for bilisterne, der kan parkere ved de enkelte
aktivitetszoner.
- Placering af baner og aktiviteter må naturligvis nøje
afstemmes med trafikken på pladsen. Vil et aktivitetsfelt
helt friholdes fra biler, kan det enten hæves eller
sænkes 30-40cm, hvilket vil gøre det utilgængeligt for
bilen.
Parkeringspladsen behandles som et landskabeligt element og deformeres op og ned, hvilket danner forskellige flader og bakker.
Asphalt Spot, Tokamachi-shi, Japan. R&Sie, Paris.
113

Opsummering Parkeringspladsen
Der bør vælges slidstærke og robuste materialer, der ikke kræver meget vedligeholdelse, som eksempelvis en fin asfalt, store
betonfliser eller mindre granitsten. En blød og varm sten kan vælges ved opholdszoner, et hårdere og mere slidstærkt materiale ved
aktivitetssteder. Samt evt. et jævnt materiale til forbindelserne, der leder gennem området. Dette vil skabe mindre, intime zoner der,
virker mere indbydende. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.
114

Generelle anbefalinger
afsæt i bevæg-
elsestyper
tilpas baner
kontekst
inddeling
grafik på
fladen
24 timer
udnyt
facader
- En basketbane eller en rullehockeybane kan let indpasses på de fleste
parkeringsarealer og vil kunne benyttes om eftermiddagen og aftenen. En
større parkeringsplads vil måske kunne anvendes som speedskatebane eller
cykelbane.
- Udformning af banerne behøver ikke nødvendigvis at være af international
standard, men vil med fordel kunne gøres mindre for at skabe mere intime
baneområder, der også kan anvendes af 2-4 personer.
- En opdeling af parkeringsarealet kan udformes ved at tilføje arealet et
grafisk lag, der kan danne ramme om aktiviteterne samt være med til at
indikere, hvornår der må parkeres hvor.
- En simpel markering i belægningen kan være medvirkende til at skabe en
ny adfærd og være med til at levendegøre fladen til idræt, når der ikke holder
biler på den.
- Multifunktionelle pladser er med til at skabe en rytme og et liv
gennem hele dagen. Den lokale parkering i byen kan f. eks. anvendes til
markedsplads om morgenen, legeområde for daginstitutioner om dagen,
skateområde om eftermiddagen og boligparkering om aftenen.
- Ubenyttede vægflader kan inddrages til aktive formål ved eksempelvis at
anvende dem til squash, boldspil eller basket.
115

Tidligere industrielle
områder
Der ligger mange udviklingsmuligheder i de tidligere
industrielle områder.
I takt med at industrien og havneområder rykker uden for
byerne, opstår der områder, der har et stort potentiale
for transformation til nye aktive rum i byen. Disse rå
industriområder består ofte af store strukturer, der vil
tage lang tid at fjerne, og det er derfor oplagt at søge at
genanvende bygningerne og områderne til en anden og
måske midlertidig brug.
De industriområder, der endnu ikke er blevet omdannet
til nye by- og boligområder, rummer potentialer for at
skabe interessante områder med helt særlige identiteter
og aktiviteter.
Mange af de tidligere industrielle områder samt forladte
og tomme grunde kan med fordel revitaliseres og tænkes
ind i byen igen som nye og anderledes aktivitetsområder.
Deres rå karakter og ofte afsides placering gør dem
oplagte at anvende til pladskrævende, mere støjende og
larmede aktiviteter. Flere steder ses det, hvordan forladte
områder indtages til uformelle aktiviteter, og dermed er
med til at udvikle nye måder, vi bruger rummene i byen
på.
Disse steder rummer nye scenarier, der kan skabe
specielle funktioner og oplevelser, og netop derfor synes
dette rå sammenstød at være en succes, da de har en
evne til at skabe usædvanlige rum, der kan anvendes på
nye måder. Her kan der skabes nye mødesteder, og her
kan der foregå en kreativ udveksling mellem erhverv,
kunst, kultur og idræt. Begivenhederne, aktiviteterne og
stedet kan være med til at skabe en konkret formidling
mellem brugerne og en mental forbindelse mellem
industriområdet og byen.
116

De gamle fabriksbygninger sættes i nyt perspektiv ved en grøn fortætning og tilførelsen af aktive programmer.
Landschaftspark, Duisburg.
117

Mountain track, er en klatrerute der på forskellig vis leder gennem, rundt og op omkring områdets gamle strukturer.
Landschaftspark, Duisburg. Foto: Uwe Niehuus.
118
Industri som park
Industriområder og bygninger har en helt særlig skala og
karakter, der er med til at skabe specielle stemninger.
Det kan derfor være fordelagtigt at forsøge at tilføre
stedet noget, der kan forstærke de eksisterende udtryk,
materialiteter og rumligheder.
Kvaliteterne i det hårde, rå miljø og placeringen som
bagside kan udnyttes. Eksempelvis ved at omdanne et
tidligere industrielt område til en urban legeplads, hvor der
kan tages udgangspunkt i de hårde industrielle elementer,
som de store betonstrukturer, kraner, stålrør, skinner,
gangbroer og udluftningssystemer.
Stedets indeholdende potentialer kan søges integreret med
nogle bymæssige kvaliteter, der gør området indbydende.
Aktiviteter kan vælges og planlægges således, at de er
med til at afspejle det særlige det pågældende sted. Alle
rummene i byen behøver ikke nødvendigvis at være ens og
indeholde de samme kommercielle aktiviteter som de øvrige
rum i byen. Det kan derfor være en fordel at udvikle tidligere
industrielle områder og havneområder med afsæt i en
forståelse for området og dets særlige karakter, således at
der sikres en diversitet i byen og en særegenhed i de enkelte
områder.
Landschaftspark, Duisburg Park, Ruhr
udnyt
tagfladen
udnyt
facader
multibrug
genbrug
midlertidig
Landschaftspark Duisburg beliggende i Ruhrdistriktet er
et tidligere industrielt område, der er blevet omdannet til
en multifunktionel landskabspark.
De industrielt formede strukturer og elementer, der
eksisterer på området, er anvendt i udviklingen af
landskabsparken og fortolket på nye måder ved at
tilskrive dem nye funktioner. De tidlige industrielle
bygninger er blevet omdannet og indeholder i dag
forskellige kulturelle funktioner. En gasbeholder er blevet
det største kunstige dykkercenter i Europa, og de gamle,
store opbevaringsbunkers er blevet til klatrehaver.
Hele området er blevet tilført en belysning, der
gør området overskueligt og trygt. Højtsiddende
industrilamper oplyser aktivitetszoner i flotte
farver, mens mindre lamper anvendes som ledende
forbindelseslys.

Anbefaling
- Ved at gentænke de gamle bygninger og tilføre dem
nye funktioner kan der skabes nye idrætsoplevelser og
forståelser for stedet.
- Ved udnyttelse af eksisterende bygninger og elementer
kan opførelsesperioden mindskes og er desuden
ressourcebesparende.
- I industriområder kan udtrykket og brugen opgraderes
ved at ændre bygningernes funktioner og skabe rammer
for udfoldelse mellem bygningsstrukturerne i form af
squashbokse, klatring, springgymnastik og dirtbane til
bmx.
- Hårde og støjende aktiviteter kan med fordel
indpasses i de rå industriområder.
- Industrielle områder er som regel rige på visuelle
flotte sammenstød af forskellige materialiteter
og teksturer, der kan bruges som inspiration i
bearbejdning af stedet. Revner i asfalten, hvor græs
vokser igennem, og bygningsfacader, der langsomt
bliver grønnere og grønnere, kan forstærkes og danne
en flot kontrast.
- Belægningen kan holdes i en rå asfalt, men på steder
hvor græs eller grus er trængt igennem, kan dette
intensiveres og forstærkes, så der enkelte steder i det
hårde landskab vil være nogle mindre bløde øer, hvor
lege- og klatreaktiviteter til børn kan placeres.
Kvaliteterne i de gamle strukturer udnyttes og anvendes til klatrevægge, dykkertank og BMX-bane.
Landschaftspark, Duisburg. Foto: Uwe Niehuus.
119

Hele området skal bestå af en variation af aktivitetspunkter med mulighed for ophold og pauser. Havnepromenaden udføres i asfalt,
og der etableres sidde- og opholdstrapper, som går helt ned til vandet, og bænke og udsigtsplatforme.
Ålborg Havnefront, 2008, Ålborg. C.F. Møller, Ålborg.
120
Havnen som byrum
Byens rum ændrer sig hele tiden, og særligt mange havne
er under omdannelse i disse år. Havnene rummer nogle
helt særlige rumligheder og karakterer, det kan være
hensigtsmæssigt at være opmærksom på.
En relevant problematik, mange danske byer står overfor,
er, hvorledes de forladte havneområder kan tænkes ind i
byen på nye måder. De tidligere industrielle områder langs
byernes kanaler og havne rummer nogle kæmpe potentialer
i kraft af deres størrelse samt netop nærheden til vandet og
byen.
Når havnen igen skal tænkes ind i byen, kan det være en
fordel at kombinere havnearealerne med kulturelle og
sportslige faciliteter, der kan aktivere området.
Havnens herlighedsværdier kan forsøges integreret i byen,
og vandet kan gøres til en del af byen. Tilgængeligheden
til vandet er et meget vigtigt element i denne proces. For
at aktivere vandet kan der etableres mange forskellige
muligheder for at komme tæt på det i form af marinaer,
mindre broer og trædæk, flydende plateauer og promenader
langs vandet.
Ålborg Havnefront, Ålborg
varieret
tilgang
mindre
rum
varierede
forbindelser
samhæng
områder
multibrug
I omdannelsen af Ålborg Havnefront af C.F. Møller er
visionen at binde byen og vandet sammen via en god
tilgængelighed og alsidige aktiviteter.
Forslaget består af 3 hovedelementer. Strandboulevarden,
byhaverne og promenaden som det sammenbindende
element, der samler alle funktionerne.
Havnepromenaden udføres i en jævn asfalt og sænkes
mellem ½-1 m i forhold til vejfladen og danner en række
trappeanlæg i varierede højder, der fører helt ned til
vandet og danner sidde- og opholdsmuligheder, bænke
og udsigtsplatforme.
Hele havnepromenaden er tænkt som et langt
bevægelsesrum, hvor der er placeret forskellige
aktiviteter, hvor der også er mulighed for ophold
og pause. Brede stier i begge sider sikrer en god
fremkommelighed for cyklister, rulleskøjteløbere og
andre bløde trafikanter.
Området er bearbejdet ud fra at skulle kunne
tiltrække forskellige målgrupper gennem forskellige
aktivitetsmuligheder, der har en indbygget variation
hen over årstiderne. Selve aktivitetsområdet er indrettet
med bander til boldspil, basketkurve, mål samt huller i
belægningen til opsætning af net.

Anbefaling
- Det bør tilstræbes at sikre god tilgang til vandet, og
en variation i udformningen heraf vil skabe forskellige
møder med vandet, der vil kunne anvendes på
forskellige måder.
- Ved at arbejde med en variation i terrænforskellene
kan et større område inddeles og skabe forskellige
rumligheder, der fungerer som afskærmning for de
rekreative aktiviteter og opholdsmuligheder.
- Opdeling af et længere promenadeforløb i mindre
aktivitetsområder og trappeanlæg kan skabe nogle
overskuelige mindre ruminddelinger, indeholdende
forskellige funktioner.
- Niveauforskelle på ½-1 m kan danne sikre rammer om
aktiviteter og vil samtidig tillade en overskuelighed.
- Ved nøje at vurdere program, omfang, udstrækning
og relationerne mellem volumenerne og det åbne
kan der sikres en hensigtsmæssig placering af
idrætsaktiviteterne, der således revitaliserer byens
tomrum.
- Implementering af aktiviteter på havnearealer kan
medvirke til at udvikle et byliv og en opmærksomhed
omkring kvaliteter og potentialer i området, som på
den måde kan være med til at danne grundlag for en
fremtidig udvikling af stedet.
Aktivitetsområdet har en udformning og en størrelse, så det kan anvendes til forskellige former for boldspil, med baneanlæg med
gummibelægning for boldspil og leg. Mellem de store metalpæle kan der udspændes net og dannes forskellige mindre baneområder.
Ålborg Havnefront, 2008, Ålborg. C.F. Møller, Ålborg.
121

Opsummering Tidligere industrielle områder
Kultur- og idrætsaktiviteter kan være med til at udvikle og præcisere en brug af stedet, hvilket kan danne grundlag for en evt.
fremtidig videreudvikling af stedet, så det kan imødekomme de nuværende og fremtidige brugere.
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.
122

Generelle anbefalinger
basale
rammer
kontekst
udnyt
strukturer
genbrug
inddeling
niveuaer
- Implementering af aktiviteter på havnearealer kan medvirke til at udvikle et
byliv og en opmærksomhed omkring kvaliteter og potentialer i området, som
på den måde kan være med til at danne grundlag for en fremtidig udvikling af
stedet.
- Ved nøje at vurdere program, omfang, udstrækning og relationerne mellem
volumenerne og det åbne kan byens tomrum revitaliseres.
- I industriområder kan udtrykket og brugen opgraderes ved at ændre
bygningernes funktioner og skabe rammer for udfoldelse mellem
bygningsstrukturerne i form af squashbokse, klatring, springgymnastik og
dirtbane til BMX.
- Ved udnyttelse af eksisterende bygninger og elementer mindskes
opførelsesperioden, og det er desuden ressourcebesparende.
- Ved at opdele et langstrakt forløb i mindre dele som aktivitetsområder,
grønne områder og trappeanlæg skabes der nogle mindre ruminddelinger,
der kan indeholde forskellige idrætsfunktioner.
- Ved at arbejde med en variation i terrænforskellene skabes der forskellige
rumligheder, der fungerer som afskærmning for idrætsaktiviteter og
opholdsmuligheder.
123

124
Tagfladen og facaden
Byens konstante ekspansion erobrer hele tiden nye
territorier. Byerne bliver tættere og tættere, og de
offentlige rum må udvikles i takt hermed.
En bygning er en mangesidet struktur, der ligger i en
kontekst, og bygningens udvendige rammer har en
naturlig indflydelse på det omgivende liv. De byggede
rammer har indflydelse på vores adfærd via placering,
proportionering, materialer osv. og er således med til at
stimulere den spontane aktivitet samt den uorganiserede
idræt. Det er derfor nødvendigt nøje at overveje, hvorledes
byggeriet forholder sig til den omkringliggende by.
I byens rum findes der et stort antal ubrugte facader
og tagflader. Disse flader i byen rummer interessante
potentialer, der kan udnyttes i forbindelse med
udviklingen af nye offentlige rum i byen, og byernes
fortætning gør det oplagt at tænke på disse flader i byen.
Ved at tilføre disse flader et ekstra lag, kan der skabes
nye rum og idrætsoplevelser i byen.
Tagfladerne i Danmark står ofte tilbage som et urørt
landskab af ventilationsanlæg, der er utilgængelige
for byens brugere. Tagfladerne rummer et rigt
udnyttelsespotentiale, der kan udnyttes til nye offentlige
rum i byen. Det kræver nytænkning og kreativitet at
aktivere denne flade.
Tagfladen er en isoleret plads i byen, hvilket giver den
nogle særlige og åbenlyse kvaliteter i kraft af dens
placering over gadernes mylder, der med fordel kan
undersøges og aktiveres. Her kan der etableres gode
rum, der altid vil være i solen, og hvorfra man vil kunne
opleve byen på nye måder.
Aktiveringen af tagfladen kræver i første omgang, at der
etableres en god tilgængelighed, der gør det muligt let at
komme op og ned for alle aldersgrupper.
Sådanne tiltag kræver nøje udvælgelse og må ikke ske på
bekostning af livet i gaderne, men kan på enkelte særlige
steder i byen, hvor tagfladen har et særligt potentiale,
med fordel afprøves til nye anvendelsesmuligheder.

Nettet, der spænder hen over indkørslen til et parkeringsområde, sammenbinder byrummet og bliver en stor, urban legestruktur.
Das netz, Alt Köpenick, Berlin, 2007. NL Architects, Amsterdam.
125

Aktiviteten bringes op på toppen af byen, hvor der er sol, luft og flotte kig.
Adidas Soccer Field, Shibuya, Tokyo. Foto: René Kural.
126
Taget som boldbane
Mange storbyer mangler, grundet deres tæthed, områder
og faciliteter til sport og idræt og er tvunget til at indpasse
dem, hvor der nu er plads til dem. Byernes tætheder og
mange overskudsarealer kan anses som en kvalitet, da dette
mange steder har været med til at udvikle idrætsgrenene.
Idrætten konfronteres med det enkelte byrum, og nye
synergier opstår.
Mange ubrugte rum og steder i byen kan ved simple tiltag
transformeres til attraktive offentlige rum i byen, der kan
indeholde aktive tilbud til byens borgere.
Roofball, Tokyo
basale
rammer
tilpas baner
kontekst
scenarier densitet knudepunkt
I Japan har man flere steder, blandt andet grundet
pladsmangel og dyre grundpriser, valgt at etablere
nogle mindre boldbaner på tagflader rundt om i byen.
Boldbanerne er fleksible i deres mål og kan dermed
placeres på en lang række steder, som oven på
butikscentre, store virksomheder og metrostationer.
Spillet frigøres fra gadens hektiske liv og omgives af
frisk luft og udsigt. De forskellige placeringer betyder,
at banedimensionerne varierer, og at konteksten
sammentænkes med banen. Således har mange
af banerne rundt om i byen forskellige udtryk og
kvaliteter i forhold til de omgivelser, de er placeret
i. De omkringstående bygninger, der danner banens
yderste afgrænsning, bliver til tilskuere i spillet. Banerne
fremstår som åbne uformelle rum, og spillet spilles af
alle grupper og køn. De baner, der i Tokyo har størst
succes, ligger i umiddelbar forbindelse med offentlig
transport, og aktiviteten bliver på den måde koblet direkte
sammen med hverdagen.

Anbefaling
- Anlæggelse af blødt underlag samt en fleksibel
afgrænsning i form af en netstruktur, kan danne mindre
aktivitetsrammer og kan dermed relativt nemt og
hurtigt etableres.
- Ved at variere banedimensionerne og tilpasse dem
den enkelte kontekst muliggøres mange forskellige
placeringsmuligheder, og hver bane opnår sit unikke
udtryk og særlige kvaliteter.
- Ved at placere banerne på steder, hvor folk i forvejen
kommer, som butikscentre, uddannelsesinstitutioner
og ved offentlige trafikale knudepunkter, kan stedet
blive en naturlig del af hverdagens destinationer, og
forbipasserende vil naturligt tiltrækkes.
- Anlæggelse af mindre boldbaner på virksomheders og
butikkers tagflader kan udlejes til foreninger og hold,
der ønsker at spille bold på byens tag.
- Aktivering af tagfladen vil være en kvalitativ udnyttelse
af byens overskudsarealer.
Aktiviteter på tagfladerne kan være med til at skabe en aktiv og levende by med mange aktive lag.
Adidas Soccer Field, Shibuya, Tokyo. Foto: René Kural.
127

En let tilgængelighed og et bredt udvalg af aktiviteter og funktioner er nødvendigt for at aktivere tagfladen.
Høje Torv (forslag), Magasin, København, 2004. PLOT (JDS+BIG), København.
128
Taget som offentligt byrum
For at et rum på taget af en bygning kan fungere på toppen
af byen, må der være aktiviteter og tilbud, som alle kan
benytte sig af, og gerne på en uformel og legende måde og
der bør tilsigtes at skabe gode opholdsmuligheder, hvor
udsigten over byen kan nydes. Det er naturligvis vigtigt at
være opmærksom på omkringliggende bygninger i forhold
til støj og udsyn, så beboere i området ikke generes heraf.
I USA har man i mange år arbejdet med Shopertainment,
der forsøger at tiltrække flere kunder til butikscentrene
ved at kombinere dem med underholdningsprogrammer.
Selve grundideen i konceptet handler om at underholde og
stimulere kunderne, men det kræver gennemtænkte lokale
løsninger for, at det bliver en succes.
I forbindelse med større butikker er der et naturligt liv, og
her kommer alle, de unge, familien og de ældre, og i dette
perspektiv giver det god mening at tilbyde idrætsaktiviteter,
som de handlende, de ventende og de forbipasserende kan
benytte sig af.
Høje Torv, København, ideforslag
kuperet
flade
foranderlig
nye rum i
byen
3d plan-
lægning
100
kr.
100
kommerciel
værdi
Høje Torv er et forslag til en plads beliggende oven på
Magasin i København udarbejdet af PLOT (nuværende
JDS & BIG) i 2004. Projektet foreslår en omdannelse af
tagfladen til en aktiv grøn plads i byen.
Pladsen er tænkt som en oase i byen, der vil kombinere
kvaliteterne i det offentlige rum med luft og fantastisk
udsigt over byen.
Ved at bearbejde tagfladen med udgangspunkt i de
forskellige niveauer, der allerede er eksisterende, skabes
der 4 forskellige områder. Niveauerne indeholder hver
deres særlige aktivitet, men er samtidig fleksible i deres
brug. Den store skrånende flade kan anvendes til skihop
og kælkning om vinteren, mens den om sommeren bliver
til soldæk og open-air biograf.
Alle niveauerne forbindes med hinanden, hvilket skaber
en stor sammenhængende aktivitetsflade, der kan
imødekomme mange forskellige idrætsaktiviteter. Ved
at lægge en trappe ind i facaden skabes der forbindelse
hele vejen ned til gaden, hvilket sikrer en uhindret tilgang
til pladsen.

Anbefaling
- Ved at anvende tagfladen tilbydes der et ekstra lag
oven på shoppingoplevelsen, der kan kombineres med
rekreation eller idrætsaktiviteter.
- Aktivering af tagfladen kan tilbyde nye lag i byen med
sol og udsigt, tættere på himlen og luften.
- Idrætsaktiviteter og tilbud, som alle kan benytte
sig af og gerne på en uformel og legende måde,
bør tilstræbes, og der bør tilsigtes at skabe gode
opholdsmuligheder, hvor udsigten over byen kan nydes.
- Tagfladen kan fungere som teststed for nye
idrætsgrene, og det kan på den måde undersøges,
hvilke interesser der er for hvad i byen.
- En grøn tagflade vil desuden kunne reducere
bygningens udgifter til opvarmning og nedkølning, og
bygningen vil samtidig få et aktivt og grønt brand, der vil
skabe opmærksomhed.
- En aktivering af tagfladen kan være med til at
tiltrække besøgende, hvilket kan være en økonomisk
fordel for de kommercielle firmaer, der har til huse
i bygningen, og som endvidere kan være en måde at
inddrage det private erhvervsliv i en omdannelsesproces
af et byrum.
Tagfladerne kan skabe nye rum i byen, hvor aktiviteter kan kombineres med unikke oplevelser.
Høje Torv (forslag), Magasin, København, 2004. PLOT (JDS+BIG), København.
129

Nettet danner en transparent struktur i gadebilledet, og det er muligt at passere under til en bagvedliggende plads.
Das Netz, Alt Köpenick, Berlin, 2007. NL Architects, Amsterdam.
130
Facaden
Byggeriet i dag designes oftest indefra og ud som ramme
om bestemte interne funktioner. Det kan efterlade facaden
som et inaktivt element, hvis eneste funktion bliver at
trække lys ind.
Denne monofunktionalitet kan på særlige steder udfordres
og dermed være med til at aktivere bygningen og området.
Aktiviteter som parkour, skating, gymnastik og boldspil
bruger alle byens vertikale flader på hver deres måde.
Aktiviteter som i princippet kan integreres i facaden.
I tætte byområder kan det være vanskeligt at finde plads
til nye aktivitetssteder. Her kan det være oplagt at anvende
nogle af de mange ubearbejdede facader og vægflader, der
naturligt forekommer i byerne, til at indpasse forskellige
aktivitetsformer.
Das Netz, Berlin
3-5 min
leg /
udfoldelse
3-5 min
offentlig
stueplan
indpas
aktiviteter
udnyt
facader
frihold
særlige
steder
Das Netz i Berlin er en urban legekonstruktion mellem to
ubrugte gavle.
Berlins bystruktur har grundet 2. Verdenskrig en del
huller. Disse huller rummer store udnyttelsespotentialer,
hvilket illustreres af NL Architects, der har skabt en
rektangulær netstruktur, der forbinder hen over en tom
grund mellem to endegavle.

Nettet spændes ud mellem de to gavle ved brug af
kvadratiske stålrammer. Kræfterne synes at trække
nettet mod gavlene og deformere nettet, som løftes op på
den midterste del. Under nettet skabes således en bue,
der indrammer området og inviterer forbipasserende ind.
Netstrukturen er en gangbro, der tilbyder udsigt over en
nærliggende sø, og samtidig en enorm legestruktur.
Das Netz er en urban hængekøje, trampolin og
klatreobjekt, hvor der kan ligges, kravles, hænges og
leges. Et ydre fintmasket net danner selve formen på
gangbroen, mens et indre grovere net bruges til leg.
Anbefaling
- Idrætsaktiviteter i lokalmiljøet bør søge at
imødekomme flere forskellige grupper og skabe nogle
uformelle udfoldelsesrum, hvor det gøres muligt for
alle at dyrke forskellige aktiviteter, hvor børn kan lege,
teenagere kan hænge ud, og ældre kan strække ud.
- Bygningernes ydersider kan fungere som
uformelle aktivitetssteder, der samtidig kan være et
introduktionssted til de mere formelle idrætsaktiviteter.
- Ved at anvende ubrugte facader kan der indpasses
aktiviteter i tætte byområder og dermed skabes
idrætsaktiviteter og muligheder for udfoldelse i
nærmiljøet.
- En opgradering af kvarterets rum kan have en positiv
effekt for områdets beboere og områdets image samt
være med til at skabe et samlingssted for beboerne,
hvor sociale møder kan finde sted.
I nettets indre er der udspændt mindre net i forskellige niveauer, hvori der kan kravles og hænges.
Das Netz, Alt Köpenick, Berlin, 2007. NL Architects, Amsterdam.
131

Opsummering Tagfladen og facaden
Tagfladen rummer mange muligheder for udnyttelse, der både kan komme beboere og virksomheder til gode, som eksempelvis grøn
tagpark, tagplaza eller etableringen af mindre foreningshuse til aktiviteter.
llustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.
132

Generelle anbefalinger
let tilgang
X Y
blandede
funktioner
tilpas baner
kontekst
udnyt
tagfladen
udnyt
facader
socialt
mødested
- En let og god tilgængelighed til tagfladen kan tilstræbes ved at etablere
gode og synlige forbindelser via facaden eller internt i bygningen for at sikre
tagfladens anvendelse.
- Der bør etableres idrætsaktiviteter og tilbud, som alle kan benytte sig af
og gerne på en uformel og legende måde, og der bør tilsigtes at skabe gode
opholdsmuligheder, hvor udsigten over byen kan nydes.
- Etablering af mindre boldbaner på tagfladen kræver blot et underlag samt
en fleksibel afgrænsning evt. i form af en netstruktur og kan dermed relativt
nemt og hurtigt etableres. Banedimensionerne kan varieres og tilpasses den
enkelte kontekst, hvilket muliggør mange forskellige placeringsmuligheder.
- En grøn tagflade kan reducere bygningens udgifter til opvarmning og
nedkølning, og bygningen vil samtidigt få et aktivt og grønt brand, der vil
skabe opmærksomhed.
- Ved at anvende ubrugte facader kan der indpasses aktiviteter i tætte
byområder og dermed skabes idrætsaktiviteter og muligheder for
udfoldelse i nærmiljøet. Bygningernes ydersider kan fungere som uformelle
aktivitetssteder, der samtidig kan være et introduktionssted til de mere
formelle idrætsaktiviteter.
- En opgradering af kvarterets rum kan have en positiv effekt for områdets
beboere og områdets image samt være med til at skabe et samlingssted for
beboerne, hvor tilfældige møder kan finde sted.
133

134
Boligområder
I starten af 1900-tallet var der store forventninger til
arkitekturen. Arkitektur- og boligidealet var at skabe
social sundhed og lighed for alle. Arkitekterne ønskede at
sprede velfærden og forbedre folkesundheden til alle dele
af det danske samfund ved at udvikle bedre bymodeller
og boliger til den brede befolkning.
Boligområderne skulle kombineres med luft, lys og
grønne områder, og ønsket var, at boligområderne skulle
være medvirkende til bedre vilkår og sundhed for alle
samfundsklasser. Men idealet er ikke lige godt efterlevet
alle steder, hvor nogle boligområder kan fremstå
ensformige og oplevelsesfattige.
Intentionerne fra modernismen om lys, luft og
kombinationen af boliger og grønne områder rummer
mange kvaliteter, der kan overføres til i dag og
anvendes på nye måder tilpasset nutidens byer, ønsker
og forhold. I dag kan man sige, at nutidens idealer er
forskellighed og mangfoldighed, og der må derfor skabes
boliger ud fra nogle andre principper og forhold. Det
kan pege på en udvikling af nye bysammenhænge og
boligtypologier udviklet indenfor byens eksisterende
rammer, indeholdende blandede områder med mange
forskellige funktioner, grønne områder, idrætsaktiviteter
og udfoldelsesmuligheder.
I dag flytter flere og flere folk tilbage til byen, og
fremskrivninger 6 viser, at byerne vil blive større og
tættere befolket. Rum og steder til aktivitet og udfoldelse
vil blive endnu mere efterspurgt, og det er nødvendigt
allerede nu at tænke rekreative tilbud og kvaliteter og
muligheder for udfoldelse ind i byplanlægningen og
udviklingen af boligområder. Der bør sikres en naturlig
sammenhæng mellem boligen, udearealerne og
idræts- og aktivitetstilbudene i området i kraft af en let
tilgængelighed og en overskuelighed.
6. Befolkningsfremskrivning 2008 for hele landet efter alder, køn,
herkomst og landegruppe. Danmarks statistik, 2008.

Klemt inde mellem Hong Kongs tætte bystruktur ligger dette basketområde placeret midt i vejbanen. Det efterlader kun rum til, at
fodgængere og cyklister kan passere. Foto: Rasmus B. Andersen.
135

I tætte byområder eller i områder, der er dårligt forsynet med idrætsaktiviteter, kan aktiviteterne placeres som in-fill eller add-on og
dermed give liv til forsømte og ellers underprioriterede områder. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.
136
Lokalt in-fill
Grønne områder og steder for fysisk aktivitet bør tilstræbes
at indgå i planlægningen og revitaliseringen af boligområder
som en naturlig del. Tilføjelse af aktiviteter og udfoldelser
kan mange steder være svært at gøre plads til grundet
byens tætte opbygning.
Her kan det være en fordel at arbejde med at indpasse
aktivitetsfelter og mindre klubfaciliteter i områdets
eksisterende struktur ved at optimere de eksisterende rum
omkring boligområder som gårdarealer, parkeringsarealer
og friarealerne.
Aktiviteterne kan behandles som en slags in-fill eller
add-on elementer, der sammentænkes med boligerne og
området. Her er det vigtigt, at der tages stilling til de åbne
rum og forholdet mellem dem og bygningerne. Området kan
udvikles på en sådan måde, at der skabes en overordnet
landskabelig sammenhæng gennem området og en jævn
fordeling af grønne områder samt arealer til sport og
aktivitet.
Sportsgården, Guangzhou
indpas
aktiviteter
basale
rammer
let tilgang
uformelle
aktiviteter
5 min
I Guangzhou i Kina er et gårdareal blevet transformeret til
et aktivitetsområde bestående af 3 aktivitetsniveauer, der
er forbundet via langstrakte trapper, der spænder tværs
gennem gårdrummet. Niveauerne inddeler gårdarealet
i 3 mindre rum, der således kan optage forskellige
aktiviteter og brugere på samme tid. Langs den ene side
af trappen er der en rampe, der gør det muligt for børn
og unge at cykle og rulle rundt mellem gårdens niveauer.
De brede trapper fungerer som opholdsmuligheder,
men kan også anvendes til løb og leg samt forskellige
skatetricks.
Gården er transformeret til en aktiv sportsarena, hvor de
omkringliggende boliger bliver tilskuere.
5 min
iboende
kvaliteter

Anbefaling
- Det bør tilstræbes at sikre, at der skabes mindre
rum og steder til den uformelle udfoldelse, som er
tilgængelige inden for 5 min rækkevidde, i form af
varierende typer af forskellige aktiviteter.
- I nærmiljøet bør der skabes muligheder for aktiviteter
og faciliteter for at stimulere børnene. Aktiviteter, der
således også kan imødekomme de mere økonomisk
dårligt stillede børn, der måske ikke har de samme
muligheder for at deltage i foreningslivet.
- Når aktivitetsområder gøres let tilgængelige fra
boligen, er der større sandsynlighed for, at beboerne vil
benytte sig af tilbuddene.
- Den tætte bystrukturs enkle bymæssige kvaliteter kan
være med til at skabe sociale møder og idrætsaktiviteter
i området, hvilket skaber en følelse af sikkerhed samt
tilhørsforhold.
Gårdområde i Guangshou udformet som et decideret sportsområde med mulighed for badminton og andre ketsjersportsgrene.
Underlaget er blødt, og de brede trapper indbyder til ophold. Foto: Rasmus B. Andersen.
137

Fodgænger- cykel- og kørebane bliver til en sammenhængende bevægelsesflade. Grafikken på fladen fratager bilen dens dominans.
Allotment Athletice, Oigem, Belgium, 1998. 51N4E, Schweiz.
138
Stien som sport
Det bør tilstræbes at sikre en adgang til grønne områder,
der indeholder mindre faciliteter i nærmiljøet til rekreation,
leg og udfoldelse inden for ca. 3-5 min gang. Det kan have
en naturlig aktiverende effekt for særligt børn og ældre, der
primært foretrækker at dyrke motion i deres nærmiljø.
Den planlægningsmæssige tilgang kan foregå gennem en
forståelse af den sociale infrastruktur, områdets brugere
og beboere er en del af. Den bløde infrastruktur kan være
det primære organisatoriske element, der kan fungere som
et bymæssigt forløb, der sammenbinder hele området og
skaber rekreative grønne områder, gode stiforbindelser og
aktivitetsområder.
Allotment Athletica, ideforslag
sammenhængende
områder
åben
karakter
synlighed
række af
aktiviteter
tilknytning
I projektet Allotment Athletic skitserer den belgiske
tegnestue 51N4E en løbebane som det strukturerende
og samlende element. Løbebanen lægges ned over en
række enkelte familieboliger, således at nogle boliger
findes inde i midten af løbebanen, mens andre ligger
langs løbebanens yderkant. Boligerne er således i tæt
tilknytning til det rekreative forløb og orienteres i forhold
til de åbne arealer.
De 4 inderste spor er forbeholdt gående og cyklister,
mens løbebanens yderste spor er til biltrafik.
Løbebanen fungerer som en funktionel, fysisk og visuel
forbindelse gennem hele området, hvorudfra områdets
liv kan udfolde sig, og hvor tilfældige møder kan opstå og
planlagte aktiviteter finde sted.

Anbefaling
- Forbindelser gennem boligområdet kan udformes
som aktivitetssteder, hvor man ikke kun bevæger sig fra
A til B, men inddrages i det omgivende liv og aktiviteter,
og der er mulighed for at deltage i aktiviteterne, mens
man transporterer sig selv.
- Etablering af en gennemgående markant
forbindelse kan skabe kontakt mellem boligområder
og andre relevante steder i området som
skoler, kulturinstitutioner, idrætsfaciliteter og
aktivitetsområder og være med til at skabe et
multifunktionelt område med diversitet og levende
fællesskaber.
- Grønne områder, parkering og legeområder
kan sammenkædes til et aktivt bevægelsesforløb
indeholdende forskellige tematiserede aktivitetslommer
som pladsen, banen, buret og scenen til dans og teater.
- Aktivitetsområder bør så vidt muligt være synlige
fra stisystemer og bør så vidt muligt fremstå åbne og
imødekommende for at fremme tilgængeligheden og
lysten til brug af området.
Det bløde bevægelsesforløb bliver et strukturelt forløb, hvorudfra boliger organiseres.
Allotment Athletice, Oigem, Belgium, 1998. 51N4E, Schweiz.
139

Det åbne boligområde
Aktiverende arkitektoniske tiltag kan have en positiv
effekt på beboere i områder med høj kriminalitet,
dårlig integration, arbejdsløshed og rastløse unge
på gadehjørnerne. Ved at gennemføre en overordnet
planlægning, der forbedrer udearealerne og stiller faciliteter
til rådighed, som muliggør fysisk aktivitet, kan man samtidig
fremme den sociale integration og opnå uformelle og
samlende mødesteder for områdets beboere. Grundet
områdets generelle ansigtsløftning og gode offentlige
forhold drages nye tilflyttere til, og den negative cirkel
brydes.
Et forløb, der opfordrer til leg og aktivitet, snor sig igennem hele området med cykel- og gangforbindelser på begge sider.
Ruten, Tingbjerg, København, 2006 - 2009. GHB, København.
140
Ruten, Tingbjerg, København
forbindelse
ml. områder
socialt
mødested
jævn
belægning
relevante
områder
knudepunkt
Et dansk eksempel herpå er ”Ruten” i Tingbjerg, nordvest
for København. Ruten, som er kvarterets
fordelingsgade, ligger i et alment boligområde med en
forholdsvis stor andel indvandrere og arbejdsløse.
Den helhedsorienterede byfornyelsesindsats af Ruten er
realiseret som en del af en større byfornyelsesindsats
i Tingbjerg-Utterslevhuse, der blev igangsat med støtte
fra Indenrigs- og Socialministeriet.
En målsætning i projektet har bl.a. været en forbedring
og forskønnelse af centerområdet på Ruten, der er
områdets centrale fordelingsgade og butikscenter, samt
forøgelse af sikkerheden for cyklister og fodgængere.
Disse grupper imødekommes gennem en række tiltag
langs vejen såsom et selvstændigt, udvidet cykelstiforløb
adskilt fra vejen af græsbånd, indsnævring af vejen,
udvidelse af eksisterende græsarealer, en bred og
uformel træbeplantning samt etablering af fem sikre
krydsningsmuligheder. Desuden etableres en zone
med skiftevis græs, hække, plinte, trapper samt en
basketballbane, der indbyder til længere ophold i
området.

Albertslund Syd, København
3-5 min
leg /
udfoldelse
3-5 min
grafik på
fladen
åben
karakter
samlende
plads
multibrug
Som en del af en helhedsorienteret byfornyelse
i Albertslund Syd, finansieret Indenrigs- og
Socialministeriet, foreslog man i 2006 etablering af 6 nye
aktivitetspladser i området, udarbejdet under dialog med
områdets beboere.
Ideen bag projektet er at etablere én større
aktivitetsplads kaldet ”byparken” samt 5 mindre pladser.
Der er først og fremmest tale om en forbedring af de
eksisterende faciliteter, f.eks. en opstribning af asfalten
på den nuværende multibane med plads til fodbold,
håndbold, basket og volleybold samt opstilling af lyskilder
omkring banen, således at området føles trygt og rart
også om aftenen. Flere steder opstilles faste borde samt
legeredskaber til børn. Flere steder er permanente
remedier så som brætspil og bordfodbold opstillet.
På områdets største plads kaldet ”Byparken” tilføres
træbeplantning, en træningspavillon og en asfaltsplads
til markedsplads, musiksted og boldspil. Projektet satser
generelt set på at opnå uformelle mødesteder på kryds
og tværs af kultur, generationer og socialt tilhørsforhold.
Anbefaling
- Der bør etableres gode lysforhold omkring
aktivitetspladserne, så området føles trygt og rart hele
tiden.
- Ved etablering af borde, legeredskaber samt faste
bordtennis- og bordfodboldborde opfordres de unge til
at opholde sig ude, og der indbydes til længere ophold
på pladsen, og chancen for aktivitet på det uformelle
mødested forøges.
- Simple forbedringer af eksisterende faciliteter, så
som opstribning og nye bander omkring en bane, kan
være med til at indikere begyndelsen på noget nyt og få
områdets beboere til at bruge stedet igen.
- Brede cykelstiforløb, adskilt fra vejen af græsbånd, og
etablering af sikre krydsningsmuligheder kan få bilister
til at sænke farten og dermed skabe gode forhold for
cyklister og gående.
- Beplantning og græsarealer gør området rarere at
færdes i og inviterer beboerne udenfor.
Aktivitetspladsen er en åben, oplevelsesrig bydelsplads, hvor der er plads til både markedsplads, basketball, fodbold samt træning.
Aktivitetsplads, Albertslund Syd, København, 2007 - 2010. Foto: Frans Arild Jensen.
141

Diagrammatisk snit af en social infrastruktur gennem udearealer i et boligområde, indeholdende uformelle områder til leg og sport.
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.
142
Landskabelig udformning
Flere studier har vist, at de bolignære områders udformning
har betydning for aktiv livsstil. 7
Leg og udfoldelse er desuden med til at udvikle sociale
fællesskaber og sammenhold og har stor betydning for de
unges sociale netværksdannelse. Derfor bør det tilstræbes
at skabe uformelle muligheder for sportsaktiviteter på
gaden og i gården i og omkring boligområderne.
Områderne foran bebyggelserne kan friholdes for bilkørsel
og parkering og i stedet indeholde grønne områder,
der skaber en tæt tilknytning mellem beboerne og
udearealerne.
Udearealerne omkring hele boligområdet kan betragtes
som et større aktivt forbindelsesnetværk, der bindes
sammen med parkeringspladser og de infrastrukturelle
forbindelser. Hele området må således bearbejdes ud fra
nogle fælles vilkår og forudsætninger for leg og bevægelse.
For at ramme en bred række af forskellige brugere kan
aktivitetsfelterne designes ud fra forskellige aldersgrupper.
7. De bolignære områders betydning for sundhed, Jens Troelsen,
Syddansk Universitet, 2007.
Sociale mødesteder, ideforslag
landskabelig
udformning
åben
karakter
multibrug
spredte
enheder
mellem
relevante
områder
Aktivitetsområder er ofte primært henvendt til børn
og unge mænd, hvilket efterlader en stor gruppe uden
udfoldelsestilbud. Det bør derfor tilsigtes at skabe åbne
områder, der indbyder alle områdets beboere til en bred
række af udfoldelser. Et idrætsområde kan betragtes som
et socialt mødested, hvor beboere, besøgende og brugere
mødes og danner fællesskaber. Det sociale aspekt er en
vigtig del af det at dyrke idræt, og interessen for at dyrke
idræt opbygges i stor grad gennem et socialt støttende
miljø. Aktivitetsområdet bør derfor indeholde et bredt
udvalg af aktiviteter, der muliggør forskellige brugeres
udfoldelse samtidigt for at sikre, at området ikke kun
indtages af en bestemt gruppe. Det må derfor tilstræbes,
at der er plads til både formelle og uformelle aktiviteter
henvendt til alle aldersgrupper, således at brugerne

landes, og der skabes en social diversitet.
Anbefaling
- Ved at tilføre udearealerne en simpel landskabelig
bearbejdning kan områder, der tidligere var fattige på
muligheder, tilføres en oplevelsesmæssige og aktiv
værdi.
- Udearealer i boligområder kan betragtes og indrettes
som fælles idrætsarealer og fungere som det vigtigste
sociale mødested for områdets beboere.
- Idrætstilbuddene i lokalområdet bør tilstræbes at have
en åben karakter og være lettilgængelig, således at det
er muligt at benytte faciliteterne efter endt skole og
arbejde.
- Ved at placere mindre aktivitetsmuligheder i
tilknytning til foreninger eller institutioner i nærmiljøet,
der kan være med til at administrere områdets brug,
kan aktiviteterne foregå i trygge og velkendte rammer.
- Ved at placere aktivitetsområder tæt på skoler,
ungdomsklubber, foreningshuse eller cafeer kan der
skabes mulighed for at låne net, bolde, rulleskøjter,
ketsjere osv., hvilket kan være med til at understøtte det
legende element og indbyde til familieidræt.
- Aktivitetsområder og faciliteter bør optimalt set
henvende sig til en bred brugergruppe, så der sikres
udfoldelsestilbud til alle aldersgrupper, og så det bliver
muligt at være aktiv gennem hele livet.
Aktivitetsområder udformet ud fra nogle landskabelige principper kan skabe multifunktionelle elementer, der kan optage en bred
række af aktiviteter og brugergrupper. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.
143

Bydelen indeholder mange varierede forbindelser mellem bebyggelser, langs kanaler og gennem grønne områder.
City of Tomorrow, Malmø. Foto: Malmö Stadsbyggnadskontor.
144
Forbindelsesnetværk
Tendensen til monofunktionel planlægning og koncentrering
af bestemte boligformer i bestemte områder har ændret
sig gennem de sidste par år, og der fokuseres nu på en
planlægning af byområder med mere blandende funktioner
og varierede boligformer og typer.
Byens bløde forbindelser må være sammenhængende, men
også byens rum må hænge sammen, så kroppen kan bruges
som et naturligt transportmiddel.
City of Tomorrow, Bo01, Malmø
tilknyttet
boligområder
2 min
nærhed
2 min.
varierede
gaderum
varierede
forbindelser
densitet
City of Tomorrow, Bo01 er et nyere byområde i Västra
Hamnen knap 2 km syd for Malmø centrum.
Bydelen med ca. 500 boliger er bundet sammen af et
sammenhængende fodgænger- og cyklistnetværk, der er
etableret gennem hele bebyggelsen. En effektiv kollektiv
trafik samt gode cykel- og gangstier i området gør det
muligt at bo i området uden en bil. Bearbejdningen og
fladens karakter virker indbydende og fungerer som et
aktivt forbindelsesnetværk, indeholdende forskellige
aktivitetsprogrammer.
De mange forskellige boligtypologier skaber
varierede og spændende byrum langs kanaler, brede
strandpromenader og mellem de indre gårdrum. De
dagligt benyttede programmer er tilstræbt fordelt
og organiseret således, at de ligger i en praktisk
lettilgængelig netværksstruktur, således at antallet af
de daglige transportbehov mindskes. Det gøres dermed
lettere at få adgang til en række forskellige faciliteter
som en del af den samme tur og opfordrer på den måde
til gang eller cykling.

Anbefaling
- Når de daglige destinationer er lettilgængelige fra
boligen, har beboeren mulighed for valg af transport, og
sandsynligheden for, at cyklen vælges frem for bilen er
større.
- Forskellige direkte, snoede og kringlede veje og
stiforløb gennem området skaber en oplevelsesrigdom
der kan skabe tilhørsforhold, sikkerhed, sociale møder
og aktivitet.
- En bystruktur med en høj befolkningstæthed
medfører, at mange mennesker bor tæt sammen og
dermed ikke har langt mellem hinanden, og derfor er
det mere naturligt at gå eller cykle. Ved endvidere at
blande bygningsprogrammer som erhverv, offentlige
institutioner og blandende boligtyper skabes der en
social diversitet i området.
- Tætte byområder er ressourcebesparende i forhold til
transport, opvarmning, materialer mm. Samtidig skaber
fortætning grundlaget for byliv og byrum, hvor folk har
lyst til at opholde sig.
Arealet mellem bebyggelserne er en stor offentlig fodgænger- og cyklistflade, hvor bilernes adgang er begrænset.
City of Tomorrow, Malmø. Foto: Malmö Stadsbyggnadskontor.
145

Arealet mellem bygningsstrukturerne er en stor aktivitetsflade, der inviterer til fri bevægelse på alle niveauer med udsigt til den åbne
himmel over boldbanernes græs.
Valby Idrætspark (forslag), 2005, København. SLA, København.
146
Aktive udearealer
En bygning har stor indflydelse på omgivelserne, og det bør
nøje overvejes, hvordan en bygning møder omgivelserne og
lokalområdet. Udviklingen af det byggede miljø kan i lige så
stor grad handle om dets indvirkning på det ikke byggede.
Altså at bygningen i dens møde med konteksten også
orienteres udad og tænkes i et lokalt perspektiv.
Et område, der ofte kan fremstå overset, er netop
områderne omkring boligbyggerierne. Disse områder
bør tænkes med i planlægningen, udviklingen samt selve
designet af et område. Friarealernes nuværende funktion
som værende mellemrum mellem det byggede kan tilføres
en mere positiv karakter ved at lade dem indgå aktivt i
området.
Valby Idrætspark, København
3-5 min
dimensioner række af leg
aktiviteter
3-5 min
landskabelig
samhæng
tilknytning
Valby Idrætspark, udarbejdet af SLA, er et forslag til,
hvorledes idrætsaktiviteter kan sammentænkes med
boliger og udvikle nye bymiljøer. Projektet giver et bud
på, hvordan der kan skabes en levende og idrætsaktiv
bydel. Aktiviteter og boliger er orienteret i forhold til sol
og synlighed og placeret og dimensioneret, så der skabes
plads til et mangfoldigt udeliv mellem husene, hvor der
er plads til motionsløb, bandebaner, legepladser, boule,
cykling samt spontane aktiviteter. Uderummene omkring
bebyggelsen er planlagt som et stort sammenhængende
idrætsrum, hvor der er mulighed for varierede
idrætsaktiviteter kombineret med smukke kik ud over
parken. I den asfalterede flade er der forskellige typer af
bearbejdninger i form af termoplast, gummi og beton,
der muliggør forskellige typer af aktiviteter. Rundt om de
eksisterende boldbaner løber en aktivitetsflade, der er
synlig fra boligerne, og som inviterer til fri bevægelse.

Anbefaling
- Udearealerne kan anvendes som et aktiv
planlægningsværktøj ved at tillægge dem nogle
æstetiske og landskabelige kvaliteter, der gør dem til
sammenbindende elementer med rekreative og aktive
idrætselementer.
- Områder til rekreation og mindre idrætsfaciliteter
bør have en lokal tilknytning, hvilket kan opnås ved at
placere disse i tæt sammenhæng med boligerne samt
at inddrage brugerne i udformningen af området.
- Boligområderne kan udvikles, så der en vis åbenhed
og fleksibilitet i området, som muliggør en bred række
af idrætsaktiviteter til børn, unge, motionister og ældre.
Der må være muligheder for løb, rulleskøjter, boldspil,
gymnastik osv.
- Bygningsvolumener, mellemrum og overflader må
udformes således, at der dannes rum, nicher, mure,
flader, belægninger, passager, gå-zoner og pladser,
som dermed kan rumme varierende idrætsaktiviteter og
udfoldelser.
- En variation i bebyggelsesstrukturen kan være med til
at skabe forskellige oplevelser fra det intime rum med
helt nære oplevelser, der relaterer til kroppen og gør
området let at indtage, til den åbne plads, hvor grupper
og fællesskaber mødes.
Uderummene foreslås indrettet således, at det er let at kombinere funktioner som eks. motionsløb og smukke kik ud over parken,
legeplads og motorisk udvikling samt bandebaner for unge og boule for ældre.
Valby Idrætspark (forslag), 2005, København. SLA, København.
147

Opsummering Boligområder
Boligområdet bør optimalt set indeholde en bred række af forskellige udfoldelses- og aktivitetsmuligheder, der både henvender sig
til børn, unge og ældre. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.
148

Generelle anbefalinger
5 min
aktiviteter
5 min
multibrug
fleksibel
form
samhæng
funktioner
sammenhæng
forb.
densitet
- Det bør tilstræbes at sikre, at der er mindre rum og steder til den uformelle
idrætsudfoldelse, som er tilgængelige inden for 5 min rækkevidde, i form af
varierende typer af rum og områder, der tilbyder forskellige aktiviteter.
- Idrætsområder og idrætsfaciliteter bør optimalt set henvende sig til en
bred brugergruppe, så der sikres udfoldelsestilbud til alle aldersgrupper,
så det bliver muligt at være aktiv gennem hele livet. Aktivitetstilbuddene
i lokalområdet bør tilstræbes at have en åben karakter og være
lettilgængelige, således at det er muligt at benytte idrætsfaciliteterne efter
endt skole og arbejde.
- I tilknytning til foreninger og institutioner kan mindre idrætsaktiviteter
placeres, i fleksible former der lægger op til en forskellig brug og fortolkning,
og som har et åbent udtryk.
- Boligområder bør udvikles, så der er en vis åbenhed og fleksibilitet i
området, som muliggør en bred række af idrætsaktiviteter til børn, unge,
motionister og ældre. Der bør optimalt set være varierede muligheder som
løb, rulleskøjter, boldspil, gymnastik osv.
- Etablering af en gennemgående markant forbindelse kan skabe kontakt
mellem boligområder og andre relevante steder i området som skoler,
kulturinstitutioner, idrætsfaciliteter og aktivitetsområder og være med til at
skabe et multifunktionelt område med diversitet og levende fællesskaber.
- Ved at arbejde med en planlægning, der har en høj befolkningstæthed,
bringes mange mennesker tæt sammen og har dermed ikke langt
mellem hinanden. Det kan således synes mere naturligt at gå eller cykle.
Ved endvidere at blande bygningsprogrammer som erhverv, offentlige
institutioner og blandede boligtyper med idrætsaktiviteter kan der skabes en
social diversitet i området.
149

150
Erhvervsområder
Gennem de seneste år er der sket ændringer i
erhvervsstrukturen, der blandt andet har betydet en
forøgelse af kontoretagearealet samt en tilsvarende
stigning i pendlingomfanget. Erhvervsområder udgør
en stor del af den samlede bys areal, og det kan derfor
synes oplagt at tilføre disse områder idrætsfaciliteter og
aktiviteter, der integrerer dem i byen.
Mange erhvervsområder består af forskellige
virksomheder i hver deres bygning og med hver deres
tilhørende parkeringsområde. Områderne kan let fremstå
uoverskuelige og rodede grundet en fokusering på de
enkelte parceller frem for en gennemgående struktur
eller identitet for området.
Hver bygning har ofte et særligt arkitektonisk udtryk,
der afspejler virksomhedens image. Bebyggelserne
er ofte relativt store og ligger som punktbebyggelser
med store afstande mellem hinanden ofte omgivet af
parkeringsarealer. Skalaen kan være medvirkende
til at distancere folk fra bebyggelserne. Mange
erhvervsbebyggelser kan forekomme indadvendte og
synes ikke at forholde sig til konteksten eller lokalmiljøet
og bidrager dermed ikke til det omgivende liv.
Når der ikke er nogle offentlige funktioner i bygningerne,
og når bygningerne er omgivet af et monofunktionelt
parkeringsareal, får området ikke fat i livet, og området
bliver øde og tomt.
Udvikling af erhvervsområder kræver en overordnet
planlægning. Virksomheder og kontorbyggerier har
i dag ikke de miljømæssige problemer, der tidligere
dannede grundlag for byernes opdeling i bolig- og
erhvervsområder. Det betyder, at eksisterende og nye
erhvervsområder med fordel kan kombineres med aktive
og rekreative funktioner mellem bygningerne. Området
kan således gradvist optage andre funktioner som
uddannelses-, administrations- og idrætsbyggeri.
Erhvervsområdernes monofunktionelle programmering
og erhvervsbebyggelsernes indadvendthed må udfordres.

MIndre pladsdannelse i mellemrummet mellem Nykredits bygninger. Pladsen trapper ned mod kanalrummet og giver
medarbejderne mulighed for lys og luft. Nykredit, København. Foto: Rasmus B. Andersen.
151

Den anderledes vejgrafik fratager bilerne deres dominans og fremstår lettere at indtage for fodgængere og brugere af området.
Vibeholm Business Park, København. Schønherr Landskab, København.
152
Sammentænkte udearealer
I mange erhvervsområder er der ofte store ubenyttede
arealer, hvor der er mulighed for at placere nye funktioner
og rekreative aktiviteter. I mellemrummene mellem
virksomhedernes bygninger kan der placeres mindre
baner og områder med aktiviteter som squashbaner,
gymnastikredskaber, bold- og klatremure.
De grønne friarealer mellem erhvervsbygningerne kan
være med til at fungere som et styrende element og skabe
en samlende karakter for hele området ved at binde
det sammen som et stort offentligt parkbånd gennem
alle bebyggelserne. Det kan eksempelvis opnås ved
at sammentænke og koordinere de enkelte parcellers
udearealer, således at den enkelte virksomhed må forholde
sig til og indarbejde naboparcellens grønne områder samt
rekreative tilbud.
Vibeholm Business Park, København
grafik på
fladen
jævn
belægning
forbindelse
ml. områder
sammenhængende
område
P
delokaliser
parkering
Vibeholm Business Park, beliggende i København ved
skæringen mellem Roskildevej og Motorring 3, er et
erhvervsområde, hvor områdets identitet blev udviklet ud
fra mellemrummene mellem bygningerne.
Erhvervsområdets private karakter transformeres til
et offentligt tilgængeligt område ved at behandle hele
området som et fodgængerområde med begrænset
bilkørsel, og med parkering primært placeret under
terræn. Hele området mellem bygningerne bindes
sammen ved en enkel bearbejdning af belægningen,
som består af en sort asfalt over hele området. Den
traditionelle vej- og parkeringsmarkering er erstattet
af hvide cirkelmarkeringer, der lægger op til nye
bevægelsesmønstre.
Den cirkulære vejmarkering fratager bilernes deres
dominans og gør dem opmærksomme på gående, og
fladen bliver således på fodgængernes præmisser og
fremstår mere tilgængelig.
Belægningens bearbejdning skaber en sammenhæng i
området og har en indbydende karakter. Den varierede
beplantning er en blød kontrast til asfalten.

Anbefaling
- Ved at sammenkoordinere de enkelte parceller i et
landskabeligt greb kan erhvervsområderne fremstå
sammenhængende, overskuelige og dermed lettere
tilgængelige.
- Ved at behandle overfladen på en utraditionel måde
fratages bilerne deres dominans, og fladen bliver på
fodgængernes præmisser og kan således fremstå mere
indbydende.
- En flade med jævn belægning kan optage mange
forskellige idrætsaktiviteter.
- Tilføjelse af udfoldelsesmuligheder i friarealer og
restarealer kan aktivere triste og oversete rum i byen.
- Grønne områder kan forbindes med eksisterende
grønne områder i nærheden, og på den måde bliver
området koblet sammen med den øvrige by.
- Bløde stisystemer kan løbe gennem området og
forbinde til centrale steder i byen og omkringliggende
boligområder.
- Parkeringsområder kan placeres i mindre nicher et
stykke væk fra selve bebyggelserne, hvor brede oplyste
stiforbindelser fører til bygningernes ankomstarealer.
Hele erhvervsområdet bindes sammen af den ensartede overflade, der flyder ud mellem alle bygningerne.
Vibeholm Business Park, København. Schønherr Landskab, København.
153

Erhvervsområders udearealer ligger ofte øde og ubrugte hen, men kan aktiveres ved at tilføje andre funktioner til området.
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.
154
Fortætning
Zoneinddeling og funktionsopdeling er stadig meget synlig i
de danske byer.
Arealudnyttelsen i mange ældre erhvervs- og havneområder
er ofte tilpasset en særlig logistik og fremstår derfor ofte
relativt stor. Mange erhvervsområder rummer en række lavt
udnyttede ejendomme og friarealer, der ofte er relativt store,
hvilket giver muligheder for en fortættet byudvikling.
I den overordnede planlægning og programmering kan det
være en fordel at søge at blande funktionerne, således at det
enkelte område kan indeholde en bred række af funktioner
og tilbud, der vil komme både medarbejdere og beboere i
området til gode.
Blandet in-fill, ideforslag
varierede
gaderum
indpas
aktiviteter
a-x-b
varierede
forbindelser
Y X
blandede
funktioner
densitet
Friarealerne i erhvervsområder rummer mange
udviklingsmuligheder. Her kan der skabes muligheder
for at fortætte og forny de eksisterende erhvervsområder
med forskellige typer af idrætsaktiviteter og
udfoldelsesmuligheder.
Særligt store erhvervsgrunde kan eksempelvis
opdeles i mindre grunde, hvor der kan etableres andre
funktioner som cafe, butikker og kultur- og fritidsanlæg.
Udformningen af stueetagen er enorm vigtig for
livet på gaden. En fortætning kan skabes ved mindre
udbygninger, mindre nicher af beplantning eller ved at
anlægge nogle aktivitetsfelter. Dette skaber en rytme i
facaden og danner mindre nicher, der giver mulighed for
ophold, hvilket skaber et mere fodgængervenligt område
foran bygningen, som kan anvendes af medarbejderne til
uformelle idrætsudfoldelser.

Anbefaling
- Ved at bygningens nederste etage gøres
fodgængervenlig og kobles på bløde forbindelser kan
erhvervsbygningen få fat i området.
- Skalaen af bygningerne må brydes ned for at sikre en
mere menneskelig skala. I stueplanen kan bygningen
inddeles i mindre segmenter, der enten fremskydes
eller trækkes tilbage.
- Åbne og aktive facader skaber naturligt mere liv på
gaden omkring facaden. Folk bevæger sig langsommere
og standser op, og der skabes mulighed for forskellige
gadeaktiviteter.
- En udvidelse af områdets brug ved at tilføre nye
funktioner kan bidrage til at åbne området op for en
bredere brug til idræt og fysisk aktivitet.
- Området må planlægges sammen med cykel- og
gangforbindelser, så der skabes en god og let kontakt til
de øvrige by- og boligområder.
- Ved at genanvende erhvervsområder til nye funktioner
og til idræt og bevægelse spares der på udlægget af nye
byområder.
- Ved at arbejde med forskellige materialer, som løse
sten, grus, græs, sand og træflader, kan der skabes en
oplevelsesrigdom i området, som samtidig kan optage
forskellige idrætsudfoldelser. Området kan indeholde
vandløb, opholdssteder, samt mindre aktiviteter som
petanque og stationære bordtennisborde.
Tilføjelse af funktioner og aktivitetsfelter mellem eksisterende bygninger samt forbindelser, der leder gennem området.
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.
155

Opsummering Erhvervsområder
Området må have en menneskelig skala og indeholde blandede funktioner, der kan skabe en aktivitet i området gennem hele dagen.
Gode forbindelser må etableres gennem området og til omkringliggende arealer.
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitketur.
156

Generelle anbefalinger
24 timer
sammenhængende
varierede
forbindelser
varierede
gaderum
dimensioner
multiprogrammer
- Ved at tilføre erhvervsområder idrætsaktiviteter kan områdets faste
dagsrytme, der typisk er mellem kl. 09-16, blive forlænget, og der kan
skabes et liv i området om aftenen og i weekenden. Beboerne vil aktivt kunne
bruge området hele døgnet, og medarbejderne opnår mulighed for at dyrke
sport i middagspausen.
- Ved at sammenkoordinere de enkelte parceller i et landskabeligt greb
kan erhvervsområder fremstå sammenhængende, overskuelige og dermed
lettere tilgængelige. Erhvervsområdernes grønne områder kan forbindes
med eksisterende grønne områder i nærheden, og på den måde bliver
området koblet sammen med den øvrige by.
- Bløde stisystemer kan løbe gennem området og forbinde til centrale steder
i byen og omkringliggende boligområder.
- Erhvervsbygningen må have fat i området, ved at bygningens nederste
etage gøres fodgængervenlig og kobles på bløde forbindelser. Åbne og aktive
facader skaber naturligt mere liv på gaden omkring facaden. Folk bevæger
sig langsommere og standser op, og der skabes mulighed for forskellige
gadeaktiviteter
- Skalaen af bygningerne må brydes ned for at sikre en mere menneskelig
skala. I stueplanet kan bygningen inddeles i mindre segmenter, der enten
fremskydes eller trækkes tilbage.
- Tilføjelsen af blandede funktioner og idrætsaktiviteter til erhvervsområdet
vil være en bedre udnyttelse af byens arealer, og samtidig vil det føre et
liv til området. Beboerne vil aktivt kunne bruge området hele døgnet, og
medarbejderne opnår mulighed for at dyrke sport i middagspausen.
157

158
Byrumsinventar
De arkitektoniske elementer i byen er med til at skabe
nogle muligheder for byens borgere.
Nye idrætskulturer har vist, at byrumsinventar kan
bruges og fortolkes på flere måder, end det oprindeligt
var tiltænkt. En bænk f.eks. signalerer ”sid ned”, men
ikke alle ser den som et møbel. Byens forskellige brugere
udfordrer vores forståelse af byens funktioner ved at
fortolke de passive elementer som aktive.
Byrummet og byrumsinventaret rummer mange
muligheder for udfoldelser og leg. Vi må bare lære at se
disse muligheder. Byrumsinventaret bliver omfortolket
til nye funktioner, og det kan derfor være gavnligt at
forholde sig anderledes til byrumsinventaret og tilsigte, at
der designes multifunktionelle elementer, der rækker ud
over de traditionelle rammer.
Byens inventar og møbler behøver ikke nødvendigvis
at være så monofunktionelle, som de nogle steder
kan fremstå i dag, men kan udfordres ved en kreativ
tilgang. Det kræver naturligvis en opmærksomhed
og hensyntagen til de forskellige brugere, samt at
det ligeledes må overvejes, hvor sådanne elementer
placeres og dermed hvilke funktioner, der vil være
hensigtsmæssige.

Her er leg og uformel aktivitet integreret i det offentlige rum, i form af en gynge, på et sted hvor mange
passerer. “Play as you go”, London, 2008, Bruno Taylor.
159

160
Bænken som mål
Udformningen af trapper, kanter, belysning og det øvrige
inventar er medvirkende til at skabe et kvalitativt uderum
og har stor indflydelse på den måde, et byrum anvendes.
Inventaret i byrummene kan tilpasses en bredere brug
for dermed at skabe nogle valgmuligheder for forskellig
anvendelse. Ved at sammentænke forskellige elementer
kan der opstå nogle spændende formmæssige strukturer og
sociale møder mellem brugerne.
De aktiviteter, der ønskes et givent sted, kan med fordel
indtænkes i formgivningen og være med til at styre
indretningen, således at aktiviteten bliver tydelig aflæselig i
byrummet.
Byrummet kan fungere som et kontinuerligt landskab med
forskellige effekter, der skaber muligheder for utallige
udfoldelser.
Bænk + streetsoccer + skate, ideforslag
fleksibel
form
foranderlig
Ved at kombinere forskellige funktioner som bænk
og streetsoccermål opstår der et fladt element med
siddemuligheder i den ene ende, der gror op og danner
et mål i den anden. Ved at udføre hele elementet i et
blødt formsprog, hvor siddeelementerne glider op og
danner målets top, opstår der en struktur, der også kan
anvendes af skatere og børn med løbehjul. Belægningen
og byrumsinventaret kan sammentænkes, således
at plads, overflade, bevægelse og aktivitet bliver èt.
Belægningen kan foldes op og være med til at danne
niveauer, der kan anvendes til ophold, leg, skating, og
streetsoccer.
På samme måde kan man forstille sig andre elementer
rundt om i byen kombineret med andre funktioner til
andre brugergrupper som eksempelvis siddeelementer,
der fungerer på samme måde som en træningsbænk.
Anbefaling
socialt
mødested
multibrug
orienteret
mod solen
- Ved at sammentænke de traditionelle elementer i byen
på nye måder kan der skabes forskellige udfoldelses-
og idrætsmuligheder på et enkelt sted.
- Når flere funktioner er til stede, er der større
sandsynlighed for, at flere vil benytte sig af dem.
- Betonflader med vekslende hældninger, bredde
og højde kan optage både ophold samt en række
idrætsaktiviteter. Betonfladerne kan både skabe
længere forløb, der kan anvendes af skatere, samt
danne mindre og mere intime rum, der kan bruges til
ophold og leg for mindre børn.
- Trin i 20-40 cm højde kan bruges af mindre børn til
leg. Højere trin på 40-60 cm højde, mellem niveauerne
med skarpere kanter, kan bruges af skatere til
forskellige tricks.
- En flade i 90-120 cm højde kan anvendes som
streetsoccermål, men kan også danne en sidde- og
opholdskant.
- En mere sceneagtig karakter til streetdance kan
dannes ved at lade større trin og flader hæve sig op.

Multifunktionelt byrumselement, der kan anvendes til ophold og streetsoccer
samt skating, cykling og leg.
Multifunktionelt byrumselement, 2008. DashMark Architects, København.
161

162
Busstop som aktiv
Leg og udfoldelser foregår ofte på bestemte steder og
henvender sig ofte til børn. Legen foregår på særlige steder
og forekommer ikke alle steder naturligt i det offentlige
rum.
Den helt uformelle leg i det offentlige rum kan evt. fremmes
ved at integrere elementer, der lægger op til leg og
bevægelse, i nogle af de områder og steder, hvor mange
kommer eller opholder sig. Eksempelvis busstoppesteder,
der findes i alle danske byer og i stort antal. Her ventes
siddende på bussen eller stående i kø, hvis der blot er et
busskilt. Opholdet ved busstoppestedet kan kombineres
med muligheden for udfoldelse ved eksempelvis at
aktivere ydersiderne eller ved at opsætte gynger og ribber
indenunder.
Busstoppesteder må naturligvis stadig rumme de basale
funktioner som siddepladser og overdækning, der giver læ.
Busstop + klatrevæg + cykelsti, ideforslag
Y X
blandede
funktioner
åben
karakter
3 variationer over et busstoppested, der rummer de
traditionelle funktioner som ophold og læ. Ydersiderne
kan aktiveres på forskellige måder, alt efter stigning og
hældning, og kan på den måde imødekomme forskellige
udfoldelser. Ved at lade formen folde op fra underlaget
kan der skabes en blød overgang, der kan danne nogle
bløde buede former, som børn kan løbe og cykle op ad.
Forholdet mellem buspassagerer og cyklister kan nogle
steder være kompliceret. Sådanne situationer kan
eventuelt løses ved at tænke situationen på nye måder.
Eksempelvis ved at føre cyklisterne hen over de ventede
buspassagerer. En blød og let stigende flade opad, men
en stejlere faldende flade ned kan give cyklisterne fart på.
Der må naturligvis etableres et værn ovenpå busstoppet,
som på alle broer, for at sikre cyklisterne og andre
brugere.
Man kan endvidere forstille sig udviklingen af andre
elementer indeholdende gynger, balancebomme samt
greb til armhævninger.
Anbefaling
socialt
mødested
basale
rammer
knudepunkt
- En kreativ udformning af byens inventar kan være med
til at optage en bred række fysiske udfoldelser.
- Ved at kombinere forskellige byrumselementer i byen
kan der opstå nye hybridelementer, der evt. kan være
med til at løse relevante problemer.
- Ved at integrere uformel leg de steder, hvor mange
mennesker jævnligt opholder sig eller passerer, bringes
idrætsaktiviteterne helt ind i dagligdagen og kommer
dermed tæt på mange mennesker.
- Ved at tilføre idrætsaktiviteter til busstoppestedet kan
ventetiden gøres til et sjovt og aktivt indslag.
- Etablering af aktiviteter eller øvelser, der kan laves af
to personer, kan være med til at skabe sociale møder.
- En opgradering via aktivitetsmuligheder og kvalitative
opholdssteder kan eventuelt ligeledes have en
forebyggende effekt over for hærværk.
- Afskærmninger mod vind og blæst bør udformes
med en vis gennemsigtighed, således at stedets
idrætsaktiviteter synliggøres og kan dyrkes i tryghed.

Alsidig udformning af busstoppesteder, så de kan optage forskellige udfoldelser som klatring, skating, leg og cykelsti.
Multifunktionelt byrumselement, 2008, DashMark Architects, København.
163

Opsummering Byrumsinventar
Vores brug af byens offentlige rum har ændret sig, og nye aktiviteter er kommet til, hvilket har været med til at skabe nye forståelser
og måder at bruge det offentlige rum på. Ved at tilpasse byrumsinventaret de aktiviteter, der finder sted i byens rum, kan det opfordre
til en bredere brug af byrummene. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og arkitektur.
164

Generelle anbefalinger
basale
rammer
X Y
blandede
funktioner
varierede
niveauer
fleksibel
form
knudepunkt
socialt
mødested
- Byrumsinventar kan udformes således, at det bliver en byrumshybrid,
der er i stand til at optage en bred række funktioner, udfoldelser og
idrætsaktiviteter.
- Ved at sammentænke forskellige funktioner som eksempelvis ophold
og streetsoccermål med hinanden kan der udvikles nye og anderledes
muligheder for aktiviteter. Byrumsinventaret kan også udformes på en sådan
måde, at det danner læ og ly omkring idrætsaktiviteter.
- Ved en kreativ tilgang til formgivningen, så som niveauer i varierede
bredder og højder, kan forskellige idrætsaktiviteter integreres i
byrumsinventaret.
- Byrumselementer udført i et blødere formsprog kan optage leg og de mere
flydende bevægelser som cykling og skating.
- Ved at tilføre idrætsaktiviteter til de steder, hvor mange mennesker jævnligt
opholder sig eller passerer, kan aktiviteterne bringes helt ind i dagligdagen,
og den daglige færdsel gøres til et sjovt og aktivt indslag.
- En opgradering via aktivitetsmuligheder og kvalitative opholdssteder kan
eventuelt ligeledes have en forebyggende effekt over for hærværk.
165

166
Skolen
Børn og unge tilbringer en stor del af deres tid på og
omkring skolen, som på den måde bliver et vigtigt
element i de unges hverdag. Skolen fungerer som
et socialt sted, hvor børnene lærer at begå sig med
hinanden. Skolen er således med til at danne nogle
rammer om sociale fællesskaber og eksperimenterende
lege. Det er i skolen, at børnenes faglige interesse
udvikles, men det er i stor grad også her, at deres
motivation for bevægelse, leg og idræt grundlægges.
Skolegårdens traditionelle, formelle rolle har mange
steder udviklet sig til et uformelt mødested, som
børn og unge i lokalmiljøet også anvender uden
for skolens åbningstid. Skolen og skolegården er
blevet en del af nærmiljøet og er en vigtig del af de
udfoldelsesmuligheder og tilbud, børnene har.
Hvis børn og unge skal røre sig mere, kan skolen være et
oplagt sted at forsøge at udvikle stimulerende omgivelser,
som opfordrer til leg og bevægelse. Motivationen til at
være idrætsaktiv skal integreres i børn og unges hverdag
på alle niveauer som en naturlig del.
Børn er som regel fulde af energi og kan let og aktivt
underholde sig selv. Denne spontane aktivitet kan
stimuleres og motiveres via det fysiske miljø, så
børnene kan forblive og udvikle sig sunde, glade og
idrætsaktive. Planlægningen, placeringen og udviklingen
af skolemiljøer kan derfor med fordel betragtes som et
aktivt center for de unge, der kan medvirke til udviklingen
af børnenes fysisk og kropslige forståelse.

Det varierede landskab ved Trekroner Skole kan anvendes året rundt på mange forskellige måder.
Trekroner Skole, Roskilde, 2002. SLA, København. Foto: Søren Nagbøl.
167

Skolegården ligger som et åbent rum i byen, hvor en trappe, der også indgår som et skateelement, leder fra skolegården og ud til den
omgivende by. Sct. Annagade Skole, Århus. Foto: Rasmus B. Andersen.
168
Skolegården som byrum
Skolegården er ofte et stort åbent område, der indeholder
mindre boldområder og legeområder, og hvor der ofte er
nogle mindre halvtage eller overdækninger, hvorunder der
kan siddes eller spilles.
Men skolegården bør tilstræbe at indeholde aktiviteter til
alle og ikke bare til dem, der spiller bold. Der må være
mangfoldige aktiviteter, der sikrer, at alle inkluderes i legen.
Skolegården er et stort bevægelsesområde, og mange
skolelege foregår netop på denne flade.
Skolegården fungerer som et centralt samlingssted for
børn og unge i lokalmiljøet, og den anvendes i stigende
grad også som mødested uden for skolens åbningstid,
hvor skolegården anvendes til selvorganiserede
idrætsaktiviteter. Skolegården er et uformelt aktivitetssted
i nærmiljøet og spiller en stor rolle for børnenes fysiske
udfoldelsesmuligheder.
Sct. Annagade, Århus
lokalt
center
åben
karakter
let tilgang
knudepunkt
sammenhængende
områder
Skolegården på Sct. Annagade Skole i Århus ligger ud til
et stille vejkryds. Skolegården åbner sig op i hjørnet mod
krydset og bliver en naturlig del af byens rum. Arealet
ud til vejen er udformet som et skatelandskab med store
brede trapper, der forbinder til gadeniveau. Skolegården
rummer også basketområde, der også kan anvendes til
rullehockey og streetsoccer.
Bag ved selve skolebygningen er der et mere naturligt
grønt område henvendt til de lidt mindre børn med
grønne bakker og forskellige typer beplantning, som
skaber mulighed for mindre nicher og hyggekroge, med
vipper, balancebomme, torve og gynger. Der er mindre
boldbaner, volleyboldbane og et område, hvor der kan
holdes dyr.
Skolens udearealer aflåses ikke, men hænger naturligt
sammen med byens rum.

Anbefaling
- Ved at planlægge skolegården som et åbent rum, der
flyder ud i byen kan det blive en del af byens rum og gør
det muligt at benytte det gennem hele dagen.
- Ved at tage udgangspunkt i eksisterende ankomstveje
og stier til skolen, kan skolegårdens tilgængelighed og
synlighed optimeres.
- Skolegården fungerer som et socialt mødested,
og det kan derfor være fordelagtigt at inkludere
idrætsaktiviteter til de mindre børn og unge samt tilbud,
der kan optage de lokale behov, der må være for fysisk
udfoldelse og idræt.
- For at området kan anvendes i de sene
eftermiddagstimer og i vinterhalvåret, kan der opsættes
lys, der vil udvide stedets brug og skabe tryghed. Der
kan udarbejdes lysløsninger, hvor dele af området er
konstant oplyst af en svagere belysning, mens andre
dele af området kan være tilsluttet sensorer, der
tænder, når bevægelse registreres.
- Ved tidligt at stimulere børns idrætsaktivitet opbygges
deres muskler og motorik, hvilket reducerer risikoen for
skader, og der er en større sandsynlighed for, at de vil
blive ved med at dyrke motion og idræt i teenageårene.
Skolegårdens varierede elementer kan bruges af børn i alle aldre og på forskellige måder. Skolegården indeholder også en basket-
og boldbane, der også anvendes til rullehockey. Sct. Annagade Skole, Århus. Foto: Rasmus B. Andersen.
169

Asfaltbearbejdningen i bløde former kan anvendes til mooncars og cykler, men kan om sommeren også fyldes med vand.
Trekroner Skole, Roskilde, 2002. SLA, København. Foto: Søren Nagbøl.
170
Skolegården som landskab
Børnene sidder stille en stor del af dagen i skolen, derfor
må der være legepladser og legeredskaber, der er fysisk
udfordrende og inspirerende, for i pauserne at stimulere
børnenes fysiske og finmotoriske udvikling.
Skolegården er et andet slags rum end pladsen.
Skolegården danner ramme om den frie leg, og det er de
unges territorium, hvor de føler sig sikre og har overblikket
og kontrollen. I udformningen af skolegården kan der
vælges at tage udgangspunkt i de bevægelsesformer, der
finder sted, eller som man ønsker, der skal finde sted,
som gang, løb, cykling, mooncars, skating osv. De kræver
forskellige arealstørrelser og underlag, og nogle kræver
måske en vis afgrænsning. Det kan skabe nogle inddelinger
af rummet, der kan planlægges efter alder, idrætsgrene
eller temaer, og som indeholder forskellige aktiviteter.
Trekroner Skole, Roskilde
niche
områder
kuperet
flade
varieret
belægning
afsæt i bevæ-
gelsestyper
inddeling
Trekroner Skole i Roskilde er bygget op rundt om et
landskabeligt legelandskab. Selve skolen har ingen
interne gange, hvilket betyder, at al færdsel må ske
gennem skolens udearealer. Skolegården er opbygget
af mange forskellige landskaber, med forskellige
materialiteter, for at imødekomme alles leg. Mindre
nicheområder, overflader og funktioner er bundet
sammen via en gennemgående snoet sti. Et nedsænket
område kan fyldes med vand om sommeren eller
bruges som kørebane for mooncars. I sandhaven er der
træstammer og store sten, hvor det kun er fantasien,
der sætter grænser for udfoldelser. Derudover er der
et bakket landskab i en stribet gummibelægning, bløde
grønne bakker og et sandområde. Skolegården er et stort
mulighedsrum, hvor den frie leg kan udfolde sig.

Anbefaling
- Ved planlægningen og udformningen af skolegården
kan der tages højde for små og nære rum, der kan
danne ramme om mindre aktiviteter.
- For at imødekomme mange bevægelsestyper
kan skolegården vælges at anlægges ud fra
idrætsaktiviteternes grundforhold som underlag,
materialer og orientering.
- Skolens udearealer bør, i det omfang det er
muligt, orienteres mod solen og i forhold hertil, kan
aktivitetsfelter og opholdsmuligheder placeres. Der
bør optimalt set både være den store åbne flade, halvt
overdækkede arealer samt mindre steder med skygge
og læ.
- Et underlag af en blødere karakter som sand,
træspåner eller gummi kan anvendes under klatre-
og balanceelementer til mindre børn og dermed
være med til at sikre, at de kan udvikle deres
motoriske færdigheder, deres finmotorik, balance og
koordineringsevne.
- Snoede gang- og cykelstier gennem skolegården,
der kan optage de mere frie bevægelser, kan være
medvirkende til at skabe mindre inddelinger af
overfladen, hvorimellem idrætsaktiviteter kan foregå.
De mange forskellige typer af belægninger som gummi, asfalt, sand og græs lægger op til mange slags leg.
Trekroner Skole, Roskilde, 2002. SLA, København. Foto: Søren Nagbøl.
171

Opsummering Skolen
Udformningen af skolegården kan med fordel ske ud fra nogle simple, uformelle rammer, der lægger op til forskellige slags
bevægelser. Det bør tilstræbes, at der skabes plads til forskellighed ved at sikre varierede oplevelser, kvaliteter og rum.
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur.
172

Generelle anbefalinger
åben
karakter
afsæt i bevæg-
elsestyper
orientering
mod sol
socialt
mødested
belysning
varieret
belægning
- Ved at planlægge skolegården som et åbent rum, der flyder ud i byen, kan
den blive en del af byens rum og mulig at benytte gennem hele dagen.
- For at imødekomme mange bevægelsestyper kan skolegården vælges
at anlægges ud fra idrætsaktiviteternes grundparametre for underlag,
materialer og orientering.
- Skolens udearealer bør, i det omfang det er muligt, orienteres mod solen,
og i forhold hertil kan aktivitetsfelter og opholdsmuligheder placeres. Der
bør optimalt set både være den store åbne flade, halvt overdækkede arealer
samt mindre steder med skygge og læ.
- Skolegården fungerer som et socialt mødested, og det kan derfor være
fordelagtigt at inkludere idrætsaktiviteter til de mindre børn og unge samt
tilbud, der kan optage de lokale behov, der må være for idræt og fysisk
udfoldelse.
- For at området kan anvendes i de sene eftermiddagstimer og i
vinterhalvåret, bør der opsættes lys, der vil udvide stedets brug og skabe en
sikkerhed.
Ved at etablere halvtage eller overdækning skabes der mulighed for, at
aktiviteter kan finde sted i læ og ly.
- Et underlag af en blødere karakter som sand, træspåner eller gummi kan
anvendes under klatre- og balanceelementer til mindre børn, og dermed
være med til at sikre, at de kan udvikle deres motoriske færdigheder, deres
finmotorik, balance og koordineringsevne.
En finkornet asfalt, der virker blødere og varmere end den traditionelle
vejasfalt, kan optage både boldspil, tagfat og hinkning. En hårdere beton kan
vælges til rulleskøjter, skateboard og løbehjul.
173

174
Litteratur:
Byernes trafikarealer. Hæfte 10: Det visuelle miljø. Vejdirektoratet, 1992.
Bykultur – et spørgsmål om stil: Redaktion og tilrettelæggelse, Bjarne Schläger. Arkitektens forlag, 2002.
City Design - byudvikling for borgere: Steffen Gulmann. Gyldendal, 2005.
Designing Public: Michael Erlhoff, Philipp Heidkamp, Iris Utikal. Birkhäuser, 2008.
De bolignære områders betydning for sundhed: Gert Nielsen, Mette Toftager, Jens Troelsen, Kirsten Roessler. Syddansk Universitet,
Institut for Idræt og Biomekanik, 2008.
Fantasy City, Pleasure and Profit in the Postmodern Metropolis: John Hannigan. Routledge, 2004.
Form Follows Fun: Kristin Feireiss. Birkhäuser, 2004.
GameZone, Playground between Virtual Scenarios and Reality: Alberto Lacovoni. Birkhäuser, 2004.
Handlingsplan for fysisk aktivitet, Det Nationale Råd for Folkesundhed, 2006.
Handlingsplan for Københavns Byrum, Københavns Kommune, Center for Bydesign, 2006.
Håndbog om Miljø og Planlægning - boliger og erhverv i byerne.
www.skovognatur.dk/udgivelser/2004/87-7279-588-3/html/indhold.htm.
Idrætslegepladser i Danmark: Benny Schytte. Kulturministeriet, 1996.
Idrætspolitisk Redegørelse. Københavns Kommune, 2004.
Idrætspolitiks Redegørelse. Københavns Kommune, 2006.
Københavns Kommuneplan 2005, Hovedstruktur. Københavns Kommune, 2005.
Den tænkende storby, Københavns Kommuneplanstrategi 2007. Københavns Kommune, 2007.
Loose Space, Possibility and Diversity in Urban Life: Karen A. Frank and Quentin Stevens. New York Routledge, 2007.
New Public Spaces: Sarah Gaventa. Mitchell Beazley, 2006.
OPEN, New Design for Public Space. Van Alen Institute, New York, 2004.
Skal byer planlægges? Dansk Byplanlaboratorium, 2002.
The Good Life, New Public Spaces for Recreation: Zoë Ryan. Van Alen Istitute, New York, 2006.
The Ludic City: Exploring the Potential of Public Space: Quentin Stevens. New York Routledge, 2007.
Urban Sprawl and Public Health - Designing, Planning, and Building for Healthy Communities:
Howard Frumkin, Lawrence Frank og Richard Jackson. Island Press, 2004.
Urban Pioneers: Klaus Overmeyer. Senatsverwaltung fûr Stadtenwicklung Berlin. Jovis Verlag, 2007.

175

176
SKEMA

SKEMA
Afslutningsvis er et skema med nogle helt generelle opgraderingsikoner opstillet. De er grupperet under nogle
bymæssige og arkitektoniske emner og fordelt på 2 sider i henforholdsvis de konkrete kvalitative ikoner samt de
strategiske planmæssige ikoner for at skabe en overskuelighed over forhold, kvaliteter og strategier, der kan være
medvirkende til at sikre attraktive og aktive rum i byen.
Som udgangspunkt for analyser og udvikling af offentlige aktive rum i byen kan der tages udgangspunkt i følgende
skema. Skemaet repræsenterer ikke en ensidig model, men kan anvendes som vejledende forhold og strategier, der
kan fungere som inspiration til tilgang, programmering og udformning af aktiverende og bevægelsesfremmende
byrum.
177

AKTIVITETER
Aktivitetsområder og faciliteter bør
optimalt henvende sig til alle
aldersgrupper, så det er muligt at
være aktiv hele livet.
OPHOLD
Der bør være en god udsigt og liv at
se på, placeret i forhold til
vekslende vejrlig, udført i
indbydende materialer og med en
god belysning.
SKALA
Dimensioner relateret til kroppen.
Åbne og offentlige funktioner
placeret tilgængeligt. Mindre rum
og steder til ophold, der tager
hensyn til klima.
BYRUM
Levende byrum med blandede
funktioner medfører et liv i området,
der giver en tryghedsfølelse.
Varierede facadeforløb giver et
interessant oplevelsesforløb. God
belysning.
STISYSTEMER
Gode jævne overflader i ubrudte
forløb, dimensioneret så der er
plads til gående, barnevogne og
mødet på gaden.
Planlagt således, at der skabes
synlighed omkring forbindelserne.
LANDSKAB
Udendørsarealerne bør tilsigtes
en sammenbindende karakter og
skabe gode forbindelser, der kan
anvendes på mange måder og
tilknyttet særlige aktivitetsområder.
AFSTANDE
Inden for 3-5 min gang bør der i
nærmiljøet være adgang til et areal
til rekreation og leg.
Inden for 5 min gang bør der være
adgang til et grønt areal med plads
til, at børn og voksne kan udfolde
sig fysisk, og som kan optage
forskellige aktiviteter.
åben
karakter
mindre
nicher
let tilgang
belysning
multibrug
synlighed
mindre
rum
Y X
blandede
funktioner
a-b
direkte
forbindelse
sammenhængende
områder
leg/
udfoldelse
3-5 min
overdækning
varierede
gaderum
gennem
levende
områder
3-5 min 5 min
uformelle
aktiviteter
5 min
fleksibel
form
scenarier socialt
mødested
dimensioner
multiprogrammer
offentligt
stueplan
fleksibel
brug
varieret
belægning
grønt
område
5 min
5 min
grønt
område
5 min

ammer /
afgrænsning
fleksibel
form
10 %
aktivitet
P
delokaliser
parkering
varierede
forbindelser
landskabelig
udformning
400 m 800m
15 min
større
aktiviteter
400 m
multibrug
socialt
mødested
udnyt tag- /
vægflader
3D
planlæg-
ning
knudepunkt
afsæt i
bevægelsestype
tilknytning til
lokalområde
densitet
frihold
særlige
steder
kontinuerlige
forbindelser
topografi landskabelig
sammenhæng
byrum
800 m
grønt
område
15 min
spredte
enheder
orienteret
mod solen
200m
idræt
/motion
200 m
5 min
grønt
område
5 min
AKTIVITETER
Aktiviteternes forudsætninger kan
med fordel tænkes med i projektet
fra begyndelsen og anvendes som et
parameter i planlægningen og
formgivningen. Aktivitetsområder
og faciliteter bør placeres og
orienteres, så de fremstår synlige.
OPHOLD
Udearealerne bør sammentænkes
med og placeres, så der opnås tæt
tilknytning til lokalområdet, således
at de kan fungere som mødested.
SKALA
Dimensioner relateret til kroppen.
Differentierede størrelser byrum,
der fremstår veldimensionerede og
som skaber overskuelighed i hele
området, og som er med til at skabe
en tryghedsfornemmelse.
BYRUM
Afvekslende byrumsforløb, der er
ubrudte, og som har en åben og
tæt karakter med overlappende
funktioner. Variation i type og
karakter af byrum. Visuel og
oplevelsesmæssig variation.
STISYSTEMER
Gennemgående forbindelser
sammentænkt med relevante
destinationer og områder i byen.
Varierede typer og former for
forbindelser, der skaber møder
mellem folk.
LANDSKAB
Landskabelige former, der kan
optage varierede aktiviteter.
Udendørsarealerne bør tilsigtes en
fleksibilitet, der tillader, at de kan
ændre anvendelse over året.
AFSTANDE
Inden for 10-15 min cykling bør der
være adgang til et lidt større grønt
areal med plads til, at børn og
voksne kan udfolde sig fysisk, og
som kan optage forskellige
aktiviteter. Inden for 30 min bør det
være muligt at komme til et større
decideret naturområde.

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning handler om
udviklingen af attraktive og aktiverende offentlige rum i byen. Bogen beskriver igennem 50 eksempler fra ind-
og udland, hvordan fysisk udfoldelse og idrætsaktiviteter kan integreres i udviklingen og formgivningen af de
danske byrum. Bogen fortæller også, hvordan det aktiverende byrum kan give indbyggerne nye muligheder for
at indpasse idrætsaktivitet i en travl hverdag.
Gennem eksemplerne illustreres det, hvordan et rum i byen ved kreativ bearbejdning og brug af simple
virkemidler kan transformeres til et attraktivt og aktivt byrum, der kan rumme en bred række af fysiske og
mentale udfoldelser.
Et godt rum i byen kan optage en lang række af aktiviteter og er samtidig i stand til at tilpasse sig forskellige
aktiviteter, arrangementer, brugere og årstider. De 50 eksempler i Aktiverende arkitektur og byplanlægning
viser, hvordan det gode byrum kan sikres og integreres i byplanlægningen.
Det Kongelige Danske Kunstakademi
Kunstakademiets Arkitektskole
Center for Idræt og Arkitektur